Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 , L 237 A , L 237 B
Offentligt
1898022_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2017 - 1675
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love (Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder,
cbeskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning af reg-
lerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og be-
stemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 16. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 L 237a - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om at uddybe, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at investeringsinstitutter, transparente enheder m.v. bedriver næringsvirksomhed i Danmark, til skatteministeren
1898022_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes uddybe, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at investeringsinstitut-
ter, transparente enheder m.v. bedriver næringsvirksomhed i Danmark.
Svar
Efter lovforslaget indføres en bestemmelse, hvorefter udlændinges investeringer i aktier
og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge-
vinstloven kun anses for udøvelse af erhverv i relation til fast driftsstedsbestemmelsen,
når der foreligger næringsvirksomhed.
Bedømmelsen af, hvorvidt investeringer af denne type indgår i en næringsvirksomhed,
skal foretages særskilt for hver enkelt deltager i den transparente enhed, dvs. under ind-
dragelse af hver enkelt deltagers samlede aktiviteter. Næringsbedømmelsen skal altså ikke
foretages i forhold til investeringsinstituttet, transparente enheder mv, men derimod i for-
hold til hver enkelt deltager.
Det beror på en konkret vurdering af en investors samlede aktiviteter, hvorvidt vedkom-
mende er næringsdrivende med køb og salg af aktier, og det vil i bekræftende fald også
bero på en konkret vurdering, om næringsformodningen kan anses for afkræftet i relation
til konkrete aktieinvesteringer. Derfor er det vanskeligt at give abstrakte eksempler på,
hvornår næringsformodningen kan anses for afkræftet.
Efter aktieavancebeskatningsloven foreligger der kun næring, såfremt aktierne anskaffes
med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring), og såfremt denne
virksomhed har et vist, regelmæssigt omfang.
For så vidt angår aktiviteter med erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven, vil der på tilsvarende vis foreligge næring, hvis fordringer
mv. anskaffes med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg (handelsnæring). Derud-
over vil aktiviteterne udgøre næring, hvis selskabet mv. driver næring ved finansiering, så-
kaldt pengenæring.
Er der tale om investeringer foretaget af et selskab, der er næringsdrivende inden for det
pågældende område, vil der i overensstemmelse med praksis være en formodning for, at
konkrete investeringer skal anses for omfattet af næringsvirksomheden.
Side 2 af 2