L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indsnævre perioden, hvori det foreslåede pensionsfradrag gælder, således at fradraget kun vil gælde, når indbetaleren har mellem 15 og 6 år til pensionsalderen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 238
Offentligt

21. maj 2018

J.nr. 2018 - 3316

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at indsnævre perioden, hvori det foreslåede pensionsfradrag gælder, således at fradraget kun vil gælde, når indbetaleren har mellem 15 og 6 år til pensionsalderen, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at indsnævre perioden, hvori det

foreslåede pensionsfradrag gælder, således at fradraget kun vil gælde, når indbetaleren har

mellem 15 og 6 år til pensionsalderen. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvor meget sat-

sen for pensionsfradraget vil kunne hæves, hvis perioden forkortes, ligesom ministeren

bedes redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser af en sådan omlægning, herunder

den årlige gevinst for de fire familietyper, som indgår i regeringens eget

faktaark om ”Af-

tale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger”.

Svar

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018 en

Aftale om lavere skat på ar-

bejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Et hovedsigte med aftalen er at håndtere

det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet indebærer, at det for mange danskere

slet ikke eller kun i begrænset omfang kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sik-

rer aftalen, at det bedre kan betale sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave ar-

bejdsindkomster.

Med aftalen indføres der et nyt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger op til

70.000 kr. (opgjort i 2018-niveau) efter arbejdsmarkedsbidrag,

jf. tabel 1.

Fuldt indfaset ud-

gør fradraget 12 pct. af pensionsindbetalingerne frem til 16 år før egen folkepensionsalder

og 32 pct. af pensionsindbetalingerne fra 15 år før folkepensionsalderen.

I spørgsmålet ønskes beregninger af to alternative modeller for pensionsfradraget. En

model, hvor fradraget kun gælder for personer med mellem 15 og 6 år til egen pensionsal-

der (model A), samt en model, hvor besparelsen forbundet med forkortelsen af perioden

anvendes til en forhøjelse af satsen, som derved vil kunne øges til 66 pct. (model B),

jf. ta-

bel 1.

Tabel 1. Satser og beløbsgrænser vedrørende pensionsfradrag

Lovforslag

Grundlagsloft, kroner

Sats mere end 15 år, pct.

Sats mellem 15 år og 6 år, pct.

Sats mindre end 6 år, pct.

70.000

Model A

70.000

Model B

70.000

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

Med det nuværende lovforslag vil personer kunne få det høje pensionsfradrag i mindst 15

år, mens de alternative modeller reducerer dette til maksimalt 10 år. Samtidig vil ingen

personer med mere end 15 år til pensionsalderen modtage pensionsfradraget i de alterna-

tive modeller.

Indsnævringen af perioden skønnes isoleret set at indebære et umiddelbart merprovenu

på 2.200 mio. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 1.150 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Side 2 af 5

Hvis fradragssatsen forhøjes til 66 pct.

–

givet den indsnævrede periode

–

indebærer det

isoleret set et umiddelbart mindreprovenu på 2.200 mio. kr. svarende til ca. 1.550 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd. Model B indebærer dermed samlet set en provenuneutral om-

lægning opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 2. Oversigt over provenuvirkninger

Mio. kr.

Besparelse

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

Forhøjelse af sats

Umiddelbart provenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

Balance (opgjort efter tilbageløb og adfærd)

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

2.200

1.650

1.550

-2.200

-1.650

-1.550

For de familietyper, der har mellem 15 år og 6 år til pensionsalderen, vil model B inde-

bære en markant større fremgang i de disponible indkomster end den nuværende model i

lovforslaget,

jf. tabel 3.

Omvendt vil model B indebære en reduktion i de disponible ind-

komster set i forhold til lovforslaget for familietyper med mere end 15 år til pensionsalde-

ren eller med mindre end 6 år til pensionsalderen, da disse typer ikke modtager pensions-

fradrag.

Tabel 3. Konsekvenser for familietyper af alternativ model B

HK'er på

mindste

Funktio-

løn

LO'er

nær

Personer med mere end 15 år til folkepensionsalder

600

1.150

2.150

-600

-1.150

-2.150

Personer med mellem 15 år og 6 år til folkepensionsalder

1.550

3.000

5.800

3.250

6.200

11.900

1.650

3.200

6.150

Personer med mindre end 6 år til pensionsalderen

250

4.450

-250

-4.450

Direktør

2.150

-2.150

5.800

11.900

6.150

5.800

-5.800

Lovforslag

Model B

Forskel

Lovforslag

Model B

Forskel

Lovforslag

Model B

Forskel

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Familietypemodellen.

Side 3 af 5

Den samlede omlægning svarende til model B skønnes at indebære en større stigning i de

disponible indkomster for personer i 9. og 10. indkomstdecil

–

dvs. øverst i indkomstfor-

delingen

–

mens indkomstfremgangen bliver mindre i alle de øvrige deciler, sammenlignet

med den nuværende model,

jf. tabel 4.

Model B indebærer således en omfordeling til for-

del for personerne med de højeste indkomster.

Det afspejler, at de aldersgrupper, der tilgodeses med model B, dvs. personer med mellem

15 og 6 år til pensionsalderen, gennemsnitligt set ligger højt i indkomstfordelingen. Det

indebærer, at de samlede indkomstforskelle øges mere med model B (med 0,12 pct.-point

målt ved Gini-koefficienten) end med lovforslaget (som isoleret set øger indkomstforskel-

lene med 0,08 pct.-point målt ved Gini-koefficienten),

jf. tabel 4.

Tabel 4. Fordelingsvirkninger af pensionsfradraget og den alternative model B opgjort ved den pro-

centvise fremgang i de disponible indkomster på tværs af indkomstdeciler og virkningen på Gini

Lovforslag

Indkomstdecil

10.

Pct.

0,09

0,12

0,16

0,26

0,34

0,42

0,47

0,53

0,59

0,50

0,04

0,05

0,07

0,13

0,18

0,27

0,36

0,49

0,65

0,63

Model B

Virkning på Gini, pct.-point

Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.

0,08

0,12

Det bemærkes, at pensionsfradraget i lovforslaget er udformet ud fra et ønske om at ba-

lancere en række hensyn. Blandt andet at fradraget øger tilskyndelsen til pensionsopspa-

ring gennem hele arbejdslivet

–

dog med særligt fokus på de år, hvor samspilsproblemet

er størst. Det har samtidig været et hensyn, at forskellen i fradragsprocent

–

og dermed i

tilskyndelsen til pensionsopsparing

–

mellem de enkelte aldersgrupper ikke bliver for stor,

således at indførelsen af fradraget ikke i sig selv giver et stort incitament til at udskyde

pensionsopsparing fra et år til det næste.

Model A og B håndterer ingen af disse hensyn. Det forhold, at pensionsfradraget i begge

modeller helt bortfalder for personer med mere end 15 år til pensionsalderen

–

samt at

fradragsprocenten i model B sættes op

–

indebærer i sagens natur, at tilskyndelsen til pen-

sionsopsparing ikke øges for denne gruppe, samtidig med at der skabes et stærkt incita-

ment til at udskyde pensionsopsparing til den alder, hvor man kan opnå fradraget.

Side 4 af 5

Derudover vil bortfaldet af pensionsfradraget for personer med mindre end 6 år til pensi-

onsalderen i sagens natur betyde, at tilskyndelsen til pensionsopsparing heller ikke øges

for denne gruppe. Det vil samtidig indebære, at personer, der indbetaler til pension, vil

opleve en skattestigning i de sidste år på arbejdsmarkedet (fra 5 år eller mindre til pensi-

onsalderen), hvilket isoleret set vil øge tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning.

Herudover bemærkes det, at pensionsfradraget er indrettet med særligt sigte på beskæfti-

gede, der har indkomster, som er lavere end indkomstgrænsen for topskatten, og samtidig

ikke har særskilt høje indbetalingsprocenter til arbejdsmarkedspensionsordninger. Pensi-

onsfradraget for årlige pensionsindbetalinger på indtil 70.000 kr. sikrer således, at pensi-

onsindbetalingerne fra denne gruppe fuldt ud eller langt overvejende modsvares af et

pensionsfradrag.

Endvidere skal de gunstigere forhold for pensionsopsparing i medfør af skatteaftalen ses i

forlængelse af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet (juni 2017),

der medfører, at der fra fem år

før folkepensionsalderen årligt kan omlægges pensionsindbetalinger på op til 51.100 kr.

efter skat (2018-niveau, fuldt indfaset i 2023) til aldersopsparing. Udbetalinger fra alders-

opsparing giver ikke anledning til aftrapning af offentlige pensionsydelser, og dermed re-

duceres den sammensatte beskatning af pensionsudbetalingen.

For typiske ikke-topskatteydere er indbetalingsgrænsen på godt 51.000 kr. tilstrækkelig til,

at hele deres almindelige arbejdsmarkedspension kan omlægges til aldersopsparing, og

dermed kan samspilsproblemet undgås fra fem år før folkepensionsalderen. Derfor er an-

tallet af personer, der forventes at indbetale til en fradragsberettiget pension i de sidste

fem år før egen pensionsalder også forholdsvist begrænset.

Med den nuværende model i lovforslaget står det dog den enkelte pensionsopsparer frit

for at vælge, om den pågældende vil drage nytte af aldersopsparingen eller af det ekstra

pensionsfradrag, eller begge dele.

Side 5 af 5