Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 236
Offentligt
1902391_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-2669
Doknr.
537455
Dato
28-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 23:
”Er
ministeren enig med afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk, der på høringen
den 24. maj sagde, at ”som det [lovforslaget] ligger nu, der vil det være en katastrofe.
Der vil det bare være at putte penge i statskassen”?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål 18, hvor det fremgik, at FDM i sit høringssvar
havde anbefalet lovforslaget, fordi det modvirkede nogle kommuners tilskyndelse til at
bruge betalingsparkering af andre hensyn end de rent trafikale. Men som det fremgik
af Torben Lund Kudsks bemærkninger på høringen, var opbakningen fra FDM under
forudsætning af, at pengene fra den øgede modregning skulle bruges til gavn for bili-
sterne. Derfor har FDM foreslået, at pengene fra den øgede modregning skulle bruges
til oprettelse af en ny pulje, hvorfra kommunerne kunne søge om midler til investering
i nye parkeringsanlæg.
Han brugte i den forbindelse udtrykket en ”katastrofe” om det
forhold, at modregningen i kommunernes indtægter fra betalingsparkering efter lov-
forslaget ville tilfalde staten i stedet for den pulje, som FDM foreslog.
Det skal hertil bemærkes, at der ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL
aftales en ramme for de kommunale anlægsudgifter. Rammen omfatter de samlede
kommunale anlægsudgifter, herunder også anlægsudgifter til parkeringsfaciliteter.
Samtidig fastsættes bloktilskuddet, så kommunerne sikres finansiering af de aftalte
udgifter. Der er således ikke behov for yderligere finansiering fra en særskilt pulje med
henblik på at sikre, at kommunerne har tilstrækkelig finansiering til de aftalte udgifts-
rammer. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, inden for de aftalte rammer, at
prioritere midlerne ud fra en vurdering af, hvad der vil være til størst nytte.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille