Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1897999_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 9. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om baggrunden for, at det foreslås, at ændringerne vedrørende den EU-retlige tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom skal have tilbagevirkende kraft til 2013, til skatteministeren
1897999_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for, at det foreslås, at ændringerne vedrørende
den EU-retlige tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters inve-
steringer i fast ejendom skal have tilbagevirkende kraft til 2013?
Svar
De foreslåede ændringer vedrørende den EU-retlige tilpasning af beskatningen af ikke-
hjemmehørende pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom udspringer af en hen-
vendelse, som Danmark modtog fra Kommissionen i efteråret 2016. Henvendelsen skete
som led i en såkaldt pilotprojektsag, som potentielt kan resultere i en formel traktatkræn-
kelsesprocedure. Danmark anerkendte over for Kommissionen i vinteren 2016/2017, at
de danske regler er i strid med EU-retten. Kommissionen kræver almindeligvis, at reg-
lerne ændres hurtigst muligt.
Det bemærkes, at det følger af skatteforvaltningslovens regler, at en virksomhed, der øn-
sker ansættelsen af indkomst (selvangivelsen) ændret, senest den 1. maj i det fjerde år ef-
ter indkomstårets udløb skal anmode om genoptagelse. Det vil sige, at såfremt udenland-
ske pensionskasser var bekendt med, at reglerne var i strid med EU-retten, kunne de an-
mode om genoptagelse for indkomståret 2013 senest den 1. maj 2017.
Det blev vurderet, at det ikke var muligt at udarbejde, fremsætte og få færdigbehandlet et
lovforslag på betryggende vis i løbet af foråret 2017. Endvidere var det ikke offentliggjort,
at Skatteministeriet fandt, at de eksisterende regler var i strid med EU-retten, således at
udenlandske pensionskasser kunne anmode om genoptagelse senest den 1. maj 2017.
For ikke at afskære de udenlandske pensionskassers mulighed for genoptagelse, når Dan-
mark nu har anerkendt, at reglerne var i strid med EU-retten, og samtidig sikre den nød-
vendige tid til at udarbejde et lovforslag, blev det besluttet, at de udenlandske pensions-
kasser skulle have mulighed for at kunne anmode om genoptagelse, men ikke længere til-
bage end til indkomståret 2013. Herved er de udenlandske pensionskasser blevet stillet,
som om de havde den samme viden, som Skatteministeriet havde i vinteren 2016/2017.
Det bemærkes afslutningsvis, at der med lovforslaget ikke blot er foreslået en nedsættelse
af skattesatsen fra 22 pct. til 15,3 pct., men også at lagerprincippet skal finde anvendelse
vedrørende afkast på fast ejendom. Det er derfor formentlig ikke alle udenlandske pensi-
onsinstitutter, som vil anmode om genoptagelse, idet anvendelsen af lagerprincippet kan
være forbundet med negative skattemæssige konsekvenser, som opvejer den skattebespa-
relse, der følger af nedsættelsen af skattesatsen fra 22 pct. til 15,3 pct.
Side 2 af 2