Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 233:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Oprettelse af Styrelsen for Patientklager og ændrede registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 26.04.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Mange tak, formand.

Når der i lovarbejdet viser sig at være uhensigtsmæssigheder, så skal vi politikere være hurtige til at få rettet op på dem. Vi laver ikke love i Danmark for at give folk, der arbejder frivilligt, og sundhedsprofessionelle yderligere problemer. Loven her i dag handler om det, vi greb til politisk for et par år siden, hvor vi indførte et risikobaseret tilsyn, som det hedder, med alle sundhedsprofessionelle personer. Det gjorde vi for at højne patientsikkerheden i det hele taget og for at få styr på ting, der ikke havde været så godt styr på hidtil.

Det har vist sig, at der var uhensigtsmæssigheder i den her lov. Dem retter vi nu op på. Der var mange faggrupper, der rejste sig og sagde, at det gebyr, vi havde indført, for at de skulle lade sig registrere med deres fagprofession, var for højt i forhold til det, at en læge måske var tilsynslæge ved et idrætsstævne. Det kunne bare være et eksempel. Et andet eksempel, der rejstes kraftigt i medierne og gav stor omtale, var, at mange af de læger, der indgår i regionernes vagtlægeordning, sagde, at de ikke gør det ret hyppigt, og det gebyr, de skal betale for at være en del af vagtlægeordningen, næsten overstiger det, de må tjene, hvis de kun har ganske få vagter.

Derfor var det rigtig godt, at vi politisk greb det her. Jeg var selv med til at tage initiativ til at opfordre sundhedsministeren til at tage en fælles dialog og drøftelse med alle ordførerne og alle interessenterne på det her område. Et supergodt møde. Det har resulteret i, at der nu er lagt op til, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fremover kan fastsætte de regler for undtagelser, som er nødvendige i den lov, som er så god, omkring det risikobaserede tilsyn. Nu får vi fjernet det, jeg kalder uhensigtsmæssigheder i den. Det er godt, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der kommer til at sidde med det. Det er dem, der lynhurtigt vil kunne reagere, hvis der skulle være andre ting, der ikke er efter hensigten.

Så vi laver altså nødvendige justeringer med det her lovforslag. Det gør vi, fordi vi vil have, at både sundhedsvæsenet, de sundhedsprofessionelle, men også hele vores civilsamfund skal kunne fungere så smidigt som overhovedet muligt. Socialdemokratiet støtter det her lovforslag, som jeg gav udtryk for, fordi det er nødvendige justeringer. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste på talerstolen er fru Liselott Blixt som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi har jo efterhånden i et par år arbejdet med at få et tilsyn, der sikrede, at vi fik et sundhedsvæsen, som borgerne trygt kunne henvende sig til. Dengang havde der været flere sager, hvor tilsynet ikke havde fungeret optimalt. Vi så flere sager blive oprullet i medierne, og patienterne var blevet behandlet meget kritisk. Dengang fik det flere af os til at reagere og forlange, at der skulle ske noget på området. Det fik den daværende minister til at indkalde os til forhandlinger om, hvordan vi kunne sikre et tilsyn, der blev mere risikobaseret, så de kunne reagere hurtigere og rykke ud, hvor det var nødvendigt. Tilsynet skulle omfatte alle behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner eller personer, der arbejder på disses ansvar, udfører faglig virksomhed.

Men at have et tilsyn, der tager på flere besøg, koster naturligvis også penge, og derfor fik vi ved samme lejlighed lavet et gebyr, som skulle betales af disse behandlingssteder. Det viste sig dog, at det førte til nogle uhensigtsmæssigheder. Det var simpelt hen ikke proportionalt i forhold til risiko for patientsikkerhed, som det enkelte behandlingssted udgjorde, ligesom det pludselig blev svært at have et ulønnet arbejde som behandler i en sportsklub m.m.

Derfor er det jo rigtig godt, at vi engang imellem herinde kan sige, at jamen det bliver vi nødt til at kigge på. Hvordan kan vi gøre det, så vi stiller folk tilfredse? Vi kunne jo selv se de uretmæssigheder, der var. I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at vi fik kigget på det hele, og at vi nu får lavet et gebyrsystem, der bliver mere retfærdigt, og at man ikke tager de frivillige behandlere som gidsler, for frivillige behandlere skulle vi gerne have til vores sportsklubber og andet, som også tidligere ordførere var inde på.

Vi håber nu, at vi rammer inden for skiven. Jeg har blot et enkelt spørgsmål, som jeg er blevet opmærksom på i forhold til sagens behandling, og det vedrører apoteker, som giver vacciner. Nogle apoteker er små og giver meget få vacciner, men de er stadig væk underlagt det store gebyr, så det vil jeg i hvert fald stille spørgsmål om. Det kunne jo være, at ministeren og andre ordførere også mente, at der dér måske skulle være en lillebitte justering, så vi også lige havde den med.

Den anden del af lovforslaget er at etablere en ny styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet. Det er Styrelsen for Patientklager, som skal behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og klager over brud på patientrettigheder samt klager over afgørelser vedrørende erstatning for behandlings- og lægemiddelskader truffet af Patienterstatningen.

Hensigten med Styrelsen for Patientklager m.v. er at stå for sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Tvangsbehandlingsnævnet, Det Psykiatriske Ankenævn, Ankenævnet for Patienterstatningen og Abortankenævnet. Det er rigtig mange nævn. Styrelsen for Patientklager vil overtage de opgaver fra den nuværende Styrelse for Patientsikkerhed. Det her sker jo i anledning af, at vi har udflyttet en masse statslige arbejdspladser, sådan at vi kunne få flere højtuddannede rundtom i landet og få en bedre geografi i forhold til arbejdspladserne.

Vi kan godt tilslutte os forslaget, men vi har lige det ene spørgsmål om apotekerne. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, består af to dele. Den første del drejer sig om oprettelsen af en helt ny styrelse, Styrelsen for Patientklager, og det er en del af udflytningen af statslige arbejdspladser på sundhedsområdet fra København og denne gang til Aarhus. Den anden del drejer sig om en ændring af de gældende registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn. Den del vender jeg tilbage til.

Vi har i Venstre en ambition om at sikre et Danmark i bedre balance, og skal vi nå i mål med den ambition, er flytningen af statslige arbejdspladser fra København til andre skønne danske byer et afgørende element. Regeringen har med udspillet »Bedre balance II« sendt et klart signal med etableringen af godt 4.000 statslige arbejdspladser uden for København, nemlig at man mener det alvorligt, og vi i Venstre bakker fuldt ud op om regeringens initiativ. Nu gælder det så en helt ny styrelse, som fremover vil få ansvar for både patientklager, sekretariatsbetjening og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Psykiatriske Ankenævn og Tvangsbehandlingsnævnet.

Man kan med rette spørge, om man går på kompromis med patientsikkerheden, når nu Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere skal behandle klager over f.eks. brud på patientrettigheder eller visse sundhedsfaglige klager eller klager over erstatningsafgørelser truffet af Patienterstatningen. Lad mig med det samme slå fast, at for os i Venstre er høj patientsikkerhed afgørende, og det må og skal være trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen, og derfor glæder det mig, at lovforslaget her netop sikrer en ramme, således at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat har adgang til oplysninger om klagesager, som behandles ved Styrelsen for Patientklager. Når 121 årsværk flyttes fra København til Aarhus og der oprettes 20 nye stillinger, er der gode muligheder for synergier og tæt samarbejde på tværs af Styrelsen for Patientsikkerhed, som jo allerede har kontor i Aarhus, og den nye styrelse for patientklager. Tæt samarbejde er også kodeordet i mange idræts- og sportsklubber, når frivillige, ulønnede sundhedsfaglige bidrager i klubben under f.eks. kampe, sportsarrangementer, festivaler, eller når lægevagten møder ind på job.

Desværre har vi set eksempler på, at lovgivningen om det risikobaserede tilsyn, som vi behandlede her i Folketingssalen tilbage i 2016, har en række iboende uhensigtsmæssigheder, og det skal vi have ændret på, og det gør vi nu. Formålet med det risikobaserede tilsyn fejler ikke noget, for det var helt nødvendigt at styrke fokus på patientsikkerheden, men registreringspligten har vist sig at omfatte en række situationer og uhensigtsmæssigheder, som ikke var tiltænkt fra vores side. Lovgivning må ikke være rigid, og den må slet ikke være så rigid, at den bremser for, at helt almindelige mennesker kan leve et aktivt hverdags- og fritidsliv, og vi lovgivere må ikke gå i så små sko, at vi ikke kan indrømme, når noget er en ommer, og så handle på det. Ændringerne i lovforslaget her sikrer gebyr- og/eller registreringsfritagelse for bl.a. frivilligt, ulønnet sundhedsfagligt arbejde, f.eks. ved midlertidige behandlingssteder, på festivaler, landsstævner og spejderlejre med op til 1.000 deltagere, for virksomheder, der alene yder frivilligt, ulønnet, faglig behandling, og de enkelte vagtlæger, så det i stedet er Lægevagten, der som organisation skal betale et tilsynsgebyr. Ordningen ændres, så pligten til registrering og størrelsen af gebyret afhænger af og gradueres efter behandlingsstedets årlige omsætning.

Lovforslaget sikrer, at behandlingssteder med en omsætning på 25.000 kr. årligt eller derunder ikke skal lade sig registrere eller betale gebyr, og lovforslaget sikrer, at behandlingssteder med en årlig omsætning på mellem 25.000 og 50.000 kr. skal lade sig registrere og betale halvt gebyr i forhold til virksomheder, som omsætter for mere end 50.000 kr. Jeg er klar over, at der med ændringerne også følger en regning, som skal betales, og den er i størrelsesordenen lidt under 5 mio. kr., og vi har naturligvis en opgave i i fællesskab at sikre finansiering, som skal håndteres, når vi har det fulde overblik over det endelige registrerings- og gebyrniveau.

Venstre kan støtte lovforslaget som fremlagt, og vi glæder os over at bidrage til et Danmark i bedre balance og samtidig sikre gode vilkår, bl.a. for det frivillige Danmark.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg vil også starte der, hvor mine kolleger fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti startede, nemlig ved baggrunden for den her sag om tilsynet. Det var jo sådan, at vi for nogle år tilbage så, at det tilsyn, vi har med vores sundhedspersoner, ikke fungerede, som det skulle. Det er jo desværre sådan, og det tror jeg gælder i alle brancher, at der indimellem er nogle brodne kar. Det er jo derfor, vi har et tilsyn, således at der bliver taget hånd om dem og eksempelvis læger eller andre sundhedspersoner, som ikke kan udføre det arbejde, de skal, godt nok, enten får et påbud eller indskrænket deres autorisation, eller at der på anden måde bliver skredet til handling.

Der så vi altså, at det tilsyn, vi havde, ikke fungerede. Der var eksempler på, at der havde været bekymringshenvendelser, klager, stærkt kritisable forhold for nogle enkelte sundhedspersoner, som rakte mange, mange år tilbage, men hvor der alligevel ikke var blevet taget hånd om det. Noget af det, vi fandt ud af dengang, var, at de oplysninger, som tilgik myndighederne, ikke blev registreret på samme sag. Det kunne f.eks. være bekymringshenvendelser og klager osv., som ikke blev samkørt, og på den måde mistede man overblikket over den samlede viden, som man i øvrigt burde have til rådighed.

Vi valgte så at opprioritere tilsynet økonomisk, så man fik nogle flere ressourcer, og vi lavede efterfølgende også sammen her i Folketinget et risikobaseret tilsyn, som så kunne fokusere på de steder, hvor det vurderes at der er en særlig risiko. Som mine kollegaer har redegjort for heroppefra, har vi så efterfølgende kunnet konstatere, at den ordning, vi lavede, har nogle uhensigtsmæssigheder, som vi må rette op på. Det handler bl.a. om, at den pligt, der er til at registrere et behandlingssted, omfattede mange flere, end det egentlig var tilsigtet den skulle. Det handlede også om, at der mangler en proportionalitet imellem risikoen for patientsikkerheden og de regler, der gælder, og de gebyrer, der er. Og som flere andre har sagt, handler det også om, at vi helt konkret kunne se, at sundhedspersoner, som udfører et frivilligt stykke arbejde, f.eks. til et sportsstævne eller på spejderlejr eller på en festival, så også skulle registreres og betale gebyr. Det var selvfølgelig ikke formålet.

Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi har fået talt om de problemer, der er blevet meldt ind, og at vi nu retter loven til med det lovforslag, der ligger her.

Der er også en anden del af forslaget, som handler om at oprette en ny styrelse for patientklager. Den her styrelse bliver så skilt ud af Styrelsen for Patientsikkerhed og skal have særligt som opgave at behandle klager over sundhedsfaglig virksomhed. Jeg synes, ligesom Venstres ordfører sagde – også i lyset af de erfaringer, vi har gjort os tidligere – at det er uhyre vigtigt, at vi sørger for, at den viden, der så kommer ind via klagesystemet, stadig tilgår det tilsyn, vi har. Der kan komme rigtig vigtig viden ind, når vi ser et mønster i klagerne, i forhold til hvor man skal føre tilsyn. Jeg kan også se, at det er skitseret i loven, at det skal sikres, at man altså skal kunne udveksle oplysninger imellem de to nye styrelser, som der så bliver. Det føler jeg mig som udgangspunkt tryg ved. Men jeg synes alligevel, at det er noget, vi skal have vores opmærksomhed på fremadrettet. Vi skulle nødig se nogle af de sager, som vi så tidligere, igen, altså at man faktisk har en viden ét sted i systemet, men at den ikke bliver brugt det andet sted i systemet, hvor man skal tage hånd om det.

Jeg skal måske opsummere: Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er vi kommet til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det gav god mening, dengang vi indførte det risikobaserede tilsyn. Som ordet siger, er ideen at målrette tilsynet mod der, hvor risikoen for patienterne er størst. Imidlertid har det vist sig, at der har været flere situationer, hvor registreringspligt og gebyrbetaling har vist sig at være uhensigtsmæssigt og ikke efter hensigterne.

Det retter vi så op på nu. Sundhedspersoner, som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, f.eks. til sportsstævner eller på spejderlejre, skal selvfølgelig ikke betale gebyr for at hjælpe. Og selvfølgelig skal en læge ikke betale gebyr for at hjælpe sin familie. Og det har aldrig været min eller Liberal Alliances hensigt med loven for risikobaseret tilsyn. Ligeledes lempes kravene for vagtlæger og for virksomheder med lav omsætning.

Jeg er meget glad for, at det har været muligt at tilrette loven. Det er dejligt, når demokratiet virker og den lovgivende magt lytter til borgere og aktører. Liberal Alliance støtter lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet videre til fru Pernille Schnoor som ordfører for Alternativet.

Tak. Som flere af ordførerne har nævnt, handler det her lovforslag om flere ting.

Det handler bl.a. om, at da vi indførte det risikobaserede tilsyn, blev alle behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udfører sundhedsfaglig behandling, pålagt en registrerings- og gebyrordning. Der har ministeren lyttet til de indvendinger, der har været, fordi der har været nogle situationer, der har været uhensigtsmæssige, f.eks. i forbindelse med, som det også er blevet nævnt tidligere, vagtlæger og sundhedspersoner, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, og små virksomheder med lav omsætning. Så det er den ene del af lovforslaget, og vi støtter selvfølgelig, at der bliver ændret på det.

Den anden del handler om at oprette Styrelsen for Patientklager, og umiddelbart har vi ikke nogen indvendinger imod det, selv om det her med Danmark i balance jo ikke er vores politik. Så vidt vi kan se, at der ikke nogen store indvendinger imod det i høringssvarene. Men som Enhedslisten også nævnte, vil vi selvfølgelig holde øje med, om det er en hensigtsmæssig måde at gøre det på, altså at lægge det et andet sted og at dele det op i de her to dele.

Men jeg tror kort fortalt, at vi støtter lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste på talerstolen er fru Marlene Borst Hansen som ordfører for Radikale Venstre.

Radikale Venstre stod uden for aftalen om det risikobaserede tilsyn, da den blev forhandlet i 2016. Vores begrundelse var især, at vi syntes, at det var uhensigtsmæssigt, at vores læger og sygeplejersker hele tiden skulle løbe stærkere, og at vi så samtidig ansatte en række medarbejdere til at kontrollere dem.

I dag forhandler vi så et lovforslag, som gennemfører visse ændringer i loven, idet det har vist sig, at registreringspligten omfatter en række situationer, som ikke var forudsat ved reglernes tilblivelse. Det risikobaserede tilsyn vil med det her lovforslag stadig være finansieret af de behandlingssteder og sundhedspersoner, som er underlagt tilsyn, men ændringerne vil medføre, at færre læger og sundhedspersoner end tidligere vil være omfattet af registrerings- og gebyrordningen, fordi vagtlæger og frivillige og behandlingssteder med lav omsætning m.v. med det her lovforslag vil blive fritaget fra at skulle betale gebyrer.

Vi har selvfølgelig diskuteret i den radikale gruppe, om vi skulle gå med i aftalen nu. Og argumentet for, at vi nu er kommet til den konklusion, at vi går med, er, at vi bakker op om, at færre skal være omfattet af registrerings- og gebyrordningen. For vi mener ikke, at det skal koste penge at lave frivilligt, ulønnet arbejde eller at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det handler altså om at forbedre den model, som allerede foreligger, til fordel for læger og andre sundhedspersoner.

Radikale Venstre kan derfor støtte lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet videre til fru Kirsten Normann Andersen som ordfører for SF.

Tak for det, formand. Jeg skal prøve at gøre det rigtig kort, for mine kolleger har allerede gjort rede for forslaget, som er blevet til, fordi der viste sig nogle uhensigtsmæssigheder med det oprindelige forslag om tilsyn, klage og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, konkret i forhold til gebyrer. Det her forslag er derfor i virkeligheden også et udtryk for, at demokratiet har det meget bedre end sit rygte. Det betaler sig at blande sig, man kan få indflydelse, og konkret bliver loven nu rettet til, fordi det giver mening.

SF støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til sundhedsministeren.

Tak for bemærkningerne og den positive modtagelse af lovforslaget, som vi jo også har brugt lidt tid på i fællesskab, også uden for den her Folketingssal.

Den ene del af lovforslaget vedrører ændrede registrerings- og gebyrregler for det risikobaserede tilsyn med behandlingssteder. Som flere af jer jo har påpeget, er de ændringer, som vi gennemfører i dag, i høj grad en opsamling på de henvendelser, der er kommet efter implementeringen af det risikobaserede tilsyn, hvor det har vist sig, at der var nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til den måde, som det oprindelig var skruet sammen på. Det var ikke, fordi der var noget galt med intentionen og det, der var tænkningen bag det, men fordi der ikke var blevet taget højde for alle de steder, hvor der var behov for undtagelsessituationer, og der heller ikke var taget højde for – som det jo så efterfølgende viste sig – at der sådan set var flere end oprindelig antaget, som lod sig registrere, og at registreringspligten omfattede en række situationer, som i hvert fald efter regeringens opfattelse ikke var forudset. Det var både forholdet om, om en uddannelseslæge i en almen lægepraksis lige pludselig skulle udløse et ekstra gebyr, eller om det sådan set var en samlet opgave, når man som solopraksislæge også påtog sig et uddannelsesansvar, og hele spørgsmålet om de frivillige, hvor vi jo oprindelig også havde undtaget de frivillige frivillige, men hvor mange af vores frivillige sundhedspersoner jo så modtager en erkendtlighed eller et lille symbolsk beløb som en del af deres tak for den indsats, som de leverer i såvel en idrætsklub, til en koncert eller til et større arrangement, som vi heller ikke havde fået taget højde for. Et andet eksempel kunne være vagtlægerne, hvor vi jo kunne se, at nogle læger bare tog få vagter, men samlet set var med til at få vores vagtlægeordning til at hænge sammen.

Derfor har det også været vigtigt med lovforslaget, at vi fik taget bestik af de ting, som ikke var hensigten og ikke var tilsigtet med det oprindelige lovforslag og indførelsen af risikobaserede tilsyn, og at vi også fik det rettet til. Jeg synes sådan set også, det er en vigtig del af det at kunne agere politisk, at vi så – aftalepartierne – har kunnet samles hurtigt og få fundet konkrete løsninger, hvor vi nu med lovforslaget tager et stort skridt hen imod at sikre en mere hensigtsmæssig og også en mindre omfattende registrerings- og gebyrordning.

Også tak for de kommentarer, der er kommet, og de spørgsmål, der er kommet, herunder spørgsmålet i forhold til apoteker, som jeg selvsagt gerne vil uddybe i udvalgsbehandlingen, fordi vi jo kan se på den henvendelse, vi har fået, at der måske netop er, som DF's ordfører også siger, nogle af de mindre steder, vi med fordel kan kigge på. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi med det her lovforslag har fået taget hånd om de bekymringer og de problemer, der var, både i relation til lægevagten, men også i relation til vores stærke danske foreningsliv, som det aldrig har været hensigten at omfatte og pålægge ekstra byrder.

Den anden del af lovforslaget vedrører jo oprettelsen af Styrelsen for Patientklager. Oprettelsen af styrelsen indgår i regeringens plan »Bedre balance II«, som jo er anden del af den store udflytningsplan, som den tidligere regering, Venstreregeringen, gennemførte den første del af, hvor vi har flyttet op mod 4.000 arbejdspladser nu ad to omgange, og som jo grundlæggende handler om at sikre en bedre balance i hele landet og sikre, at statens arbejdspladser også er til stede alle steder i landet. Der lægger vi nu med det her lovforslag det retlige fundament for at kunne oprette Styrelsen for Patientklager, som kan behandle de klagesager, der er tilsigtet, og dermed også grundlaget for, at styrelsen som har og får base i Aarhus, formelt også kan komme til at arbejde. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi ikke med oprettelsen af den nye styrelse går på kompromis med patientsikkerheden, og lovforslaget sikrer derfor også, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn, også har adgang til de klagesager, som Styrelsen for Patientklager behandler. Jeg håber selvfølgelig også på, at den del af lovforslaget i udvalgsbehandlingen nyder bred opbakning, og jeg stiller mig selvfølgelig også til rådighed for spørgsmål på det område.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.