Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 235 Bilag 3
Offentligt
1890633_0001.png
Notat om baggrunden for og forståelsen af økonomiaftalen i
Tandlægeoverenskomstens bilag 1
Økonomirammen på tandlægeoverenskomstområdet har fra 2011 til 2016 set ud som følger:
Samlet tilskud omregnet i nutidskroner (honorarregulering opdateret til 2016-forhold)
NB: I 2013 blev
rammen beskåret med
300 mio. kr.
Forbrug i året
2016 forbrug i forhold
til forbrug i
pågældende år
2011 i 1000 kr.
1.583.727
66.273
2012 i 1000 kr.
1.576.584
73.416
2013 i 1000 kr.
1.362.052
287.948
2014 i 1000 kr.
1.340.442
309.558
2015 i 1000 kr.
1.550.269
99.731
2016 i 1000
kr.*
1.650.000
0
2011 i mio kr.
Ramme i 2016 kr.
2016 forbrug i forhold
til rammen i
pågældende år
Forbrug ift. rammen
(samme år)
Under (-)/ over (+)
1.588,68
61,32
2012 i mio kr.
1.592,20
57,8
2013 i mio kr.
1.333,19
316,81
2014 i mio kr.
1.249,23
400,77
2015 i mio kr.
1.326,35
323,65
2016 i mio
kr.
1.348,40
301,6
2011 mio kr.
-4,96
2012 mio kr.
-15,62
2013 mio kr.
28,86
2014 mio kr.
91,21
2015 mio kr.
223,92
2016 mio kr.
301,6
Danske Regioner udtaler følgende i et faktaark i juni 2017:
”Udgifterne til tandlægehjælp har over perioden 2010-2012 ikke ændret sig betydeligt i faste
2016-priser. I 2013-2014 skete en ændring af tilskud til tandrensninger og kontrolydelser, og
de samlede udgifter faldt. 1. april 2015 trådte en ny overenskomst i kraft, der implementerede
2 nationale kliniske retningslinjer på området, og udgifterne er samlet set på niveau med
2012”.
Økonomirammen på Tandlægeoverenskomstområdet blev i løbet af 2013 beskåret med 300
mio. kr., hvoraf 180 mio. kr. gik fra patienternes tilskud til tandrensning og 120 mio. kr. gik
fra patienternes tilskud til kontrolundersøgelser.
Provenuet fra besparelserne gik til andre formål, fx til istandsættelse af fængsler.
Ovenstående blev gennemført på trods af, at Sundhedsstyrelsen få år forinden havde forudset,
at der ville komme til at mangle et beløb af samme størrelse til behandling af et stigende antal
patienter med parodontitis – herunder et stigende antal ældre patienter.
Medio 2013 blev der dog genindført adgang for patienterne til at få udført tandrensning og
kontrolundersøgelser med tilskud efter retningslinjer, som i vid udstrækning svarende til
betingelserne herfor før 1. januar 2013. Dette indebar dog ikke, at der af den grund blev tilført
den økonomiske ramme på tandlægeoverenskomstområdet yderligere midler.
Budgetloven trådte i kraft i sommeren 2012, og kom dermed til at spille en væsentlig rolle for
de ydelsesoverenskomster, som Regionernes Lønnings- og Takstnævnt (RLTN) i tiden herefter
kunne indgå.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
 L 235 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 19/4-18 fra Tandlægeforeningen
Tandlægeoverenskomsten skulle have været fornyet i 2012, men da man afventede nationale
kliniske retningslinjer for intervaller mellem flere diagnostiske undersøgelser samt for
behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater, blev forhandlingerne
mellem Tandlægeforeningen og RLTN udskudt.
Da Tandlægeforeningen fik Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer i høring,
fremhævede Tandlægeforeningen meget klart i foreningens høringssvar, at man fandt det
positivt, at der på et veldokumenteret grundlag nu skulle indføres en landsdækkende,
klassificeret retningslinje på et for tandplejen så væsentligt område.
Men Tandlægeforeningen gjorde også meget tydeligt opmærksom på, at det var vigtigt for
forhandlingerne om en ny Tandlægeoverenskomst, at Sundhedsstyrelsen skulle give et estimat
på et fagligt evident grundlag for, hvordan man forventede, at fordelingen ville blive af
patienterne i hhv. grøn, gul og rød risikogruppe. Tandlægeforeningen påpegede, at afhængigt
af hvordan patienterne ville blive fordelt, havde foreningen beregnet, at man kunne risikere, at
der skulle tilføres mellem 300 og 800 mio. kr. i yderligere offentligt tilskud alene til den
almene voksentandpleje, hvis patienternes egenbetaling skulle fastholdes uændret.
Tandlægeforeningen fremhævede tillige, at de nationale kliniske retningslinjer samlet set ville
medføre en forøgelse af tandplejens tidsforbrug til bl.a. undersøgelse af patienterne og til
registreringer, ligesom Tandlægeforeningen påpegede, at det var vigtigt, at der i en
kommende økonomiaftale med RLTN skulle skabes et tilskudsmæssigt råderum til brug for den
situation, hvor det evt. måtte konstateres, at et forud for implementeringen anlagt skøn ikke
måtte svare til realiteterne. Og dette råderum anbefalede Tandlægeforeningen skulle
fastholdes, indtil man kunne konstatere et stabilt leje igennem en længere periode, hvad angår
fordelingen af patienter i de 3 risikogrupper.
Det lykkedes imidlertid ikke forud for forhandlingerne om en fornyelse af
Tandlægeoverenskomsten inkl. implementering af nationale kliniske retningslinjer at få
Sundhedsstyrelsens estimat, hvilket nu kan undre, idet Sundhedsstyrelsen i den seneste
evaluering af evaluering af de nationale kliniske retningslinjer fra november 2017 anfører, at:
fordelingen af patienter i forhold til sygdomskategori vurderes at være ”rimelig”,
overordnet er fordelingen ensartet i de 5 regioner, hvilket underbygger en ”ensartet
fortolkning”,
om ydelsesforbruget skriver Sundhedsstyrelsen, at dette er på niveau med den
”skønnede forekomst”.
Under forhandlingerne om en ny Tandlægeoverenskomst var det vigtigt for RLTN at opnå
budgetsikkerhed. For Tandlægeforeningen var det vigtigt, at man kunne indgå en
økonomiaftale, hvor man ikke risikerede, at det i vid udstrækning ville blive de tandlæger, som
har tiltrådt Tandlægeoverenskomsten, som ville ende med at skulle finansiere de nationale
kliniske retningslinjer.
Den økonomiaftale, som blev indgået, kom i stand, idet Tandlægeforeningen foreslog, at hhv.
regionerne og tandlægerne kunne deles om et budgetansvar på op til 150 mio. over den
umiddelbart aftalte ramme. Måtte implementeringen af de nationale kliniske retningslinjer
fordre yderligere økonomi, skulle budgetansvaret herfor bæres af regionerne alene.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
 L 235 - 2017-18 - Bilag 3: Henvendelse af 19/4-18 fra Tandlægeforeningen
For begge parter var denne løsning et udtryk for en fornuftig balance. For regionerne indebar
løsningen, at der blev taget afsæt i den eksisterende økonomiramme, dvs. den ramme, som
var blevet reduceret i 2013, jf. ovenfor. For tandlægerne betød aftalen, at hvis det måtte vise
sig, at rammen ikke var tilstrækkelig til at kunne understøtte det efter de nationale kliniske
retningslinjer påkrævede faglige niveau, kunne man i det mindste opstille et økonomisk
risikobillede i forhold til, hvor galt det kunne gå. Og samtidig understøttede aftalen også et for
begge parter helt naturligt ønske om at kunne dokumentere størrelsen af den faktisk
nødvendige ramme, når overenskomsten igen skulle forhandles.
Det var således for Tandlægeforeningen helt forventeligt, når regionerne forud for
forhandlingerne med regeringen om deres økonomiaftale for 2018 udtrykkeligt rejste krav om
at tilføre rammen på tandlægeoverenskomstområdet den nødvendige økonomi.
Det bemærkes, at med den gældende økonomiaftale betaler hver enkelt klinikejer i
gennemsnit kr. 36.000 årligt af regionernes patienttilskud. Med det lovudkast, som Sundheds-
og Ældreministeriet har sendt i høring hos Tandlægeforeningen, vil de tandlæger, som måtte
tilslutte sig et nyt system, komme til at betale mindst kr. 150.000 årligt af disse tilskud.
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark