Talepapir til Borgmesteren
–
høring om lovforslag L236.
Tak for muligheden for at deltage i udvalgets høring om lovforslag L236.
Det er jeg glad for.
For hvis lovforslaget - som det ligger nu - bliver til lov, så vil det blive endnu sværere for os
i Nordeuropas tættest befolkede kommune at gøre noget ved de parkeringsudfordringer,
som vi står med. Og som vi har ansvaret for at løse.
Og det er problemstillinger, som ikke kun rammer Frederiksberg, men alle tæt befolkede
kommuner over hele landet.Og vi
har
store P-udfordringer.
På hverdage har vi flere områder på det østlige Frederiksberg, hvor P-belægningen er et
stykke over 100 pct.Og lad mig også slå helt fast. På Frederiksberg er P-indtægterne ikke
nogen pengemaskine.
Vi har indtægter på licens og afgifter på 26 mio. kr. De falder med lovforslaget til 21 mio.
kr. og vores omkostninger ved at drive p-ordningen vil uændret være 23 mio. kr. Altså et
tab - som i givet fald - skal finansieres af skatteborgerne på Frederiksberg eller ved øgede
p-indtægter.
Og vi taler om en ordning som vi
udelukkende
har for at skabe ordnede forhold for
billisterne på Frederiksberg.
Og helt konkret så står vi med lovforslaget - overfor, at vi kommer til at miste muligheden
for at afskrive på fremtidige investeringer i parkerings-forbedringer i størrelsesordenen 26
mio. kr. hvert år!