Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 235:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 02.05.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, formand.

Det er ikke så hyppigt, at vi her i Folketingssalen har lovforslag, som bliver hastebehandlet, men det gør sig faktisk gældende med det her lovforslag. På samme måde må jeg også sige, at det ikke er så hyppigt, at vi, når vi går på arbejde, bliver mødt af en demonstration, som består af tandlægefagligt personale. Det har også været tilfældet i dag.

For Socialdemokratiet betyder tandsundhed rigtig, rigtig meget. Det betyder meget for det enkelte menneske, at ens tænder har høj funktion. Det betyder rigtig meget for folks selvværd, at tænderne er i en god stand. Derfor vægter vi også i meget høj grad forebyggelse og sundhedsfremme generelt og i særdeleshed også i forhold til det, vi debatterer i dag på tandområdet. Vi er jo i Danmark generelt nået til et meget højt niveau i forhold til tandsundhed, men det skal også slås fast, at der også er meget stor social ulighed, hvad angår tandsundheden i Danmark. Det bliver vi naturligvis nødt til at fokusere på i fremtiden.

Årsagen til, at vi står her og skal behandle det her lovforslag, er, at Danske Regioner og tandlægerne jo desværre ikke kunne blive enige om en ny aftale. Det havde vi meget gerne set fra Socialdemokratisk side. Det betyder jo så, at vi i ordførerkredsen og sammen med sundhedsministeren måtte drøfte, hvad vi så gør nu, når aftalen falder bort fra 1. juni. Ja, det var dejligt, at alle partier kunne blive enige om, at vi bliver nødt til at lave den her hastelovgivning for at sikre borgernes tilskud til tandbehandling, som de har været vant til at have, altså at bibeholde det i samme omfang som hidtil.

En anden ting, der også har været vigtig for os, har selvfølgelig været at sikre, at økonomien omkring det offentlige tandtilskud blev holdt fast i den ramme, der er lagt. Og det tredje og sidste, vi blev enige om, er, at vi skal lave en gentænkning af hele voksentandplejen i Danmark. Det ser vi fra socialdemokratisk side frem til med rigtig stor interesse, og vi vil lægge meget, meget energi i det, for vi mener, at der i voksentandplejen er udfordringer, som den nye ramme skal tage højde for. Det er vigtigt, og det skal gerne kendetegne vores land også fremover, at tandsundheden er høj, at indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme bliver prioriteret højt.

Det er vigtigt at sige for mig, at den lovgivning, vi behandler her i dag, jo er en lovgivning, der skal sætte en midlertidig ramme. Vi ønsker fra socialdemokratisk side, at vi hurtigt må nå frem til at få et aftalegrundlag igen omkring det offentlige tilskud til voksentandplejen i Danmark.

Det er, hvad jeg ønsker at sige. Det er dejligt, at partierne står sammen om det her, og vi støtter fra socialdemokratisk side hermed lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi forsætter ordførerrækken og siger værsgo til fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Tak. Den her lov er en konsekvens af sammenbruddet i forhandlingerne på tandlægeområdet mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner. Det er ikke holdbart, at man ikke kan opnå forlig, og normalt ville Dansk Folkeparti ikke blande sig i overenskomster. Men vi så også her en mulighed for, at vi kunne få gentænkt den voksentandpleje, da vi nu i mange år har diskuteret de forskelle, der er i omkostninger for den enkelte. Og vi er nødt til at få lavet en fremadrettet plan, som kan sikre, at vi retter op på ulighederne. Derfor er vi også rigtig glade for, at alle partier er med til at igangsætte et arbejde, der skal gentænke voksentandplejen.

Jeg var i en debat i morges med en tandlæge. Vi har haft godt besøg af tandlægerne – de har i hvert fald været her ude på pladsen og demonstreret her i formiddag, rigtig mange af dem. Men en af dem var jeg så i debat med her i morges, som mente, at vi bare skulle tilføre de 300 mio. kr., som S, R, SF og EL fjernede, da vi havde en anden regering. Da fjernede man nemlig de 300 mio kr., som det koster mere, og som man fra tandlægernes side blot ønskede at få tilbage. Men ville udfordringerne være løst, hvis vi gav de 300 mio. kr. mere? Det mener jeg ikke.

Før man fjernede de 300 mio. kr., var der også stor ulighed i sundhed på tandplejeområdet. Der var også pensionister, der ikke havde råd, eller kroniske patienter, som ikke fik ordentlig hjælp, eller kræftsyge, der ikke kunne bevise, at deres tænder havde taget skade af den stråling, som de havde fået. Der var også unge, som ikke mødte op, efter de var kommet ud af skoletandplejen. Så hvis man spørger, om vi ville synes, at det var en god investering at bruge nogle af pengene, som vi har kæmpet for, til en finanslov, så er svaret nej. Men vi ville gerne have, at vi får vendt og op ned på hele tandplejeområdet og får set på nogle af de forskelle, der er, og får lavet en fremadrettet tandlægereform.

Det skulle gerne være en, som vi alle sammen kan se os selv i. Vi ønsker i hvert fald, at man fra ministeriets side tager tandlægeforeningerne og tandplejeforeningerne og andre organisationer, der er med i det, med ind over det. For vi hører jævnligt om borgere, som vender i døren, når de får at vide, hvad det vil koste at få ordnet deres tænder. Og vi ved også, at der er en stor ulighed i sundhed, og den er kun blevet større.

Det har længe været et ønske at få kigget på hele området og at finde de incitamenter, der skal sikre en bedre forebyggelse – en god forebyggelse, så vi kan fortsætte den gode tandsundhed, som vi giver børnene i børnetandplejen. For vi bliver rost for den tandsundhed, vi har i folkeskolen, men vi ved så også, at den glipper, så snart man skal finde en tandlæge. Der er sat initiativer i gang, og vi skal selvfølgelig have kigget på, hvor meget det har hjulpet. Men der findes også andre muligheder, som vi skal have kigget på. Vi skal også sikre, at kronisk syge får den optimale behandling, da undersøgelser viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem infektioner i mundhulen og infektioner i resten af kroppen.

Vi ved, at infektioner i mundhulen kan forværre kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og at medicinske bivirkninger som mundtørhed øger risikoen for både karies og paradontitis. Vi skal sikre, at ældre får den rette forebyggelse, da vi ved, at usunde tænder netop giver den her øgede forekomst af blodpropper. Det var jo også en af grundene til, at vi i satspuljen – var det sidste år – fik sat 40 mio. kr. af. Eller også var det forrige år, det ved jeg ikke. Men vi gjorde det i hvert fald, for det er noget, der har bekymret os.

Men noget af det, som Dansk Folkeparti også ønsker at se på, er ejerskabet. I øjeblikket ser vi, at kæder opkøber tandlægeklinikker, og der må jo være penge i det, siden man opkøber tandlægeklinikker, som man faktisk offentligt går ud og siger man ønsker at sælge til kapitalfonde. Det bekymrer Dansk Folkeparti, og det er noget, vi vil tage med i de forhandlinger, der skal være.

Nu håber vi selvfølgelig, vi får en plan, så vi sikrer kontinuerlige møder med ministeren og andre interessenter, så vi kan sikre, at det her ikke bare er noget, der bliver ved. Det her er noget, der skal findes en løsning på, og det skal være en god løsning, og det skal i hvert fald være inden for det år, som vi har sat af til det, i forhold til hvornår vi kan se en løsning. Så vi støtter lovforslaget her og nu, men som sagt bliver den kun midlertidig.

Tak til ordføreren. Der var heller ingen korte bemærkninger, så næste ordfører er fru Jane Heitmann fra Venstre.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg står her på talerstolen i dag med sådan en lidt blandet smag i munden, for jeg er så ærgerlig over, at Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn ikke har formået at indgå en aftale om rammerne for voksentandplejen. Fra Venstres side havde vi allerhelst set, at parterne var blevet enige. Men sådan skulle det ikke være, så nu har regionerne opsagt overenskomsten på baggrund af et sammenbrud i forhandlingerne. Og det er jeg oprigtigt ked af at flere grunde – dels fordi det altid er at foretrække, at parterne taler sig til rette, dels fordi opsigelsen stiller danske patienter i en umådelig trist situation. Og netop det faktum, at overenskomsten er opsagt, er jo baggrunden for, at vi i dag førstebehandler et lovforslag, som dels skal sikre, at danske patienter fortsat har ret til tilskud til tandbehandling, dels skal sikre, at den aftalte økonomiramme overholdes.

De seneste år har økonomirammen været overskredet med mere end 20 pct. svarende til knap 300 mio. kr., og det er penge, som går fra andre områder af vores sundhedsvæsen, psykiatrien f.eks. På baggrund af regionernes beslutning om at opsige overenskomsten har regeringen sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale om, at vi sammen skal se på hele voksentandplejeområdet. Og det betyder, at vi nu skal kortlægge voksentandplejeområdet, og vi skal forsøge at finde modeller, så vi får en endnu bedre tandpleje end den, vi har i dag.

Danskernes tandsundhed er en vigtig prioritet for os i Venstre. Det gælder både børns og unges og voksnes tænder. Vi har set en markant forbedring af tandsundheden de seneste 25 år, særlig blandt børn og unge. Det er særdeles positivt, og sådan en markant forbedring af tandsundheden bør også afspejles i økonomirammen.

Jeg har arbejdet i tandbranchen i mange år og mødt mange ulykkelige patienter – patienter, som bl.a. er faldet ud af indkaldesystemerne og i en årrække ikke har været til tandlæge og nu står ikke bare med tandpine, men også med lommesmerter og et stort behandlingsbehov. For det er dyrt at gå til tandlæge. Jeg har også mødt mange patienter, som gerne ville gå regelmæssigt til tandlæge, men som af sociale og økonomiske årsager ikke magter det. Og det er både synd og tragisk, for dårlig tandsundhed kan gå hårdt ud over den generelle helbredstilstand – fejlernæring, fordi man ikke kan tygge maden, og øget risiko for f.eks. blodpropper kan være en trist følgesvend til ringe tandsundhed.

Derfor er jeg tilfreds med, når nu overenskomstforhandlingerne endte, som de gjorde, at vi med en bred politisk aftale er enige om at tage livtag med flere af de svære og tunge problemstillinger. Vi skal se på, hvordan vi kan løfte forebyggelsesniveauet, sikre bedre overgange i tandplejen, sikre, at mennesker, der lever på kanten af vores samfund socialt, får bedre muligheder for bedre tandsundhed, og sidst, men ikke mindst, skal vi også se på priser og prisstruktur. Det er ikke nogen let opgave, der venter os.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at for os i Venstre er det og har det været en overordentlig vigtig prioritet at sikre danske patienter ret til tilskud til behandling, så det ikke med et trylleslag efter den 1. juni bliver dyrere at gå til tandlæge. Vi er klar over, at tandlægerne har mulighed for at fravælge muligheden for, at hans eller hendes patienter fremover kan få tilskud til tandbehandling, men igen vil jeg sige, at det har været en vigtig prioritet for os i Venstre, at danske patienter forbliver velinformerede, såfremt deres tandlæge behandler uden tilskud. Derfor bakker vi op om, at det er tandlægens ansvar at informere patienten om de vilkår, som behandlingen foretages under, for så vidt angår tilskud eller fravær af tilskud til tilskudsberettigede ydelser. Ingen patienter skal overraskes over markante prisstigninger for f.eks. tandrensning eller undersøgelse. Sidst, men ikke mindst, håber vi i Venstre, at både tandlæger og tandplejere og andre aktører på området vil være aktive og konstruktive medspillere, når vi nu tager hul på forhandlingerne om fremtidens rammer og indsatser på tandplejeområdet.

Jeg har noteret mig tandlægernes utilfredshed med økonomirammen, og jeg kan godt afsløre, at mit kontor vender ud mod pladsen, hvor tandlægerne har demonstreret i formiddag, og jeg har også set annoncerne i dagens avis. Tandlægerne er naturligvis i deres gode ret til at markere deres utilfredshed, men jeg håber, at ingen får talt sig hen i et hjørne, hvorfra det kan være svært at komme ud igen, og jeg håber således også, at alle vil bidrage aktivt og konstruktivt til den dialog, som vi skal have med hinanden.

Venstre støtter lovforslaget som fremlagt.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Den 28. februar opsagde regionernes Takst- og Lønningsnævn den gældende tandlægeoverenskomst. Tandlægeoverenskomsten er den aftale, som gælder mellem regionerne og de privatpraktiserende tandlæger. Den regulerer f.eks. det tilskud til tandbehandling, som det offentlige yder; det særlige tandklagesystem, som er sit eget klagesystem; erstatningsregler; regler vedrørende virksomhedsformer og ejerskab – blot for at nævne nogle af tingene.

Regeringen har hastefremsat et lovforslag. Det er jo altid et problem, når vi hastebehandler lovforslag. Det betyder meget kort tid til høring, og det betyder også meget kort tid for Folketinget til at behandle forslaget. Men hastværket skyldes, at uden et lovforslag ville det ikke være muligt at udbetale tilskud til tandbehandling efter den 1. juni, hvor opsigelsen af tandlægeoverenskomsten gælder fra. Så hvis vi ikke vedtager et lovforslag, vil det altså fra den 1. juni blive markant dyrere at gå til tandlæge.

Lovforslaget viderefører på langt de fleste områder de regler, der allerede er kendt fra tandlægeoverenskomsten i dag. Det gælder f.eks. i forhold til de krav og obligatoriske opgaver, som gælder for de praktiserende tandlæger, og i forhold til de regler, der gælder for ejerformer og virksomhedsformer. Lovforslaget viderefører også det faglige klagesystem, som vi kender i dag, dog under forudsætning af at det lykkes at indgå en aftale om det. Hvis det ikke gør det, sikrer lovforslaget, at der er en anden klagemulighed, nemlig den, som vi kender fra resten af sundhedsområdet.

På et punkt adskiller lovforslaget sig fra de gældende regler, og det handler om den økonomiske ramme. Vi ved, at den økonomiske ramme desværre er blevet overskredet de seneste år, og lovforslaget her giver sundhedsministeren en bemyndigelse til at sikre, at rammen bliver holdt. Det er samtidig helt centralt og en forudsætning for det forslag, der ligger her, at patienternes egenbetaling ikke samtidig stiger. Det har ministeren også bekræftet i det svar på spørgsmål nr. 2, som vi har modtaget i udvalget i dag, hvor ministeren skriver, at det indgår som en præmis for lovforslag nr. L 235, at patienternes egenbetaling opgjort i kroner og øre fastholdes på samme niveau som i dag. Det er meget vigtigt for Enhedslisten, for der er ingen tvivl om, at det i dag er alt for dyrt at gå til tandlæge.

Flere af mine kollegaer har også allerede fortalt om den meget store ulighed, vi har, når det gælder tandsundhed. Det er også en af grundene til, at vi synes, det er rigtig vigtigt, at der nu igangsættes et arbejde for at se på, hvordan tandplejen på voksenområdet skal indrettes i fremtiden. Vi har et ønske om, at vi har en tandpleje, som lægger stor vægt på det forebyggende, som lægger stor vægt på at fremme tandsundhed, og som også er langt bedre til at håndtere den ulighed, som vi ser i dag, altså kan være med til at mindske den ulighed. Derfor ser vi også frem til de kommende debatter, vi kommer til at få. Jeg glæder mig også over, at der er mange af de parter, der har afgivet et høringssvar, som har tilkendegivet, at de meget gerne vil bidrage til det arbejde. Vi har brug for, at de mennesker, der til daglig arbejder med området, bidrager med den viden, de har.

Men her og nu drejer det sig altså om det lovforslag, som ligger her, og som sikrer, at der fortsat kan udbetales et tilskud til voksentandplejen efter den 1. juni, og som også sikrer en økonomisk styring af området. Det lovforslag kan Enhedslisten bakke op om.

Tak for det. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er en rigtig kedelig situation, vi står i. Det er ikke særlig liberalt, at Folketinget skal ophæve en aftale til lov. Det havde været langt at foretrække, at regioner og tandlæger var blevet enige i forhandlingerne. Jeg vil også gerne medgive, at der er flere forhold i aftalen, som jeg ikke finder særlig liberale. Jeg er derfor glad for, at vi nu får mulighed for at se på en model for tandlægeområdet. Jeg vil meget gerne tale med tandlæger, tandplejere og andre aktører på området og håber, at mange vil byde ind med input.

I mellemtiden er vi selvfølgelig nødt til at have et loft på økonomien. Tandlægerne har siden 2014 overskredet den aftalte ramme med 300 mio. kr. Tandlægerne siger, at de blot følger de nationale retningslinjer. Det er Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke enig i, og jeg ved ikke, hvem der har ret. Men indtil vi finder en ny model, er vi nødt til at have styr på økonomien, og den aftale, som tandlægernes formand har skrevet under på, og som tandlægerne har godkendt, må gælde, indtil vi finder en ny model. Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak for det. Den næste taler bliver så fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Som vi har hørt fra de tidligere ordførere, handler det her lovforslag om, at man i forhandlingerne mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen ikke har kunnet nå frem til en aftale om en ny overenskomst. Derfor står vi her i dag: for at sikre, at borgerne kan gå til tandlæge, ligesom de og vi hele tiden har gjort, og at vi som borgere er berettiget til tilskud til den tandlægehjælp, som vi hele tiden har været det.

En af grundene er en overskridelse af den aftalte ramme på 300 mio. kr., som har været, hvad skal man sige, udgangspunkt for en konflikt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Flere har også været inde på det, og jeg skal heller ikke kunne sige, hvor problemet ligger i den forhandling. Men jeg vil i hvert fald sige, at vi står her i dag, fordi vi er nødt til at sikre, at der kan gives tilskud til tandlægehjælp.

Når nu vi taler om tandlægeområdet, og det gør vi jo også, fordi vi skal i gang med en forhandling om en tandlægereform, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige, hvordan vi har det i Alternativet. Vi har i vores sundhedsvision en vision om en forebyggende grundpakke til alle. Gennem de seneste år har der været fokus på den store sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed. Den fysiske sundhed omhandler bl.a. kroppens helbred, funktionalitet og fraværet af sygdomme, hvori tændernes sundhed også indgår. Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke kun kosmetisk og social betydning, det er også forbundet med en risiko for alvorlige lidelser som kræft og hjertesygdomme og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden.

I 2015 blev verdenskonferencen inden for mund- og tandsygdomme afholdt i Japan, og WHO udformede nogle klare anbefalinger til, hvordan de forskellige landes sundhedsmyndigheder kunne få større fokus på vigtigheden af og måder til at forebygge og behandle mund- og tandsygdomme. I Alternativet ønsker vi derfor og har en vision om, at alle borgere skal have en gratis forebyggende tandlægegrundpakke, som f.eks. kan bestå af undersøgelser, røntgen, tandrensning og fyldninger, og vi ser frem til at være en del af forhandlingerne om, hvordan vores tandlægesystem fremover skal være. Men i første omgang er vi nødt til at sikre, at alle borgere kan komme til tandlæge og få tilskud til det, og derfor siger vi ja til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Som de øvrige ordførere allerede har sagt, er hensigten med den her lov først og fremmest at sikre, at patienterne stadig får offentlige tilskud til de tandbehandlinger, de hidtil har fået tilskud til, samtidig med at den økonomiske ramme overholdes. Den ramme, som Danske Regioner og Tandlægeforeningen gensidig har indgået, har gennem flere år haft en stor årlig budgetoverskridelse, og når rammen overskrides, må regionerne ud og finde pengene på andre sundhedsområder. Det er selvfølgelig ikke holdbart, og da Tandlægeforeningen og Danske Regioner ikke kunne nå til enighed om en ny ramme, opsagde Danske Regioner aftalen.

Som Folketing har vi naturligvis et ansvar for, at patienterne stadig får tilskud til det, de er berettiget til, og derfor laver vi den her midlertidige lov. Den er midlertidig forstået på den måde, at vi har aftalt med hinanden, at vi samtidig igangsætter et arbejde, der skal undersøge modeller for voksentandplejen, som kan understøtte og udbygge den gode og tværfaglige forebyggelsesindsats, understøtte bedre overgang mellem børne- og ungetandplejen og voksentandplejen, understøtte social lighed i tandsundhed og understøtte lavere og mere rimelige priser i tandplejen.

Det arbejde ser vi rigtig meget frem til i Radikale Venstre. For os er det afgørende, at Danmark fortsat kan have verdens bedste og sundeste tænder.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken. Fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det, formand. I SF er vi superærgerlige over, at det ikke lykkedes for tandlægerne og regionerne at indgå en aftale. Tandsundhed er et vigtigt indsatsområde, og borgerne skal kunne være sikre på, at de kan få den hjælp, som de har brug for. Derfor stemmer SF også for den her særlov.

Jeg vil også gerne understrege, at det er en nødløsning. Det tror jeg i øvrigt også alle mine kolleger er enige om, og jeg håber, at sundhedsministeren straks herefter indkalder relevante parter og partierne til egentlige forhandlinger om, hvordan vi i fremtiden kan sikre den danske tandsundhed. For når nu situationen er, som den er, tænker jeg også, at det er vigtigt at se på mulighederne, for jeg tror egentlig også, at de fleste er enige om, at der stadig er noget at komme efter, ikke mindst strukturelt, hvor organiseringen af tandplejen igennem tiderne har udviklet sig på godt og på ondt.

De mange tiltag har resulteret i lidt af et kludetæppe af løsninger. Måske var det på tide, at vi fik skiftet betrækket. For selv om vi for første gang nogen sinde har en hel generation med egne tænder hele livet, så er det jo ikke uden omkostninger, for jo længere vi har vores egne tænder, desto større chancer er der altså også for sygdomme i munden som f.eks. paradentose, som desværre kan resultere i andre sygdomme. Det er også en udfordring, at det er svært at få de helt unge til at gå til tandlæge, når de selv skal betale for ydelsen. Det er dyrt, hvis man er en fattig studerende. På samme måde ved vi, at vi netop i forhold til tandsundhed desværre oplever den største ulighed i sundhed. Jeg tror virkelig på, at både tandlægerne og tandplejerne også har ambitioner om endnu bedre tandpleje og tandsundhed, ligesom vi har det her.

Så for SF's vedkommende vil jeg blot garantere, at vi vil bide os rigtig godt fast i bordkanten. Vi ser frem til en videre drøftelse af, hvordan vi så kan organisere tandplejen i fremtiden. Jeg glæder mig til samarbejdet, for det her er et vigtigt indsatsområde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her er en opfølgning på den politiske aftale mellem alle Folketingets partier om nye rammer for voksentandplejen. Det sker på baggrund af, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn har opsagt tandlægeoverenskomsten i februar måned. Da der er en opsigelsesfrist på 3 måneder, betyder det, at vi inden den 1. juni i år skal have lavet en ny aftale på området, når overenskomsten bliver opsagt.

I lovforslaget her foreslås det, at der indføres en ordning, hvor praktiserende tandlæger, der ønsker at levere tandlægehjælp til borgerne med tilskud fra regionerne, meddeler dette valg til regionen, hvorefter tandlægehjælp hos de omfattede privatpraktiserende tandlæger ydes på en række nærmere fastsatte vilkår og betingelser svarende til de vilkår og betingelser, der hidtil har været reguleret ved tandlægeoverenskomsten. Samtidig sikrer lovforslaget, at den gældende økonomiske ramme for voksentandplejen overholdes, og at de rammeoverskridelser, der har været igennem flere år, ophører, samt at vi igangsætter et arbejde med at gentænke voksentandplejen i Danmark.

For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at vi sikrer, at borgerne kan gå til tandlægen, som man hele tiden har gjort det, og at man som borger er berettiget til tilskud til tandlægehjælp, som man hele tiden har været det, og vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak for det. Det var slut på ordførerrækken, så jeg giver ordet til sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne, og også tak for samarbejdet om at håndtere den situation, som vi jo har stået med, siden overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner blev opsagt i slutningen af februar måned, og i den forbindelse vil jeg rigtig gerne takke Folketingets partier og jer som sundhedsordførere for velvilligheden til at hastebehandle det lovforslag, vi står med nu, for det er jo forudsætningen for, at patienterne også kan få tilskud til tandpleje efter den 1. juni i år.

Tandlægeoverenskomsten er jo som sagt opsagt af Regionernes Lønnings- og Takstnævn med virkning fra den 1. juni. Jeg så selvfølgelig helst, at vi kunne have fundet en anden løsning, at der havde ligget en aftale, at vi ikke havde haft behov for som sundhedspolitikere at lave en aftale og også skulle håndtere det med det hastelovforslag, som vi behandler i dag. Men vi må jo også sige, at alternativet, hvis økonomien blev ved med at skride med ca. 300 mio. kr. om året, også var uholdbart. Det er 300 mio. kr., som de seneste år er blevet taget fra andre patienter, andre områder i sundhedsvæsenet, fordi overenskomsten på tandlægeområdet ikke er blevet overholdt.

En opsigelse er et drastisk skridt, men regionerne har i over et halvt år forsøgt at lande en aftale med Tandlægeforeningen og også en aftale, hvor den økonomiske ramme fremover vil blive overholdt. Det har desværre ikke været muligt, og det er jo så det, vi i Folketinget har været nødt til at tage konsekvensen af med det hastelovforslag, som vi behandler i dag. Men det her lovforslag er jo så samtidig første led i en udmøntning af den politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen, som alle Folketingets partier indgik den 28. februar, og tak for det. Den brede enighed om at gentænke området skal jo også ses i lyset af, at vi faktisk i dag har en del udfordringer i voksentandplejen.

Danskerne har heldigvis en bedre og bedre tandsundhed, når de forlader børne- og ungetandplejen, men så kan man jo samtidig stille spørgsmålet om, hvorfor aktiviteten i voksentandplejen så er konstant og endda vokset. Derudover kan vi desværre se, at vi måske taber nogle, og den gode forebyggelse, vi opnår i børne- og ungetandplejen, bliver sat over styr, fordi vi måske mister grebet om borgeren, når han eller hun går ind i voksenlivet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også peget på, at organiseringen af praksistandplejen i dag kan være skadelig for konkurrencen og føre til høje priser for danskerne.

Endelig har vi jo også borgere i Danmark, herunder især borgere på kanten af samfundet, som simpelt hen bare ikke får den nødvendige tandpleje i dag. Det er noget, vi er nødt til at have større fokus på.

Med den politiske aftale er der derfor enighed om, at vi i den kommende tid skal se på forslag til nye modeller for voksentandplejen, som konkret kan håndtere bl.a. disse udfordringer. Vi skal bl.a. have et overblik over de mange forskellige tandplejeordninger, vi har i Danmark, og vi skal også se på erfaringerne fra andre lande, hvor der jo nogle steder er helt andre tilgange til tandpleje, end der er i Danmark – på godt og på ondt, kan man sige – men det er vigtigt, at vi også får erfaringer udefra. Det kan vi ikke på nogen måde nå inden 1. juni i år, og lovforslaget, vi behandler i dag, skal derfor være med til at sikre patienternes ret til tandpleje, indtil vi kan lave en bred politisk aftale, fremlægge et nyt forslag til en ny model for voksentandplejen i starten af 2019.

Udgangspunktet for lovforslaget er derfor ikke at lave om på overenskomstens bestemmelser. Vi viderefører med lovforslaget så vidt muligt de rammer og vilkår i tandlægeoverenskomsten, som gælder i dag, og først og fremmest skal lovforslaget sikre, at patienternes egenbetaling i kroner og øre ikke stiger sammenlignet med i dag. Det er et centralt og gennemgående princip i lovforslaget.

Med lovforslaget sikrer vi også, at borgerne ligesom i dag frit kan vælge tandlæge blandt de tandlæger, der indgår i ordningen, og hvor regionerne giver tilskud til tandlægehjælp. Alle tandlæger, der i dag har tiltrådt overenskomsten kan fra lovens ikrafttræden den 1. juni 2018 fortsætte med at behandle patienter med tilskud fra regionerne. Det havde ikke været tilfældet, hvis vi ikke havde forholdt os til opsigelsen af overenskomsten og behandlet det her hastelovforslag, som vi behandler i dag.

Vi sikrer også mulighed for, at patienterne fortsat kan klage over behandlingen, og vi ændrer ikke ved adgangen til at søge erstatning, hvis man får skader ved behandling hos en tandlæge. Til gengæld skærper vi med lovforslaget de økonomiske styringsinstrumenter, dels ved at sænke den del af tandlægernes honorarer, som udgøres af det offentlige tilskud, dels ved at indføre en tilbagebetalingsmekanisme, som modsat i dag dækker 100 pct. af en rammeoverskridelse. Hermed kan vi også sikre, at udgifterne i voksentandplejen fremover kan holdes inden for den aftalte ramme på ca. 1,4 mia. kr. årligt og på den måde ikke spise sig ind på andre sundhedsområder, som det har været tilfældet de seneste år.

Tak til ministeren. Der er fortsat ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.