L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/5-18 om konsekvenser af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

27. maj 2018

2018-2997

Talepapir

Det talte ord gælder

L 236

Samrådsspørgsmål A

”Mener

ministeren i lighed med FDM, at forslaget om en ny

modregningsordning for kommunernes parkeringsindtægter,

som det ligger nu, vil være en katastrofe, med mindre det øge-

de statslige provenu bruges på en statslig pulje til investering i

nye parkeringsanlæg og park and ride-anlæg for at minimere

trængsel og sikre en bedre parkeringsforhold? Og overvejer

ministeren andre tiltag, der kan sikre bedre parkeringsforhold,

særligt for kommuner med store parkeringsudfordringer?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S)

L 236 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/5-18 om konsekvenser af lovforslaget, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

[Udgangspunktet er, at kommunerne skal opkræve betaling for

parkering ud fra trafikale - og ikke økonomiske - hensyn]



Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det aldrig

har været meningen, at parkeringsindtægter skulle være

en indtægtskilde for kommunerne. Det handler

–

som der

står i vejloven

–

om at der kan

kræves betaling, ”hvor der

ønskes en begrænsning af adgangen til at parkere motor-

køretøjer”. Muligheden for at anvende betalingsparkering

og opkræve parkeringsafgifter skal altså tjene et

trafikalt

hensyn.



Og sådan vil det også være fremover. Kommunerne kan

med de nye strammere modregningsregler for parke-

ringsindtægter fortsat anvende betalingsparkering og op-

kræve parkeringsafgifter ud fra trafikale hensyn. Der sker

ingen indskrænkning i kommunernes kompetencer til at

træffe beslutninger herom.



Det forslaget sigter mod, er at undgå, at kommunerne

lægger

finansielle

hensyn til grund. For det har aldrig væ-

ret hensigten med kommunernes mulighed for at opkræ-

ve betalingsparkering og parkeringsafgifter, at indtægter-

ne skulle gå til at opbygge likviditet eller finansiere kom-

muners forbrug på andre områder.



I dag har en række kommuner

–

især de største byer

–

meget høje indtægter fra parkering. Regeringen lægger

derfor op til at stramme den nuværende modregnings-

ordning for parkeringsindtægter, så vi sikrer, at parke-

ringsordninger og parkeringskontrol ikke bliver en pen-

gemaskine i nogen kommuner.



FDM har som, bekendt også i en henvendelse til Social,

Indenrigs- og Børneudvalget fremhævet, at der er tegn på,

at den finansielle side i dag ikke er uvæsentlig for kom-

Side 2/7

munerne. Og FDM har udtrykt opbakning til en stram-

ning af modregningsreglerne.

[De nye regler gør bl.a. op med en ulighed mellem kommuner-

ne]



Stramningen skal også ses i lyset af, at kommunerne sam-

let set gennem fastsættelsen af bloktilskuddet allerede er

sikret finansiering til deres årlige udgifter.



Nogle enkelte kommuner har så haft mulighed for at opnå

en yderligere finansiering ved at opkræve penge fra bili-

sterne.



Det er en mulighed, der i dag er meget ulige fordelt. Det

er især de største byer, der har mulighed for at opnå høje

indtægter fra parkering

–

både fra betalingsparkering og

bøder.



Denne ulighed mellem kommuner vil de nye regler gøre

op med.



Der vil fremover med stramningen være tale om mere

enkle regler, hvor alle kommuner kan beholde 30 pct. af

indtægterne, som de kan vælge at bruge til at drive og in-

vestere i parkeringsordninger.

[Investeringer i parkeringsanlæg skal prioriteres på samme

måde som andre kommunale investeringer]



Det er en opgave for den enkelte kommunalbestyrelse at

prioritere kommunens investeringer inden for de aftalte

rammer.



Investeringerne i parkeringsanlæg skal prioriteres på

samme måde som kommunens øvrige investeringer ud

Side 3/7

fra kommunalbestyrelsens vurdering af, hvad der er

størst behov for i kommunen.



Kommunerne får som nævnt allerede fuldt ud finansieret

de aftalte udgiftsrammer, og det er nødvendigt, at ud-

giftsrammerne overholdes.



Selv om der kom yderligere finansiering fra en ny statslig

pulje, ville kommunerne således heller ikke kunne afhol-

de yderligere udgifter uden at overskride de aftalte ud-

giftsrammer.

[Regeringen imødekommer kommuner med allerede iværksat-

te investeringer i forventning om fortsatte fradrag for afskriv-

ning mv.]



Økonomi- og indenrigsministeren er blevet gjort op-

mærksom på, at der kan være kommuner, der har iværk-

sat investeringer i nye parkeringsanlæg i forventning om

at kunne fradrage udgifterne til afskrivning og forrent-

ning.



Økonomi- og indenrigsministeren har derfor efter 1. be-

handlingen fremsat et ændringsforslag, som imødekom-

mer de kommuner, der har iværksat større investeringer

på parkeringsområdet i forventning om, at de ville kunne

fradrage afskrivning og forrentning heraf i deres modreg-

ning efter de hidtil gældende regler.



Ændringsforslaget betyder, at hvis en kommunes udgifter

til afskrivning og forrentning af parkeringsanlæg er høje-

re end den kommunale andel på 30 pct. af indtægterne

fra betalingsparkering, vil modregningen blive nedsat til-

svarende.



Ordningen vil omfatte afskrivning og forrentning af eksi-

sterende parkeringsanlæg og nye anlæg, som tages i brug

Side 4/7

i perioden 2018-2020, og hvor kommunen har indgået

bindende kontrakt inden fremsættelsen af dette lov-

forslag.



Dermed imødekommes de kommuner, som har planlagt

nye investeringer i parkeringsanlæg i forventning om at

kunne fradrage afskrivning og forrentning af disse inve-

steringer.

[Svar på om

ministeren overvejer andre tiltag, der kan sikre

bedre parkeringsforhold, særligt for kommuner med store

parkeringsudfordringer?]



For så vidt angår anden del af spørgsmålet - om jeg over-

vejer andre tiltag, der kan sikre bedre parkeringsforhold,

særligt for kommuner med store parkeringsudfordringer

- så er mit klare udgangspunkt, at beslutninger om lokale

parkeringsforhold bedst besluttes på lokalt niveau– det

vil sige i kommunerne.



Det er beslutninger der skal træffes under tæt iagttagelse

af relevante lokale forhold, så som vejnettet, trafikmøn-

stre m.v.



Det er kommunerne som skal træffe de beslutninger om

investeringer i flere parkeringspladser, om omstrukture-

ringer af vejarealer osv., som de lokale forhold tilsiger, og

som er nødvendige for at kunne håndtere trafikken i

kommunen.



Det spørgsmål, som vi her kan stille os, er om kommu-

nerne har de tilstrækkelige redskaber til rådighed. Og det

vil jeg mene de har. Kommunerne kan:



Etablere flere parkeringspladser



Indføre tidsbegrænset parkering på veje

Side 5/7



Indføre betalingsparkering



Etablere beboerlicenser



Etablere særlige pladser for delebilsordninger

Side 6/7



Redskaber som disse kan være med til at påvirke parke-

ringsmønstre og sikre, at biler kun anvender tilgængelige

lokale parkeringspladser, når det er nødvendigt.



Det er altså allerede tænkt ind i gældende lovgivning, at

kommunerne skal have redskaber til at regulere bilister-

nes parkeringsadfærd.

[Afslutning]



Som jeg fremhævede i min indledning har FDM udtrykt

opbakning til en stramning af modregningsreglerne.



Men FDM har opfordret til, at det øgede statslige provenu

som følge af strammere modregningsregler skal anvendes

til investeringer i parkeringsanlæg, hvilket har dannet

baggrund for dette samrådsspørgsmål.



Det må ses som udtryk for, at FDM er bekymret for, at de

strammere modregningsregler betyder færre investerin-

ger i parkeringsanlæg end i dag.



Men hertil må jeg bare sige, at det er regeringens hold-

ning, at kommunerne ikke skal have en genvej til beskat-

ning af bilisterne, uanset hvor agtværdigt formål pengene

måtte blive anvendt til.



Betalingsparkering skal tjene et trafikalt formål. Sådan er

det i vejloven, og sådan vil det også være fremover.



Kommuner med parkeringsindtægter kan fortsat priorite-

re, at afsætte midler til investeringer på parkeringsområ-

det inden for de 30 pct. af indtægterne, som kommunen

kan beholde med de nye regler.



Men herudover må investeringer på parkeringsområdet

prioriteres inden for de aftale udgiftsrammer på linje med

kommunens andre anlægsinvesteringsønsker

–

til skoler,

daginstitutioner osv. - ud fra kommunens vurdering af,

hvad der vil være til størst nytte.



Afslutningsvis vil jeg pege på, at der som bekendt ikke er

nogen begrænsning i private virksomheders adgang til at

etablere parkeringsanlæg, som er fuldt finansieret af bru-

gerne.



I mange lande er parkeringsanlæg noget der anlægges af

private virksomheder

–

ikke af kommuner. Hvis behovet

er der, kan jeg ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle

kunne få etableret flere private parkeringshuse og parke-

ringskældre. Men det kræver naturligvis at kommunerne

giver de nødvendige tilladelser.

Side 7/7