Skatteudvalget 2017-18
L 237 A Bilag 29
Offentligt
1933250_0001.png
31. august 2018
J.nr. 2017 - 1675
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 237 A - Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige an-
dre love. (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, EU-retlig tilpasning
af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer i fast ejendom og
bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper og justering af
værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.).
Den 22. maj 2018 skrev jeg blandt andet i mit svar på L 237, spørgsmål 16:
”Den nye ta-
xilov kræver, at vognmænd med tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring skal an-
vende kørselskontorer, når tilladelsen bruges til taxikørsel. Kørselskontorerne driver ikke
momsfri personbefordring, men leverer administrative ydelser m.v. Dette er normalt en
momspligtig aktivitet, men kontorerne har efter gældende regler kunnet levere momsfrit
til medlemmer, som drev momsfri personbefordring. Denne mulighed bortfalder ved for-
slaget.”
Jeg vil blot orientere om, at der er anmodet om et bindende svar om, hvorvidt både kør-
selskontorer og taxivognmænd efter den ny taxilovs regler (gældende fra den 1. januar
2018) leverer momsfri personbefordring, og altså ikke administrationsydelser som hidtil.
Skatterådet forventes at afgive et bindende svar, hvilket sandsynligvis vil ske allerede in-
den udgangen af september 2018.
Såfremt svaret bliver, at kørselskontorerne kan anses for at levere momsfri personbefor-
dring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, har det fra 1. januar 2018 reelt ikke været nød-
vendigt at anvende momsfritagelsen for selvstændige grupper for at opnå momsfritagelse.
Med andre ord vil forslaget, om at selvstændige grupper ikke fremover vil kunne levere
momsfri ydelser til medlemmer, der leverer momsfri personbefordring (taxivognmæn-
dene), ikke have betydning for kørselskontorerne eller de vognmænd, der er tilknyttet
disse kontorer.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen