L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 238
Offentligt

Finansudvalget 2017-18

FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

16. marts 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 204 (Alm. del) af 12.

februar stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på den disponible indkomst

–

både i kr. og pct.

–

for hhv. en direktør, en funktionær, en LO’er og en HK’er på mindsteløn

(hvor

det antages, at de alle har mindre end 15 år til pensionsalderen) af den netop ind-

gåede skatteaftale, finansloven for 2018 samt erhvervspakken for 2017, idet der

bedes anvendt samme antagelser om anvendelsesgrad af boligjobordningen, ar-

bejdsgiverbetalt telefon, pensionsfradrag m.v., som lå til grund for de respektive

aftaler, og idet der ønskes både særskilte opgørelser for hver enkelt af de tre afta-

ler samt en samlet effekt?

Svar

Til besvarelsen tages udgangspunkt i de fire ønskede familietyper med de forud-

sætninger, som indgår i faktaarket

Skattelempelser for familietyper

i forbindelse med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger,

hvor det

antages, at de alle har mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

indebærer en række lempelser af indkomstskatterne, som har en direkte virkning

på familietypernes disponible indkomst,

jf. tabel 1.

Gevinsterne af aftalen er bereg-

net med udgangspunkt i, at de familietyper, der ikke betaler topskat, benytter sig

af muligheden for at indbetale (en del af) deres pensionsopsparing på en aldersop-

sparingsordning. Skatteværdien af pensionsfradraget og udvidelsen af grundlaget

for beskæftigelsesfradraget skal således ses i sammenhæng med mulighederne for

indbetaling til aldersopsparing. Indbetaling af fx 5.100 kr. efter skat til aldersop-

sparing indebærer en gevinst på udbetalingstidspunktet, der har en nutidsværdi på

ca. 1.600-1.750 kr. for personerne med indkomster under topskattegrænsen, og

som har udsigt til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg. For en uddybning

af virkningerne af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensions-

indbetalinger

for familietyper henvises til faktaarket

Skattelempelser for familietyper.

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_skattelempelser-for-

familietyper.ashx

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministeren

Side 2 af 7

Aftale om finansloven for 2018

indgår en permanent videreførelse af

BoligJobordningen samt afskaffelse af beskatningen af fri telefon og arbejdsgiver-

betalt datakommunikationsforbindelse.

Med

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

gennemføres en række initiativer, som

bl.a. sigter mod at fremme en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur og gøre

det billigere at være borger og virksomhed i Danmark. For at styrke iværksætter-

og aktiekulturen indføres bl.a. en aktiesparekonto og et investorfradrag,

mulighederne for tildeling af skattefrie medarbejderaktier forbedres, og

beskatningen af investeringsinstitutter ensartes. Desuden forhøjes skattefradraget

for virksomhedernes investering i forskning og udvikling, for at øge

produktiviteten og forbedre danske virksomheders konkurrencevilkår. Hertil

kommer lempelser og afskaffelser af en række afgifter, der sigter mod at lette

erhvervslivets byrder, reducere grænsehandlen og fremme den grønne omstilling.

Bl.a. afskaffes nøddeafgiften og emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer.

Der gennemføres en grænsehandelspakke, der nedsætter afgifterne på nogle af de

mest grænsehandelsfølsomme varer. Endelig nedsættes elvarmeafgiften.

Familietypemodellen anvendes til at illustrere konsekvenserne af ændringer i skat-

te- og overførselssystemet på familietypernes reale rådighedsbeløb. For de kon-

struerede familietypeeksempler er der foretaget antagelser vedrørende familiety-

pernes beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder mm.

Familietypemodellen indeholder ikke antagelser vedrørende de enkelte familiety-

pers rådighed over personalegoder som fri telefon, om formue og hvilke typer af

aktiver, familierne investerer i, ligesom familietypemodellen ikke indeholder anta-

gelser om sammensætningen af familietypernes forbrug (bortset fra boligudgifter,

udgifter til A-kasse- og fagforeningskontingens samt udgifter til efterlønsordnin-

gen), herunder forbrug af ydelser omfattet af BoligJobordningen, eller opvarm-

ningsform.

Virkningen på rådighedsbeløbet for de ønskede fire familietyper af skatte-

lempelserne i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

samt af FoU-fradraget i

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer,

som kan beregnes på baggrund af familietypemodellens standardantagelser,

fremgår af

tabel 1.

Fradraget for investeringer i FoU på 110 pct. i

Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer

er indregnet i familietypeberegningerne under antagelse om, at

fradraget påvirker produktiviteten omtrent som en nedsættelse af selskabsskatte-

satsen. Det skønnes, at lønningerne øges med ca. 0,05 pct., når initiativet er fuldt

indfaset. Det er i beregningerne antaget, at lønnen før skat stiger med samme pro-

centsats for alle. Lønningerne i den offentlige sektor, satsregulerede overførsels-

indkomster og §20-regulerede beløbsgrænser i skattelovgivningen skønnes at stige

tilsvarende. Virkningen af øget produktivitet er derfor fordelingsmæssigt neutral.

Side 3 af 7

Tabel 1

Økonomisk gevinst af skattelempelser i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-

sionsindbetalinger

samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

for personer med mellem 15 og 6 år til egen

folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau)

–

initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen

HK’er på

mindsteløn

Arbejdsindkomst

Skattebetaling

Boligstøtte

Disponibel indkomst

214.350

63.800

7.350

157.950

LO’er

360.000

122.800

237.200

Funktionær

521.350

192.800

328.550

Direktør

1.043.850

484.400

559.400

Lempelse, kr. årligt pr. person

Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

Fradrag for pensionsindbetalinger

Jobfradrag

Udvidelse af grundlaget for beskæftigelses-

fradraget

Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag

Bundskat reduceres

Samlet

Nutidsværdi af omlægning af aldersopsparing

Samlet inkl. nutidsværdi af omlægning til al-

dersopsparing

1.550

650

550

2.800

1.750

4.550

250

3.950

1.600

5.550

250

100

6.750

1.600

8.350

250

100

6.750

3.000

650

5.800

650

5.800

650

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

FoU-fradrag

100

150

200

300

Skatteaftale og FoU-fradrag i alt inkl. nutids-

værdi af omlægning til aldersopsparing

4.650

5.650

8.500

7.050

Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. For en uddybning af

forudsætningerne for opgørelsen af virkningerne for familietyper af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

henvises til faktaarket

Skattelempelser for familietyper.

Den disponible ind-

komst er givet ved den enkeltes bruttoindkomst (arbejdsindkomst, nettokapitalindkomst, offentlige overfør-

selsindkomst, private pensionsudbetalinger mv.) fratrukket direkte skatter. Arbejdsindkomsten er opgjort

ekskl. (fradragsberettigede) pensionsindbetalinger. I beregningen af virkningerne af

Aftale om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer

er alene indregnet virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og

udvikling (FoU, initiativ nr. V.1).

Skønsmæssigt opgjort på baggrund af nutidsværdien af undgået modregning i folkepensionens pensionstillæg.

Da HK’eren på mindsteløn ikke har optjent det maksimale

beskæftigelsesfradrag på indbetalingstidspunktet, har

vedkommende en lavere marginalskat end LO’eren. Det betyder (under

gældende regler), at et givet omlagt be-

løb før skat resulterer i et større omlagt beløb efter skat. Nutidsværdien af omlægningen bliver derfor større for

HK’eren på mindsteløn end for LO’eren og funktionæren.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Det er som nævnt ikke muligt at opgøre virkningen af initiativerne i

Aftale om

finansloven for 2018

direkte i familietypemodellen, da denne ikke indeholder forud-

sætninger om, hvorvidt den enkelte familietype anvender BoligJobordningen og i

givet fald i hvilken udstrækning, samt om den enkelte familietype får stillet fri tele-

fon til rådighed af sin arbejdsgiver. Tilsvarende er det ikke muligt at opgøre virk-

Side 4 af 7

ningen af lempelserne i

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

vedrørende beskat-

ningen af aktieindkomst mv. eller afgiftslempelserne uden at foretage beregnings-

tekniske antagelser om størrelsen af familietypernes formue, og hvilke typer af

aktiver, familierne investerer i, hhv. familietypernes forbrugssammensætning.

På baggrund af Lovmodellens datagrundlag, der indeholder detaljerede oplysnin-

ger om indkomster mv. for et repræsentativt udsnit af befolkningen, er det imid-

lertid muligt at illustrere de fordelingsmæssige konsekvenser af videreførelsen af

BoligJobordningen og skattefritagelsen af fri telefon i

Aftale om finansloven for 2018

samt af lempelserne i beskatningen af aktieindkomst og afkast af opsparing i inve-

steringsforeninger i

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Tilsvarende kan de

fordelingsmæssige konsekvenser af afgiftslempelserne i

Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer

illustreres på baggrund af data fra Danmarks Statistiks

forbrugsundersøgelse. Familietyperne kan herefter sammenholdes med personer i

stikprøven med tilsvarende disponibel indkomst og familiesammensætning mv.

På baggrund af Lovmodellens datagrundlag skønnes det, at enlige personer i

samme indkomstpercentil som den enlige LO’er

i gennemsnit vil opnå en økono-

misk gevinst på omkring 50 kr. som følge af videreførelsen af BoligJobordningen

og en gevinst på omkring 100 kr. som følge af ophævelsen af beskatningen af fri

telefon,

jf. tabel 2.

Den gennemsnitlige virkning af ophævelsen af beskatningen af

fri telefon er stigende med indkomsten. Det afspejler, at relativt få enlige personer

med indkomst svarende til HK’ere på mindsteløn har fri telefon stillet til rådighed,

mens adgang til fri telefon er relativt udbredt blandt personer med indkomst sva-

rende til direktøren. Ligeledes er anvendelsen af BoligJobordningen større blandt

personer med højere indkomster.

På baggrund af Lovmodellens datagrundlag og forbrugsundersøgelsen skønnes

det, at personer i samme indkomstpercentil som

den enlige LO’er i gennemsnit vil

opnå en økonomisk gevinst på omkring 50 kr. som følge af initiativerne vedrø-

rende beskatning af aktieindkomst mv. og en gevinst på omkring 200 kr. som føl-

ge af afgiftslempelserne i

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf. tabel 2.

Side 5 af 7

Tabel 2

Økonomisk gevinst af skattelempelser i

Aftale om finansloven for 2018

og i

Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer,

fuldt indfaset i 2018-niveau

–

initiativer der kan beregnes indirekte

HK’er på

mindsteløn

Lempelse, kr. årligt pr. person

LO’er

Funktionær

Direktør

Aftale om Finanslov for 2018

Videreførelse af BoligJobordningen

Ophævelse af beskatning af fri telefon

100

150

300

800

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Styrket aktie- og iværksætterkultur

Grænsehandelspakke, sanering af afgifter og

nedsættelse af elvarmeafgiften

200

100

250

950

400

Anm.: Virkningen af initiativerne er opgjort som den genenmsnitlige virkning for enlige personer med disponibel

indkomst omtrent svarende til familietypens, idet virkningen er opgjort på indkomstpercentiler og

familiesammensætning på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

For den enlige HK’er på mindsteløn, der

modtager boligsikring, er virkningen opgjort for personer i lejebolig. For de øvrige familietyper er virkningen

opgjort for alle boligtyper. I beregningen af virkningerne af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer er

indregnet virkningerne af initiativerne vedr. styrket aktie- og iværksætterkultur (initiativ nr. I.1-I.3, I.5) og

afgiftslempslerne i grænsehandelspakke, sanering af afgifter og nedsættelse af elvarmeafgiften ( initiativ nr.

II.1-II.4, II.6, II.9 og III.4). Beregningen af virkningerne af initiativerne beror på en række antagelser.

Virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag afhænger af, i hvilken rækkefølge

personer med aktieindkomst antages at placere deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil

være efter indførelsen af de nye ordninger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først

anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende aktieindkomstskat. Investorfradraget

antages fordelt svarende til aktieindkomst over progressionsgrænsen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegnin-

ger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018.

Den samlede økonomiske gevinst som følge af skattelempelserne i

Aftale om lavere

skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, Aftale om finansloven for

2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

opgjort inklusiv virkningen af de

indirekte beregnede elementer fremgår af

tabel 3.

Den samlede virkning af de tre

aftaler opgjort i kroner og øre er størst for de familietyper, der betaler forholdsvis

meget i skat i udgangspunktet,

jf. tabel 3.

Opgjort i procent af disponibel indkomst

er den samlede virkning af de tre aftaler størst for

HK’eren

og mindst for direktø-

ren,

jf. tabel 3.

Side 6 af 7

Tabel 3

Økonomisk gevinst af skattelempelser i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-

sionsindbetalinger

samt virkningen af større fradrag for virksomheders investering i forskning og udvikling

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

for personer med mellem 15 og 6 år til egen

folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau)

–

initiativer der kan beregnes direkte i familietypemodellen

og initiativer der kan beregnes indirekte i alt

HK’er på

mindsteløn

Arbejdsindkomst

Skattebetaling

Boligstøtte

Disponibel indkomst

214.350

63.800

7.350

157.950

LO’er

360.000

122.800

237.200

Funktionær

521.350

192.800

328.550

Direktør

1.043.850

484.400

559.400

Lempelse, kr. årligt pr. person

Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nu-

tidsværdi af omlægning til aldersopsparing)

Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersop-

sparing

Aftale om Finanslov for 2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt

4.550

1.750

300

4.900

5.550

1.600

150

400

6.050

8.350

1.600

450

550

9.350

6.750

1.100

1.650

9.500

Lempelse i pct. disponibel indkomst

Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger (inkl. nu-

tidsværdi af omlægning til aldersopsparing)

Heraf nutidsværdi af omlægning til aldersop-

sparing

Aftale om Finanslov for 2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt

(inkl. nutidsværdi af omlægning til aldersop-

sparing)

2,9

1,1

0,0

0,2

3,1

2,3

0,7

0,1

0,2

2,6

2,5

0,5

0,1

0,2

2,9

1,2

0,2

0,3

1,7

Anm.: Se anmærkningerne til tabel 1 og tabel 2. Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af

afrunding.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegnin-

ger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018.

Det bemærkes, at de skønnede virkninger på familietypernes rådighedsbeløb skal

tolkes med forsigtighed, da beregningerne beror på en række antagelser, herunder

særligt virkningen af initiativerne I.1 aktiesparekonto og I.2 investorfradrag. Der

henvises til besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 55 (alm. del) af 14. november 2017

for en nærmere beskrivelse af antagelser og usikkerheden forbundet med bereg-

ningerne.

Endelig bemærkes, at de viste virkninger på familietypernes rådighedsbeløb alene

omfatter lempelserne i de tre aftaler, mens finansieringen heraf beregningsteknisk

antages ikke at påvirke familietypernes reale rådighedsbeløb.

Side 7 af 7

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister