Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 3, L 237 A Bilag 3, L 237 B Bilag 3
Offentligt
1888793_0001.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0002.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0003.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 Kbh. K
e-mail: [email protected]
Arbejdsgiverforening for persontransport
Rosenlunds Allé 8
2720 Vanløse
CVR 26978203
Tlf. 38 71 80 00
E-mail: [email protected]
Vanløse 23. marts 2018
J.nr. 2017-034
J.nr. 2017-1675
–
ændring af skattelovgivning, herunder regler om momsfritagelse
Som arbejdsgiverforening for persontransport, varetager vi en række interesser for vores medlemmer,
herunder de regler og vilkår vores taximedlemmer driver virksomhed under.
Det har hidtil været gældende ret, at bestillingskontorer, der varetager en nødvendig ydelse for taxidriften,
har været fritaget for moms. Det kan i den forbindelse bemærkes, at det er et lovkrav, at en taxi er
tilknyttet et bestillingskontor i det område, hvor tilladelsen er gyldig.
Med den nye taxilov, der trådte i kraft 1. januar 2018, afløses bestillingskontorerne over en periode af
kørselskontorer. Samtidig udfases taxitilladelserne og gøres til Tilladelser til Erhvervsmæssig
Personbefordring.
Såfremt en vognmand, der er indehaver af en Tilladelse til Erhvervsmæssig Personbefordring, ønsker at
anvende denne til taxikørsel, skal han/hun være tilknyttet et kørselskontor, som kørslen skal udføres
gennem.
Der er således for begge grupper tale om en nødvendig og lovbestemt ydelse, hvad enten det er efter den
gamle eller den nye lov.
Med de foreslåede ændringer i Momsloven bliver denne ydelse, som vi betragter som intern, blive
momsbelagt.
Herved bliver den danske taxibranche igen belastet ud fra nogle fiskale betragtninger, uden hensyntagen de
reelle virkninger, det har på branchen og de mennesker, der har deres udkomme i taxibranchen.
Vi har i Danmark 5 offentligt ejede trafikselskaber, der udover lovbestemt kørsel for kommuner og
regioner også udb der såkaldt ”Åben Flex”, hvor
ikke visiterede borgere kan bestille en tur mod en
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0004.png
Arbejdsgiverforening for persontransport
egenbetaling, der dels er væsentligt lavere end de med kørslen forbundne omkostninger, dels er
subsidieret af offentlige midler.
Når bestillingskontorer og kørselskontorer bliver momspligtige for den ydelse de leverer til deres
medlemmer, vil det alt andet lige betyde en meromkostning for den enkelte vognmand, der jo som nævnt
er forpligtet til at være tilknyttet disse kontorer.
De offentligt ejede trafikselskaber er ikke momspligtige, når de udbyder
ӌben
fle
”
og lader denne kørsel
udføre af en vognmand, der har en Tilladelse til Erhvervsmæssig Persontransport, som udelukkende
anvendes til kørsel for trafikselskaberne.
Herved opstår en yderligere konkurrenceforvridning til skade for de danske taxivognmænd og den danske
taxibranche.
Den danske taxibranche blev allerede hårdt fiskalt belastet, da man for et par år siden fjernede den
såkaldte frikørselsordning i forbindelse med en finanslovsaftale, idet man havde en forventning om et øget
skatteprovenu i form af yderligere registreringsafgifter, såfremt danskerne ændrede adfærd ved bilkøb, i
det omfang de ikke længere kunne erhverve en frikørt taxi.
Hvorvidt fjernelsen af frikørselsordningen reelt har medført et netto provenu må stå hen i det uvisse.
Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at det har ramt rigtig mange danske taxivognmænd meget hårdt og
været med til at øge taxidøden ud over hele landet.
Vi har naturligvis stor forståelse for, at det kan være nødvendigt at rette dansk lovgivning til, når den
kolliderer med EU regler.
MEN
–
når disse tilretninger rammer en uforskyldt dansk taxibranche, så bør man overveje, hvorvidt det er
muligt via fiskale regler at afbøde de utilsigtede skadevirkninger for branchen.
Som minimum bør man overveje en længere overgangsperiode.
En mulig måde, hvorpå man kunne afbøde de utilsigtede skadevirkninger for branchen, kunne blandt andet
gøres ved at lempe lønsumsafgiften, som jo steg markant for et par år siden og også ramte taxibranchen
meget hårdt.
Med venlig hilsen
Jens Vegge Bjørck
Direktør
[email protected]
-2-
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0005.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0006.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0007.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0008.png
Lovgivning og økonomi ([email protected]), Sune Fomsgaard ([email protected])
Til:
Karin Viuf ([email protected])
Cc:
Fra:
Bo Sandberg ([email protected])
Titel:
SV: Høring af forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (j.nr. 2017-1675.)
Sendt:
22-03-2018 21:33:28
Til SKM!
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden, men har ingen kommentarer til denne høring
Venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
Analyseafdelingen
Tlf. direkte: 72 16 01 42 · Mobil: 28 50 38 19
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk
·
Abonner på nyheder
--------------------------------------------------------------
Fra:
Sune Fomsgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. februar 2018 13:44
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Margrethe Nørgaard; JP-
Retssikkerhed;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
infoDB;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Jesper Kiholm
Andersen
Cc:
Karin Skov Nilausen; Lone Lau-Jensen
Emne:
Høring af forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Hermed sendes forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast
driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner, hjemmel til
godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsfondes
investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for
selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.)
Der vedlægges desuden et resumé, et høringsbrev og en høringsliste.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget
senest fredag den 23. marts 2018.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
under henvisning til j.nr. 2017-1675.
Eventuelle spørgsmål vedrørende lovforslaget kan rettes til Karin Skov Nilausen, e-mail
[email protected]
eller Sune
Fomsgaard, e-mail
[email protected].
Eventuelle spørgsmål vedr. lovforslagets del om hjemmel til godtgørelse af moms og godtgjorte energiafgifter samt EU-
retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper kan rettes til Lone Lau-Jensen, e-mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Sune Fomsgaard
Specialkonsulent
Selskab, Aktionær og Erhverv
Tel.
+45 72 37 09 07
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0009.png
Mail
[email protected]
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mail
Web
[email protected]
www.skm.dk
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0010.png
Skatteministeriet
Att.: Sune Fomsgaard
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
23. marts 2018
Lovforslag om fast driftssted m.m.
Dansk Erhverv har den 23. februar 2018 modtaget et lovforslag om ændring af selskabsskattelo-
ven og forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transpa-
rente enheder, m.m.) i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv vil gerne rose de overordnede intentioner med lovforslaget om at skabe klare og
enkle regler for borgere og virksomheder. Når det er sagt, så må det imidlertid også bemærkes, at
lovforslaget er en uskøn sammenblanding af mange emner, som ikke har meget med hinanden at
gøre, hvilket gør det nærmest umuligt at gennemskue konsekvenserne af de mange ændringer.
Lovkvalitetsmæssigt havde det derfor været at foretrække, at det var blevet delt op i flere bidder.
Specielle bemærkninger
Dansk Erhverv har bemærkninger til en lang række af lovforslagets enkeltelementer.
Justering af reglerne om fast driftssted
Dansk Erhverv skal bemærke, at det er vigtigt med stabile rammevilkår med en høj grad af forud-
sigelighed. Hvis danske virksomheders skal kunne tiltrække risikovillig kapital fra udenlandske
investorer og dermed fastholde konkurrenceevnen overfor udlandet. I den kontekst er det godt, at
man justerer reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i
Danmark således, at det sikres, at Danmark er et attraktivt land at investere i for udenlandske in-
vestorer.
Det fremhæves i bemærkningerne, at bestemmelsens formål er at sikre, at udenlandske investo-
rers passive investeringer ikke i sig selv anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast drifts-
sted her i landet. Det er kun
”næringsvirksomheden” der skal udløse fast driftssted, hvilket
ifølge
bemærkningerne gælder, uanset om investeringerne er foretaget alene eller sammen med andre
fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.
Den praktiske konsekvens af Skatteministeriets bemærkninger er herefter, at såfremt flere inve-
sterer i fællesskab via en skattemæssigt transparent enhed
–
fx via en kapital- eller venturefond
–
[email protected]
JAR
Side 1/4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0011.png
vil hver enkelt deltager skulle vurderes individuelt i forhold til, om deres investering sker som led
i næring, hvormed de vil få fast driftssted i Danmark.
Lovforslaget vil dermed ikke
sikre, at ”udenlandske investorer, som investerer via transparente
enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”, således som lovforsla-
gets overordnede formål er tilkendegivet at være. Tværtimod vil man med lovforslaget opretholde
den nuværende retsusikkerhed, idet investeringer
–
via fx en kapitalfond eller venturefond
–
også
i fremtiden kan udløse fast driftssted i Danmark, hvis fx en udenlandske investor i SKATs fortolk-
ning kvalificerer sig som næringsdrivende efter det i praksis udviklede næringsbegreb. Formålet
med lovforslaget var ellers at fjerne denne retsusikkerhed.
Dansk Erhverv mener derfor ikke, at næringsbegrebet skal vurderes i forhold til hver enkelt bag-
vedliggende investor, men derimod i forhold til den danske virksomhed, som investeringen fore-
går i. Dermed vil man opnå den effekt, som er selve formålet med at justere reglerne om fast
driftssted. Nemlig at skabe forudsigelige og gennemsigtige regler for udenlandske investorer, hvil-
ket er nødvendigt, hvis man fra politisk side ønsker at hjælpe danske virksomheder med at til-
trække sig den adgang til risikovillig kapital, som er nødvendig, hvis man vil øge vækst og produk-
tivitet.
Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter
Dansk Erhverv kvitterer for, at der lægges op til, at der nu skabes hjemmel til godtgørelse af
moms af godtgjorte energiafgifter, således at der skabes momsmæssig neutralitet mellem at få va-
rerne leveret afgiftsfrit og få energiafgifterne godtgjort. Dansk Erhverv er ligeledes positive over-
for, at der med lovforslaget lægges op til en ligestilling af godtgørelse efter elpatronordningen og
andre godtgørelser ved at lade bestemmelsen have virkning fra 1. november 2011.
Momsfritagelse for selvstændige grupper
Som en konsekvens af EU-domstolens afsigelse af tre domme, der ændrer helt grundlæggende på
den hidtidige fortolkning og administration af bestemmelsen om momsfritagelse for selvstændige
grupper, lægges der op til en ændring af bl.a. momslovens § 13, stk. 1, nr. 19.
Dansk Erhverv anerkender indledningsvist behovet for de foreslåede ændringer af lovgivningen,
idet der er tale om en nødvendig ændring af dansk ret og praksis på baggrund af EU-domstolens
afgørelser.
Dansk Erhverv er dog af den opfattelse, at bestemmelsens virkningstidspunkt bør afspejle, at en
lang række selvstændige grupper har indrettet sig på den hidtil gældende praksis, ofte på bag-
grund af SKATs tilsagn om, at ordningen kunne anvendes i form af bindende svar.
Selvstændige grupper bør derfor have en længere periode til at indrette sig på den grundlæggende
ændrede praksis. Vi bemærker i denne forbindelse, at EU-domstolen både i sag C-326/15 DNB
Bank og sag C-605/15 Aviva udtaler, at efter fast retspraksis og af hensyn til de generelle retsprin-
cipper, navnlig retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft, kan
direktivet og fortolkningen af dette ikke danne grundlag for at afvise selvstændige gruppers frita-
gelse.
Side 2/4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0012.png
Hvis ændringen af dansk praksis indføres med virkning fra 1. juli 2018, vil disse grupper de facto
nægtes fritagelse med tilbagevirkende kraft, da disse grupper på baggrund af den hidtil gældende
praksis har indrettet deres økonomi og forretningsgange m.v. på denne fritagelse. For en lang
række af disse grupper modtages regningen for eventuelle udgifter i forbindelse med de leverede
ydelser periodevis, og en række af de selvstændige grupper opkræver medlemmerne betaling år-
ligt opgjort på baggrund af de faktiske udgifter og ressourcetræk. Hvis disse selvstændige grupper
skal ændre momsprincip midt i en regnskabsperiode, vil dette de facto medføre, at de nægtes fri-
tagelse med tilbagevirkende kraft.
Det vil således af retssikkerhedsmæssige årsager være ønskeligt, at de selvstændige grupper ind-
rømmes længere tid til at indrette sig på den ændrede praksis, og som minimum indrømmes ret
til at afslutte igangværende regnskabsperioder efter den hidtidige praksis.
Såfremt ikrafttrædelsestidspunktet for denne praksisændring fastholdes, bør der tages aktivt stil-
ling til, at de selvstændige grupper får mulighed for at medtage alle omkostninger og ydelser, der
er leveret frem til 1. juli 2018, og efter denne dato kan opkræve medlemmerne den andel, der nøj-
agtigt svarer til medlemmets ressourcetræk uden moms.
Lovforslagets § 9, nr. 3, 5 og 9
–
ændringer i personskatteloven
Formålet med denne del af lovforslaget er at tilpasse lovgivningen således, at der opnås skatte-
mæssig neutralitet i forhold til formidlingsprovision videregivet til en kunde (investor).
Lovforslagets § 9, nr. 3, henviser blandt andet til lov om finansiel virksomhed § 46 b og synes der-
for for så vidt angår blandt andet pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber at begrænse den skat-
temæssige neutralitet til de tilfælde, hvor provisionen specifikt videregives i medfør af § 46 b.
Dansk Erhverv mener, at det enten i lovtekst eller bemærkninger skal præciseres, at anvendelses-
området for lovforslagets § 9, nr. 3, og dermed den skattemæssige neutralitet også skal gælde føl-
gende:
Videregivelse af provision i medfør af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1202 af 15. november
2017 om tredjepartsbetalinger.
Videregivelse af provision ud fra en kommerciel beslutning omkring kundeforholdet.
Lovforslagets §§ 11 og 12
–
ændringer i skatteindberetningsloven og skattekontrollo-
ven
Lovforslagets §§ 11 og 12 pålægger pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
m.fl. at indberette oplysninger om videregiven formidlingsprovision til skattemyndighederne.
Mens penge- og realkreditinstitutter i dag allerede indberetter oplysninger om deres kunder til
skattemyndighederne, vil lovforslaget
–
i dets nuværende form
–
pålægge langt de fleste fonds-
mæglerselskaber en ny selvstændig indberetningspligt. Det er kun 2 af ca. 40 danske fondsmæg-
lerselskaber, der i dag har tilladelse til at opbevare kundernes midler og dermed indberetter op-
lysninger om kunderne.
Side 3/4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0013.png
Indberetningspligten for fondsmæglerselskaberne vil således ikke blot medføre indberetning om
”endnu en oplysning”, men derimod en særskilt ny indberetning for fondsmæglerselskaber til
skattemyndighederne.
Fondsmæglerselskaber er små og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer til ad-
ministrative opgaver. Den særskilte indberetningspligt vil derfor, særligt hvis indberetningen skal
ske via en systemløsning uden mulighed for brug af papirblanketter eller et web-interface hos
SKAT, være en uforholdsmæssig stor byrde for disse selskaber.
Dansk Erhverv foreslår på denne baggrund, at lovforslaget tilpasses, således at fondsmæglersel-
skaber, der ikke opbevarer kundernes midler, ikke bliver forpligtet til at indberette oplysninger. I
stedet bør disse fondsmæglerselskaber forpligtes til at give kundernes pengeinstitutter de nødven-
dige oplysninger til brug for pengeinstitutternes indberetning.
Dansk Erhverv har ikke umiddelbart bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 4/4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0014.png
Skatteministeriet
[email protected]
J.nr. 2017-1675
København, den 23. marts 2018
Høring vedr. bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper
Dansk Taxi Råd skal hermed fremkomme med vores bemærkninger vedr. ændring af momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 19.
Dansk Taxi Råds medlemmer har hidtil efter gældende momsregler dannet momsfrie fællesskaber
til modtagelse og formidling af taxikørsel, idet taxivognmænd er tilsluttet et bestillingskontor, hvorfra
håndtering af taxikørsel sker. Gennemføres ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 19 vil det
medføre, at omkostningen til at drive en taxicentral vil stige. Den øgede omkostning kan medføre, at
taxipriserne stiger, idet udgiften vil blive væltet over på forbrugeren.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget s. 76, at sygetransport udført med tilladelse givet af
en kommune/Taxinævnet i Region Hovedstaden fortsat vil kunne drives som en momsgruppe med
momsfritagelse. Det giver anledning til to bemærkninger: Den siddende sygetransport udbydes af
regionerne, hvor virksomheder med tilladelse til taxikørsel og virksomheder med tilladelse til
sygetransport, er i konkurrence om den pågældende kørsel. En momsfritagelse for virksomheder
med sygetransport, men ikke for taxi vil medføre en konkurrenceforvridning i forhold til konkurrencen
om den siddende patienttransport. Derfor bør reglerne i momsloven være ens for begge typer
virksomheder. Derudover skal det bemærkes, at taxiloven er ændret pr. 1. januar 2018, hvor
tilladelse til sygetransport er afskaffet og afløst af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring.
Tilladelse til sygetransport vil således bortfalde, når gyldighedsperioden udløber og
sygetransportkørsel vil fremover blive udført af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring. Det
fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt virksomheder, der helt eller delvis udfører sygetransport
beroende på tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring, fremover også vil være omfattet af
momsfritagelsen. Vi mangler således en stillingtagen hertil.
Giver nærværende anledning til spørgsmål, er Skatteministeriet naturligvis velkommen til at rette
henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Dansk Taxi Råd
Trine Wollenberg
direktør
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0015.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0016.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0017.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0018.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0019.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0020.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0021.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0022.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0023.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0024.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0025.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0026.png
23. marts 2018
SUHB
DI-2018-02753
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
[email protected]
Lovudkast om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Ved brev af 23. februar 2018 har Skatteministeriet sendt ovennævnte udkast til lov-
forslag i høring, jf. j.nr. 2017-1675.
Lovforslaget tilsigter med en række elementer, at skabe klare og enkle regler med hen-
blik på, at virksomhederne og borgerne ikke pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede
økonomiske eller administrative byrder.
I lovudkastet foreslås som et element en justering af reglerne for, hvornår der udøves er-
hvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark. Justering skal sikre, at Dan-
mark er attraktivt at investere i for udenlandske investorer, således at danske virksom-
heder kan rejse den nødvendige kapital og dermed fastholde konkurrenceevnen over for
udlandet.
DI kvitterer for det overordnede sigte med lovforslaget.
Sammen med andre erhvervsorganisationer har DI været i en forudgående dialog med
Skatteministeriet om forslaget vedrørende udenlandske investeringer. DI er bekendt
med, at nogle af disse organisationer har en række tekniske bemærkninger til lovudka-
stet og DI henviser til disse.
For DI er det centralt, at det overordnede formål med lovforslaget ikke undermineres af
unødvendige detailregler.
Udgangspunktet for lovforslaget er at følge regler kendt fra andre lande, der kan anses
for en international standard. Det er vigtigt, at det også gælder eventuelle værnsregler.
Danske særregler, som vil stå i vejen for udenlandske investeringer, bør så vidt muligt
undgås. Særregler medfører retsusikkerhed og øgede administrative omkostninger for
udenlandske investeringer.
Det er vigtigt, at reglerne ses i sammenhæng med blandt andet Regeringens Strategi for
Danmarks digitale vækst, herunder målet om at styrke virksomheder, der igennem mo-
derne teknologi og innovation udbyder finansielle services
(”fintech”).
Eventuelle danske særregler vil generelt ikke føre til højere skattebetalinger i Danmark,
men afholde udenlandske investorer fra at investere i Danmark.
*SAG*
*SAGDI-2018-02753*
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
De øvrige elementer i lovudkastet vedrørende andre emner giver ikke DI anledning til
særlige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Seniorchefkonsulent, advokat
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0028.png
Høringssvar
23. marts 2018
Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering
via transparente enheder)
Skatteministeriet har den 23. februar 2018 sendt Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love i høring. Høringsfristen er angivet til den 23. marts 2018 og har bl.a. til formål at
justere reglerne for, hvornår der udøves erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark med
henblik på at sikre, at Danmark er attraktivt at investere i for udenlandske investorer.
1. DVCAs overordnede bemærkninger
Indledningsvis vil DVCA takke Skatteministeriet for at få sendt lovforslaget i høring og samtidig rose de
overordnede intentioner med forslaget: At skabe klare og enkle regler, så virksomheder og borgere ikke
pålægges uhensigtsmæssige eller utilsigtede økonomiske eller administrative byrder. For DVCA er det således
vigtigt at pointere, at stabile rammevilkår med en høj grad af forudsigelighed er af afgørende betydning i
forhold til danske virksomheders mulighed for at kunne tiltrække sig risikovillig kapital fra udenlandske
investorer og dermed fastholde konkurrenceevnen overfor udlandet.
I den kontekst finder vi det positivt, at man med dette lovforslag vil justere reglerne for, hvornår der udøves
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted i Danmark således, at det sikres, at Danmark er et attraktivt
land at investere i for udenlandske investorer. På dette grundlag hilser DVCA lovforslaget velkomment, men
vil samtidig benytte lejligheden til at kommentere på den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne
om fast driftssted, da det ønskede formål med lovforslaget ikke ses at blive tilgodeset således, som lovforslagets
§ 1, nr. 3 er formuleret.
2. Kommentarer til forslagets § 1, nr. 3 vedr. justering af reglerne om fast driftssted -
erhvervsmæssig virksomhed:
Efter gældende ret er udenlandske selskaber og foreninger mv. begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de
udøver erhverv med fast driftssted her i landet.
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i lovgivningen, men skal efter praksis fortolkes i overensstemmelse
med OECD´s modeloverenskomst (artikel 5 og 7), hvorefter en stat kun kan beskatte et ikke-hjemmehørende
foretagendes fortjeneste, såfremt foretagendet driver
erhvervsvirksomhed
i kildestaten gennem et dér
beliggende fast driftssted.
Heller ikke begrebet
erhvervsvirksomhed
er nærmere defineret
–
hverken i dansk skatteret eller i OECD´s
modeloverenskomst
–
hvilket i praksis gør
fortolkningen af ”fast driftssted”
til en kompliceret øvelse. Ikke
kun for de virksomheder, for hvem det er af afgørende betydning at kunne tiltrække udenlandske investorer.
Også SKAT har gennem årene udviklet en svingende og uforudsigelig fortolkning af regelsættet, hvilket
kompliceres yderligere af, at det til tider har krævet en årelang proces at få et bindende svar på området.
Retssikkerhedsmæssigt er det derfor positivt, at man med lovforslaget vil fjerne den retsusikkerhed og
kompleksitet, som de nugældende regler giver anledning til og at man med lovforslaget vil sikre, at
”udenlandske
investorer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast
driftssted i Danmark”.
Som lovforslaget er formuleret, vil man imidlertid ikke i praksis opnå det ønskede
formål, hvilket begrundes i den fortolkning af
”næringsbegrebet” og den ”værnsregel”, som
lovforslaget ligger
op til.
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0029.png
2.1.
Næringsvirksomhed
Med lovforslaget ligges op til at indføre et nyt stk. 7 i SEL § 2, som har til formål at sikre, at passive
investeringer i form af aktier, fordringer, gæld og finansielle kontrakter kun anses for udøvelse af erhverv i
relation til fast driftsstedsbestemmelsen, når aktiviteterne udgør ”næringsvirksomhed”
efter skatterettens
traditionelle fortolkning. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Virksomhed med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven anses kun for udøvelse af erhverv […] når der foreligger næringsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, såfremt en fysisk eller juridisk person, hvormed selskabet har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, der står i forbindelse med den i 1.
pkt. omhandlede virksomhed”.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at bestemmelsen har som formål at sikre, at udenlandske
investorers passive investeringer ikke i sig selv anses for erhvervsudøvelse, der kan indebære fast driftssted
her i landet.
Det er kun ”næringsvirksomheden” der skal udløse fast driftssted, hvilket –
ifølge
Skatteministeriets bemærkninger
–
gælder uanset om investeringerne er foretaget alene eller sammen med
andre fysiske og juridiske personer ved anvendelse af en enhed, der er skattemæssigt transparent.
Spørgsmålet om hvorvidt en investering skal anses for foretaget som led i næring eller ej, skal
–
ifølge
bemærkningerne - afgøres efter de almindelige principper for fastlæggelsen af det skatteretlige
næringsbegreb. Skatteministeriet påpeger i den forbindelse, at næring efter aktieavancebeskatningsloven kun
foreligger, såfremt aktierne anses for anskaffet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, men
henviser samtidig til praksis vedrørende venturevirksomheder, hvis aktivitet består i erhvervelse af aktier
med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. I betragtning af
lovforslagets overordnede formål
–
at passive investeringer ikke i sig selv skal anses for at være
erhvervsudøvelse
–
finder DVCA det hensigtsmæssigt med en præcisering af, at dette netop ikke betragtes
som næring. (Samtidig bør man præcisere hvilken afgørelse, der menes på s. 49, idet SKM 2002.605 LSR ser
ud til at handle om momspligt ved opbevaring af bohave).
Af bemærkningerne fremgår derudover, at såfremt flere investerer i fællesskab via en skattemæssigt
transparent enhed
–
fx via en kapital- eller venturefond
–
vil hver enkelt deltager skulle vurderes individuelt i
forhold til, om deres investering sker som led i næring. Den praktiske konsekvens af, at hver enkelt investor
vil skulle vurderes individuelt i forhold til, om de bedriver næring eller ej er, at lovforslaget ikke vil skabe den
klarhed og forudsigelighed over regelsættet, som er dets overordnede formål. Nemlig at skabe klarhed om
reglerne og sikre, at
”udenlandske investorer, som investerer via transparente enheder såsom
kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”.
DVCA anerkender udfordringen i at skabe et klart og forudsigeligt regelsæt, som samtidig harmonerer med
skatterettens grundlæggende principper om bl.a. transparente enheder. Alligevel er det værd at bemærke, at
hvis man
–
som angivet i lovforslaget
–
ønsker
at ”fjerne den retsusikkerhed og kompleksitet, som de
nugældende regler kan give anledning til”, herunder ”sikre, at udenlandske investorer, som investerer via
transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast driftssted i Danmark”,
bør man udforme
reglerne således, at næringsbegrebet ikke vurderes i forhold til hver enkelt bagvedliggende investor, men
derimod i forhold til den danske virksomhed, som investeringen foregår i. På den måde vil man opnå den
forudsigelighed og gennemsigtighed, som er formålet med lovforslaget og som er nødvendigt, hvis danske
virksomheder skal kunne tiltrække sig udenlandske investeringer.
Alternativt bør lovforslaget suppleres med konkrete eksempler og formodningsregler for, hvornår
udenlandske investorers investeringer i danske fonde ikke vil være omfattet af næringsbegrebet.
3. Værnsregel i SEL § 2, stk. 7, 2. pkt.
Lovforslaget indeholder derudover en værnsregel, jf. det nye stk. 7 i SEL § 2, at 1. pkt., som
–
med henvisning
til LL § 2
–
skal sikre, at køb og salg af aktier, fordringer, gæld og finansielle kontrakter også uden for
næringstilfælde kan medføre fast driftssted her i landet, når aktiviteterne har forbindelse med
erhvervsaktiviteter, der er i øvrigt skattepligtige i Danmark.
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0030.png
Henvisningen til LL § 2 indebærer imidlertid, at investorer i en kapitalfond som udgangspunkt vil blive anset
for at have en sådan
”interesseforbundethed” med
selve porteføljeselskaberne ejet af kapitalfonden, når der
er indgået en aftale om udøvelse af fællesbestemmende indflydelse, hvilket ofte er tilfældet. Da
porteføljeselskaberne selvsagt kan have erhvervsaktiviteter, der er skattepligtige her i landet, vil en
udenlandsk investor således alligevel risikere at få fast driftssted i Danmark qua sin investering, selv uden for
næringstilfælde, jf. betænkning til L116 hvoraf fremgår:
”Når det skal bedømmes om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele
og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem kapitalfonden har en aftale
om udøvelse af bestemmende indflydelse.”
Det følger endvidere, at ”Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er
koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende
indflydelse i det fællesejede selskab”.
På dette grundlag foreslår DVCA, at det i det videre lovarbejde arbejdes med en værnsregel der ikke baserer
sig på LL § 2."
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0031.png
$
%&
# !
)
+
#
*
'
(
!
!
" "#
! "#
,
0
-
./
$
,
-
1
2 /
0
'
,
2
/
/
-
/
2
-
./
2
./ 0
1
#
#
-
#
,
/
-
./
2
2
$
0
3-
2
-
,
$
-
2
0
. 0&
2
0 #
,
. 0&
2
4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0032.png
•
5
0
0
0
-
-
3-
#
•
6$7 2
6, 8,2
.
•
3
2-
-
-
.
3
-
&
-
6 3
#
6, 8,
9 2
/
.
2
0
-
-
,
/
.
$
)
./2
.
$
3-
;
:
0
2
&
/
2
./ 0
2
0
! "#
!
,
;2
2
./
"2 /
/
2 <#;
6
<#
3-
'5#.
6
23
9
:
0
2
/
9 ;2
0
2
"
-
#
=
-
2
-
&
0
&
.
-&
1
>
0
#
2
-&
/
0
2
1
2
8)#
#
#
0
.
-&
,
/0
6 .
2
1
1
3
"
.-
$
#
.
-
2
./ ?
1
;2
2
-
/
-
9
>2
1
2
3-
-
1
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0033.png
. 0&
,
0
$
0
-
2
/
-
1
2
,
. 0#
&
2
2
0
,
9
2
2
2
.
2
$
/2
0
$%
.
. 0
& '
(
!
+
#
) * +
*+
@. 0
.
A8
-
1
-
-
,
2
-
/
A
-
-
BA :
0
-
-
A
2
2
,$
/
-
-
) +
/ -
-
2
/
-
#
#
! "#
,
0
2
-
0
2
-
1
.
#
•
9
2
/
;2 ; .
-
=
AB -
23
"A
•
9
2
/
2
.
-
=
AB -
9
>2
•
9
2
/
"2
.
-
=
AB -
9
>2
BA
C
%
&'
'
4 D! ;;
C
4 &*
;
;
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0034.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Skatteministeriet
22-03-2018
Dok. 175301/thh
Høringssvar vedrørende beskatning af formidlingsprovision
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love i høring.
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået den del af lovforslaget der vedrører tilbagebetaling af
provisioner. Dette forslag giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger, men Forbrugerrådet Tænk
finder det problematisk at skattesystemet diskriminerer investeringsrådgivningsvirksomheder, der
alene opkræver honorar direkte fra kunderne. Investeringsrådgivningsvirksomheder (fx banker) der
tager sig betalt i form af formidlingsprovison, i stedet for honorar, opnår en række skattemæssige
fordele.
Det
forvrider
konkurrencen
mellem
uvildige
og
provisionsfinansierede
rådgivningsvirksomheder og begrænser dermed
forbrugernes adgang til at købe ”rigtig”
investeringsrådgivning. Den nye investeringslovgivning (MiFID II) kræver at enhver
rådgivningsvirksomhed handler i kundens bedste interesse og forbyder i princippet betalinger der er i
strid med denne pligt. Der er således en konflikt mellem investeringslovgivningens formål om at
fremme sunde forretningsmodeller på investeringsrådgivningsområdet og skattelovgivningen som
belønner forretningsmodeller med indbyggede interessekonflikter. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til,
at der snarest muligt tages skridt til at sikre en
level playing field
mellem sunde og usunde
forretningsmodeller på investeringsrådgivningsområdet.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Troels Hauer Holmberg
Seniorøkonom
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0035.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. [email protected]
Bemærkninger til lovforslagsudkast om ændring af selskabs-
skatteloven mfl. (Justering af reglerne om fast driftssted mv.)
F&P har modtaget lovforslagsudkast om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love
i høring.
Neden for følger vores kommentarer. I overskriften til de enkelte afsnit henviser
vi til det relevante afsnit i udkastets almindelige bemærkninger.
23.03.2018
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
1. Justering af reglerne om fast driftssted
–
erhvervsmæssig virksomhed
(2.1)
1.1 Generelle bemærkninger
Forsikring & Pension skal kvittere for, at Skatteministeriet har lyttet til branchen
og fremsat lovforslag med henblik på at skabe klarere regler på området for fast
driftssted for udenlandske investorers investeringer i danske skattemæssigt trans-
parente selskaber. Klarere regler vil bl.a. medvirke til at sikre en sund dansk
fondsbranche med gode muligheder for risikospredning for de danske pensions-
selskaber.
Desværre giver lovforslaget på flere punkter anledning til uklarhed og fortolk-
ningstvivl. Vi har naturligvis taget som udgangspunkt, at lovforslaget har til formål
at lempe og ikke skærpe den nuværende retstilstand, som er godkendt af Skat-
terådet.
Det bemærkes i den anledning, at det ikke synes formålstjenligt at skabe tvivl om
holdbarheden af den nuværende praksis med en generel henvisning til den nye
affattelse af agentreglen i artikel 5, stk. 5 i OECD’s Modeloverenskomst
uden en
nærmere kvalifikation af denne. Det er ikke klart, hvorvidt den nye affattelse af
agentreglen vil medføre, at de eksisterende fondsstrukturer i Danmark vil medføre
fast driftssted for de udenlandske investorer, og rækkevidden debatteres interna-
tionalt. Dette bidrager ikke til at skabe retssikkerhed og klarhed på området.
1.2 Næringsvirksomhed
Fritagelsen for fast driftssted efter SEL § 2, stk. 2 er betinget af, at aktiviteter i
form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og fi-
nansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven ikke udgør næringsvirksomhed.
www.forsikringogpension.dk
Torsten Schiøler
Chefkonsulent, cand. polit.
Dir.
41 91 90 94
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Deres ref.
tsc
GES-2009-00202
357039
j.nr. 2017 - 1675
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Det er centralt at holde sig de praktiske realiteter for øje nemlig, at en udenlandsk
investor, der vælger at investere i en dansk kapital- eller infrastrukturfond, som
overvejende hovedregel vil gøre dette som en passiv investor og som udgangs-
punkt med langsigtet investering for øje qua fondenes investeringsperioder på 10
–
20 år. Det er derfor uheldigt, hvis en sådan udenlandsk investor, der efter en
konkret vurdering måtte falde ind under det danske næringsbegreb, eksempelvis
fordi investoren er en bank, som udgangspunkt vil få fast driftssted, medmindre
det konkret afklares, at investoren ikke er næringsdrivende, investeringen udgør
anlægsaktier eller at der under alle omstændigheder ikke er tale om et fast drifts-
sted.
Skatteministeriet opfordres til at sondre mellem næring i forhold til den udenland-
ske investors egen næringsaktivitet og fondens investeringsvirksomhed. Således
foreslås det at præcisere, at næring i henhold til 1. pkt. skal vurderes som næ-
ringsvirksomhed i selve den danske virksomhed med investering i aktier og er-
hvervelse af fordringer, gæld og finansielle instrumenter, og ikke i forhold til den
enkelte investor. Herved kan investering i danske fonde, der driver næringsvirk-
somhed med køb af salg af aktier og værdipapirer (eksempelvis hedgefonde) ud-
løse fast driftssted for udenlandske investorer.
Uden den nødvendige sondring vil danske fonde i hvert enkelt tilfælde skulle tage
forbehold i relation til, om udenlandske investorer i form af eksempelvis banker
vil få fast driftssted i Danmark udelukkende fordi den pågældende udenlandske
investor muligvis efter en grundig analyse kan betragtes som næringsdrivende
med køb og salg af værdipapirer i henhold til de danske regler på området. Og
det uagtet, at en sådan investor utvivlsomt foretager investeringen i den danske
fond med langsigtet og passiv investering for øje. Dette vil give anledning til uklar-
hed og fortolkningstvivl og kan i værste fald bremse for udenlandske institutionelle
investorers investeringer i danske fonde.
Alternativt opfordres Skatteministeriet til at opstille nogle konkrete formodnings-
regler for, hvornår udenlandske investorers investeringer i danske fonde ikke vil
være omfattet af næringsbegrebet. Eksempelvis at investeringer i danske kapital-
eller infrastrukturfonde med langsigtede investeringsperioder på 10
–
20 år som
udgangspunkt anses for at udgøre anlægsaktier, medmindre konkrete kriterier
peger i den modsatte retning, eksempelvis at den udenlandske investor på for-
hånd har tilkendegivet en hensigt om at sælge ejerandelene i den danske fond.
Endeligt bedes Skatteministeriet bekræfte, at en udenlandsk investor ikke er om-
fattet af formodningsreglen om næringsaktivitet, hvis den udenlandske investor
ikke selvstændigt er næringsdrivende, men er 100% ejet af et moderselskab, som
er næringsdrivende med handel med aktier, fordringer, gæld eller finansielle kon-
trakter
Hvis forslaget ikke justeres, således at næring i henhold til 1. pkt. skal vurderes
som næringsvirksomhed i selve den danske virksomhed, og ikke i forhold til den
enkelte investor, vil det medføre en skærpelse i forhold til gældende ret for uden-
landske investorer, der er næringsskattepligtige.
1.3 Værnsregel i SEL § 2, stk. 7, 2. pkt. og KSL § 2, stk. 11, 2. pkt.
I 2. pkt. af SEL § 2, stk. 7 og KSL § 2, stk. 11 foreslås det, at fritagelsen for fast
driftssted efter 1. pkt. ikke finder anvendelse, såfremt den udenlandske investor
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2009-00202
357039
Side 2
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
er koncernforbundet med en fysisk eller juridisk person, som udøver erhvervs-
virksomhed i Danmark, der står i forbindelse med den passive investeringsvirk-
somhed. Ved koncerndefinitionen henvises til ligningslovens § 2.
Det er vores forståelse, at værnsreglen i 2. pkt. sigter mod at forhindre udnyttelse
af reglen ved fragmentering, eksempelvis ved opsplitning af en sammenhæn-
gende virksomhed i flere mindre aktiviteter.
Den brede henvisning til LL § 2 synes imidlertid at gøre undtagelsen til fast drifts-
sted stort set uvirksom.
LL§ 2 (L116 2005) skaber således koncernforbindelse mellem investorer i kapital-
fonde og deres porteføljeselskaber, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 2, og bilag 4,
p. 10, L 10 (2012/13). De af fonden forvaltede porteføljeselskaber vil umiddelbart
"stå i forbindelse med den i 1. pkt. omhandlede virksomhed".
Da danske kapital- og infrastrukturfonde oftest struktureres som danske kom-
manditselskaber, vil investorerne være koncernforbundne med de selskaber, som
kapital- og infrastrukturfonden investerer i, hvis fonden har kontrol med disse
selskaber, hvilket som udgangspunkt er tilfældet. Eksempelvis vil en udenlandsk
investor ud fra en ordret læsning af bestemmelsen falde uden for fritagelsen i SEL
§2, stk. 7 som følge af, at kapital- eller infrastrukturfonden har aktiviteter i un-
derliggende selskaber uden tilknytning til kapital- eller infrastrukturfondens akti-
vitet med investering i aktier og erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle
kontrakter, eksempelvis hvor en infrastrukturfond har et underliggende driftssel-
skab, eller hvor en infrastrukturfond etablerer et serviceselskab til servicering af
fondens projekter.
Det er endvidere uklart, hvilke konstruktioner, som Skatteministeriet forsøger at
undtage med det foreslåede 2. punktum til SEL § 2, stk. 7, når der netop er tale
om passive langsigtede investeringer i danske fonde. Bør en udenlandsk investor
(eksempelvis en svensk institutionel investor) med et søsterselskab i Danmark få
fast driftssted i Danmark, når den udenlandske investor foretager en investering
i en danske kapital- eller infrastrukturfond som passiv investor med en langsigtet
investeringshorisont? Er det ikke netop investorer som denne, som lovforslaget
har til formål at fritage for fast driftssted?
Såfremt Skatteministeriet anser det for nødvendigt at beholde henvisningen til LL
§ 2, opfordres Skatteministeriet 1) til at præcisere, at henvisningen til LL § 2
udelukkende finder anvendelse, når den udenlandske investor har sådan koncern-
forbindelse med en fysisk eller juridisk person, som hverken er den pågældende
fond eller er fysisk eller juridisk kontrolleret eller på anden vis beslægtet med den
pågældende kapital fond, og 2) opstille konkrete eksempler på, hvornår en fysisk
eller juridisk person, hvormed den udenlandske investor har en forbindelse som
omhandlet i ligningslovens § 2, udøver erhvervsvirksomhed i Danmark, der kan
siges at stå i forbindelse med investeringen i den danske kapital-eller infrastruk-
turfond.
1.4 Investering i transparente selskaber
Visse fonde, eksempelvis infrastrukturfonde har i tillæg til investeringer i aktier
og fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven også
investeringer (i form af eksempelvis vindmølleparker) i skattemæssigt transpa-
rente strukturer i udlandet. Sådanne skattemæssige transparente strukturer vil
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2009-00202
357039
Side 3
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
have fast driftssted i udlandet qua infrastrukturaktiverne jf. Modeloverenskom-
stens artikel 5. Skatteministeriet bedes bekræfte, at udenlandske investorers in-
vesteringer i danske kapital- eller infrastrukturfonde med investeringer i uden-
landske skattemæssigt transparente strukturer ikke vil give anledning til fast
driftssted i Danmark, når sådanne udenlandske skattemæssigt transparente
strukturer har fast driftssted i udlandet (eksempelvis som følge af etablering af en
vindmøllepark), jf. SKM2008.713.SR. Såfremt Skatteministeriet anser danske
fondes investeringer i udenlandske skattemæssige transparente strukturer med
faste driftssteder i udlandet som værende uden for anvendelsesområdet af den
foreslåede regel i SEL § 2, stk. 7, eksempelvis fordi, at der ikke kan statueres fast
driftssted i Danmark af et fast driftssted i udlandet, bedes Skatteministeriet i for-
arbejderne præcisere, at dette er tilfældet.
2. Beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner m.v. (2.2)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2009-00202
357039
3. Hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter (2.3)
Vi kan støtte forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
4. Utilsigtet dobbeltbeskatning af udenlandske personer og selskabers
faste driftssteder beliggende i Danmark (2.4)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
5. Skattefri fusion mellem andelskasser og aktieselskaber (2.5)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
6. EU-retlig tilpasning af beskatning af ikke-hjemmehørende pensionsin-
stitutters investeringer i fast ejendom (2.6)
F&P har ikke indvendinger mod forslagets overordnede sigte, men alene nogle
bemærkninger af mere teknisk art.
Vi er enige i, at forslaget må kunne begrænses til at omfatte udenlandske pensi-
onsinstitutter inden for EU/EØS-området.
Med dette udgangspunkt er det så valgt at anvende IORP II-direktivet (Dir.
2016/2341/EU) som afsæt for afgrænsningen af de pensionsinstitutter, der kan
omfattes af den foreslåede bestemmelse, SEL § 13 J.
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det er muligt for livsforsik-
ringsselskaber at drive arbejdsmarkedsrelaterede pensionsaktiviteter under IORP
II, hvis hjemlandet vælger at tillade dette, jf. direktivets artikel 4. Sådan aktivitet
skal i givet fald blot holdes adskilt (øremærket) fra de øvrige midler i selskabet,
jf. igen artikel 4.
Livsforsikringsselskaber med hjemsted i DK (på nær arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber, jf. FIL § 307) er ikke omfattet af PAL §§ 6 eller 7, men er
derimod selskabsskattepligtige af afkastet af deres ejendomsinvesteringer. Det er
Side 4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
de uanset, om disse investeringer foretages direkte eller ved anvendelse af SEL §
3 A.
Derfor bør den foreslåede bestemmelse ikke omfatte udenlandske livsforsikrings-
selskabers direkte ejendomsinvesteringer foretaget med øremærkede IORP-mid-
ler.
Den foreslåede
formulering i SEL§ 13 J, stk. 3: ”1) har tilladelse til at drive pen-
sionskassevirksomhed i et land, som har gennemført direktiv 2016/2341/EU…” er
desuden lidt upræcis.
Det bør kræves af det udenlandske pensionsinstitut, at det rent faktisk er omfattet
af IORP II
–
direktivets regler i sit hjemland. Udenlandske pensionsinstitutter, der
er omfattet af artikel 2, eller artikel 5, bør endvidere kun være omfattet af be-
stemmelsen, hvis de som hjemhørende i DK ville være omfattet af PAL §§ 6 eller
7.
På denne måde minimeres risikoen for at udenlandske selskaber mv. kan opnå en
lavere skattesats på et uberettiget grundlag.
Endelig bør det for en sikkerheds skyld, i det mindste i bemærkningerne, præci-
seres, at anskaffelses- og afståelsessummer i relation til den foreslåede SEL § 13
J skal opgøres efter skattemæssige principper.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2009-00202
357039
7. EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd kapitalisering (2.7)
Vi har vurderet forslaget, og har ingen bemærkninger.
8. EU-retlig tilpasning af reglerne om momsfritagelse for selvstændige
grupper (2.8)
Vi er enige i, at de i lovforslaget omtalte domme nødvendiggør en tilpasning af
momslovens bestemmelse om selvstændige grupper.
Det kan dog diskuteres, hvor hurtigt, og hvorledes dansk lovgivning skal rettes
til. Dommenes udfald er kommet bag på de fleste medlemsstater og ikke mindst
Eu-kommissionen, og det bør vurderes, om DK løber (og bør løbe) forrest i tilpas-
ningen til den nye retstilstand. Der foregår i øjeblikket overvejelser på EU-plan
om, hvorvidt momsdirektivet skal ændres, således at fritagelsen bevares, ligesom
der for den finansielle sektors vedkommende er overvejelser om at genoplive den
revision af momsreglerne, som var indeholdt i forslag til ændringsdirektiv i 2007
(og siden trukket tilbage i 2011).
Uanset at ændret EU-retspraksis skal respekteres, og som her implementeres via
ændret lovgivning, bør tempoet nødvendigvis overvejes i lyset af den noget eks-
traordinære situation.
Det er teknisk muligt at vedtage den foreslåede lovændring nu, men at lægge
ikrafttrædelsestidspunktet et stykke ude i tid - f.eks. 1. januar 2020. Derved ville
der være en passende stykke tid til at vurdere, om overvejelser på EU-plan peger
i retning af en hurtig genindførelse af fritagelsen. Vi anbefaler denne løsning.
Side 5
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Men under alle omstændigheder skal den foreslåede ikrafttrædelse 1. juli 2018
ændres til tidligst 1. januar 2019 af forretningsmæssige og momsadministrative
årsager.
Lovændringer, der indebærer registrering eller afmelding af afgiftspligter som
moms og lønsumsafgift for den finansielle sektor mfl. bør træde i kraft primo
regnskabsåret (kalenderåret), hvis ikke særlige forhold peger på et andet valg.
For Taksatorringens vedkommende vil den foreslåede ikrafttrædelse pr. 1. juli
2018 blandt andet gøre det vanskeligt at fordele betalingen for gruppens ydelser
korrekt, jf. bestemmelsens krav, på medlemmerne for 2018.
For de selvstændige grupper, der fortsætter deres drift uanset lovændringen, er
en implementeringsfrist på ca. 1
–
1�½ måned regnet fra lovforslagets forventelige
vedtagelse for kort til, at den fornødne systemtilpasning mv. kan nås.
De selvstændige grupper, som ifølge lovforslagets omtale af de økonomiske kon-
sekvenser vurderes nedlagt som følge af lovændringen, skal gennemføre nedlæg-
gelsen pr. 1. juli 2018, da de ellers pålægges moms på ydelserne (og tilhørende
administrativt set-up) for en ganske kort periode
–
f.eks. resten af 2018
–
indtil
nedlæggelsen er effektueret.
På baggrund af ovenstående foreslår vi ikrafttrædelsen fastsat til 1. januar 2020
subsidiært 1. januar 2019.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
tsc
GES-2009-00202
357039
9. Udvidelse af værnsregel om omgåelse af udbyttebeskatning (2.9)
Vi har ikke vurderet dette forslag.
10. Tilbagesalg til det udstedende selskab (2.10)
Vi har vurderet forslaget og har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Torsten Schiøler
Side 6
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0041.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
23. marts 2018
Ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Justering af reglerne om fast
driftssted ved investering via transparente
enheder mv.)
Skatteministeriet har den 23. februar 2018 fremsendt ovennævnte til FSR -
danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR- danske revisorer har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer
hertil:
FSR
–
danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
H042-18
Ændring af fast driftssteds-definitionen, jf. den
foreslåede SEL § 2, stk. 7
FSR ser positivt på, at der indføres regler, der hindrer, at passiv
investeringsvirksomhed medfører etablering af et fast driftssted både i relation
til, hvornår der anses for udøvet et erhverv gennem et fast forretningssted og i
relation til, hvornår der efter agentreglen anses for udøvet et erhverv, herunder
den kommende udvidelse af agentreglen.
Etablering af fast driftssted begrænses således til de tilfælde, hvor der udøves en
næringsvirksomhed, hvilket ifølge bemærkningerne afgøres efter de almindelige
principper for fastlæggelsen af det skatteretlige næringsbegreb. Dette begreb er
dog ikke i alle tilfælde klart defineret, og der vil derfor fortsat bestå en vis
usikkerhed i forhold til, hvorvidt en aktivitet kvalificerer til udøvelse af erhverv
(næring), og dermed mulig etablering af et fast driftssted.
Det angives således eksempelvis, at aktiviteterne udgør næring, når selskaber
driver næring ved finansiering, såkaldt pengenæring. Vil funktioner i en afdeling
af et udenlandsk koncernselskab, der går ud på at håndtere indlån og udlån til
samtlige selskaber i koncernen (og på ingen måde uden for koncernen) anses for
udøvelse af erhverv (finansieringsnæringsvirksomhed), der kvalificerer til et fast
driftssted, hvis aktiviteten udøves gennem et fast forretningssted i Danmark?
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0042.png
Side 2
Ifølge lovbemærkningerne er det i de tilfælde, hvor investeringer foretages af
flere investorer gennem en transparent enhed, den enkelte deltagers
forhold/hensigt, der er afgørende for, om denne foretager investeringerne som
led i næring og dermed udøvelse af erhverv. Dette vil i praksis kunne give
anledning til usikkerhed. Skal de investorer, der anses for at drive
næringsvirksomhed, anses for at drive den i fællesskab i den transparente
enhed, eller ses der bort fra den transparente enhed, således at der består et
antal faste driftssteder svarende til det antal investorer, der anses for at drive
næring? Spørgsmålet har fx betydning, hvis en investor, der til at starte med
ikke anses for at være i næring, efterfølgende
–
måske som følge at
vedkommendes øvrige aktiviteter
–
tillige må anses for i næring med sin andel af
den transparente enhed. Vil denne ændring have konsekvenser for de investorer,
der hele tiden har været anset for at være i næring? Kan investorer, der bedømt
efter deres egne forhold ikke er næringsdrivende, alligevel risikere at blive anset
for næringsdrivende, fordi investeringsaktiviteterne udøves sammen med
næringsdrivende investorer i en skattetransparent enhed (”smitte” –
enten fra de
næringsdrivende investorer eller fra den skattetransparente enhed)?
Det anføres s. 18 i bemærkningerne til udkastet, at den nye affattelse af fast
driftssted begrebet i artikel 5 i OECD’s
modeloverenskomst fra 2017 betydning
for fortolkningen i intern dansk skatteret.
Dette er efter FSR’s opfattelse
ikke
korrekt, idet OECD med 2017 modellen har
ændret
indholdet af fast driftssted
begrebet, og ikke som ved tidligere opdateringer blot
præciseret
indholdet. Det
anførte bør derfor udgå af bemærkningerne.
Betydningen af den ændrede fast driftssteds-definition for
danske selskaber
De ændrede kriterier for, hvornår der er tale om udøvelse af erhverv, får også
betydning for danske selskaber. Når passiv investering ikke længere kan
kvalificeres som udøvelse af erhverv, og dermed ikke længere kan udgøre et fast
driftssted, kan denne indkomst således ikke længere undtages fra dansk
beskatning med henvisning til territorialprincippet. Dette medfører dog ifølge
lovbemærkningerne ikke en øget beskatning, fordi der allerede nu sker dansk
CFC-beskatning af indkomsten i det faste driftssted. Den ændrede definition
medfører således blot, at en CFC-beskatning udskiftes med en almindelig
indkomstbeskatning.
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0043.png
FSR er usikre på, om dette nu også er helt korrekt? Hvis de pågældende
udlande, hvor danske selskaber nu har faste driftssteder, ikke har en tilsvarende
regel om, at passiv investering ikke anses for udøvelse af erhverv, kan der
således være situationer, hvor der efter udenlandske regler fortsat består et fast
driftssted, mens dette ikke er tilfældet efter de nye danske regler. Resultat er da,
at indkomsten dobbeltbeskattes, nemlig dels som dansk indkomst og dels i
udlandet som indkomst fra et fast driftssted.
Den foreslåede ændring kan således medføre, at Danmark og udlandet beskatter
den samme indkomst, men på to forskellige grundlag
–
dels som indkomst
optjent i Danmark og dels som indkomst optjent i udlandet.
Tidligere kunne dobbeltbeskatning lempes for det danske selskab via CFC-
reglernes adgang til dobbeltbeskatningslempelse, men dette er ikke længere
muligt, når den danske beskatning ikke sker på grundlag af CFC-reglerne.
Nu vil eventuel lempelse skulle ske efter ligningslovens § 33 eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatteministeriet bedes bekræfte, at
bestemmelsen i ligningslovens § 33, stk. 2 ikke er til hinder for, at der kan opnås
lempelse for eventuel udenlandsk skat, enten efter ligningslovens § 33 eller efter
en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset at indkomsten efter dansk
ret nu anses for ikke at vedrøre et udenlandsk fast driftssted.
Tilsvarende problemstilling er aktuel i forhold til fysiske personer og den
ændrede definition i KSL § 2, stk. 11. Her angives det også i
lovbemærkningerne, at ændringen er uden betydning for fysiske personer
skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, fordi de som følge af
globalindkomstprincippet i forvejen er skattepligtige.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at hvis et dansk selskab efter de foreslåede
regler ophører med at have et fast driftssted i udlandet, da vil aktiver og
passiver, der kommer under dansk beskatning, enten indgå med de
anskaffelsessummer mv., der er fastlagt ifølge den tidligere CFC-beskatning,
eller hvis der ikke er sket CFC-beskatning, da vil anskaffelsessummen være
handelsværdien på overførselstidspunktet.
Side 3
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0044.png
Værnsreglen
Der er foreslået en værnsregel, der ifølge bemærkningerne skal imødegå en
kunstig udskillelse af investeringsaktiviteterne, når de vedrører erhvervsmæssige
aktiviteter her i landet.
Der opstår umiddelbart en forskelsbehandling, når værnsreglen kun skal gælde
for erhvervsmæssige aktiviteter
i Danmark,
dvs. kun i forhold til udenlandske
selskaber. Bør danske selskaber også anses for at have fast driftssted i udlandet,
selvom de ikke driver næring i udlandet, men fordi de har en forbindelse til en
virksomhed, der udøver erhvervsvirksomhed
i udlandet?
Efter værnsreglen kan det anses for udøvelse af erhverv (og dermed eventuelt
etablering af fast driftssted i Danmark), selvom investeringsaktiviteterne ikke
udgør næringsvirksomhed. Det gælder, når det udenlandske selskabs
investeringsaktiviteter i Danmark har forbindelse med en erhvervsvirksomhed,
der udøves i Danmark af et selskab, der er interesseforbundet med det
udenlandske selskab efter LL § 2.
Værnsreglen gælder ifølge lovteksten, når den udenlandske virksomhed, der ikke
driver næring, har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 til ”en fysisk eller
juridisk person”, der ”udøver erhvervsvirksomhed i Danmark”.
I den forbindelse
hører FSR gerne, hvor værnsreglen kun gælder, hvis denne virksomhed ud fra en
selvstændig vurdering har fast driftssted, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, i Danmark?
Gælder værnsreglen også, hvis den udenlandske virksomhed, som ikke driver
næring i Danmark, har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 med et dansk
selskab, der er fuldt skattepligtig i Danmark?
Det angives i lovudkastet, at der består den fornødne forbindelse mellem
investeringsaktiviteterne og erhvervsaktiviteterne, når aktiverne og passiverne i
investeringsvirksomheden ville skulle allokeres til det faste driftssted, som
erhvervsaktiviteterne skaber, hvis investeringsaktiviteterne var blevet udøvet af
den samme, som udøver erhvervsaktiviteterne.
-
Denne værnsregel forekommer meget uklar. Skatteministeriet bedes
fremkomme med nogle eksempler på, hvornår den ”kvalificerede”
forbindelse mellem investeringsaktiviteterne og erhvervsvirksomheden er
tilstede, herunder: Hvornår skal anlægsaktier således anses for at
vedrøre erhvervsaktiviteterne?
Side 4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0045.png
-
-
Hvornår skal besiddelse af fordringer anses for at vedrøre
erhvervsaktiviteterne?
Hvornår skal udlån anses for at vedrøre erhvervsaktiviteterne?
Side 5
Er det korrekt forstået, at hvis værnreglen gælder, og investeringsaktiviteter, der
ikke udgør næring, således kan udgøre et fast driftssted, er dette så et
selvstændigt fast driftssted for det udenlandske selskab, der driver
investeringsaktiviteterne, eller bliver investeringsaktiviteterne en del af det faste
driftssted, der er etableret af erhvervsaktiviteterne (altså af den enhed, hvortil
der haves en forbindelse som omhandlet i LL § 2)?
Udvidelse af værnsreglen i SEL § 2 D, stk. 2 og 4
FSR har selvfølgelig forståelse for, at yderligere værnsregler må indføres, hvis
der sker omgåelse.
Den foreslåede udvidelse af virkeområdet for SEL § 2 D forekommer dog meget
vidtgående, idet ethvert salg af porteføljeaktier inden for en eksisterende
koncern til et tomt erhvervende selskab synes at ville blive omfattet af reglen
med den følge, at et kontant salgsvederlag skal behandles som udbytte.
Baseret på det i bemærkningerne anførte om den sag, der har afstedkommet den
foreslåede stramning, synes den foreslåede stramning at gå langt ud over hvad
der er nødvendigt, og Skatteministeriet opfordres derfor til i højere grad at
målrette stramningen til den konstaterede misbrugssituation.
Skatteministeriet bedes herunder overveje, om der kan gøres en udtagelse,
sådan at der ikke sker udbyttebeskatning, når de ”fysiske
og juridiske personer
hvormed overdrageren har en forbindelse om omhandlet i ligningslovens § 2”
ejede aktierne i det erhvervende selskab eller et hermed koncernforbundet
selskab længe før SEL § 2 D, stk. 2-overdragelsen blev foretaget.
Den foreslåede stramning synes bl.a. at medføre, at følgende situation er
omfattet af stramningen:
Et moderselskab ejer to datterselskaber, D1 og D2 (der således er
søsterselskaber). D1 ejer en post porteføljeaktier i et andet selskab. Disse
porteføljeaktier overdrages til D2 mod kontant betaling. D2 er
”tomt” i SEL §
2D’s forstand. Eftersom D1 har en forbindelse som omhandlet i LL § 2 med M,
og
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0046.png
eftersom M ejer aktierne i D2, synes salgssummen for porteføljeaktierne at skulle
behandles som udbytte hos D1.
Er Skatteministeriet enigt heri? Hvis ja bedes Skatteministeriet bekræfte, at D1
anses for at have modtaget ”udbyttet” (=salgssummen for porteføljeaktierne)
fra
D2. Efter ordlyden af den foreslåede bestemmelse kvalificeres salgssummen som
udbytte. Kan det være rigtigt i denne situation, hvor
”udbyttet” ikke hidrører fra
et underliggende selskab, men derimod fra et søsterselskab? Skal salgssummen i
denne situation i stedet kvalificeres som et tilskud? Hvis kvalifikationen ikke er
som tilskud, men derimod som udbytte, synes udbyttet hverken at være
omfattet af SEL § 13 eller SEL § 31D.
I relation til fusioner synes udvidelsen også at ramme meget bredt.
Gennemførelse af fusion er således en almindelig metode, hvis
forretningsområder ønskes opdelt på nye måder inden for en koncern, og netop
for at ændre koncernstrukturen kan det være nødvendigt at yde
kontantvederlæggelse. Når fusioner foretages koncerninternt, vil den foreslåede
udvidelse altid udløse udbyttebeskatning, hvis der udelukkende ydes kontant
salgsvederlag, fordi koncernselskaber efter fusionen ejer aktier i det modtagende
selskab. Kan situationer, hvor der ikke er sket ændringer i ejerforholdene op til
fusionen mv., ikke undtages fra den foreslåede udvidelse, idet det i disse tilfælde
vil være klart, at fusionen mv. ikke gennemføres for at undgå
udbyttebeskatning?
Side 6
Tynd kapitalisering
–
Skattefrie renteindtægter
FSR hører gerne følgende:
Når det efter den foreslåede regel skal vurderes, om debitorselskabet ville have
været omfattet af SEL § 11, hvis det havde været et dansk selskab, skal
debitorselskabet da vurderes:
-
På basis af en konsolideret opgørelse med de danske koncernselskaber,
hvorved koncerninterne fordringer/gæld inden for konsolideringen
udlignes, eller skal vurderingen ske på stand alone basis?
En konsolidering, hvori det udenlandske debitorselskab medtages i den
danske konsolidering, vil kunne medføre, at der slet ikke foreligger en
koncerngæld fra det udenlandske debitorselskab til det danske
kreditorselskab, der rammes af tynd kapitalisering, hvorfor der heller
ikke er behov for en skattefrihedsregel (skattefrihedsreglen bliver da
nærmest illusorisk). Der kan derfor alternativt være tale om en
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0047.png
konsolideret opgørelse, hvori det udenlandske debitorselskab indgår
sammen med koncernforbundne selskaber hjemmehørende i samme
land, dvs. der foretages en opgørelse svarende til, at det udenlandske
debitorselskab var et dansk selskab, men uden at konsolidere med
danske selskaber (herunder kreditorselskabet).
Vil det udenlandske debitorselskab ikke blive anset for begrænset efter SEL § 11,
hvis dets kontrollerede gæld på stand alone basis udgør mindre end 10 mio.kr.
eller skal 10 mio.kr. grænsen vurderes inden for (den danske eller en
udenlandsk, jf. ovenfor) konsolidering med medregning af det udenlandske
debitorselskab?
Skal størrelsen af den gæld, der skal konverteres efter SEL § 11 hos det
udenlandske debitorselskab, opgøres på stand alone basis eller på basis af den
konsoliderede opgørelse, der opgøres for danske selskaber?
Til belysning af ovenstående fortolkningsproblemer bedes Skatteministeriet
fremkomme med et antal eksempler på, hvordan det i forskellige
koncernstrukturer nærmere vurderes (opgøres), om det udenlandske
debitorselskab ville have været fradragsbegrænset efter SEL § 11, såfremt
debitorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark, herunder med
inddragelse af konsolidering, hvis dette skal ske.
Skal der gælde særlige krav til den udenlandske rentefradragsbegrænsning? Hvis
der eksempelvis i udlandet sker en fradragsbegrænsning, som ikke er baseret på
en tynd kapitaliseringsopgørelse, men derimod baseret på en EBIT-regel
svarende til SEL § 11 C, vil den udenlandske fradragsbegrænsning da opfylde
betingelsen i den foreslåede regel, sådan at kreditor kan modtage
rentebetalingerne skattefrit?
I forlængelse heraf: Vil Skatteministeriet oplyse, hvad der i den foreslåede SEL §
11, stk. 7, nærmere forstås ved ”regler om tynd kapitalisering” i det andet land?
Hvis det udenlandske debitorselskab efter reglerne i sit hjemland ikke kan
fradrage årets renteudgifter i det aktuelle år, men fx kan fremføre dem til et
efterfølgende indkomstår, som det eksempelvis kendes efter EBIT-reglen i SEL §
11 C, vil renteindtægterne stadig være skattefrie for det modtagende danske
selskab efter den nye regel?
Lempelsen vedrørende skattefrihed af renteindtægter kunne vel lige så godt få
virkning fra indkomstår 2018, uanset hvornår dette påbegyndes (i lovudkastet
Side 7
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0048.png
foreslås virkning for indkomstår påbegyndt den 1. juli 2018 eller senere)? Dette
var vel mere smidigt for alle parter (både SKAT og skatteyder). Da der er tale
om en lempelse, er det vel uproblematisk, at virkningstidspunktet ligger tilbage i
tid i forhold til tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Kontantvederlag ved skattefri fusion m.v.
Ændringen af SEL § 2 D, jf. ovenfor, har også som konsekvens, at
kontantvederlag ved skattefrie fusioner mv. skal behandles som udbytte, hvis
overdrageren eller en LL § 2-enhed ejer aktier i det indskydende eller det
modtagende selskab efter fusionen.
Igen synes det unødvendigt at ramme tilfælde, hvor de pågældende har været
aktionærer i længere tid før fusionen mv. FSR hører gerne ministeriets
kommentarer hertil.
Side 8
Genoptagelsesregel vedrørende lagerbeskatning af
fast ejendom
Det angives i lovbemærkningerne, at den foreslåede genoptagelsesregel
vedrørende lagerbeskatning af fast ejendom foruden tilfælde, hvor
lagerprincippet fejlagtigt ikke er anvendt, tillige skal gælde situationer, hvor den
skattepligtige har foretaget en forkert værdiansættelse ved opgørelsen af gevinst
og tab efter lagerprincippet.
Reglen svarer til den tidligere indførte særlige genoptagelsesregel vedrørende
forkert beskatningsprincip efter aktieavancebeskatningsloven eller
kursgevinstloven.
FSR hører gerne, hvorvidt det i lovbemærkningerne anførte, betyder at
genoptagelsesreglen vedrørende forkert beskatningsprincip efter
aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven også kan anvendes, hvis
lagerprincippet er korrekt anvendt, men værdiansættelsen af værdipapirerne
ikke er korrekt foretaget?
I forhold til det netop anførte: Hvis en skatteyder omfattet af den foreslåede SEL
§ 13 J
har
anvendt lagerprincippet, men blot efter SKATs opfattelse har anvendt
en forkert værdi ved lagerbeskatningen, ses det ikke muligt, at den foreslåede
regel kan anvendes i disse situationer, henset til, at det fremgår af den
foreslåede ordlyd, at bestemmelsen (kun) finder anvendelse, hvor den
skattepligtige har anvendt realisationsprincippet og ikke lagerprincippet?
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0049.png
Side 9
Efter ordlyden af den foreslåede bestemmelse gælder denne kun, hvor
realisationsprincippet fejlagtigt er anvendt af skattepligtige, der efter den
foreslåede SEL § 13 J (dvs. udenlandske pensionsinstitutter) burde have anvendt
lagerprincippet. Bør den foreslåede regel i lovudkastets § 10, nr. 2, ikke også
omfatte situationer, hvor danske pensionsinstitutter fejlagtigt har anvendt
realisationsprincippet, selvom de efter PAL § 15, stk. 3, burde have anvendt
lagerprincippet?
Den foreslåede bestemmelse omfatter udelukkende direkte ejet ejendom. De
særlige regler i SEL § 3 A for indirekte ejerskab af fast ejendom bør også
tilsvarende tilrettes en ensartet behandling.
Den nye regel finder kun anvendelse for pensionskasser, der er hjemmehørende i
EU /EØS, jf. SEL § 13 J, stk. 3. Da lovændringen imidlertid er udløst af en
overtrædelse af kapitalens frie bevægelighed (TEUF art. 63), og da denne
bestemmelse også gælder i relation til tredjestater, må anvendelsesområdet for
SEL § 13 J udvides.
Faste driftssteders ret til at modregne udbytteskat
Udvidelse af reglen i KSL § 67, stk. 1-2, således at faste driftssteder af
udenlandske fysiske personer og selskaber får samme ret som her
hjemmehørende fysiske personer og selskaber til at modregne betalte
udbytteskatter, skal ifølge lovudkastet først have virkning 1. juli 2018. Eftersom
det må ses som en fejltagelse, at faste driftssteder af de nævnte ikke tidligere
har været omfattet af reglen, skal FSR foreslå, at virkningstidspunktet sættes
tilbage i tid, således at der i hvert fald kan ske modregning i indkomstår, der kan
genoptages ordinært.
I lovudkastets § 4, nr. 10, hvorved der foreslås en ændring i KSL § 67, stk. 1, 1.
pkt., skal ”litra 4” rettes til ”nr. 4”.
Ændring af udbyttebestemmelsen i ligningslovens §
16 A
Ved § 5, nr. 1, i lovudkastet foreslås, at det i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1,
indsættes, at udbyttebegrebet efter ligningslovens § 16 A også omfatter
”afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1”.
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0050.png
FSR formoder, at afståelsessummer, der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, samt
stk. 4-5, undergives en særlig behandling (beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven eller skattefrihed), ikke anses for
”afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1” i forhold til den
ændrede formulering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Ministeriet bedes
bekræftet dette.
For at fjerne enhver tvivl herom kan det overvejes at ændre den foreslåede
indsættelse i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, sådan at indsættelsen får
følgende ordlyd: ”og
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1,
som ikke omfattes af ligningslovens § 16 B, stk. 2 og stk. 4-5”.
Hvorfor benytter man ikke lejligheden til at lappe det hul, at skattepligtige
afståelsessummer efter SEL § 2D og KSL § 2, nr. 6, 3. og 4. pkt. ikke er omfattet
af udbyttebegrebet i hverken KSL § 65 eller LL § 16A, stk. 2?
Side 10
Vedrørende den foreslåede EU-retlig tilpasning af
reglerne om momsfritagelse for selvstændige grupper
Bemærkninger vedrørende personbefordring
FSR har ingen bemærkninger til hensigten med lovændringen om at tilpasse
denne i overensstemmelse med EU-Domstolens domme i sagerne C-326/15, DNB
Banka, C-605/15, Aviva og C-616/15, Kommissionen mod Tyskland.
FSR bemærker dog, at personbefordring er momsfritaget i Danmark, jf.
momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Danmark har benyttet
bemyndigelsesbestemmelsen i direktivets artikel 371, jf. bilag X, Del B, nr. 10,
hvorefter Danmark kan fortsætte med at fritage de transaktioner, der er anført i
nævnte bilag på de betingelser, der var gældende ved 6. momsdirektivs
ikrafttræden.
I forlængelse af ovenstående bemærker FSR endvidere, at formålet med, at
Danmark valgte at bibeholde momsfritagelsen for personbefordring
grundlæggende må anses for at være båret af samme hensyn som de
momsfritagelser, der fremgår af Direktivets kapitel 2, herunder et ønske af
almen interesse om billigere ydelser for borgerne.
Endvidere bemærkes det i denne henseende, at EU-Domstolen naturligt ikke
forholder sig til ovennævnte overgangsordning, som Danmark har benyttet sig af
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0051.png
ved opretholdelsen af fritagelsen for personbefordring.
På baggrund af ovenstående bedes Skatteministeriet genoverveje formålet med
at ekskludere momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, fra anvendelsesområdet for
momslovens § 13, stk. 1 nr. 19.
Side 11
Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte
provisioner mv.
Ved lovudkastet foreslås indsat hjemmel til, at tilbagebetalte provisioner mv.
beskattes som kapitalindkomst (lovudkastets § 9, nr. 3) eller som aktieindkomst
(lovudkastets § 9, nr. 9).
Efter FSRs
vurdering bør ordet ”omfattet” tre steder i lovudkastets § 9, nr. 3,
henholdsvis § 9, nr. 9, ordensmæssigt ændres til ”efter” på samme måde, som
ordet ”efter” anvendes i lovudkastets § 11, nr. 2 (idet beløbene modtages ”efter”
de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed mv.).
Skatteindberetningsloven - Indberetning efter lov om
finansiel virksomhed
Skatteministeriet bedes bekræfte, at pligten til indberetning af beløb, der
videregives til kunder efter FIL § 46 b, gælder med virkning for refusioner, der
foretages fra den 1. juli 2018 og senere. Refusioner foretaget før dette tidspunkt
skal ikke indberettes til SKAT.
Bemærkninger til ikrafttrædelsesreglerne
Til § 13, stk. 1
Som FSR læser ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås lovændringen fsva. § 7,
stk. 1 om ændring i momsloven, at træde i kraft 1. juli 2018.
FSR finder dette beklageligt og skal bemærke, at et ikrafttrædelsestidspunkt med
så kort et varsel kan blive en betydelig administrativ udfordring for de berørte,
som ikke længere kan omfattes af momsfritagelsen for selvstændige grupper.
Eksempelvis kan det nævnes, at boligorganisationer ikke blot kan forhøje
huslejen og derved få dækket meromkostningen på moms som følge af, at
momsfritagelsen for selvstændige grupper ikke længere finder anvendelse. At
huslejen i nævnte tilfælde ikke blot kan hæves skyldes, at lejeloven foreskriver,
at huslejeforhøjelse skal varsles med min. 3 måneders varsel.
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0052.png
Den delvise fradragsret i virksomheder med blandede aktiviteter skal opgøres på
baggrund af omsætningen i et helt kalenderår. Det bør generelt undgås at ændre
momspligten for sådanne virksomheder midt i et kalenderår, da det vil medføre
en uhensigtsmæssig opgørelse af momsfradragsretten for disse og vanskeliggøre
eventuel opgørelse af momsreguleringsforpligtelser.
FSR skal derfor opfordre til, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
genovervejes med henblik på at fastsætte en mere rimelig overgangsperiode,
som ikke giver en unødvendig administrativ byrde for de berørte. Det skal i
denne henseende bemærkes, at det for en række berørte ligeledes vil kræve
betydelige ændringer i deres IT-systemer, organisation og forretningsgange, så
disse tilpasses til korrekt at reflektere, at fritagelsen ikke længere finder
anvendelse. Henset til den korte varsel for ikrafttrædelsestidspunktet må det
forventes, at sådanne tilpasninger må medføre unødvendige meromkostninger
for de berørte, hvorimod de berørte kan imødekomme sådanne ændringer med
begrænset meromkostninger, såfremt ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til
eksempelvis dagen efter gruppens regnskabsafslutningstidspunkt (f.eks. 31.
december 2018) 1. januar 2019.
FSR bemærker i denne henseende, at der ved bortfald af bindende svar ved
bristende forudsætninger, som følge af domme mv., som udgangspunkt
fastsættes et varsel på
seks måneder.
Dette bør også gælde i denne situation.
Til § 13, stk. 5:
Efter den foreslåede § 13, stk. 5, kan en pensionskasse vælge, at den foreslåede
bestemmelse i SEL § 13 J skal have virkning fra og med det indkomstår, hvor
pensionskassen blev omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra b, ”dog ikke tidligere end
indkomstår 2013”. Anses dette som lex specialis i forhold til, at indkomstår
2013
jo p.t. ellers er forældet?
Det anføres i lovbemærkningerne (s. 92), at den foreslåede bestemmelse i
lovudkastets § 13, stk. 5, giver de udenlandske pensionskasser mulighed for
bagudrettet at få en lavere beskatning af overskud ved drift af fast ejendom og
eventuelt realiseret avance herpå, såfremt de ønsker det. I lovudkastets § 13,
stk. 5, henvises til, at det kan vælges, at SEL § 13 J, stk. 1-2
(lagerbeskatningen), som indsat ved lovudkastets § 1, nr.
11,
skal have virkning
fra et tidligere indkomstår. Den nedsatte skattesats (15,3 %) fremgår af
lovudkastets § 1, nr.
12.
I lovudkastets § 13, stk. 5, synes der dermed at
Side 12
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0053.png
mangle en henvisning til, at også lovudkastets § 1, nr. 12 (den nedsatte
skattesats) skal kunne tilvælges virkning fra et tidligere indkomstår?
I lovbemærkningerne (s. 91)
–
bemærkningerne til § 13, stk. 5
–
henvises i
næstsidste afsnit til ”stk. 3”. Dette skal så vidt ses være ”stk. 4”.
I lovbemærkningerne (s. 92)
–
bemærkningerne til § 13, stk. 5
–
henvises i
sidste afsnit til
”stk. 6”. Dette skal så vidt ses være ”stk. 5”.
Af ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår også, at udenlandske
pensionsinstitutters afskrivningsberettigede danske ejendomme skal anses for
afstået efter AL § 21, jf. den foreslåede § 13, stk. 4, med heraf følgende
beskatning af genvundne afskrivninger. Den nye regel, der skulle komme de
udenlandske pensionsinstitutter i møde, har dermed også som konsekvens, at de
bringes ud i en beskatningssituation, som de på ingen måde har bedt om. FSR
hører gerne i den forbindelse, hvorvidt Skatteministeriet anser dette for i
overensstemmelse med EU-retten? Herudover om det vil være muligt at få
henstand med skatten? Tillige hører FSR gerne om med hvilken skattesats de
genvundne afskrivninger i øvrigt skal beskattes med? Den nye sats på 15,3 %
eller 22 %?
Side 13
FSR-danske revisorer står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for skatteudvalget
Mette Bøgh Larsen
Skattechef
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0054.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0055.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0056.png
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0057.png
EMAIL [email protected]
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
ADVOKATFIRMA
WWW.PLESNER.COM
AMERIKA PLADS 37
2100 KØBENHAVN Ø
TLF +45 33 12 11 33
FAX
+45 33 12 00 14
[email protected]
26. marts 2017
Høring – Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
- SKM j.nr. 2017-1675
Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til to punkter i ovennævnte lovforslag.
Ad § 1, nr. 5 - Ændring af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2
Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, er en værnsregel, der har til hensigt at hindre omgåelse
af beskatning af udbytter til selskaber vedrørende deres porteføljeaktier.
Bestemmelsen var ifølge lovforarbejderne især møntet på situationer, hvor selskaber med for-
skellige aktionærkredse (navnlig kapitalfonde) i forbindelse med (skattepligtige) udbytteud-
lodninger alternativt gennemførte aktieombytninger med delvis kontantvederlag, hvorved
denne del blev "konverteret" til en skattefri udligningssum.
Med lovforslaget ønskede Skatteministeren således at indføre udbyttebeskatning af de kon-
tante udligningssummer, som aktionærerne modtager, dog kun når der indskydes tomme sel-
skaber. Ifølge lovforslaget var det netop indskydelsen af et tomt selskab, samtidig med at der
trækkes kontanter ud, der i høj grad sås at være motiveret af et ønske om at omgå udbytte-
beskatningen.
Tilføjelsen af stk. 2 i selskabsskattelovens § 2 D havde den - formentlig utilsigtede - konse-
kvens, at tilfælde, der klart lå uden for det uønskede, også blev ramt. Den helt almindelige
situation, hvor en ledende medarbejder gennem et personligt ejet holdingselskab har foretaget
en medinvestering (oftest langt under 10 %) i det selskab, hvor vedkommende er ansat, og
hvor en køber, f.eks. en kapitalfond, køber dette selskab gennem et nystiftet køberselskab og
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0058.png
ønsker, at medarbejderen skal geninvestere en andel af salgsprovenuet i det købende selskab,
indebærer således, at medarbejderens holdingselskab bliver udbyttebeskattet af den del af
salgsvederlaget, der ikke udgøres af aktier i køberselskabet.
Dette er ret klart ikke en situation, hvor "overdrageren af skattefri porteføljeaktier tilrettelæg-
ger" et salg mod delvis kontanter, delvis aktier, "ved indskud af et tomt selskab med det formål
at omgå udbyttebeskatningen, idet der flyttes penge ud af de eksisterende virksomheder".
Blandt andet vil medarbejderen ofte ikke eje andet end en meget lille andel af det købte selskab
(og har dermed ingen indflydelse på transaktionen), ligesom der ikke er tale om, at der flyttes
penge ud af en eksisterende virksomhed. Og den omstændighed, at køberen anvender et ny-
stiftet "tomt" holdingselskab, skyldes som regel alene et hensyn til købers finansiering af kø-
bet, dvs. et hensyn til de långivende banker.
Ikke desto mindre er situationen altså omfattet af lovens § 2 D, stk. 2.
Med det lovforslag, der nu er sendt i høring, udvides værnsreglen imidlertid betydeligt og
umuliggør nærmest medarbejderinvesteringer i køberselskabet.
Reglen foreslås således udvidet, således at den også finder anvendelse i tilfælde, hvor det ikke
er overdrageren (altså medarbejderens holdingselskab), der laver investeringen i køberselska-
bet.
Under de nugældende regler kan medarbejderen i det ovennævnte eksempel alternativt - dvs.
for ikke at blive ramt af værnsreglen - lade sit holdingselskab sælge udelukkende mod kon-
tantvederlag, mens han foretager investeringen i køberselskabet ved en nyinvestering person-
ligt, dvs. for beskattede midler.
Den mulighed ses ikke længere at være til stede, såfremt lovforslaget vedtages, da han jo så
som fysisk person vil være aktionær i køberselskabet. I så tilfælde vil hele salgsvederlaget
altså skulle beskattes i holdingselskabet, selv om der er tale om et salg udelukkende mod
kontanter - og det endda uden at kunne få fradrag for anskaffelsessummen.
Ifølge lovforslaget er baggrunden for den påtænkte udvidelse, at det i praksis er konstateret,
at det nugældende regelsæt er søgt omgået på den måde, at det ikke er overdrageren selv,
der beholder eller generhverver aktierne, men derimod et koncernforbundet selskab eller bag-
vedliggende fysiske personer (aktionærer).
2
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0059.png
Ud over det beskrevne scenarie i forvejen ligger langt uden for det område, som lovgiver
ønskede at ramme med indførelsen af bestemmelsens stk. 2, jf. ovenfor, er det ikke umiddel-
bart helt klart, hvordan der skulle kunne ske omgåelse af reglen ved at lade en fysisk person
eje aktier i et køberselskab efterfølgende. Fysiske personer har således bl.a. ikke mulighed for
at modtage skattefrit udbytte, ligesom de, som ovenfor nævnt, som udgangspunkt vil skulle
geninvestere for beskattede midler.
På den baggrund opfordres ministeren derfor til at ændre forslaget således, at udvidelsen alene
gælder i forhold til interesseforbundne juridiske personer, der efterfølgende ejer aktier i det
"tomme" selskab.
Ad § 1, nr. 9 - ny selskabsskattelov § 11, stk. 7
Der foreslås indsat et nyt stk. 7 i selskabsskattelovens § 11 som følge af EU-Domstolens dom
af 21. december 2016 i sag C-593/14, Masco Denmark.
I sagen fandt EU-Domstolen, at det ikke er i overensstemmelse med den fri etableringsret, når
et selskab i Danmark ikke får fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et koncernforbun-
det selskab i en anden medlemsstat, som ikke har fået fradrag for renteudgiften som følge af
regler om tynd kapitalisering i den anden medlemsstat. Et dansk kreditorselskab får således
efter lovens stk. 6 fritagelse for beskatning af renteindtægter fra et dansk koncernforbundet
debitorselskab, der ikke har fradrag for de pågældende renteudgifter som følge af, at selskabet
er tyndt kapitaliseret.
Lovforslaget kan forstås på den måde, at Skatteministeriet tilsyneladende fortolker EU-Dom-
stolens dom således, at det er en betingelse for Danmarks forpligtelse efter EU-retten, at det
udenlandske datterselskab ville være rentefradragsbegrænset efter de danske regler om tynd
kapitalisering, såfremt selskabet havde været hjemmehørende i Danmark (og i så fald alene i
det omfang det ville have været tilfældet).
Efter lovforslaget skal der således alene gives skattefritagelse for renteindtægter i den situa-
tion, hvor debitor på grund af de danske regler om tynd kapitalisering ikke kunne have fået
fradrag for de tilsvarende renteudgifter, og debitor ikke har fået fradrag for de tilsvarende
renteudgifter efter regler om tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller
EØS. Ifølge bemærkningerne kan det "for eksempel være et dansk selskab, der har udlånt
penge til et koncernforbundet selskab i Tyskland. Muligheden gives, hvis det tyske selskab som
en følge af de tyske regler om tynd kapitalisering ikke har fået fradrag for rentebetalingen til
3
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0060.png
Danmark i Tyskland, og såfremt det tyske selskab ikke kunne have fået fradrag efter de danske
regler om tynd kapitalisering, hvis det havde været et dansk selskab".
Skatteministeriets fortolkning af EU-Domstolens dom synes ikke at være i overensstemmelse
med dommen, og det pågældende forslag vil ikke fuldt ud ophæve den ulovlige forskelsbe-
handling, som EU-Domstolen har fastslået.
Hertil kommer, at lovforslaget - som vi forstår det - vil føre til, at fritagelsen vil afhænge af,
hvordan ejerstrukturen er i det konkrete tilfælde. Dette kan næppe være ønskeligt, da det gør
bestemmelsens anvendelsesområde vilkårlig og meget lidt forudberegnelig.
Et par eksempler kan illustrere dette:
Eksempel 1
DK A/S er ejet af 2 fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. DK A/S ejer et tysk
datterselskab, D GmbH, og et dansk datterselskab DK 2 ApS, der begge har optaget et lån på
2.000 hos DK A/S med en årlig rentetilskrivning på 100. Der er ikke optaget øvrige lån. For
eksemplet skyld harde to selskaber i øvrigt har samme balance mv. D GmbH er tyndt kapita-
liseret efter de tyske regler herom, hvorfor selskabet ikke har fradrag for nogen del af rente-
udgifterne. Også DK 2 ApS er tyndt kapitaliseret efter de danske regler om tynd kapitalisering.
Efter disse regler beskæres rentefradraget med 60.
Illustration:
DK A/S
Renter
Lån
Lån
Renter
D GmbH
DK 2 ApS
Da debitor (D GmbH) ikke har fået fradrag for rentebetalingen til Danmark efter regler om
tynd kapitalisering i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, skal renterne ikke medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (hos DK A/S), hvis debitor (D GmbH) ikke
kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb efter § 11. Hvis D GmbH havde været et
4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0061.png
dansk hjemmehørende selskab, ville selskabet også være tyndt kapitaliseret efter § 11 - altså
i samme position som DK 2 ApS - men der ville alene være sket rentefradragsbegrænsning
med 60 (ikke de fulde renteudgifter på 100). Det betyder konkret, at DK A/S efter den nye §
11, stk. 7, kan undlade at medregne renteindtægter fra D GmbH på 60 i dette eksempel (og
tilsvarende et beløb på 60 hidrørende fra DK 2 ApS efter § 11, stk. 6).
Eksempel 2
Som eksempel 1 med den ændring, at DK A/S er ejet af et svensk selskab, SV AB, der er ejet
af to svenske fysiske personer:
SV AB
DK A/S
Renter
Lån
Lån
Renter
D GmbH
DK 2 ApS
Efter lovforslaget skal D GmbH stilles som om det var dansk, dvs. som DK 2 ApS.
I modsætning til eksempel 1 er DK 2 ApS imidlertid ikke længere tyndt kapitaliseret. Det
skyldes konsolideringsreglen i selskabsskattelovens § 11, stk. 4, hvorefter der ved opgørelsen
af, om et selskab er tyndt kapitaliseret, skal ske en samlet anvendelse på aktiver og passiver
i (danske) koncernforbundne selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre
selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse. Der ses
således bort fra lånet fra DK A/S til DK 2 ApS.
Grunden til, at dette ikke var tilfældet i eksempel 1 - på trods af at de økonomiske forhold,
herunder kapitaliseringen, er de samme - er, at konsolideringsreglen kun finder "anvendelse
på danske selskaber, der også uden at inddrage de udenlandske aktionærer eller et eventuelt
dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne", jf. bestemmelsens
2. pkt.
Som lovforslaget forstås, indebærer det i eksempel 2, at D GmbH kunne have fået fradrag for
alle renteudgifterne efter § 11, såfremt selskabet havde været dansk, da selskabet som følge
af konsolideringsreglen pludselig ikke længere er tyndt kapitaliseret.
5
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0062.png
Resultatet er således, at dette tilfælde falder uden for anvendelsesområdet for den nye frita-
gelsesregel i stk. 7 - alene som følge af, at der er et svensk moderselskab.
Det bør være klart, at det naturligvis ikke ophæver den danske restriktion, at den danske
konsolideringsregel, som i øvrigt varetager et helt andet hensyn (ønsket om at undgå "kaska-
deeffekt" ved ved opgørelsen af
debt-to-equity
ratioen), for et
dansk direkte ejet debitorsel-
skab
ville have ført til, at der slet ikke forelå tynd kapitalisering.
Sagen er jo den, at der i et rent nationalt tilfælde (altså i forholdet mellem DK A/S og DK 2
ApS) - som følge af den tvungne sambeskatning - under alle omstændigheder er koncernsym-
metri for rentebeskatningen i det tilfælde, hvor der sker en konsolideret opgørelse (og der
altså ikke foreligger tynd kapitalisering og hvor fritagelsesreglen i stk. 6 dermed ikke er i spil).
Der kan tænkes flere vilkårlige tilfælde.
Eksempel 3
I dette eksempel er SV AB's koncern i eksempel 2 udvidet med en tilsvarende dansk/tysk
underkoncern, og DK A/S har også her ydet lån til denne strengs tyske og danske koncernfor-
bundne selskab (nu "niece"-selskaber), hvis økonomiske forhold er identiske med D GmbH og
DK 2 ApS:
SV AB
DK 3 A/S
Renter
Lån
Renter
Lån
Lån
DK A/S
Renter
Lån
Renter
D 2 GmbH
DK 4 ApS
D GmbH
DK 2 ApS
Så vidt ses, finder konsolideringsreglen alene anvendelse mellem DK A/S og DK 2 ApS. DK 4
ApS er således tyndt kapitaliseret, og DK A/S skal dermed ikke medregne de renteindtægter
hidrørende fra DK 4 ApS, der fradragsbeskæres, jf. § 11, stk. 6.
Forstås forslaget igen korrekt, er den paradoksale konsekvens, at den foreslåede skattefrita-
gelsesregel i § 11, stk. 7, alene finder anvendelse i forhold til renteindtægterne fra D 2 GmbH,
6
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0063.png
men ikke i forhold til dem fra D GmbH, på trods af at der ikke er nogen forskel på låneforhol-
dene, kapitaliseringen osv. Og igen alene som følge at der er et svensk moderselskab.
Ud over at den foreslåede regel medfører disse vilkårlige forskelle, er det, som nævnt, også
opfattelsen, at det pågældende forslag ikke fuldt ud vil ophæve den ulovlige forskelsbehand-
ling, som EU-Domstolen har fastslået, at den nugældende lovgivning fører til.
EU-Domstolen har i dommen fastslået, at TEUF
er "til hinder for en medlemsstats lovgivning
som den i hovedsagen omhandlede, der indrømmer et hjemmehørende selskab skattefritagelse
for renteindtægter fra et hjemmehørende datterselskab, i det omfang sidstnævnte selskab ikke
har fået fradrag for de korresponderende renteudgifter som følge af regler om rentefradrags-
begrænsning i tilfælde af tynd kapitalisering, men udelukker en sådan fritagelse, som ville
følge af en anvendelse af medlemsstatens egen lovgivning om tynd kapitalisering, når datter-
selskabet er hjemmehørende i en anden medlemsstat".
EU-Domstolen har således taget stilling til en situation, hvor det udenlandske koncernfor-
bundne selskab er rentefradragsbegrænset lokalt, i hvilket tilfælde Danmark skal give skatte-
fritagelse - svarende til den skattefritagelse, der ville have gjaldt, såfremt der havde fundet
en rentefradragsbegrænsning sted efter danske regler.
Med lovforslaget opstår der som påvist situationer, hvor dette ikke er tilfældet.
Det siger sig selv, at sammenligningstesten skal foretages i forhold til et dansk rentefradrags-
begrænset selskab - ikke med et dansk datterselskab, der ikke er rentefradragsbegrænset som
følge af konsolideringsreglen. EU-Domstolens dom giver ikke støtte for den "sammenlignings-
test", som Skatteministeriet forudsætter. En sådan "sammenligningstest" ville i øvrigt altid
ophæve enhver restriktion, eftersom det udenlandske selskab skulle anskues, som var det
dansk og underlagt netop det regelsæt, som det udenlandske selskab forskelsbehandles i for-
hold til.
Konsolideringsreglen sikrer - qua - den tvungne sambeskatning, at der i det interne danske
forhold er fuld skatteneutralitet for renterne. På samme måde som selskabsskattelovens § 11,
stk. 6, gør det i de tilfælde, hvor konsolideringsreglen ikke finder anvendelse.
Og det er denne koncernneutralitet, som EU-Domstolen har fundet, at Danmark tillige skal
sikre i grænseoverskridende tilfælde (dog kun med et beløb svarende til den danske rentefra-
dragsbegrænsning/skattefritagelse).
7
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0064.png
Lovforslaget ses ikke at leve op hertil.
Med venlig hilsen
Anders Endicott Pedersen
advokat, partner
8
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0065.png
Skatteministeriet
[email protected]
Marts 2018
Høring over forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven mv., mini-
steriets j.nr. 2017-1675
SEGES takker for at have modtaget lovudkastet i høring.
Kommentar til § 1, nr. 5 og 6, samt § 3, nr. 1.
Der er tale om en udvidelse af værnsregler, der i forvejen er meget komplicerede og nemme at
”fare” vild i. Det opfordres til, at der i bemærkningerne lægges op til, at der bør være en lempelig
adgang til omgørelse i de situationer, hvor rækkevidden af reglerne er overset.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Specialkonsulent
Jura & Skat
D
M
E
+45 8740 5129
+45 3092 1759
[email protected]
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0066.png
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Til:
Fra:
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Titel:
Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
Sendt:
21-03-2018 10:18:07
Til Skatteministeriet
Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om
fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af beløb vedr. tilbagebetalte provisioner,
hjemmel til godtgørelse af moms af godtgjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende
udenlandske pensionsfondes investeringer i fast ejendom, vedrørende tynd kapitalisering og bestemmelser i
momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af
udbytter m.v.), j.nr. 2017-1675
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger
til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Specialkonsulent
Skatterevisor / Master i skat
SRF Skattefaglig Forening
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0067.png
Analytical Thinking Clear Answers
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0068.png
2
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0069.png
3
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0070.png
4
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0071.png
5
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0072.png
6
 L 237b - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1888793_0073.png
7