Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Ny taxilov, beløbsgrænse på limousinekørsel
Jeg hedder Peter Nielsen og er daglig leder hos Business Car Denmark,
www.bcd.as
- jeg skriver til
jer efter at have læst den nye Taxilov igennem.
Vi har gennem 27 år drevet limousine-, forretnings- og artistkørsel i det ganske land.
Vores branche er normalt inddelt i 3 biltyper, Mercedes E-klasse, V-klasse og S-klasse, disse biltyper
dækker behovet fra den anonyme diskrete transport som ofte ønskes af danske og skandinaviske
forretningsfolk, til verdensstjerner indenfor musikkens og filmens verden samt til større transporter
af bands og besøgende erhvervsfolk fra udlandet.
Denne service overfor vores kunder bliver sat under pres med lovforslaget hvor en limousine ønskes
lovfæstet som et køretøj hvis almindelige handelsværdi overstiger kr. 500.000,- før skatter og
afgifter.
En standard Mercedes E-klasse som dækker cirka 30% af vores omsætning og som har en indkøbspris
uden afgifter på cirka kr. 330.000,- vil ikke længere kunne indkøbes af os efter at den nye Taxilov er
trådt i kraft.
Alternativt skal vi købe en model med væsentlig større motor/mere udstyr, hvilket medfører større
Co2 udledning som ingen er interesseret i, hverken os som ansvarligt firma eller vores kunder.
Som jeg læser intentionen bag den nye lov var det liberalisering i vores erhverv der var overskriften -
derfor er jeg forbavset over at vores branche indenfor forretningslimousiner pludselig bliver tilføjet
en begrænsning, som ikke var der tidligere.
Vi skal derfor bede om at beløbsgrænsen bliver revurderet til kr. 300.000,-.
Med venlig hilsen
Karl Aage Eriksen, ejer
Peter Nielsen, daglig leder
Business Car Denmark
Tel: +45 7025 2005
Dir: +45 2686 2005
www.bcd.as