Skatteudvalget 2017-18
L 238
Offentligt
1897894_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2018-3169
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 238
Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
(Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministeren
1897894_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pen-
sion kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser
som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for
70.000 kr. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse de fordelingsmæssige virkninger,
hvis en sådan provenuneutral ændring af lovforslaget blev gennemført. Fordelingsvirknin-
gen bedes fremstillet på samme måde, som det er gjort i FIU alm. del
spørgsmål 204,
tabel 1.
Svar
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018 en
Aftale om lavere skat på ar-
bejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Et hovedsigte med aftalen er at håndtere
det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet indebærer, at det for mange danskere
ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at det bedre kan betale
sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.
Med aftalen indføres der et nyt ligningsmæssigt fradrag for pensionsindbetalinger op til
maksimum 70.000 kr. (opgjort i 2018-niveau) efter arbejdsmarkedsbidrag,
jf. tabel 1.
For
personer, hvis pensionsindbetalinger udgør ca. 13,7 pct. af lønindkomsten (eksklusive
pension), opnås det maksimale grundlag for beregningen af pensionsfradraget dermed
ved en lønindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 555.300 kr. svarende til topskatte-
grænsen (også opgjort før arbejdsmarkedsbidrag). For personer med højere indbetalings-
procenter opnås det maksimale grundlag for beregningen af pensionsfradraget ved en la-
vere lønindkomst eksklusive pension, mens det for personer med lavere indbetalingspro-
center opnås ved en højere lønindkomst eksklusive pension.
Fuldt indfaset udgør fradraget 12 pct. af pensionsindbetalingerne frem til 15 år før egen
folkepensionsalder og 32 pct. af pensionsindbetalingerne fra 15 år før og frem til folke-
pensionsalderen. Ved en provenuneutral omlægning, hvor det maksimale grundlagsloft
nedsættes fra 70.000 kr. til 50.000 kr., kan procentsatserne forhøjes til hhv. 14,8 pct. og
34,8 pct.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Satser og beløbsgrænser vedrørende pensionsfradrag
Lovforslag
Grundlagsloft, kroner
Sats mere end 15 år, pct.
Sats mindre end 15 år, pct.
Kilde: Egne beregninger.
Alternativ model
50.000
14,8
34,8
70.000
12
32
Af nedenstående
tabel 2
fremgår virkningen af denne omlægning for de fire familietyper,
som indgår i svaret på
FIU alm. del
spm. 204
af 12. februar 2018. Med den skitserede
omlægning vil HK’eren og LO’eren opnå en større fremgang i
de disponible indkomster,
mens funktionæren og direktøren vil opnå en mindre fremgang.
Det skyldes, at HK’erens
og LO’erns
pensionsindbetalinger er lavere end det maksimale beløb, der kan indgå i be-
regningen, mens funktionærens og direktørens pensionsindbetalinger efter AM-bidrag
overstiger grundlagsloftet i aftalen på 70.000 kr.
Side 2 af 3
L 238 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvor meget det ligningsmæssige fradrag for indbetalinger til pension kunne forhøjes, hvis der varigt skulle være samme provenumæssige konsekvenser som i lovforslaget, men loftet over indbetalingerne fastsættes til 50.000 kr. i stedet for 70.000 kr., til skatteministeren
1897894_0003.png
Tabel 2. Forskel i fremgang i disponibel indkomst for personer med mellem 15 og 6 år til egen pen-
sionsalder, fuldt indfaset regler, kroner 2018-niveau
HK'er
Lovforslag
Alternativ model
Forskel
1.550
1.700
150
LO'er
3.000
3.250
250
Funktionær
5.800
4.500
- 1.300
Direktør
5.800
4.500
- 1.300
Anm.: Der er anvendt samme beregningsforudsætninger som i besvarelsen af FIU alm. del
spm. 204 af 12. februar 2018.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel.
Tabel 3
nedenfor viser virkningerne for de fire familietyper inklusive den alternative mo-
del for pensionsfradraget opstillet på samme måde som i tabel 1 i svar på FIU alm. del
spm. 204 af 12. februar 2018, som der spørges til. Den eneste forskel i forhold til besva-
relsen af FIU alm. del
spm. 204 er ændringen vedrørende pensionsfradraget.
Tabel 3. Justeret tabel 1, jf. FIU alm. del
spm. 204 af 12. februar 2018, inklusive alternativ model
for pensionsfradraget
HK'er på
mindste
løn
Arbejdsindkomst
Skattebetaling
Boligstøtte
Disponibel indkomst
Lempelse, kr. årligt pr. person
Aftale om Lavere skat på arbejds-
indkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
Fradrag for pensionsindbetalinger
Jobfradrag
Udvidelse af grundlaget for beskæfti-
gelsesfradraget
Forhøjelse af beskæftigelsesfradra-
get
Bundskat
Samlet
Nutidsværdi af omlægning til alders-
opsparing
Samlet inkl. nutidsværdi af omlæg-
ning til aldersopsparing
Aftale om erhvervs- og iværksæt-
terinitiativer
FoU-fradrag
Skatteaftale og FoU-fradrag i alt
inkl. nutidsværdi af omlægning til
aldersopsparing
100
150
200
300
1.700
650
550
-
50
2.950
1.750
4.700
3.250
650
-
250
50
4.250
1.600
5.800
4.500
650
-
250
100
5.500
1.600
7.050
4.500
650
-
250
100
5.500
-
5.500
214.350
63.800
7.350
157.950
LO'er Funktionær
360.000
122.800
-
237.200
521.350
192.800
Direktør
1.043.850
484.400
-
328.550
-
559.400
4.800
5.950
7.250
5.800
Anm.: Der er anvendt samme beregningsforudsætninger som i besvarelsen af
FIU alm. del
spm. 204 af 12. februar 2018
. To-
taler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrundinger.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel.
Side 3 af 3