Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234 Bilag 3
Offentligt
1886982_0001.png
TRM Morten Lorentzen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Poul Christensen, Transportgruppen <[email protected]>
9.
marts
2018 08:01
TRM
Morten
Lorentzen; Mail TRM
Stephan Agger; Flemming Overgaard, Transportgruppen; Hans Christian Graversen,
Transportgruppen
Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
høringssvar fra 3F
-
Morten Lorentzen
Fu 1dm ægti g
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
mlotrm.dk; [email protected]
Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Høringssvar fra 3F
Generelt
3F er meget tilfreds med, at der omsider kommer en lovgivning, det modvirker snyd, social
dumping mv. i den del af transportbranchen, der udfører godstransport med køretøjer under
3500 kg. totalvægt (kurerbranchen).
Med det foreliggende lovforslag er det gode muligheder for at komme en stor del af disse
problemer til livs om end der formentlig fortsat vil være problemer i virksomheder, der
udfører godstransport med køretøjet mindre end 2000 kg. totalvægt.
3F ser frem tit, at vi her i landet via krav til faglige kvalifikationer, arbejdsvilkår, økonomi,
restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted samt
uddannelse af varebilschauffører fr forbedret forholdene i branchen.
—
-
—
Enkelte bemærkninger
Hgndhævelse af vægtgrænsen for transporteret ciods
3E forudset problemer
i
forbindelse med hndhævelse af 11 kg. grænsen.
I forbindelse med den løbende kontrol skal politi m.v. være i stand til at kontrollere, at
transportører uden vognmandstilladelse ikke transporterer enheder/kolli p over 11 kg.
Hvis det ved fx en vejsidekontrol konstateres, at en varebil, der ikke er omfattet af en
tilladelse, medbringer kolli, der vejer mere end 11 kg, s omtales der i de foreslåede
straffebestemmelser muligheden for bødestraf. Problemet er i den forbindelse, at der kan g
lang tid med sagsforberedelse forud for afgørelse (evt, dom). Kan den lovstridige
transpoftaktivitet blot fortsætte i denne periode? Med hvilke konsekvenser?
3F lægger i den forbindelse vægt p formuleringen i de allerede eksisterende
straffebestemmelser om, at der ved udmling af straffen skal lægges vægt p, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
Afsender-medansvar ved ulovlig transport
3F foreslår, at afsendere af gods, der vejer mere end 11 kg, skal kunne gøres medansvarlige,
hvis de ikke sikrer sig, at transportøren har den fornødne vognmandstilladelse.
Undtacielser fra vægtgrænsen
3F forudsætter, at der ikke bliver undtagelser fra vægtgrænsen p 11 kg. med hensyn til de
typer af transporter, der omfattes af lovforslaget.
Hviletidsbestemmelser
I det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag indgik et ønske om indførelse af
hviletidsbestemmelser. Desværre gled dette initiativ ud under behandlingen i Folketinget.
3F ser fortsat et stort problem i, at alt for mange varebilchauffører har alt for lange
arbejdsdage. Dette er en belastning for chaufførerne. Endvidere nedsætter det
trafiksikkerheden.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0002.png
3F havde foretrukket klare hviletidsbestemmelser i det foreliggende lovforslag. Uden dette
gælder kun de almindelige bestemmelser om arbejdstid, som for det første er utilstrækkelige
nr det gælder chauffører, for det andet er svære at kontrollere, nr der ikke kræves takograf
eller kontrolapparat.
Grund- og efteruddannelse af chaufførerne
Der er uklarhed i lovforslaget med hensyn til længden af den pkrævede uddannelse af
chaufførerne.
3F finder, at der kræves 3 dages grunduddannelse for at n gennem de nødvendige emner.
Herudover vil to dages obligatorisk efteruddannelse hvert 5. r være passende.
P vegne af 3F’s Transportgruppe
Poul Christensen
Poul Christensen
Konsulent
3F Transport
21786444
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0003.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
[email protected]
[email protected]
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskør
selsloven (tilladelsesordning for varebiler)
forslag i relation til den danske aftalemodel og godskørselslovens
§
6, stk. 3, om
kollektive overenskomster. For s vidt angr lovforslagets konsekvenser for
transportbranchen i form af yderligere administrative byrder og dyrere vejtrans
port m.v. henviser DA til høringssvar fra DI, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, Danske
Mediers Arbejdsgiverforening og TEKNIQ samt Dansk Byggeri.
Den danske aftalemodel bygger p en klar arbejdsdeling mellem politikerne og
arbejdsmarkedets parter i forhold til fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår
p det danske arbejdsmarked.
Derfor er DA og LO også enige om, at det ikke er foreneligt med den danske
model at almengøre kollektive overenskomster.
Det er DA’s opfattelse, at godskørselsloven siden 1973 med sit krav om at følge
niveauet i kollektive overenskomster har tenderet en form for almengøring og
dermed udgjort en helt specifik undtagelse p det danske arbejdsmarked.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev parterne p det private arbejds
marked enige om et fælles grundlag for en revision af godskørselsloven. Parter
nes anbefaling indgik i det mæglingsforslag, som forligsmanden fremsatte den
27. marts 2017, og som efterfølgende blev vedtaget.
Det er DA’s opfattelse, at en udvidelse af godskørselslovens krav om at følge
niveauet i kollektive overenskomster til nye omrder er af s principiel karakter,
at det alene bør ske efter fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
P den baggrund skal DA opfordre Folketinget til enten ikke at vedtage det frem
satte forslag eller til at undtage varebiler fra den eksisterende godskørselslovs
§
6, stk. 3, om kollektive overenskomster.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har alene bemærkninger til det fremsendte lov-
9.
marts
2018
MSK
DokID:
116768
Martin Steen Kabongo
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33389000
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0004.png
TEKN IQ
dansI,
INSTA[IAHONS,.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
trmtrm.dk
mIo(trm.dk
9. marts 2018
J-nr.: 224962 / 2480261
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordnin
get for varebiler)
Dansk Byggeri og TEKNIQ vælger at afgive et fælles høringssvar. På punkter, hvor der er
særinteresser for en af organisationerne, hvilket primært er vedrørende transporttilladelser,
fremgår det nedenfor.
Organisationerne har følgende bemærkninger til det lovforslag, som Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet den 9. februar 2018 har fremsendt til DA og enkelte arbejdsgiverorganisa
tioner. Dette høringssvar supplerer Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Overordnet
Lovforslaget er en konsekvens af en folketingsbeslutning fra 2017, hvor et folketingsflertal
ønskede at bekæmpe social dumping og sort økonomi inden for transportbranchen. Med
lovforslaget udvides kravet om transporttilladelse til også at omfatte virksomheder, der for
fremmed regning med varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg som fragtet
gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Derved udvides lovens krav om
tilladelse samt vandels- og uddannelseskrav m.v. til også skal gælde, når der udføres gods-
kørsel for fremmed regning i sådanne varebiler. Derudover indføres en anmeldelsesordning
for de biler, som kører såkaldt ‘firmakørsel”.
-
-
For så vidt angår den egentlige transportbranche kan det sagtens være, at lovforslaget kan
medvirke til det ønskede formål forudsat at der bliver ført den nødvendige kontrol. Imidler
tid kommer udvidelsen også til at omfatte langt hovedparten af de danske varebiler, som an
vendes inden for bygge- og håndværksbranchen. De anvendes
i
langt overvejende grad til
det, som i loven er defineret som “firmakørsel’ og vil derfor som udgangspunkt være fritaget
for reglerne om godskørsel.
—
Imidlertid omfatter reglerne om godskørsel for fremmed regning også såkaldt blandet kørsel,
hvor en del af godskørslen sker med fremmed gods, og derfor vil denne del kræve tilladelse.
Det er ikke ualmindeligt, at håndværkere i byggebranchen, som en service for kunder eller
samarbejdspartnere og som en bi-ydelse, fragtet enten varet, affald eller andet, som ikke har
tilstrækkelig tilknytning til håndværkerens ydelse, at det falder ind under begrebet “firmakør
sel”. Derved rammes bygge- og anlægsbranchen af kravet om transporttilladelse og de be
tingelser, der stilles for at opnå transporttilladelser både for varebiler over 3.500 kg og for
varebiler mellem 2.000 og 3.500 kg. Derudover medfører den planlagte lovændring også, at
der fremover skal ske en anmeldelse til SKAT om varebilens anvendelse til firmakørsel, hvil-
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 9111 25
www.danskbyggeri.dk
infodanskbyggeri.dk
Jyske Bank:
5032-0001028719
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0005.png
ket
vi betragter som en helt unødvendig administrativ byrde, som rammer en helt anden
branche end transportbranchen.
Lovændringen vil derfor ramme en lang række af de varebiler, som anvendes inden for byg
ge- og anlægsbranchen.
Reglerne omfatter i dag også virksomheder, der ikke har vognmandskørsel som deres pri
mære virke. Ved at udvide området for transporttilladelser til de mindre biler udvides konse
kvenserne af reglerne også, og det rammer såvel Dansk Byggeris som TEKNIQs medlems
virksomheder betydeligt hårdere end de nuværende regler.
Krav til specifikke overenskomster for at få transporttilladelse til varebiler over 3.500 kg
Det følget at den nugældende godskørselslovs
§
6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse
skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågæl
dende kollektive overenskomster.
Selvom nogle af Dansk Byggeris kollektive overenskomster indeholder bestemmelser vedrø
rende chauffører, er det i henhold til retningslinjer udstedt af Trafikstyrelsen ikke muligt for
medlemmer af Dansk Byggeri at opnå tilladelse til varebiler med en tilladt totalvægt på mere
end 3.500 kg. Tilladelser udstedes i dag således alene til virksomheder, der følger en af fem
specifikt nævnte overenskomster: Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening (DTL
A) og 3F Transportgruppen, Dl/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og 3F
Transportgruppen, Dl og 3F Transportgruppen for lagerarbejdere, chauffører og havnearbej
dere, lTD Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse samt Kristelig Arbejdsgiverfor
ening og Det Faglige Hus. Styrelsen forlænget dog administrativt godskørselstilladelser ud
stedt til medlemmer af Dansk Byggeri midlertidigt, ligesom nyansøgninger indtil videre imø
dekommes med midlertidige tilladelser med bemærkning om, at det må forventes, at
spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne opfylder kravet i godskørselsloven vil blive taget
op, når der foreligget afklaring om ændringen af godskørselsloven.
De nuværende regler for godskørsel udgør efter Dansk Byggeris opfattelse en uheldig og
urimelig forskelsbehandling, idet der er bestemmelser vedrørende løn- og arbejdsvilkår for
chauffører i en række af Dansk Byggeris overenskomster, der alle er indgået med 3F Bygge-
gruppen. Disse overenskomster er imidlertid ikke nævnt i Trafikstyrelsens retningslinjer.
Dansk Byggeri ser derfor gerne, at loven præciseres, så det fremgår, at virksomheder der
udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler over 3.500 kg skal følge de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som findes i alle de kollektive overenskomster, der er
indgået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele Danmark.
Dansk Byggeri frygter, at Dansk Byggeris medlemmer fremover ikke vil få midlertidige for
længelser eller godkendelser, hvis der ikke vedtages ændringer til den nuværende 6, stk.
§
3. Lovforslaget indeholder ingen ændringsforslag i forhold til overenskomstdækningen, hvil
ket kan betyde en cementeting af kravet om, at det kun er de 5 nævnte overenskomster,
som herved på vilkår, der ligner eksklusivaftaler, accepteres som overenskomstgrundlag.
Lovforslagets krav
til
specifikke overenskomster for at få transporttilladelse til varebiler under
3.500 kg
Med lovforslaget udvides kravet om specifikke overenskomster til også at gælde varebiler
under 3.500 kg. Indholdet af den nugældende godskørselslovs
§
6, stk. 3, ændres ikke ved
lovforslaget, men derimod udvides reglerne til at omfatte varebiler over 2.000 kg. Derfor vil
kravet om bestemte overenskomster også omfatte varebiler under 3.500 kg.
Ved at udvide kravet om specifikke overenskomster til også at gælde varebiler under 3.500
kg, udvides den uheldige og urimelige forskelsbehandling. Der er som nævnt bestemmelser
vedrørende løn- og arbejdsvilkår for chauffører i en række af Dansk Byggeris overenskom
Side 2 al 3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0006.png
ster, det alle er indgået med 3F Byggegruppen. Disse overenskomster et imidlertid ikke
nævnt i Trafikstyrelsens retningslinjer, og disse overenskomster kan derfor ikke efter det
fo
religgende lovforslag danne grundlag for en transporttilladelse.
Derudover vil den blandede godskørsel også ske af medarbejdere, som ikke er egentlige
chauffører men derimod håndværkere, som er omfattet af andre overenskomster. Hvis
kravet
om særlige overenskomster for denne blandede kørsel fastholdes, vii det derfor være nød
vendigt, at andre overenskomster end chaufføroverenskomster eller overenskomster med
chaufførbestemmelser kan danne grundlag for en transporttiliadelse for disse varebiler.
Dette vil imidlertid stride mod “den danske model”, således som Dansk Arbejdsgiverforening
påpeger i sit høringssvar.
Ved udvidelsen af området for transporttilladelser er det derfor endnu mere nødvendigt,
at
loven præciseres, så det fremgår, at virksomheder det udfører godskørsel for fremmed
teg
ning i varebiler på over 2.000 kg men under 3500 kg ikke nødvendigvis skal begrænses
til
de ovenfor nævnte transportoverenskomster, men blot skal følge de bestemmelser om
løn-
og arbejdsvilkår, som findes i kollektive overenskomster, der er indgået af arbejdsmarkeds
parter i Danmark, og som gælder for hele Danmark.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget indføres også krav om, at alle varebiler med en tilladt totalvægt på mere
end 2.000 kg, som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, og
som anvendes til firmabiler skal anmeldes til SKAT. Med den foreslåede lovændring vil
håndværksvirksomhederne under alle omstændigheder skulle registrere deres varebiler
og
afstå fra at yde den service, der består i at fragte gods for fremmed regning. Alternativt
skal
der søges en godskørselstilladelse for sikre sig mod en overtrædelse af loven. Det er en
ad
ministrativ byrde, som er unødvendig og rammer en hel branche urimeligt.
Dansk Byggeri og TEKNIQ er bekymrede for, at udvidelsen af området for forudgående
tilla
delse fører til yderligere administrative byrder og forhindringer for de (ofte små) virks
omhe
der, der udfører blandet transport eller transport for fremmed regning. Dette omfatter blandt
andet kravet om faglige kvalifikationer, vognmandskursus, økonomi, restancer til det offentli
ge, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted. De nye administrative og øko
nomiske byrder er efter Dansk Byggeris og TEKNIQs opfattelse unødvendige og urimelige
for bygge- og anlægsbranchen.
øvrige kommentarer
Endelig mener Dansk Byggeri og TEKNIQ, at lovforslaget generelt medfører, at danske
virk
somheder stilles væsentlig dårligere end udenlandske tjenesteydere, som udfører arbejde
i
Danmark. Det skyldes, at den foreslåede ændring kun gælder dansk indregistrerede biler.
Det medfører, at en virksomhed, som anvender udenlandsk registrerede varebiler, ikke
falder
ind under reglerne. Hertil kommer, at EU-reglerne om cabotagekørsel ikke gælder for biler
under 3.500 kg.
På ovennævnte baggrund og på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar
skal
Dansk Byggeri og TEKNIQ opfordre Folketinget til enten ikke at vedtage det fremsatte lov
forslag eller vedtage ændrede bestemmelser vedrørende overenskomstdækningen.
Ve,njig hilsen
nk Byggeri og TEKNIQ
(
g
//‘
en
ÄnI)hülow Ja
Side 3 af3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0007.png
DANSK ERHVERV
Børsen
DK-1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. +45
3374
6000
ER
I—IVE
RI
Transport-, Bygge- og Boligministeriet
9. marts
2018
Horing over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesord
ning
for varebiler).
Generelle bemærkninger
Dansk
Erhverv
har modtaget ministeriets høring af
9.
februar
2018
vedrørende ovennævnte.
Lovforslaget er fremkommet efter en længere politisk proces, blandt andet i erkendelse
af,
at
godstransport med varebiler er i stigning i høj grad på grund af stigningen i e-handelen.
Levering af e-handelsvarer medfører et skifte i logistikudfordringerne på området idet transport-
virksomhederne nu, i stedet for at levere fra lager til butik, i stadigt større omfang skal levere fra
lager direkte til forbrugeren såkaldt “last mile”-levering.
—
De markedsmæssige ændringer stiller andre krav til transportvirksomhedernes disponering afbi
lerne, og til chaufføren, der nu ikke har en professionel modtager, men i stedet en privatperson.
Det stiller derudover store krav til kapaciteten idet der nu skal langt flere biler og chauffører til
levering af den samme mængde gods.
En tilladelsesordning for varebiler som angivet i lovforslaget vil efter Dansk Erhvervs opfattelse
højne niveauet i branchen gennem uddannelse samtidig med at niveauet for restancer til det of
fentlige på området vil sænkes.
Dansk Erhvervs transportkøbere herunder e-handelsvirksomhederne er dog alvorlig bekymret
for ordningens indvirkning på udbuddet af transportkapacitet idet den højere adgangstærskel
næppe vil styrke incitamentet til at søge ind i branchen på et tidspunkt, hvor efterspørgslen er
stærkt stigende.
—
-
[email protected]
JHS/JHS
Side 1/3
Deres ref. 2016-5212
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0008.png
DANSK LRRVERV
EU arbejder også på regulering inden for området. Denne proces er dog ikke færdig, hvorfor de
danske regler bliver rent nationalt gældende og altså ikke vil kunne håndhæves over for uden
landske biler. Det bemærkes i den forbindelse at Sverige også har en regulering på varebilsområ
det. Eventuelle udfordringer med udenlandske biler forventes derfor primært at ske med biler syd
fra Danmark.
Reguleringens konsekvenser i forhold til den faglige og servicemæssig standard på området vur
derer Dansk Erhverv dermed samlet set som positiv. Effekten på kapaciteten bliver til gengæld
formentlig negativ og konsekvenserne for eventuel udenlandsk konkurrence er vanskelige at be
dømme på foreliggende grundlag.
Dansk Erhverv skal derfor anbefale at der indbygges en evalueringsldausul i lovgivningen.
Idet lovforslaget integreres i godskørselsloven bliver godskørselslovens overenskomstbestemmel
ser også gældende for varebilerne. Dansk Erhverv henviser i den forbindelse til høringssvaret fra
DA (Dansk Arbejdsgiverforening).
Specifikke bemærkninger
Priskonkurrencen på området er hård, hvorfor vi ikke kan stotte, at der indføres gebyrordning.
I forhold til de foreslåede grænser for vægt på hhv, biler og pakker skal Dansk Erhverv til forslaget
til ændring af §
i,
stk.
2,
bemærke, at 2-tonsgrænsen på biler vil medføre, at de fleste biler på om
rådet vil blive inddraget i ordningen. I forhold til ii-kilosgrænsen pr. kolli vil den medføre at langt
de fleste større operatører på området vil tilslutte sig ordningen idet det vil være administrativt
uhåndterbart for dem både at have biler, der er omfattet af ordningen og andre, der ikke er.
Dansk Erhverv lægger afgørende vægt på, at ii-kilogrænsen netop bliver pr. kolli, dvs, at der godt
kan leveres fx to kolli af
10
kg til samme kunde af hensyn til madudbringning, avis- og reklamele
vering m.v.
Dansk Erhverv foreslår, at det i den efterfølgende opdatering af godsbekendtgørelsen kommer til
at fremgå, at tilladelser til godskørsel med fremmed regning med lastbiler umiddelbart vil kunne
anvendes til godskorsel med fremmed regning med varebiler. Samtidig skal vi foreslå, at en vogn
mand, der har tilladelse til godskørsel med fremmed regning med lastbil umiddelbart vil være
kvalificeret til at få tilladelser til godskorsel med fremmed regning med varebil under opfyldelse
af det tilknyttede kapitalkrav.
Godskørselsfilladelser til biler over 3,5 tons er erhvervet under højere krav til økonomi og faglig
standard og vil derfor efter vores opfattelse uproblematisk kunne bruges også i varebiler og det vil
lette administrationen for flere af disse virksomheder, der allerede er unde rlagt eksisterende lov
givning, at de vil kunne bruge de foreslåede varebilsregler uden at skulle opfylde særkrav som de
allerede lever op til i eksisterende lovgivning.
Side 2/3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0009.png
DANSK ERHVERV
Idet forslaget er inkorporeret i godskørselsloven gælder også bestemmelserne for firmakørsel og
brug af chaufføn1karer. Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at det eksempelvis ved brug
af en hvilken som helst varebil også uden for den foreslåede tilladelsesordning fx i et hånd
værksfirma eller andet
vil
skulle kræves at chaufføren er ansat i virksomheden eller ansat i et
godkendt chaufføndkarbureau. Det er efter vores opfattelse ikke hensigten med lovgivningen.
—
—
Dansk Erhverv skal gøre opmærksom på, at der er en slåfejl i udkastets §
2,
stk. 4, hvor der i for
hold til at have “mindst
2
års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladel
seskravet” henvises til §
i,
stk.
i
(godskørsel for fremmed regning med lastbiler). Der må skulle
henvises til §
i,
stk.
2
(godskørsel for fremmed regning med varebiler), jf. også bemærkningerne
til lovforslaget enkelte bestemmelser, til §
2.
Vi støtter således en overgangsordning for såvel vognmænd som chauffører, der i mindst to år har
beskæftiget sig med godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke skal gennemføre og bestå
henholdsvis lwalifikationskursus for varebilschauffør og varebilsvognmandskursus.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef Transport & Infrastruktur
-
Side 3/3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0010.png
DANSKE MEDIER
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Morten Lorentzen
Frederiksholms Kanal
27
F
1220
København K
Pressens Hus
Skindergade 7
DK-1159
København
K
Telefon 3397
4000
Telefax
3314 2325
[email protected]
www,danskemedier.dk
8. marts
2018
Horing over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
Danske Medier takker for det fremsendte forslag til lov om ændring af godskørselsloven, og
foreningen kan fuldt ud tilslutte sig regeringens begrundelser for ikke at støtte lovforslaget.
Danske Medier finder, at indførelsen af en tilladelsesordning for varebiler under
3.500
kg.,
der kører med fremmed gods, ikke vil føre til mindre sort arbejde og social dumpning, men
tror snarere det vil få den modsatte effekt, idet det bliver dyrere at køre lovligt, hvilket kan
være et incitament til brodne kar til at undlade at registrere sig.
Foreningen vil til slut i dette høringssvar anvise enklere veje til at komme sort arbejde til livs.
Danske Medier noterer med tilfredshed, at det er forligspartierne mål at friholde aviser, ma
gasiner, reklamer og mindre pakker fra tilladelsesordningen. Hvis distributionen af disse
produkter, især aviser, var blevet omfattet af loven, ville det få alvorlige konsekvenser for
trykte medier ikke mindst dagblade i Provinsen, som i fon’ejen er hårdt ramt af kraftigt sti
gende udgifter til distribution generelt og i udkants-Danmark i særdeleshed. Der er det vig
tigt, at mediehusene med forslaget friholdes for den væsentlige ekstraomkostning, som en til
ladelsesordning ville medføre.
kg. pr. stk.
stykgods, således at det er muligt at gennemføre distributionen uden at være omfattet af lo
ven. Det vil være muligt, men dog ikke uden omkostninger at have en grænse på maksimalt
ii
kg. pr. kolli (i praksis avisbundt) i distributionen.
ii
Derfor hilser Danske Medier med tilfredshed, at der indføres en vægtgrænse på
Det er vigtigt, at det fortsat vil være økonomisk muligt dagligt at sikre, at alle dele af Dan
mark kan få bragt dagblade, magasiner og småpakker ud, og enhver ny omkostningsforøgelse
vil være en trussel herimod.
Bude, der omdeler dagblade i Danmark, er omfattet af overenskomster mellem 3F og Danske
Mediers Arbejdsgiverforening. Det viii øvrigt være i strid med den danske model om, at løn-
og arbejdsforhold aftales mellem arbejdsmarkedets parter, hvis Folketinget Iovgiver herom,
som der lægges op til for de varebiler, der omfattes af forslaget.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0011.png
Danske Medier kan dog ikke se, at der er begrundelser for, at der overhovedet skal lovgives
på området.
Det af transport-, bygnings- og boligministeren nedsatte varebilsudvalg analyserede området
grundigt, og udvalgets rapport viste, at der ingen argumenter var for lovindgreb.
Udvalget konkluderede bla.
•
•
•
At varebiler under
3.500
kg., der kører for fremmed regning, er involveret i færre
ulykker end varebiler, der anvendes til firmakørsel.
At det er SKATs vurdering, at forslaget ikke får betydning for SKATs kontrolmulighe
der.
Rigspolitiet ser ressourcemæssige udfordringer ved at kontrollere en tilladelsesord
ning.
Og ikke nok med, at disse forhold øger omkostningerne. Der lægges også op til, at virksomhe
derne skal betale et gebyr for at få tilladelser, hvilket er en yderligere økonomisk belastning.
Forslaget er stillet for at komme sort arbejde til livs. Der er inden for dagbiadsområdet gen
tilfælde af sort arbejde hos dagblade og deres distributører, og de enkle tiltag, der har givet
denne gode virkning, vil kunne gennemføres for varebilskørsel generelt.
nem en række år gjort en stor indsats herfor, og at arbejdet er lykkedes, ses tydeligst af, at
myndighederne trods en række razziaer og kontroller de seneste år
ikke har fundet et eneste
Danske Medier frygter, at en lov, som der lægges op til, vil øge det sorte arbejde, idet det vil
friste mange uorganiserede vognmænd til at køre uden tilladelse for at spare de store omkost
ninger og ikke mindst, når SKAT og Rigspolitiet til varebilsudvalget har sagt, at de ikke har
mulighed for at kontrollere området effektivt.
—
Hvis sort arbejde skal bekæmpes, gøres det mere effektivt ved at give myndighederne bedre
mulighed for at kontrollere de nuværende regler.
Danske Medier har foreslået, at
Alle chauffører, som kører med gods, skal have en ansættelseskontrakt, inden de starter på
første tur. Derved undgås påstanden om, at det er første arbejdsdag. Ansættelseskontrakten
(eller en kopi gerne elektronisk skal findes i varebilen).
i.
-
-
Opdragsgivere, som hyrer varebiler til kørsel med gods med en omsætning (for transpor
ten) på mere end
200.000
kr. årligt, skal fra vognmanden modtage oplysning om, hvem der
må køre med det pågældende gods (navn, adresse og CPR-nummer evt. kørekortnummer).
Herved er der en registrering af, hvem der må køre i den pågældende bil for den pågældende
opdragsgiver. Materialet skal opbevares i tre år og på anmodning udleveres til f.eks. SKAT.
2.
-
3. Opdragsgivere, som hyrer varebiler til kørsel med gods med en omsætning (for transpor
ten) på mere end
200.000
kr. årligt, skal udstede følgeseddel eller lignende (f.eks. en digital
løsning), som skal følge med godset, og som dermed kan fastslå ordregiverens identitet, samt
hvorfra og hvortil godset transporteres.
Side
2
af 3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0012.png
4. Myndighederne skal foretage flere koordinerede kontroller, og bødestørrelsen skal afpas
ses, så omkostningerne ved den øgede kontrol betales af dem, som kører sort. Opdragsgivere,
som er vidende om, at der køres sort eller ikke foretager den nødvendige kontrol, bør kunne
straffes.
Danske Medier står til naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærlrninger ønskes
uddybet.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christian Kierkegaard
Seniorkonsulent
Side
3 af 3
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0013.png
TRM Morten Lorentzen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Henrik Beck <[email protected]>
9. marts 2018 12:13
Mail TRM
TRM Morten Lorentzen
Høringssvar fra Danske Speditører om forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel
(Tilladelsesordning for varebiler)
Danske Speditører takker for anledningen til endnu en gang at kommentere på ovenstående.
Som det allerede er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og transportordførerne bekendt, er Danske Speditører
skeptisk indstillet over for den planlagte tilladelsesordning for varebiler.
Grundlæggende mener vi, at lovforslaget er udtryk for en unødvendig overimplementering af EU-reglerne på
området, fordi der i forordning 1071/2009) ikke stilles krav om regulering af køretøjer op til 3.5000 kg. Det er efter
vores opfattelse endda også i strid med byrdestoppet, der indebærer, at der ikke indføres lovgivning eller anden
regulering med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre særlige hensyn taler for det. Det er der efter vores
opfattelse ikke i dette tilfælde, idet andre regler i forvejen forbyder illegal arbejdskraft, socialt bedrageri og sort
arbejde, hvilket jo defineres som hovedformålet med varebilsreguleringen.
Vores modvilje mod at regulere varebilsområdet gav vi også udtryk for i det såkaldte varebilsudvalg, hvor vores
synspunkter på glimrende vis udtrykkes i nedenstående citater fra den afsluttende rapport:
En kreds i udvalget (3F, DTL, og FDL) kan anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165. En anden kreds i
udvalget (Danske Medier,
Danske Speditører,
Dl, EK Distribution, H.P. Therkelsen, Håndværksrådet, lTD og
Mover) kan ikke anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165.
En kreds i udvalget (Danske Medier,
Danske Speditører,
Dl, EK Distribution, HP. Therkelsen, Håndværksrådet,
lTD og Mover) konstaterer på baggrund af de fremlagte undersøgelser og analyser i udvalgets arbejde, at indførelse
af en tilladelsesordning for varebiler overordnet set ikke vil medvirke til at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri
og illegal arbejdskraft, fordi illegal arbejdskraft, socialt bedrageri og sort arbejde allerede i dag er ulovligt og er
reguleret ved anden lovgivning. En anden kreds i udvalget (3F, DTL og FDL) er af den overbevisning, at en
tilladelsesordning vil have en præventiveffekt og medføre en professionalisering af branchen. Herudover
konstaterer et samlet udvalg, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke fører tilsyn med, om der foregår sort arbejde i
vognmandsforretningerne. Den opgave er forankret hos SKAT. Hvis forhold om sort arbejde skal inddrages i
styrelsens arbejde med tilladelser, så kræver det, at der foreligger beviser for sort arbejde, og at styrelsen bliver
orienteret herom fra SKAT eller politi. Det skal her bemærkes, at SKAT kun kan udlevere fortrolige oplysninger til en
anden myndighed, hvis betingelserne i forvaitningsloven § 28 er opfyldt.
Udvalget konstaterer, at der ikke er ført dokumentation for, at kravene i godskørselsloven, herunder faglige
kvalifikationer, vandel og god skik, uddannelse af varebilschauffører samt løn- og arbejdsvilkår for chauffører vil
have mærkbar effekt for trafiksikkerheden.
En kreds i udvalget (3F og FDL) anbefaler, at de nuværende krav i godskørselsloven til køretøjer over 3.500 kg
gennemføres. En anden kreds i udvalget (DTL) anbefaler, at kravene i B 165 til en tilladelsesordning varebiler
gennemføres dog med undtagelse af bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår. En tredje kreds i udvalget (Danske
—
Medier,
Danske Speditører,
Dl, FK Distribution, H.P. Therkelsen, lTD og Mover) anbefaler, at der afventes
fastsættelse af krav på EU-plan. En fjerde kreds i udvalget (Dansk Erhverv) forholder sig ikke til, om der skal være en
tilladelsesordning, men anbefaler, at en eventuel tilladelsesordning ikke indeholder krav om løn- og arbejdsvilkår.
Udvalget anbefaler, at der skal være en overgangsordning, så erhvervet og uddannelsessteder har mulighed for at
indrette sig på tilladelsesordningen, og at en eventuel tilladelsesordning skal evalueres løbende.
I forlængelse af ovenstående anbefaling fra et enigt varebilsudvalg om en overgangsordning vil Danske Speditører
anmode om, at lovens §1 stk. 2 under ingen omstændigheder sættes i kraft før 1. januar 2020. Vi mener, at hvis man
i
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0014.png
vil give erhvervslivet og uddannelsesstederne en fair chance for at indrette sig efter de nye vilkår, vil en
overgangsperiode skulle være 18 måneder.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål eller kommentarer, står undertegnede til rådighed.
Venlig hilsen
Henilk Beck
Politik- og kommunikationschef
Telefon: +45 3374 6249
Mobil: +45 3176 2530
Fax: +45 3374 6080
Mail: [email protected]
Besøg wwwdasD.dk
Tilmeld dig Fragtmail
-
-
-
-
Danske Speditører
-
Børsen
-
1217 København K
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0015.png
00
Transport
9.
marts
201$
DI-2o14-08125
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Pr. mail til trm(trm.dk
cc. mlo(trm.dk
Danish Transport Federation
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 9. februar
201$
fremsendt forslag til
lov om ændring af godskørselsloven vedrørende en tilladelsesordning for varebiler i hø-
ring.
DI Transport har følgende bemærkninger til det fremsendte lovforslag:
DI Transport skal indledningsvis anføre, at forslaget i sin nuværende form ikke er egnet
til at indfri lovforslagets bagvedliggende hensyn om at bekæmpe sort arbejde, social be
drageri og illegal arbejdskraft og øge trafiksikkerheden. Dette var også konklusionen fra
Varebilsudvalget, som DI Transport deltog i. DI Transport deler også regeringens vurde
ring af, at lovforslaget øger de økonomiske og administrative omkostninger for erhvervs
livet.
DI Transport er principielt positiv over for at indføre en light tilladelsesordning for
godskørsel med varebiler, idet vi dog af konkurrencehensyn foretrækker, at ordningen
gennemføres på EU-niveau. DI Transport skal i den forbindelse henlede opmærksomhe
den på, at lovforslaget indeholder markant flere krav end Kommissionens forslag til en
godskorselstilladelse for varebiler,
jf.
Kommissionens forslag KOM(2o17)
281.
Det fremlagte forslag pålægger dermed branchen en række omkostninger, som kun vil
gælde for godskørsel med danske varebiler. Udenlandske varebiler fra andre EU-lande
kan udføre godstransport i Danmark uden en tilladelse i form af cabotagekørsel, eller på
basis af en kommende EU-tilladelse, der er mindre vidtgående, end det fremlagte lov
forslag.
For så vidt angår anvendelsesområdet, så lægger lovforslaget op til at omfatte varebiler
over
2.000
kg tilladt totalvægt, der udfører godstransport med mere end
ii
kg pr. leve
ring. DI Transport kan ikke støtte den afgrænsning på
11
kg. En lignende vægtgrænse
findes ikke for godskorsel med lastbil.
Det er DI Transports vurdering, at en
11
kg vægtgrænse pr. levering ikke
vil
være til at
Ht. Andersens Boulevard 18
1787 Kobenhavn V
Danmark
*SAGDI- 2014—08125
*
(+65) 3377 3377
transport©di.dk
transport.didk
CVR. 6C7 7593
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0016.png
håndhæve og endvidere meget besværlig og omkostningstung for virksomhederne at ef
terleve.
Under drøftelserne i Varebilsudvalget
der størst opbakning til en højere vægtgrænse
end de
2.000
kg, der følger af lovforslaget. DI Transport skal derfor opfordre til,
kun omfatter varebiler over
3.000
kg eller
2.800
kg, hvilket vil omfatte hovedparten af
varebilerne, der udfører godskørsel for fremmed regning
var
at man
DI Transport kan ikke støtte forslaget om, at alle varebiler, der overstiger
2.000
kg, skal
registreres til firmakørsel. Dette vil have en række negative konsekvenser for virksom
heder, håndværker mv., der benytter varebiler med en totalvægt over
2.000
kg, hvis de
skal registreres til firmakørsel.
Forslaget indebærer bl.a., at varebiler registreret til firmakorsel bliver omfattet af gods
korselslovens
§1,
stk. 4, og dermed kun må bruge chauffører ansat hos den pågældende
virksomhed eller hos et vikarbureau, der er godkendt til chaufførvikarudlejning af Ira
fikstyrelsen. Dette vil være en væsentlig administrativ byrde for små- og mellemstore
virksomheder, der ikke udfører godskørsel for fremmed regning. DI Transport skal der
for opfordre til, at firmakorsel med varebiler ikke omfattes af lovforslaget.
DI Transport kan ikke støtte en udvidelse af godskørselslovens §6, stk. 3 til godskørsel
med varebiler. Godskørselslovens §6 stk. 3 er en specifik undtagelse fra den danske ar
bejdsmarkedsmodel, og kun for så vidt angår godskørsel med lastbiler. En udvidelse til
også at omfatte varebiler er et så væsentligt et indgreb i den danske model, at den alene
bør ske efter fælles indstilling fra arbejdsmarkeds parter. Der henvises i
øvrigt
til hø
ringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening.
DI Transport skal tilsvarende tilkendegive, at vi ikke kan støtte, at §6a, stk.
1-3
om an
vendelses af chauffører, chaufføn4karer og godkendelse af chaufførvikarvirksomheder,
også bliver udvidet til at omfatte varebiler.
For så vidt angår uddannelseskrav, mener DI Transport, at en kort tilpasset vognrnands
uddannelse er tilstrækkeligt.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0017.png
Godskørsel med varebil adskiller sig væsentligt fra kørsel med lastbil. Derfor omfatter
EU’s direktiv om uddannelse af chauffører også kun tunge køretøjer og ikke varebiler.
Under behandlingen i Varebilsudvalget kunne der ikke dokumenteres nogen effekt på
trafiksikkerheden af en chaufføruddannelse for varebiler, der udfører godskørsel for
fremmede. Langt de fleste varebiler, Ca. 95
%,
udfører ikke godskørsel for fremmed
regning og vil derfor ikke være omfattet af en chaufføruddannelse. Effekten på
trafiksikkerheden er derfor meget minimal.
Så selv om DI Transport principielt er positive over for uddannelse, så kan DI Transport
ikke støtte forslaget om en lovpligtig chaufforuddannelse for varebilschauffører, da det
øger omkostningerne og de administrative byrder på transportvirksomhederne unødigt.
Det bør derfor fortsat være op til den enkelte virksomhed og arbejdsmarkedets parter at
aftale efteruddannelse frem for et egentligt lovkrav.
DI Transport er enige i, at godskørsel med varebiler
ikke
skal være omfattet af reglerne
om køre- og hviletid og krav om kontrolapparat.
DI Transport kan ikke støttet et krav om gebyr for tilladelserne, da det kommer oven i de
øvrige administrative byder, som følger af forslaget. Gebyret er endvidere imod anbefa
lingerne
fra
Varebilsiidvalget.
For så vidt angår krav til egenkapital, indeholder lovforslaget krav om
13.500
kr. for den
første varebilstilladelse og
6.750
kr. for efterfølgende tilladelser. Dette svarer til Kom
missionens forslag
KOM(2o;7) 281.
DI Transport skal påpege, at en række virksomheder
har både lastbiler og varebiler, og at kapitaikravet for varebiler i sådanne “blandende”
virksomheder skal svare til
6.750
kr. for efterfølgende varebilstilladelser for at sikre ens
artede konkurrencevilkår.
DI Transport skal opfordre til, at man samtidig fjerner de danske særkrav til egenkapital
for lastbiler, da der er tale om overimplementering, hvilket er konkurrenceforvridende
over for danske vognmænd.
Med venlig hilsen
Rune Noack
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0018.png
DANSKE
VOGNMÆND
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
[email protected]
Kopi til [email protected]
Deres ref.: 2016-5212
Vor ref.: 18-161
Dato: 9.3.2018
DTL-høringssvar til forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning
for varebiler)
DTL ser med stor tilfredshed på dette lovforslag, som efter DTLs opfattelse vil udgøre en grundsten i
bestræbelserne på at få skabt ordnede forhold i den del af vognmandserhvervet, som anvender
varebiler til godskørsel for fremmed regning.
Efter DTLs opfattelse bør kravene i en tilladelsesordning for varebiler i udgangspunktet være de
samme som for godskørselstilladelse over 3.500, dog i tillempet form vedrørende:
•
•
•
•
•
Forretningssted
Faglige kvalifikationer
Økonomi
Restancer til det offentlige
Vandel og god skik.
Et ubehageligt lavpunkt for branchens image opstod, da daværende skatteminister Troels Lund
Poulsen i en pressemeddelelse fra SKAT i september 2010 efter en aktion konstaterede stribevis af
lovbrud. Samtidig fremgik det, at SKAT ved aktionen fik nedbragt den offentlige gæld med 1,2
millioner kr.
DTL lægger i den forbindelse stor vægt på kravet om at tilladelser ikke kan gives til virksomhed med
en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere.
Det er DTLs klare forventning, at en tilladelsesordning for varebiler, der kører gods for fremmed
regning vil forebygge gæld til offentlige fx i form af manglende indbetaling af moms, og i en
størrelsesorden, der langt vil overstige det offentliges omkostninger ved tilladelsesordningen.
DTL skal derfor foreslå, at der ikke indføres gebyrordning.
DTL havde gerne set en tilladelsesordning, der omfattede alle varebiler, der kører gods for fremmed
regning uanset totalvægten, og at ordningen omfattede alle pakker og andre kolli uanset vægt. Vi
mener dog samtidig, at en totalvægtsgrænse på 2.000 kg er så tilpas lav, at det i begrænset omfang vil
underminere tilladelsesordningens omfang, og vi har stor forståelse for det politiske ønske om at
friholde omdeling af aviser og reklamer til private samt madudbringning til fx pensionister.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen
17
Postboks
2250
DK-ioi9 København K
Tel.
Fax
7015 9500
7015 9502
dtl®dtl.eu
www.dtl.eu
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0019.png
DANSKE
VOGNMÆND
Vi har forstået, at det med henvisning til ligebehandlingsprincippet ikke var en farbar vej, direkte at
undtage de nævnte leveringer, og at man derfor har valgt en mere neutral grænse i form af en
vægtgrænse på under 11 kg pr. pakke/kolli som undtaget fra tilladelseskravet. DTL kan støtte denne
grænse, idet den netop vil friholde de nævnte leveringer, og da DIL vurderer, at den Øvrige
godskørsel for fremmed regning med varebiler i større eller mindre omfang vil foregå med pakker og
kolli på over 11 kg, og at de fleste varebiler og vognmænd derfor i praksis vil blive omfattet af
tillade ses kravet.
DTL skal foreslå, at det i den efterfølgende opdatering af godsbekendtgørelsen kommer til at fremgå,
at tilladelser til godskørsel med fremmed regning med lastbiler umiddelbart vil kunne anvendes til
godskørsel med fremmed regning med varebiler.
Samtidig skal vi foreslå, at en vognmand, der har tilladelse til godskørsel med fremmed regning med
lastbil umiddelbart vil være kvalificeret til at få tilladelser til godskørsel med fremmed regning med
varebil under opfyldelse af det tilknyttede kapitalkrav.
DTL er enig i niveauet for kapitalkravet, der lægger sig op af de beløb, som indgår i EU-Kommissionens
forslag om et tilladelseskrav til varebilerjf. mobilitetspakken fra foråret 2017.
I forhold til uddannelseskrav, mener DTL, at en chaufføruddannelse bør som minimum indeholde
følgende emner:
•
•
•
•
•
•
•
Førstehjælp
Konflikthåndtering
Lastsikring
Kapitel 1.3 kursus
Dokumenthåndtering/udfærdigelse af fragtbreve/CMR konventionen
Ergonomi
Energirigtig kørsel/trafiksikker kørsel.
Vognmandsuddannelsen bør som minimum indeholde følgende emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Virksomhedsledelse og drift
Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
Tekniske og driftsmæssige forhold
Love og bekendtgørelser
Dokumenthåndtering/udfærdigelse affragtbreve/CMR konventionen
Ledelse og overenskomstforhold
Budget, kalkulationer og bogføring/regnskab
Trafiksikkerhed
Forhandlingsteknik.
I den forbindelse bør det nøje overvejes, om kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører med en
varighed af højest tre dage er tilstrækkelig og tilsvarende om efteruddannelse på højest to dage er
tilstrækkelig. Andets steds i bemærkningerne opereres i øvrigt med en endnu kortere varighed nemlig
to dage for kvalifikationsuddannelsen og en-to dage for efteruddannelsen.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen
17
Postboks
2250
DK-ic;9 København K
Tel.
Fax
7015 9500
7015 9502
dtl®dtl.eu
www.dtl.eu
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0020.png
DTL
DANSKE
VOGNMÆND
I lyset af, at et vognmandskursus (lastbil) i dag er på Ca. tre uger, synes et tre dages kursus for en
varebilsvognmand, som meget kort tid. DTL skal foreslå fem dage.
Vi skal gøre opmærksom på, at der er en slåfejl
i
§ 2, stk. 4, hvor der i forhold til at have “mindst 2 års
erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet aftilladelseskravet” henvises til
§
1, stk. i
(godskørsel for fremmed regning med lastbiler). Der må skulle henvises til § 1, stk. 2 (godskørsel for
fremmed regning med varebiler), jf. også bemærkningerne til lovforslaget enkelte bestemmelser, til
2.
DTL er i Øvrigt enig i en overgangsordning for såvel vognmænd som chauffører, der i mindst to år har
beskæftiget sig med godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke skal gennemføre og bestå
henholdsvis kvalifikationskursus for varebilschauffør og varebilsvognmandskursus.
I forhold til lovforslaget tekst i
§
2, stk. 4 om mindst to års erfaring som vognmand, synes der er skulle
ske en tilpasning af dette afsnit i bemærkningernes afsnit 3.3.1.2:
“Endvidere foreslås det, at ansøgere om tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som på
tidspunktet for lovens ikrafttræden driver virksomhed med godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ikke skal gennemføre og bestå varebilsvognmandskursus.”
Idet forslaget er inkorporeret i godskørselsloven gælder også bestemmelserne for firmakørsel og brug
af chaufførvikarer. DTL finder det uhensigtsmæssigt at det eksempelvis ved brug af en hvilken som
helst varebil også uden for den foreslåede tilladelsesordning fx i et håndsværksfirma eller andet vil
skulle kræves, at chaufføren er ansat i virksomheden eller ansat i et godkendt chaufførvikarbureau.
Det er efter vores opfattelse ikke hensigten med lovgivningen.
—
§
—
Afslutningsvis skal DTL pege på betydningen af en god og effektiv håndhævelse herunder politiets
rolle, og DTL skal stærkt anbefale, at også indehaver.e af vognmandstilladelser til godskørsel for
fremmed regning med varebiler på samme måde som i dag med lastbiler vil fremgå af
Trafikstyrelsens hjemmeside, så både myndigheder, kolleger, kunder (transportkøbere), leverandører
og chauffører vil få et værktøj til at sikre sig mod “urent trav”.
—
—
Med venlig hilsen
Ove Holm
Dansk Transport og Logistik
Grønningen
17
Postboks
2250
DK-;oig København K
Tel.
Fax
7015 9500
7015 9502
dtl®dtl.eu
www.dtl.eu
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0021.png
TRM Morten Lorentzen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jens Groot <[email protected]>
15. februar 2018 11:28
TRM Morten Lorentzen
Svar til Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for
varebiler)
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler).pdf
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet att. Morten Lorentzen Fuldmægtig
FDL fremsender hermed, som høringspart, til Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler) J. nr. 2016-5212 som senest den 9. marts 2018.
Det har, på intet tidspunkt, i det forudgående arbejde, været FDL’s intentioner, at lovgivningen skulle udformes bevidst
for at vanskeliggøre kontrolarbejdet af ordningen. Tvært imod skulle ændringen lette kontrolarbejdet.
Efter gennemgang af det tilsendte hørings materiale har FDL en væsentlig altafgørende indsigelse til teksten:
§ 1. Stk.
2. Den, der er etableret på dansk område, og udfører godskørsel for fremmed regning, med dansk indregistreret
varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg., og som fragter (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg
pt.) stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed i indtil 10 år.
Sætningen: (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.) skal helt fjernes i ændringsforslaget.
Det er FDL’s erfaring, at den slags særregler, kun har til formål at favorisere visse grene af transportmarkedet, den gren af
transportmarkedet som er omhandlet af sætningen (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.) har i en årrække,
kreativt, på godt og ondt, benyttet et ukontrolleret marked, som hele denne lovændring skulle afhjælpe.
Lige som ændringen skulle være et redskab i kampen mod social løndumpning og sort arbejde.
Høringsforslaget indeholdende sætningen § 1. Stk. 2. (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pt.) kan FDL ikke
støtte.
Med venlig hilsen
Jens Groot
Med venlig hilsen
Frie donske lostbilvognmænd
Kontorleder FDL
/
Jens Groot
Transitvej 10
7100 Vejle
Tlf. 26 88 05 44
Mobil: 40 57 05 44
i
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0022.png
fd I @fd I-vm .d k
Fra: IRM Morten Lorentzen [mailto:[email protected]
Sendt: 9. februar 2018 17:29
Til: ‘[email protected]’ <[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>;
‘[email protected] <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>; Danmarks Naturfredningsforening
<[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>; Dansk
Erhverv <[email protected]>; [email protected]’ <[email protected]>;
‘[email protected]’ <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; Dansk Transport og Logistik <[email protected]>;
[email protected] <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>;
Danske Regioner <[email protected]>; ‘[email protected] <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>;
‘[email protected]’ <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dl Transport <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>; [email protected]’ <[email protected]>; Fælles Fagligt
Forbund (3F) <3f3f.dk>; Jens Groot <[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>; ‘[email protected]’
<[email protected]>; ‘[email protected] <[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Landbrug & Fødevarer
<[email protected]>; LO <[email protected]>; [email protected]’ <mchusemover.dk>; NOAH Trafik <[email protected]>;
[email protected]’ <[email protected]>; ‘[email protected]’ <Kos
[email protected]>, Rådet for Sikker Trafik <[email protected]>; [email protected]’
<[email protected]>; [email protected]’ <[email protected]>; ‘[email protected] <[email protected]>; [email protected]
<[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>; ‘[email protected]’
<[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>;
[email protected] <[email protected]>; ‘[email protected]’ <[email protected]>
Cc: [email protected]; [email protected]; Lars Korsholm ([email protected]) <[email protected]>; TRM Sysser Davidsen <[email protected]>;
TRM Flemming Schiller <[email protected]>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
—
Til parterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) i ekstern høring, jf.
vedlagte høringsbrev. Høringsmaterialet vil desuden blive gjort tilgængeligt på høringsportalen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal på den baggrund anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkningerne skal være modtaget senest den 9. marts 2018.
Spørgsmål til høringen kan rettes til undertegnede.
Venlig hilsen
Morten Lorenizen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ministry of Transport, Building and Housing
Erhvervs- og Analysekontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-i 220 København K
Telefon +45 7226 7154
mlotrm.dk
www.trm .dk
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0023.png
TRM Morten Lorentzen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Mogens Therkelsen <[email protected]>
13. februar 2018 09:16
TRM Morten Lorentzen
Høring til forslag for tilladelsesordning for varebiler
Goddag, tak for tilsendte forslag, hvortil De har bedt om eventl. Kommentarer, som vi hermed fremsender:
Vi har fra starten været en del af dette udvalg og har dermed fulgt hele forhandlings forløbet!
Vore kommentarer er følgende:
1: Som nævnte under møderne, giver det for os INGEN mening at Danmark indfører “godskørselsloven” for
varebiler, når det KUN er et Dansk anlæggende!, Hvad med alle udenlandske varebiler, de kan frit kører rundt uden
disse ristrektioner, som påføres danske varebiler.
Skal det give mening og effekt, bør det klart være et EU anlæggende.
Som forslaget forelægger p.t., vil det diskriminere danske varebil operatører på det groveste.
2: Der vil strømme udenlandske varebiler ind i Danmark ofr at udfører disse transporter og service opgaver. Da der
pt. ikke findes love på EU omkring cabotage kørsel for varebiler.
3:Os bekendt findes der p.t. ingen lands dækkene overenskomster, der dækker varebil transporter og deres med
arbejder.
4:Der findes efter vor viden ingen speciel uddannelse for leder eller chauffører indenfor varebil transporter i
Danmark? Denne uddannelsesform, skal føres indføres og tilrettes og på hvilke fagmæssige skoler er der i dag plads
til dette?
S:Det er ikke nærmere beskrevet hvorledes kontrolmyndighederne, skal foretage Iovmæssigt og korrekt kontrol af
den udførte kørsel med varebiler iht. det beskrevne med coli vægt etc. ?
Efter vort kendskab, ville denne kontrol være helt umuligt og ingen effekt have
6:Tilladelsessytemet vil medføre virkelig store omkostninger for denne del af danske varetransport og for os at se
med megen lille kontrol effekt. Disse store meromkostninger skal så overføres til transportkøberne, som igen skaber
ulige konkurrence forhold til f.eks. udlandet med de muligheder for bestilling på online systemer i dag.
Så afsluttende, kan vi KUN give et klart udtryk for, at vi synes dette er uoverlagt og hurtig implementering overfor
nogle og ikke for andre i transportsystemet, som i dag er mere internationalt end nogen sinde tidligere.
Vi håber vore anmærkninger må komme i betragtning før endelig udfærdigelse finder sted.
På for hånd tak.
Med venlig hilsen I Mit freundlichen Grüllen I Best regards
H. P. Therkelsen
AIS
LOGISTIK
•
TRANSPORT
•
TERMINAL
Mail:
hptthpt.dk
Web:
www.hpt.dk
Linkedln: H.P. Therkelsen NS
Mogens
Therkelsen
Direktør
Phone:
Mobile:
Fax:
Mail:
+45 7367 5103
+45 4028 1454
+45 7467 0554
mthhpt.dk
Please consider the environment before printing this email
for
loss
of,
deterioration
of
or damage to goods is limited to SDR 833 per kilo and our liability for delay
is
limited to the amount of the freighl,
but not
exceeding SDR 50,000 per order. In connection with
storage,
the freight forwarders total liability for damage is limited to SDR
500,000 for any ncident of
damage occurred (clause 27). Special attention is directed to the stipulations that cisims against the freight forwarder are statute-ba
rred after one
year
i
Al! services rendered are subect to the General Conditions of the Nordic Association of Freight Forwarders (NSAB 2000). Under these
conditions our liability
(clause 30) and that the hen on goods (clause 14) applles to both current and prevlous claims. Claims for freight etc. must be honored regardles
s of the terms
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0024.png
of delivery under the contract of sale or freight agreement (clause i O)AII transportes are carried out accouding to the CMR-rules in force (conventi on
on
the
contract for the international carriage of goods by road).
Set-off against outstanding freight (damage, shortness etc.) wil I flot be accepted.
Claims: by bas or damage the carrier and the insurance company are to be informed immediately
For further information regarding transport conditions see jg
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0025.png
f\NCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
DK-1220 København K
Sendt pr. [email protected] og [email protected]
Sags-ID:
Sagsbehandler: AJ
Deres ref.: TS2O10000-00047
Dato: 07-03-201R
Lyten i
DK-6330 Padborg
Danmark
T 45 7467 1233
F: +45 74674317
[email protected]
itd.dk
CVR:40990917
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
lID kvitterer for fremsendte forslag til ændring af godskørselsloven og muligheden for
at afgive bemærkninger hertil.
Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i forlængelse af det beslutningsforslag nr.
B165, der blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016. Heri pålægges regeringen at
fremsætte et lovforslag om en tilladelsesordning for varebiler.
I dag eksisterer der ingen tilladelseskrav for de virksomheder, der driver varebilskØrsel
for fremmed regning. Varebilssegmentet er i disse år i kraftig vækst, ikke mindst på
grund af markedets efterspørgsel efter pålidelige og hurtige just-in-time-leverancer af
små sendinger.
Samtidig har den stigende internethandel betydet, at mange varebllsvirksomheder har
fået fly kundetilgang og dermed også etableret nye forretningsmodeller. I forlængelse
heraf er der opstået en række deleøkonomiske virksomheder i Danmark, der ligeledes
i stor stil benytter sig af varebiler ved transport af typisk mindre kolli og små
forsendelse r.
Der er med forslaget ønsket en ordning, der på en række områder ligner den
bestemmelse, der allerede eksisterer herhjemme ved kørsel for godskøretøjer over 3,5
tons tilladt totalvægt. Dog er der lagt op til, at varebilsvirksomheder generelt skal
opfylde andre og lavere krav, end de der gælder for nuværende godsvognmænd.
Ikke umiddelbart nødvendigt med lovgivning
IlD mener overordnet set, at der ikke er noget tvingende behov for regulering på
området. Varebilssegmentet har i mange år uden store problemer virket fint uden et
af staten pålagt tilladelseskrav, og det er derfor spørgsmålet, om en tilladelsesregule
ring af området er så nødvendig.
Side; af4
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0026.png
lID
Vi er dog på den anden side klar over, at der er udfordringer på varebilsområdet, som
der bør være fokus på. Varebiler synes således at være involveret i forholdsvis mange
færdselslovovertrædelser (især kørsel med for høj fart), ligesom der synes at eksistere
en udfordring hos nogle varebilsvirksomheder, der overtræder gældende skatte-,
social- og udlændingelovgivning.
De nævnte områder er imidlertid allerede lovreguleret. lTD mener principielt, at der
snarere bør være mere fokus på kontrol og håndhævelse over for varebilsejere efter
de nugældende lovbestemmelser.
Varebilsregler skal være i overensstemmelse med EU-regler
Et andet aspekt er, at en tilladelsesordning for varebiler indgår som en del af den
verserende vejpakke-diskussion i EU, hvor man drøfter fælles regler på området. lTD
mener derfor, at det vil være forhastet, hvis Danmark indfører en særskilt national
særlovgivning for varebiler. Vi er således på linje med det synspunkt, der også fremgår
af høringsbrevet, nemlig at lovforslaget udgør en overimplementering af EU-reglerne
på området. Den nuværende forordning (1072/2009) stiller således ikke krav om
regulering af køretøjer på op til 3.500 kg.
lID understreger, at foreningen ikke principielt er afvisende over for en tilladelsesord
ning for varebiler, hvis den vel at mærke ligger inden for rammerne af en kommende
fly EU-lovgivning.
Afgrænsning og kontrol
Det er liD’s opfattelse, at forslaget i praksis vil være svært at håndhæve effektivt, I
forhold til vægtgrænsen for godset vil det være vanskeligt for politiet at konstatere, om
der køres med kolli på lige op til 11 kg eller måske lidt derover. Det vil i givet fald
kræve, at politiet medbringer vægte. Tilsvarende synes den fastsatte 2-tons grænse for
køretøjer ikke begrundet tilstrækkeligt og vil være vanskelig at håndtere for politiet.
I andre lande har man visse regler for køretøjer fra 2,8 tons (køre- og hviletid), og i EU
vejpakkens forslag nævnes der en grænse på 2,4 tons. I andre lande opererer man
med en grænse på 500 kg. På den baggrund forekommer en grænse på 2 tons noget
tilfældigt fastsat.
—
Administration og finansiering
Der er tale om cirka 10.600 varebiler fordelt på anslået mindst 4.500 typisk små og
mindre varebilsvirksomheder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tidligere givet
udtryk for, at man ikke med nuværende ressourcer kan magte myndighedsopgaven
ved indførelse af et givet tilladelsessystem. Det fremgår da også af forslaget, at der det
første år kræves tilført hele 11 årsværk til oprettelse, drift og administration af det nye
tilladelsessystem. De følgende år forventes lidt over ét ekstra årsværk i forhold til nu.
Side2af4
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0027.png
‘IDI
Finansieringen af en øget administration hos myndighederne foreslås at komme fra et
nyt gebyr for udstedelse af kørselstilladelser for varebiler. Gebyrindtægterne skal i
henhold til forslaget dække Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens omkostninger forbundet
med administration af den nye tilladelsesordning.
I dag er det gebyrfrit for virksomheder med lastbiler over 3,5 tons at få udstedt
kørselstilladelser, og for lTD er det afgørende, at lastbiler over 3,5 tons på intet
tidspunkt belastes økonomisk af indførelsen af et nyt tilladelsessystem for varebiler.
Krav om vognmandskursus for ansøgere om varebilstilladelser
Lovforslaget lægger op til, at det nuværende krav om, at man inden for de seneste 10
år skal gennemføre et af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt vognmandskursus,
også skal gælde for ansøgere om varebilstilladelse. Dog skal kurset for varebilsansøge
re være af kortere varighed. Kurset forventes at få en varighed på tre dage, og
udgiften hertil anslås at udgøre op til 5.000 kroner per deltager. IlD har ingen
bemærkninger til varigheden af vognmandskurset, men det bør præciseres, hvad de
pågældende kurser skal indeholde.
Uddannelse af varebilschauffØrer
Lovforslaget lægger op til, at der ligesom for lastbilchauffører i den tunge trafik stilles
krav til en kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og en efteruddannelse for
varebilschauffører. Disse chauffører skal herefter gennemgå et 2-dages kursus, mens
et efteruddannelseskursus hvert 5. år foreslås at skulle vare 1-2 dage. lID har ingen
bemærkninger til varigheden af de nævnte kurser, men det bør præciseres, hvad de
pågældende kurser skal indeholde.
Økonomiske krav
Lovforslaget lægger op til, at varebilsvognmænd skal være i besiddelse af en
egenkapital/sikkerhedsstillelse på 13.500 kroner for den første tilladelse og derefter
6.750 kroner for hver efterfølgende tilladelse. lID har ingen bemærkninger til
størrelsen af de to beløb, men igen: De bør i givet fatd være i overensstemmelse med
kommende EU-krav.
Restancer til det offentlige
Lovforslaget nævner, at der ikke kan udstedes tilladelse, hvis varebilsejeren har
forfalden gæld til det offentlige på 50 tusinde kroner eller derover. lTD har ingen
bemærkninger til størrelsen heraf, da dette beløb svarer til, hvad der i forvejen gælder
for nuværende godsvognmænd.
Vandel og god skik
Lovforslaget indeholder i lighed med de nuværende godsvognmænd krav om, at man
skal være vandelsmæssigt kvalificeret for at opnå en vognmandstilladelse.
lID har ingen bemærkninger hertil.
side 3 af4
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0028.png
‘tTi)
Virksomhedsform og forretningssted
Lovforslaget indeholder forslag om, at driver man vognmandsvirksomhed som
personligt eget virksomhed, skal man opfylde et vandelskrav. Drives virksomheden
som aktieselskab, anpartsselskab eller interessentselskab, skal tilladelse udstedes til
selskabet. Selskabet skal endvidere have en transportleder, et forretningssted, et CVR
nummer og leve op til løn- og arbejdsvilkår. lTD har ingen bemærkninger hertil.
Konklusion
Sammenfattende mener lTD ikke, at der er noget presserende behov for en varebils
tilladelsesordning i Danmark.
lTD er dog ikke principielt afvisende over for en tilladelsesordning for varebiler, hvis
den vel at mærke ligger inden for rammerne af en kommende ny EU-lovgivning.
lTD støtter dermed en såkaldt “light”-tilladelsesordning, dog kun under den
forudsætning, at en sådan ordning nøje svarer til den, som forventeligt bliver vedtaget
i forlængelse af de verserende politiske diskussioner i EU om vejpakken.
lID har i den sammenhæng ikke haft afgørende indvendinger i forhold til det udspil,
som EU-Kommissionen har fremlagt.
Vi henstiller derfor til, at Regering og Folketing aktivt arbejder for udarbejdelsen af en
fælles EU-løsning og således ikke på et forhastet niveau gennemfører dansk
særlovgivning en lovgivning, som med stor sandsynlighed alligevel vil skulle ændres
om få år.
-
De nuværende problemer i Danmark med færdselslovovertrædelser og visse
varebilsvirksomheders overtrædelse af skatte-, social- og udlændingelovgivningen er
allerede lovreguleret. Problemet er snarere manglende kontrol og håndhævelse af de
gældende regler.
Vi står gerne til rådighed for yderligere bemærkninger, såfremt det ønskes.
Med venlig hilsen
lID
Anders Jessen
Side 4 af4
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0029.png
Dato
Side
7. marts 2018
laf2
00
•
Til Transportministeriet
Sendt via mail til trmtrm.dk, kopi til mlottrm.dk
Vedr.: Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om
ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler). Blandt vores medlemmer
er brugere af varebiler, som dog ikke nødvendigvis foretager godskørsel, men udøver
håndværk og reparation, for hvem dette lovforslag har særlig interesse.
Overordnet set ønsker vi at udtrykke vores modstand mod lovforslaget. Lovforslaget vil
pålægge erhvervslivet yderligere byrder og omkostninger, og forslaget går videre end EU
reglerne. Landbrug & Fødevarer er imod overimplementering, når det betyder, at
erhvervslivet pålægges unødige byrder og omkostninger.
Som der står i høringsbrevet, så vil en tilladelsesordning for varebiler medføre en række
økonomiske og administrative konsekvenser for den del af transportsektoren, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler. Disse konsekvenser er vi som nævnt imod.
Men vi ønsker også at rejse et andet flag vedrørende forståelsen af “godskørsel for
fremmedregning i varebiler” og ift. at de berørte kun bliver transportsektoren.
Ift. godskørsel for fremmed tegning i varebiler, så har der tidligere i forbindelse med
kørehviletidsordningen været tvivl om
hvem
dette omfattede. Problemet var, at tolkningen
af “gods” var for bred, så “gods” og “materiale” blev tolket som én og samme ting.
Dermed endte almindelige håndværkere som fx køter med remedier til at udføre deres
arbejde også med at blive ramt af kravet, og ikke kun transportbranchen.
—
—
Problemstillingen har været behandlet i lmplementeringsrådet (Fortolkning af regler for
køre-/hviletid Fartskriver, lmplementeringsrådet 2016). Det har
ført
til præcisering af
hvordan distinktionen mellem “gods” og “materiale” tolkes, jf. seneste udgave af
Vejledning om undtagelser fra køre og hviletidsforordningen fra 2018, således at
håndværksvirksomheder ikke længere rammes af regler for godstransport møntet på
godstransporten.
—
-
Fra Landbrug & Fødevarers side ønsket vi sikring for, at denne tilladelsesordning for
varebiler ikke på lignende vis risikerer at ramme bredere end intentionen er. Det bør
sikres, at det står klart, at det handler om kørsel med gods i varebiler, og at ordningen
bliver indrettet således, at den ikke rammer fx håndværksvirksomheder, som smede,
mekanikere, murer mv. Det skal være fokus på, at det er en lovgivning, der er målrettet
transportbranchen og ikke almindelige håndværkere, og at udmøntningen bliver derefter.
Som nævnt ovenfor, er det vigtigt at få præciseret, at den almindelige firmakørsel, som
ikke er gods for fremmed regning, er undtaget. Uanset at det sker, vil disse virksomhed
alligevel få en administrativ byrde, hvis lovforslaget gennemføres, idet de vil skulle
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0030.png
Side2af2
meddele SKAT, at deres kørsel med varebil mellem 2.000 kg og 3.500 kg er firmakørsel
og ikke godstransport. Det er muligvis en praktiske løsning, men det er en ekstra
administrativ byrde uanset, både for erhvervet og SKAT.
Med venlig hilsen
Kathrine Bæsbjerg Sørensen
Erhvervspolitisk konsulent
Landbrug & Fødevarer
E kbslf.dk I T 3339 4255 I M 40315718
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0031.png
TRM Morten Lorentzen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Stephan Agger <saglo.dk>
9.
marts
2018 13:12
Poul Christensen, Transportgruppen; TRM Morten Lorentzen; Mail TRM
Flemming Overgaard, Transportgruppen; Hans Christian Graversen, Transportgruppen
SV: Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
høringssvar fra 3F
-
Kære Morten Lorentzen
LO kan tilslutte sig nedenstående høringssvar fra 3F
Med venlig hilsen
Stephan Johannes Agger
Konsulent, advokat
Arbejdsret, arbejdsmiljø og Internationalt
Direkte tlf.: 3524 6109. Mobil: 5132 2556• Mail: saQtIo.dk
LO• Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D, 2300 København S.
•
www.Io.dk
Kig efler OK-mærket.
når du vælger fagforening
Fra: Poul Christensen, Transportgruppen <poul.christensen3f.dk>
Sendt: 9. marts 2018 08:01
Til: [email protected]; [email protected]
Cc: Stephan Agger <[email protected]>; Flemming Overgaard, Iransportgruppen <[email protected]>;
Hans Christian Graversen, Transportgruppen <[email protected]>
Emne: Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) høringssvar fra 3F
-
Morten Lorentzen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
mlo(âtrm.dk; [email protected]
Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for
varebiler)
Høringssvar fra 3F
Generelt
3F er meget tilfreds med, at der omsider kommer en lovgivning, der modvirker snyd,
social dumping m.v. i den del af transportbranchen, der udfører godstransport med
køretøjer under 3500 kg. totalvægt (kurerbranchen).
Med det foreliggende lovforslag er der gode muligheder for at komme en stor del af
disse problemer til livs om end der formentlig fortsat vil være problemer i
virksomheder, der udfører godstransport med køretøjer mindre end 2000 kg. totalvægt.
—
i
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0032.png
3F ser frem til, at vi her landet via krav til faglige kvalifikationer, arbejdsvilkår,
økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og
forretningssted samt uddannelse at varebilschauffører fr forbedret forholdene i
branchen.
-
—
Enkelte bemærkninger
Hndhævelse af vægtgrænsen for transporteret ciods
3F forudser problemer i forbindelse med hndhævelse at 11 kg. grænsen.
I forbindelse med den løbende kontrol skal politi m.v. være i stand til at kontrollere, at
transportører uden vognmandstilladelse ikke transporterer enheder/kolli p over 11 kg.
Hvis det ved fx en vejsidekontrol konstateres, at en varebil, der ikke er omfattet af en
tilladelse, medbringer kolli, der vejer mere end 11 kg, s omtales der i de foreslåede
straffebestemmelser muligheden for bødestraf. Problemet et i den forbindelse, at der
kan g lang tid med sagsforberedelse forud for afgørelse (evt. dom). Kan den lovstridige
transportaktivitet blot fortsætte i denne periode? Med hvilke konsekvenser?
3F lægger i den forbindelse vægt p formuleringen i de allerede eksisterende
straffebestemmelser om, at der ved udmiing at straffen skal lægges vægt p, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende
overtrædelse.
Afsender-medansvar ved ulovlig transport
3F foreslår, at afsendere at gods, der vejer mere end 11 kg, skal kunne gøres
medansvarlige, hvis de ikke sikrer sig, at transportøren har den fornødne
vognmandstilladelse.
Undtagelser fra vægtgrænsen
3F forudsætter, at der ikke bliver undtagelser fra vægtgrænsen p 11 kg. med hensyn
til de typer af transporter, der omfattes at lovforslaget.
Hviletidsbestem melser
I det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag indgik et ønske om indførelse at
hviletidsbestemmelser. Desværre gled dette initiativ ud under behandlingen i
Folketinget.
3F ser fortsat et stort problem i, at alt for mange varebilchauffører har alt for lange
arbejdsdage. Dette er en belastning for chaufførerne. Endvidere nedsætter det
trafiksikkerheden.
3F havde foretrukket klare hviletidsbestemmelser i det foreliggende lovforslag. Uden
dette gælder kun de almindelige bestemmelser om arbejdstid, som for det første er
utilstrækkelige nk det gælder chauffører, for det andet er svære at kontrollere, nr der
ikke kræves takograf eller kontrolapparat.
Grund- og efteruddannelse af chaufførerne
Der er uklarhed i lovforslaget med hensyn til længden af den pkrævede uddannelse at
chaufførerne.
3F finder, at der kræves 3 dages grunduddannelse for at n gennem de nødvendige
emner. Herudover vil to dages obligatorisk efteruddannelse hvert 5. r være passende.
vegne at 3F’s Transportgruppe
Poul Christensen
Poul Chritensen
Konsulent
3F Transport
22786444
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0033.png
Side i af 3
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 2? F
DK- 1220 København K
E-mail: [email protected]
HØringssvar tl forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TRM) har den 9. februar 2018 sendt forslag til lov om ændring
at godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) i høring med høringsfrist den 9. marts.
Mover er en virksomhed, som formidler ledige transportressourcer og kapacitet baseret på en
forretningsmodel som man populært kalder ‘deleøkonomiske principper’. Maver repræsenterer mere
end 7.000 tilknyttede chauffører og små vognmænd i hele landet, og har følgende bemærkninger til
høringen.
Som medlem at Varebilsudvalget, der blev nedsat af TRM i november 2016, har Mover bidraget aktivt til
at konkretisere de samfundsmæssige muligheder og konsekvenser at en ændring i lovgivningen som den
er fremført i høringsmaterialet. I Varebilsudvalget har der været gennemført uvildige analyser samt
fremført synspunkter af eksperter fra interesseorganisationer, Trafikstyrelsen, Rigspolitiet og SKAT, som
alle har understreget at en regulering, som den er fremført i høringsmaterialet, kan være svær at
håndhæve i praksis. Det er også blevet pointeret, at effekten at en sådan regulering sandsynligvis ikke vil
have en effekt, der berettiger den forventede meromkostning og de væksthæmmende konsekvenser som
vil påvirke de små selvstændige vognmænd, chauffører samt transportkunderne.
Det bør understreges, at der ikke var nogen at medlemmerne, som kunne anskueliggøre på det 4. møde i
Varebilsudvalget, at det vil være en positiv effekt ved anvendelsen af bestemmelserne i godskørselsloven
på formålene for reguleringen, som fremført i høringsmaterialet; at bekæmpe sort arbejde, socialt
bedrageri og illegal arbejdskraft samt at øge trafiksikkerheden.
Der er imidlertid fremført begrundede argumenter for, at formålene i reguleringen bedre kan opnås vha.
registrering og godkendelse hos Trafikstyrelsen, i stedet for uddannelse og økonomisk garantistillelse. Det
nuværende forslag vil medføre alvorlige flaskehalse i en branche, der allerede har svært ved at tiltrække
arbejdskraft. Således har DTL fremført i konjunkturana(ysen fra 2016, at 43 % af transportvirksomhederne
i forvejen oplever mangel på chauffører.
Der er derfor vigtigt, at der tages hensyn til proportionalitet mellem effekten at en skærpet regulering og
de afledte konsekvenser for kontrollerende myndigheder, lovlige arbejdsgivere, lovlige arbejdstagere og
for forbrugere og transportkunder.
MoversystemsApS
cvR
37375575
www.moverdk
l,
l,
i
København
Søtorvet 5
DK-1371 København K
i.
i
Aarhus
Sydhavnsgade 7
DK-8000 Aarhus
c
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0034.png
Side 2 af 3
Hensyn til højere udnyttelse af samfundets ressourcer
Der er mere end 397.000 indregistrerede varebiler med en tilladt totalvægt under 3.500 kg. i Danmark.
Det er vurderet, at Ca. 10.600 varebiler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde eller Ca.
2,7 % af
den samlede bestand af varebiler under 3.500 kg. i Danmark.
—
Det vil sige, at Ca. 97 % af lovlige og registrerede varevogne, der tilhører private og virksomheder, bliver
afskåret fra at bidrage til samfundets mobilitet og vækst. Et enormt ressourcespild og umuliggørelse af
dele- og cirkulær økonomi i Danmark.
En nem og tilgængelig transport og mobilitet i mellem privatpersoner har en meget stor indflydelse på
omfanget af privat handel med fx brugte møbler og brugsgenstande. Privates handel mellem hinanden og
benyttelse af transport generelt er i forvejen et område med en meget lav betalingsvillighed.
Derfor skal det anbefales, at lejlighedsvis transport i varebiler under 3.500 kg. bliver undtaget af kravene
om tilladelse. En definition at ‘lejlighedsvis transport’ kan følge grænsen for momsregistrering for små
selvstændige virksomheder, som på nuværende tidspunkt er 50.000 kr. i årlig omsætning.
Loven bør under alle omstændigheder tillade, at privatpersoner kan få transporteret deres ting af andre
privatpersoner, uden at disse bliver omfattet af kravene om tilladelse.
Da der er tale om private forbrugere, som i forvejen ikke anvender eller i meget begrænset omfang
benytter transportydelser, vil undtagelsen af kravene om tilladelse af lejlighedsvis transport eller privates
kørsel for andre private, ikke påvirke den eksisterende transportbranche.
Derimod vil en nemmere og mere tilgængelig transportmulighed mellem private, medføre højere
udnyttelse at samfundets ressourcer i form af genanvendelse samt handel mellem private at fx brugte
møbler og brugsgenstande.
Hensyn til vækst og agilitet små vognmandsvirksomheder
Små vognmandsvirksomheder udgør mere end 2/3 af den samlede transport i varevogne under 3.500 kg.
Samfundet er afhængigt af, at det er attraktivt og nemt at etablere samt drive transportvirksomhed i
Danmark.
Når en lille vognmandsvirksomhed tiltrækker nye kunder og opgaver, så foregår det diskretionært en
kunde og en opgave ad gangen. Den diskretionære vækst er sjældent nok til at udfylde en hel arbejdsdag
for en chauffør, hvorfor det stiller krav til en høj grad at fleksibilitet i anvendelsen at chauffører. Specielt
—
hvis man som lille virksomhed vil have nye kunder og skabe vækst.
Den samme fleksibilitet er afgørende nødvendig for den lille vognmandsvirksomhed i højsæsoner og i
ferie perioder.
MoverSystemsApS
cvR
37375675
www,mover.dk
l
i
København
Søtorvet 5
DK-1371 København K
l.
l
i
Aarhus
Sydhavnsgade 7
DK-8000 Aarhus
c
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0035.png
Side 3 af 3
I konjunkturanalysen fra 2016, har DTL desuden anskueliggjott, at ca. halvdelen at
transportvirksomhederne i Danmark i forvejen har svært ved at skabe en profitabel forretning. Det er
afgørende at henlede særlig opmærksomhed på, at de små vognmandsvirksomheder ikke belastes at
unødvendige omkostninger eller flaskehalse i tiltrækningen at arbejdskraft.
Derfor skal det frarådes, at der bliver stillet krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst, som det
fremgår at godskørselslovens 5 6, stk. 3. Det vil medføre en lavere agilitet, besværliggøte væksten tor små
vognmandsvirksomheder og hæmme indtjeningsevnen yderligere, som de små vognmandsvirksomheder i
forvejen har svært ved.
Derfor skal det understreges, at krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst vil fremme
særinteresser for de store transportselskaber, som skubber administrationsbyrde og kravene om
fleksibilitet ned på de små underleverandører, hvis konkurrenceevne dermed påvirkes negativt.
Hensyn til samfundets udsatte og adgangsbarrierer for et arbejde indenfor transport
Transportsektoren bliver benyttet at mange som en indgang til arbejdsmarkedet og som en supplerende
indtægt. Det er vigtigt, at man balancerer nødvendigheden for myndighedernes kontrol med minimale
barrierer for adgangen til arbejde for kvalificerede personer i transportbranchen, specielt udsatte,
indvandrere og personer uden faglig styrke.
Derfor skal det anbefales, at uddannelser og vejledninger til opnåelse at tilladelse gennemføres på både
dansk og engelsk, i øvrigt på en måde og et niveau, som ikke besværliggør adgangen til dette arbejde for
denne målgruppe.
Mover står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger.
Med venlig hilsen
Martin C. Hansen
Adm. Dir., Mover Systems ApS
MoverSystemsApS
cvR
37375575
www,mover.dk
i
København
Søtorvet 5
DK-1371 København K
l
i,
i
Aarhus
sydhavnsgade 7
DK-8000 Aarhus
c
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0036.png
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København 1<
Imrrn
PostNord A/S
Hedegaardsvej 88
DK-2300 København 5
Danmark
Høringssvar over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
Generelt
PostNord Danmark skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til forslaget
til lov om ændring af godskørselsloven (titladelsesordning for varebiler).
Generelt er PostNord Danmark stærkt bekymret for at forslaget til ændring af
o
o
godskørselsloven vil skabe yderligere uligheder pa dette omrade stik mod
hensigten, hvor de vognmænd der i dag kører ureguleret også efter en eventuel
vedtagelse al’ lovforslaget vil kunne fortsætte hermed.
.
8.
marts
2018
Side 1/8
Deres dato
09.02.2018
Reference nr
J.
nr.
2016-5212
PostNord Danmark har været en af fortalerne for en regulering af dette område,
men hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende ordlyd kommer det til at virke helt
modsat intentionen. Den allerede regulerede del af branchen vil blive pålagt
yderligere administrative, uddannelsesmæssige og økonomiske byrder, mens den
del af branchen som skulle omfattes af reguleringen fortsat ikke omfattes.
Dette omrde har gennem mange r været præget af sort arbejde, socialt bedrageri
og illegal arbejdskraft, som har gjort det meget vanskeligt at fastholde en
konkurrence p fair og lige vilkår. Dette til meget stor skade for de virksomheder,
som har virket inden for rammerne af lovgivningen og kollektive overenskomster.
Med det nuværende forslag til lov om ændring af godskørselsloven er der desværre
en ikke ubetydelig risiko for, at loven med de foreslåede ændringer ikke kommer til
skabe en konkurrence p fair og lige vilkår, men at de uregulerede tilstande vil
kunne fortsætte.
Deltagelse i udvalgsarbejdet
I konsulentrappoften “Godskørsel for fremmed regning med varebiler under 3,5
tons”, udarbejdet af Incentive for Vejtransportrdet i februar 2013, blev PostNord
Danmark identificeret til at være indehaver af den største varebilflde i Danmark,
som ville blive omfattet af en eventuel regulering af området. Incentive opdaterede
ifm. varebilsudvalgets arbejde materialet, og i konsulentrapporten “Fakta om
godskørsel for fremmed regning med varebiler” fra juni 2017 refereres det, at
PostNord har knap 3.000 varebiler.
S.
CVRnr
26663903
8.
postnord.dk
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0037.png
I kommissoriet for varebilsudvalget blev det bLa. defineret som opgave at “invitere
større virksomheder, der bliver direkte berørt af en tilladelsesordning for varebiler,
til at fremlægge deres synspunkter for udvalget”.
PostNord Danmark m p den baggrund med forundring konstatere, at vi i
modsætning til visse andre transportvirksomheder hverken er blevet inviteret til at
deltage i varebilsudvalget eller som minimum inviteret til at bidrage med input til
varebilsudvalgets drøftelser og anbefalinger.
Stort behov for tovregulering
Beslutningsforslag B 165 blev i 2016 først og fremmest fremsat p baggrund at’ en
erhvervspolitisk bekymring over eksistensen af en ureguleret og ukontrolleret
transportbranche, hvor sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal
arbejdskraft var og er udbredt.
Det centrale forhold i spørgsmålet om udvidelse af reguleringen af
transporterhvervet til også at omfatte varebiler p 2,0
3,5 tons, som udfører
godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel), m objektivt betragtet være at
sikre bgde lønmodtagere, kunder og det offentlige mod udnyttelse og misbrug.
-
Dette vil samtidig sikre en mere fair konkurrence i transportbranchen i særdeleshed
mellem distributører, der primært anvender varebiler, og sekundært mellem
distributører, der anvender varebiler henholdsvis lastbiler, som er reguleret af den
eksisterende godskørselslovs bestemmelser.
En lovregulering med tilhørende udstedelse (og tilbagekaldelse) af tilladelser
ledsaget af effektive kontrolforanstaitninger skal således medvirke til bekæmpelse
af grove eller gentagne overtrædelser af bl.a. følgende forhold:
•
•
•
social dumping og uordnede arbejdsvilkår i transporterhvervet, herunder lav
nettotimeløn, lange arbejdstider, manglende forsikrings- og pensionsforhold
udnyttelse af “selvstændige vognmænd’ som reelt virker i et
ansættelsesforhold til transportfirmaet, de er “underleverandører” for
udnyttelse af svage lønmodtagergrupper som f.eks. udenlandske
ofte
østeuropæiske
arbejdstagere, indvandrere og flygtninge med og uden
opholds- og arbejdstilladelse
manglende køre-/hviletidsregler, som udgør en helbredsmæssig belastning
for chauffører
færdselsloven og andre trafiksikkerhedsmæssige forhold (bLa. overlæs og
kørsel trods frakendelse af kørekort)
uforsvarlig omgang med farligt gods
overtrædelse affødevarelovgivningen (uforsvarlig omgang med fødevarer)
sort arbejde (transportopgaver udført af chauffør i regi at’ arbejdsgiver, den
selvstændige vognmand og/eller “uden for arbejdstid”)
socialt bedrageri (udbetaling af uberettigede sociale ydelser)
skatte-, afgifts- og momsunddragelse
konkursrytteri
ulovligt ophold og/eller arbejde i landet
-
-
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0038.png
PostNord Danmark er som udgangspunkt derfor positivt indstillet over for en
regulering at transportbranchen, der effektivt begrænser udbredelsen at ovenfor
oplistede benlyse problemomrder og de brodne kar i branchen. Underforstet at
den forventede effekt str ml med de administrative og omkostningsmæssige
byrder, der uundgåeligt følger med for alle parter i transporterhvervet.
Manglende regulering af køre-/hviletid viderefører social dumping
PostNord Danmark m med beklagelse konstatere, at lovforslaget ikke indbefatter
køre- og hviletidsbestemmelser for, hvor lang tid en fører m køre, og hvorngr der
skal holdes pauser og hvil.
Dermed kommer lovforslaget ikke til at imødeg den sociale dumping i form at
bekæmpelse at de udanske arbejdsmiljøforhold med 10-12 timers arbejdsdage i de
facto “akkordtempo” og de facto nettotirnelønninger, som ligger under
mindstelønnen p det danske arbejdsmarked, for s vidt angr de “selvstændige
vognmænd’ som reelt virker i et ansættelsesforhold til transportfirmaet, de er
“underleverandører” for. Lange og hårde arbejdsdage udgør en dokumenteret
hverdag for mange af de “selvstændige” chauffører som ikke i lighed med f.eks.
PostNords egne chauffører er omfattet af overenskomstreguleret arbejdstid,
overarbejdsbetalings- og afspadseringsregler.
Den manglende regulering er til trods for, at Incentives rapport fra 1. juni 2017
kortlægger, hvordan de fleste at Danmarks nabolande, som vi normalt
sammenlignet
os
med,
har
indarbejdet
køre-/hviletidsregulering
for
varebiltransporter i deres lovgivning.
Chauffører i vores nabolande Sverige, Finland, Holland og Tyskland er feks.
forpligtede til at føre kørebøger eller tilsvarende over deres arbejdstid
hvorimod
der ikke er pligt til at installere en tachograf, som det er tilfældet for lastbiler. Ved
begrundet mistanke om snyd med registreringer i køtebøgerne er det muligt for
myndighederne at efterkontrollere chaufførens køretid og arbejdsdag ud fra f.eks.
scanningsdata i chaufførens egen scanner.
—
En tilsvarende løsning burde også være mulig i Danmark.
Lovgivning skal understøttes af effektiv kontrolindsats
Gennem de senere r har PostNord Danmark oplevet en nedprioritering at
myndighedernes kontrolaktioner mlrettet varebiler, mens kontrollen af lastbiler via
Tungvognscentrene virker mere reel og præventivt adfærdsregulerende for
branchen.
En tilsvarende utilstrækkelig kontrolindsats og bødeudskrivelse er konstateret for
varebiler p gule nummerplader, der siden 2013 har skullet være mærket med
firmanavn og CVR-nummer for at imødegå sort arbejde.
At pkt. 6 vedr. Hndhævelse i Varebilsudvalgets anbefalinger2 fremgår det desværre
klart, at Rigspolitiet rejser tvivl om muligheden for, at myndighederne vil have
ressourcer og kompetencer til p kort sigt at følge lovgivningen til dørs med en
kontrolindsats.
2
http://www.ftdk/samiingL2O161/aImde)/I,IJJiIaaI387/1774237/lndexJitm
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0039.png
PostNord Danmark finder det altafgørende, at lovgivningen følges til dørs med
allokering af fornødne ressourcer prioritering og redskaber til myndighederne for at
der kan gennemføres en løbende kontrolindsats med en aktiv og synlig
tilstedeværelse p vejene og distributionscentralerne, hvor varebilerne kører til og
fra. Ellers fr lovgivning kun ringe effekt.
11 kg’s reglen
I lovforslaget er der lagt op til, at reglerne om varebiler i godskørselsloven alene
skal gælde, hvis der fragtes stykgods med en vægt p over 11 kg.
Denne vægtgrænse finder PostNord Danmark helt urimelig og uforståelig. PostNord
Danmark skal derfor opfordre til, at denne udgår.
Dels vil vægtgrænsen bevirke, at der skabes ulige konkurrencevilkår p markedet,
dels vil den gøre reglerne vanskelige at hndhæve og efterleve i praksis.
Med en vægtgrænse p 11 kg vil PostNord Danmark blive stillet urimeligt ringe i
forhold til de øvrige aktører p markedet, da PostNord Danmark har befordringspligt
p nationale og internationale pakker p op til 20 kg, og dermed ikke kan undlade
at fragte forsendelser, der vejer over 11 kg. Efter drøftelse med den danske stat er
PostNord Danmark endvidere overgået til en ny produktionsmodel, hvor pakker og
dag-til-dag breve og dagblade distribueres i ét flow. Er der blot én pakke med p
bilen med en vægt p over 11 kg, skal bilen ifølge lovforslaget være omfattet af en
tilladelse, og chaufføren skal opfylde uddannelseskravene.
Kombineret med fleksibel distributionsmodel, hvor medarbejdere og materiel
anvendes, hvor der er behov for at holde omkostningerne til befordringspligten
nede, betyder det i praksis, at PostNord Danmark risikerer at skulle indhente og
bekoste tilladelser for hele varevognparken p knap 3.000 biler, og at samtlige
ansatte, der for tid til anden kører varebiler, skal opfylde uddannelseskravene.
PostNord Danmarks konkurrenter kan derimod frit vælge at undlade at fragte
pakker p over 11 kg og dermed helt undgå at skulle overholde reglerne.
Det er endvidere PostNord Danmarks opfattelse, at 11 kg’s grænsen er unødvendig
for at opnå de oplyste hensyn bag reglen.
Det fremgår sleUes af lovforslaget, at vægtgrænsen er hentet fra Arbejdstilsynets
At-vejledning D.3.1 af september 2005 vedrørende tunge løft. Hensynet til at undgå
sundhedsskadelige løft er imidlertid allerede varetaget i arbejdsmiljølovgivningen
bl.a. ved den angivne At-vejledning, og varetages bedst i dette tegl.
Arbejdsmiljølovens regler om, at arbejdet bl.a. skal planlægges, tilrettelægges og
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder p en sådan
mUe, at sundhedsskadelige løft undgs, skal således under alle omstændigheder
overholdes af arbejdsgivere og ansatte, uanset om der fragtes reklamer, pakker
eller andet gods, og uafhængigt
af
om der fastsættes en 11 kg’s vægtgrænse i
godkørselsloven eller ej. Det fremgår endvidere ikke af lovforslaget, hvorledes en
vægtgrænse pg 11 kg i godskørselsloven skulle bidrage til, at sundhedsskadelige løft
undgås. For en god ordens skyld skal det endeligt bemærkes, at At-vejledningen
ikke foreskriver, at løft over 11 kg er sundhedsskadelige. Det beror p en konkret
vurdering.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0040.png
I arbejdsmiljømæssige sammenhæng er den foreslede vægtgrænse p 11 kg
således uden enhver betydning.
Et andet hensyn bag reglen skulle være at undtage budes transport af blade,
magasinet og reklamer fra reglerne. Dette hensyn er efter PostNord Danmarks
opfattelse allerede varetaget ved, at reglerne alene gælder for køretøjer, der er
indrettet til godsbefordring og har en totalvægt p mere end 2.000 kg. Derudover
indebærer reglerne om firmakørsel allerede, at der er fastsat en betydelig
bagatelgrænse for, hvornr man er omfattet af reglerne.
Ud over dette hensyn mener PostNord Danmark ikke, at der er nogen grund til at
skelne mellem, hvad der erhvervsmæssigt fragtes i bilen. Byrden ved at skulle
opfylde reglerne er relativt beskedne for den mindre vognmand, og en generel regel
om, at al godskørsel som udgangspunkt er omfattet af reglerne er nem at
administrere, efterleve for virksomhederne og hndhæve for myndighederne og vil
medvirke til, at der kommer ordnede forhold p hele markedet.
I forhold til hndhævelsen af reglerne betyder vægtgrænsen, at politiet ved en
kontrol vil skulle gennemg alt gods i bilen og kontrollere vægten p samtlige
forsendelser. Dette er efter PostNord Danmarks opfattelse spild af politiets
ressourcer.
Sfremt der alligevel matte være et stærkt politisk ønst<c om at undtage al fragt af
blade, magasiner og reklamer, bør dette efter PostNord Danmarks opfattelse i givet
fald i stedet ske ved, at befordring af disse forsendelsestyper undtages direkte i
loven. I s fald skal PostNord Danmark opfordre til, at også breve undtages fra
lovens anvendelsesområde.
Gebyr for tilladelse til godskørsel med varebiler
Med lovforslaget ptænkes et gebyr p ca. 1.500 kr. pt. tilladelse pt. 10. r. Dette vil
for PostNord Danmarks vedkommende, som har den største vognpark i Danmark,
indebære en ekstra gebyromkostning p op mod 4,5 mio. kr., hvis der skal betales
et gebyr pr. bil. Dertil kommer egne administrationsomkostninger.
Det er PostNords Danmarks opfattelse, at en ansøgning om tilladelse skal kunne
omfatte flere varebiler, således at der ikke skal søges og betales tilladelse for hver
enkelt varebil. Som minimum bør der kunne opnås en form for reduktion i den
samlede betaling afhængig af antallet af enheder, som modsvarer de administrative
“stordriftsfordele” herved. Det vil med andre ord sige, at det er helt afgørende, at
den i bemærkningerne til lovforslaget omtalte alternative model skal være gældende
for at undgå en skævvridning af byrderne ved hele tilladelsesordningen i branchen.
Efter PostNord Danmarks opfattelse bør regulering af gebyret endvidere ske direkte
i loven for at skabe tryghed og klarhed om gebyrets størrelse.
Uddannelseskrav
Som nævnt hilser PostNord Danmark en regulering af området velkommen herunder
det naturligvis forudsat, at loven reelt medfører
formelle krav til uddannelse m.v.
en fair og lige konkurrence og ikke kun plægger de virksomheder, som i forvejen
—
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0041.png
opererer med ordnede forhold i form af bl.a. overenskomster for arbejdets
udførelse, yderligere omkostninger til eksempelvis uddannelse.
PostNord Danmark kan for s vidt tilslutte sig forslaget til uddannelseskrav, som de
er formuleret i udkastet, og det virker bade fornuftigt og afpasset med en “light-
uddannelse” i forhold til kravene i den eksisterende godskørselslov for køretøjer
over 3.500 kg. For PostNord Danmark vil uddannelseskravene medføre en
omkostning p 4-5 mio. kr. ved implementeringen vurderet ud fra behov for
uddannelse af 3.000 medarbejdere og den forudsætning, at kurserne som forventet
vil være refusionsgivende for langt de fleste medarbejdere. Der er her taget
udgangspunkt i, at langt hovedparten vil være omfattet at’ overgangsordningen og
dermed alene efteruddannelseskurset.
Sam menfatn ing
Det er sammenfattende PostNord Danmarks vurdering, at forslaget til lov om
ændring at’ godskørselsloven er et skridt i den rigtige retning i forhold til at f
ændret p de unfair og urimelige konkurrencevilk&, der har hersket p dette
område. nitiativerne med en registrering, uddannelse og tilladelsesafgift hilses
velkommen, men det er PostNord Danmarks opfattelse, at dette skal gælde for alle
spillere p markedet, og ikke afgrænses til kun at omfatte vognmænd, der fragtet
gods over 11 kg. Denne særregel, som ikke har rod i arbejdsmiljøforhold, skal efter
PostNord Danmarks opfattelse fjernes inden det endelige lovforslag fremlægges.
Dertil kommer, at det ikke er rimeligt, hvis der skal betales et gebyr pt. bil, idet
dette vil ramme de største vognmænd urimelig hårdt. I det administrative set up i
forbindelse med udarbejdelse og behandling at’ tilladelserne vil der være en række
stordriftsfordele, som skal komme dem med de største vognparker til gode, ellers
kan tilladelsesafgiften udelukkende opfattes som en ekstra skat, der pålægges
PostNord Danmark og andre større vognmænd.
I oversigten p de følgende sider har PostNord sammenfattet vores vurdering at’, i
hvilken udtrækning lovforslaget imødegr de centrale politiske intentioner bag at
indføre en regulering at’ de uordnede og uhoidbare forhold i dele at’
varebiltransportbranchen.
Med venlig hilsen
J sper Buhl
M ndighedsrelationer
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0042.png
Sammenfatning af gap mellem de centrale politiske intentioner bag lovreguleringen og lovforslagets konkrete indhold
Konkret lovforslag
Konsekvens
forslag til imødegåelse af gap
Indfør køre-hviletidsbestemmelser i en light
version med brug og kontrol af kørebøger og
ved mistanke om snyd fx tjek af chaufførens
scanningsdata o.l. Gør det lovpligtigt at
virksomhederne skal have dokumentation for
chauffør CPR no., Ruter og tidspunkter.
Den ulige konkurrence foranlediget af ulige
arbejdsvilkår kan imødegås ved at indføre
køre-hviletidsbestemmelser i en light-version
med brug og kontrol af kørebøger og ved
mistanke om snyd fx tjek af chaufførens
scanningsdata 0.1.
Gør det lovpligtigt at virksomhederne skal
have dokumentation for chauffør CPR no.,
Ruter og tidspunkter,
Område
Intenhon
i.
Danske
varebilchauffører
viii modsætning
til
lastbilchauffører og varebilchauffører
i
vores
nabolande fortsat kunne blive tvunget til
opslidende arbejde under akkordlignende forhold
10-15 timer dagligt for at oppebære
tilstrækkelig indtjening med heibredsmæssig og
færdselsmæssige risiko til følge.
For at komme
i
betragtning som selvkørende
vognmand og kunne oppebære en tilstrækkelig
dagsindtjening baseret på de lave kolli-, drop-
eller turafregningspriser, der tilbydes I store dele
af branchen, så viT mange chauffører fortsat
være tvunget til akkordlignende arbejde i 10-15
timer dagligt.
Selvstændige vognmænd vil opnå en
omkostningsmæssig konkurrencefordel 1ff.
ansatte chauffører, som må forventes at
resultere i et øget antal selvstændige
selvkørende vognmænd.
Uddannelsesbeviser og
vognmandstilladelser vIl forbedre
kontrolmulighed 1ff. chauffører og
sanktionsmuligheder ift. vognmænd ved
gentagne ulovligheder.
Konsekvenserne af lovforslaget er især på dette
område afhængige af en effektiv, reel og
dermed adfærdsregulerende kontrolindsats
fra
myndighederne.
I Varebilsudvalgets
rapport
udtrykker
Rigspolitiet forbehold for at kunne løfte
kontrolindsatsen.
Intet.
KØrehviletid
At
sikre
ordnede
arbejdsmiljøforhold af hensyn til
bI.a. chaufførernes
heibredsmæssige belastning og
trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
2.
Social dumping
Lovforslaget lægger op til, at chauffører i
distributionsfirmaer mv. fremadrettet skal
være ansat på overenskomstmæssige
vilkår,
Lovforslaget regulerer derimod ikke
arbejdsvilkår og arbejdstlder for de mange
selvstændige selvkørende vognmænd.
At sikre “selvkørende vognmænd”,
der indgår i et
ansættelseslignende
afhængighedsforhold til
distributionsselskabet, anstændige
løn- og arbejdsvilkår Ctimelen,
arbejdstid mv.).
3.
Socialt bedrageri
At reducere socialt bedrageri, sort
arbejde og anvendelse af illegal
arbejdskraft.
Følg lovgivningen til dørs med allokering af
fornødne ressourcer til myndighederne, så en
løbende kontrohndsats med aktiv og synlig
tilstedeværelse på veje og
distributionscentraler, hvor varebilerne kører
til og fra, kan gennemføres.
Gør det lovpligtigt at virksomhederne skal
have dokumentation for chauffør CPR no.,
Ruter og tidspunkter. Dermed kan det checkes
om chauffører også hæver sociale ydelser
selvom de har et fuidtidsarbejde og om de
betaler skat som det må forventes for
personer med fuldtids arbejde.
4.
Konkursryfteri
At begrænse skatte-, afgifts- og
momsunddragelse ved bevidst
konkursrytteri. At imødegå
utilstrækkelig kapitalgrundlag i
vognmandsfirmaer, som resulterer
i ubetalt gæld til det offentlige.
“Investering” i uddannelser og
tilTadelsesgebyr.
Krav om egenkapital Pr. varebil.
Sanktionsmuligheder ved manglende
efterlevelse a “god skik” i form af
tilbagekaldelse af tilladelser.
Lovforslaget trækker i den rigtige retning, de
etablering af vognmandsvirksomhed for
varebiler vil kræve et vist kapital-grundlag og
mere forberedelse før etablering.
Egenkapltalkravet på 13.500 kr for én varebil er
dog meget lavt, og der er risiko for, at det ikke
vil være tilstrækkeligt til at imødegå konkurser.
Egenkapitalkravet bør forhøjes.
I den
eksisterende godskørselslov er
egenkapitalkravet 150.000 kr. for første lastbil.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0043.png
Sammenfatning af gap mellem de centrale politiske intentioner bag lovreguleringen og lovforslagets konkrete
indhold
Konkret
lovforslag
Område
Konsekvens
Forslag
til
imødegåelse
at gap
Fulgt op at en reel kontrol- og
sanktionsindsats forventes de politiske
intentioner p dette område cpfyldt i
rimelig grad.
Grund- og efteruddannelsesforløb at
chauffører og transportledere
forventes at adressere forhold såsom
transport og anden hndtering at
farligt gods, temperaturkrævende
gods, herunder fødevarer, overlæs,
tunge løft m.v.
Intention
5.
Ulovlig og
uforsvarlig
godsbehandling og
transport
At øge protessionaliseringen
at transportbranchen 1ff.
forsvarlig håndtering og
transport at gods
(imØdegå fx uforsvarlig
omgang med farligt gods,
overtrædelser at
fødevarelovgivning og
Færdselsloven)
Lovforslaget foreslår et gebyr p ca.
1.500 kr. pr. tilladelse pr. 10. r.
De administrative besparelser ved
myndighedernes udstedelse at tilladelser
til og kontrol at vognmænd med store
bilparker er ikke atspejlet af et fladt gebyr.
Dermed vil gebyrordningen skævvride
byrderne i branchen.
Følg lovgivningen til dørs med allokering
af fornødne ressourcer til
myndighederne, s en løbende
kontrolindsats med aktiv og synlig
tilstedeværelse p veje og
distributionscentraler, hvor varebilerne
kører til og fra, kan gennemføres.
6.
Gebyr for tilladelse
At indføre en selvflnansieret
administrations- og
kontrolordning.
Anvend den i bemærkningerne til
lovforslaget omtalte alternative
gebyrmodel. Der bør som minimum
kunne opnås en form for reduktion i den
samlede betaling afhængig at antal
varebiler, som modsvarer de
administrative “stordrittsfordele” herved.
7.
Uordnede
tilstande
i
branchen med
ulige konkurrence-
og arbejdsvilkår
Uddannelseskrav og andre krav i
tilladelsesordning (fx egenkapital).
Krav om ansættelse p
overenskomstmæssige vilkår.
Varebiler, som kun kører med gods
under 11 kg toresls friholdt.
Udkastet til lovforslag imødegr ikke
problemerne med social dumping i
forhold til “selvstændige
vognmænd”,
At skabe lige og fair
konkurrence og ordnede
arbejdsvilkk i den del at
transportbranchen, der
anvender varebiler til kørsel
med gods for fremmed
regning.
Uddannelseskrav og andre krav til tildeling
at tilladelser er et skridt i den
rette
retning, hvis de ledsages at en reel
kontrolindsats. Det samme gælder kravet
om ansættelse p overenskomstmæssige
vilkår.
Inden for fx pakkedistributionsmarkedet
vil en 11 kg-regel imidlertid være stærkt
konkurrenceforvridende, da den medfører,
at dele at branchen fortsat kan operere
under radaten. Derfor vil lovforslaget ikke
skabe lige konkurrencevilkår i
transportbranchen. Tværtimod vil
virksomheder, der i forvejen har ordnede
forhold, blive pglagt yderligere
omkostninger og dermed vil uligheden
blive øget.
Fjern 11 kg-grænsen, s varebiler, der
transporteret varer under 11 kg, også
bliver omfattet og indtør krav om
overholdelse af køre-hviletid p samme
måde som i vores nabolande.
Understøt lovreguleringen med en reel
kontrolindsats i et effektivt samarbejde
mellem myndighederne.
___________________________________
Samtidig vil lave effektive timelønninger til
“selvkørende vognmænd” fortsætte, idet
der ikke er påtænkt indført køre
hviletidsbestemmelser.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0044.png
SMVdanmaFk
—
det nje Hndværksrd
Høringssvar angående Lov om ændring af lov om godskørsel (tilladelsesordning for varebiler)
SMVdanmark takker for den tilsendte høring.
SMVdanmark mener, som vi også gav udtryk for Varebilsudvalget, at lovforslaget skaber unødigt
administrativt bøvl, uhensigtsmæssige begrænsninger og grundlæggende usikkerhed om retstil
standen for de mange små og mellemstore virksomheder, der bruger varebiler med et andet pri
mært formål end godsbefordring.
For håndværksvirksomheder er varebilen et uundværligt arbejdsredskab, som nu bliver omfattet af
ny lovgivning man skal forholde sig til og sikre sig, at man lever op til. Hvordan er man f.eks. stillet,
hvis en tømrer tager en sæk cement med til sin kollega på byggepladsen, når man alligevel er ude at
køre? For håndværksvirksomheder vil der jævnligt opstå disse tilfælde, hvor godsbefordtingen ikke
sker som en organiseret del af virksomhedens forretningsmodel, men blot som en bedre ressource
udnyttelse den pågældende dag.
Lovgivningen vil samtidig gøre det uoverskueligt bøvlet for de små håndværksvirksomheder, der en
gang imellem bruger deres varebiler til at fragte et stykke gods og dermed forringe udnyttelsen af
den investering som varebilen er og vil som sådan udgøre en uhensigtsmæssig barriere for mindre
virksomheder.
—
—
Derfor foreslog SMVdanmark i vatebilsudvalget, at man ikke gik videre med forslaget, og at hvis
man ville gennemføre forslaget, indrettede det med nogle bagatelgrænser, der tog højde for disse
problemstillinger.
SMVdanmark mener ikke, at de foreslåede bagatelgrænser løser problemerne for håndværkere
og mener derfor fortsat, at man ikke bør gennemføre forslaget og alternativt tilføje flere bagatelbe
stemmelser.
—
På SMVdanmarks vegne
Kristian Bech
Ch efkonsulent
Islands Brygge 9. marts 2018
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0045.png
DATATI LSYN ET
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 f
1220 København K
Sendt til: [email protected]
CC: [email protected]
22.
februar
201$
Vedrørende horing over udkast til forslag til lov om ændring af godskor
selsloven,
j.
nr. 2016-5212
Ved brev af 9. februar 2018 har Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet
anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til
ovennævnte udkast til
lovforslag.
Datatilsynet
Borgergade
28,
5.
1300
København
IC
CVR-nr.
11-88-37-29
Telefon
3319 3200
Fax
3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatitsynet.dk
J.nr. 2018-112-0859
Datatilsynet skal i den forbindelse udtale følgende:
Af de specielle bemærkninger til
§
1, nr.6 fremgår følgende:
“Godkørselslovens
§
5 giver transport- bygnings- og boligministeren hjemmel til at fastsætte
regler om indholdet af ansøgninger efter
§
1, stk. 1, herunder hvilke økonomiske eller faglige
krav, der skal være opfyldt. Bestemmelsen foreslås affattet på fly.
Det foreslås i stk.
1,
at ansøgning om tilladelse efter lovens
§
1, stk. i og 2, skal indgives til
transport, bygnings- og boligministeren digitalt med anvendelse af den digitale selvbetje
ningsløsning, som ministeren stiller til rådighed.
-
Dok.nr.
463033
Sagsbehandler
Rasmus Jakobsen
Direkte 3319 3215
Der er tale om en ny bestemmelse.
Forslaget medfører, at det bliver et krav, at ansøgninger om tilladelser efter loven indgives
digitalt. Hvis ansøgningen ikke indgives ved anvendelse af den digitate selvbetjeningsløsning,
vil den som udgangspunkt blive afvist af transport-, bygnings- og boligministeren. Kravet kan
dog afriges, hvis den digitale selvbetjeningslosning er ude af drift. Bestemmelsens anvendel
sesområde vil være tilladelser efter den gældende godskørselslov,
jf.
§
1, stk. 1, samt tilladel
ser på varebilsområdet,jf
§
1, stk. 2.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen
også skal indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitate selvbetjeningsløsning, hvilke doku
menter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter, der evt, kan indgives
på en anden måde, eller som skal fremlægges i et særligt format m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil leve op tit de krav, som gælder for den
offentlige forvaltning efter sikkerhedsbekendtgorelsen,
jf.
bekendtgørelse nr.
52$
af 15. juni
2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for
den offentlige forvaltning, ligesom persondataloven vil blive iagttaget i sin helhed.”
Datatilsynet kan hertil oplyse, at der ikke efter persondataloven1 følger en
forpligtelse
tit at etablere digitale selvbetjeningsløsninger.
Lov nr. 429 af3l. maj 2000 om behandling afpersonoplysninger med senere ændringer.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0046.png
2
Såfremt der imidlertid etableres en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning
skal persondataloven iagttages i sin helhed, ligesom sikkerheden ved denne
skat leve op til de krav, som gælder for den offentlige forvaltning efter sik
kerhedsbekendtgorelsen2.
Dette indebærer bl.a., at der skal anvendes kryptering ved fremsendelse af
fortrolige og følsomme personoplysninger over internet, herunder ved brug af
e-mail. Sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og inte
gritet (de transmitterede oplysningers ægthed) må sikres i fornødent omfang
ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstakninger.
Datatitsynet kan til orientering oplyse, at sikkerhedsbekendtgørelsen bortfal
der pr.
25.
maj 201$, hvor databeskyttelsesforordningen3 får virkning fra.
Herefter kan Datatilsynet særligt henvise til forordningens artikel
24-25
og
32.
Med venlig hilsen
Rasmus Jakobsen
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaitninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse afdirektiv 95/46/EF.
2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0047.png
FiI
Region
Hovedstaden
Center for Regional
Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon +45 38 66 50 00
Direkte +45 24 63 88 68
Web www.regionh.dk
Dato: 9. marts2017
Høringssvar til forslag
til lov om ændring af
Godskørselsloven med svarfrist den 9. marts 2018
Region Hovedstaden ønsker, at fremme løsninger, der skaber vækst og bedre ressour
ceudnyttelse. Her, mener vi, at dele- og platformsokonomiske virksomheder kan bi
drage.
Som beskrevet i den Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS) ser Region
Hovedstaden deleokonomi som “vækstdriver indenfor den smarte vækst” og har en
målsætning om, at “Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front
med udviklingen afdeleokonomi i 2020”. Region Hovedstaden har bl.a. set på “po
tentialer og udfordringer” for at “mindske brug af ressourcer”, “afdække barrierer” og
“investere i digitale udviklings- og vidensmiljøer”.
Vi håber og forventer, at det kan lade sig gøre at finde modeller, hvor virksomheder.
kan udvikle sig og skabe vækst og bedre ressourceudnyttelse. samtidigt med, at der ta
ges de nødvendige hensyn til at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri, illegal ar
bejdskraft samt at øge trafiksikkerheden.
Udkastet til ændring afGodskørselsloven i sin nuværende form vil, såvidt vi kan se,
være en alvorlig barriere for innovation og transport efter dele- og platforrnsokonomi
ske principper i Danmark. Årsagen er, at alle der kører gods, der ikke er deres eget i en
guipladebil, skal gennemføre særlige kurser, stille økonomisk garanti til staten. certifi
ceres
mv.
Der er kun lagt op til at loven ikke skal gælde for chauffører med gods under 11 kg per
kolli samt gulpiadebiler under 2.000 kg. i totalvægt.
For at fremme deleøkonomien af hensyn til de nedenfor anførte fordele, anbefaler vi,
at loven
ikke skal gælde for personer
i varebiler, som kører lejlighedsvis for private
(en bagatelgrænse). fx når Birger hjælper Magrethe med at hente/sælge en reol på
DBA.dk eller guloggratis.dk m.fl.
1.
Af hensyn
til ressourceudnyttelsen
a. fordi der er 397.000 indregistrerede varevogne i Danmark, men kun
12.000 af disse benyttes til ‘gods mod fremmed regning’. Dvs, at mu
ligheden for en bedre udnyttelse af den voldsomme overkapacitet bli
ver umulig.
b.
fordi det vil øge handel mellem private, da det er nemmere og billi
gere at fragte ting man handler på fx DBA, Gul & Gratis, Tradono
mv. (I
øvrigt
et ikke-eksisterende marked, så det handler ikke om at
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0048.png
tage forretning fra nogen som kører mellem private i dag. Det handler
om at skabe mulighed for mere handel mellem private som ikke er der
i dag, grundet prisniveau og besvær.)
2.
Af
hensyn til væksten
i samfundet generelt
a.
fordi det skal være muligt for nye typer afteknologier og virksomhe
der at starte og vokse i Danmark (og forhåbentligt eksporteres).
b. fordi nemhed og mindre friktion i transporten er til gavn for en trans
portbranche, som i forvejen har svært ved at tiltrække nok chauffører.
Med
en
bagateigrænse kan ulemperne (der også er nævnt i høringsbrevet, se nedenfor)
ved lovforslaget reduceres betydeligt, samtidigt med at formålet med loven bevares.
Citat fra horingsbrevet:
“En tilladelsesordning for varebiler vil medføre en række økonomiske og administra
tive konsekvenser for den del aftransportsektoren, der udfører godskorselforfrem
med regning i varebiler(....) Endelig er der tale om et loiforslag, som vil vanskelig-
gøre deleokonomiske ti/tag”
Med venlig hilsen
Kåre Albrechtsen
Sektionschef
Mobilitet og Teknologi
Side 2
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0049.png
RIGSPOLITIET
Justitsministeriet
Sendt pr. e—matl til [email protected].
[email protected] og [email protected]
POLITI
27. februut 2018
int ‘Ol8-90’0-5l’
Sagsbehandler
CTS
RIOSPOLITIET
Nationalt Færdseiscenter
PolitftoNeI 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
E-mail:
Web:
[email protected]
www,politi.dk
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelses
ordnïng for varebiler)
Transport- Bygnings- og Boligministeriet har ved e-mail af 9. februar 2018 anmo
det om Rigspolitiets eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om æn
dring af godskørselsloven (til ladelsesordning for varebiler).
Med lovudkastet lægges op til at etablere en tilladelsesordning for varebiler mel
lem 2.000 kg og
3.500
kg ved transport af pakker eller kolli over 11 kg.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af tungvognscentrene
og Administrativt Center Øst. Lovudkastet giver på denne baggrund anledning til
følgende bemærkninger:
Vægtgrænsen pr. stykgods.
Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2, at kravet om
tilladelse til godskørsel med varebiler med en totalvægt over 2.000 kg alene gæl
der, hvis den enkelte pakke eller kolli vejer mere end 11 kg. Hensigten med denne
afgrænsning er først og fremmest at sikre, at levering af aviser, reklamer og min
dre forsendetser kan ske tilladelsesfrit.
Vægtgrænsen vurderes at medføre en vanskelig kontrolopgave for politiet, da det
vil være nødvendigt for politiet at veje det transporterede stykgods for at afgøre,
hvorvidt der er tale om godskørsel, der er omfattet af tilladelsesordningen.
I stedet for en vægtgrænse kan det derfor overvejes, generelt at undtage de forsen
delsestyper man Ønsker skal kunne køre tilladelsesfrit fra tilladelseskravet.
Hiindhævelse
I forhold til politiets muligheder for at håndhæve den pàtænkte tilladelsesordning
for varebiler skal det indledningsvis bemærkes, at Rigspolitiet kan tilslutte sig
anbefalingen fra Varebilsudvalget om, at der gennemføres en nærmere udredning
af hândhævelsesproblematikken, herunder ressourcespørgsmål og den praktiske
adskillelse af varebiler med forskellige formål.
11111111 Ill?!!
IIIl,I,l,Il,I’
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0050.png
Rigspolitiet finder således umiddelbart, at lovudkastet indebærer flere håndhævel-
sesmæssige vanskeligheder. Det vil i praksis være vanskeligt for politiet at identi
ficere, hvilke varebiler der er omfattet af ordningen. Det forventes endvidere at
kræve yderligere efterforskning med hensyn til om der udføres kørsel for frem
med regning, firmakørsel eller privat kørsel.
Rigspolïtiet skal herudover bemærke, at lovudkastet ikke indeholder retningslinjer
om det påtænke sanktionsniveau for godskØrsel uden tilladelse i varebiler eller
manglende medbringelse af tilladelse.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de Økonomiske konsekvenser af lovforslaget bemærkes det, at det
fremgår af lovudkastet, pkt. 4, at forslaget alene vurderes at medføre mindre ad
ministrative konsekvenser for politiet i forbindelse med lovens anvendelsesområ
de, da politiet i dag kontrollerer overholdelsen af godskørselsloven for motorkøre
Løjer over 3.500 kg og da politiet efter ikrafttræden af tilladelseskravet ligeledes
skal føre tilsyn med varebiler.
Rigspolitiet skal i denne forbindelse bemærke, at kontrollen af varebiler er ny
kontrolopgave, der forventes at kræve yderligere ressourcer ti! politiet.
Kontrollen af varebiler vurderes således ikke at kunne varetages som led i den
eksisterende kontrol med overholdelsen af godskørselsloven for køretøjer over
3.500
kg. Det bemærkes i denne forbindelse, at kontrollen med køretøjer over
3.500 kg varetages af de tre tungvognscentre som led i vejkontrollen med tunge
køretøjer.
Vejsidekontrollen varetages primært på rastepladsen ved motorvejsnettet, hvor der
er de nødvendige rammer for at kunne gennemføre kontrol af lastbiler. Selvom
tungvognscentrene har kompetence til at udføre kontrollen med varebiler, er cent
rene etableret med henblik på kontrol af tunge køretøjer, ligesom de allokerede
ressourcer er afstemt i forhold til EU’s målkrav på tungvognsområdet.
Godstransport med anvendelse af varebiler under 3.500 kg vurderes primært at
ske i de større byer. Kontrollen vil derfor skulle tilrettelægges særskilt fra den
almindelige tungvognskontrol, ligesom der i højere grad må forventes at skulle
ske en opsøgende arbejde i forhold til finde de køretøjer, der skal kontrolleres.
Der skal i denne sammenhæng opbygges et kendskab til varebilsbranchen.
Kontrol af varebiler vil således udgøre et nyt kontrolområde, der dermed vil kræ
ve yderligere ressourcer og uddannelse af nye medarbejdere enten i tungvogns
centrene eller til færdselsafdelingerne
og det vil alt andet lige også bevirke flere
sager, og dermed også påvirke anklagemyndigheden ressourcemæssigt.
—
Side 2
Det vurderes at ca. 10.600 køretøjer vil være omfattet af lovens anvendelsesområ
de. Ved en kontrol af 5 pct. af de omfattede køretøjer anslås en selvstændig kon
III 11111111111
I,,1DI,u1IIl,
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0051.png
trotmdsats vedmrencle godstransport i varebiler at kræve 2 arsvrk svarende
til en
ud’ift
p ca. 1,4 mio kr.
Sftcmt vægtgrænsen
pr. stvk.octs opretholdes,
vil kontrollen desuden forudsætte
anskaffelsen
af nyt udstyr i form af
vægte til kontrolvejning af det
fragtede styk
gods.
s
Mcd vcnIi hilsen
—
-—
L
Erik TrpJnsen
centerchef
Illillil ti/Ill
,IlII,1I,flhIl
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0052.png
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0053.png
ERHVERVSSTYRELSEN
19. marts2018
/AndAre-erst
Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel (til
ladelsesordning for varebiler)
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (lER) har modtaget forslaget
i
hø ring.
lER vurderer, at lovforslaget medfører løbende administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af lovforslagets løbende
administrative konsekvenser. Slutteligt følger en vurdering af lovforslagets
administrative omstillingsomkostninger, som vurderes at være mellem Ca. 60
og 75 mio. kr.
TER’s vurdering indeholder således ikke en vurdering af lovforslagets eventu
elle øvrige efterlevelseskonsekvenser fØEK) eller adfærdsvirkninger.
Løbende administrative konsekvenser:
Ansøgning om tilladelse til godskørselfor fremmed regning
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 (ny affattelse af § 1, stk. 2), at den, “der
er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning
med dansk indregistreret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger
2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.”
lER vurderer, at kravet om tilladelse medfører løbende administrative byr
der, idet nytilkomne omfattede virksomheder, fremover skal indsende an
søgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. I forbindelse med ansøgningen skal ansøger bl.a. dokumentere
at virksomheden har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, dvs, i form af do
kumentation af det i loven fastsatte niveau af nødvendig egenkapital eller
sikkerhedsstillelse for et modsvarende beløb. Derudover består de løbende
administrative byrder i, at virksomhederne hvert 10. år til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal indsende ansøgning om fornyelse af tilladelserne til gods
kørsel for fremmed regning.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at der årligt forventes Ca. 300 an
søgninger om tilladelse til godskørsel samt Ca.
ansøgninger om fornyelse
af tilladelse til godskørsel. I tillæg hertil forventes Ca. 200 ansøgninger årligt
om fornyelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning fra de virksom-
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf
Fax
CVR-nr.
35291000
35466001
10 15 08 17
[email protected]
www.erst.dk
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0054.png
2/5
heder, der allerede i dag udfører godskørsel for fremmed regning, og som
fremadrettet omfattes er tilladelseskravet, jf. TER’s bemærkninger om de for
ventede administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget nedenfor.
Afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7 (indsættelse § 6, stk. 5), at transport-,
bygnings- og boligministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
lER vurderer, at en udnyttelse af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil
medføre løbende administrative byrder for erhvervslivet, idet virksomheder
ne fremover skal indsende oplysninger om anvendte køretøjer, hver gang
virksomheden indsætter en anden varebil til brug for den udstedte tilladelse.
Da det ikke har været muligt for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at oplyse om
det forventede antal årlige anmeldelser, er det på det foreliggende grundlag
ikke muligt at vurdere de administrative byrder ved bemyndigelsesbestem
melsen. TER ligger på den baggrund til grund for den samlede vurdering af de
løbende administrative konsekvenser, at maksimalt 100 varebiler årligt vil bli
ve indsat som andre varebil til brug for de udstedte tilladelser.
Udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskontrakt vedr, transportledere
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 (ny affattelse af § 4, stk. 1-4), at virk
somheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregi
streret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, skal have an
sat en godkendt transportleder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at i
de tilfælde hvor transportlederen ikke ejer virksomheden 100 pct., skal der
som følge af lovforslaget udarbejdes en ansættelseskontrakt til transportle
deren, hvoraf bla. transportlederens arbejdsopgaver og minimumsvederlag
skal fremgå. Ansættelseskontrakten skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Bolig
styrelsen.
TER vurderer, at kravet om udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskon
trakter til transportledere medfører løbende administrative byrder for de be
rørte virksomhederne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at ca. 75 virk
somheder årligt forventes at skulle udfærdige og indsende ansættelseskon
trakter vedr. transportledere.
TER vurderer på baggrund af overstående, at lovforslaget medfører løbende
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Administrative omstillingsomkostninger:
Lovforslaget vurderes også at medføre administrative omstillingsomkostnin
ger. De administrative omstillingsomkostninger består i, at de Ca. 4.100 nu
værende virksomheder, der på dansk område udfører godskørsel for frem
med regninger med dansk indregistreret varebil, med en tilladt totalvægt, der
overstiger 2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11
kg pr. stykgods, skal omstille sig til den i lovforslaget foreslåede regulering.
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0055.png
3/5
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af lovforslagets administrative om
stillingsomkostninger.
Ansøgning om tilladelse til godskørselfor fremmed regning
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 (ny affattelse af § 1, stk. 2), at den, “der
er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning
med dansk indregistreret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger
2000 kg, og som fragtet gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med
gyldighed
i
indtil 10 år.”
lER vurderer, at kravet om tilladelse medfører administrative omstillingsom
kostninger for nuværende virksomheder, der efter lovforslagets ikrafttræden
omfattes af kravet om tilladelsen til godskørsel for fremmed regninger. De
administrative omstillingsomkostninger består i, at de nuværende virksom
heder skal indsende ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed reg
ning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I forbindelse med ansøgningen skal
ansøger bla. dokumentere at virksomheden har et tilstrækkeligt økonomisk
grundlag, dvs, i form af dokumentation af det i loven fastsatte niveau af nød
vendig egenkapital eller sikkerhedsstillelse for et modsvarende beløb.
Som beskrevet ovenfor, medfører lovforslaget at ca. 200 af disse nuværende
virksomheder årligt skal indsende ansøgning om fornyelse af tilladelserne til
godskørsel for fremmed regning, idet tilladelsen som nævnt udstedes med en
gyldighed i indtil 10 år.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at Ca. 4.100 virksomheder efter lo
vens ikrafttrædelse vil skulle indsende ovenstående ansøgning.
Dokumentation af mindst to års erfaring for hhv, vognmand/transport/eder
og chauffører
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 3.3.1.2 samt lovforslagets § 2, stk. 3), at det
foreslås, at transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse for
chauffører, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for
fremmed regning i varebiler, såfremt de på tidspunktet for lovens ikrafttræden
kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør. Tilsvarende fo
reslås, at transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte nærmere reg
ler om en overgangsordning fra kravet om varebilsvognmandskursus for vogn
mænd/transportledere.
—
—
lER vurderer, at kravet om dokumentation af mindst to års erfaring medfører
en administrativ omstillingsomkostning for de virksomheder, der ønsker at gø
re brug af denne overgangsordningen fremfor at hhv, virksomhedens chauffø
rer og vognmænd/transportledere skal gennemføre og bestå hhv. kvalifikati
onsuddannelsen for varebilschauffører eller varebilsvognmandskursus. De ad
ministrative omstillingsomkostninger består i, at de nuværende omfattede
virksomhederne skal, hvis de ønsker at gøre brug af overgangsordningen, ind-
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0056.png
4/5
sende en erklæring om udnyttelse af overgangsordningen, indeholdende den
nødvendige dokumentation for mindst to års erfaring.
lER ligger til grund for vurderingen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser,
at vognmænd/transportledere skal dokumentere erfaringskravet forskelligt alt
efter, om den pågældende har været selvstændig eller ansat i en vognmands
virksomhed. Hvis erfaringen hidrører fra drift af selvstændig virksomhed, vil
transportiederen skulle dokumentere erfaringskravet ved indsendelse af regn
skaber for virksomheden samt oplysning om registreringsnumre på de køretø
jer, der har været anvendt. Såfremt det ikke fremgår tilstrækkeligt klart af
regnskaberne, at virksomhederne har beskæftiget sig med godskørsel for
fremmed regning, skal der indsendes erklæring herom fra tredjemand, f.eks.
revisor. Hvis erfaringen hidrører fra ansættelse i en varebilsvirksomhed, vil
transportlederen skulle dokumentere erfaringskravet i form af erklæringer fra
tidligere arbejdsgivere. En erklæring skal indeholde oplysning om, hvilket ar
bejde ansøgeren har udført samt nøjagtig periode for beskæftigelsen.
Tilsvarende ligger TER til grund for vurderingen, at Trafik-, Bygge- og Boligsty
relsen oplyser, at chauffører vil skulle dokumentere erfaringskravet i form af
erklæringer fra tidligere arbejdsgivere i form af dokumentation for, at den på
gældende er blevet aflønnet af den eller de virksomheder, hvor arbejdsgiveren
har underskrevet en erklæring om, at chaufføren har erfaring fra, fx ATP-
opgørelse eller skatteopgørelse.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at der forventes indsæt ca. 3.280 er
klæringer fsva. vognmænd og ca. 7.500 erklæring fsva. chauffører i overgangs
ord ningen.
Afgivelse af anmeldelse af køretøjer til SKAT
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 (ny affattelse af § 11, stk. 1), at mo
torkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, samt
varebiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal, skal anmeldes til
Skat, såfremt disse anvendes til firmakørsel.
Det er vurderingen, at lovforslagets § 1, nr. 10 medfører administrative byrde
omstillingsomkostninger for erhvervslivet i form antallet af eksisterende kø
retøjer, som efter lovens ikrafttrædelse omfattes af anmeldelseskravet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at anmeldelsen finder sted gennem
en blanket på Virk.dk, at ca. 225.000 eksisterende køretøjer forventes omfat
tet af anmeldelseskravet.
Udarbejdelse og indsendelse af ansættelseskon trakt for transportledere
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 (ny affattelse af § 4, stk. 1-4), at virk
somheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregi
streret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, skal have an
sat en godkendt transportleder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at i
de tilfælde hvor transportlederen ikke ejer virksomheden 100 pct., skal der
som følge af lovforslaget udarbejdes en ansættelseskontrakt til transportle
deren, hvoraf bl.a. transportlederens arbejdsopgaver og minimumsvederlag
 L 234 - 2017-18 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat
1886982_0057.png
5/5
skal fremgå. Ansættelseskontrakten skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Bolig
styrelsen.
TER vurderer, at kravet om udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskon
trakter til transportledere medfører administrative omstillingsomkostninger
for de nuværende omfattede virksomheder, som efter lovens ikrafttræden
omfattes af kravet om udarbejdelse og indsendelse af ansættelseskontrakter
til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at Ca. 1025 nuværende virksomhe
der forventes at skulle udfærdige og indsende ansættelseskontrakter vedr.
transportledere til styrelsen.
lER vurderer på baggrund af overstående, at lovforslaget medfører admini
strative omstillingsomkostninger for mellem Ca. 60 og 75 mio. kr. for er
hvervslivet.
Kontaktperson vedr, ovenstående bemærkninger:
Morten Vestergaard Hansen
Fuldmægtig
Tlf. direkte 3529 1213
E-post [email protected]
Med venlig hilsen
Andreas Oscar Arenfeldt
Stud.jur., Team Jura
ERHVERVSSWRELSEN
Direktionssekretanatet Team Jura
-
Telefon: 35291090
Mail: AndAre(erst.dk