Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1898841_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2018 - 1924
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre
love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, be-
skatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reglerne
vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og bestemmel-
ser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af værnsregler,
der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 16. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis § 14 udgår af lovforslaget og overvejelser om at udskyde behandlingen af denne del af lovforslaget til næste folketingsår, til skatteministeren
1898841_0002.png
Spørgsmål
Set i lyset af Bryggerforeningens høringssvar, bedes ministeren oplyse, om det fortsat er
vurderingen, at ændringen af, hvordan afgiftsbegunstigelserne i ølmoderationsordningen
opgøres, vil gavne små og mellemstore producenter.
Svar
Reglerne for afgift af øl er harmoniseret i EU’s strukturdirektiv, der giver medlemssta-
terne mulighed for at anvende reducerede satser for små producenter af øl. Muligheden er
gennemført som en ølmoderationsordning i øl- og vinafgiftsloven. Ordningen er skaleret
således, at de mindste bryggerier opnår den højeste afgiftslettelse, jf. tabel 1 i svar på
spørgsmål 13 til L 237 af 16. maj 2018.
Ved lov nr. 104 af 13. februar 2018 blev ølmoderationsordningen nyaffattet. Hensigten
med ændringen var for det første at bringe ordlyden i ølmoderationsordningen i overens-
stemmelse med ordlyden i strukturdirektivet, der alene indeholder et krav om, at brygge-
riet skal have fremstillet (og ikke udleveret) øllet. Samtidig sondrer strukturdirektivet ikke
imellem almindelig øl (øl over 0,5 pct. alkohol) og stærkt øl (øl over 2,8 pct. alkohol), hvil-
ket vil sige, at hjemlen til reducerede afgiftssatser i strukturdirektivet også omfatter øl
med et alkoholindhold mellem 0,5 pct. og 2,8 pct. Før lovændringen, der blev vedtaget
den 13. februar 2018, var det alene muligt at anvende de reducerede satser for stærkt øl.
For det andet var hensigten med ændringen, der blev vedtaget den 13. februar 2018, at
lade moderationen følge det fremstillede øl. Kravet, om at øllet skal være fremstillet af det
enkelte bryggeri, medfører fx, at et bryggeri, som køber øllet ubeskattet og herefter udle-
verer det til beskatning, også vil opnå ølmoderation til samme sats som det bryggeri, der
har fremstillet øllet. Dette var ikke muligt før lovændringen, der blev vedtaget den 13. fe-
bruar 2018, da et bryggeri både skulle have fremstillet og udleveret øllet, før bryggeriet
kunne opnå moderation. Denne ændring betyder isoleret set, at der kan opnås afgiftslet-
telse for mere af det øl, som produceres og udleveres til beskatning i Danmark, end der
kunne før lovændringen.
Med ændringen, der blev vedtaget den 13. februar 2018, blev det samtidig muligt for små
nystartede bryggerier, der ikke har fremstillet øl i de foregående kalenderår, at opnå mo-
deration. Moderation afhænger ellers som udgangspunkt af et bryggeris fremstilling af øl i
det foregående kalenderår. Denne ændring blev alene gennemført med henblik på at
gavne små og mellemstore bryggerier.
Hensigten med tilretningen af ordlyden i ølmoderationsordningen til bestemmelserne i
strukturdirektivet er at sikre, at de danske regler for ølmoderation er i overensstemmelse
med strukturdirektivet. Herunder bl.a. at sikre kravet om, at øl fra små udenlandske bryg-
gerier ikke pålægges højere afgifter end øl fra tilsvarende danske bryggerier. Ved en fejl
blev grundlaget for beregning af moderationen dog ikke justeret konsekvent i lov nr. 104
af 13. februar 2018, hvilket bl.a. kan medføre, at øl brygget i et andet EU-land beskattes
hårdere end øl fra et dansk bryggeri. De ændringer, der foreslås i L 237 er således konse-
kvensrettelser, der burde have været foretaget i lov nr. 104 af 13. februar 2018.
Side 2 af 3
L 237b - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis § 14 udgår af lovforslaget og overvejelser om at udskyde behandlingen af denne del af lovforslaget til næste folketingsår, til skatteministeren
1898841_0003.png
Idet branchen og Folketinget, i forbindelse med de foreslåede konsekvensrettelser til lov
nr. 104 af 13. februar 2018, har rejst spørgsmål vedrørende anvendelsen af ølmoderati-
onsordningen, som kræver yderligere undersøgelser, samt spørgsmål om udskydelse af
forslaget, vil jeg fremsætte et ændringsforslag om, at konsekvensrettelserne udgår af for-
slaget. Når undersøgelserne er tilendebragt vil jeg i efteråret fremsætte et nyt forslag, der
sikrer, at ordningen er i overensstemmelse med såvel EU’s strukturdirektiv som hensigten
med ordningen.
Side 3 af 3