Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 2. behandling af lovforslag nr. L 236:

Forslag til lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner som følge af indtægter fra parkering.

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 02.05.2018. 1. behandling 09.05.2018. Betænkning 29.05.2018. Ændringsforslag nr. 7 og 8 af 31.05.2018 uden for betænkningen af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)).

Økonomi- og indenrigsministeren har meddelt mig, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 2 og 5 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage disse forslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslagene bortfaldet.

Socialdemokratiets medlemmer har meddelt mig, at de herefter ønsker at tage ændringsforslag nr. 3 i betænkningen tilbage. Ønsker nogen at optage det forslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, jeg kan se, at transport-, bygnings- og boligministeren ønsker at udtale sig. Værsgo.

Det er ikke som transport-, bygnings- og boligminister, at jeg ønsker at udtale mig, men som en af mine to andre titler, nemlig som stedfortrædende økonomi- og indenrigsminister. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og for den konstruktive debat, som vi har haft. Regeringen har også lyttet til de synspunkter, der er kommet – især dem, der er kommet fra flere kommuner.

Lovforslaget har primært til formål at understøtte, at kommuner opkræver betaling for parkering af trafikale hensyn og ikke af fiskale hensyn, at behandle kommunerne mere lige, at tilskynde til omkostningseffektivitet og samtidig give mulighed for at dække udgifter til betalingsparkering, herunder til nye investeringer i parkeringspladser.

Jeg vil gerne fremhæve, at regeringen ikke har noget ønske om at ramme kommuner, der i tiltro til de hidtidige regler har investeret i parkeringsanlæg. Regeringen har her lyttet til de kommunale synspunkter og fremsat et ændringsforslag, som betyder, at modregningen for den enkelte kommune bliver nedsat med et beløb svarende til kommunens omkostninger til afskrivning og forrentning af de hidtidige og planlagte investeringer i parkeringsanlæg. Hermed vil kommuner altså kunne få et fradrag for allerede iværksatte investeringer i parkeringsanlæg, og fremadrettet vil kommuners nettoindtægter således kunne anvendes til at dække kommunernes udgifter til drift og nye investeringer på parkeringsområdet.

Jeg vil dog også fremhæve, at der er andre synspunkter, som kan give anledning til bekymring for, at der er kommuner, der som modtræk til stramningen af modregningsregler kunne finde på at hæve priserne for parkering. Derfor vil regeringen følge udviklingen i kommunerne, og regeringen er også parat til på et senere tidspunkt at stramme yderligere op, hvis det skulle være nødvendigt. Tak.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger. Og den første er fra hr. Magnus Heunicke.

Tak for det. Først vil jeg da godt kvittere for, at regeringen har flyttet sig, efter at vi har haft høringer og indtil videre to samråd i sagen her. Det var nødvendigt at rykke sig. Men det, man har rykket sig på, er jo kun overgangsordningen. Kan ministeren ikke bekræfte, at den kritik, der har været, ikke bliver adresseret? Der har været bred kritik fra kommuner, der er styret af alle partier, og ikke kun fra kommunerne, også fra en organisation som FDM, altså FORENEDE DANSKE MOTOREJERE – hvorimod indenrigsministeren under førstebehandlingen sagde, at han syntes, det var et, og jeg citerer, »helt fint forslag« – der har meddelt Folketinget, at de synes, det ville være en katastrofe at indføre det. Deres kritik, at det vil være en katastrofe for bilisterne at indføre det, bliver slet ikke adresseret i det ændringsforslag, regeringen har stillet. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

FDM har det synspunkt, at det er godt, der kommer nogle modregningsregler, sådan at kommunerne ikke af fiskale hensyn kan blive ved med at stramme parkeringsskruen yderligere og yderligere. Men FDM har også det synspunkt, at pengene, som kommer i statskassen, så skal gå til på en eller anden måde at tilskynde kommunerne til at oprette parkeringspladser. Det har vi ikke imødekommet. Vi har et ønske om, at kommunerne ikke skal blive ved med at plukke bilisterne, og derfor har vi fremsat det her lovforslag.

Men det ønske er Socialdemokratiet jo bare imod. Socialdemokratiet ønsker, at kommunerne skal have en skrue, de kan stramme over for bilisterne, og det er derfor, Socialdemokratiet er imod det her forslag. Så det er jo ikke så sært. Men sig det dog ærligt, hr. Magnus Heunicke, at Socialdemokratiet ønsker, at kommunerne skal kunne plukke bilisterne.

Spørgeren.

Der taler ministeren jo helt imod bedre vidende, og han er vikar på området her, men han ved udmærket godt, at med de nuværende regler er der ingen mulighed for, at kommunerne kan skrue på den knap her og få pengene selv. Det er vel derfor, kunne man forestille sig, regeringen har været nødsaget til at skrive, meget usædvanligt, at man vil følge området tæt, og at man vil indføre yderligere tiltag eller lignende i næste folketingssamling. Det står i betænkningen.

Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre udtalte til Danmarks Radio i går, at de penge, staten får ind, skal bruges på nye infrastrukturprojekter i hovedstaden. Hvor mange af pengene fra de jyske bilister i Aarhus, i Aalborg, i Esbjerg og fra de fynske i Odense skal gå til, som regeringspartiet siger det, infrastrukturprojekter i hovedstaden?

Ministeren.

Reglerne, som de er i dag, sørger for, at hvis kommunerne øger indtægterne fra parkering, går de i statskassen. Men skaden er jo allerede sket. Det er jo sådan i kommunerne gennemsnitligt set, at hvis de opkræver 100 pct. indtægter fra parkering, bruger de kun de 30 pct. på udgifter, som er relateret til parkering. Den skade gør den nuværende lovgivning ikke noget ved, men det gør det lovforslag, som regeringen her har fremsat i salen.

Hr. Orla Hav. Nej! Så tager vi hr. Henning Hyllested.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til, hvordan det skal forstås, når regeringen, som hr. Magnus Heunicke var inde på, jo ret usædvanligt har bidraget til betænkningen ved at skrive, at man vil følge området tæt, og at det er regeringens intention at indføre yderligere stramninger. Vil det sige, at man kan forvente, hvis det ikke går, som regeringen gerne vil have det til at gå – og der er en række kommuner, der har gjort opmærksom på, at det eneste middel faktisk kan blive at forhøje betalingen for parkering – at regeringen så i næste folketingssamling ender med at fremsætte et forslag om at gå op til 80 pct.s eller 90 pct.s modregning i parkeringsindtægterne?

Ministeren.

Jamen jeg betragter det som hypotetisk, men der er altså nogle kommuner, der har sagt, at det så kunne være, at man ville stramme parkeringsskruen yderligere. Og så er det bare, jeg siger: Regeringen er helt åben over for også at tage højde for det i ny lovgivning. Så det skal man måske passe på med at gøre i kommunerne.

Der er indtægter nok fra parkering i kommunerne, til at man både kan aflevere 70 pct. til staten og stadig væk beholde de 30 pct., som dækker de omkostninger, man har. Det er jo det, som tallene viser helt tydeligt, nemlig at kommunerne – de store kommuner – bruger under 30 pct. af deres indtægter fra parkering til omkostninger, der er relateret til parkering.

Så derfor er der ikke noget behov for at opkræve flere parkeringsgebyrer fra kommunernes side. I de parkeringsgebyrer, man opkræver i dag, får man allerede rigeligt med penge til at dække udgifterne til parkering.

Spørgeren.

Jamen det er jo ærlig snak. Det er en regulær trussel mod de kommuner, der kunne finde på at formaste sig til f.eks. at sætte betalingen for parkering op, hvis de vil sikre sig midler nok til at investere i området.

Man kan undre sig over, at regeringen jo her i virkeligheden er i færd med at overtage, hvad skal man sige, hele parkeringspolitikken fra kommunerne. Man kan så yderligere undre sig, for den pulje, eller det bliver det jo ikke, men de penge, man modregner, bliver jo et ganske betragteligt beløb på 360 mio. kr. eller sådan noget, men man vil så ikke love at bruge dem på trafikale foranstaltninger, investeringer i parkeringsanlæg, og hvad det ellers kunne være, rundtomkring. Det bliver penge, som går direkte ned i statskassen, og som skal bruges til f.eks. skattelettelser, som jo er regeringens store slagnummer.

Ministeren.

Jamen det bliver jo med stor sandsynlighed den samme kreds af partier, som stemmer det her lovforslag igennem til beskyttelse af den almindelige bilist, som også i finanslovssammenhæng disponerer over midlerne. Hvordan de penge skal bruges, er overhovedet ikke noget problem, som hr. Henning Hyllested behøver at bekymre sig om. De partier, som kradser pengene ind, bliver nok også de partier, der finder ud af, hvordan pengene skal bruges.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Jeg tror, at ministeren og regeringen kan have ret i, at mange bilister oplever det som træls og ærgerligt at skulle betale for at parkere, men en ting, man synes er mere træls og ærgerlig, når man kører rundt og lede efter en parkeringsplads, er, at der ikke er noget sted at holde. Det er jo noget af det, som bl.a. Venstres hr. Jan E. Jørgensen har kritiseret, og han har sagt, at den her aftale bestemt ikke er i bilisternes interesse, tværtimod, for det vil gøre det meget sværere at finde en parkeringsplads.

Så har han rejst noget kritik og fået noget igennem, og så hylder han her i en artikel på www.dr.dk, at de penge, der bliver kradset ind, har han fået så fået sikret skal bruges til investeringer, men i hovedstaden, og det vil sige, at i Aalborg, hvor jeg bor, og hvor vi har en rigtig god parkeringspolitik, vil det være sådan, at de penge, kommunen får konfiskeret af regeringen, skal bruges her i hovedstadsområdet. Så man skal køre rundt og lede efter en parkeringsplads, og når man så endelig finder en og betaler, så ryger de penge, kommunen har fået konfiskeret, lige til hovedstaden. Er det korrekt forstået?

Ministeren.

Der har ikke været nogen drøftelse i regeringen om, hvordan provenuet fra denne ordning skal bruges. Der har heller ikke været nogen drøftelse med Dansk Folkeparti, mig bekendt. Så det har slet ikke været aktuelt at snakke om endnu. Vi laver finanslov, når efteråret kommer, og til den tid finder man ud af, hvordan de samlede offentlige indtægter skal fordeles på udgifter.

Spørgeren.

Jeg står bare her med en artikel med en udtalelse fra hr. Jan E. Jørgensen, hvor der står:

»Derudover vil regeringen ifølge Venstres Jan E. Jørgensen forpligte sig til at bruge ”et betragteligt beløb” af de øgede indtægter til statskassen fra kommunernes parkeringsindtægter til nye infrastrukturprojekter i hovedstaden.«

Er det hr. Jan E. Jørgensen, der taler usandt til Danmarks Radio, eller vil ministeren bare ikke være ærlig om, hvordan man plyndrer jyske kommuner for penge for at bruge dem i hovedstaden?

Ministeren.

Fra år 2021 og frem er der jo betragtelige infrastrukturmidler til rådighed, og det skulle da undre mig meget, om de ikke bliver fordelt på en måde, så der også kommer mere til hovedstaden end det, der kommer ind fra det her parkeringsprovenu. Så vi står jo lige nu med en investeringsudfordring. Vi har ikke penge til nye infrastrukturinvesteringer, men fra 2021 og frem er der store beløb, og regeringens 2025-plan reserverer 20 mia. kr. mere, og jeg er helt sikker på, at en del af de penge går til hovedstaden.

Det affødte en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg behøver vist ikke selv tage ordet, det gør andre jo fint på mine vegne. Jeg siger jo intet sted, at der kun skal bruges penge på infrastrukturudfordringer i hovedstaden. Der er også udfordringer andre steder, Aalborg, Limfjordsforbindelse osv., men der skal også bruges penge i hovedstaden. Det er også det, ministeren står og siger. Jeg synes, at vi skal glæde os over, at der har været en fornuftig høringsproces. Der er kommet nogle fornuftige indlæg, og regeringen lytter og ændrer ting. Det synes jeg egentlig vidner om en regering, som ikke bare graver sig ned og siger, at det, man har sagt en gang, aldrig nogen sinde kan blive ændret. Det er en fin demokratisk proces, der har været, og det synes jeg da egentlig at vi alle sammen bare skulle glæde os over og så satse på at få nogle bedre forhold for trafikken i hovedstaden, men også andre steder, hvor trafikken er ved at sande til.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at der overalt i landet er behov for infrastrukturinvesteringer. De senere år har vi jo næsten brugt alle vores penge og endda en stor sum penge på jernbaneinvesteringer. Det skal vi fortsætte med, og vi skal også lave yderligere jernbanetiltag, men vejene har ikke fået nok. Dem har man underprioriteret, bl.a. under den tidligere regering, hvor man kun havde øje for dem, der kører i tog, og ikke dem, der kører i bil på vejene. Det er trods alt de fleste. Men man har ikke rigtig haft øje for deres udfordringer, deres trængsler. Det vil den her regering gøre noget ved. Det er vores ambition, at de midler, som kan findes til infrastrukturinvesteringer efter 2021, i høj grad skal bruges på vejene over hele landet.

Fru Karen J. Klint.

Jamen det lyder da fint, at man godt vil hjælpe bilisterne. Jeg vedkender mig som socialdemokrat, at jeg faktisk stadig væk går ind for Togfonden DK, for jeg tror, at kollektiv trafik vil mindske behovet for parkering. Nu kommer jeg fra Vejle. Der kører vi også nogle gange rundt og leder efter parkeringspladser, og nu har vi jo hørt, at hovedstaden hjælpes. Hjælpes de andre provinsbyer ikke ved den parkeringsmulighed, der er her?

Ministeren.

Der er ikke nogen politik i regeringen om, at de penge, der kommer fra parkering, lige præcis skal bruges i hovedstaden. Jeg tror, at det, hr. Jan E. Jørgensen har sagt, er, at der også skal bruges penge i hovedstaden. Men det betyder da ikke, at der ikke skal bruges penge i Aalborg eller i Sønderjylland eller på Fyn eller på Sydsjælland. Der skal da bruges penge alle steder, især fordi Socialdemokratiet har forsømt vejene så meget, som de har, og kun har tænkt på togene. Og det er jo stadig Socialdemokratiets politik. Vi har jo Socialdemokratiets ord for, at hvis man kan finde nogle penge efter 2020 til infrastrukturinvesteringer – hvis der er noget tilbage, efter at man har brugt penge på velfærd og overførselsindkomster – så skal de først og fremmest gå til at stoppe hullet i Togfonden DK, før de kan bruges på vejprojekter. Altså, det er først Togfonden DK med dens vidtløftige fase-2-projekter, før man kan begynde at kigge på vejene. Det er jo Socialdemokratiets politik.

Spørgeren.

Jeg tror godt, jeg kender Socialdemokratiets politik, og jeg vedkender mig den også. Men den indebærer jo ikke, at vi stopper de bynære parkeringspladser eller parkeringspladserne i byerne. Vi ønsker jo også renere byer.

Så mit spørgsmål gik på: Når vi samler penge ind til staten og staten godt vil bruge dem på veje eller på parkeringspladser, bruger man dem så også på parkeringspladser i provinsbyerne?

Ministeren.

Vi ved, at der efter 2020, altså fra 2021 og frem, er et råderum til infrastrukturinvesteringer igen, og hvordan det skal bruges, er ikke besluttet endnu. Det er jo et flertal i Folketinget, der afgør det, men regeringens prioritet er klar: Vejene skal have nogle flere investeringer. Det er ikke kun togene, der skal investeres i, sådan som Socialdemokratiet mener.

Tak til transport-, bygnings-, bolig- og stedfortrædende økonomi- og indenrigsminister. Er der andre, der ønsker ordet?

Det er ikke tilfældet, og forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1, af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT), og der kan stemmes nu.

Jeg afslutter afstemningen nu.

For stemte 19 (EL, ALT, SF og 1 RV (ved en fejl)), imod stemte 55 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 27 (S).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 6, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 7 uden for betænkningen af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT), og der kan stemmes.

Jeg afslutter afstemningen nu.

For stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 52 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 8 uden for betænkningen af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille) som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Hr. Magnus Heunicke gør indsigelse.

Ja, det gør jeg. Tak for det, formand, og jeg kommer med den indsigelse, at vi beder om at få forslaget tilbage til udvalget her mellem anden og tredje behandling.

Jeg synes, debatten her med ministeren med al tydelighed viser, at regeringen har måttet annullere nogle ændringsforslag og er kommet med et nyt ændringsforslag, og det kom i går. Derfor er der et behov for, at vi har tid til at gennemgå det ændringsforslag i udvalget, og det håber jeg at få opbakning til i Folketinget.

Jeg vil høre, om der er nogen, der har indvendinger imod, at forslaget går tilbage til udvalget.

Det er der. Så tager vi en afstemning om det.

Vi skal lige have en kort pause, så teknikken kan følge med.

Er teknikken klar til en afstemning? Et øjeblik.

Er ministeren heller ikke imod det? Så vil jeg gerne spørge igen:

Er der nogen, der er imod, at vi sender det tilbage til udvalget?

Det er ikke tilfældet.

Så lovforslaget går tilbage til fornyet behandling i udvalget. Tak for det. Så slap teknikken.

(Talen er under udarbejdelse)