L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 233 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1800532

Dok. nr.: 586058

Dato: 26-04-2018

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

klage- og erstatningsloven

1. Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. marts 2018 til 10. april 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri,

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Centrale Handicapråd, Danmarks Apotekerforening,

Danmarks Optikerforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab,

Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Live, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeut-

forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi,

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Sportsfysioterapi, Dansk Socialråd-

giverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske

Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporgani-

sationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatil-

synet, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, DGI, Diabetesforeningen,

DIF, DUF, Ergoterapeutforeningen, Event Safety, Farmakonomforeningen, FOA, Forbruger-

rådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Fæ-

røernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), Hjernesagen,

Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforenin-

gen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Be-

kæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsfor-

eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsfor-

eningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patient-

erstatningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Or-

ganisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,

Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region

Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigsombudsmanden i Grønland, Roskilde Festival, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed,

Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes

Landsforbund, Sundhed Danmark, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Tandlæge-

foreningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Yngre Læger,

ÆldreForum, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Udkastet til lovforslag har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

2. Høringssvar og kommentarer

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Ansatte Tandlægers Organi-

sation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Kiropraktorfor-

ening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Regio-

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Ergoterapeutforeningen, Forsikring og Pension, Jorde-

moderforeningen, KL, Lægeforeningen, Patienter og Tandlægeforeningen.

Farmakonomforeningen, FOA, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Æl-

dresagen og Aalborg Universitet har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er

kursiverede.

2.1. Bemærkninger til forslaget om ændring af registrerings- og gebyrreglerne for sund-

hedsfagligt tilsyn

2.1.1. Generelle bemærkninger

Dansk Idrætsforbund

oplyser, at foreningen er taknemlige for den hurtige respons fra

sundhedsministeren og aftalepartierne i forhold til at sikre, at frivillige sundhedspersoner

og foreningslivet i vid udstrækning undtages fra den administration og omkostninger, som

er forbundet med registrering og betaling af gebyrer. Dansk Idrætsforbund er samlet set

positiv over for lovforslaget og takker for den brede politiske opbakning i forhold til at

sikre, at foreningslivet og frivillige sundhedspersoner ikke unødigt pålægges administrative

byrder og omkostninger.

Danske Seniorer

oplyser, at foreningen ikke har indvendinger mod de foreslåede ændrin-

ger af reglerne om registrering og betaling af gebyrer for frivillige arrangementer.

Lægeforeningen

konstaterer, at Sundheds- og Ældreministeriet har lyttet til den kritik,

som blandt andet Lægeforeningen har rettet mod den gældende registrerings- og gebyr-

ordning for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder, men kritiserer samtidigt, at

det risikobaserede tilsyn finansieres af de behandlingssteder og sundhedspersoner, som er

underlagt tilsyn.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de mange positive høringssvar. Det er hen-

sigten med lovforslaget at gennemføre de nødvendige tilpasninger af den gældende regi-

strerings- og gebyrordning for at imødekomme dele af den kritik, der har været rejst af

nogle uhensigtsmæssigheder ved gældende ret.

Sundheds- og Ældreministeriet har endvidere noteret sig Lægeforeningens synspunkt om,

at foreningen ikke mener, at det risikobaserede tilsyn skal finansieres af de behandlings-

steder og sundhedspersoner, som er underlagt tilsyn. Ministeriet kan henvise til, at finan-

siering af det risikobaserede tilsyn gennem gebyrer fra behandlingssteder omfattet at

tilsynet blev besluttet i en politisk aftale af 11. februar 2016, som et næsten enigt Folketing

stod bag. Der er således ingen aktuelle planer om at ændre denne finansieringsmodel.

2.1.2. Størrelsen på gebyrerne

opfordrer til, at der generelt holdes øje med, om gebyrordningen giver overskud, og i så

fald justerer de enkelte gebyrer.

Danske Fysioterapeuter

påpeger, at gebyrreglerne ikke må udvikle sig i en sådan retning,

at én eller flere faggrupper finansierer det risikobaserede tilsyn for andre faggrupper.

Danske Fodterapeuter,

mener at de nuværende gebyrer mangler proportionalitet, og at

gebyret for en enkeltmandsvirksomhed i kategori 5 er for højt sammenlignet med behand-

Side 2

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

lingssteder i kategori 4, hvor der er mindst dobbelt så mange ansatte til at skabe omsæt-

ning.

Tandlægeforeningen

mener, at gebyrerne er urimelige og burde gentænkes.

Dansk Apotekerforening

finder ikke, at apoteker, som udfører sundhedsfaglig behandling

som en mindre del af virksomheden, f.eks. vaccinationer, skal placeres i samme gebyr-

gruppe som f.eks. vaccinationsklinikker, hvis hovedopgave er vaccinationer, eller at de skal

betale højere gebyrer end plejehjem, fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandpleje-

klinikker og fodterapeutklinikker.

Det er ved registrerings- og gebyrordningens indførelse forudsat, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed kan fastsætte gebyr af en sådan størrelse, der giver fuld omkostningsdækning,

således at Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med registreringen og tilsyn

modsvares af de samlede gebyrindtægter, og således at ordningen hviler i sig selv.

Det falder efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse uden for rammer af dette lov-

forslag at foretage en generel omlægning af registrerings- og gebyrordningen.

Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at apoteker, der tilbyder vac-

cinationer, bør indplaceres i samme kategori, som vaccinationsklinikker, som også tilbyder

vaccinationer.

2.1.3. Undtagelser for frivilligt, ulønnet arbejde

Dansk Idrætsforbund

oplyser, at foreningen med glæde noterer sig, at lovforslaget gene-

relt sikrer at frivilligt, ulønnet sundhedsfagligt arbejde i foreningslivet – herunder ved

stævner med op til 1.000 deltagere – undtages fra registrerings- og gebyrkrav for det risi-

kobaserede tilsyn med behandlingssteder inden for sundhedsområdet.

Jordemoderforeningen, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter, Danske

Fodterapeuter, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen

støtter de foreslåede ændringer

om undtagelse fra gebyrpligt for frivilligt arbejde.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de positive høringssvar i forhold til dette

punkt, og kan oplyse, at de foreslåede ændringer netop har til hensigt at sikre, at reglerne

ikke er til hinder for eller hæmmer sundhedspersoner i at udføre eksempelvis frivilligt,

ulønnet arbejde eller behandling i deres fritid.

2.1.4. Undtagelser som følge af lav omsætning

Dansk Idrætsforbund

oplyser, at foreningen finder det positivt, at lovforslaget medfører

en bagatelgrænse, således at sundhedspersoner, der er tilknyttet foreninger/klubber og i

det virke har en omsætning på op til 25.000 kr. årligt, fritages for registreringspligten og

gebyr. Foreningen finder det også positivt, at sundhedspersoner, der er tilknyttet forenin-

ger/klubber og i det virke har en omsætning på op til mellem 25.001 og 50.000 kr. årligt

kun skal betales halvt gebyr.

Jordemoderforeningen, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter, Danske

Fodterapeuter

Danmarks Apotekerforening

støtter de foreslåede ændringer om regi-

strering og gebyrfritagelse.

Ergoterapeutforeningen

støtter ligeledes de foreslåede æn-

dringer og oplyser, at foreningen tidligere har påpeget, at der ved de hidtidige regler blev

pålagt små behandlingssteder et urimeligt højt gebyr.

Side 3

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danske Fysioterapeuter

påpeger i samme forbindelse, at gebyrreglerne pålægges fysiote-

rapeuter på en måde, som efter foreningens opfattelse ikke kan være tilsigtet. Dette skyl-

des, at fysioterapeuter ofte er organiseret som selvstændige med eget CVR-nr., der sam-

arbejder på samme behandlingssted i modsætning til behandlingssteder, hvor behandler-

ne er ansatte og ikke selvstændige og derfor alene betaler ét gebyr for behandlingsstedet.

Dansk Sygeplejeråd

mener, at det er den omsætning, der knytter sig til den enkelte auto-

riserede sundhedsperson, der skal være afgørende for, om omsætningsgrænsen for regi-

streringspligten nås. I modsat fald løses de praktiske udfordringerne med den nuværende

registreringspligt ikke fsva. de forskellige former for klinikfællesskaber, sundhedspersoner,

der udfører behandling på et hovedbehandlingssted og flere bibehandlingssteder samt for

området for registrerede alternative behandleres klinikfællesskaber, hvor nogle deltagere

er autoriserede sundhedspersoner, mens andre ikke er det.

Danske Fysioterapeuter

påpeger desuden, at den foreslåede grænse på 50.000 kr. i årlig

omsætning for betaling af fuldt gebyr bør ændres til samme beløb som grænsen for, hvor-

når en virksomhed er moms- og lønsumsafgiftspligtig.

Dansk Sygeplejeråd

er af samme

opfattelse.

Lægeforeningen

forudsætter, at læger, som f.eks. udfærdiger speciallægeerklæringer, i

regi af eget CVR-nummer eller honoreret som B-indkomst, bliver omfattet af de nye regler

i forhold til deres årlige omsætning.

Lægeforeningen

oplyser, at det er uklart, hvilke regler der skal gælde for læger, der er

tilknyttet politiet med henblik på detentionstilsyn.

Danmarks Apotekerforening

savner en nærmere præcisering af omsætningsgrænsen.

Foreningen ønsker i den forbindelse uddybet, om det alene er omsætning i forhold til

behandlinger i henhold til sundhedsloven, der omfattes, og ikke omsætning fra apotekets

kerneopgaver, som ikke anses som sundhedsfaglig behandling. Foreningen lægger til

grund, at det alene drejer sig om omsætning i forhold til sundhedsfaglig behandling.

Danmarks Apotekerforening

ønsker endvidere præciseret, om det er det enkelte behand-

lingssteds (filials) omsætning, der skal lægges til grund, eller den samlede koncern (apotek

med filialer).

Dansk Sygeplejeråd henstiller,

at beløbsgrænserne pristalsreguleres.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig, at der generelt blandt høringsparterne er

opbakning til de foreslåede undtagelser som følge af lav omsætning.

Det er ikke hensigten med de forslåede ændringer af registrerings- og gebyrordningen at

foreslå en fuldstændig omlægning af ordningen, men at foretage de nødvendige ændrin-

ger for de situationer, som åbenlyst ikke er hensigtsmæssige efter gældende ret. Det er

således fortsat udgangspunktet, at ethvert behandlingssted, herunder selvstændige be-

handlingssteder, klinikker m.v., fortsat skal registrere sig selvstændigt, med mindre de

omfattes af de foreslåede bagatelgrænser.

Hensigten med de foreslåede bagatelgrænser er, at mindre behandlingsste-

der/virksomheder ikke skal rammes uforholdsmæssigt sammenlignet med andre behand-

lingssteder med en større omsætning. Det er således i forhold til opgørelsen af omsætnin-

gen ministeriet opfattelse, at hele behandlingsstedets omsætning vil indgå i opgørelsen,

uanset om denne stammer fra sundhedsfaglige behandlinger eller andre aktivi-

Side 4

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

teter ved behandlingsstedet/virksomheden. Dette er præciseret i lovforslagets bemærknin-

ger.

Det er derudover ministeriets opfattelse, at en ordning, hvor der ville skulle differentieres

mellem de forskellige kilder til indtægter i sig ville kunne medføre unødig og uforholds-

mæssig administration sammenholdt med størrelsen på gebyret.

Sundheds- og Ældreministeriet kan desuden oplyse, at det er det enkelte behandlingssteds

omsætning, der skal lægges til grund ved opgørelse af omsætningen, svarende til, at det er

det enkelte behandlingssted, der skal registreres. Det betyder, at hvis en filial er registreret

som behandlingssted, er det kun filialens omsætning, der skal lægges til grund.

Det skal således heller ikke efter Sundheds- og Ældreministeriet være den enkelte sund-

hedspersons omsætning, der lægges til grund ved vurderingen af om omsætningsgrænsen

for registreringspligten nås. Registreringspligten knytter sig til det behandlingssted, som

har et ansvaret for behandlingen, uanset om denne i visse tilfælde er sammenfaldende

med en sundhedsperson som individ.

Det er ministeriets opfattelse, at der med de foreslåede beløbsgrænser på hhv. 25.000 og

50.000 er fundet en rimelig balance med virksomhedens omsætning og kravet om betaling

af gebyr.

Sundheds- og Ældreministeriet kan bekræfte, at læger, som ved siden at deres arbejde på

eksempel et sygehus udfærdiger erklæringer m.v., omfattes af de foreslåede regler og

således ikke skal registre deres virksomhed som behandlingssted, hvis omsætningen er op

til 25.000 kr. årligt. Tilsvarende vil gælde for læger, der som konsulenter for politiet under-

søger arrestanter i detentionen med henblik på vurdering af, om vedkommende skal på

sygehus m.v. Disse læger driver selvstændig sundhedsfaglig virksomhed, der vil skulle regi-

stres efter de gældende regler, med mindre de omfattes af den foreslåede omsætnings-

grænse.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at beløbsgrænserne skal PL-reguleres, og har

tilføjet dette i lovforslagets bemærkninger.

2.1.5. Registrering af behandlingssteder, som udfører kirurgiske indgreb

Danmarks Apotekerforening

savner en nærmere præcisering af begrebet ”kirurgisk ind-

greb”. Foreningen går i den forbindelse ud fra, at det alene er egentlige operationer, der

omfattes af begrebet, og ikke vaccinationer, blodsukkermålinger, akupunktur m.v. uanset

at dette medfører gennembrud af hud.

Jordemoderforeningen

foreslår, at behandlingssteder, hvor der ydes fødselshjælp i sam-

me omfang som behandlingssteder, der udfører kirurgiske indgreb altid skal lade sig regi-

strere. Dette skyldes, at fødselshjælp inden for jordemoderens selvstændige virksom-

hedsområde kan indbefatte et kirurgisk indgreb, nemlig episiotomi, herunder suturering

efter episiotomi og bristning, og at vigtigheden af fødselshjælpens høje kvalitet gør det

ønskeligt, at der under alle omstændigheder, også under en bagatelgrænse for indkomst

eller vederlagsfri bistand til familiemedlemmer, foregår en registrering af behand-

ler/behandlingssted.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at begrebet kirurgisk indgreb ikke er hensigts-

mæssigt og har af denne grund erstattet det med operative indgreb, som er et velkendt

begreb, der tillige fremgår af autorisationslovens § 74, stk. 2. Det er samtidigt tilføjet i

bemærkningerne, at kravet om, at behandlingssteder, som udfører operative

Side 5

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

indgreb, altid skal lade sig registrere uanset de forslåede undtagelser, ikke gælder mindre

operative indgreb, f.eks. blodsukkermålinger, vaccinationer og akupunktur. Styrelsen for

Patientsikkerhed kan fastsætter regler herom efter den foreslåede bemyndigelse.

2.1.6. Undtagelser for behandling af nærtstående, familie, venner m.v.

Jordemoderforeningen og Danske Fysioterapeuter

støtter om forslaget om at undtage

den lejlighedsvise sundhedsydelse til nærtstående fra registrering og gebyr.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de positive bemærkninger.

2.1.7. Undtagelser for interessentskaber

Danske Fodterapeuter foreslår,

at den foreslåede undtagelse om interessentskaber skal

gælde for alle autoriserede sundhedspersoner.

Danske Fysioterapeuter

foreslår ligeledes,

at den foreslåede undtagelse om interessentskaber skal gælde for fysioterapeuter.

Dansk Kiropraktor Forening

påpeger, at § 18 i overenskomst om kiropraktik 2017 giver

mulighed for at drive kiropraktisk virksomhed i selskabsform, hvorfor foreningen går ud

fra, at det er en fejl, at det alene er læger og tandlæger, som den foreslåede undtagelse

om interessentskaber vil gælde for. Foreningen foreslår på denne baggrund, at undtagel-

sen også skal gælde for kiropraktisk virksomhed.

Lægeforeningen oplyser,

at foreningen er tilfreds med den foreslåede undtagelse om

interessentskaber. Foreningen mener dog, at det ikke udelukkende bør være interessent-

selskaber, som er ejet af solopraksislæger, der skal omfattes af undtagelsen, men også

hvis interessentskabet er eget af flerlægepraksisser, kompagniselskaber m.v.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt i, at der ikke er grundlag for, at det alene er lægers

og tandlægers interessentskaber, der skal være omfattet af undtagelsen i forhold til inte-

ressentskaber. Ministeriet har af denne grund ændret lovforslagets bemærkninger, således

at der kan fastsættes regler om, at undtagelsen for interessentskaber gælder alle grupper

af autoriserede sundhedspersoner.

Sundheds- og Ældreministeriet skal derimod bemærke, at de foreslåede regler på samme

måde som den foreslåede omsætnings- og bagatelgrænse, som nævnt under pkt. 2.1.4,

har til formål at forbedre vilkårene for mindre behandlingssteder, således at disse ikke

rammes uforholdsmæssigt sammenlignet med andre behandlingssteder. Det er ministeri-

ets opfattelse, at flerlægepraksisser og kompagniselskaber, som i fællesskab ejer interes-

sentskaber, ofte vil have en sådan størrelse, at de ikke bør omfattes af de foreslåede regler

om undtagelse for registrering og betaling af gebyrer for fælles ejede interessentskaber.

2.1.8. Undtagelser for vagtlægeordningen

Danske Regioner

Lægeforeningen

oplyser, at de er tilfredse med, at der er fundet en

løsning med vagtlægeordningen.

Danske Regioner

foreslår derudover en præcisering af terminologien i bemærkningerne

om vagtlægeordningen.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig de positive bemærkninger. Ministeriet har

ændret lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse med Danske Regioners ønske.

2.1.9. Undtagelser for uddannelseslæger og opgørelsen af årsværk

Lægeforeningen

finder det tilfredsstillende, at det foreslås, at læger, der arbejder i en

solopraksis som led i deres hoveduddannelse, ikke medregnes i opgørelsen af

Side 6

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

antal årsværk ved opgørelsen af gebyrkategori for det pågældende behandlingssted.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig Lægeforeningens positive bemærkninger.

2.1.10 Pligt til at foretage registrering

Dansk Sygeplejeråd

anbefaler, at det i bemærkningerne præciseres, at pligten til at fore-

tage registrering af behandlingssteder på festivaler m.v. med mere end 1.000 deltagere er

hos arrangøren af festivalen, spejderlejren mv.

Der tilsigtes ikke med lovforslaget en ændring af gældende ret i forhold til pligten og an-

svaret for registrering af behandlingsstedet. Sundheds- og Ældreministeriet har imidlertid

tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at ansvaret for registrering påhviler den fysiske eller

juridiske person, som er ansvarlig for behandlingsstedet.

2.1.11. Underretningspligt ved undtagelse for registrering

Lægeforeningen

finder underretningsforpligtelsen helt unødvendig, bureaukratisk og ude

af proportioner i forhold til patientsikkerheden og anbefaler, at den udgår af lovforslaget.

Styrelsen for Patientsikkerhed har med henblik på kontrol med, om behandlingssteder

retteligt ikke har ladet sig registrere, behov for kendskab til disse behandlingssteders akti-

vet. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at der med den foreslåede ordnin-

gen er fundet en fornuftig balance mellem hensynet til en lempelig orienteringspligt og

Styrelsen for Patientsikkerheds informationsbehov.

2.1.12. Fritagelse for det risikobaserede tilsyn for læger som udfylder attester m.v. i friti-

den

Forsikring og Pension

er af den opfattelse, at der ikke er behov for et risikobaseret tilsyn

med sygehusansatte læger, som i fritiden udfylder attester og udarbejder speciallægeer-

klæringer, og at disse læger af denne grund skal undtages fra registreringspligten og beta-

ling af gebyr.

Årsagen dertil er efter Forsikring og Pensions opfattelse, at attest- og speciallægeerklæ-

ringsarbejdet ofte udføres i et lokale på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehu-

set er i sig selv omfattet af registreringspligten og har betalt gebyr. For det andet indgår

der ikke egentlig sundhedsfaglig behandling i forbindelse med udfyldelsen af attesterne og

udarbejdelsen af speciallægeerklæringerne. For det tredje er der tale om et arbejde, som

lægerne udfører i deres fritid, og som derfor kan sidestilles med frivilligt arbejde, som

lægerne udfører uden for deres normale arbejdstid. De bliver godt nok betalt for arbejdet,

men uden dette arbejde kan kunderne vanskeligt løfte bevisbyrden, som gældende regler

forpligter dem til.

Forsikring og Pension påpeger i samme forbindelse, at foreningen er blevet gjort opmærk-

som på, at det årlige gebyr har den betydning, at en række sygehusansatte læger ikke

længere vil udarbejde speciallægeerklæringer, mens andre overvælter gebyret i prisen på

speciallægeerklæringerne og attesterne. Begge dele er efter foreningens opfattelse helt

igennem naturligt og rationelt set fra lægens side, men er desværre til ugunst for kunder-

ne, der får sværere ved at løfte bevisbyrden i forsikringssagerne.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at læger, som – ved siden af arbejdet på ek-

sempelvis et sygehuse – udfærdiger erklæringer, omfattes af kravet om registrering og

betaling af gebyr, såfremt der i forbindelse med udstedelse af erklæringen foretages sund-

hedsfaglig virksomhed, f.eks. undersøgelser, eller hvis erklæringen er baseret på kendskab

til patienten, eller erklæringen er til brug for patientens videre behandlingsfor-

Side 7

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

løb m.v. Foretages der ikke sundhedsfaglig virksomhed, er virksomheden ikke underlagt

kravet om registrering og betaling af gebyr.

2.1.13. Arbejde som vikar på kontrakts- og konsulentbasis

Lægeforeningen

foreslår, at læger, der arbejder i andre registrerede lægepraksisser som

vikar på kontrakt-/konsulentbasis i regi af eget CVR-nummer eller honoreret som B-

indkomst, kun skal lade sig registrere, hvis de arbejder for andre end allerede registrerede

praksisser.

Læger med egen selvstændig virksomhed, der udfører konsulentarbejde for et registreret

behandlingssted, f.eks. en lægeklinik, bosted m.v., skal efter gældende ret registrere deres

virksomhed i Behandlingsstedsregisteret. Tilsvarende gælder for andre sundhedspersoner.

Der er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke grundlag for at undtage lægers

konsulentarbejde for dette krav.

2.1.14. Organisering af tandlægebranchen

Tandlægeforeningen

mener ikke, at det bør være tandlægeklinikkernes selskabsform, der

er afgørende for registrerings- og gebyrpligten. Foreningen mener heller ikke, at reglerne

afspejler den måde, som tandlægebranchen er organiseret på.

Foreningen påpeger, at mange klinikker drives i f.eks. interessentskabsform eller som et

tandlægeanpartsselskab, således at det er interessentskabet/tandlægeanpartsselskabet,

som er klinikkens juridiske identitet udadtil. Samtidig har mange tandlæger egne bagved-

liggende tandlægeholdingselskaber, hvor der ikke foretages behandling af patienter, idet

et tandlægeholdingselskabs eneste formål, jf. Tandlægeoverenskomstens bilag 3, er at eje

andele af et tandlægedriftsselskab.

Det er foreningens opfattelse, at disse tandlægeholdingselskaber hverken skal registreres

som behandlingssted eller betale gebyr, men alene det driftsselskab f.eks. interessentska-

bet, der skal registreres og betale gebyrer.

Foreningen oplyser derudover, at interessentskaberne i andre situationer er rene omkost-

ningsfællesskaber for flere klinikejere, som driver tandlægeklinik fra samme adresse, og

hvor behandlingen af patienterne sker i regi af den enkelte tandlæges personligt drevne

virksomhed eller et anpartsselskab.

I sidstnævnte situation følger det efter Tandlægeforeningens opfattelse af reglerne om

virksomhedsansvarlige tandlæger, at man betragtes som selvstændige klinikker med pligt

til at udpege en virksomhedsansvarlig tandlæge, hvis man i fællesskabet alene har fælles

reception/venteværelse.

Hvis flere selvstændige klinikejere derimod deler journalsystem eller har sundhedsfagligt

klinikpersonale ansat i fællesskab, oplyser Tandlægeforeningen, at man efter reglerne om

virksomhedsansvarlige tandlæger betragtes som én samlet virksomhed.

Tandlægeforeningen foreslår, at der anlægges den samme sondring i relation til registre-

ringspligten og gebyrreglerne ikke mindst fordi, det har formodningen imod sig, at klinik-

ker, som er organiseret således, vil få flere separate tilsyn.

Reglerne om registrering af behandlingssteder og reglerne om virksomhedsansvarlige

læger og tandlæger har til formål at understøtte patientsikkerheden, men de dækker for-

skellige områder.

Side 8

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Efter registreringsreglerne er det det enkelte behandlingssted, som er omfattet af den

risikobaserede registrerings- og tilsynsordning.

I nogle tilfælde samarbejder eksempelvis flere tandlæger under samme kliniknavn i samme

lejemål på samme adresse, men i hver deres egen virksomhed med hver deres CVR-

nummer. Disse virksomheder anses hver især som selvstændige virksomheder, skønt de

helt eller delvist måtte dele behandlingsstedsnavn, klinikpersonale, sekretær, udstyr

og/eller journalsystem. De skal derfor hver især registreres som et behandlingssted.

I forhold til læge- og tandlægeklinikker gælder det uanset, at der kun skal udpeges én virk-

somhedsansvarlig læge eller tandlæge i henhold til vejledning om virksomhedsansvarlig

læger og tandlæger, når flere læger eller tandlæger, som hver især ejer deres egen klinik,

har en fælles organisering, hvor de deler klinikpersonale eller journalsystem.

Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal løbende påse, at den sundhedsfaglige

virksomhed på tværs af klinikken, herunder de enkelte behandlingssteder er i overens-

stemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der følger af sundhedslovgivningen.

Rene holdingselskaber og lignende, som ikke udfører patientbehandling skal ikke registre-

res.

2.1.15. Organisering af den kommunale sundhedspleje

oplyser, at lovforslaget efter KLs opfattelse mangler fokus på den kommunale organise-

ring af sundhedsområdet.

mener, at de foreslåede regler om lægevagtsordningen også skal gælde for den kom-

munale sundhedspleje, idet sundhedsplejen efter KLs opfattelse er organiseret på samme

måde som én samlet enhed, hvortil alle kommunale sundhedsplejersker i den enkelte

kommune er tilknyttet.

Efter gældende ret skal ethvert behandlingssted registreres i Behandlingsstedsregisteret.

Det gælder blandt andet for den kommunale sundhedspleje, som skal registrere de steder i

kommunen, hvor der fast foretages sundhedsfaglig behandling. Med de foreslåede æn-

dringer i forhold til Lægevagtsordningen vil samme princip gælde for lægevagten, derved

at lægevagten skal lade sine faste behandlingssteder i hver region registrere. Antallet af

registrerede behandlingssteder varierer alt efter region. Der ses således efter Sundheds- og

Ældreministeriets opfattelse netop efter de foreslåede regler i registreringspligten at blive

en vis grad af parallelitet mellem registreringspligten for den kommunale sundhedspleje og

de regionale lægevagter, idet både de regionale lægevagter og de kommunale sundheds-

plejer skal registrere alle deres fysiske behandlingssteder.

2.1.16. Fremrykket evaluering af lov om Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn

Danske Fodterapeuter

mener, at der er behov for en større og fremrykket evaluering af

hele loven og udførelsen af det risikobaserede tilsyn.

Reglerne om det risikobaserede tilsyn blev vedtaget med lov nr. 656 af 8. juni 2016. Af

bemærkningerne til lovforslaget (L 184) side 14 fremgår, at der vil blive iværksat en evalue-

ring af de væsentligste ændringer, der følger af lovforslaget, 3 år efter, at de ændringer

med det seneste ikrafttrædelsestidspunkt er tråd i kraft. Der skal således efter bemærknin-

gerne iværksættes en evaluering efter 1. januar 2020.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en evalueringen af en så omfattende

lovændring og fundamental ny måde at føre tilsyn på som det risikobaserede tilsyn, forud-

Side 9

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

sætter, at ordningen har fungeret i en årrække for at have det nødvendige grundlag at

foretage en evaluering på. Der er således ikke lagt op til en fremrykket evaluering af reg-

lerne om det risikobaserede tilsyn.

Sundheds- og Ældreministeriet kan derimod oplyse, at sundhedsministeren har besluttet at

fremrykke evalueringen af visse andre dele af loven. Det gælder de elementer af tilsynslov-

forslaget, som vedrører de nye tilsynssanktioner.

2.1.17. Persondataretlige bemærkninger

Datatilsynet

påpeger, at det ved lovens ikrafttræden ikke længere vil være persondatalo-

ven, som regulerer behandlingen af personoplysninger, men derimod databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet forudsætter, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som

følge af lovforslagets bestemmelser, og at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, hvis

regler har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og har i lov-

forslagets bemærkninger beskrevet de foreslåede reglers forhold til den kommende data-

beskyttelsesforordning.

Datatilsynet vil selvsagt blive hørt i forbindelse med udstedelse af administrative forskrif-

ter, som vedrører behandlingen af personoplysninger.

2.1.18. Diverse yderligere bemærkninger

Danske Fodterapeuter

påpeger, at de nuværende regler ikke giver et fuldstændigt over-

blik over antallet af behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling af

sundhedspersoner, fordi gebyret fastsættes efter antallet af registrerede behandlingsste-

der og ikke efter CVR-nr. Foreningen opfordrer til at, der fremadrettet sker registrering på

baggrund af CVR-nr. eller P-nummer frem for antallet af behandlingssteder.

Danske Fodterapeuter

mener, at de nuværende regler om registrering er for uklare, og at

dette har medført, at flere af foreningens medlemmer har registreret sig forkert.

Ansatte Tandlægers Organisation

påpeger, at en forenkling for anmeldelse og gebyrbeta-

ling svarende til den for regionernes sygehuse allerede gennemførte med fordel kunne

gennemføres på det kommunale område i forhold til kommunerne.

Det er efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke muligt at få et komplet og

fuldstændigt overblik over registrerede behandlingssteder. Det bemærkes i den forbindel-

se, at f.eks. behandlingssteder med en årlig omsætning på under 50.000 kr. ikke har pligt

til at registrere sig i virk.dk, og at de har derfor hverken har et CVR-nummer eller et P-

nummer. Sundheds- og Ældreministeriet kan således ikke på nuværende tidspunkt forestille

sig en anden, bedre ordning end den gældende.

Sundheds- og Ældreministeriet har til hver en tid en ambition om, at de vedtagne love og

udstedte administrative forskrifter har en sådan klarhed, at enhver borger og virksomhed

skal kunne indrette sig derefter. Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med, at

reglerne om de risikobaserede tilsyn er trådt i kraft, udformet vejlednings- og informati-

onsmateriale, som blandt andet er tilgængeligt på styrelsen hjemmeside. Derudover vil

enhver borger, virksomhed og behandler kunne rette henvendelse til Styrelsen for Patient-

Side 10

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

sikkerhed både skriftlige og telefonisk med henblik på afklaring af eventuelle spørgsmål

om registrerings- og gebyrpligten.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en omlægning er registrerings- og

gebyrordningen for det kommunale område falder uden for rammerne af lovforslaget.

2.2. Bemærkninger til forslaget om oprettelsen af Styrelsen for Patientklager

2.2.1. Generelle bemærkninger

Danske Seniorer

finder, at både patientsikkerhed og patientklager kan tilgodeses i den nye

konstruktion, så længe der er tæt samarbejde mellem de to styrelser, og der sker den

nødvendige dataudveksling.

Danmarks Apotekerforening

oplyser, at foreningen ikke har principelle bemærkninger til

forslaget om oprettelsen af Styrelsen for Patientklager, såfremt det lægges til grund, at

der har været fokus på sagsbehandlingstiden, og at kvaliteten af sagsbehandlingen ikke

forringes.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig ovennævnte bemærkninger, og kan oplyse,

at lovforslaget netop lægger op til, at der også efter opdelingen af Styrelsen for Patientsik-

kerhed skal ske den nødvendige tilførsel af oplysninger til brug for Styrelsen for Patientsik-

kerheds tilsyn. Ministeriet kan ligeledes oplyse, at den nye Styrelse for Patientklager selv-

sagt vil have fokus på styrelsens sagsbehandlingstid.

2.2.2. Læring

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at det foreslås, at det kommer til at fremgå af

sundhedslovens § 212 a, at læring i sundhedsvæsenet er en væsentlig del af Styrelsen for

Patientsikkerheds opgave.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig ovennævnte bemærkning.

2.2.3. Udveksling af oplysninger

Dansk Sygeplejeråd

anerkender behovet for en udveksling af oplysninger mellem klagesa-

ger og tilsynssager, således som det hidtil er sket. Det er imidlertid foreningens opfattelse,

at den autoriserede sundhedsperson i forbindelse med udvekslingen skal orienteres og

inddrages, jf. bl.a. persondatalovens §§ 28 og 29 og forvaltningsrettens almindelige sags-

oplysningsregler.

Sundheds- og Ældreministeriet har noteret sig, at Dansk Sygeplejeråd anerkender behovet

for udveksling af oplysninger mellem klagesager og tilsynssager. Ministeriet kan oplyse, at

denne udveksling naturligvis forudsættes at ske i overensstemmelse med kravene til oplys-

ningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

2.2.4. Klageadgang

Lægeforeningen

påpeger, at klageadgangen fra Styrelsen for Patientklager til Sundheds-

og Ældreministeriet efter Lægeforeningens opfattelse ikke bør afskæres. Lægeforeningen

finder det uacceptabelt, at sundhedspersoner er henvist til domstolene, hvis der skal kla-

ges over forvaltningsretlige regler og procedurer.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at der med reglerne om den nye Styrelse for

Patientklager er tale om en videreførelse af gældende ret i forhold til spørgsmålet om

klageadgang. Der tiltænkes således ikke med lovforslaget en ændring af gældende ret,

Side 11

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

hvorefter adgangen til administrativt at påklage afgørelser fra eksempelvis Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn er afskåret.

2.2.5. Inddragelse af Styrelsen for Patientsikkerhed i klagesager

Dansk Sygeplejeråd

finder den foreslåede bestemmelse om, at Styrelsen for Patientklager

kan inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, forinden styrelsen træffer afgørelse i en kla-

gesag, uhensigtsmæssigt, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed samtidig har sin tilsynsrolle.

Styrelsen vil derfor ikke – på tilsvarende vis som Retslægerådet – kunne få en form for

objektiv ekspertrolle i en klagesag.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at de foreslåede regler om at Styrelsen for Pati-

entsikkerhed kan inddrages, forinden Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse, er en

tilpasset videreførelse af gældende praksis, hvor den del af Styrelsen for Patientsikkerhed,

som behandler klagesager, indhenter en udtalelse fra den del af styrelsen, som varetager

opgaverne med tilsyn.

2.3. Andre bemærkninger

2.3.1. Offentliggørelse i Behandlingsstedsregistret

Lægeforeningen påpeger, at måden offentliggørelsen i Behandlingsstedsregisteret finder

sted på er kritisabel, idet de offentliggjorte behandlingssteder herunder konkrete sund-

hedspersoner er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside i et simpelt

regneark, hvori der findes privatadresser, private e-mail mv. i en form, som er let at kopie-

re.

Alle oplysningerne i Behandlingsstedsregistret er registreret af det enkelte behandlingssted

selv, og behandlingsstedet har således i visse tilfælde selv mulighed for at bestemme, hvil-

ken adresse, mailadresse m.v., som skal registreres. Oplysningerne er desuden offentligt

tilgængelige i SOR-registret, og i CVR-registret for de virksomheder, som har et CVR-

nummer.

Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder på at

etablere en ny IT-løsning for Behandlingsstedsregistret. Den nye IT-løsning vil indeholde

samme oplysninger om registrerede behandlingssteder, som fremgår af regnearket.

3. Lovforslaget – endelig udgave til fremsættelse for Folketinget

Som det fremgår ovenfor, indeholder den endelige udgave af lovforslaget følgende æn-

dringer i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring:

•

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der med behandlingsstedets om-

sætning forstås hele behandlingsstedet omsætning, uanset om denne stammer fra

sundhedsfaglig behandling eller andre aktiviteter.

Det er i lovforslagets bemærkninger tilføjet, at de foreslåede beløbsgrænser skal PL-

reguleres.

Begrebet kirurgiske indgrebet er ændret til operative indgreb i lovforslagets bemærk-

ninger.

Undtagelsen i forhold til interessentskaber er ændret, således at undtagelsen gælder

alle autoriserede sundhedspersoner.

Der er foretaget ændringer i forhold til bemærkningerne om registrering ved den

regionale lægevagt.

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at registreringspligten påhviler den

fysiske eller juridiske person, der er ansvar for behandlingsstedet.

Side 12

•

L 233 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

•

Forholdet til databeskyttelsesforeningen er beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Der er endvidere foretaget sproglige og strukturelle ændringer i lovforslaget, ligesom der

er foretaget ændringer af lovteknisk karakter.

Side 13