L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om at kommentere brevet til ministeren af 9/5-18 fra en række borgmestre og Københavns kommunes notat af 19/4-18, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018-2501

Doknr.

534881

Dato

17-05-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. maj 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 6 (L 236) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål nr. 6:

”Ministeren

bedes kommentere brevet til ministeren af 9/5-18 fra en række borgme-

stre og Københavns Kommunes notat af 19/4-18

med overskriften ”Statens regulering

af de kommunale parkeringsindtægter giver ikke de rette incitamenter”,

jf. L 236 –

bilag 4. Herunder bedes ministeren forholde sig detaljeret til Københavns Kommunes

vurdering af, at lovforslaget vil med føre incitamenter til:



Højere p-afgifter

Flere områder med betalingsparkering på steder, hvor det i dag er gratis

Færre p-vagter og mindre kontrol, om parkeringsregler overholdes

Færre parkeringspladser via offentlige investeringer i p-huse.”

Svar:

I henvendelsen fra bl.a. Københavns Kommune anføres det, at kommunerne med den

nuværende modregningsordning ikke har et incitament til at opkræve betaling for

parkering af finansielle hensyn, og der argumenteres for, at den foreslåede strammere

ordning vil give kommunerne et incitament til at gøre parkering dyrere og udvide beta-

lingsparkering. Det anføres samtidig, at de nuværende fradragsmuligheder understøt-

ter flere investeringer i parkeringsanlæg, mens dette ikke er tilfældet med den foreslå-

ede ordning.

Det bemærkes, at den nuværende modregningsordning indebærer, at nogle kommuner

–

særligt de største byer

–

der har indført betalingsparkering inden 2007 - favoriseres.

Disse kommuner kan i dag fradrage både størstedelen af indtægtsniveauet i 2007 og

udgifter til afskrivning og forrentning for nye anlæg. Med den nuværende ordning har

den gennemsnitlige modregning for betalingsparkering på den baggrund været på kun

14 pct.

Det har givet disse kommuner gunstige vilkår for fortsat at opkræve og beholde høje

indtægter fra bilisterne

–

også noget højere end kommunernes omkostninger til par-

keringspladser. Fradraget for faktiske udgifter har desuden ikke tilskyndet til omkost-

ningseffektivitet.

De foreslåede regler indebærer en mere enkel ordning med en generel modregning på

70 pct. for kommuners parkeringsindtægter, således at alle kommuner fremover vil

kunne beholde 30 pct. af indtægterne fra parkering til at finansiere udgifter til bl.a.

investeringer i nye parkeringspladser.

L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om at kommentere brevet til ministeren af 9/5-18 fra en række borgmestre og Københavns kommunes notat af 19/4-18, til økonomi- og indenrigsministeren

Denne andel skal ses i lyset af, at de gennemsnitlige kommunale udgifter til drift, af-

skrivning og forrentning af parkeringsanlæg for perioden 2012-2016 har udgjort ca. 33

pct. af de kommunale indtægter fra betalingsparkering efter det oplyste i tilknytning til

administrationen af den nuværende modregningsordning.

Det vurderes således samlet, at den nye strammere modregning vil modvirke, at nogle

kommuner anvender betalingsparkering som en pengemaskine, behandle kommuner-

ne mere lige, tilskynde til omkostningseffektivitet og samtidig give mulighed for at

dække udgifter til betalingsparkering, herunder til nye investeringer i parkeringsplad-

ser.

I notatet fra Københavns Kommune kritiseres det også, at de foreslåede regler indebæ-

rer, at modregningsordningen udvides til at omfatte parkeringsafgifter i modregnin-

gen.

Det bemærkes, at det sker ud fra hensynet til at undgå, at kommuner prioriterer ind-

tægter fra afgifter for ulovlig parkering fremfor indtægter fra lovlig parkering - og så-

ledes også for at understøtte et kommunalt fokus på god skiltning og gode muligheder

for lovlig parkering. Reglerne vil indebære, at en kommune modregnes for 20 pct. af

kommunens bruttoindtægter fra parkeringsafgifter

–

altså af de samlede indtægter før

opgørelsen af statens andel i henhold til de nuværende aftaler på området. Dermed vil

den samlede modregning for parkeringsafgifter ende på i størrelsesordenen 70 pct.,

svarende til modregningen for parkeringsindtægter generelt.

Endelig er det i notatet anført, at de foreslåede regler betyder, at kommuner med ind-

pendling vil have et mindre overskud til anvendelse til at finansiere andre udgifter i

tilknytning til trafik.

Det bemærkes, at det ikke er hensigten, at kommuner skal opkræve indtægter fra bili-

ster med henblik på at finansiere andre udgifter i kommunen end udgifterne til parke-

ring. Kommuner med mange arbejdspladser og indpendlere har fx også på andre må-

der fordel af den aktivitet og de indtægter, som det indebærer i en kommune.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille