Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234 Bilag 3
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel
(tilladelsesordning for varebiler)
§1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af
26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1, stk. 1 og 2,
affattes således:
Ȥ
1.
Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, skal
have tilladelse hertil. Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre nationale transporter. Tilladelse udstedes med gyldighed
i indtil 10 år.
Stk. 2.
Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som
fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er
national og udstedes med gyldighed i indtil 10 år.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2.
I
§ 1, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
3.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver § 1, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »skal« »for så vidt angår kørsel i et
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg,«.
4.
§ 3, stk. 1-3,
affattes således:
Ȥ
3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed,
der,
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, og
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse
med god skik inden for branchen.
Stk. 2.
For udstedelse af tilladelse til en her i landet hjemmehørende virksomhed, der har tilladelser i
henhold til § 1, stk. 1, skal virksomheden udover kravene i stk. 1 opfylde de krav, der følger af artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om
1
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
Stk. 3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en her i landet hjemhørende virksomhed, der,
udover at leve op til kravene i stk. 1, har økonomisk grundlag for at drive virksomheden
forretningsmæssigt forsvarligt.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
5.
I
§ 3, stk. 2,
der bliver § 3, stk. 4, ændres »stk. 1« til »stk. 1- 3«.
6.
I
§ 3, stk. 3,
der bliver § 3, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til »stk. 1-4«.
7.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller. 2, skal have en godkendt
transportleder, der,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 2.
En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, skal udover kravene i
stk. 1 opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1072/2009.
Stk. 3.
En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, skal, udover kravene i
stk. 1,
1) faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbejde,
2) være bosiddende i et EU- eller EØS-land og
3) have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Stk. 4.
Drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet
virksomhed, skal transportlederen være virksomhedsejeren.«.
8.
§ 5
affattes således:
Ȥ
5.
Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport-, bygnings- og
boligministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være
opfyldt og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for ansøgninger i
forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.«.
9.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »denne lov« til »§ 1, stk. 1«.
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
10.
I
§ 6
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk.
5.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en
transportleder i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.«.
11.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 1, stk. 1« »eller 2« og efter »chauffører.« indsættes »Godskørsel for
fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, må endvidere udføres af en
chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.«.
12.
I
§ 6 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk.
3.
Det kan i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2, godkendes,
at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i
varebiler, der er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
13.
To steder i
§ 6 a, stk. 4,
der bliver § 6 a, stk. 5, ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
14.
I
§ 6 a, stk. 5,
der bliver § 6 a, stk. 6, indsættes efter »stk. 2« »og 3« og efter »§ 1, stk. 1« indsættes »eller
2«.
15.
I
§ 6 a, stk. 6,
der bliver § 6 a, stk. 7, indsættes efter »stk. 2« »og 3« og »stk. 4« ændres til »stk. 5«.
16.
I
§ 8, stk. 4,
ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«.
17.
§ 10
affattes således:
Ȥ
10.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse, fornyelse
og ændring af tilladelser efter § 1, herunder regler om gebyr til dækning af omkostninger forbundet med
tilsyn.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse af
kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse af uddannelsessteder samt regler for udlevering af
afmærkningsskilt og regler for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11. «.
18.
§ 11, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
11.
Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, samt varebiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal, såfremt det anvendes til firmakørsel, anmeldes til Skat, med
mindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler herom.«.
19.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a,
ændres »§ 6 a, stk. 3« til »§ 6 a, stk. 4«.
20.
I
§ 12
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge af, at vedkommende
i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 4,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og
tilbehør, anbringelse af gods, transport af farligt gods, samt køretøjers største tilladte totalvægt,
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel, eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21.
I
§ 12, stk. 2,
der bliver § 12, stk. 3, indsættes som sidste pkt.:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilsvarende tilbagekaldes, hvis en fører eller anden, der
optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet gentagne gange groft har
overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke
længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.«.
22.
I
§ 12, stk. 3,
der bliver § 12, stk. 4, indsættes efter »nr. 1 og 2,« »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
23.
§ 12, stk. 4,
der bliver § 12, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller stk. 2, eller en godkendelse som transportleder af
en virksomhed kan i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes, hvis betingelserne for
udstedelse af en tilladelse eller en godkendelse ikke længere er til stede.«.
24.
I
§ 12, stk. 5,
der bliver § 12, stk. 6, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«.
25.
§ 12, stk. 6,
der bliver § 12, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 eller
nægtes fornyet, på grund af, at virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder betingelserne i
§ 3 henholdsvis § 4.«.
26.
I
§ 12
indsættes som
stk. 8:
»Stk.
8.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for godkendelse
af ny transportleder i forbindelse med fratrædelse af en godkendt transportleder for virksomheder med
tilladelse efter § 1, stk. 2, og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2,
efter dødsfald, under konkurs eller rekonstruktion med henblik på afhændelse, afvikling eller lignende.«.
27.
I
§ 12 a
indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,« »og § 12, stk. 2, nr. 1«.
28.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2«, og
efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra a,« »stk. 2, nr. 1, litra a,« og efter »og stk. 1, nr. 2,« »stk. 2, nr. 2,« og »§ 12,
4
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«, »§ 12, stk. 4» ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5« ændres til »§ 12,
stk. 6«.
29.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-i,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,« og efter
»jf. stk. 1, nr. 1, litra b-i« »og stk. 2, nr. 1, litra b-h« og »§ 12, stk. 2« ændres til »§ 12, stk. 3« og »§ 12,
stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
30.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 4,« »stk. 1,«.
31.
I
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 2,« og efter »jf. stk. 1, nr. 2,«
»og stk. 2, nr. 1,« og efter »§ 4,« »stk. 1,« og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
32.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk. 2,« »nr. 1,§ 12, stk. 3,« og efter »jf. stk. 1, nr. 1,« »og stk.
2, nr. 1,« og efter »jf. § 4,« »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4« og »§ 12, stk. 4« ændres
til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5« ændres til »§ 12, stk. 6«.
33.
I
§ 15
indsættes efter »tilladelse« »udstedt i medfør af § 1, stk. 1,«.
34.
§ 16 d
affattes således:
Ȥ
16 d.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om krav til uddannelse og
uddannelsesbevis for føreren af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov, og om tilsyn med godkendte
uddannelsessteder.«.
35.
I
§ 17, stk. 1,
nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til » § 1, stk. 1-3,«.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, stk. 2, og §
11, stk. 1.
Stk. 3.
Ved ansøgning om tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 2, indgivet af en virksomhed, som ved lovens
ikrafttræden udførte godskørsel for fremmed regning i varebiler, kan der ses bort fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller
§ 4, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden eller transportlederen har indgået en afdragsaftale med Skat om indfrielse af
restancen inden for en rimelig periode.
Stk. 4.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en overgangsordning for
personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års erfaring som
vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, samt nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden i en periode på
mindst to år har været beskæftiget som varebilschauffør.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og faglige krav
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Virksomhedsform og etableringssted
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4. Ansættelseskontrakt og løn- og arbejdsvilkår
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.5. Chaufførvikarvirksomhed
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Gebyrfinansiering
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Økonomiske konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
6
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt
overstiger 2.000 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet vægt på mere end 11
kg. pr. stykgods. Tilladelsesordningen er en tilpasset udgave af de krav, som i dag gælder for godskørsel for
fremmed regning med lastbiler på over 3.500 kg.
2. Baggrund
Den 31. maj 2016 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet og Socialistisk Folkeparti beslutningsforslag B 165, der pålagde regeringen at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler
med en tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i
godskørselsloven. Efter B 165 skulle der blandt andet stilles krav inden for følgende områder:
-
-
-
-
-
-
Faglige kvalifikationer.
Økonomi.
Restancer til det offentlige.
Vandel og god skik.
Virksomhedsform og forretningssted.
Uddannelse af varebilschauffører.
Som opfølgning på beslutningsforslaget nedsatte den daværende transport- og bygningsminister Varebilsudvalget,
der skulle se på en mulig ny regulering for varebiler, der udfører godskørsel for fremmed regning med fokus på,
om det ønskede formål med beslutningsforslaget
–
at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og illegal
arbejdskraft samt at øge trafiksikkerheden
–
kan opnås ved at lade varebiler under 3.500 kg, der udfører
godskørsel for fremmed regning, omfatte af principperne i godskørselsloven, eller om de ønskede formål bedre
kan opnås på andre måder og eventuelt ved anden lovgivning end ved ændring af godskørselsloven.
Gennem hele udvalgsforløbet var der forskellige tilkendegivelser om relevansen af en tilladelsesordning for
varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning. Det var ikke muligt at opnå enighed i
Varebilsudvalget om, hvorvidt der kunne anbefales indført en tilladelsesordning for varebiler. Forskellige
argumenter
–
både for og imod en tilladelsesordning
–
blev fremført af medlemmerne i udvalget. Argumenterne
for at indføre en tilladelsesordning var blandt andet, at en sådan vil medvirke til at skabe ordnede forhold i
branchen, herunder bekæmpe snyd, bedrageri, konkursrytteri og overlæs i varebilsbranchen. Argumenterne mod at
indføre en tilladelsesordning var blandt andet, at man med ordningen vil ramme en masse lovlydige virksomheder
med administrative og økonomiske byrder, som ikke står mål med resultaterne, herunder at man ikke kan
håndhæve ordningen og komme snyd og bedrageri mv. til livs.
Med udgangspunkt i Varebilsudvalgets anbefalinger blev den konkrete afgrænsning af en tilladelsesordning
drøftet mellem regeringen og partierne bag beslutningsforslaget. Disse drøftelser mundede ud i en model, besluttet
af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti,
hvorefter det kræver tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning i en varebil med en tilladt totalvægt på
mere end 2.000 kg, som fragter gods, der vejer mere end 11 kg pr. stykgods.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
7
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udsteder nationale og internationale tilladelser til godskørsel for fremmed
regning til virksomheder, der er etableret på dansk område, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1. Tilladelsen udstedes
som en fællesskabstilladelse med en gyldighed i indtil 10 år.
Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med motorkøretøjer eller vogntog, hvor der mod betaling af
enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af
køretøjet, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Firmakørsel kan udføres uden tilladelse. Der er tale om firmakørsel, hvis der kun transporteres gods, der tilhører
den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin
besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Godskørslen må kun
være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktivitet, jf. godskørselslovens § 1, stk. 4.
Godskørsel for fremmed regning er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om
godskørsel (herefter godskørselsbekendtgørelsen), der har hjemmel i godskørselsloven og færdselsloven.
Godskørselsbekendtgørelsen regulerer en række krav for betingelser for meddelelse af tilladelser til udførelse af
godskørsel for fremmed regning, herunder krav til selve ansøgningen, økonomi og faglige kvalifikationer. Det
fremgår endvidere af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at der er krav om tilladelse, når der med et
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for fremmed
regning.
Der stilles i dag alene krav om tilladelse for kørsel med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg.
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at godskørselslovens anvendelsesområde udvides, således at der som noget nyt stilles krav om
tilladelse for virksomheder, der er etableret i Danmark, og som udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg, som fragter gods med
en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli).
Dermed bliver godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattet af godskørselslovens anvendelsesområde
og krav om tilladelse. Tilladelsesordningen for varebiler vil dog udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag
gælder for godskørsel for fremmed regning med lastbiler på over 3.500 kg. Tilladelsesordningen for varebiler vil
adskille sig fra de gældende krav for lastbiler bl.a. vedrørende krav til faglige kvalifikationer og krav om
uddannelse af chauffører, ligesom gældende regler om køre- og hviletid, herunder krav til takograf m.m., ikke vil
finde anvendelse for varebiler.
Ved varebil forstås køretøjer indrettet til godsbefordring, som dermed følger definitionen i bekendtgørelse nr.
9316 af 3. marts 2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1). Dermed
målrettes tilladelsesordningen de køretøjer, der rent faktisk er indrettet til at fragte gods, og det undgås herved, at
kørsel i almindelige personbiler i forbindelse med f.eks. avisudbringning eller lignende omfattes af krav om
tilladelse til godskørsel. Ved vægtgrænse pr. stykgods forstås den samlede vægt af den enkelte pakke eller kolli.
En tilladelse for varebiler efter dette lovforslag vil udgøre en national tilladelse, da godskørsel for fremmed
regning med motorkørertøjer og vogntog på under 3.500 kg ikke er EU-reguleret. Det betyder, at de EU-retlige
krav, der i dag gælder for godskørsel for fremmed regning i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
8
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009) ikke finder
anvendelse for en tilladelsesordning for varebiler. Tilladelsen for varebiler udstedes, i lighed med tilladelser til
godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer og vogntog med tilladt totalvægt over 3.500 kg, med en
gyldighed i indtil 10 år.
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1. Gældende ret
Der er efter § 1, stk. 1, sidste pkt., i godskørselsbekendtgørelsen krav om tilladelse efter godskørselsloven, når der
med et motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for
fremmed regning. Kravet om tilladelse for motorkørertøjer eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere
end 3.500 kg følger minimumskravet i henhold til forordning nr. 1072/2009. Den gældende vægtgrænse på 3.500
kg udgør således en minimumsgrænse, idet forordningen ikke fastsætter regler for køretøjer under denne
vægtgrænse. Der gælder således ingen EU-retlig regulering af godskørsel i køretøjer med en totalvægt på op til
3.500 kg.
Ligeledes gælder der efter den gældende godskørselslov ingen særlig regulering relateret til vægt af godset, idet
der principielt ikke er en nedre vægtgrænse for, hvor meget godset skal veje, før godskørselsloven finder
anvendelse. Tilsvarende findes der ingen særlig regulering relateret til vægten af godset i EU-reglerne.
3.2.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at tilladelsesordningen for varebiler alene skal gælde varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt,
der overstiger 2.000 kg. Anvendelsesområdet for den foreslåede tilladelsesordning vil således være varebiler eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg.
Hensigten bag denne vægtgrænse er at indføre en nedre bagatelgrænse for, hvilken type af varebiler der er
omfattet af tilladelseskravet, således at mindre køretøjer indrettet til godsbefordring ikke omfattes af krav om
tilladelse efter dette lovforslag. Bagatelgrænsen skal ses i sammenhæng med den vægtgrænse pr. stykgods, der
ligeledes fremgår af tilladelsesordningen.
Det foreslås endvidere, at tilladelsesordningen for varebiler alene skal gælde, når der fragtes gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Kravet om tilladelse vil således alene gælde for levering af pakker, hvis den
enkelte pakke eller det enkelte kolli vejer mere end 11 kg. Et stykgods kan således bestå af flere enkelte varer, der
er pakket som én enhed. Det er den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder
under anvendelsesområdet i denne lov. Vægtgrænsen på 11 kg er baseret på en aftale indgået af et politisk flertal
bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som henviser til
Arbejdstilsynets At-vejledning D.3.1. af september 2005, hvoraf det fremgår, at løft tæt ved kroppen af genstande
på op til 11 kg normalt ikke anses for sundhedsskadelige løft på grund af vægt og rækkeafstand.
Samtidig fungerer vægtgrænsen pr. stykgods som en bagatelgrænse for, hvornår der kræves tilladelse. Med den
anførte vægtgrænse kan der uden tilladelse transporteres gods for fremmed regning på op til 11 kg pr. stykgods
(kolli). Det er hermed hensigten, at omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker ikke skal være omfattet af krav
om tilladelse.
9
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Med den foreslåede ændring indsættes vægtgrænserne for henholdsvis godskørsel for fremmed regning med
varebiler og godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt over
3.500 kg desuden ind i godskørselsloven.
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og faglige krav
3.3.1.1 Gældende ret
Efter godskørselslovens § 5 kan trafikministeren
–
nu transport-, bygnings- og boligministeren, fastsætte regler
om ansøgningers indhold, herunder om hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være opfyldt.
Bestemmelsen er for tilladelser til transport af gods for fremmed regning efter lovens § 1, stk. 1,udmøntet i
godskørselsbekendtgørelsen.
Det følger af bekendtgørelsens § 9, at en person, der ansøger om tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed
regning efter godskørselslovens § 1, stk. 1, anses for fagligt kvalificeret, hvis den pågældende allerede er
godkendt som transportleder i en vognmandsvirksomhed, eller hvis den pågældende inden for de seneste 10 år har
gennemført et af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt kursus og ved en skriftlig prøve har dokumenteret
færdigheder i de emner, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Bilag 1 indeholder en fortegnelse over de emner, der skal indgå i kurset. Kurset skal således gennemgå følgende
emner: Borgerlig ret, handelsret, arbejdsmarkeds- og sociallovgivning, skattelovgivning, forretningsmæssig og
økonomisk virksomhedsledelse, adgang til markedet, tekniske standarder og tekniske aspekter af driften,
vejtrafiksikkerhed, chaufførvikarvirksomhed, forhandlingsteknik og trafikledelse.
Det følger af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, om godkendelse af kurser, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
godkende kurser og kursusudbydere, hvis kurserne opfylder de indholdskrav, der er angivet ovenfor, jf.
bekendtgørelsens bilag 1. Af stk. 2 fremgår det, at kurserne skal have en varighed på mindst 144 lektioner, og at
hver lektion har en varighed på 45 minutter.
Kravene om kvalifikationsuddannelse (grundlæggende uddannelse og efteruddannelse) for lastbilschauffører
findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv
91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved
bekendtgørelse nr. 1327 af 29. november 2017 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Der stilles krav til, at grunduddannelsen varer enten 4 eller 8 uger, afhængig af chaufførens alder. Desuden stilles
der krav om, at efteruddannelsen, der skal gennemføres hvert 5. år, har en varighed på 5 dage.
Kravene til ansøgerens egenkapital og sikkerhedsstillelse er reguleret i § 8 i godskørselsbekendtgørelsen.
Efter denne bestemmelse skal en ansøger ved ansøgning om indtil to tilladelser kunne dokumentere en egenkapital
på mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra
tilladelse.
10
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Kravet om egenkapital for at drive vognmandsvirksomhed har været gældende i dansk ret siden 1989. Kravet
blev dengang fastsat til 100.000 kr. for de to første tilladelse og 25.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Beløbsgrænserne blev fastsat efter ønske fra en enig transportbranche for at højne standarden inden for branchen.
Kravet blev i 1995 forhøjet til det nuværende krav.
På EU-niveau er der ligeledes fastsat krav om egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed
regning. Det følger således af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1071/2009, at en virksomhed for at opfylde kravet
til økonomisk grundlag skal dokumentere, at den råder over en egenkapital på mindst 9.000 EUR (ca. 67.500 kr.)
for den første tilladelse og 5.000 EUR (ca. 37.500 kr.) for hver efterfølgende tilladelse. Der er således tale om, at
Danmark har nationale særkrav på området, idet de danske egenkapitalkrav går videre, end hvad der påkrævet
efter EU-retten.
3.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt
på mere end 2.000 kg, jf. § 1, stk. 1. Det forudsættes, at ordningen om, at ansøgere om tilladelse til at udføre
godskørsel for fremmed regning skal gennemføre et vognmandskursus inden for de seneste 10 år, videreføres, for
så vidt angår godskørsel for fremmed regning med varebiler. Det forudsættes dog, at kurset for varebilsvognmænd
vil være af kortere varighed end de gældende krav efter godskørselsbekendtgørelsen for lastbilvognmænd.
Varigheden og indholdet af uddannelsen vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Indholdet af uddannelsen vil
tage afsæt i emnerne i den eksisterende uddannelse for lastbilvognmænd, som også er relevante for
varebilsvognmænd.
Samtidig foreslås det, at personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2
års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, ikke skal
gennemføre og bestå varebilsvognmandskursus.
Endvidere foreslås det, at kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører omfattet af tilladelseskravet efter dette
lovforslag skal have en varighed af højest tre dage. Efteruddannelsen skal have en varighed af højest to dage.
Indholdet af uddannelserne vil tage afsæt i emnerne i de eksisterende uddannelser for lastbilschauffører, som også
er relevante for varebilschauffører.
Samtidig foreslås en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse for chauffører, der på tidspunktet
for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, som omfattet af dette lovforslag, og
som på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør.
Endvidere foreslås det, at ansøgere om tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden driver virksomhed med godskørsel for fremmed regning i varebiler, ikke skal gennemføre og bestå
varebilsvognmandskursus.
Tilladelsesordningen for varebiler viderefører ligeledes kravet om, at virksomhederne skal have et tilstrækkeligt
økonomisk grundlag
–
således krav om egenkapital. Dog skal kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler, være lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for
fremmed regning i lastbiler. Det konkrete niveau fastlægges på bekendtgørelsesniveau, idet det herunder er
forventningen, at varebilsvognmænd fremover skal være i besiddelse af en egenkapital på 13.500 kr. for første
tilladelse og 6.750 kr. for hver efterfølgende tilladelse.
11
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
3.3.2. Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1. Gældende ret
For at få udstedt tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal virksomheden opfylde kravene i § 3 i
godskørselsloven og i artikel 3 i forordning nr. 1071/2009.
Det fremgår af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 1, kan meddeles til en dansk
virksomhed, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og som gør det antageligt, at den vil udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3
Formålet med kravet efter § 3, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden ikke må have forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. og derover er primært at sikre, at virksomheden forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved
belaste de offentlige budgetter. Det er ikke afgørende, om gælden vedrører vognmandsvirksomheden i henhold til
en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller
ansættelsesforhold, medfører nægtelse, såfremt gælden er 50.000 kr. eller derover. Tilsvarende regel findes på en
række andre sektorområder, hvor der ifølge lovgivningen kræves særlig tilladelse for at udøve et erhverv.
Kravet om god skik efter § 3, stk. 1, nr. 3, dækker dels over tilfælde, hvor der er begået et eller flere strafbare
forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøgeren i en tidligere virksomhed har
dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.
Det betyder, at omstændigheder ved en eventuel tidligere konkurs, betalingsstandsning mv. kan medføre, at den
pågældende ansøger ikke kan anses for at kunne udføre virksomheden på forsvarlig måde. Endvidere skal det
sikres, at ansøgeren kan drive virksomheden på en sådan måde, at den lever op til gældende regler og kutymer
inden for branchen for god og sædvanlig, faglig kompetent transportvirksomhed.
I hvilket omfang der er tale om forhold, der falder ind under bestemmelsen om god skik, afhænger af en konkret
vurdering. F.eks. vil en vognmand, der anvender chauffører, som opholder sig illegalt i landet, eller en vognmand,
der ikke betaler skat eller begår socialt bedrageri, efter omstændighederne kunne få tilbagekaldt sin tilladelse eller
nægtet fornyelse heraf, fordi han ikke lever op til kravet om god skik. Der skal dog i alle tilfælde foreligge meget
grove eller gentagne tilfælde af ovennævnte forhold, før det kan føre til nægtelse af udstedelse eller
tilbagekaldelse af tilladelse, jf. afsnit 3.4
Endelig skal virksomheden opfylde de krav, som fremgår af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009. Forordningen
kræver blandt andet, at en virksomhed, der udøver vejtransporterhvervet, skal udvise god vandel og have et
tilstrækkeligt økonomisk grundlag. For at opfylde kravet til tilstrækkeligt økonomisk grundlag skal virksomheden
godtgøre at råde over kapital og reserver af en værdi på mindst 9.000 EUR, når den benytter et enkelt køretøj, og
5.000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj, jf. afsnit 3.3.1.
Tilsvarende stilles der krav vedrørende restancer til det offentlige, vandel og god skik i relation virksomhedens
transportleder. Transportlederen er den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde.
Kravene til transportlederen fremgår af godskørselslovens § 4. Efter denne bestemmelse skal transportlederen
være myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 7. Transportlederen må derudover ikke være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, må ikke have betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås
12
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og må ikke være dømt for strafbare forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Endelig skal transportlederen gøre det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på en
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Der henvises derudover til bemærkningerne til kravene til virksomheden efter § 3, stk. 1, jf. gennemgangen
ovenfor i dette afsnit.
3.3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, i vid udstrækning videreføres for en tilladelsesordning for
varebiler inden for lovforslagets anvendelsesområde. Således videreføres alle eksisterende betingelser for
meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler efter dette lovforslag bortset fra de
betingelser, der følger af EU-regulering.
Samtidig foreslås det, at visse betingelser for meddelelse af tilladelse, som for tilladelser efter § 1, stk. 1, følger af
forordning 1071/2009, også skal gælde for tilladelser efter § 1, stk. 2. Disse betingelser følger af forslaget til § 3,
stk. 3, og § 4, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
3.3.3 Virksomhedsform og etableringssted.
3.3.3.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for
fremmed regning med dansk indregistreret køretøj eller vogntog, der overstiger en af transport-, bygnings- og
boligministeren fastsat vægtgrænse (i godskørselsbekendtgørelsen fastsat til 3.500 kg), skal have tilladelse hertil.
Godskørselsloven stiller således krav om, at virksomheden er etableret på dansk område og hjemmehørende i
landet. Virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og alle virksomhedsformer er
tilladt, eksempelvis enkeltmandsvirksomhed, aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab m.fl.
3.3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende krav til virksomhedsform og etableringssted overføres til en tilladelsesordning for
varebiler. Det vil herefter være et krav om tilladelse for virksomheder, der er etableret på dansk område og udfører
godskørsel for fremmed regning med varebiler. Som for godskørsel for fremmed regning med lastbiler foreslås
det, at alle virksomhedsformer vil være tilladt, idet det er et krav, at virksomheden er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.
3.3.4. Ansættelseskontrakt og løn- og arbejdsvilkår
3.3.4.1. Gældende ret
Det følger af en beslutning truffet af Vejtransportrådet i 2001, at transportlederens arbejdsopgaver samt et
vederlag på mindst 15.000 kr. om måneden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis transportlederen tillige er
chauffør, skal den pågældende person i stedet modtage den overenskomstmæssige aflønning som chauffør og
derudover modtage et vederlag på mindst 50.000 kr. om året. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden
ændringen i Vejtransportrådets opgaver til alene at være rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren
overtaget denne praksis.
Løn- og arbejdsvilkår for lastbilchauffører er derudover reguleret i de pågældende kollektive overenskomster. Det
følger således af godskørselslovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn-
13
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Med Højesterets dom af 4.
februar 2015
–
den såkaldte NORTRA-dom
–
fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at enhver
kollektiv overenskomst for chauffører,
uanset dens indhold, lever op til lovens krav om at følge ”de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster”.
3.3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at
transportlederen for en virksomhed med tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler skal modtage
et minimumsvederlag, og at dette skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det forventes i den forbindelse, at beløbet skal fastsættes på et lavere niveau end det vederlag, der gælder for
lastbilvognmænd. Det konkrete niveau skal fastsættes administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Der
henvises til § 6, stk. 6, jf. forslaget til nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der foreslås en tilsvarende hjemmel for transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler for en
transportleders minimumsvederlag i en virksomhed med tilladelse til godskørsel for fremmed regning med lastbil.
Forslaget viderefører den nuværende praksis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det foreslås desuden, at en indehaver af en tilladelse til godskørsel med varebiler skal følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster for varebiler. Således vil
godskørselslovens § 6, stk. 3, også finde anvendelse på varebilsområdet.
3.3.5.
Chaufførvikarvirksomhed
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk.1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er
udstedt til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Det kræver en godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at udleje chaufførvikarer til kørsel på danske
lastbiler i Danmark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, eller
en tilladelse udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Godkendelsen omfatter udlejning
af chauffører til godstransport med lastbiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg og til
erhvervsmæssig buskørsel, jf. godskørselslovens § 6 a, stk. 2.
Der stilles krav om, at transportlederen har gennemført og bestået et særligt chaufførvikarkursus, ligesom der
stilles krav til virksomhedens egenkapital for etablering af en chaufførvikarvirksomhed på 150.000 kr., jf.
godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Det betyder, at danske virksomheder ikke skal opfylde yderligere
kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed udover det eksisterende krav for
vejtransporttilladelser.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en
personlig drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
3.3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendelse for drift af
chaufførvikarvirksomhed overføres til tilladelsesordningen for varebiler, dog således, at der sondres mellem en
14
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt i henhold til hhv. § 1, stk. 1 (lastbiler)
og § 1, stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenkapitalens størrelse for hhv. en lastbilvirksomhed og en
varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for vognmændenes faglige kvalifikationer i hhv. en
lastbilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således, at godskørsel for fremmed regning med tilladelser til lastbiler og varebiler kan udføres af
enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat
hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med lastbiler er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører. Endvidere må godskørsel for fremmed regning med varebiler
udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til fremmed regning med
varebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås endvidere i § 6 a, stk. 3, at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med
varebiler kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for
fremmed regning i varebiler, som er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chaufførvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 3, vil således være
begrænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomheder. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 3, omfatter således
ikke udlejning af chauffører til lastbil- buskørselsvirksomheder. I modsætning hertil vil en
godskørselsvirksomhed, som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne udleje chauffører til både
varebilsvirksomheder, lastbilvirksomheder og buskørselsvirksomheder.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav til varebilsvirksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed på 13.500 kr., således at kapitalkravet er det samme som ved ansøgning om en tilladelse
til godskørsel for fremmed regning med en varebil. En varebilsvirksomhed vil således ikke skulle opfylde
yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed udover kravet for en tilladelse.
Ejeren i en personlig drevet varebilsvirksomhed vil, ligesom på lastbilområdet, ikke kunne udleje sig selv.
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1. Gældende ret
Reglerne for tilbagekaldelse af tilladelse til udførelse af godskørsel for fremmed regning, der er udstedt efter
godskørselslovens § 1, stk. 1, følger af lovens § 12.
En tilladelse kan herefter tilbagekaldes, hvis indehaveren af en tilladelse ikke længere må antages at opfylde de
betingelser for udstedelse af tilladelse, der følger af lovens § 3, stk. 1, nr. 3, om god skik inden for branchen som
følge af, at vedkommende i forbindelse med udøvelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i godskørselsloven, herunder § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3, om bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
reguleret i kollektive overenskomster, eller forskrifter udstedt efter godskørselsloven, færdselslovgivningen om
bl.a. hastighed, kørsel uden kørekort eller overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport m.m., lovgivning
om euforiserende stoffer eller narkotikahandel, miljølovgivning om beskyttelse af jord samt grund- og
overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald, skatte- og
afgiftslovgivning, lovgivning om beskyttelse af dyr under transport, eller lovgivning om menneskesmugling eller
menneskehandel.
15
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Det forudsættes, at den tilladelsesudstedende myndighed skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en
konkret sag begrunder, at tilladelsen tilbagekaldes. I praksis tildeles der som udgangspunkt en forudgående
advarsel, inden der træffes endelig afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse.
Derudover kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Det forudsættes herved, at den
tilladelsesudstedende myndighed forud for en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse meddeler tilladelsens
indehaver, at en så betydelig restance kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse, således at vedkommende har
mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist.
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Godskørselslovens gældende bestemmelser for tilbagekaldelse af tilladelse foreslås i vid udstrækning overført til
de nye bestemmelser om tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler.
I forhold til de gældende regler for godskørsel med lastbiler vil bestemmelserne dog være tilpasset til varebiler.
Det drejer sig specifikt om, at en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke er omfattet af
EU-reguleringen om køre- og hviletid, hvorfor godskørselslovens § 12, stk. 1, litra d), ikke overføres til også at
gælde for varebiler. Tilsvarende vil færdselslovens køre- og hviletidsbestemmelser ikke være gældende for
godskørsel med varebiler.
3.5. Gebyrfinansiering
3.5.1. Gældende ret
Efter godskørselslovens § 10 kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om gebyr for
behandling af ansøgninger og for udstedelse af tilladelse og godkendelse samt udlevering af afmærkningsskilt og
for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til lovens § 11. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager i dag
opgaver i relation til udstedelse af tilladelser til og tilsyn med vognmænd, der udfører godskørsel for fremmed
regning i køretøjer på mere end 3.500 kg. Disse opgaver er i dag finansieret ved bevilling på finansloven, idet der
ikke siden 1996 har været opkrævet gebyr på området.
Ministeren kan desuden fastsætte regler om gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser til chauffører. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen varetager opgaven med udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser til lastbilschauffører,
godkendelse af uddannelsessteder og tilsyn med disse. Området er finansieret ved et gebyr på 155 kr. pr. udstedt
bevis, jf. bekendtgørelse nr. 1629 af 19. december 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter
for vejtransportområdet.
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at gebyrbestemmelsen i godskørselslovens § 10 ændres, så der, udover muligheden for efter
gældende ret at fastsætte regler om gebyr for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser, fremover kan
fastsættes regler om gebyr for tilsyn med tilladelser efter loven. Det vil herefter være muligt at fastsætte regler for
gebyr for tilsyn både i henhold til tilladelser for godskørsel for fremmed regning efter de eksisterende regler og for
godskørsel for fremmed regning med varebiler som foreslået i denne lov.
Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har besluttet, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens meromkostninger i forbindelse med administration af en tilladelsesordning for
varebiler skal finansieres ved et gebyr på varebilsområdet for udstedelse af tilladelser til varebiler. Gebyret skal
16
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
således beregnes ud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens faktiske og afgrænsede omkostninger forbundet med
den nye tilladelsesordning efter dette lovforslag. Der henvises til afsnit 4 og 5 nedenfor.
I de ovennævnte omkostninger indgår både omkostninger vedr. sagsbehandling og udstedelse af tilladelser samt
omkostninger vedr. det efterfølgende tilsyn på vognmandsområdet for vognmænd i varebiler eller vogntog med en
tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg.
Der fastsættes et gebyr, der alene skal finansiere meromkostningerne på varebilsområdet, ved at varebilsområdet
(kørsel i køretøjer på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg) omfattes af gebyrbekendtgørelsen på
vejtransportområdet. Omkostningerne vedr. udstedelse af tilladelser og tilsyn med vognmænd i køretøjer eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg., er på nuværende tidspunkt bevillingsfinansieret. Disse
tilladelser vil fremover fortsat være finansieret via bevillingen på finansloven. Dette betyder i praksis, at
varebilsvognmænd, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt
på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg, fremover vil skulle betale et gebyr for at få en tilladelse, mens
vognmænd der udfører godskørsel for fremmed regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt over
3.500 kg fortsat ikke skal betale gebyr for udstedelse af tilladelser.
Det estimeres på nuværende tidspunkt, at gebyrsatsen pr. udstedt vognmandstilladelse til godskørsel for fremmed
regning i varebiler vil beløbe sig til ca. 1.500 kr. Gebyrsatsen beregnes med udgangspunkt i en periode på 10 år,
frem for Finansministeriets standard på fire år, så udsving i satsen minimeres mest muligt.
Der indføres desuden et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser for varebilschauffører, som dækker over
udstedelse af beviser og tilsyn med uddannelsessteder. Gebyret svarer til det eksisterende gebyr for
chaufføruddannelsesbeviser på lastbilområdet, som p.t. udgør 155 kr. Dette gebyr vil således også være gældende
for varebilsområdet. Det bemærkes i den sammenhæng, at gebyret for chaufføruddannelsesbevis på lastbilområdet
genberegnes og reguleres på årlig basis, hvilket også vil være tilfældet for varebilsområdet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager i dag myndighedsopgaver i relation til udstedelse af tilladelser og
efterfølgende tilsyn i forhold til godsvognmænd med køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg. Det drejer
sig om udstedelse af tilladelser til og tilsyn med godsvognmænd, udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser,
godkendelse af uddannelsessteder og tilsyn med disse. Meradministrationen som følge af udvidelsen af
tilladelsesordningen til også at omfatte varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg
skal tilsvarende varetages af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.
Forslaget vurderes således at have økonomiske konsekvenser for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, da indførelse
af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning med varebiler vil betyde nye, administrative opgaver
for styrelsen, som ikke er finansieret inden for de eksisterende rammer på finansloven.
I rapporten ”Fakta
om godskørsel for fremmed
regning med varebiler”, udarbejdet af Incentive i 2017, er den
samlede flåde af varebiler med en totalvægt på højest 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning,
opgjort til ca. 13.000 varebiler. Dette tal dækker over en række forskelligartede virksomheder i forskellige
sektorer, herunder primært vejgodstransport, posttjenester omfattet af forsyningspligten og øvrige post- og
kurértjenester.
17
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0018.png
Lovforslagets anvendelsesområde omfatter dog alene varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg,
hvorfor varebiler i vægtklassen op til 2.000 kg skal udgå af opgørelsen. Det vurderes på den baggrund, at ca.
11.500 varebiler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Incentive har i samme rapport opgjort antallet af virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i
varebiler, til 4.100. Det er hertil Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at antallet af omfattede
virksomheder ikke reduceres som følge af vægtgrænsen på køretøjet, idet de virksomheder, som er omfattet af
optællingen i rapporten fra Incentive, vurderes i forvejen at benytte sig af varebiler, med en tilladt totalvægt på
mere end 2.000 kg.
Ved endelig vurdering af det forventede antal af udstedte tilladelser skal der desuden tages højde for, at alene
godskørsel for fremmed regning med gods, der vejer mere end 11 kg pr. stykgods, er omfattet af tilladelseskravet.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at denne afgrænsning ikke vil have betydning for,
hvor mange virksomheder der vil blive omfattet af tilladelseskravet, da de enkelte virksomheder vurderes at
udføre godskørsel for fremmed regning med gods, der vejer både mindre og mere end 11 kg pr. stykgods,
hvormed virksomheden i sin helhed vil være omfattet af tilladelseskravet. Derimod vil afgrænsningen betyde en
reduktion af antallet af omfattede varebiler. Det skyldes en forventning om, at de virksomheder, der fremgår af
rapporten, og som udfører godskørsel for fremmed regning af varer, som varierer i vægt, kan indrette sig således,
at enkelte varebiler alene fragter gods, der vejer mindre end 11 kg pr. stykgods.
Det skal hertil bemærkes, at antallet af virksomheder og antallet af varebiler, som er opgjort i rapporten fra
Incentive, tager udgangspunkt i 9 brancher, hvor det primære formål er godskørsel for fremmed regning, eller som
i forvejen er i besiddelse af en godskørselstilladelse, reklamerer med at de udfører kurér- eller transportopgaver,
eller hvor ordet ”kurér” eller ”transport” indgår i navnet. Dermed
vil ikke nødvendigvis samtlige virksomheder,
der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, fremgå af opgørelsen, ligesom det ikke har været muligt
at identificere de varebiler, der anvendes af privatpersoner, men som i praksis anvendes til godskørsel for
fremmed regning. Ovenstående er derfor et konservativt estimat over det reelle antal af virksomheder og varebiler,
som omfattes af tilladelseskravet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer på den baggrund, at antallet af ansøgninger om tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler vil være størst år 1 efter lovens ikrafttræden. Med udgangspunkt i
ovenstående er det estimeret, at de ovenfor nævnte 4.100 virksomheder forventes at indgive ansøgninger, og at
hver virksomhed i gennemsnit vil søge om tilladelse til to varebiler. Det estimeres således, at ca. 8.200 tilladelser
skal udstedes inden for ansøgningsfristen, jf. forslaget til ny § 5, stk. 2, samt bemærkningerne hertil og afsnit 5
nedenfor.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer desuden, at der hvert år i gennemsnit vil blive indgivet ca.
300 ansøgninger om nye tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler fra nystartede virksomheder.
Det estimeres, at hver virksomhed i gennemsnit vil være i besiddelse af 2 varebiler, og at der således årligt skal
udstedes ca. 600 nye tilladelser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til
udstedelse af tilladelser til godskørsel med varebiler og efterfølgende tilsyn samt udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser på varebilsområdet og efterfølgende tilsyn vil beløbe sig til ca. 2,5 mio. kr. pr. år over
en 10 årig periode, fordelt efter følgende afløbsprofil:
År
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
18
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0019.png
Omkostninger
i mio. kr.
10,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
1,6
Tilsvarende forventer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et gennemsnitligt ekstra årsværksforbrug på
varebilsområdet på 2,1 årsværk pr. år, med størstedelen af aktiviteten i år 1, fordelt efter følgende afløbsprofil:
År
Antal
årsværk
1
11,0
2
1,1
3
1,1
4
1,1
5
1,1
6
1,1
7
1,1
8
1,1
9
1,1
10
1,1
Forslaget vurderes derudover at medføre mindre administrative konsekvenser for Skat, da antallet af køretøjer, der
anvendes til firmakørsel og derfor skal anmeldes til Skat, vil forøges som følge af, at vægtgrænsen for den
gældende bestemmelses anvendelsesområde ændres til også at omfatte varebiler.
Forslaget vurderes tilsvarende at medføre mindre administrative konsekvenser for politiet i forbindelse med
udvidelse af lovens anvendelsesområde, da politiet i dag kontrollerer overholdelsen af godskørselsloven for
motorkøretøjer over 3.500 kg, og da politiet efter ikrafttræden af tilladelseskravet ligeledes skal føre tilsyn med
varebiler.
Rigspolitiet vurderer, at kontrollen af varebiler er en ny kontrolopgave, der forventes at kræve yderligere
ressourcer til politiet, herunder til uddannelse af nye medarbejdere og anskaffelse af nyt udstyr i form af vægte til
kontrolvejning af det fragtede stykgods. Kontrollen af varebiler vurderes således ikke at kunne varetages som led i
den eksisterende kontrol med overholdelsen af godskørselsloven for køretøjer over 3.500 kg.
Rigspolitiet vurderer endvidere, at tilladelseskravet for varebiler vil bevirke flere sager hos politiet, hvilket
dermed også vil påvirke anklagemyndigheden ressourcemæssigt.
Ved en kontrol af 5 % af de omfattede varebiler (ca. 10.600) anslår Rigspolitiet en selvstændig kontrolindsats
vedrørende godstransport i varebiler at kræve 2 årsværk svarende til en udgift på ca. 1,4 mio. kr.
Skat oplyser desuden, at lovforslaget forudsætter tilretning af Det Danske Motorregister (DMR), idet der ikke p.t.
er mulighed for, at varebiler kan få tilladelsen ”vognmandskørsel”. Skatteministeriet oplyser, at den fornødne
tilretning af DMR forventes at koste 50.000 kr.
Endelig forventes lovforslaget at medføre mindre administrative konsekvenser for staten i forbindelse med, at
varebilschauffører skal gennemføre grundlæggende uddannelseskursus samt efteruddannelseskursus. Begge
kurser er arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der hører under Undervisningsministeriets ressort. Det er imidlertid
forventningen, at et eksisterende kursusforløb kan tilpasses, således at der ikke skal etableres et nyt kursusforløb
målrettet varebilschauffører alene.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Indførelse af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning med varebiler vil betyde nye administrative
og økonomiske byrder for de virksomheder, der vil blive omfattet af ordningen.
19
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en kortlægning af
lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 4, forventer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at der årligt vil opstå ca.
300 nye virksomheder, som vil være omfattet af tilladelseskravet, hvoraf ca. 150 virksomheder forventes at søge
om fornyelse af tilladelse, når den første udløber. I tillæg hertil forventes ca. 200 ansøgninger årligt om fornyelse
af tilladelser fra de virksomheder, der allerede i dag udfører godskørsel for fremmed regning, og som fremadrettet
omfattes af tilladelseskravet.
Disse virksomheder skal opfylde en række oplysningsmæssige krav i forbindelse med ansøgningerne
–
herunder
ved fornyelse af tilladelser. Virksomhederne skal kunne dokumentere at have egne kontante midler eller andre
værdier svarene til kravene til egenkapital, jf. afsnit 3.3.1., som enten kan ske ved revisorerklæring eller ved
bankgaranti. Dertil kommer omkostninger forbundet med udfyldelse af selve ansøgningen samt udarbejdelse af
ansættelseskontrakt for transportledere.
Det vurderes samlet set, at de løbende administrative konsekvenser for erhvervslivet vil være ca. 3,2 mio. kr.
årligt.
Derudover vurderes lovforslaget at medføre administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet, som
vedrører de nuværende 4.100 virksomheder, jf. afsnit 4, som i dag udfører godskørsel for fremmed regning i
varebiler, og som omfattes af tilladelseskravet. Disse virksomheder forventes således at indsende ansøgning om
tilladelse fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. Disse virksomheder vil således også skulle opfylde krav til
dokumentation for egenkapital, jf. ovenfor. Tilsvarende skal virksomhederne udarbejde og indsende
ansættelseskontrakt for transportledere.
Herunder forventes en række virksomheder at benytte sig af lovforslagets overgangsordninger, som forudsætter, at
virksomhederne skal indsende dokumentation for mindst 2 års erfaring som hhv. vognmand/transportleder og
chauffør. Erfaringskravet skal dokumenteres forskelligt alt efter, om den pågældende har været selvstændig eller
ansat i en vognmandsvirksomhed. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at overgangsordningen
medfører indsendelse af ca. 3.280 erklæringer fra vognmænd og 7.500 erklæringer fra chauffører.
Derudover vil en række virksomheder anmelde til Skat, såfremt virksomhederne til firmakørsel benytter sig af
varebiler, der vejer mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg. Dette gøres gennem en blanket på Virk.dk. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet forventer, at ca. 225.000 eksisterende køretøjer forventes omfattet af
anmeldelseskravet.
De samlede omstillingsomkostninger vurderes på baggrund af ovenstående at udgøre 60-75 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vedrører først og fremmest gebyr for udstedelse og behandling af
tilladelser.
Som anført under afsnit 3.5.2. udvides godskørselslovens § 10 til også at omfatte bemyndigelse for transport, -
bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om tilsyn med tilladelser efter loven som supplement til den
eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyr for behandling af ansøgninger og udstedelse af
tilladelser. Med undtagelse af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser er hjemlen ikke p.t. udnyttet til
at fastsætte gebyr.
20
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0021.png
Det er dog forudsat, at omkostninger forbundet med udstedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning i
varebiler samt efterfølgende tilsyn samt udgifter forbundet med udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser og
efterfølgende tilsyn skal finansieres via gebyrindtægter. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at
gebyrerne isoleret set vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder og vognmænd på i alt 2,4
mio. kr. pr. år i gennemsnit for hele branchen målt over en 10-årig periode. Branchens omkostninger forventes at
være størst i år 1 efter lovens ikrafttræden. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer således, at
varebilsbranchens samlede udgifter til gebyr for udstedelse af vognmandstilladelser og
chaufføruddannelsesbeviser på varebilsområdet i år 1 vil være 10,6 mio. kr. Beløbet opgøres som indtægt for
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), og de afrundede beløb vil pr. år
have følgende forventede afløbsprofil:
År
Indtægter i
mio. kr.
1
10,6
2
1,5
3
1,4
4
1,4
5
1,4
6
1,4
7
1,4
8
1,4
9
1,4
10
1,4
Gebyret for chaufføruddannelsesbeviserne beregnes som ét samlet gebyr for både lastbilsområdet, busområdet og
varebilsområdet. Det er således de samme uddannelsessteder, der benyttes til alle typer af chaufføruddannelser,
hvilket betyder, at tilsynsomkostningerne vil være ensartet på tværs af brancheområderne. Desuden vil
omkostningerne forbundet med sagsbehandlingen og udstedelse af selve beviset være ensartet. Tilføjelsen af
varebilsområdet til chaufføruddannelsesbeviserne vil isoleret set for bus- og godskørselsområdet betyde en
stigning pr. bevis på ca. 5 kr., hvilket vil øge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets gebyrindtægter med 0,1
mio. kr. årligt.
Endelig forventes de enkelte uddannelsessteder at have øgede udgifter til gebyrer på ca. 0,2 mio. kr. i år 1 efter
lovens ikrafttræden, som er forbundet med godkendelsesproceduren. Efter år 1 forventes uddannelsesstederne ikke
at have øgede udgifter.
Det estimeres, at gebyret for den enkelte tilladelse på varebilsområdet vil blive ca. 1.500 kr. Samlet set forventes
der øgede udgifter for den enkelte virksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, svarende
til ca. 3.000 kr. for gebyrer alene. Denne beregning er foretaget med udgangspunkt i, at den enkelte vognmand i
gennemsnit forventes at have to køretøjer med to tilknyttede chauffører. De konkrete økonomiske konsekvenser
for den enkelte virksomhed vil således afhænge af virksomhedens størrelse.
Endelig vil de omfattede virksomheder have en række øvrige efterlevelsesomkostninger forbundet med
tilladelseskravet, ligesom lovforslaget forventes at medføre adfærdsvirkninger for erhvervslivet.
Først og fremmest skal nye vognmænd gennemføre et obligatorisk vognmandskursus, jf. afsnit 3.3.1.2. Det er
forudsat, at vognmandskurset skal have en varighed på højest tre dage. Udgifterne til dette kursus anslås at være
op til 5.000 kr. pr. deltager.
Varebilschauffører skal desuden gennemføre et grundlæggende uddannelseskursus samt efterfølgende
efteruddannelseskursus. Det grundlæggende kursus forventes ikke at medføre omkostninger for de enkelte
virksomheder, da chaufførerne gennemfører kurset, før de ansættes. Kurset forventes at have en varighed af 2
dage. Efteruddannelseskurset forventes tilsvarende at have en varighed af 1-2 dage. Efteruddannelsen vil betyde,
at virksomheden skal undvære chaufføren i den pågældende periode, idet der dog for chaufførens vedkommende
21
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
kan søges om en VEU-godtgørelse for tab af løn eller mulighed for at arbejde, når man deltager i erhvervsrettet
uddannelse for voksne. For virksomhedens vedkommende kan der ske refusion af udgifterne til en vikar fra en
fond, hvis virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening. Det bemærkes, at der foreslås indført en
overgangsordning for varebilschauffører, der forud for tilladelseskravets ikrafttræden har udført godskørsel for
fremmed regning i varebiler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
For de enkelte chauffører vil der være en egenbetaling pr. dag for både det grundlæggende uddannelseskursus og
det efterfølgende efteruddannelseskursus. Det forventes, at prisen vil være ca. 110 kr. pr. dag. Derudover vil
deltagelse på kurserne medføre øgede administrative udgifter for det offentlige, jf. afsnit 4, da der er tale om
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) rettet mod faglærte og ufaglærte. AMU-kurser hører under
Undervisningsministeriets ressort.
Endelig skal virksomhederne leve op til krav om restancer til det offentlige, jf. afsnit 3.3.1. og 3.3.2.
6. Økonomiske konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for borgerne. Det må imidlertid forventes, at
lovforslaget vil medføre en række afledte økonomiske konsekvenser for borgerne. Det må således forventes, at
erhvervets administrative og økonomiske udgifter forbundet med dette lovforslag i et vist omfang vil blive
overvæltet på forbrugerne i form af højere priser for leveringsydelser
–
herunder udlevering af pakker, levering af
mad- og dagligvarer mv. Endelig forventes lovforslaget at medføre konsekvenser for transportvirksomheder
baseret på en forretningsmodel efter deleøkonomiske principper, som bl.a. udnytter ledig kapacitet i varebiler.
Krav om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler må forventes at betyde, at borgernes adgang til
varetransport baseret på disse tjenester vil blive formindsket.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forordning nr. 1071/2009og forordning nr. 1072/2009 indeholder den EU-retlige regulering af
godskørselserhvervet.
Det fremgår af artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 1071/2009, at forordningen ikke finder anvendelse på
virksomheder, der kun udøver godskørselserhvervet med motorkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalmasse
ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan dog nedsætte denne grænse for alle eller visse transportkategorier.
Derudover fremgår det af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009, at medlemsstaterne kan stille yderligere
krav, som virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. Disse krav skal
være rimelige og må ikke medføre forskelsbehandling.
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil således udgøre overimplementering af de EU-retlige
minimumsforpligtelser.
Europa-Kommissionen har den 31. maj 2017 fremlagt et forslag til revision af reglerne om fælles regler om
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (revision af forordning 1071/2009). Forslaget er p.t. under
forhandling i EU.
Kommissionen foreslår, at anvendelsesområdet for den nuværende forordning udvides, så anvendelsesområdet
også inkluderer varebiler (køretøjer på højest 3.500 kg.). Samtidigt foreslår Kommissionen, at virksomheder, som
22
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0023.png
udelukkende anvender varebiler, undtages for en række bestemmelser i forordningen, som der nationalt kan
fastlægges regler om.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden den 9. februar 2018
–
9. marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejdsgiverne, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, COOP A/S, Copenhagen
Business School, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Supermarked A/S, Danmarks Erhvervsfremme, Dansk Transport og Logistik
–
Danske Vognmænd,
Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Sammenvirkende
Købmænd, DI, DI Transport, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund 3F, FK Distribution, Frie Danske
Lastbilvognmænd (FDL), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel, H.P. Therkelsen, ITD
–
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, KL, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i
Danmark, Mover, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Post Nord AB, Rådet for Sikker Trafik, SMVdanmark,
Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Vækstforum Region Bornholm, Vækstforum Region Hovedstaden,
Vækstforum Region Midtjylland, Vækstforum Region Nordjylland, Vækstforum Region Sjælland, Vækstforum
Region Syddanmark og Årstiderne.
10. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Forslaget vil medføre administrative
konsekvenser for Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet, da indførelsen af
en tilladelsesordning for varebiler vil
medføre nye administrative opgaver,
som p.t. ikke er finansieret. Det
vurderes, at de gennemsnitlige årlige
omkostninger vil være ca. 2,5 mio. kr.,
som gebyrfinansieres.
Forslaget vil derudover medføre
administrative konsekvenser for
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet i form af behandling af
ansøgninger, udstedelse af tilladelser
og efterfølgende tilsyn.
Forslaget vurderes derudover at
medføre mindre administrative
konsekvenser for Skat, da antallet af
køretøjer, der anvendes til firmakørsel
23
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0024.png
og derfor skal anmeldes til Skat, vil
forøges som følge af, at
godskørselslovens anvendelsesområde
udvides til også at omfatte varebiler
med tilladt totalvægt over 2.000 kg og
højest 3.500 kg.
Forslaget vurderes endelig at medføre
mindre administrative konsekvenser for
politiet, da politiet i dag fører tilsyn
med motorkøretøjer over 3.500 kg, som
anvendes til godskørsel for fremmed
regning. Med lovforslaget udvides
godskørselslovens anvendelsesområde
til også at omfatte varebiler med tilladt
totalvægt over 2.000 kg og højest 3.500
kg. Rigspolitiet oplyser, at de samlede
omkostninger vil svare til 1,4 mio. kr.
pr. år.
Endelig forventes lovforslaget at
forvente mindre administrative
konsekvenser for det offentlige, da
varebilschauffører skal gennemføre
grundlæggende uddannelseskursus og
efteruddannelse via AMU-kurser.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
administrative omkostninger forbundet
med udstedelse af tilladelser og
efterfølgende tilsyn på varebilsområdet
forudsættes finansieret ved gebyr.
Det forventes, at varebilsbranchens
samlede omkostninger forbundet med
gebyr for udstedelse af tilladelser samt
gebyr for udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser beløber sig
til ca. 2 mio. kr. pr. år i gennemsnit
over 10 år.
Herunder forventes gebyret pr.
24
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0025.png
tilladelse at beløbe sig til ca. 1.500 kr.
pr. tilladelse. En vognmand på
varebilsområdet forventes i gennemsnit
at have to varebiler tilknyttet
virksomheden. Dette tal skal ses i lyset
af, at mange virksomheder er
organiseret som enmandsvirksomheder.
For en gennemsnitsvirksomhed på
varebilsområdet forventes
gebyromkostningerne at beløbe sig til
3.000 kr.
Dertil kommer, at nye vognmænd skal
gennemføre et vognmandskursus.
Udgifterne til et sådant kursus vil
afhænge af kursets længde og nærmere
indhold, som endnu ikke er fastlagt.
Med udgangspunkt i et kursus af en
varighed på højest tre dage, estimeres
prisen til ca. 5.000 kr. pr. person
(vognmand).
De enkelte varebilschauffører skal
desuden gennemføre grundlæggende
uddannelseskursus samt
efteruddannelseskursus. Der forventes
en egenbetaling for kursusdeltagelse på
110 kr. pr. dag.
Lovforslaget forventes desuden at have
afledte konsekvenser for visse
virksomheder baseret på en
forretningsmodel efter deleøkonomiske
principper, som bl.a. udnytter ledig
kapacitet i varebiler.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet vurderer, at
lovforslaget vil medføre væsentlige
administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet sektoren omfattes af
nye udgiftsbelagte krav, som de ikke er
omfattet af i dag.
Lovforslaget vurderes at medføre
løbende administrative konsekvenser
for erhvervslivet for ca. 3,2 mio. kr.
25
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886983_0026.png
årligt.
Lovforslaget vurderes dertil at medføre
administrative omstillingsomkostninger
for erhvervslivet for 60-75 mio. kr.
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget forventes at medføre
afledte konsekvenser for borgerne, da
virksomhedernes meromkostninger
forbundet med lovforslaget i et vist
omfang forventes at blive overvæltet på
forbrugerpriserne. Derudover
begrænses adgangen til at benytte
transportvirksomheder baseret på
deleøkonomi.
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil udgøre overopfyldelse af
de EU-retlige minimumsforpligtelser, da lovforslaget går videre, end hvad
der er påkrævet efter forordning nr. 1071/2009.
JA X
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
26
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Godskørselslovens § 1 definerer lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., at den, der er
etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motorkøretøj eller
vogntog, der overstiger en af transport-, bygnings- og boligministeren fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse
hertil.
Det fremgår endvidere af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med et dansk registreret motorkøretøj eller vogntog, der overstiger en
samlet tilladt totalvægt på 3.500 kg, skal have tilladelse hertil i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1. Tilladt
totalvægt for et motorkøretøj må ikke nedsættes til 3.500 kg eller derunder. Dette betyder, at man ikke må nedveje
køretøjet.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1 og 2,
at godskørselslovens anvendelsesområde udvides til at omfatte godskørsel for
fremmed regning i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter gods
med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli). Med varebil forstås køretøj med en totalvægt på ikke
over 3.500 kg, som er indrettet til godsbefordring, jf. definitionen af varebil i bekendtgørelse nr. 9316 af 3. marts
2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1). Anvendelsesområdet er således
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg. Konkret vil det betyde,
at køretøjer med totalvægt på op til 2.000 kg ikke er omfattet af krav om tilladelse, når der udføres godskørsel for
fremmed regning.
Med en vægtgrænse pr. stykgods på 11 kg indføres endvidere en nedre vægtgrænse for, hvornår transport af gods
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det enkelte stykgods skal således veje mere end 11 kg, før transporten
er omfattet af tilladelseskravet. Et stykgods kan bestå af flere enkelte varer, der er pakket som én enhed. Det er
den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder under anvendelsesområdet i denne
lov. Hensigten med denne afgrænsning er først og fremmest at sikre, at levering af aviser, reklamer og mindre
forsendelser m.m. kan ske tilladelsesfrit. Den tilladelsesfri kørsel er dog ikke derved afgrænset til alene at gælde
levering af aviser og reklamer, idet den anførte tilladelsesfrie kørsel gælder for fragt af alle typer af gods.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1 og 3.2.
Til nr. 2
Forslaget til
§ 1, stk. 3,
er en konsekvensændring som følge af tilføjelse af et nyt stykke til § 1.
Til nr. 3
Godskørselslovens § 1, stk. 4, definerer firmakørsel. Der stilles i bestemmelsen krav om, at den pågældende
godskørsel, der kategoriseres som firmakørsel, skal udføres af en chauffør ansat i den pågældende virksomhed,
eller som er ansat i et godkendt chaufførvikarbureau.
Det foreslås i
§ 1, stk. 4,
der bliver til stk. 5, at det præciseres, kravet om, at chauffører, der udfører firmakørsel,
skal være ansat i den pågældende virksomhed eller i et godkendt chaufførvikarbureau, alene gælder for
firmakørsel i motorkøretøj eller vogntog med en samlet totalvægt, der overstiger 3.500 kg. Således vil firmakørsel
i varebiler med en samlet totalvægt, der overstiger 2.000 kg og højest 3.500 kg, jf. forslaget til § 1, stk. 2, ikke
27
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
være begrænset til alene at kunne udføres af virksomhedens egne chauffører eller chaufførvikarer fra en godkendt
chaufførvikarvirksomhed.
Til nr. 4
Godskørselslovens § 3 regulerer betingelser for meddelelse af tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed
regning. Bestemmelsen vedrører dels de krav, der følger af forordning nr. 1071/2009 (krav til etableringssted,
vandel og økonomisk grundlag), og dels krav om, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover, samt krav om at virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at den kan udøve virksomheden på en
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det foreslås i
§ 3, stk. 1-3,
at betingelserne efter § 3, stk. 1, udvides til også at omfatte tilladelse til godskørsel for
fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 om forslaget til ny § 1, stk. 1 og 2. En tilladelse hertil kan herefter udstedes
til virksomheder, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover, og som kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det er med denne bestemmelse således tilsigtet, at de samme betingelser for udstedelse af tilladelse, som efter
gældende ret gælder for køretøjer med en samlet totalvægt, der overstiger 3.500 kg, også skal gælde for udstedelse
af tilladelse efter dette lovforslag, jf. nr. 1.
Dog er tilladelser efter dette lovforslag ikke omfattet af de krav, der følger af forordning nr. 1071/2009. Disse
krav skal dog fortsat være gældende for udstedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Således foreslås et nyt
stk. 2,
som
alene er møntet på de eksisterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbil.
Samtidig foreslås det i
stk. 3,
at tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, alene kan meddeles en her i landet
hjemmehørende virksomhed, der har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Det følger samtidig af forslaget til § 5,
stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 5-6
Godskørselslovens § 3, stk. 2-3, regulerer betingelser for meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed
regning efter gældende ret vedrørende virksomhedsform og forretningssted. Af stk. 2 fremgår det, at der kan
meddeles tilladelse til i Danmark hjemmehørende foreninger, fonde og andre selvejende institutioner samt
offentlige myndigheder og virksomheder. Bestemmelsen supplerer lovens § 1, stk.1, jf. forslaget til nr. 1.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2-3,
der bliver § 3, stk. 4-5, at godskørselslovens gældende krav efter § 3, stk. 2 og 3,
udvides til også at omfatte virksomheder, der søger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf.
nr. 1 i dette lovforslag. Det omfatter, at der kan meddeles tilladelse efter § 1, stk. 2, til her i landet hjemmehørende
foreninger, fonde og andre selvejende institutioner, samt til offentlige myndigheder og virksomheder, ligesom
filialer af udenlandske selskaber kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af transport-, bygnings- og boligministeren. Det vil herefter være muligt for alle
virksomhedsformer at få tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler efter denne lov på
samme måde, som det i dag er tilfældet for virksomheder omfattet af det gældende tilladelseskrav til godskørsel
for fremmed regning.
Til nr. 7
28
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Godskørselslovens § 4 indeholder de krav, der stilles til en transportleder i en virksomhed, der enten er indehaver
af en tilladelse efter § 1, stk. 1, eller § 1, stk. 2. Begrebet transportleder svarer til definitionen i forordning nr.
1071/2009, hvorved der forstås den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde. Der
er tale om en ny affattelse af bestemmelsen, der dog i vid udstrækning er en videreførelse af den gældende § 4
med de ændringer, der følger af indførelse af en tilladelsesordning for varebiler, jf. forslaget til § 1, stk. 2.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1, nr. 1-5,
at godskørselslovens krav til transportledere udvides til også at omfatte
transportledere i virksomheder, der er omfattet af kravet om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i
varebiler, jf. § 1, stk. 2, og nr. 1 til dette lovforslag. Bestemmelsen vil herefter opregne en række krav, der gælder
for transportledere i både virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1, samt i virksomheder med tilladelse efter §
1, stk. 2. Kravene gælder i dag alene for transportledere i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1.
I nr. 1 og 2 foreslås det således at videreføre de formelle krav om, at ansøgeren skal være myndig, ikke må være
under værgemål eller under samværgemål, og at ansøgeren ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs.
I nr. 3 foreslås det, at ansøgeren ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Bestemmelsen er en sprogligt moderniseret videreførelse af den gældende § 4, nr. 3. Der er med den foreslåede
formulering ikke tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
I nr. 4 foreslås det, at ansøgeren ikke må være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og i nr. 5 foreslås det, at
ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen. For begge bestemmelsers vedkommende er der tale om en
videreførelse af den gældende § 4, nr. 3 og 4, idet forslaget til nr. 4 dog er sprogligt moderniseret, uden at der
derved er tilsigtet materielle ændringer. Kravet i forslaget til nr. 5 dækker således dels over tilfælde, hvor der er
begået et eller flere strafbare forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøgeren i en
tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og
forretningsmæssigt ansvarligt. Forslaget til § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, udfylder således de betingelser, som en
transportleder skal opfylde i medfør af forordning nr. 1071/2009 for at opfylde vandelskravet. Forordningen
gælder som udgangspunkt alene for en transportleder i en virksomhed med tilladelser efter § 1, stk. 1, men med
dette forslag udvides vandelskravene til også at omfatte en transportleder i en virksomhed med tilladelse efter § 1,
stk. 2.
De krav til transportledere, der i øvrigt følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009, skal fortsat alene gælde for
transportledere i virksomheder, der er omfattet af den gældende godskørselslov om godskørsel for fremmed
regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Således foreslås et nyt
stk. 2,
som
alene er møntet på transportledere i disse virksomheder, hvorefter en transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse efter § 1, stk. 1, skal opfylde kravene i forordning nr. 1071/2009, artikel 4.
Samtidig er det vurderet hensigtsmæssigt at fastsætte enkelte særkrav, som alene er rettet mod transportledere i
virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2. Det foreslås således i
stk. 3,
at det eksplicit fremgår som krav for
transportledere i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2, at personen faktisk og vedvarende skal lede
virksomhedens transportarbejde, være bosiddende i et EU- eller EØS-land og have de nødvendige faglige
kvalifikationer. Der er tale om en ny bestemmelse. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om faglige kvalifikationer efter forslaget til § 5, jf. nr. 7.
29
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Tilsvarende foreslås det som noget nyt i
stk. 4,
at transportlederen i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2,
skal være samme person som virksomhedsejeren, når virksomheden drives som personligt ejet virksomhed.
Til nr. 8
Godskørselslovens § 5 giver transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at fastsætte regler om indholdet
af ansøgninger efter § 1, stk. 1, herunder hvilke økonomiske eller faglige krav, der skal være opfyldt. Reglerne
fremgår i dag af godskørselsbekendtgørelsen, hvor der stilles nærmere krav til økonomi, faglige kvalifikationer og
vandel.
Det foreslås i
stk. 1,
at ansøgning om tilladelse efter lovens § 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport, - bygnings-
og boligministeren digitalt med anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som ministeren stiller til
rådighed.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Forslaget medfører, at det bliver et krav, at ansøgninger om tilladelser efter loven indgives digitalt. Hvis
ansøgningen ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt blive
afvist af transport-, bygnings- og boligministeren. Kravet kan dog afviges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Bestemmelsens anvendelsesområde vil være tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. § 1,
stk. 1, samt tilladelser på varebilsområdet, jf. § 1, stk. 2.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen også skal indgives
digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives
digitalt, herunder hvilke dokumenter, der evt. kan indgives på en anden måde, eller som skal fremlægges i et
særligt format m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil leve op til de krav, som gælder for den offentlige
forvaltning efter sikkerhedsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning,
ligesom persondataloven og persondataforordningen, der træder i kraft 1. maj 2018, vil blive iagttaget i sin helhed.
Det foreslås i
stk. 2,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2. Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 5, der foreslås udvidet
til også at omfatte tilladelser på varebilsområdet. Det foreslås derudover, at bestemmelsen udvides til også at
omfatte nærmere regler om den digitale selvbetjeningsløsning efter stk. 1.
Det foreslås i
stk. 3,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for
ansøgning i forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.
Der er tale om en ny bestemmelse, der skal sikre, at der etableres en passende overgangsordning for de
virksomheder, der ønsker at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler efter ikrafttrædelse af § 1, stk. 2,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Ansøgningsfristen skal således sikre transport-, bygnings- og boligministeren den
fornødne tid til at behandle ansøgninger, så tilladelser kan udstedes med virkning fra tilladelseskravets
ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 9
30
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Det følger af § 6, stk. 1, at tilladelser efter denne lov skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder i
udlandet. Virksomheder, som udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en
tilladt totalvægt på over 3.500 kg, skal således medbringe en tilladelse ved kørsel i både Danmark og i udlandet.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at alene tilladelser efter § 1, stk. 1, skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen,
herunder kørslen i udlandet. Forslaget medfører dermed ikke ændringer i den nuværende retsstilling, og
virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg, skal således fortsat medbringe en tilladelse ved kørslen både i Danmark og i udlandet.
Tilladelser til godskørsel for fremmed regning med varebiler efter lovforslagets § 1, stk. 2, er derimod en national
tilladelse og gælder således alene i Danmark. Derudover bliver tilladelsen efter § 1, stk. 2, digitale, hvorfor
tilladelsen ikke kan medbringes fysisk i køretøjet.
Til nr. 10
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at transport-, bygnings- og boligministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Bestemmelsen skal sikre, at tilladelsesindehaver ikke udfører godskørsel for fremmed regning med flere køretøjer
end antallet af udstedte tilladelser. Det vil således blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvorledes indehaveren af
tilladelser skal oplyse transport-, bygnings- og boligministeren om, hvilke køretøjer der anvendes.
For tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, gælder det, at transportlederens
arbejdsopgaver samt et vederlag på mindst 15.000 kr. om måneden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis
transportlederen tillige er chauffør, skal den pågældende person i stedet modtage den overenskomstmæssige
aflønning som chauffør og derudover modtage et vederlag på mindst 50.000 kr. om året. Dette følger af beslutning
truffet af Vejtransportrådet i 2001. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden ændringen i Vejtransportrådets
opgaver til alene at være rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren overtaget denne praksis.
Det foreslås i
§ 6, stk. 6,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om vederlag til
transportledere i virksomheder, der er indehaver af tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der er således behov for på tilsvarende vis at fastsætte et minimumsvederlag for transportledere i virksomheder,
der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det forudsættes, at der bliver tale om et beløb på et lavere
niveau, end hvad der gælder for transportledere i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1.
Til nr. 11
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk.1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er
udstedt til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Det kræver en godkendelse fra transport-, bygnings- og boligministeren at udleje chaufførvikarer til kørsel på
danske lastbiler i Danmark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning,
eller en tilladelse udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Godkendelsen omfatter
31
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
udlejning af chauffører til godstransport med lastbiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg
og til erhvervsmæssig buskørsel, jf. godskørselslovens § 6 a, stk. 2.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en
personlig drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendelse for drift af
chaufførvikarvirksomhed overføres til en tilladelsesordning for varebiler, dog således at der sondres mellem en
godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt i henhold til hhv. § 1, stk. 1 (lastbiler)
og § 1, stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenkapitalens størrelse for hhv. en lastbilvirksomhed og en
varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for vognmændenes faglige kvalifikationer i hhv. en
lastbilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således i
§ 6 a, stk. 1,
at godskørsel for fremmed regning med tilladelser til lastbiler og varebiler kan
udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en
chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med
lastbiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører. Endvidere må godskørsel for fremmed regning med
varebiler udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til fremmed
regning med varebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Til nr. 12
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 3,
at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler kan
godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i
varebiler, som er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
Der er tale om en ny bestemmelse.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chaufførvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 3, vil således være
begrænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomheder. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 3, omfatter således
ikke udlejning af chauffører til lastbil- buskørselsvirksomheder. I modsætning hertil vil en
godskørselsvirksomhed, som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne udleje chauffører til både
varebilsvirksomheder, lastbilvirksomheder og buskørselsvirksomheder.
Ejeren i en personlig drevet varebilsvirksomhed vil, ligesom på lastbilområdet, ikke kunne udleje sig selv.
Til nr. 13
Forslaget til
§ 6 a, stk. 4,
som bliver § 6 a, stk. 5, er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke
efter § 6 a, stk. 2, jf. lovforslagets nr. 10.
Til nr. 14
I
§ 6 a, stk. 5,
som bliver § 6 a, stk. 6, foreslås det, at bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse
af tilladelser i medfør af både § 1, stk. 1 og 2, tilsvarende skal finde anvendelse for godkendelse i henhold til § 6
a, stk. 2 og 3.
Til nr. 15
32
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Der stilles i godskørselsbekendtgørelsens § 10 krav om, at transportlederen i en chaufførvikarvirksomhed
godkendt af transport-, bygnings- og boligministeren skal have gennemført og bestået et særligt
chaufførvikarkursus. Der stilles endvidere i godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, krav til virksomhedens
egenkapital for etablering af en chaufførvikarvirksomhed på 150.000 kr. Det betyder, at danske virksomheder ikke
skal opfylde yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over det eksisterende
krav for vejtransporttilladelser.
Det foreslås i
§ 6 a, stk. 6,
som bliver § 6 a, stk. 7, at transport-, bygnings- og boligministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om meddelelse af godkendelse efter stk. 2 udvides til at omfatte stk. 3.
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat krav til, at varebilsvirksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed skal være 13.500 kr., således at kapitalkravet er det samme som ved ansøgning om en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning med en varebil. En varebilsvirksomhed vil således ikke skulle
opfylde yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over kravet for en tilladelse.
Til nr. 16
Forslaget til
§ 8, stk. 4,
er en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af § 1, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets nr. 1,hvor der til § 1 indsættes et nyt stykke sammenholdt med den gældende bestemmelse.
Til nr. 17
Efter den gældende § 10 kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om gebyr for behandling af
ansøgninger og for godkendelse som transportleder. Der kan desuden opkræves gebyr for udlevering af
afmærkningsskilte og for udstedelse af bevis for anmeldelse af et motorkøretøj til firmakørsel, jf.
godskørselslovens § 11.
Det foreslås i
§ 10,
at bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer udvides til også at omfatte tilsynet med
vognmandsvirksomheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse,
fornyelse og ændring af tilladelser til godkørsel for fremmed regning efter § 1, samt gebyr for tilsyn med
tilladelser i henhold til § 1. Der er tale om en præcisering af anvendelsesområdet af den gældende § 10, idet det
dog nu fremgår som noget nyt, at gebyret kan omfatte tilsyn med tilladelser. Regler fastsat med hjemmel i denne
bestemmelse vil omfatte både eksisterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med køretøjer eller
vogntog, der med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, og tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
varebiler, der overstiger 2.000 kg.
Det foreslås i
stk. 2,
at transport-, bygnings- og boligministeren desuden kan fastsætte regler om gebyr for
udstedelse af kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse af uddannelsessteder samt for udlevering af
afmærkningsskilt og for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11. Der er i vid udstrækning tale om en
videreførelse af den bemyndigelse, der fremgår af den gældende § 10.
Til nr. 18
Det følger af godskørselslovens § 11 sammenholdt med § 1 i godskørselsbekendtgørelsen, at et dansk registreret
motorkøretøj eller vogntog med en totalvægt på mere end 3.500 kg, der udfører firmakørsel, skal anmeldes til
Skat, med mindre brugeren i forvejen har tilladelse til godskørsel for fremmed regning. Med firmakørsel forstås
transport af gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer,
låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller
reparation. Firmakørsel kan udføres uden tilladelse efter denne lov. Hensigten med anmeldelsespligten efter denne
bestemmelse er, at det på en relativ enkel måde skal være muligt at kontrollere overholdelsen af reglerne om den
almindelige vognmandskørsel.
33
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at bestemmelsen og dermed anmeldelsespligten udvides til også at omfatte firmakørsel i
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg, så det også i forbindelse med kontrol med
tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler bliver lettere for myndigheder at adskille disse fra
firmakørsel, der ikke kræver tilladelse.
Til nr. 19
Forslaget til
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a),
er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stk. 2 til lovens § 6
a, stk. 3, jf. nr. 11 til lovforslaget.
Til nr. 20
Godskørselslovens § 12, stk. 1, regulerer under hvilke betingelser, en tilladelse til godskørsel for fremmed regning
m.m. kan tilbagekaldes. De i forordning nr. 1071/2009 fastsatte tilbagekaldelsesmuligheder vedrører
virksomhedens og transportlederens manglende opfyldelse af vandelskravet, transportlederens manglende
opfyldelse af kravet til faglige kvalifikationer eller bopælskravet, tilfælde af dødsfald eller hvor
tilladelsesindehaver er fysisk ude af stand til at varetage hvervet, en virksomheds manglende forretningssted eller
manglende opfyldelse af det økonomiske grundlag. Det er den tilladelses- eller godkendelsesudstedende
myndighed, der skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en konkret sag begrunder tilbagekaldelse af en
tilladelse.
Det foreslås i
§ 12, stk. 2,
at der indføres en ny bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelser, som er målrettet
tilladelser til godskørsel for fremmed regning med varebiler, jf. § 1, stk. 2. Bestemmelsen svarer i vid
udstrækning til § 12, stk. 1, om tilbagekaldelse af tilladelser m.m., som er rettet mod tilladelser til godskørsel for
fremmed regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, idet der dog er foretaget
visse tilpasninger for tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det skyldes, at
disse tilladelser udgør nationale tilladelser, der ikke er underlagt EU-regulering, herunder forordning nr.
1071/2009 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om
harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85. Derfor videreføres hverken
henvisningen til forordning 1071/2009 i godskørselslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., eller godskørselslovens § 12, stk.
1, litra d. Derudover finder reglerne om køre- og hviletid ikke anvendelse for godskørsel for fremmed regning i
varebiler, hvorfor henvisning til færdselslovgivningen om regler for køre- og hviletid ikke videreføres for
tilbagekaldelsesbestemmelsen for godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget i nr. 11 til § 12, stk. 2,
litra b.
Til nr. 21
Godskørselslovens § 12, stk. 2, vedrører tilbagekaldelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning ved
gentagne eller grove overtrædelser af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, om manglende opfyldelse af kravet
efter § 3, stk. 1, nr. 3, hvorefter virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
I
§ 12, stk. 2,
der bliver til § 12, stk. 3, foreslås en tilsvarende bestemmelse indført for tilbagekaldelse af tilladelser
til godskørsel for fremmed regning i varebiler, idet der således henvises til den for varebiler tilpassede
bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelser, jf. forslaget til nr. 11. Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde
bestemmelsen finder anvendelse, skal vurderes ud fra samme kriterier som den gældende bestemmelse i § 12, stk.
2, der med dette lovforslag bliver til § 12, stk. 3.
34
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Til nr. 22
Godskørselslovens § 12, stk. 3, der med dette lovforslag bliver § 12, stk. 4, vedrører tilbagekaldelse af
godkendelse som transportleder i en virksomhed, jf. lovens § 4, som regulerer kravene til virksomhedens
transportleder.
Idet det ligeledes skal være muligt at tilbagekalde en godkendelse som transportleder i en virksomhed med
tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, foreslås det med§
12, stk. 3,
der bliver § 12, stk. 4, at der
i bestemmelsen indsættes henvisning til § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. forslaget til nr. 20.
Der henvises således til bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 20.
Til nr. 23
Godskørselslovens § 12, stk. 4, regulerer tilbagekaldelse af tilladelser efter denne lov i de tilfælde, der ikke er
omfattet af de øvrige kriterier for tilbagekaldelse af tilladelser efter § 12, således de tilfælde, hvor betingelse for
udstedelse af en tilladelse eller godkendelse ikke længere er til stede.
For at skabe parallelitet mellem mulighederne for tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser efter den
gældende godskørselslov og de nye tilladelser og godkendelser i relation til godskørsel for fremmed regning i
varebiler, foreslås det, at
§ 12, stk. 4,
der bliver § 12, stk. 5, affattes således, at der henvises til tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget til nr. 1, samt til de hertil hørende bestemmelser om
tilbagekaldelse af tilladelse, jf. forslaget til § 1, nr. 20.
Der sker ikke ændringer i vurderingen af, hvornår bestemmelsen finder anvendelse. Det gælder således for både
tilladelser efter den gældende godskørselslov samt tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler, at
bestemmelsen f.eks. omfatter tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver
–
uden at der foreligger
rekonstruktionsbehandling eller konkurs
–
må anses for ikke længere at have grundlag for at drive virksomheden
på en forretningsmæssig forsvarlig måde.
Til nr. 24
Forslaget til
§ 12, stk. 5,
der bliver § 12, stk. 6, er en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af
§ 1, stk. 1 og 2, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der til lovens § 1 indsættes et nyt stykke sammenholdt med den
gældende bestemmelse.
Til nr. 25
Forslaget til
§ 12, stk. 6,
der bliver
§ 12, stk. 7,
er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke i §
1, jf. lovforslagets nr. 1, samt tilføjelse af nyt stykke i § 12, jf. forslaget til nr. 20.
Til nr. 26
Det er fastsat i forordning nr. 1071/2009, at den kompetente myndighed kan give en virksomhed højest 6 måneder
til at ansætte en afløser for transportlederen, hvis denne ikke længere opfylder vandelskravet eller kravet til
faglige kvalifikationer, idet fristen kan forlænges med tre måneder, hvis transportlederen afgår ved døden eller
bliver fysisk ude af stand til at varetage sit hverv.
Det foreslås i
§ 12, stk. 8,
at transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte regler om frister for
godkendelse af ny transportleder i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2, og for midlertidig fortsættelse af
en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald, under konkurs eller rekonstruktion med henblik på
afhændelse, afvikling eller lignende.
35
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Der er tale om en ny bestemmelse.
For således at skabe parallelitet på dette område mellem de to typer af tilladelser, foreslås en tilsvarende ordning
indskrevet direkte i loven. Forslaget omfatter dog også tilfælde af dødsfald, hvilket ikke i samme omfang er
reguleret af forordning nr. 1071/2009. Muligheden for at fortsætte en virksomhed efter dødsfald anses som
nødvendigt i praksis, særligt i de tilfælde hvor ejeren i en personligt drevet virksomhed måtte afgå ved døden, og
hvor eksempelvis sønnen eller ægtefællen, som har medvirket til driften af virksomheden, får mulighed for
midlertidigt at fortsætte virksomheden med henblik på afhændelse, afvikling eller lignende. Det vil herunder være
muligt at starte en ny virksomhed og ansøge om tilladelse mv. hertil.
Til nr. 27
Godskørselslovens § 12 a vedrører sager om tilbagekaldelse og pligten for myndigheder til at give
tilladelsesindehaveren oplysninger om overtrædelser begået af en fører eller anden, der optræder i virksomhedens
interesse, i forbindelse med hvervet. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ud fra almindelige
retssikkerhedsmæssige principper, i tilfælde af en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse, som er begrundet i
førerens eller andre ansattes grove og gentagne overtrædelser af lovgivningen, er vigtigt at sikre, at
tilladelsesindehaveren er bekendt med de oplysninger, der kan medføre, at myndighederne træffer afgørelse om
tilbagekaldelse.
Det foreslås i
§ 12 a,
at denne oplysningspligt udvides til også at omfatte overtrædelser relateret til tilladelser til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget til § 1, nr. 20.
Til nr. 28-32
Godskørselslovens § 13 vedrører domstolsprøvelse, hvorefter afgørelse om tilbagekaldelse efter forordning nr.
1071/2009 og loven i øvrigt kan indbringes for domstolene.
Med forslaget til
§ 13, stk. 1-4,
indsættes en række konsekvensændringer som følge af indførelse af en ny
tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det er samlet set hensigten, at afgørelser efter
denne bestemmelse vedrørende tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 2, skal have
samme adgang til domstolsprøvelse, som gælder for tilladelser til godskørsel for fremmed regning med køretøjer
eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udstedt efter § 1, stk. 1.
Til nr. 33
Det følger af godskørselslovens § 15, at en tilladelse, der er tilbagekaldt, straks skal afleveres til den myndighed,
der har udstedt tilladelsen.
Det foreslås i
§ 15,
at pligten til at aflevere en tilladelse, der er tilbagekaldt, begrænses til alene at vedrøre
tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbilsvirksomheder udstedt i medfør af § 1, stk. 1. Tilladelser
til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 2, vil blive digitale, og dermed vil tilladelserne ikke skulle
afleveres tilbage til den udstedende myndighed.
Til nr.34
Det foreslås i
§ 16 d,
at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til
uddannelse og uddannelsesbevis for førere af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov. I forhold til den
gældende bestemmelse er ordlyden således ændret fra ”kvalifikationskrav” til ”krav til uddannelse og
36
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
uddannelsesbevis”, så der dermed åbnes op for, at uddannelsen og uddannelsesbeviset kan reguleres nærmere på
bekendtgørelsesniveau. Hensigten er hermed, at ministeren får hjemmel til i bekendtgørelsesform at tilpasse
kravene til uddannelse og uddannelsesniveau til kørsel for fremmed regning i varebiler omfattet af denne lov.
Til nr. 35
Forslaget til
§ 17, stk. 1,
er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke i § 1, jf. lovforslagets nr.
1. Det er således tilsigtet, at godskørselslovens gældende bestemmelser om overtrædelser efter loven også skal
omfatte overtrædelse af kravet om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 til dette
lovforslag.
Det er hensigten, at de vejledende bødesatser for overtrædelser af godskørselslovgivningen, som fremgår af bilag
2 til L 58 (2013/14) om forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel,
også vil gælde for varebilsområdet.
Hvis den ulovlige kørsel fortsætter gennem længere tid, vil dette have
betydning for bødens størrelse, idet denne vil kunne fordobles eller tredobles, hvor der foreligger skærpende
omstændigheder.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Dog følger det samtidig af forslaget til
stk. 2,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, stk. 2, og lovens § 11, stk. 1. Først efter det tidspunkt, som
ministeren fastsætter, kan politi og andre myndigheder således håndhæve reglerne over for de tilladelsespligtige
virksomheder. Det er herved hensigten, at vognmænd og chauffører på varebilsområdet har mulighed for at
indrette sig efter den nye lovgivning, herunder gennemføre den påkrævede uddannelse og indgive ansøgning om
tilladelse og chaufføruddannelsesbevis. Ikrafttrædelsestidspunktet for den øvrige del af lovforslaget vil derudover
sikre, at der er fornøden tid til at etablere uddannelserne for varebilsvognmænd og varebilschauffører. Dette
omfatter bl.a., at transport-, bygnings- og boligministeren skal definere indholdet af uddannelserne, der
efterfølgende skal godkendes i Undervisningsministeriet, hvorefter uddannelsesstederne skal udarbejde
undervisningsplaner og udvikle undervisningsmateriale. Endelig skal transport-, bygnings- og boligministeren
godkende de uddannelsessteder, der ønsker at udbyde de pågældende uddannelser.
I forbindelse med, at transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler om ikrafttrædelse af § 1, stk. 2, vil
det blive tilstræbt, at datoen for ikrafttrædelsen følger regeringens regler for fælles ikrafttrædelse af erhvervsrettet
lovgivning, og at ikrafttrædelsesdatoen således bliver enten 1. juli eller 1. januar.
Der henvises desuden til forslaget til § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
stk. 3,
at der i forbindelse med behandling af ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed
regning med varebiler indgivet af en virksomhed, som ved lovens ikrafttræden udførte godskørsel for fremmed
regning i varebiler, kan ses bort fra forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, jf. forslaget til § 3,
stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden eller tansportlederen har indgået en afdragsaftale med Skat
om indfrielse af restancen inden for en rimelig periode.
37
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Ved rimelig afviklingsperiode forstås som udgangspunkt 1 år. Baggrunden for denne lempeligere regel er, at der
er tale om virksomheder i drift. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en tilsvarende praksis i forbindelse med
fornyelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning.
Det foreslås i
stk. 4,
at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden, kan dokumentere mindst 2
års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravets § 1, stk. 2, samt nærmere reglerne
om en overgangsordning for personer, der inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden i en
periode på mindst 2 år har været beskæftiget som varebilschauffør.
De omhandlede transportledere skal ikke gennemføre og bestå varebilsvognmandskurset for at opfylde kravet til
faglige kvalifikationer. Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at transportlederen allerede ud fra erfaringen
inden for branchen anses som fagligt kvalificeret.
De omhandlede varebilschauffører skal ikke gennemføre og bestå det grundlæggende varebilschaufførkursus, idet
chaufførerne dog inden for en nærmere fastsat periode skal gennemføre efteruddannelsen for varebilschauffører.
Ordningen vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Til § 3
Det følger af godskørselslovens § 19, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. På den baggrund følger det
af lovforslagets
§ 3,
at de foreslåede ændringer ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
38
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
§1
I det følgende gengives de relevante dele af de
relevante gældende bestemmelser i lov om
godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639
af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni
2015 og i § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015:
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051
af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.
1639 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1.
juni 2015 og i § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
Lovforslaget
1.
§ 1, stk. 1 og 2,
affattes således:
§ 1.
Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog,
der overstiger en af transportministeren fastsat
vægtgrænse, skal have tilladelse hertil.
Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang
til markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre
nationale transporter. Tilladelse udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.
Stk. 2.
Medmindre andet følger af bestemmelser
fastsat af Den Europæiske Union, international
aftale eller bestemmelser fastsat af
transportministeren, kræver udførelse af
godskørsel med motorkøretøj eller vogntog
særlig tilladelse ved kørsel
1) over landets grænse eller
2) 2) på dansk område af en virksomhed
etableret i udlandet.
Ȥ
1.
Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog
med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg, skal have tilladelse hertil.
Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre
nationale transporter. Tilladelse udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.
Stk. 2.
Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret varebil med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter
gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er
national og udstedes med gyldighed i indtil 10
år.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3.
Ved godskørsel for fremmed regning
forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog,
hvorved der mod betaling af enhver art
transporteres gods, der ikke tilhører eller er
knyttet til køretøjets bruger på den i stk. 4
nævnte måde.
2.
I
§ 1, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til
»stk. 5«.
39
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Stk. 4.
Ved firmakørsel forstås kørsel med
motorkøretøj eller vogntog, hvorved der kun
transporteres gods, der tilhører den, der er
registreret som bruger af køretøjet, eller gods
som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har
i sin besiddelse med henblik på køb, salg,
fremstilling, behandling, bearbejdning eller
reparation. Kørslen kan tillige udføres med et
køretøj eller vogntog lejet uden fører.
Godskørslen, der kun må være en
hjælpefunktion i forhold til virksomhedens
samlede aktiviteter, skal udføres af en chauffør
ansat hos denne eller, for så vidt angår kørsel her
i landet, af en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2, er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
3.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver § 1, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter »skal« »for så vidt angår kørsel i
et motorkøretøj eller vogntog med en samlet
tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg,«.
4.
§ 3, stk. 1-3,
affattes således:
§ 3.
Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan
meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet og om
ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF
(forordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
2) ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og
3) gør det antageligt, at den vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
Ȥ
3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan
meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der,
1)
ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2)
ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover, og
3)
kan sandsynliggøre, at den vil
kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og
i overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
Stk. 2.
For udstedelse af tilladelse til en her i
landet hjemhørende virksomhed, der har
tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, skal
virksomheden udover kravene i stk. 1 opfylde de
krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr.1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet og om
ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
40
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
Stk. 3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan
meddeles en her i landet hjemhørende
virksomhed, der, udover at leve op til kravene i
stk. 1, har økonomisk grundlag for at drive
virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.«.
Stk. 2.
Der kan under de i stk. 1 nævnte
betingelser meddeles tilladelse til her i landet
hjemmehørende foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner. Der kan ligeledes
meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og
virksomheder.
Stk. 3.
Filialer af udenlandske selskaber m.v. af
den i stk. 1 og 2 nævnte art kan meddeles
tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international
aftale eller ved bestemmelser fastsat af
transportministeren.
5.
I
§ 3, stk. 2,
der bliver § 3, stk. 4, ændres »stk.
1« til »stk. 1- 3«.
6.
I
§ 3, stk. 3,
der bliver § 3, stk. 5, ændres »stk. 1
og 2« til »stk. 1-4«.
7.
§ 4
affattes således:
§ 4.
Virksomheden skal have en godkendt
transportleder, der foruden at opfylde de krav,
der følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
3) ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige,
hvorved
forstås
beløb
i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, og
5) gør det antageligt, at vedkommende vil kunne
udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
Ȥ
4.
En virksomhed, der har tilladelse i henhold
til § 1, stk. 1 eller. 2, skal have en godkendt
transportleder, der,
1)
er myndig og ikke er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7,
2)
ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs
3)
ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover,
4)
ikke er dømt for strafbare forhold,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, og
5)
kan sandsynliggøre, at
vedkommende vil kunne udøve virksomheden på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Stk. 2.
En transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, skal udover
kravene i stk. 1 opfylde de krav, der følger af
artikel 4 i forordning nr. 1072/2009.
Stk. 3.
En transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, skal, udover
41
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
kravene i stk. 1,
1)
faktisk og vedvarende lede
virksomhedens transportarbejde,
2)
være bosiddende i et EU- eller
EØS-land og
3)
have de nødvendige faglige
kvalifikationer.
Stk. 4.
Drives en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet
virksomhed, skal transportlederen være
virksomhedsejeren.«
8.
§ 5
affattes således:
§ 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om
ansøgningers indhold, herunder om hvilke
økonomiske eller faglige krav, der skal være
opfyldt.
Ȥ
5.
Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter
§ 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport-,
bygnings- og boligministeren ved anvendelse af
den digitale løsning, som ministeren stiller til
rådighed.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2, herunder om,
hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være
opfyldt og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om frister for
ansøgninger i forbindelse med behandling af
ansøgninger efter § 1, stk. 2.«.
9.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »denne lov« til »§ 1, stk.
1«.
§ 6.
Tilladelser i henhold til denne lov skal
medbringes i motorkøretøjet under kørslen,
herunder i udlandet.
Stk. 2-4.
---
10.
I
§ 6
indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk.
5.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om
anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en
transportleder i en virksomhed med tilladelse
efter § 1, stk. 1 eller 2.«
§ 6 a.
Godskørsel for fremmed regning, der
udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1,
11.
I
§ 6 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 1, stk. 1«
»eller 2« og efter »chauffører.« indsættes
42
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
stk. 1, må kun udføres af indehaveren af eller en
chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen
er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 2 er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Stk. 2-3.
---
»Godskørsel for fremmed regning, der udføres
med en tilladelse udsted i medfør af § 1, stk. 2, må
endvidere udføres af en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.«.
12.
I
§ 6 a
indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3. Det kan i tilslutning til en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2,
godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt
udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for
fremmed regning i varebiler, der er omfattet af
tilladelseskravet i § 1, stk. 2.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter
påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for overholdelse af, at den følger
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og
pension i gældende danske kollektive
overenskomster for chauffører, jf. stk. 3.
Stk. 5.
For godkendelse i henhold til stk. 2 finder
bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og
tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk.
1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og
om krav til dokumentation i henhold til stk. 4.
13.
To steder i
§ 6 a, stk. 4,
der bliver § 6 a, stk. 5,
ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
14.
I
§ 6 a, stk. 5,
der bliver § 6 a, stk. 6, indsættes
efter »stk. 2« »og 3« og efter »§ 1, stk. 1«
indsættes »eller 2«.
15.
I
§ 6 a, stk. 6,
der bliver § 6 a, stk. 7, indsættes
efter »stk. 2« »og 3« og »stk. 4« ændres til »stk.
5«.
16.
I
§ 8, stk. 4,
ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1,
stk. 3, nr. 1«.
17.
§ 10
affattes således:
§ 10.
Transportministeren kan fastsætte regler
om gebyr for behandling af ansøgninger og for
udstedelse af tilladelse og godkendelse samt for
udlevering af afmærkningsskilt og for udstedelse
af bevis for anmeldelse i henhold til § 11.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser til
chauffører.
Ȥ
10.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse,
fornyelse og ændring af tilladelser efter § 1,
herunder regler om gebyr til dækning af
omkostninger forbundet med tilsyn.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse af
kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse
43
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
af uddannelsessteder samt regler for udlevering
af afmærkningsskilt og regler for udstedelse af
bevis for anmeldelse i henhold til § 11.«.
18.
§ 11, stk. 1,
affattes således:
§ 11.
Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte
totalvægt overstiger en af transportministeren
fastsat vægtgrænse skal, såfremt det anvendes til
firmakørsel, anmeldes til told- og
skatteforvaltningen, medmindre brugeren har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1.
Transportministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte regler herom.
Ȥ
11.
Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, samt varebiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal,
såfremt det anvendes til firmakørsel, anmeldes til
Skat, med mindre brugeren har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Transport-,
bygnings- og boligministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte
regler herom. «
Stk. 2.
---
§ 12.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
kan foruden i de i artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis
indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge
af at vedkommende i forbindelse med
udførelse af erhvervet groft eller
gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3
19.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a,
ændres »§ 6 a, stk.
3« til »§ 6 a, stk. 4«
20.
I
§ 12
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
2, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 3, som følge af, at
vedkommende i forbindelse med udførelse af
erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 4,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel
uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og
tilbehør, anbringelse af gods, transport af farligt
gods, samt køretøjers største tilladte totalvægt,
44
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller
narkotikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt
grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af
affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under
transport eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller
menneskehandel, eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21.
I
§ 12, stk. 2,
der bliver § 12, stk. 3, indsættes
som sidste pkt.:
Stk. 2.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden,
der optræder i indehaverens interesse, i
forbindelse med udførelse af hvervet gentagne
gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet
af stk. 1, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilsvarende tilbagekaldes, hvis en fører eller
anden, der optræder i indehaverens interesse, i
forbindelse med udførelse af hvervet gentagne
gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet
af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.«
22.
I
§ 12, stk. 3,
der bliver § 12, stk. 4, indsættes
efter »nr. 1 og 2,« »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
23.
§ 12, stk. 4,
der bliver § 12, stk. 5, affattes
således:
Stk. 3.
En godkendelse som transportleder af en
virksomhed, jf. § 4, kan tilbagekaldes under de i
stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser.
Stk. 4.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
eller en godkendelse som transportleder af en
virksomhed kan i tilfælde, som ikke er omfattet
af stk. 1 eller 2, tilbagekaldes, hvis betingelserne
for udstedelse af en tilladelse eller en
»Stk.
5.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1
eller stk. 2, eller en godkendelse som
transportleder af en virksomhed kan i tilfælde,
som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse
eller en godkendelse ikke længere er til stede.«
45
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
godkendelse ikke længere er til stede.
Stk. 5.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
nr. 1, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft
eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for
tilladelsen, eller såfremt en fører eller en anden,
der optræder i virksomhedens interesse,
gentagne gange groft har overtrådt vilkårene for
tilladelsen.
24.
I
§ 12, stk. 5,
der bliver § 12, stk. 6, ændres »§
1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«
25.
§ 12, stk. 6,
der bliver § 12, stk. 7, affattes
således:
Stk. 6.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter
stk. 1-4 eller artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at
virksomheden eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis
§ 4.
»Stk.
7.
En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
3, nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på
grund af, at virksomheden eller transportlederen
ikke længere opfylder betingelserne i § 3
henholdsvis § 4.«
26.
I
§ 12
indsættes som stk. 8:
»Stk.
8.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om frister for
godkendelse af ny transportleder i forbindelse
med fratrædelse af en godkendt transportleder
for virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2,
og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed
med tilladelse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald,
under konkurs eller rekonstruktion med henblik
på afhændelse, afvikling eller lignende.«.
§ 12 a.
I forbindelse med behandlingen af sager
om tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel
for fremmed regning kan myndighederne i
nødvendigt omfang videregive oplysninger om
overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12,
stk. 1, nr. 1, som en fører eller en anden, der
optræder i indehaverens interesse, har begået i
forbindelse med udførelse af hvervet
§ 13.
En afgørelse om tilbagekaldelse efter
artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 eller denne
lovs § 12 kan forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a, c og d, eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, §
12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a,
27.
I
§ 12 a
indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,«
»og § 12, stk. 2, nr. 1«.
28.
I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr.
2«, og efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra a,« »stk. 2, nr. 1,
litra a,« og efter »og stk. 1, nr. 2,« »stk. 2, nr. 2,«
og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«, »§ 12,
stk. 4» ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5«
ændres til »§ 12, stk. 6«.
46
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
og stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12, stk. 5, skal,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen,
fremsættes over for Trafikstyrelsen, der anlægger
sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former. En afgørelse om
tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf.
artikel 3, stk. 1, litra b, eller lovens § 12, stk. 1, nr.
1, litra b-i, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-i, skal på begæring af indehaveren af
tilladelsen eller godkendelsen indbringes for
domstolene af anklagemyndigheden efter
fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og
sagen behandles i disse tilfælde i
strafferetsplejens former.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at
en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at
virksomheden ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller
transportlederen ikke længere opfylder
betingelserne i § 4, nr. 3 eller 5. Bestemmelserne
i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes, på grund af at virksomheden eller
transportlederen ikke længere opfylder
betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra
b
Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a, c og d, og lovens § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og §
13, stk. 2, jf. § 4, nr. 3, har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens
behandling skal have adgang til at udøve den
virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører. Ankes en dom, hvorved tilbagekaldelse
ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke må
udøves under ankesagens behandling
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
b, og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, § 12,
29.
I
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 1, litra b-i,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,« og
efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra b-i« »og stk. 2, nr. 1,
litra b-h« og »§ 12, stk. 2« ændres til »§ 12, stk.
3« og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
30.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 4,«
»stk. 1,«.
31.
I
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 2,« og efter »jf. stk. 1,
nr. 2,« »og stk. 2, nr. 1,« og efter »§ 4,« »stk. 1,«
og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
32.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 12, stk.
2,« »nr. 1,§ 12, stk. 3,« og efter »jf. stk. 1, nr. 1,«
»og stk. 2, nr. 1,« og efter »jf. § 4,« »stk. 1,«, og
»§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4« og »§ 12,
47
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 4, § 12, stk. 5, § 13,
stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4,
nr. 5, har opsættende virkning, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling ikke må udøve den
virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved
dommen, kan det i denne bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
Stk. 5.
---
stk. 4« ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5«
ændres til »§ 12, stk. 6«.
§ 15.
En tilladelse, der er tilbagekaldt, jf. § 12,
skal sammen med et i henhold til § 9 udleveret
afmærkningsskilt straks afleveres til den
myndighed, der har udstedt tilladelsen.
33.
I
§ 15
indsættes efter »tilladelse« »udstedt i
medfør af § 1, stk. 1,«.
34.
§ 16 d
affattes således:
§ 16 d.
Transportministeren kan fastsætte regler
om kvalifikationskrav til føreren af de
motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov.
Ȥ 16 d. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om krav til uddannelse og
uddannelsesbevis for føreren af motorkøretøjer,
der er omfattet af denne lov, og om tilsyn med
godkendte uddannelsessteder.«
§ 17.
Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1-3, § 6 a,
stk. 1, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse
eller godkendelse i henhold til loven eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i
De Europæiske Fællesskabers forordninger om
godskørsel eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at
være godkendt hertil efter § 6 a, stk. 2.
Stk. 2-4.
---
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens
§ 1, stk. 2, og lovens § 11, stk. 1.
Stk. 3.
Ved ansøgning om tilladelse i henhold til
35.
I
§ 17, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til
» § 1, stk. 1-3,«.
48
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
lovens § 1, stk. 2, indgivet af en virksomhed, som
ved lovens ikrafttræden udførte godskørsel for
fremmed regning i vareiler, kan der ses bort fra
kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, hvis
virksomheden eller transportlederen har indgået
en afdragsaftale med Skat om indfrielse af
restancen inden for en rimelig periode.
Stk. 4.
Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der på
tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden
kan dokumentere mindst 2 års erfaring som
vognmand i virksomheder, der er omfattet af
tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, samt nærmere
regler om en overgangsordning for personer, der
inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets
ikrafttræden i en periode på mindst to år har
været beskæftiget som varebilschauffør.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
49