Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1899793_0001.png
24. maj 2018
J.nr. 2018 - 1390
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love. (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enhe-
der, beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af
reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 22. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær.
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
L 237a - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev klar over, at den nye metode til fastsættelse af brændstofforbrug for visse biler ville medfører et øget skatteprovenu, til skatteministeren
1899793_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeren og Skatteministeriet blev klar over, at den
nye metode til fastsættelse af brændstofforbrug for visse biler ville medføre et øget skat-
teprovenu, og hvorfor Folketinget ikke er blevet orienteret om det tidligere.
Svar
Det har længe været kendt, at overgangen til WLTP-målemetoden ville kunne medføre et
øget afgiftsprovenu for visse biler, da formålet med at introducere den nye metode netop
har været at få en måling af brændstofforbruget, som lå tættere på det faktiske forbrug
under kørsel.
Overgangsbestemmelserne i forbindelse med overgangen fra NEDC til WLTP har imid-
lertid taget udgangspunkt i, at der i en overgangsperiode af bilens dokumentation skulle
fremgå både et NEDC-forbrug og et WLTP-forbrug.
Europa Kommissionen har således udarbejdet et simuleringsprogram ved navn
CO2MPAS (Kommissionens forordninger nr. 1152/2017 og 1153/2017), som har til
formål sikre, at forbrugerne har mulighed for at sammenligne brændstofforbruget målt
efter hhv. NEDC og WLTP for nye biler i en overgangsperiode frem til og med 2020.
Dette program anvendes i forbindelse med typegodkendelse og kan ud fra data fra WLTP
testen udregne et tilnærmet NEDC brændstofforbrug, som ligeledes anføres på bilens
dokumentation.
Det har været opfattelsen, at der var relativt god overensstemmelse mellem de målte
NEDC-angivelser og de omregnede NEDC-angivelser ved anvendelse af CO2MPAS,
således at NEDC-angivelsen af brændstofforbruget fortsat ville kunne anvendes i ejer- og
registreringsafgiften frem til 2020, uden at det vil have væsentlige afgiftsmæssige konse-
kvenser.
Dette var således også opfattelsen under forhandlingerne forud for aftalen om omlægnin-
gen af bilafgifterne i efteråret 2017, og derfor er der i aftalen ikke taget eksplicit højde for
overgangen fra NEDC til WLTP. En analyse offentliggjort i maj 2017, men som bilbran-
chen og Skatteministeriet desværre først blev opmærksomme på i januar 2018, pegede
imidlertid på, at omregningsredskabet blev upræcist, således at den omregnede NEDC-
angivelse er ca. 9 - 10 pct. højere end den målte NEDC-angivelse, og samtidig er spred-
ningen stor.
På den baggrund arbejdede Skatteministeriet herefter med at finde en lovteknisk løsning
for at undgå en utilsigtet stramning af ejer- og registreringsafgiften. Lovforslaget blev
sendt i høring den 23. marts 2018 og herefter indarbejdet i L 237.
Det er min vurdering, at Folketinget er blevet orienteret, så snart der var en løsning på
den konkrete problemstilling.
Side 2 af 2