Tak for det, formand.
Jeg vil også starte der, hvor mine kolleger fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti startede, nemlig ved baggrunden for den her sag om tilsynet.
Det var jo sådan, at vi for nogle år tilbage så, at det tilsyn, vi har med vores sundhedspersoner, ikke fungerede, som det skulle.
Det er jo desværre sådan, og det tror jeg gælder i alle brancher, at der indimellem er nogle brodne kar.
Det er jo derfor, vi har et tilsyn, således at der bliver taget hånd om dem og eksempelvis læger eller andre sundhedspersoner, som ikke kan udføre det arbejde, de skal, godt nok, enten får et påbud eller indskrænket deres autorisation, eller at der på anden måde bliver skredet til handling.
Der så vi altså, at det tilsyn, vi havde, ikke fungerede.
Der var eksempler på, at der havde været bekymringshenvendelser, klager, stærkt kritisable forhold for nogle enkelte sundhedspersoner, som rakte mange, mange år tilbage, men hvor der alligevel ikke var blevet taget hånd om det.
Noget af det, vi fandt ud af dengang, var, at de oplysninger, som tilgik myndighederne, ikke blev registreret på samme sag.
Det kunne f.eks.
være bekymringshenvendelser og klager osv., som ikke blev samkørt, og på den måde mistede man overblikket over den samlede viden, som man i øvrigt burde have til rådighed.
Vi valgte så at opprioritere tilsynet økonomisk, så man fik nogle flere ressourcer, og vi lavede efterfølgende også sammen her i Folketinget et risikobaseret tilsyn, som så kunne fokusere på de steder, hvor det vurderes at der er en særlig risiko.
Som mine kollegaer har redegjort for heroppefra, har vi så efterfølgende kunnet konstatere, at den ordning, vi lavede, har nogle uhensigtsmæssigheder, som vi må rette op på.
Det handler bl.a.
om, at den pligt, der er til at registrere et behandlingssted, omfattede mange flere, end det egentlig var tilsigtet den skulle.
Det handlede også om, at der mangler en proportionalitet imellem risikoen for patientsikkerheden og de regler, der gælder, og de gebyrer, der er.
Og som flere andre har sagt, handler det også om, at vi helt konkret kunne se, at sundhedspersoner, som udfører et frivilligt stykke arbejde, f.eks.
til et sportsstævne eller på spejderlejr eller på en festival, så også skulle registreres og betale gebyr.
Det var selvfølgelig ikke formålet.
Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi har fået talt om de problemer, der er blevet meldt ind, og at vi nu retter loven til med det lovforslag, der ligger her.
Der er også en anden del af forslaget, som handler om at oprette en ny styrelse for patientklager.
Den her styrelse bliver så skilt ud af Styrelsen for Patientsikkerhed og skal have særligt som opgave at behandle klager over sundhedsfaglig virksomhed.
Jeg synes, ligesom Venstres ordfører sagde – også i lyset af de erfaringer, vi har gjort os tidligere – at det er uhyre vigtigt, at vi sørger for, at den viden, der så kommer ind via klagesystemet, stadig tilgår det tilsyn, vi har.
Der kan komme rigtig vigtig viden ind, når vi ser et mønster i klagerne, i forhold til hvor man skal føre tilsyn.
Jeg kan også se, at det er skitseret i loven, at det skal sikres, at man altså skal kunne udveksle oplysninger imellem de to nye styrelser, som der så bliver.
Det føler jeg mig som udgangspunkt tryg ved.
Men jeg synes alligevel, at det er noget, vi skal have vores opmærksomhed på fremadrettet.
Vi skulle nødig se nogle af de sager, som vi så tidligere, igen, altså at man faktisk har en viden ét sted i systemet, men at den ikke bliver brugt det andet sted i systemet, hvor man skal tage hånd om det.
Jeg skal måske opsummere:
Vi kan støtte lovforslaget.