Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
17. maj 2018
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 7 (L 232) af
9. maj 2018 stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken oplysningspligt myndighederne/kommunerne
har i forbindelse med kommunens behandling af borgernes personlige oplysninger
ved arbejdet med en helhedsorienteret plan?
Svar
Kommunerne er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel
13 og 14 generelt underlagt en oplysningspligt overfor borgeren. Det følger i den
forbindelse bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 3, og 14, stk. 4, at
den dataansvarlige (dvs. i dette tilfælde kommunen) skal oplyse borgeren, hvis
kommunen vil viderebehandle oplysningerne til et andet formål end det, hvortil de
er indsamlede.
Denne oplysningspligt vil gælde for kommunernes arbejde med helhedsorientere-
de planer på samme måde som i kommunens øvrige arbejde med borgerne. I
kommunernes arbejde med f.eks. at udarbejde og følge op på helhedsorienterede
planer vil kommunerne således generelt være underlagt en oplysningspligt overfor
borgeren.
Oplysningspligt ved identifikation af målgruppen
Det følger af forslaget til databeskyttelseslovens § 23, at oplysningspligten efter
forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, ikke finder anvendelse, når
offentlige myndigheder viderebehandler personoplysningerne til et andet formål
end det, hvortil de er indsamlet, og viderebehandlingen sker på baggrund af regler
fastsat efter § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelsesloven. Justitsministeren har
den 9. februar 2018 fremsat ændringsforslag til § 23 i forslaget til databeskyttelses-
loven, hvorefter der alligevel vil gælde en oplysningspligt i forbindelse med en
behandling af personoplysninger på baggrund af regler fastsat i medfør af databe-
skyttelseslovens § 5, stk. 3, når formålet er sammenstilling eller samkøring af per-
sonoplysninger i kontroløjemed.
Det bemærkes, at kommunernes behandling af personoplysninger med henblik på
at understøtte kommunernes arbejde med helhedsorienterede planer ikke vil ske i
kontroløjemed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk