Fra:
Dato:
23. maj 2018 kl. 12.59.14 CEST
Til:
Cc:
Emne: L237: Skatteministerens kommentar til vores henvendelse af 25. april 2018
Kan Skatteministeren i forlængelse af ministerens kommentar på vores henvendelse af 25. april i år oplyse,
hvornår det kan forventes, at Skatteministeriet vil foretage en vurdering af, hvilken betydning EU
domstolens afgørelse i 2016 i sag C-252/14 har for de danske beskatningsregler for beregning af kildeskat
på udbyttet og royalties herunder royalties til en fransk royaltymodtager, jf. SEL § 2, stk. 1, litra g).
Med EU dommen udgør de gældende danske beskatningsregler, hvorefter der ved beregningen af kildeskat
på udbytter og royalties ikke gives fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der er afholdt for at oppebære
indkomsten, efter vor opfattelse en forskelsbehandling i strid med EU retten jf. Artikel 63 TEUF,
som
er
særligt belastende for franske og spanske royaltymodtagere.
Danmark bør således efter vor opfattelse allerede nu tage aktiv skridt til at bringe de danske
beskatningsregler for beregning af kildeskat på udbytter og royalties i overensstemmelse med EU retten,
dvs. at der ved beregning af kildeskat på udbytter og royalties efter reglerne for begrænset skattepligt gives
fradrag for erhvervsmæssige udgifter, der er afholdt for at oppebære indkomsten.
Med venlig hilsen
Peter Rose Bjare
Partner
KPMG Acor Tax
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup
CVR-nr./CVR no. 34 08 22 00
Tel.: +45 53747025
Mob.: +45 53747025