L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om konsekvenserne af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt

talepapir

Det talte ord gælder

L 236

Samrådsspørgsmål B

”Mener

ministeren, det er rimeligt, at der i opgørelsen af

kommunernes indtægter fra parkeringsafgifter ikke tages højde

for manglende inddrivelse af parkeringsafgifter, hvilket betyder,

at det beløb, som kommunerne modregnes i bloktilskuddet,

beregnes på et fejlagtigt grundlag?

Og vil ministeren tage initiativ til at ændre lovforslaget, så der i

beregningen af statens tilskud til kommunerne tages

udgangspunkt i de reelle indtægter, som kommunerne får ind

gennem betalte parkeringsbøder?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL)

L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm., om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/5-18 om konsekvenserne af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Indledning



Samrådsspørgsmålet er stillet til økonomi- og

indenrigsministeren, men han er desværre forhindret i at

komme. Det er derfor mig, der svarer på spørgsmålet.

[Aftaler mellem kommunen og Vejdirektoratet]



Det er ikke alle kommuner, der har indtægter fra

parkeringsafgifter.



Det er som udgangspunkt politiet, der kan pålægge

bilisterne afgifter ved overtrædelse af reglerne om

standsning og parkering. Så tilfalder indtægterne staten.



Men nogle kommuner har valgt at indgå en aftale med

staten om at overtage parkeringskontrollen. Disse

kommuner beholder til gengæld en del af indtægterne fra

parkeringsafgifter.

[Lovforslaget]



Lovforslaget indebærer, at kommunerne bliver modregnet

for 20 pct. af deres indtægter fra parkeringsafgifter.



Det skal ses som et supplement til den eksisterende ordning,

hvor aftalerne med staten indebærer, at kommunen

afregner 50 pct.af indtægterne til staten.



Alt i alt vil kommunerne således skulle afregne omkring 70

pct. af indtægterne fra parkeringsafgifter til staten.



Det betyder, at der er parallelitet mellem dette område og

modregningen vedr. betalingsparkering, hvor kommunen

ligeledes efter lovforslaget bliver modregnet for 70 pct. af

indtægterne.



Det skal understøtte, at kommunerne ikke har større fordel

af at opkræve afgifter end at sikre lovlige

parkeringsmuligheder og tydelig skiltning.

[Indtægterne fra parkeringsafgifter]



Indtægterne opgøres efter de almindelige

regnskabsprincipper, som betyder, at når kommunen

udsteder en regning, registreres der samtidigt en indtægt i

kommunens regnskab.



Der tages på dette område, som på andre områder

udgangspunkt i, at borgerne overholder reglerne. Det vil

sige, at når de får en regning, så betaler de den også.



Der vil naturligvis være en vis tidsforskydning fra det

tidspunkt, hvor regningen udskrives og indtil den bliver

betalt. Men langt de fleste bliver betalt på et tidspunkt.



Det er heller ikke sådan, at kommunerne i dag særskilt

konterer i det kommunale budget- og regnskabssystem,

hvad de i det enkelte år ikke er lykkedes med selv at få

borgerne til at betale.

[Inddrivelse]



Når en kommune udskriver en regning, er det i første

omgang kommunen selv, der forestår opkrævningen.



Hvis det ikke lykkes for kommunen, overgår fordringen til

inddrivelse hos SKAT.



Skatteministeriet har oplyst, at der ved udgangen af 2017 er

registreret kommunale parkeringsafgifter til en nominel

værdi af 169 mio. kr. under inddrivelse hos SKAT.



SKATs inddrivelsesaktivitet har været nedsat siden

suspenderingen af den automatiske inddrivelse i EFI/DMI i

september 2015. Der inddrives dog på restancerne primært

gennem modregning i overskydende skatter og ved frivillige

indbetalinger.



Den reducerede inddrivelse udgør ikke som udgangspunkt

et tab for kommunerne, men en likviditetsforskydning, som

opvejes af tilskrivningen af dag til dag inddrivelsesrenter på

ca. 8 pct. Det er forventningen af inddrivelsen er

normaliseret i løbet af 2019.



Der vil dog altid være en vis tidsforskydning fra

inddrivelsesindsatsen iværksættes, og indtil en indbetaling

tilfalder fordringshaveren. Denne tidsforskydning afhænger

af det konkrete inddrivelsesværktøj og skyldners forhold.



Skyldners økonomiske forhold er også afgørende for,

hvorvidt en fordring kan inddrives, fx er SKAT lovmæssigt

afskåret fra at tvangsinddrive fra skyldnere med lav

indkomst.



For bl.a. parkeringsafgifter gælder dog en særlig gunstig

inddrivelsesmulighed i form af adgangen til at gennemføre

såkaldt særskilt lønindeholdelse, så der uanset skyldnerens

indkomst altid kan lønindeholdes 400 kr. pr. måned.



Parkeringsafgifter har således en højere sikkerhed for at

blive inddrevet, end andre fordringstyper, som ikke er

omfattet af særskilt lønindeholdelse.

[Mener ministeren det er rimeligt]



Der spørges så til, om ministeren finder det

rimeligt,

at der i

opgørelsen af kommunernes indtægter fra

parkeringsafgifter ikke tages højde for manglende

inddrivelse.



Her vil jeg gerne fremhæve igen, at det ikke er sådan, at der

ikke sker inddrivelse af ubetalte parkeringsafgifter. Det gør

der, og for størstedelen af fordringerne er der tale om et

spørgsmål om,

hvornår

de inddrives.



Det

–

vil være vanskeligt at etablere en model, der

registrerer præcis, hvor meget og hvornår den enkelte afgift

puttes i kommunekassen.

[Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovforslaget, så der i

beregningen af statens tilskud til kommunerne tages

udgangspunkt i de reelle indtægter, som kommunerne får ind

gennem betalte parkeringsbøder?]



Den sidste del af spørgsmålet går på, om ministeren vil

tage initiativ til at ændre lovforslaget, så der tages højde

for, at nogle parkeringsbøder ikke bliver inddrevet.



Økonomi- og indenrigsministeren har oplyst, at han ikke

agter at tage initiativ til en sådan ændring.



Det skal naturligvis ses på baggrund af, at han deler de

betragtninger, som jeg her har fremført.



Der er, som det fremgår, grundlag for at forudsætte at

kommunerne får langt størstedelen af indtægterne fra

det samlede antal udskrevne parkeringsafgifter ind på et

tidspunkt.



Og det er derfor også rimeligt i lovforslaget at tage

udgangspunkt i de registreringer, som anvendes i de

kommunale regnskaber.