L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 239 Bilag 2
Offentligt

Notat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Udbetaling Dan-

mark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp

og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholds-

tilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) (L 239)

1. Indledning

Udlændinge- og Integrationsministeriet (herefter

” i isteriet”)

har ved e-mail af

16. marts 2018 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til lov-

forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Ud-

betaling Danmark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og

kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen

om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) med høringsfrist

den 10. april 2018, kl. 12. Lovforslaget har endvidere været optaget på hørings-

portalen.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb afgivet

bemærkninger til lovudkastet:

Ankestyrelsen, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysning Samråd, Dansk Røde Kors, Dansk

Socialrådgiverforening, Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn, Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsorganisa-

tionen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Odense Kommune, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt

Udsatte, SOS Racisme.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudka-

stet:

Danske Universiteter, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Regionale Arbejdsmar-

kedsråd Sydjylland, Flygtningenævnet, Forhandlingsfællesskabets, Færøernes

Landsstyre, Københavns Byret, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsrevisionen, Statsforvaltningen, Rå-

4. maj 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Sarah Lambert Oxbøll

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 33 03

[email protected]

2018 - 5799

406555

Side

1/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Sø- og Handelsretten, Udlændinge-

nævnet, Ældre Sagen.

Følgende myndigheder og organisationer har ved høringsfristens udløb ikke afgi-

vet bemærkninger til lovudkastet:

Aarhus Erhverv /International Community, Advokatrådet, Akademikernes Cen-

tralorganisation, Amnesty International, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Be-

skæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, BDO Kommunernes Revi-

sion, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børne- og Kulturchef-

foreningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CE-

VEA, Danner, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Byggeri, Danske A-

kasser, Danske Advokater, Danske Havne, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dan-

ske Seniorer, (Ældremobiliseringen), Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-

tigheder, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Det

Faglige Hus, Det Centrale Handicapråd, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Do-

kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Feriekonto, FinansDanmark, Finansrådet, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA,

FOF’s La dsorga isatio

, Folkehøjsko-

lernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Forenin-

gen Nydansker, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

dan-

ske Revisorer, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, HORESTA, IDA, Indvandrermedicinsk

klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Bran-

cheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af Fredsfon-

den), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommuner: Fredens-

borg Kommune, Fredericia Kommune, Gladsaxe Kommune, Odsherred Kommune,

Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune. Kraka, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Adop-

tion & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Fleks-

og Skånejobbere

–

LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister, Liberalt Oplys-

ningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, FORA - Netværk for

oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Praktiserende Lægers Organi-

sation, Producentforeningen

–

The Danish Producers Association, PRO-Vest, PRO-

–

Forbundet af It-professionelle, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvo-

katen, Røde Kors, Samtlige byretter (med undtagelse af Københavns Byret), Sund-

hedskartellet, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, UNHCR Regional Re-

presentation for Northern Europe, Work-live-stay southern denmark, Ægteskab

uden Grænser, 3F.

Side

2/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til de vedlagte høringssvar.

2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag

2.1. Generelle bemærkninger

En række organisationer fremkommer med kritik af, at regeringen indførte inte-

grationsydelsen i 2015 og udvidede personkredsen for modtagelse af integrati-

onsydelse i 2016, herunder, at regeringens indførelse af integrationsydelsen næp-

pe var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser og næppe

opfylder den grundlovsikrede ret til et forsørgelsesniveau, som dækker et mini-

mumsbudget efter danske standarder. I forlængelse heraf opfatter organisatio-

nerne den nu foreslåede forlængelse af opholdsperioden fra 7 år til 9 år for ret til

kontanthjælp og indførelsen af beskæftigelseskravet som en yderligere forværrel-

se af integrationsydelsesmodtagernes sociale situation. Endvidere efterlyses en

nærmere argumentation for, hvorfor regeringen har lagt sig fast på en forøgelse

af opholdskravet på netop 2 år og et beskæftigelseskrav på 2 år og 6 måneder.

Såvel

Institut for Menneskerettigheder

som

Retspolitisk Forening

efterlyser evalu-

eringer af tidligere stramninger, før der foreslås nye, herunder en evaluering af

det beskæftigelseskrav, der blev indført i 2007 i forhold til introduktionsydelse og

starthjælp.

En række af organisationerne er overordnet ikke enig med regeringen i, at nedsat-

te ydelser og strammere betingelser for at modtage uddannelses- eller kontant-

hjælp har indflydelse for målgruppens incitament til at arbejde. Det overordnede

synspunkt er, at integrationsydelsen indebærer øget fattigdom i højere grad end

at den bevirker, at udlændinge opnår øget arbejdsmarkedsdeltagelse, samt at en

sådan udvikling vil være skadelig for integrationen, fordi udlændingene har færre

muligheder og mindre overskud til at søge beskæftigelse, en udvikling der især går

ud over børnene.

Lederne

bakker i det hele op om lovforslaget.

Ministeriet

skal til kritikken af forholdet til grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser henvise til lovbemærkningerne i lov nr. 1000 af 30. august 2015, pkt.

2.8. (L 2), om forholdet til grundlovens § 75, stk. 2, Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og andre konventioner og lovbemærkningerne til

lov nr. 300 af 22. marts 2016, pkt. 4 om forholdet til grundloven og Danmarks

internationale forpligtelser.

Regeringen ønskede med indførelsen af kravet om ophold i mindst 7 år ud af de

seneste 8 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp at gøre det mindre

attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig ønskede regeringen at give nytilkomne

flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i

Side

3/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det danske samfund. For regeringen er det en selvfølge, at en ydelsesreduktion vil

øge målgruppens tilskyndelse til at søge mod selvforsørgelse frem for at forblive

på offentlig forsørgelse.

Udviklingen peger på, at det er blevet mindre attraktivt at søge asyl i Danmark i

den forstand, at Danmark i 2017 fik det laveste antal asylansøgere i 9 år, nemlig

knap 3.500. Ligesom der i forhold til antallet af asylansøgere er andre variable, der

har påvirket antallet, er dette også tilfældet i forhold til beskæftigelsen. Ikke desto

mindre må ydelsesnedsættelsen tillægges betydelig vægt i forhold til den tilnær-

melsesvise fordobling af lønmodtagerbeskæftigelsen for flygtninge og familie-

sammenførte til flygtninge, der er sket fra 4. kvartal 2015, hvor andelen var 20

pct., til 38 pct. i 4. kvartal 2017.

Hvad angår forslaget om at evaluere det tidligere beskæftigelseskrav, før der stil-

les forslag om genindførelse, kan ministeriet oplyse, at det beskæftigelseskrav,

der blev indført i 2007, omfattede personer, der er indrejst i Danmark efter den 1.

juli 2006 og ikke nåede at få virkning, da det blev afskaffet pr. 31. december 2011.

Regeringen ønsker med indførelsen af et beskæftigelseskrav at sende et klart sig-

nal om, at forudsætningen for at opnå adgang til uddannelses- eller kontanthjælp

er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og derigennem tilskynde til

at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

2.2. Strammere opholdskrav på 9 ud af 10 år for uddannelses- eller kontant-

hjælp (§ 11, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik)

FTF, LO, Rådet for Socialt Udsatte, Refugees Welcome, SOS mod Racisme, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-

ening og Røde Kors

udtaler sig imod at udvide opholdskravet til 9 ud af de seneste

10 år for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Danmarks Vejlederforening (DVF) påpeger med baggrund i vejledningspraksis, at

en del udlændinge gerne vil (op-)kvalificeres ved at tage uddannelse for at blive i

stand til at bestride jobs, der kræver bestemte kvalifikationer, og som kan give en

god løn

–

og dermed opnår staten en god skattebetaling. DVF er på den baggrund

bekymret for, at man med nærværende lovændring kommer til at straffe dem,

der i kraft af mere uddannelse ønsker at yde noget

–

både for deres egen og for

samfundets skyld. Man risikerer at fastholde dem unødvendigt i ufaglærte job.

finder ikke, at der er grund til at stramme opholdskravet, idet det kan få unge

til at fravælge arbejde, uddannelse eller rejser uden for EU/EØS-landene af frygt

for, at de, hvis de får brug for hjælp til forsørgelse, må nøjes med integrations-

ydelse frem for uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

For dem, som er under behandling på grund af helbredsproblemer, betyder den

nedsatte ydelse ifølge

Dansk Socialrådgiverforening,

at de samtidig med, at de

arbejder på at få det bedre, skal kæmpe med en meget dårlig økonomi. Det er

Side

4/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

efter foreningens opfattelse ikke befordrende for at få det bedre og komme i ar-

bejde.

Ministeriet

skal i forhold til Dansk Vejlederforenings bemærkninger bemærke, at

strammere betingelser for at modtage kontanthjælp vurderes at styrke incitamen-

tet til at tage en uddannelse, hvad enten der er tale om en faglig uddannelse eller

en uddannelse på SU. De nuværende satser for integrationsydelsen tager

–

lige-

som niveauet for uddannelseshjælp - udgangspunkt i niveauet for SU.

For så vidt angår bemærkningerne om, at de nye regler vil indebære, at færre

unge vil rejse ud med henblik på at arbejde eller uddanne sig uden for EU/EØS,

bemærkes, at niveauet for en eventuel fremtidig offentlig forsørgelse næppe kan

antages at indgå i unges overvejelser på beslutningstidspunktet.

2.3. Indførelse af krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de

seneste 10 år for at blive berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp (lov-

forslagets § 11, stk. 6)

FTF, LO, Rådet for Socialt Udsatte, Refugees Welcome, SOS mod Racisme, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Rådet for Etniske Minoriteter, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-

ening, Røde Kors og Socialchefforeningen

udtaler sig imod indførelsen af et be-

skæftigelseskrav på 2 år og 6 måneder.

begrunder modstanden med, at kontanthjælp er velfærdssamfundets underste

sikkerhedsnet. LO afviser parallellerne til dagpengesystemets genoptjeningskrav

med den begrundelse, at kontanthjælpsmodtagere/ integrationsydelsesmodtage-

re sjældent kan sammenlignes med arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige, hvor-

for der ikke bør være et beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet.

Ifølge

Røde Kors

er det hverken manglende økonomiske incitamenter eller mang-

lende personlig motivation, der er årsagen til, at alle flygtninge og indvandrere

ikke umiddelbart opnår beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Der derimod

personlige omstændigheder såsom traumer. Dermed frygter Røde Kors, at et be-

skæftigelseskrav vil går ud over den samme gruppe af særligt sårbare flygtninge,

som har svært ved at træde ind på det danske arbejdsmarked, og for hvem 2 år og

6 måneders fuldtidsbeskæftigelse er ganske meget. Dette gælder især gruppen af

traumatiserede flygtninge.

Røde Kors

forudser på den baggrund, at en gruppe borgere i en særlig sårbar og

svær økonomisk situation vil blive fastholdt i en lang årrække med økonomiske og

sociale afsavn til følge. Langtidsvirkningerne for gruppen på den lave ydelse er en

række materielle afsavn såsom sund mad og tøj, der passer til årstiden.

Odense Kommune

Lederne

bemærker det uheldige i overgangsbestemmelsen,

hvorefter en ydelsesmodtager, der ikke modtager hjælp i en periode og derefter

Side

5/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

kommer tilbage og søger om hjælp, ved genansøgningen skal opfylde beskæftigel-

seskravet.

Odense Kommune er bekymret for, at det kan spænde ben for intentionen om at

få borgerne i job og selvforsørgelse. Disse borgere vil kunne opleve, at det bedre

kan betale sig at forblive på kontanthjælp end at blive selvforsørgende for en be-

grænset periode.

Socialchefforeningen

påpeger, at beskæftigelseskravet bryder med princippet om

et sikkerhedsnet for alle, og at loven kommer til at indeholde to beskæftigelses-

krav, dvs. det nugældende 225-timers krav og det kommende beskæftigelseskrav.

Dansk Flygtningehjælp

mener ikke, at omtalen af modtagere af integrationsydelse

er konstruktiv i forhold til at motivere dem til at gøre en øget indsats, ligesom

organisationen ikke mener det bidrager positivt i forhold til at fremhæve gruppen

som en potentiel arbejdskraft for arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere nye

medarbejdere. Dansk Flygtningehjælp argumenterer for, at ydelsen for ikke-

jobparate bør have en anden størrelse end for jobparate.

Refugees Welcome

oplyser, at der er frustration blandt de herboende flygtninge

over at ”beskæftigelse” defi eres på forskellige åder, alt efter hvad a ø sker

at opnå: kontanthjælp, familiesammenføring, permanent ophold eller statsbor-

gerskab. Foreningen anbefaler en ensretning på området.

Institut for Menneskerettigheder

gør opmærksom på, at der ifølge bemærknin-

gerne til lovforslaget (f.eks. s. 34) for barslende alene medregnes løntimer til op-

gørelse af beskæftigelse, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Dette kan efter Insti-

tut for Menneskerettigheders opfattelse være i strid med ligebehandlingsloven, at

der kun medregnes de perioder af barslen i opgørelsen af beskæftigelseskravet,

hvor arbejdsgiveren udbetaler løn.

Ministeriet

skal hertil bemærke, at det nuværende opholdskrav bevirker, at inte-

grationsydelsesmodtagere over tid vil kunne overgå fra integrationsydelse til kon-

tanthjælp. Målet med at indføre et beskæftigelseskrav er blandt andet, at man

skal have bidraget til det danske samfund for at få adgang til at modtage uddan-

nelses- eller kontanthjælp.

Efter ministeriets opfattelse vil kravet dermed også styrke incitamentet til at

komme i arbejde og understøtte en hurtigere overgang til job. I forhold til de de

udfordringer, grupper af ydelsesmodtagere har i forhold til at opnå beskæftigelse,

understøttes incitamenterne i ydelsessystemet også af en aktiv integrations- og

beskæftigelsespolitik med fokus på hjælp til at komme i ordinær beskæftigelse.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at ydelsessystemet indrettes sådan, at det

altid kan betale sig at arbejde, og at det ikke må indebære en økonomisk straf i

form af en ydelsesnedgang hvis man overgår fra at være ikke-jobparat til jobparat

modtager af integrationsydelse.

Side

6/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvad angår overgangsreglen fremgår det af

”Aftale

om lavere skat på arbejdsind-

ko st og større fradrag for pe sio si dbetali ger”,

der ligger til grund for nærvæ-

rende lovændring, at beskæftigelseskravet ikke skal gælde for personer, der alle-

rede modtager kontanthjælp pr. 1. januar 2019. Det fremgår ligeledes, at ophører

borgeren med kontanthjælp og genansøger uden at opfylde beskæftigelseskravet,

vil den pågældende ikke have ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

For så vidt angår bemærkningerne om barsel fra Institut for Menneskerettigheder,

er det præciseret, at hele den periode, der afholdes barsel, medregnes i opgørel-

sen af beskæftigelseskravet, dvs. også hvis den barslende i et beskæftigelsesfor-

hold modtager barselsdagpenge fra kommunen.

2.4. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i

Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der

har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse

Danmarks Vejlederforening

henleder opmærksomheden på, at formålet med be-

stemmelsen bl.a. er at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fastholde uden-

landsk arbejdskraft, og DVF anerkender ønsket om, at loven skal være gavnlig for

samfundet, men opfatter det som en opgave for arbejdspladserne at arbejde for

fastholdelse gennem gode ansættelsesforhold.

kan ikke støtte ophævelsen af § 9 a stk. 2, nr. 11 i udlændingeloven. LO finder,

at der fortsat skal være mulighed for, at udlændinge, der har fået nægtet forlæn-

gelse eller inddraget deres opholdstilladelse, skal kunne opnå opholdstilladelse

efter denne paragraf, hvis de opfylder betingelserne om arbejdsmarkedstilknyt-

ning dvs. ansættelse hos den samme arbejdsgiver uafbrudt i mindst 2 år. LO anfø-

rer i den forbindelse, at bestemmelsen omfatter udlændinge, som har opholdt sig

i landet i mindst 2 år, og at udlændingene som udgangspunkt vil have etableret et

privatliv her i landet, ligesom de vil kunne have et familieliv. LO mener derfor, at §

9 a, stk. 2, nr. 11, i udlændingeloven i stedet for ophævelse bør udformes således,

at arbejdsmarkedstilknytningen også er gældende for de nævnte med beskyttel-

sesstatus.

Refugees Welcome

finder, at der fortsat bør være lempeligere adgang til at behol-

de sin opholdstilladelse i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.

Refugees Welcome anfører i den forbindelse, at hvis man er kommet hertil som

flygtning eller har fået humanitært ophold, tilhører man en udsat gruppe med et

mindre netværk uden nødvendigvis de høje kvalifikationer, som kræves for at

opnå et almindeligt arbejdsvisum efter de gældende regler, og at en arbejdsmar-

kedstilknytning på 2 år viser, at man har gjort en indsats for at blive selvforsør-

gende og en aktiv del af samfundet, sådan som regeringen opfordrer til. Refugees

Welcome henviser endvidere til arbejdsgivernes aspekt, som beskrevet i artiklen

fra Information 6. marts 2018, hvor modtageren af Thisted Kommunes integrati-

onspis 2017 udtaler, at han fremover ikke vil ansætte flygtninge i sin virksomhed

Famm Seafoods, som ministeren selv har besøgt, selvom han har gode erfaringer

med både somaliere, etiopiere, eritreere og syrere, så længe flygtningene kun har

Side

7/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2 års opholdstilladelse og kan miste den når som helst, da det er for usikkert at

satse på at oplære dem.

Refugees Welcome

finder derfor, at det fremsatte forslag vil forringe flygtninges

chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og at det vil forringe danske virk-

somheders muligheder for at rekruttere medarbejdere

–

især på områder som

fiskeindustrien, hvor det er svært at skaffe dansk arbejdskraft, hvorfor Refugees

Welcome mender, at denne del af lovforslaget går direkte imod regeringens eget

mål om at gøre flere flygtninge uafhængige af offentlige ydelser.

SOS Racisme

anfører, at både regeringen og dansk industri taler om manglende

arbejdskraft på en række områder, hvorfor det virker helt grotesk at regeringen vil

udvise flygtninge efter § 7,3 som har fast eller næsten fast arbejde.

Dansk Flygtningehjælp

finder det beklageligt, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.

11, om arbejdsmarkedstilknytning foreslås ophævet. Dansk Flygtningehjælp hen-

viser i den forbindelse til, at bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan varetage hen-

synet til et mindre antal flygtninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse

og samtidig tilgodese erhvervslivets behov for at fastholde udenlandsk arbejds-

kraft.

Dansk Flygtningehjælp

understreger, at det naturligvis er korrekt at sikre, at dansk

lov er i fuld overensstemmelse med diskriminationsforbuddet i den Europæiske

Menneskerettighedskonvention men foreslår, at dette sikres ved at udvide an-

vendelsesområdet for udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, til også at gælde bl.a.

flygtninge, der har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og personer, der har haft

humanitær opholdstilladelse, og som har fået opholdstilladelsen nægtet forlæn-

get. Endelige peger Dansk Flygtningehjælp på, at bestemmelsen må antages at

kunne tilskynde flygtninge og andre udlændinge til at få en fast tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Rådet for Etniske Minoriteter

stiller sig uforstående overfor, hvorfor reglerne ikke

ændres således, at personer med midlertidig humanitær opholdstilladelse eller

midlertidig beskyttelsesstatus også kan få opholdstilladelse på baggrund af ar-

bejdsmarkedstilknytning, og derved undgå forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheder

noterer sig ministeriets gennemgang af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 om forbud mod diskrimina-

tion i sammenhæng med artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Instituttet

anfører at ved at ophæve bestemmelsen, og dermed ophæve alle de omfattede

udlændinges adgang til en ny opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstil-

knytning, undgår man med lovudkastet en fortsat ulovlig forskelsbehandling, men

at den nærmere baggrund for den valgte løsning med helt at ophæve adgangen til

denne type opholdstilladelse fremfor at give personer med opholdsstatus efter §

7, stk. 3, og § 9 b adgang til at søge i samme situationer som de øvrige, ikke frem-

går.

Side

8/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

finder, at en ophævelse af be-

stemmelsen vil være et stort skridt tilbage for integrationen og at den dermed er

særdeles uhensigtsmæssig. FAU anfører, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve

en lovbestemmelse, som giver asylansøgere og andre udlændinge incitament til at

finde arbejde, blive selvforsynende og velintegrerede i det danske samfund. FAU

fi der ikke, at der er tale o e ”kattele ”, so der lukkes for, da beste

else

er meget sjældent anvendt, idet det i forvejen er svært for udlændinge at opfylde

betingelserne i bestemmelsens nuværende form. FAU peger endvidere på, at det

ikke længere vil være muligt for dem, der vil Danmark og vil bidrage til det danske

fællesskab, hverken på kort eller langt sigt, at opnå en sådan tilknytning til Dan-

mark, hvorved de med overvejende sandsynlighed vil kunne blive boende, også

selv om de ikke længere har brug for beskyttelse efter udlændingelovens § 7.

Røde Kors

undres over ophævelsen af bestemmelsen om mulighed for opholdstil-

ladelse grundet arbejdsmarkedstilknytning og finder ophævelsen modstridende

med de intentioner, der er fremsat andetsteds i lovforslaget. Røde Kors peger i

den forbindelse på, at gruppen af flygtninge, der opnår arbejdsmarkedstilknytning

efter bestemmelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 11, netop har efterlevet de krav regerin-

gen stiller om beskæftigelse og arbejdsmarkedstilknytning, og at der med lovæn-

dringen dermed fjernes et incitament til at øge beskæftigelsen for en gruppe af

borgere, da deres udsigter til at ændre opholdsgrundlag ændres.

Ministeriet

skal hertil bemærke, at regeringens udgangspunkt er, at flygtninge skal

arbejde og forsørge sig selv, mens de er i Danmark. Regeringen finder, at mange

arbejdsgivere yder en stor anerkendelsesværdig indsats for at flygtninge kan

komme på arbejdsmarkedet og bidrage til Danmark, men det ændrer ikke ved, at

når forholdene i flygtningenes hjemland tillader det, skal de rejse hjem og hjælpe

med at genopbygge deres land.

Bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning giver en gruppe af udlændinge en

betydeligt lempeligere adgang til forlænget ophold i medfør af arbejde, end de

udlændinge, der kommer via ordningerne for arbejdskraftindvandring, da selv et

ufaglært job til en meget lav løn via reglen kan give adgang til fortsat ophold og

arbejde i Danmark for flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse.

Regeringen ønsker ikke regler, der sikrer adgang for til at blive i Danmark uden om

de almindelige erhvervsordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked

herunder beløbsordningen, positivlisten mv. Udlændinge, der kommer for at ar-

bejde, skal komme via erhvervsordningerne, og regeringen vil gerne være med til

at sikre, at disse er smidige og ubureaukratiske for virksomheder og arbejdstage-

re.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

anfører, at de få udlændinge, der

rent faktisk har opnået opholdstilladelse på baggrund af bestemmelsen om ar-

bejdsmarkedstilknytning, er i risiko for ikke at kunne få deres opholdstilladelser

forlæ get, hvis beste

else ophæves, og at e ophævelse således i FAU’s øj e

vil ramme uforholdsmæssigt hårdt

–

og en helt forkert målgruppe.

Side

9/10

L 239 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeriet

skal hertil bemærke, at ophævelsen af bestemmelsen om arbejdsmar-

kedstilknytning ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden 1. juli 2018, har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. For

disse udlændinge vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Ansøgninger om

opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, der er indgivet inden den 1.

juli 2018, skal hermed behandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende skal

udlændinge, der den 1. juli 2018 allerede har opholdstilladelse efterbestemmel-

sen, og som efter lovens ikrafttræden søger forlængelse af denne opholdstilladel-

se have ansøgningen behandlet efter de hidtil gældende regler. Det er en forud-

sætning for at få forlænget opholdstilladelsen, at udlændingen er ansat hos den

samme arbejdsgiver eller driver den samme virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 6.

2.5. Andre bemærkninger

Odense Kommune

bemærker, at lovforslaget ikke harmonerer med regeringens

intentioner om regelforenkling.

Odense Kommune og KL

oplyser, at de finder

ydelsessystemet ganske kompliceret i forvejen, hvilket indebærer, at selv dygtige

og erfarne medarbejdere knapt kan finde rundt i reglerne.

Socialchefforeningen

omtaler dette aspekt i forbindelse med behandlingen af ansøgninger fra personer,

som har været selvstændig erhvervsdrivende.

opfordrer til, at regeringen tager initiativ til at nedsætte en arbejds-

/ekspertgruppe med kommunal deltagelse, der får til opgave at komme med for-

slag til et nyt sammenhængende ydelsessystem (ikke omfattende dagpenge), som

via klare incitamenter og markant forenkling sikrer, at alle har incitament til at

arbejde eller uddanne sig.

Regeringen

vil i forlængelse af Sammenhængsreformen, som forventes lanceret i

2018, igangsat en række initiativer med henblik på at afbureaukratisere den of-

fentlige sektor.

Side

10/10