L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
L 237 Bilag 3, L 237 A Bilag 3, L 237 B Bilag 3
Offentligt

3. maj 2018

J.nr. 2017 - 1675

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love (Juste-

ring af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder, beskatning af

beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner, hjemmel til godtgørelse af moms af godt-

gjorte energiafgifter, EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsin-

stitutters investeringer i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse

for selvstændige grupper, og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter

m.v.)

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Justering af reglerne om fast driftssted

Advokatrådet bemærker, at beskri-

velsen af næringsvirksomhed med

aktier er for upræcis, idet økono-

misk udbytte ikke kan danne

grundlag for statuering af nærings-

virksomhed, da der skal foreligge

en egentlig videresalgshensigt. Ud

over videresalgshensigten er det

også et krav, at der skal foreligge

en vis aktivitet og regelmæssighed i

aktiviteterne. Advokatrådet skal

derfor anbefale, at begrebet næ-

ringsvirksomhed præciseres i lov-

forslaget.

Advokatrådets forståelse af begre-

bet næringsvirksomhed er korrekt,

og den vurderes at være i overens-

stemmelse med bemærkningerne

til høringsforslaget.

I lovforslagets bemærkninger er

spørgsmålet om afgrænsningen af

næringsbegrebet udbygget, og det

er nu bl.a. udtrykkeligt anført, at

der kun vil kunne foreligge næ-

ringsvirksomhed, såfremt aktivite-

terne har et vist regelmæssigt om-

fang.

Advokatrådet bemærker videre til

lovforslaget vedrørende fast drifts-

sted, at henvisningen til SKM

2002.650 LSR forekommer at være

forkert.

Henvisningen i lovforslaget er æn-

dret til SKM2002.284.LSR.

Udvidelse af værnsregel om omgåelse af

udbyttebeskatning

Advokatrådet bemærker, at beskri-

velsen af gældende ret på et enkelt

punkt er stærkt tvivlsom. Advokat-

rådet henviser i den forbindelse til,

at det i bemærkningerne anføres,

at en højesteretsdom fra 2016 kan

danne grundlag for samme retstil-

stand som den ændring af reglen,

der følger af lovforslaget. Dette

må efter Advokatrådets opfattelse

bero på en meget udvidet forstå-

else af højesteretsdommen, og Ad-

vokatrådet lægger til grund, at re-

gelændringen først får virkning fra

1. juli 2018 og ikke allerede nu un-

der påskud af en højesteretsdom.

Selskabsskattelovens § 2 D skal

forhindre, at skattepligtige udbyt-

ter omkvalificeres til skattefrie

avancer, samtidig med at ejerska-

bet til selskabet bevares.

En konkret sag har imidlertid vist,

at værnsreglen er blevet udfordret

og kan omgås i strid med lovgivers

hensigt. Det er i den anledning

vurderingen, at den konkrete sag

og tilsvarende sager kan løses ved

at anvende den praksisskabte om-

gåelsesklausul, jf.

SKM.2016.16.HR. Dette er fortsat

vurderingen.

Side 2 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er klart, at den foreslåede re-

gelændring i overensstemmelse

med lovforslagets ikrafttrædelses-

bestemmelse først vil kunne an-

vendes med virkning fra den 1. juli

2018.

ATAX

–

Arbejdsgiver-

forening for persontrans-

port

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

ATAX anfører, at taxibranchen

bliver belastet økonomisk af den

foreslåede begrænsning af moms-

fritagelsen for selvstændige grup-

per. Hidtil har branchens bestil-

lingskontorer kunnet levere ydelser

momsfrit til taxivognmændene ef-

ter momsfritagelsen for selvstæn-

dige grupper. I den nye taxilov af-

løses disse kontorer af kørselskon-

torer, og det bliver obligatorisk for

taxivognmænd at være tilknyttet et

sådant, når de bruger deres tilladel-

ser til erhvervsmæssig personbe-

fordring til taxikørsel. Forslaget

om at fjerne momsfritagelsen vil

øge de enkelte vognmænds om-

kostninger.

Forslaget om begrænsning af

momsfritagelsen for selvstændige

grupper er nødvendig, fordi EU-

Domstolen har afgjort, at fritagel-

sen kun kan anvendes i forbindelse

med helt specifikke tilfælde i

momsdirektivet. Ydelser til brug

for personbefordring er ikke et af

disse, bortset fra transport af syge

eller tilskadekomne personer med

transportmidler specielt konstrue-

ret til dette formål.

ATAX anfører, at forslaget desu-

den vil føre til konkurrenceforvrid-

ning i branchen, idet vognmænd,

der kun anvender deres kørselstil-

ladelse til kørsel i forbindelse med

offentlige trafikselskabers såkaldt

”Åben Flex” kørsel, ikke skal være

knyttet til et kørselskontor, og der-

med vil kunne have lavere omkost-

ninger end vognmænd med almin-

delig taxikørsel.

Det er korrekt, at den nye taxilov

kræver, at vognmænd med tilla-

delse til erhvervsmæssig personbe-

fordring skal anvende kørselskon-

torer, når tilladelsen bruges til taxi-

kørsel. Alle vognmænd vil efter

forslaget skulle betale moms af

ydelser, som de modtager fra kør-

selskontorer, ligesom de skal be-

tale moms af varer eller ydelser,

som de indkøber fra andre moms-

registrerede virksomheder.

Side 3 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ATAX har forståelse for, at EU-

reglerne skal overholdes. ATAX

anfører, at lønsumsafgiften steg

markant for et par år siden og op-

fordrer til, at forslagets skadevirk-

ning afbødes ved nedsættelse af af-

giftssatsen. Som minimum bør en

længere overgangsperiode overve-

jes.

Lønsumsafgiftssatsen for virksom-

heder uden for den finansielle sek-

tor blev senest hævet med virkning

fra 1. januar 2013.

Det anerkendes, at overgangen til

at opkræve moms af de leverede

ydelser vil medføre visse tilpasnin-

ger

–

f.eks. i relation til fakture-

ringssystemet. Af denne grund er

forslagets ikrafttrædelsestidspunkt

ændret fra 1. juli 2018 til 1. januar

2019.

Bus & Tog (Deloitte)

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Deloitte anfører, at forslaget om at

begrænse anvendelsesområdet for

momsfritagelsen for selvstændige

grupper vil have vidtrækkende

konsekvenser for deres kunde Bus

& Tog

–

som er et frivilligt samar-

bejde mellem udbydere af kollektiv

trafik og private operatører med

koncession til at forestå kollektiv

trafik, og som leverer ydelser til

trafikselskaberne.

Deloitte er af den opfattelse, at

forslaget på grund af Danmarks

stand still-klausul ikke bør omfatte

personbefordring. Det anføres, at

Domstolen direkte anfører, at der

ved fortolkning af en EU-bestem-

melse ikke blot skal tages hensyn

til dens ordlyd, men også den sam-

menhæng, som den indgår i. Grup-

pebestemmelsens placering indike-

rer, at den alene omfatter selvstæn-

dige grupper, hvis medlemmer

Der henvises til kommentaren til

FSR.

Side 4 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udøver virksomhed af almen inte-

resse. Deloitte anfører, at den dan-

ske momsfritagelse for personbe-

fordring bygger på en stand still-

klausul, som betyder, at den er gyl-

dig i Danmark på lige fod med de

fritagelser, der fremgår direkte af

direktivet. Såfremt momsfritagel-

sen for personbefordring er af al-

men interesse

–

hvilket der ikke

kan være tvivl om - kan momsfri-

tagelsen for grupper derfor anven-

des på leveringer til dette formål.

Deloitte anfører, at såfremt argu-

mentationen om, at lovforslaget

ikke skal berøre personbefordring,

ikke tages til efterretning, bør tids-

punktet for ikrafttrædelse ændres

til 1. januar 2019. Bus & Tog har

ikke anvendt momsfritagelsen for

selvstændige grupper mere end et

par år, og overgangen hertil var

tung og kostbar, idet der skulle fo-

retages ændringer i it-systemer,

kontoplaner, faktureringsprocedu-

rer mv. Tilsvarende vil en tilbage-

rulning af momshåndteringen

kræve betydelige ressourcer i Bus

& Tog.

Det anerkendes, at en overgang til

at opkræve moms af de leverede

ydelser vil medføre visse tilpasnin-

ger f.eks. i relation til fakturerings-

systemet. Ikrafttrædelsestidspunk-

tet er derfor foreslået udskudt til 1.

januar 2019.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri takker for hørings-

muligheden, men har ingen kom-

mentarer til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Justering af reglerne om fast driftssted

Dansk Erhverv bemærker, at det

er godt, at man justerer reglerne

Side 5 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for, hvornår der udøves erhvervs-

mæssig virksomhed med fast

driftssted i Danmark, således at det

sikres, at Danmark er et attraktivt

land at investere i for udenlandske

investorer. Formålet om at fjerne

den nuværende retsusikkerhed op-

nås dog ikke, idet investeringer via

en kapitalfond eller venturefond

kan udløse fast driftssted for en

udenlandsk investor, der er næ-

ringsdrivende. Dansk Erhverv me-

ner ikke, at næringsbegrebet skal

vurderes i forhold til den enkelte

investor, men derimod i forhold til

den danske virksomhed, som der

investeres i.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension.

Hjemmel til godtgørelse af moms af godt-

gjorte energiafgifter

Dansk Erhverv kvitterer for, at der

lægges op til, at der nu skabes

hjemmel til godtgørelse af moms

af godtgjorte energiafgifter, således

at der skabes momsmæssig neutra-

litet mellem at få varerne leveret

afgiftsfrit og få energiafgifterne

godtgjort. Dansk Erhverv er ligele-

des positiv overfor, at der med

lovforslaget lægges op til en lige-

stilling af godtgørelse efter elpatro-

nordningen og andre godtgørelser

ved at lade bestemmelsen have

virkning fra 1. november 2011.

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Dansk Erhverv anerkender beho-

vet for de foreslåede ændringer af

Side 6 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovgivningen i relation til anven-

delsen af momsfritagelsen for selv-

stændige grupper.

Dansk Erhverv anfører, at EU-

Domstolen i dommene henviste til

generelle retsprincipper, navnlig

retssikkerhedsprincippet og prin-

cippet om forbud mod tilbagevir-

kende kraft. Dansk Erhverv anfø-

rer, at grupperne har indrettet de-

res økonomi og forretningsgange

på den gældende momsfritagelse.

Mange grupper opkræver medlem-

mernes betaling periodevis - nogle

gange årligt. En ændring med virk-

ning fra 1. juli 2018 vil de facto

have tilbagevirkende kraft. Dansk

Erhverv mener derfor, at grup-

perne bør kunne afslutte igangvæ-

rende regnskabsperioder efter gæl-

dende regler.

Regeringen finder retssikkerheds-

princippet meget væsentligt, og an-

erkender, at en overgang til at op-

kræve moms af de leverede ydelser

vil medføre visse tilpasninger

–

f.eks. i relation til faktureringssy-

stemet. Ikrafttrædelsestidspunktet

er derfor foreslået ændret til 1. ja-

nuar 2019.

Tilbagebetalte provisioner mv.

Dansk Erhverv mener, at forslaget

om aktie- eller kapitalindkomstbe-

skatning af provisioner, som pen-

geinstitutter m.fl. har pligt til at vi-

deregive til deres kunder (investo-

rerne) bør udvides til også at gælde

ved videregivelse af provisioner,

hvor der ikke foreligger uafhængig

rådgivning, jf. kapitel 3 i bekendt-

gørelse nr. 1202 af 15. november

2017 om tredjepartsbetalinger, og

hvor der sker videregivelse af pro-

visioner baseret på en kommerciel

beslutning.

Lovforslaget er ændret, således at

bestemmelserne om aktie- hen-

holdsvis kapitalindkomstbeskat-

ning af tilbagebetalte provisioner

er udformet generelt. Kriteriet er

herefter, at det beløb, som kunden

modtager, skal være relateret til en

provision, som pengeinstituttet

m.fl. har modtaget fra et investe-

ringsinstitut.

Det er endvidere Dansk Erhvervs

opfattelse, at de foreslåede regler

Det vil ved den nærmere udmønt-

ning af indberetningspligten indgå,

Side 7 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

om indberetningspligt vil indebære

en uforholdsmæssig stor byrde for

fondsmæglerselskaberne, særligt

hvis indberetningen skal ske uden

mulighed for brug af et web-inter-

face hos SKAT. Derfor foreslås en

tilpasning, således at fondsmægler-

selskaber, der ikke opbevarer kun-

demidler, alene forpligtes til at give

kundernes pengeinstitutter de nød-

vendige oplysninger til brug for

pengeinstitutternes indberetning.

at de administrative byrder for

fondsmæglerne kan holdes nede

ved at skabe mulighed for indbe-

retning via Tast-Selv.

Det vurderes ikke at være hensigts-

mæssigt at pålægge pengeinstitut-

terne at indberette oplysninger,

som ikke opstår i forbindelse med

pengeinstitutternes egen virksom-

hed. Imidlertid er der intet til hin-

der for, at fondsmæglerselskaberne

søger at indgå aftale fx med deres

pengeinstitut om, at pengeinstitut-

tet indberetter de pågældende op-

lysninger på vegne af fondsmæg-

lerne.

Dansk Taxi Råd

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Dansk Taxi Råd anfører, at taxi-

vognmænd i dag er tilsluttet bestil-

lingskontorer, som efter reglen om

selvstændige grupper momsfrit har

leveret ydelser til vognmændene i

form af modtagelse og formidling

af kørsel. Forslaget om at fjerne

denne momsfritagelse vil øge om-

kostningerne og kan medføre sti-

gende taxipriser.

Forslaget om at begrænse moms-

fritagelsen for selvstændige grup-

per vil bl.a. medføre, at bestillings-

kontorerne ikke kan levere ydelser

momsfrit til vognmændene. Hvor-

vidt og i hvilket omfang bestil-

lingskontorer og vognmænd vil

overvælte øgede omkostninger på

deres kunder, vil være op til de en-

kelte virksomheder.

Dansk Taxi Råd ønsker præciseret,

om virksomheder, der helt eller

Det er præciseret i bemærknin-

gerne til forslaget, at kun den del

Side 8 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delvist udfører sygetransport bero-

ende på tilladelser til erhvervsmæs-

sig personbefordring, også frem-

over vil være omfattet af momsfri-

tagelsen.

af personbefordringen, der vedrø-

rer

transport

af syge eller tilskade-

komne personer med transport-

midler specielt konstrueret til dette

formål, er omfattet af EU-regler-

nes momsfritagelser af almen inte-

resse. Forslaget betyder, at moms-

fritagelsen for selvstændige grup-

per fortsat kan anvendes i relation

til denne transport. Der henvises i

øvrigt til kommentarerne til

ATAX og FSR.

Danske Advokater

Justering af reglerne om fast driftssted

Danske Advokater bemærker, at

det i høringsforslagets bemærknin-

ger er anført, at vurderingen af,

om der foreligger næring, vil skulle

foretages efter de almindelige prin-

cipper for fastlæggelsen af, om der

foreligger næring. Danske Advoka-

ter anmoder Skatteministeriet om

at bekræfte, at vurderingen skal fo-

retages i overensstemmelse med

definitionerne af og praksis for,

om der foreligger ”handelsnæ-

ring”, jf. aktieavancebeskatningslo-

vens § 17 og kursgevinstlovens §

13.

Dette kan kun delvist bekræftes.

Efter kursgevinstloven vil der også

kunne foreligge finansieringsnæ-

ring, hvilket fremgår udtrykkeligt

af lovens § 13.

Hvad angår den foreslåede værns-

regel, der skal finde anvendelse, så-

fremt den udenlandske investor er

koncernforbundet, jf. ligningslo-

vens § 2, med en fysisk eller juri-

disk person, som udøver erhvervs-

virksomhed i Danmark, der står i

forbindelse med den passive inve-

steringsvirksomhed, finder Danske

Advokater, at henvisningen til lig-

ningslovens § 2 kan skabe unød-

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret til Forsikring & Pen-

sion. Som anført i disse kommen-

tarer er både værnsreglens ordlyd

og bemærkningerne hertil præcise-

ret i lovforslaget.

Side 9 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vendig fortolkningstvivl. Skattemi-

nisteriet bør derfor angive nogle

klare retningslinjer for, hvordan

bestemmelsen skal fortolkes. Dan-

ske Advokater fremhæver i den

forbindelse, at der er koncernfor-

bindelse mellem investorer i kapi-

tal- og infrastrukturfonde og deres

porteføljeselskaber.

Danske Advokater anmoder end-

videre Skatteministeriet om at be-

kræfte, dels at der ikke er koncern-

forbindelse mellem investorer i ka-

pital- og infrastrukturfonde, dels at

en udenlandsk passiv investor ikke

har fast driftssted i Danmark, selv

om et datterselskab eller et fast

driftssted har erhvervsmæssige ak-

tiviteter i Danmark, når investe-

ringsbeslutningen er truffet, uden

at det danske datterselskab eller fa-

ste driftssted har været involveret i

beslutningen.

Det forhold, at fx to selskaber er

investorer i samme kapitalfond,

skaber ikke i sig selv koncernfor-

bindelse mellem disse selskaber ef-

ter ligningslovens § 2. I øvrigt hen-

vises til præciseringen af lovforsla-

get og bemærkningerne hertil, jf.

kommentarerne umiddelbart oven-

for.

Udvidelse af værnsregel om omgåelse af

udbyttebeskatning

Danske Advokater anser det ikke

for dækkende, når det i bemærk-

ningerne er anført, at Højesterets

dom i SKM2016.16 er udtryk for

en praksisskabt omgåelsesklausul.

Dommen er ifølge Danske Advo-

kater blot et blandt mange eksem-

pler på, at domstolene ved lovfor-

tolkningen tillægger de faktiske re-

aliteter og omgåelseshensyn betyd-

ning, når der ikke er påvist en for-

rentningsmæssig begrundelse for

transaktionerne. Dommen vedrø-

rer desuden de meget enkle færø-

Udsagnet i bemærkningerne ved-

rører en konkret sag, der har vist,

at værnsreglen om omgåelse af ud-

byttebeskatning på ny er blevet ud-

fordret og søgt omgået i strid med

lovgivers hensigt. Det er fortsat

vurderingen, at den konkrete om-

gåelse kunne have været imødegået

ud fra de hensyn, som domstolene

bl.a. har anvendt i dommen i

SKM.2016.16.HR. Der er tale om

en dom fra Højesteret, og der er

derfor ikke grundlag for at anse

dommen for kun at være relevant

for omgåelse af de færøske regler.

Side 10 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ske regler, der ikke i samme om-

fang som de danske regler indehol-

der værnsregler og en detaljeret re-

gulering af, hvornår der foreligger

udbytter.

Danske Advokater mener ikke, at

der hverken i denne dom eller an-

detsteds er støtte for, at der består

nogen domstolsskabt omgåelses-

klausul, der kan anses for at ud-

gøre en selvstændig hjemmel for at

gennemføre en beskatning.

Det er nøjagtig samme hensyn og

fortolkningsmomenter, der vil

indgå ved vurderingen af, om der

er sket en omgåelse af de danske

værnsregler.

Det er fortsat opfattelsen, at rets-

praksis, der i skattemæssig hen-

seende omkvalificerer transaktio-

ner uden forretningsmæssig be-

grundelse, og i den forbindelse

lægger afgørende vægt på, at der er

forfulgt et omgåelsesformål, dæk-

kende kan betegnes som udslag af

en praksisskabt omgåelsesklausul.

Det er desuden Danske Advoka-

ters opfattelse, at den foreslåede

udvidelse af værnsreglen vil med-

føre en utilsigtet retstilstand. Den

vil således fx medføre udbyttebe-

skatning, hvis et selskab deltager i

en kapitalfond og derved ejer en

minoritetsaktiepost i et selskab,

som kapitalfonden sælger til delta-

gerens datterselskab.

Det har vist sig nødvendigt at ud-

vide værnsreglen på ny, fordi det

selv efter den seneste udvidelse er

konstateret, at reglen er søgt om-

gået. Der henvises i øvrigt til kom-

mentarerne til høringssvaret fra

FSR.

Danske Advokater finder derud-

over, at der kan sættes spørgsmåls-

tegn ved, om det er hensigtsmæs-

sigt at lade fysiske aktionærers gen-

investeringer være omfattet, da

disse sker for beskattede midler.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Plesner.

Den danske Fondsmæg-

lerforening

Tilbagebetalte provisioner mv.

Det er Fondsmæglerforeningens

opfattelse, at forslaget om den

skattemæssige behandling af tilba-

gebetalte provisioner mv. ikke i til-

strækkeligt omfang tager højde for

Det skal bemærkes, at det opnåede

afkast efter skat ikke pr. definition

vil blive lavere, hvor den videre-

givne provision mv. beskattes som

personlig indkomst fremfor som

aktie-eller kapitalindkomst. Det

Side 11 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den måde, hvorpå fomidlingspro-

vision rent faktisk videregives til

kunderne. Med den nuværende ud-

formning indebærer forslaget, at

kunder i et fondsmæglerselskab,

som yder uafhængig rådgivning, vil

opnå et højere afkast efter skat,

end kunden i et fondsmæglersel-

skab, som yder ikke-uafhængig

rådgivning.

beror på personens indkomstfor-

hold i øvrigt. Netop dette forhold

er begrundelsen for, at der i ikraft-

trædelsesbestemmelsen indgår en

regel om, at personer kan vælge, at

de foreslåede regler ikke skal have

virkning fra den 1. juli 2017, men

først fra den 1. januar 2019.

Efter Fondsmæglerforeningens

opfattelse bør de foreslåede regler

derfor ikke begrænses til beløb,

der videregives efter § 46 b i lov

om finansiel virksomhed, dvs.

hvor der foreligger uafhængig råd-

givning og skønsmæssig porteføl-

gepleje, og hvor pengeinstitutterne

mv. har en pligt til videregivelse.

De bør også gælde i forhold til

provisioner mv., hvor der ikke fo-

religger uafhængig investeringsråd-

givning, men hvor det alligevel øn-

skes at videregive hele eller dele af

en modtaget provision, jf. kapitel 3

i bekendtgørelse nr. 1202 af 15.

november 2017 om tredjepartsbe-

talinger. Endvidere bør de foreslå-

ede regler også omfatte de situatio-

ner, hvor det er valgt at videregive

provisioner mv. ud fra en kom-

merciel beslutning, dvs. uden at

der er et lovkrav herom.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Det er Fondsmæglerforeningens

opfattelse, at de foreslåede regler

om indberetningspligt vil være eks-

tra byrdefulde for fondsmæglersel-

skaber. Det er kun 2 af 43 danske

fondsmæglerselskaber, der i dag

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Dansk Erhverv.

Side 12 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

har en særskilt tilladelse til at opbe-

vare kundernes midler. I langt de

fleste tilfælde forvalter fondsmæg-

lerselskaberne således kundernes

midler via en fuldmagt til kundens

konto eller depot hos et pengein-

stitut, hvorfor det er pengeinstitut-

tet, der indberetter renter og ud-

bytter. En indberetningspligt for

fondsmæglerselskaber vil dermed

medføre en særskilt ny indberet-

ning. Et krav om indberetning til

SKAT

–

særligt hvis indberetnin-

gen skal foretages via en system-

løsning uden mulighed for indbe-

retning via papirblanketter eller

indtastning af oplysninger via et

web-interface

–

vil således være en

uforholdsmæssig stor byrde for

fondsmæglerselskaberne. Fonds-

mæglerforeningen opfordrer der-

for til, at forslaget ændres, således

at fondsmæglerselskaber, der ikke

opbevarer midler for kunder, ikke

bliver forpligtet til at indberette

oplysninger til SKAT, men der-

imod alene bliver forpligtet til at

give kundens pengeinstitut de nød-

vendige oplysninger i forbindelse

med videregivelse af provisionen.

Forudsat at de forslåede regler om

tilbagebetalte provisioner mv. ud-

vides som anført, er det Fonds-

mæglerforeningens opfattelse, at

ikrafttrædelsestidspunktet bør æn-

dres til den 12. juni 2014, som var

det tidspunkt, hvor Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv nr.

2014/65 - MiFID II blev offentlig-

gjort. Alternativt foreslås, at ikraft-

trædelsen ændres til den 30. marts

2016, som var det tidspunkt, hvor

Det er vurderingen, at de foreslå-

ede regler har en sådan karakter, at

der hverken er behov eller grund-

lag for at indføre dem med tilbage-

virkende kraft. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at forslaget

ikke ubetinget udgør en lempelse,

jf. ovenstående kommentar om, at

det beror på personens indkomst-

forhold i øvrigt, hvorvidt beskat-

ning som personlig indkomst eller

Side 13 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovændringen, der indførte § 46 b i

lov om finansiel virksomhed, blev

fremsat i Folketinget.

som aktie-eller kapitalindkomst er

den mest fordelagtige.

Justering af reglerne om fast driftssted

DI bemærker, at det for DI er cen-

tralt, at det overordnede formål

med lovforslaget ikke undermine-

res af unødvendige detailregler.

Udgangspunktet for lovforslaget er

at følge regler kendt fra andre

lande, der kan anses for en interna-

tional standard, hvilket også bør

gælde eventuelle værnsregler. Dan-

ske særregler, som vil stå i vejen

for udenlandske investeringer, bør

så vidt muligt undgås. Særregler

medfører retsusikkerhed og øgede

administrative omkostninger for

udenlandske investeringer.

Det vurderes, at forslaget lever op

til de af DI nævnte mål.

DVCA

Justering af reglerne om fast driftssted

DVCA finder det retssikkerheds-

mæssigt positivt, at man med lov-

forslaget vil fjerne den retsusikker-

hed og kompleksitet, som de nu-

gældende regler giver anledning til,

men DVCA finder dog, at lov-

forslagets henvisning til de almin-

delige principper for fastlæggelsen

af det skatteretlige næringsbegreb

gør, at lovforslaget ikke opnår det

tilsigtede formål. Ifølge DVCA

bør det i bemærkningerne præcise-

res, at venturevirksomheder, hvis

aktivitet består i erhvervelse af ak-

tier med henblik på udvikling af

porteføljevirksomhederne og se-

nere salg af aktierne, efter praksis

ikke betragtes som næringsdri-

vende. Når hver enkelt investor ef-

Det bemærkes, at det ikke er hen-

sigten med lovforslaget at indføre

en generel bestemmelse om skatte-

frihed for udenlandske investorers

aktiviteter i Danmark. Dette ville

udgøre en væsentlig fravigelse af

almindelige danske skatteretlige

principper, og det ville heller ikke

være i overensstemmelse med

OECD’s Modeloverenskomst helt

at undtage investeringsaktiviteter,

når de efter intern dansk ret utvivl-

somt betragtes som udøvelse af

næringsvirksomhed, således som

tilfældet er med f.eks. næringsvirk-

somhed med køb og salg af aktier.

Lovforslaget vedrører derfor kun

passive investeringsaktiviteter, som

også efter dansk ret naturligt kan

anses for ikke at udgøre udøvelse

Side 14 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ter forslaget vil skulle vurderes in-

dividuelt i forhold til, om de udø-

ver næring eller ej, indebærer det

ifølge DVCA endvidere, at lov-

forslaget ikke vil skabe den klarhed

og forudsigelighed over regelsæt-

tet, som er dets overordnede for-

mål, nemlig at skabe klarhed om

reglerne og sikre, at ”udenlandske

investorer, som investerer via

transparente enheder såsom kom-

manditselskaber, ikke får fast

driftssted i Danmark”. I stedet

burde man udforme reglerne såle-

des, at næringsbegrebet ikke vur-

deres i forhold til hver enkelt bag-

vedliggende investor, men der-

imod i forhold til den danske virk-

somhed, som investeringen fore-

går igennem. Alternativt bør lov-

forslaget suppleres med konkrete

eksempler og formodningsregler

for, hvornår udenlandske investo-

rers investeringer i danske fonde

ikke vil være omfattet af nærings-

begrebet.

af erhverv her i landet. Det er i

lovforslagets bemærkninger præci-

seret, at den foreliggende praksis

om venturevirksomheder vedrører

tilfælde, hvor aktiviteterne er anset

for anlægsaktiviteter. Der henvises

i øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra Forsikring & Pen-

sion.

Hvad angår værnsreglen, der skal

sikre mod kunstig opsplitning af

erhvervsmæssige aktiviteter, be-

mærker DVCA, at investorer i en

kapitalfond som udgangspunkt vil

blive anset for at være ”interesse-

forbundet”, jf. ligningslovens § 2,

med porteføljeselskaberne ejet af

kapitalfonden, når der er indgået

en aftale om udøvelse af fællesbe-

stemmende indflydelse, hvilket

ofte er tilfældet. Da porteføljesel-

skaberne selvsagt kan have er-

hvervsaktiviteter, der er skatteplig-

tige her i landet, vil en udenlandsk

investor således alligevel risikere at

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension. Som omtalt i disse kom-

mentarer er værnsreglens ordlyd

præciseret, ligesom bemærknin-

gerne er uddybet for at præcisere

reglens anvendelsesområde.

Side 15 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

få fast driftssted i Danmark qua

sin investering, selv uden for næ-

ringstilfælde. DVCA foreslår der-

for, at der i stedet arbejdes med en

værnsregel, der ikke baserer sig på

ligningslovens § 2.

Finans Danmark

Justering af reglerne om fast driftssted

Finans Danmark bemærker vedrø-

rende fast driftssted, at det bør

præciseres, at udenlandske enheder

ikke kan anses for næringsdrivende

i videre omfang end de i bemærk-

ningerne nævnte institutter uanset

deres juridiske form.

Ved næringsvurderingen er det ka-

rakteren af de udøvede aktiviteter,

der er afgørende, og ikke den juri-

diske form for den, der udøver ak-

tiviteterne.

Derudover ønskes det præciseret,

at det faste driftssted ikke kun

bortfalder for udenlandske delta-

gere i danske K/S´er, men at en-

hver porteføljeforvaltning fra en

dansk domicileret forvalter/FAIF,

ikke skaber fast driftssted for den

udenlandske fond/ejer af porteføl-

jerne, uanset antallet af mandater

hos den danske forvalter/FAIF.

Det er korrekt, at en dansk forval-

ters udøvelse af porteføljeforvalt-

ning ikke udløser fast driftssted for

ikke-næringsdrivende investorer.

Det skyldes aktiviteternes karakter

og ikke ”antallet af mandater” til

forvalteren.

Endelig ønskes det præciseret, at

der mellem fx udenlandske fonde

initieret af danske banker ikke er

en forbindelse i ligningslovens § 2,

der gør, at den udenlandske fond

får fast driftssted i Danmark pga.

bankens næringsstatus.

Det lægges til grund, at Finans

Danmark spørger til den foreslå-

ede værnsregel, der skal hindre en

kunstig opsplitning af erhvervs-

mæssige aktiviteter. Ordlyden af

og bemærkningerne til denne

værnsregel er præciseret i lov-

forslaget.

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Side 16 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark anerkender beho-

vet for at justere og begrænse be-

stemmelsen om momsfritagelsen

for selvstændige grupper således,

at der er overensstemmelse mel-

lem momsloven og EU-retsprak-

sis.

Finans Danmark mener dog, at

EU-Domstolens begrænsning er i

strid med fritagelsens hensigt, som

er at ligestille egenproduktion og

eksterne ydelser. Begrænsningen

kan skabe konkurrenceforvridning

mellem større og mindre virksom-

heder, da mindre virksomheder

ikke har så mange ressourcer til

egenproduktion. Desuden kan eks-

terne leverandører miste omsæt-

ning som følge af, at flere virk-

somheder, som er omfattet af æn-

dringen, vil begynde at producere

ydelser internt.

EU-Domstolen lægger afgørende

vægt på, at momsfritagelsen for

selvstændige grupper, skal ses i

sammenhæng med direktivets fri-

tagelser af almen interesse. De fri-

tagelser, der findes i direktivets ka-

pitel 2, gælder for virksomhed af

almen interesse. Fritagelsen for

selvstændige grupper er fastsat for

at undgå, at denne form for virk-

somhed af almen interesse får eks-

traomkostninger som følge af

momsopkrævning. At momsfrita-

gelsen for de selvstændige grupper

også ligestiller egenproduktion og

eksterne ydelser, tillægges af EU-

Domstolen ikke så stor betydning,

at fritagelsen kan anvendes på alle

momsfri områder.

Finans Danmark anbefaler, at de

danske skattemyndigheder arbej-

der for at få ændret/tilpasset frita-

gelsesbestemmelsen i momsdirek-

tivet.

Ændringer af momsreglerne for

den finansielle sektor bør ske ved

en generel revision af reglerne og

ikke kun ved ændring af momsfri-

tagelsen for selvstændige grupper.

Tilbagebetalte provisioner mv.

Finans Danmark kvitterer for den

måde, hvorpå der foreslås indført

aktie- og kapitalindkomstbeskat-

ning af tilbagebetalte provisioner

mv. og sætter stor pris på, at der

Det bemærkes, at forslaget efter

høringen er ændret, således at skat-

teministeren bemyndiges til at fast-

sætte ikrafttrædelsestidspunktet for

Side 17 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke skal foretages indberetning

for tilbagebetalinger foretaget i pe-

rioden 1. juli til 31. december

2017.

indberetningspligten. Begrundel-

sen er, at der herved sikres fornø-

den tid til de systemændringer, der

er nødvendige.

Tilbagesalg til udstedende selskab

Finans Danmark ønsker at få be-

kræftet, at der med den foreslåede

udtrykkelige angivelse af afståelses-

summer ved tilbagesalg til det ud-

stedende selskab i definitionen af

udbytte alene er tale om en præci-

sering.

Det kan bekræftes.

Derudover bemærkes det, at der er

behov for yderligere justeringer af

bestemmelsen i kildeskattelovens §

65 om indeholdelse af udbytteskat.

Udbetaling eller godskrivning af

afståelsessummer beror ikke altid

på en vedtagelse eller en beslut-

ning, hvorfor der i den henseende

er behov for at skelne mellem ud-

bytte og afståelsessum. Endvidere

mangler der konsekvensrettelser i

kildeskattelovens § 65, stk. 3, 7 og

Der er i lovforslaget medtaget en

yderligere justering af kildeskatte-

lovens § 65, hvorefter opkøb af

egne aktier udtrykkeligt sidestilles

med en beslutning om udbetaling

eller godskrivning, ligesom de kor-

rekt påpegede manglende konse-

kvensrettelser af bestemmelsens

stk. 7 og 9 indgår.

Derimod er det opfattelsen, at der

i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 3.

pkt., fortsat skal henvises specifikt

til afståelsessummer, idet denne re-

gel kun finder anvendelse i forhold

til afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 1, og

ikke til udbytter i øvrigt. Reglen vil

derfor fortsat være relevant.

Forbrugerrådet Tænk

Tilbagebetalte provisioner mv.

Forbrugerrådet Tænk finder det

problematisk, at skattesystemet

diskriminerer investeringsrådgiv-

ningsvirksomheder, der alene op-

kræver honorar direkte fra kun-

Med lovforslaget reguleres alene

den skattemæssig behandling af

beløb, der måtte blive betalt til

kunderne på grundlag af de civil-

retlige regler, der er gældende. Det

Side 18 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

derne. Investeringsrådgivnings-

virksomheder (fx banker), der ta-

ger sig betalt i form af formidlings-

provision, i stedet for honorar, op-

når en række skattemæssige for-

dele.

ligger uden for lovforslagets ram-

mer at ændre i reguleringen af,

hvorledes investeringsrådgivnings-

virksomheder kan og må tage sig

betalt for deres rådgivningsvirk-

somhed.

Forsikring & Pension

Justering af reglerne om fast driftssted

Forsikring & Pension kvitterer for,

at man har lyttet til branchen og

fremsat lovforslag med henblik på

at skabe klarere regler på området

for fast driftssted for udenlandske

investorers investeringer i danske

skattemæssigt transparente selska-

ber. Klarere regler vil bl.a. med-

virke til at sikre en sund dansk

fondsbranche med gode mulighe-

der for risikospredning for de dan-

ske pensionsselskaber. Forsikring

& Pension har taget som udgangs-

punkt, at lovforslaget har til formål

at lempe og ikke skærpe den nuvæ-

rende retstilstand. Der bør ifølge

Forsikring & Pension ikke skabes

tvivl om holdbarheden af den nu-

værende praksis med en generel

henvisning til den nye affattelse af

agentreglen i artikel 5, stk. 5 i

OECD’s Modeloverenskomst, idet

det ikke er klart, om denne vil in-

debære fast driftssted i Danmark

for de eksisterende fondsstruktu-

rer.

Det er ikke hensigten med lov-

forslaget at lempe gældende regler

om, hvilken tilknytning til Dan-

mark der medfører fast driftssted

her i landet. Lovforslaget indebæ-

rer således ikke en lempelse af de

betingelser, der ifølge OECD’s

Modeloverenskomst er afgørende

for, om der foreligger fast drifts-

sted. Når der i bemærkningerne er

henvist til den nye affattelse af

modeloverenskomstens artikel 5,

stk. 5, skal det ses i lyset af, at

denne bestemmelse

–

når den er

implementeret i dansk ret

–

for

visse fondsstrukturer vurderes at

kunne medføre fast driftssted i vi-

dere omfang end efter hidtidig

praksis. En gennemførelse af for-

slaget vil sikre, at passive investo-

rer ikke i kraft af investeringerne

vil opnå fast driftssted her i landet,

selv om bedømmelsen sker i over-

ensstemmelse med den nye affat-

telse af modeloverenskomsten.

Forsikring & Pension bemærker

videre, at det praktisk relevante er,

at en udenlandsk investor, der væl-

ger at investere i en dansk kapital-

eller infrastrukturfond, vil gøre

dette som en passiv investor og

med langsigtet investering for øje.

Udenlandske passive investorer

–

forstået som investorer, der ikke

foretager investeringerne som led i

udøvelse af næringsvirksomhed

–

vil ved en gennemførelse af forsla-

get ikke få fast driftssted her i lan-

det som følge af investeringerne.

Side 19 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forsikring & Pension anser det

derfor for uheldigt, at en uden-

landsk næringsdrivende investor

som udgangspunkt vil få fast

driftssted efter forslaget.

Det er korrekt, at næringsdrivende

investorer fortsat vil kunne få fast

driftssted her i landet.

Forsikring & Pension opfordrer til,

at næringsvurderingen foretages i

forhold til fondens virksomhed og

ikke i forhold til den enkelte inve-

stor. Ellers vil danske fonde i hvert

enkelt tilfælde skulle tage forbe-

hold i relation til, om udenlandske

investorer i form af eksempelvis

banker vil få fast driftssted i Dan-

mark. Dette vil give anledning til

uklarhed og fortolkningstvivl og

kan i værste fald bremse for uden-

landske institutionelle investorers

investeringer i danske fonde. Al-

ternativt opfordres Skatteministe-

riet til at opstille nogle konkrete

formodningsregler for, hvornår

udenlandske investorers investe-

ringer i danske fonde ikke vil være

omfattet af næringsbegrebet. En-

deligt bedes Skatteministeriet be-

kræfte, at en udenlandsk investor,

hvis moderselskab er næringsdri-

vende, ikke er omfattet af formod-

ningsreglen om næringsaktivitet.

Det kan oplyses, at næringsvurde-

ringen skal foretages for hver en-

kelt (potentielt) skattepligtige fysi-

ske eller juridiske person, og at et

selskab derfor ikke bliver nærings-

drivende udelukkende som følge

af, at fx moderselskabet driver næ-

ring. Derudover bemærkes, at det

som nævnt ikke er hensigten med

lovforslaget at gennemføre en lem-

pelse af de betingelser, der gælder

for, hvornår en erhvervsvirksom-

hed skal anses for udøvet fra et

fast driftssted her i landet. Det

ville stride fundamentalt mod

dansk praksis om næringsvirksom-

hed, såfremt næringsbedømmelsen

skulle foretages i relation til en

transparent enhed frem for i rela-

tion til hver enkelt investor, og det

er ikke hensigten med forslaget at

fravige grundlæggende skatteretlige

principper. Det er heller ikke hen-

sigten, at der i relation til reglerne

om fast driftssted skal gælde sær-

lige formodningsregler, som ikke

kan udledes af gældende praksis.

Forsikring & Pension anfører, at

hvis forslaget ikke justeres, således

at næring ikke skal vurderes i for-

hold til den enkelte investor, vil

det medføre en skærpelse i forhold

til gældende ret for næringsskatte-

pligtige investorer.

Der findes ikke at være grundlag

for at anse lovforslaget for at inde-

bære en skærpelse for næringsskat-

tepligtige investorer.

Side 20 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvad angår den foreslåede værns-

regel, der skal finde anvendelse, så-

fremt den udenlandske investor er

koncernforbundet, jf. ligningslo-

vens § 2, med en fysisk eller juri-

disk person, som udøver erhvervs-

virksomhed i Danmark, der står i

forbindelse med den passive inve-

steringsvirksomhed, forstår For-

sikring & Pension, at den sigter

mod at forhindre udnyttelse af reg-

len ved fragmentering, eksempel-

vis ved opsplitning af en sammen-

hængende virksomhed i flere min-

dre aktiviteter.

Dette er korrekt forstået.

Henvisningen til ligningslovens § 2

synes imidlertid at gøre lovændrin-

gen vedrørende fast driftssted stort

set uvirksom, idet der er koncern-

forbindelse mellem investorer i ka-

pitalfonde og deres porteføljesel-

skaber. De af fonden forvaltede

porteføljeselskaber vil umiddelbart

"stå i forbindelse med den i 1. pkt.

omhandlede virksomhed".

Det er ikke hensigten med værns-

reglen, at de erhvervsmæssige akti-

viteter, der udøves af et selskab,

hvori der er foretaget (passive) in-

vesteringer, i sig selv skal medføre

fast driftssted for de udenlandske

investorer. Værnsreglen og be-

mærkningerne hertil er på den bag-

grund præciseret i lovforslaget.

Da danske kapital- og infrastruk-

turfonde oftest struktureres som

danske kommanditselskaber, vil in-

vestorerne være koncernfor-

bundne med de selskaber, som ka-

pital- og infrastrukturfonden inve-

sterer i. Eksempelvis vil en uden-

landsk investor ud fra en ordret

læsning af forslaget falde uden for

fritagelsen for fast driftssted som

følge af, at fonden har aktiviteter i

underliggende selskaber uden til-

knytning til fondens aktivitet med

investering i aktier og erhvervelse

Som Forsikring & Pension selv

gør opmærksom på, har aktivite-

terne i de underliggende selskaber

typisk ikke forbindelse med fon-

dens investeringsaktiviteter, jf.

også ovenfor. Det er som nævnt

præciseret i lovforslaget. Det er

heller ikke hensigten med værns-

reglen, at aktiviteter, der udeluk-

kende består i at sikre, at investe-

ringerne varetages på den mest

hensigtsmæssige måde, skal være

omfattet. Dette er der også taget

Side 21 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

af fordringer, gæld og finansielle

kontrakter, eksempelvis hvor en

infrastrukturfond har et underlig-

gende driftsselskab, eller hvor en

infrastrukturfond etablerer et ser-

viceselskab til servicering af fon-

dens projekter.

højde for ved en præcisering af

værnsreglen.

Det er endvidere ifølge Forsikring

& Pension uklart, hvilke konstruk-

tioner, som Skatteministeriet for-

søger at undtage med værnsreglen.

Forsikring & Pension spørger, om

en udenlandsk investor med et sø-

sterselskab i Danmark bør få fast

driftssted i Danmark, når den

udenlandske investor foretager en

investering i en dansk kapital- eller

infrastrukturfond som passiv inve-

stor med en langsigtet investe-

ringshorisont. Efter Forsikring &

Pensions opfattelse er det netop

sådanne investorer, som lovforsla-

get har til formål at fritage for fast

driftssted?

Som nævnt vil der i en situation

som den af Forsikring & Pension

beskrevne ikke opstå fast driftssted

her i landet udelukkende som følge

af søsterselskabets aktiviteter her i

landet. Der er derfor i lovforsla-

gets bemærkninger indsat et ek-

sempel på en kunstig opsplitning,

som værnsreglen har til hensigt at

hindre.

Forsikring & Pension anfører, at

Skatteministeriet, såfremt henvis-

ningen til ligningslovens § 2 opret-

holdes, bør 1) præcisere, at henvis-

ningen udelukkende finder anven-

delse, når den udenlandske inve-

stor har koncernforbindelse med

en fysisk eller juridisk person, som

hverken er den pågældende fond

eller er fysisk eller juridisk kontrol-

leret eller på anden vis beslægtet

med den pågældende fond, og 2)

opstille konkrete eksempler på,

hvornår en fysisk eller juridisk per-

son, hvormed den udenlandske in-

Der henvises til kommentarerne

ovenfor. Som nævnt er værnsreg-

len i lovforslaget præciseret.

Side 22 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vestor har en forbindelse som om-

handlet i ligningslovens § 2, udø-

ver erhvervsvirksomhed i Dan-

mark, der kan siges at stå i forbin-

delse med investeringen i den dan-

ske kapital-eller infrastrukturfond.

Forsikring & Pension fremhæver

endelig, at visse fonde, eksempel-

vis infrastrukturfonde, også har in-

vesteringer (i form af eksempelvis

vindmølleparker) i skattemæssigt

transparente strukturer i udlandet.

Sådanne skattemæssigt transpa-

rente strukturer vil have fast drifts-

sted i udlandet qua infrastrukturak-

tiverne jf. Modeloverenskomstens

artikel 5. Forsikring & Pension op-

fordrer Skatteministeriet til at be-

kræfte, at udenlandske investorers

investeringer i danske kapital- eller

infrastrukturfonde med investerin-

ger i udenlandske skattemæssigt

transparente strukturer ikke vil

give anledning til fast driftssted i

Danmark, når sådanne udenland-

ske skattemæssigt transparente

strukturer har fast driftssted i ud-

landet. Såfremt Skatteministeriet

anser danske fondes investeringer i

udenlandske skattemæssige trans-

parente strukturer med faste drifts-

steder i udlandet som værende

uden for anvendelsesområdet af

den foreslåede regel, eksempelvis

fordi der ikke kan statueres fast

driftssted i Danmark af et fast

driftssted i udlandet, anmoder For-

sikring & Pension Skatteministe-

riet om at præcisere det i forarbej-

derne.

Lovforslaget vedrører udeluk-

kende spørgsmålet om, hvornår in-

vesteringer i aktier samt fordringer

mv. omfattet af kursgevinstloven

udgør erhvervsmæssig virksom-

hed. Investeringer (via transpa-

rente strukturer) i infrastrukturpro-

jekter, hvor dette anlæg mv. i sig

selv udgør et fast driftssted, er ikke

berørt af forslaget. Det bemærkes

dog, at der ved fx investeringer via

en dansk transparent fond i infra-

strukturprojekter med fast drifts-

sted i udlandet vil foreligge et fast

driftssted i det pågældende land

for de deltagende investorer og

ikke for den danske (transparente)

fond.

Side 23 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig bemærker Forsikring &

Pension, at det for en sikkerheds

skyld bør præciseres, at anskaffel-

ses- og afståelsessummer i relation

til den foreslåede § 13 J i selskabs-

skatteloven skal opgøres efter skat-

temæssige principper.

Det er opfattelsen, at det er ud-

gangspunktet i skattelovgivningen,

at skattemæssige værdier

–

i dette

tilfælde anskaffelses- og afståelses-

summer i relation til den foreslå-

ede § 13 J i selskabsskatteloven

skal opgøres efter skattemæssige

principper

–

med mindre andet

fremgår.

Bemærkningerne til den foreslåede

§ 13 J i selskabsskatteloven er dog

præciseret for, at der ikke skal være

tvivl om, at anskaffelses- og afstå-

elsessummer i relation til den fore-

slåede § 13 J i selskabsskatteloven

skal opgøres efter skattemæssige

principper.

EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd

kapitalisering

Forsikring & Pension har vurderet

denne del af lovforslaget, men har

ingen bemærkninger hertil.

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Forsikring & Pension er enig i, at

EU-Domstolens domme nødven-

diggør en tilpasning af den danske

bestemmelse om selvstændige

grupper.

Forsikring & Pension er af den op-

fattelse, at dommenes udfald er

kommet bag på både medlems-

lande og EU-Kommissionen. Der

er derfor overvejelse på EU-plan

om, hvorvidt momsdirektivet skal

Den hidtidige praksis i relation til

momsfritagelsen for selvstændige

grupper har ikke været ens i alle

EU-lande. Nogle lande har, som

Danmark, fortolket bestemmelsen

bredt, mens andre

–

herunder

Side 24 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændres. Forsikring & Pension me-

ner, at det bør vurderes, om Dan-

mark bør løbe forrest i tilpasnin-

gen til den nye retstilstand.

Tyskland

–

har fortolket den rela-

tivt snævert. Alle EU-lande skal

hurtigst muligt tilpasse deres natio-

nale lovgivning efter Domstolens

afgørelser. Danmark vil opfylde

denne forpligtigelse ved gennem-

førelse af lovforslaget. Herudover

er det vurderingen, at såfremt der

skal ske ændringer i momsreglerne

for den finansielle sektor, bør dette

ske ved en generel revision af reg-

lerne, jf. kommentaren til Finans

Danmark.

Forsikring & Pension opfordrer til,

at ikrafttrædelsestidspunktet for

ændringen i gruppereglen udsky-

des til 1. januar 2020 eller subsidi-

ært 1. januar 2019.

Det anerkendes, at ændringen vil

medføre visse tilpasninger i de be-

rørte virksomheder. Ikrafttrædel-

sestidspunktet er derfor foreslået

ændret til 1. januar 2019.

Tilbagesalg til det udstedende selskab

Forsikring & Pension har vurderet

denne del af lovforslaget, men har

ingen bemærkninger hertil.

Lovforslagets øvrige elementer

Forsikring & Pension har ikke vur-

deret de øvrige dele af lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

Justering af reglerne om fast driftssted

FSR

–

danske revisorer

(”FSR”)

bemærker vedrørende fast drifts-

sted, at det er positivt, at der ind-

føres regler, der hindrer, at passiv

investeringsvirksomhed medfører

etablering af et fast driftssted, men

mener, at begrebet næringsvirk-

somhed ikke i alle tilfælde er klart

defineret. FSR rejser navnlig

spørgsmålet, om funktioner i en

Forslaget har ikke til formål at ind-

føre en undtagelse fra fast drifts-

stedsbegrebet for næringsdrivende,

jf. herom også kommentarerne til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension. Lovforslagets bemærk-

ninger er forsøgt uddybet vedrø-

rende afgrænsningen af næringsbe-

grebet. Det beror dog på en vurde-

ring af de konkrete aktiviteter, der

Side 25 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

afdeling af et udenlandsk koncern-

selskab, der går ud på at håndtere

indlån og udlån til samtlige selska-

ber i koncernen, skal anses for

udøvelse af erhverv (finansierings-

næringsvirksomhed).

udøves af den pågældende, om der

konkret udøves næring, og det af

FSR rejste spørgsmål kan derfor

ikke besvares abstrakt.

FSR er desuden af den opfattelse,

at det vil kunne give anledning til

usikkerhed, at det ved investerin-

ger via transparente enheder ifølge

bemærkningerne er den enkelte

deltagers forhold/hensigt, der er

afgørende for, om investeringerne

foretages som led i næring. FSR

rejser i den forbindelse spørgsmå-

let, om eventuelle næringsdrivende

investorer skal anses for at drive

næringsvirksomhed i fællesskab i

den transparente enhed, eller om

der ses der bort fra den transpa-

rente enhed, således at der består

flere faste driftssteder. Dette kan

have betydning, hvis en investor

først anses for at være i næring ef-

terfølgende med sin andel af den

transparente enhed, idet spørgsmå-

let er, om denne ændring vil have

konsekvenser for de investorer,

der hele tiden har udøvet næring.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension. Det er ved investering via

transparente enheder ikke denne

enhed, der er relevant ved bedøm-

melsen af, om der udøves næring,

men derimod den enkelte investor.

Eventuel næringsvirksomhed dri-

ves derfor også af hver enkelt in-

vestor, og det er derfor den en-

kelte investor, der i tilfælde af næ-

ringsvirksomhed kan få fast drifts-

sted i Danmark, såfremt betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt.

Den enkelte investors forhold har i

sådanne tilfælde ikke betydning for

de øvrige investorer.

Endvidere rejser FSR spørgsmålet,

om investorer, der bedømt efter

deres egne forhold ikke er næ-

ringsdrivende, kan risikere at blive

anset for næringsdrivende som

følge af afsmitning, fordi aktivite-

terne udøves sammen med næ-

ringsdrivende investorer i en skat-

tetransparent enhed.

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor.

Side 26 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hvad angår den nye affattelse af

fast driftsstedsbegrebet i artikel 5 i

OECD’s modeloverenskomst fra

2017 er det FSRs opfattelse, at

denne ikke har betydning for for-

tolkningen i intern dansk skatteret,

idet OECD i 2017 har ændret ind-

holdet af fast driftsstedsbegrebet,

og ikke blot præciseret indholdet.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Kromann Reu-

mert.

FSR bemærker, at de ændrede kri-

terier for, hvornår der er tale om

udøvelse af erhverv, også får be-

tydning for danske selskaber, hvis

de hidtil har foretaget passive inve-

steringer via et udenlandsk fast

driftssted, idet sådanne passive in-

vesteringer fremover vil være om-

fattet af skattepligten her til landet.

FSR er usikker på, om det er kor-

rekt, når det i bemærkningerne er

anført, at dette ikke vil medføre

øget beskatning, fordi der allerede

nu sker dansk CFC-beskatning af

indkomsten i det faste driftssted.

Hvis de lande, hvor danske selska-

ber hidtil har haft faste driftssteder

efter dansk ret, fortsat anser aktivi-

teten for skattepligtig virksomhed i

et fast driftssted i det pågældende

land, vil indkomsten blive dobbelt-

beskattet. Hidtil har det danske

selskab kunnet opnå lempelse via

CFC-reglernes adgang til dobbelt-

beskatningslempelse, men frem-

over vil eventuel lempelse skulle

ske efter ligningslovens § 33 eller

efter en dobbeltbeskatningsover-

enskomst. FSR opfordrer derfor

Skatteministeriet til at bekræfte, at

bestemmelsen i ligningslovens §

33, stk. 2 ikke er til hinder for, at

Det er korrekt, at det ikke kan

udelukkes, at der kan være tilfælde,

hvor passive investeringer efter

forslaget vil være skattepligtige her

i landet, mens de tidligere har væ-

ret henført til et fast driftssted i

udlandet. Det er også korrekt, at

dette kan medføre dobbeltbeskat-

ning, hvis det pågældende andet

land anser aktiviteterne for udøvet

gennem et fast driftssted dér. En

eventuel dobbeltbeskatning vil kun

kunne lempes efter ligningslovens

§ 33, såfremt den vedrører ind-

komster med kilde i udlandet. Det

vil f.eks. ikke være tilfældet med

hensyn til aktieavancer. Efter lig-

ningslovens § 33, stk. 2, vil lem-

pelse endvidere kun kunne ind-

rømmes i det omfang, det pågæl-

dende land har en ubetinget ret til

at beskatte indkomsten ifølge en

eventuelt indgået dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst. Dette vil ikke

være tilfældet, såfremt Danmark

og det pågældende land ikke har

samme fortolkning i relation til

spørgsmålet, om der er udøvet er-

hverv i det pågældende land. I så

fald vil eventuel lempelse bero på

en gensidig aftaleprocedure efter

Side 27 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der kan opnås lempelse for even-

tuel udenlandsk skat, enten efter

ligningslovens § 33 eller efter en

eventuel dobbeltbeskatningsover-

enskomst, uanset at indkomsten

efter dansk ret fremover ikke anses

for at vedrøre et udenlandsk fast

driftssted.

overenskomsten. Lovforslagets be-

mærkninger er tilrettet i overens-

stemmelse hermed.

Det bemærkes, at det må anses for

særdeles teoretisk, at der vil kunne

opstå sådanne dobbeltbeskatning-

stilfælde, da det netop er typisk for

passive investorer, at de ikke øn-

sker at indrette sig sådan, at der er

fast driftssted i investeringslandet,

jf. også den hidtidige praksis fra

Skatterådet, der er omtalt i lov-

forslagets bemærkninger. Ønskes

aktiviteten undtagelsesvist udøvet

på en sådan måde, at den beskattes

i det land, hvor investeringerne fo-

retages, vil dette kunne opnås ved

at lade investeringerne foregå gen-

nem en juridisk person, der er op-

rettet og har sin ledelse i det på-

gældende land.

FSR gør opmærksom på, at en til-

svarende problemstilling er aktuel i

forhold til fysiske personer

Det er korrekt i relation til pro-

blemstillingerne vedrørende lem-

pelse for eventuel dobbeltbeskat-

ning, og der henvises derfor til

kommentarerne ovenfor.

FSR opfordrer endvidere Skatte-

ministeriet til at bekræfte, at hvis et

dansk selskab efter de foreslåede

regler ophører med at have et fast

driftssted i udlandet, da vil aktiver

og passiver, der kommer under

dansk beskatning, enten indgå med

de anskaffelsessummer mv., der er

fastlagt ifølge den tidligere CFC-

beskatning, eller hvis der ikke er

Det vil være de sædvanlige regler

om overgang af aktiver og passiver

fra et fast driftssted i udlandet til

beskatning her i landet, jf. sel-

skabsskattelovens § 8, stk. 4, der

finder anvendelse. Det betyder, at

overgangen betragtes som erhver-

velse fra et koncernforbundet sel-

skab.

Side 28 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sket CFC-beskatning, da vil an-

skaffelsessummen være handels-

værdien på overførselstidspunktet.

Hvad angår den foreslåede værns-

regel, der skal imødegå en kunstig

udskillelse af investeringsaktivite-

terne, når de vedrører erhvervs-

mæssige aktiviteter her i landet,

finder FSR umiddelbart, at der fo-

religger en forskelsbehandling, når

værnsreglen ikke skal gælde for

danske selskaber, der ikke driver

næring med investeringer i udlan-

det, men hvor investeringsaktivite-

terne har forbindelse til en virk-

somhed, der udøver erhvervsvirk-

somhed i udlandet.

Den foreslåede værnsregel i sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 7, 2.

pkt., skal sikre mod kunstig op-

splitning af erhvervsmæssige akti-

viteter her i landet. I det omfang

samme problemstilling gør sig gæl-

dende med hensyn til danske sel-

skabers investeringer i udlandet, vil

det være det pågældende land, der

vil skulle indføre en eventuel

værnsregel mod kunstig opsplit-

ning af aktiviteter i det pågældende

land.

Efter den foreslåede værnsregel

kan det anses for udøvelse af er-

hverv (og dermed eventuelt etable-

ring af fast driftssted i Danmark),

selv om investeringsaktiviteterne

ikke udgør næringsvirksomhed,

når det udenlandske selskabs inve-

steringsaktiviteter i Danmark har

forbindelse med en erhvervsvirk-

somhed, der udøves i Danmark af

et selskab, der er interesseforbun-

det med det udenlandske selskab

efter ligningslovens § 2. FSR øn-

sker oplyst, om værnsreglen kun

gælder, hvis denne virksomhed ud

fra en selvstændig vurdering har

fast driftssted i Danmark, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

a, i Danmark, eller om værnsreglen

også gælder, hvis den udenlandske

Værnsreglen efter forslaget vil

kunne gælde i alle tilfælde, hvor

den fysiske eller juridiske person,

hvormed investoren har en forbin-

delse som omhandlet i ligningslo-

vens § 2, udøver erhvervsmæssig

virksomhed her i landet. Det er i

den forbindelse uden betydning,

om denne fysiske eller juridiske

person er fuldt skattepligtig her til

landet eller udøver virksomheden i

et fast driftssted her i landet.

Side 29 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomhed, som ikke driver næ-

ring i Danmark, har en forbindelse

som omhandlet i ligningslovens §

2 med et dansk selskab, der er

fuldt skattepligtigt i Danmark.

FSR anser værnsreglen for meget

uklar og beder Skatteministeriet

fremkomme med nogle eksempler

på, hvornår den ”kvalificerede”

forbindelse mellem investeringsak-

tiviteterne og erhvervsvirksomhe-

den er til stede, således at anlægs-

aktier, besiddelse af fordringer og

udlån skal anses for at vedrøre er-

hvervsaktiviteterne. FSR anmoder

endvidere om, at det bekræftes, at

hvis værnreglen gælder, og investe-

ringsaktiviteter, der ikke selvstæn-

digt udgør næring, kan udgøre et

fast driftssted, vil dette så udgøre

et selvstændigt fast driftssted for

det udenlandske selskab, der driver

investeringsaktiviteterne.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Forsikring &

Pension. Som omtalt i disse kom-

mentarer er værnsreglens ordlyd

præciseret, ligesom bemærknin-

gerne er uddybet for at præcisere

reglens anvendelsesområde. Når

reglen finder anvendelse, vil inve-

steringerne kunne udgøre et fast

driftssted her i landet, selv om de

ikke

–

isoleret set

–

kan betragtes

som værende led i investors næ-

ringsvirksomhed. I så fald vil inve-

stors aktiviteter kunne udgøre et

fast driftssted her i landet, men

dette forudsætter dog fortsat, at de

øvrige betingelser for fast drifts-

sted her i landet er opfyldt.

Udvidelse af værnsregel om omgåelse af

udbyttebeskatning

FSR udtrykker forståelse for, at

yderligere værnsregler må indføres,

hvis der sker omgåelse. Imidlertid

er det FSRs opfattelse, at den fore-

slåede stramning rækker langt ud

over det nødvendige. FSR anfører,

at kontant overdragelse af porte-

føljeaktier til et tomt søsterselskab

efter forslaget åbenbart vil udløse

udbyttebeskatning, og at denne

udbyttebeskatning vil finde sted,

selv om vederlaget, der kvalificeres

som udbytte, modtages fra et sø-

sterselskab. Reglerne om skattefri

Det er korrekt, at en situation som

den af FSR beskrevne efter lov-

forslaget vil være omfattet af

værnsreglen. Det har vist sig nød-

vendigt at udvide værnsreglen på

ny, fordi det selv efter den seneste

udvidelse er konstateret, at reglen

er søgt omgået. Det kan ikke afvi-

ses, at der vil kunne være tilfælde,

hvor den foreslåede værnsregel

medfører en udbyttebeskatning,

som konkret kan forekomme util-

sigtet, men det vurderes imidlertid

ikke at være muligt at udforme

Side 30 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilskud fra søsterselskaber vil nem-

lig næppe kunne finde anvendelse,

når vederlaget kvalificeres som ud-

bytte.

værnsreglen på en sådan måde, at

den opfylder sit formål om at hin-

dre omgåelse af udbyttebeskatnin-

gen og samtidig udelukkende inde-

bærer beskatning af netop de til-

fælde, hvor transaktionerne har

haft dette formål. Reglen er søgt

udformet, således at den så vidt

muligt omfatter de tilsigtede situa-

tioner. Det bemærkes, at præcise-

ringer af værnsreglens anvendel-

sesområde ikke må kunne under-

minere reglens formål om at hin-

dre omgåelser af udbyttebeskatnin-

gen.

Også i relation til fusioner anser

FSR udvidelsen for at ramme me-

get bredt. For at ændre en kon-

cernstruktur kan det være nødven-

digt at yde kontantvederlæggelse i

forbindelse med en fusion, men

når fusionen foretages koncernin-

ternt, vil den foreslåede udvidelse

altid udløse udbyttebeskatning,

hvis der udelukkende ydes kontant

salgsvederlag, fordi koncernselska-

ber efter fusionen ejer aktier i det

modtagende selskab. FSR foreslår,

at situationer, hvor der ikke er sket

ændringer i ejerforholdene op til

fusionen mv., undtages fra den fo-

reslåede udvidelse, idet det i disse

tilfælde vil være klart, at fusionen

mv. ikke gennemføres for at undgå

udbyttebeskatning.

Der henvises til kommentarerne

umiddelbart ovenfor. Derudover

vurderes det umiddelbart ikke, at

det forhold, at der ikke er sket æn-

dringer i ejerforholdene op til fusi-

onen mv., vil gøre det klart, at fusi-

onen mv. ikke gennemføres for at

undgå udbyttebeskatning.

EU-retlig tilpasning af reglerne om

momsfritagelse for selvstændige grupper

Side 31 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR har ingen bemærkninger til

hensigten med at tilpasse lovgiv-

ningen i overensstemmelse med

EU-Domstolens afgørelser.

FSR bemærker dog, at personbe-

fordring er momsfritaget i Dan-

mark efter en særlig bestemmelse i

momsdirektivet, hvorefter med-

lemslandene kan fortætte med de

anførte fritagelser på de betingel-

ser, der var gældende ved 6.

momsdirektivs indførsel. FSR be-

mærker, at formålet med, at Dan-

mark valgte at beholde fritagelsen,

må anses for at være båret af de

samme hensyn af almen interesse,

som de momsfritagelser, der frem-

går af direktivets kapitel 2. FSR be-

mærker, at EU-Domstolen natur-

ligt ikke forholder sig til denne

særlige bestemmelse, som Dan-

mark benytter sig af. FSR opfor-

drer Skatteministeriet til at

genoverveje udelukkelsen af per-

sonbefordring fra anvendelsesom-

rådet for fritagelsen for selvstæn-

dige grupper.

Det er korrekt, at Danmark har til-

ladelse til at opretholde momsfrita-

gelsen for indenrigs personbefor-

dring på de betingelser, der var

gældende ved ikrafttrædelsen af 6.

momsdirektiv. Det er dog alene

personbefordringen, der er omfat-

tet af denne særlige stand still be-

stemmelse. Momsfritagelsen for

selvstændige grupper momsfritager

ikke personbefordring, men der-

imod leveringer, der efter normale

regler er momspligtige

–

for ek-

sempel administrative ydelser og

it-ydelser.

Herudover bemærkes, at person-

befordring efter de normale EU-

regler er en momspligtig ydelse, og

således ikke på EU-plan betragtes

som en ydelse af almen interesse,

der generelt bør friholdes for

moms. Kun den del af personbe-

fordringen, der vedrører

transport

af syge eller tilskadekomne perso-

ner med transportmidler specielt

konstrueret til dette formål, er om-

fattet af EU-reglernes momsfrita-

gelser af almen interesse, hvorfor

momsfritagelsen for selvstændige

grupper fortsat kan anvendes i re-

lation til denne særlige transport.

FSR finder, at ikrafttrædelsestids-

punktet 1. juli 2018 vil give betyde-

lige administrative udfordringer

for de selvstændige grupper, der

Det anerkendes, at en overgang til

at opkræve moms af de leverede

ydelser vil medføre visse tilpasnin-

Side 32 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke længere kan anvende moms-

fritagelsen. FSR mener, at de be-

rørte kan imødekomme ændrin-

gerne med begrænsede merom-

kostninger, hvis ikrafttrædelses-

tidspunktet udskydes til 1. januar

2019.

ger

–

f.eks. i relation til fakture-

ringssystemet. Ikrafttrædelsestids-

punktet er derfor foreslået ændret

til 1. januar 2019.

Tilbagesalg til udstedende selskab

FSR beder Skatteministeriet om at

bekræfte, at afståelsessummer, der

efter ligningslovens § 16 B, stk. 2,

4 eller 5, undergives en særlig be-

handling

–

beskatning efter aktie-

avancebeskatningsloven eller skat-

tefrihed

–

ikke anses for afståelses-

summer omfattet af ligningslovens

§ 16 B, stk. 1.

Det kan bekræftes.

FSR anfører, at det kan overvejes

at ændre ordlyden af den foreslå-

ede ændring, således at ovenstå-

ende fremgår eksplicit

–

for at

fjerne enhver tvivl.

Det fremgår udtrykkeligt af lig-

ningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 4 og

5, at de udgør undtagelser til § 16

B, stk. 1, og det findes derfor hver-

ken nødvendigt eller hensigtsmæs-

sigt at ændre ordlyden af den fore-

slåede bestemmelse.

FSR spørger, hvorfor man ikke har

benyttet lejligheden til at lappe det

hul, at skattepligtige afståelsessum-

mer efter selskabsskattelovens § 2

D og kildeskattelovens § 2, stk. 1,

nr. 6, 3. og 4. pkt., ikke er omfattet

af udbyttebegrebet i kildeskattelo-

vens § 65 og ligningslovens § 16 A,

stk. 2.

Det følger af den gældende sel-

skabsskattelovs § 2 D, at kontante

vederlag, der modtages ved de af

bestemmelsen omfattede overdra-

gelser af aktier, anses for udbytte.

Derudover indeholder lovforslaget

et forslag til justering af kildeskat-

telovens § 2, stk. 1, nr. 6, 3., 4. og

5. pkt., således at det af bestem-

melserne fremgår, at de vederlag,

Side 33 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der efter bestemmelserne er be-

grænset skattepligtige, anses for

udbytte. De nævnte afståelsessum-

mer er således enten allerede om-

fattet af udbyttebegrebet eller vil

med lovforslaget blive omfattet af

udbyttebegrebet. Og forslaget til

ændring af ligningslovens § 16 A,

stk. 2, nr. 1, betyder yderligere, at

det tydeligt fremgår, at afståelses-

summer omfattet af ligningslovens

§ 16 B, stk. 1, falder ind under de-

finitionen af udbytte.

Tilbagebetalte provisioner mv.

FSR beder Skatteministeriet om at

bekræfte, at pligten til indberetning

af beløb, der videregives til kunder

efter § 46 b i lov om finansiel virk-

somhed, gælder med virkning for

refusioner, der foretages fra den 1.

juli 2018 og senere, og dermed at

refusioner foretaget før dette tids-

punkt ikke skal indberettes til

SKAT.

Der henvises til kommentarerne til

høringssvaret fra Finans Danmark.

Derudover har FSR et forslag til

en mindre ændring af den foreslå-

ede lovtekst i personskatteloven

vedrørende tilbagebetalte provisio-

ner mv.

Lovforslaget er rettet i overens-

stemmelse med FSR’s forslag.

EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd

kapitalisering

FSR har forskellige konkrete fore-

spørgsler til, hvordan det skal vur-

deres, om et dansk selskab kan få

fritagelse for beskatning efter den

foreslåede bestemmelse, herunder

hvordan det skal vurderes, om det

Reglerne skal anvendes, som om

det udenlandske selskab var et

dansk selskab, dvs. at der skal ske

konsolidering efter selskabsskatte-

lovens § 11, stk. 4, i samme om-

fang, som hvis der var tale om et

Side 34 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udenlandske selskab ville have væ-

ret omfattet af de danske regler

om tynd kapitalisering, jf. eksem-

pelvis om det udenlandske selskab

skal vurderes for sig selv, eller om

der skal foretages en konsolidering

i overensstemmelse med konsoli-

deringsreglen i selskabsskattelo-

vens § 11, stk. 4.

dansk selskab. Tilsvarende skal 10

mio. kr. grænsen, som bestemmer,

om der skal ske fradragsbegræns-

ning, vurderes, som havde det væ-

ret et dansk selskab, dvs. med kon-

solidering i samme omfang som et

dansk selskab.

Endvidere spørges til, i hvilket

omfang den udenlandske fradrags-

begrænsning skal svare til de dan-

ske regler om tynd kapitalisering,

herunder om udenlandske regler,

der minder om de danske regler i

selskabsskattelovens § 11 C, og

som er baseret på en EBIT-regel,

vil opfylde de krav, der stilles til en

udenlandsk fradragsbegrænsning.

De udenlandske regler skal svare

til de danske regler om tynd kapi-

talisering, dvs. selskabsskattelo-

vens § 11. En udenlandsk fradrags-

begrænsning, der svarer til en be-

grænsning efter en EBIT regel lig

selskabsskattelovens § 11 C, er så-

ledes ikke omfattet. En uden-

landsk regel, hvorefter der ikke

sker fradragsbegrænsning, idet ren-

teudgifterne kan fremføres til se-

nere år, er heller ikke omfattet.

Til slut foreslås virkningstidspunk-

tet for ændringen ændret til ind-

komståret 2018, uanset hvornår

dette påbegyndes.

Forslaget om et ændret virknings-

tidspunkt for ændringen vedrø-

rende tynd kapitalisering er imøde-

kommet i lovforslaget.

EU-retlig tilpasning af beskatning af

ikke-hjemmehørende pensionsinstitutters

investeringer i fast ejendom

FSR har kommenteret bemærknin-

gerne til den foreslåede genopta-

gelsesregel vedrørende lagerbe-

skatning, herunder anvendelses-

området for den konkrete bestem-

melse, dels i forhold til hvilke situ-

ationer, der er omfattet, og dels i

forhold til, hvilke pensionsinstitut-

ter, der er omfattet. I bemærknin-

gerne til lovforslaget er der henvist

Indledningsvis skal bemærkes, at

det ikke er hensigten at ændre an-

vendelsesområdet for den tilsva-

rende genoptagelsesregel vedrø-

rende aktieavancebeskatningsloven

eller kursgevinstloven. Dernæst

bemærkes, at den foreslåede gen-

optagelsesregel finder anvendelse,

hvor en skatteyder omfattet af den

Side 35 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til den tilsvarende genoptagelsesre-

gel vedrørende aktieavancebeskat-

ningsloven eller kursgevinstloven.

foreslåede § 13 J har anvendt reali-

sationsprincippet, men skulle have

anvendt lagerprincippet, jf. ordly-

den af den foreslåede bestem-

melse. Dette er præciseret i lov-

forslaget.

Reglen vedrører de foreslåede æn-

dringer af beskatninger af uden-

landske pensionsinstitutters faste

ejendom i Danmark og er således

ikke udvidet til danske pensionsin-

stitutters faste ejendomme. For

danske pensionsinstitutter er det

helt sædvanligt at opgøre gevinst

og tab efter et lagerprincip, hvor-

for den foreslåede regel ikke vur-

deres at være relevant i forhold til

danske pensionsinstitutter.

I forlængelse af disse kommentarer

har FSR nævnt, at de særlige regler

i selskabsskattelovens § 3 A for in-

direkte ejerskab af fast ejendom

også bør tilrettes en ensartet be-

handling.

Lovforslaget er foranlediget af en

henvendelse fra Kommissionen,

der alene vedrørte udenlandske

pensionsinstitutters direkte ejer-

skab af fast ejendom i Danmark,

hvorfor det er denne beskatning,

som foreslås ændret i lovforslaget.

FSR har tillige nævnt, at da over-

trædelsen vedrører en overtrædelse

af den fri bevægelighed af kapital,

bør den foreslåede regel udvides til

også at gælde for pensionsinstitut-

ter i tredjestater.

For så vidt angår FSR’s kommen-

tarer om kapitalens frie bevægelig-

hed og virkningen i forhold til

tredjestater, skal henvises til lov-

forslagets afsnit 9.1., hvor række-

vidden af EU-retten er beskrevet.

Utilsigtet dobbeltbeskatning af uden-

landske personer og selskabers faste

driftssteder beliggende i Danmark

FSR har foreslået en ændring af

virkningstidspunktet for den fore-

Forslaget om et ændret virknings-

tidspunkt for bestemmelsen er

Side 36 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

slåede ændring, hvorefter inde-

holdt udbytteskat modregnes i

årets endelige skat for faste drifts-

steder af udenlandske personer og

selskaber, der ejer danske aktier,

således at ændringen gives tilbage-

virkende kraft.

imødekommet i lovforslaget, da

der er tale om en ren lempelse.

Kromann Reumert

Kromann Reumert bemærker ved-

rørende justeringerne af reglerne

om fast driftssted, at lovforslaget

forudsætter, at den nye definition

af fast driftssted i 2017-udgaven af

OECDs modeloverenskomst uden

videre er blevet en del af fast

driftsstedsbegrebet i selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra a.

Efter Kromann Reumerts opfat-

telse udgør OECDs reviderede

2017-udgave en væsentlig materiel

ændring af fast driftsstedsbegrebet,

der nødvendiggør en implemente-

ring i intern dansk ret.

Hvis den ændrede udgave af fast

driftsstedbegrebet i OECDs 2017-

udgave skal finde anvendelse ved

fortolkningen af fx selskabsskatte-

lovens § 2, stk. 1, litra a, opfordrer

Kromann Reumert Skatteministe-

riet til at fremsætte lovforslag

herom.

Kromann Reumerts opfattelse kan

tiltrædes, og lovforslaget er ændret,

således at det ikke i bemærknin-

gerne er lagt til grund, at den nye

definition af fast driftssted i 2017-

udgaven af OECDs modelover-

enskomst uden særskilt implemen-

tering vil kunne indfortolkes i fast

driftsstedsbegrebet i selskabsskat-

telovens § 2, stk. 1, litra a.

Plesner

Udvidelse af værnsregel om omgåelse af

udbyttebeskatningen

Plesner bemærker, at forslaget vil

udvide værnsreglen i selskabsskat-

telovens § 2 D, stk. 2, betydeligt.

Bestemmelsen medfører udbytte-

Det har vist sig nødvendigt at ud-

vide værnsreglen på ny, fordi det

selv efter den seneste udvidelse er

konstateret, at reglen er søgt om-

gået. Der kan ikke afvises, at der

Side 37 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatning af de kontante udlig-

ningssummer, som aktionærerne

modtager, når der indskydes

tomme selskaber. Bestemmelsen

rammer også tilfælde, hvor fx en

ledende medarbejder gennem et

personligt ejet holdingselskab har

foretaget en medinvestering i det

selskab, hvor vedkommende er an-

sat, og hvor en køber, fx en kapi-

talfond, køber dette selskab gen-

nem et nystiftet køberselskab og

ønsker, at medarbejderen skal gen-

investere en andel af salgsprove-

nuet i det købende selskab.

Hidtil har medarbejderen for ikke

at blive ramt af værnsreglen kun-

net foretage den efterfølgende

nyinvestering personligt, dvs. for

beskattede midler. Den mulighed

vil ikke længere være til stede, så-

fremt lovforslaget vedtages, da han

som fysisk person vil være aktio-

nær i køberselskabet. Det ses ikke,

hvordan der skulle kunne ske om-

gåelse af reglen ved at lade en fy-

sisk person eje aktier i et købersel-

skab efterfølgende, da de ikke har

mulighed for at modtage skattefrit

udbytte, ligesom de som udgangs-

punkt vil skulle geninvestere for

beskattede midler. På den bag-

grund opfordrer Plesner til, at for-

slaget ændres således, at udvidel-

sen af selskabsskattelovens § 2,

stk. 2, alene gælder i forhold til in-

teresseforbundne juridiske perso-

ner, der efterfølgende ejer aktier i

det "tomme" selskab.

vil kunne være tilfælde, hvor både

den gældende værnsregel og den

foreslåede udvidelse heraf kan

medføre en udbyttebeskatning,

som konkret kan forekomme util-

sigtet. Det bemærkes, at det i vi-

dest mulig omfang er tilstræbt at

anvende et så præcist indgreb som

muligt. Der henvises i øvrigt til

kommentarerne til høringssvaret

til FSR.

EU-retlig tilpasning af reglerne om tynd

kapitalisering

Side 38 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Plesner anfører, at Skatteministeri-

ets fortolkning af og dermed ind-

holdet af lovforslaget ikke er i

overensstemmelse med EU-Dom-

stolens dom. Det anføres således,

at der skal foretages en sammenlig-

ning med et dansk selskab uden at

anvende konsolideringsreglen, så-

fremt denne medfører, at selskabet

ikke ville være blevet fradragsbe-

grænset.

Endvidere anføres, at lovforslaget

vil indebære, at reglernes anven-

delse vil være vilkårlig, idet regler-

nes anvendelse vil afhænge af, om

de danske regler ville indebære en

fradragsbegrænsning.

Af ordlyden af EU-Domstolens

dom fremgår, at EU-retten er til

hinder for lovgivning i en med-

lemsstat,

”der

indrømmer et hjem-

mehørende selskab skattefritagelse

for renteindtægter fra et hjemme-

hørende datterselskab, i det om-

fang sidstnævnte selskab ikke har

fået fradrag for de korresponde-

rende renteudgifter som følge af

regler om rentefradragsbegræns-

ning i tilfælde af tynd kapitalise-

ring, men udelukker en sådan frita-

gelse, som ville følge af en anven-

delse af medlemsstatens egen lov-

givning om tynd kapitalisering, når

datterselskabet er hjemmehørende

i en anden medlemsstat.”

Af denne formulering fremgår, at

den danske fritagelse for renteind-

tægter skal udvides til de situatio-

ner, hvor et selskab i et andet EU-

land er blevet fradragsbegrænset

efter dette lands regler om tynd ka-

pitalisering, og som samtidig ville

have været omfattet af de danske

regler om tynd kapitalisering, hvis

selskabet havde ligget i Danmark.

Dvs. at Danmark skal give frita-

gelse for renteindtægter og kursge-

vinster i de situationer, hvor de

danske regler ville have medført en

rentefradragsbegrænsning og som

følge heraf en fritagelse for rente-

indtægter og kursgevinster.

Såfremt Domstolen ikke havde in-

kluderet den sidste betingelse om

de danske regler ville Danmark

skulle give fritagelse i alle de situa-

tioner, hvor et udenlandsk selskab

Side 39 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

var blevet udsat for en fradragsbe-

grænsning i et andet EU-eller

EØS-land. Det vurderes, at dette

ikke har været EU-Domstolens

hensigt.

SEGES

SEGES bemærker til den foreslå-

ede udvidelse af værnsreglen mod

omgåelse udbyttebeskatningen, at

de foreslåede ændringer er en ud-

videlse af værnsregler, der i forve-

jen er meget komplicerede og

nemme at ”fare” vild i.

SEGES opfordrer derfor Skatte-

ministeriet til, at der i bemærknin-

gerne lægges op til, at der bør være

en lempelig adgang til omgørelse i

de situationer, hvor rækkevidden

af reglerne er overset.

Det er konstateret, at det fortsat er

muligt at omgå udbyttebeskatnin-

gen. Med lovforslaget sikres det, at

udbytter beskattes, som det er til-

tænkt, nemlig som udbytter. Det

bemærkes, at det i videst mulig

omfang er tilstræbt at anvende et

så præcist indgreb som muligt. Der

henvises i øvrigt til kommenta-

rerne til høringssvaret til FSR.

De almindelige omgørelsesregler

vil finde anvendelse.

SRF Skattefaglig For-

ening

SRF takker for det modtagne lov-

forslag, men har ingen kommenta-

rer til lovforslaget.

Tax Room

Justering af reglerne om fast driftssted

TAX ROOM finder, at lovforsla-

gets overordnede sigte er særdeles

positivt, men at der er behov for at

lovteksten, bemærkningerne og

høringssvarene bliver så klare og

entydige som muligt, hvis de sam-

fundsmæssige fordele for etable-

ring af kapitalfonde med uden-

landsk deltagelse skal kunne opnås.

I den forbindelse finder TAX

Der henvises til kommentarerne til

høringssvarene fra henholdsvis

Forsikring & Pension og FSR. Det

bemærkes endvidere, at spørgsmå-

let om, hvad der gælder, hvis inve-

stor ikke er den retmæssige ejer af

de aktier, der er investeret i, ikke

kan besvares abstrakt. Udgangs-

punktet efter dansk ret er dog, at

det i relation til f.eks. aktieavancer

er den juridiske ejer af aktierne,

Side 40 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ROOM, at der ikke opnås tilstræk-

kelig klarhed, hvis bedømmelsen

af, om der foreligger næringsvirk-

somhed, skal foretages individuelt

for hver enkelt investor. Der vil al-

tid være en iboende usikkerhed

ved en sådan bedømmelse, og det

synes ikke fornuftigt at behandle

udenlandske investorer forskelligt,

når de deltager på samme betingel-

ser i en dansk kapitalfond. Endvi-

dere kan man rejse spørgsmålet,

om der vil ske afsmitning, hvis der

stiftes et selskab specifikt til at eje

investeringen i den danske kapital-

fond. TAX ROOM rejser desuden

spørgsmål om, hvordan nærings-

vurderingen skal foretages, hvis in-

vestor ikke er ”beneficial owner”.

Endelig tvivler TAX ROOM på, at

Danmark vil gå glip af skattepro-

venu ved at friholde næringsdri-

vende fra dansk beskatning, idet

de så blot vil foretage investerin-

gerne med base i f.eks. Luxem-

bourg, Irland eller England.

der beskattes, og det er derfor også

dennes aktiviteter, der er afgø-

rende for, om der foreligger næ-

ring.

Derudover bemærkes vedrørende

TAX ROOMs henvisning til, at in-

vestorer fx vil kunne vælge at inve-

stere med base i England, at lov-

forslaget vil indebære, at retstil-

standen i Danmark i relation til

fast driftssted vil blive meget lig

den, der gælder i Storbritannien.

TAX ROOM bemærker desuden,

at Skatterådet i SKM 2013.899 af-

viste at besvare en række spørgs-

mål vedrørende en kontoførende

investeringsforening, der påtænkte

at investere i bl.a. udenlandske

skattetransparente strukturer ved-

rørende fast ejendom, idet Skatte-

rådet henviste til, at foreningen

blev anset for at udøve erhvervs-

mæssig aktivitet i Danmark på

grund af den erhvervsmæssige ak-

tivitet i udlandet. Skatteministeriet

bør derfor bekræfte, at udenland-

ske aktiviteter ikke medtages i be-

dømmelsen af, om der foreligger

Lovforslaget vil ændre den praksis,

der blev fastlagt i den af TAX

ROOM omtalte skatterådsafgø-

relse, hvorefter passive investerin-

ger udgør udøvelse af erhverv. Det

kan ikke bekræftes, at udenlandske

aktiviteter ikke kan indgå ved be-

dømmelsen af, om der udøves er-

hvervsmæssig virksomhed her i

landet. Hvis fx en udenlandsk næ-

ringsdrivendes aktiviteter med køb

og salg af aktier udøves fra et fast

forretningssted her i landet, vil

denne aktivitet også efter forslaget

medføre fast driftssted her i landet.

Side 41 af 42

L 237 - 2017-18 - Bilag 3: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsmæssig virksomhed, idet

ministeriet eller ikke vil kunne

opnå de tilsigtede samfundsmæs-

sige fordele.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til høringssvaret fra Forsik-

ring & Pension.

TAX ROOM anmoder Skattemi-

nisteriet om at bekræfte, at uden-

landske transparente kapitalfonde

vil blive bedømt på lige fod med

en dansk transparent kapitalfond,

når fonden drives af et dansk-ba-

seret managementselskab.

Det kan bekræftes.

TAX ROOM anmoder endvidere

Skatteministeriet om at bekræfte,

at investor ikke deltager i erhvervs-

mæssig virksomhed her i landet,

blot fordi investor kan kræve tilba-

gebetaling af eller modregning i

management fee, når management-

selskabet har modtaget honorarer

mv. for gennemførte transaktio-

ner.

Det er ikke muligt at bedømme

denne problemstilling på basis af

TAX ROOMs (korte) beskrivelse.

Det bemærkes dog, at investors af-

taler med managementselskabet

om, hvordan managementselska-

bet vederlægges, som udgangs-

punkt forekommer at være uden

relevans for spørgsmålet om,

hvorvidt investor udøver næring

med aktier og/eller fordringer mv.

omfattet af kursgevinstloven.

TAX ROOM foreslår, at det over-

vejes i stedet at indføre en regel

om skattefrihed for passive inve-

storer i skattetransparente investe-

ringsstrukturer, der ikke investerer

i fast ejendom eller i virksomhe-

der, der i sig selv udgør en er-

hvervsmæssig virksomhed, f.eks.

en vindmølle.

Det bemærkes, at det netop ikke er

hensigten med lovforslaget at ind-

føre en generel bestemmelse om

skattefrihed for udenlandske inve-

storers aktiviteter i Danmark, når

de er næringsdrivende med de på-

gældende aktiviteter. Der henvises

i øvrigt til kommentarerne til hø-

ringssvaret fra DVCA.

Side 42 af 42