L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 232 Bilag 1
Offentligt

Kommenteret høringsoversigt

Høringsnotat med kommentarer over høringssvar vedrørende udkast

til forslag om lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om social service, lov om integration af

udlændinge i Danmark og forskellige andre love (Mulighed for at

udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og

sammensatte problemer)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

25. april 2018

Et udkast til forslag om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre

love (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse

og sammensatte problemer) har i perioden fra den 12. februar 2018 til den 12. marts

2018 været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer mv.,

jf. bilag 1.

Finansministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:



Politiforbundet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Statsforvaltningen, Rådet for

Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen, AOF, Datatilsynet, Rådet

for Etniske Minoriteter, Socialpædagogerne, Ankestyrelsen, KL, Frikommune-

netværk (En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren), DA,

Danske Regioner, FA, LOS, Retspolitisk forening, FBU ForældreLANDSfor-

eningen, BKF, Forhandlingsfællesskabet, Socialchefforeningen, Bedre Psykiatri,

FOA, SAND De hjemløses landsorganisation, Danske Handicaporganisationer,

Ergoterapeutforeningen, Dansk Flygtningehjælp, LO, FTF og Akademikerne, In-

stitut for menneskerettigheder, Udlændingenævnet, Erhvervsstyrelsen, Socialsty-

relsen, Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening, Rigspolitiet og Rådet for Soci-

alt Udsatte.

Forbrugerrådet Tænk har anført, at forslaget ligger uden for rådets kompetenceom-

råde, og at Forbrugerrådet derfor ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Følgende myndigheder og organisationer har ikke bemærkninger til lovforslaget:



Politiforbundet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Statsforvaltningen, Rådet for

Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen, Ankestyrelsen, Danske Re-

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 17

gioner, FA, LOS, Forhandlingsfællesskabet, Udlændingenævnet, Erhvervsstyrel-

sen og Rigspolitiet.

I det følgende er gengivet hovedindholdet i de øvrige høringssvar, idet det bemærkes,

at ikke alle høringsparternes bemærkninger og argumenter er medtaget.

Høringssvarende er kategoriseret i følgende emner:

0. Generel modtagelse af lovforslaget

1. Målgruppen for en helhedsorienteret plan

2. Retskrav på en helhedsorienteret plan

3. Samtykke til en helhedsorienteret plan, involvering af borgeren og deling af data

4. Krav om én koordinerende sagsbehandler

5. Tydeliggørelse af barnets og familiens plan

6. Indhold af en helhedsorienteret plan, herunder beskæftigelsesrettet fokus

7. Kommunernes vurdering og organisering

8. Ikrafttrædelsesdato

9. Dispensationer beskæftigelsesområdet

10. Vejledning til og evaluering af lovforslaget

11. Ønsker for det videre arbejde: videre arbejde med sundhedsplaner, IT-

understøttelse og registrering

Til hvert punkt er Finansministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og

Integrationsministeriets og Børne- og Socialministeriets bemærkninger til høringssva-

rene anført med kursiv.

2.1.0. Generel modtagelse af lovforslaget

Alle de høringsparter, der har afgivet bemærkninger, støtter lovforslaget. Høringspar-

terne vurderer det positivt, at der gives mulighed for at udarbejde en helhedsoriente-

ret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer, frem for at borgerne

skal have flere planer på tværs af forvaltninger. Det vurderes generelt som tiltrængt,

at der indføres mulighed for en helhedsorienteret plan for borgere med komplekse

og sammensatte problemer.

Hertil bemærker

Frikommunenetværket En plan,

at lovforslaget er et første

vigtigt skridt mod mere sammenhængende indsatser på tværs af lovgivninger. Lov-

forslaget betragtes ikke som endemålet. For at sikre reel understøttelse af kommu-

nernes mulighed for at skabe sammenhængende indsatser for borgerne, vurderes der

at være behov for også at sikre fællesskab om andre dele af myndighedsarbejdet med

borgeren. Det handler bl.a. om at sikre mulighed for én udredning og én afgørelse,

der tager højde for helheden i borgerens udfordringsbillede samt øget fleksibilitet i

sammensætningen af indsatser på tværs af lovgivninger, så indsatserne i højere grad

kan tilrettelægges på en måde, der sikrer sammenhæng og helhed for borgerne. KL

ønsker generelt, at procesreguleringen fremadrettet begrænses i de forskellige lovgiv-

ninger, og at der i stedet i højere grad sættes fokus på mål og effekt for borgeren.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 3 af 17

Endelig indebærer understøttelsen af en reel helhedsorientering også, at klagesyste-

met fremadrettet bør forpligtes til at se på borgerens helhed. KL opfordrer endvidere

til, at sammenhængsforståelsen skrives meget tydeligere frem i såvel bestemmelserne

som i lovbemærkningerne, og til at det tydeliggøres i lovteksten, at en helhedsoriente-

ret plan

kan ’erstatte’ sektorspecifikke planer.

Ministerierne noterer sig den generelle opbakning til lovforslaget. Lovforslaget har til hensigt at styr-

ke sammenhængen i indsatsen til borgere med komplekse og sammensatte problemer ved at give

kommunerne bedre muligheder for at tilbyde en helhedsorienteret plan. Lovforslaget er således ét

første vigtigt skridt i retning mod mere sammenhængende indsatser. Der er behov for fortsat at arbej-

de videre med dagsordenen og tage de næste vigtige skridt i retning mod mere sammenhængende ind-

satser. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 1, arbejder regeringen derfor i regi af Sammenhængsre-

formen videre med dagsordenen og med initiativer, der kan understøtte mere sammenhængende ind-

satser for borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger.

Det bemærkes, at det i såvel lovtekst og bemærkninger er tydeliggjort, at den helhedsorienterede plan

kan erstatte/træde i stedet for de sektorspecifikke planer. Det bemærkes endvidere, at i lovtekst og

bemærkninger anvendes termen ’en helhedsorienteret plan’

i stedet for Én plan. Det er præciseret, at

den helhedsorienterede plan i praksis kan omtales som Én plan.

2.1.1. Målgruppen for en helhedsorienteret plan

Dansk Socialrådgiverforeningen

foreslår, at målgruppen for en helhedsori-

enteret plan afgrænses mere klart til borgere, som får eller skal have hjælp fra to eller

flere forvaltninger samtidigt og dermed har et koordineringsbehov. Kobling af mål-

gruppen til plankrav kan risikere at skabe en uhensigtsmæssig indsnævring af mål-

gruppen. I forlængelse heraf vurderer KL det afgørende, at kommunerne får mulig-

hed for at indtænke indsatser, som ikke er omfattet direkte af lovforslaget.

FOA

forholder sig kritisk overfor, at man med lovforslaget vil tilbyde målgruppen

for ressourceforløb, jobafklaring og sygedagpenge kategori 3 muligheden for at få

udarbejdet en helhedsorienteret plan. Efter FOAs vurdering er behovet for at

udarbejde en samlet plan samt koordinering heraf allerede tilgodeset for de nævn-

te målgrupper. FOA er tilsvarende uforstående overfor, at sygedagpengemodtage-

re visiteret til kategori 2 skal omfattes af en helhedsorienteret plan, idet denne

gruppe efter FOAs opfattelse ikke er en målgruppe med komplekse og sammen-

satte problemer med behov for koordinering af tværsektorielle indsatser. Det er

FOAs opfordring, at lovgiver i stedet bør følge tæt op på, om sygedagpengemod-

tagere med komplekse og sammensatte problemer bliver visiteret korrekt.

Retspolitisk Forening

bemærker,

at termen ”komplekse og sammensatte proble-

mer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et

koordinationsbehov forbundet hermed” bør defineres,

så det fremgår,

hvad ”kom-

plekse og sammensatte problemer” dækker over.

Ministerierne noterer sig ønsket om at udvide målgruppen for en helhedsorienteret plan. Ministerier-

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 4 af 17

ne ønsker dog at fastholde lovforslagets definition af målgruppen ud fra et hensyn til, at lovforslaget

har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem borgernes planer. Hvis borgeren kun har én

sektorspecifik plan kan kommunerne allerede inden for gældende regler koordinere og sammentænke

borgerens indsatser i den konkrete sektorspecifikke plan. Denne mulighed er præciseret i de alminde-

lige bemærkninger afsnit 2.1.3.2.

Ift. FOAs kommentarer bemærker ministerierne, at rehabiliteringsplanens indsatsdel beskriver den

tværfaglige indsats. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en

plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at

bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder f.eks., at rehabiliteringsplanens indsats-

del kan indeholde indsatser fra f.eks. sociallovgivningen. Men der findes pt. ikke hjemmel til at

samle flere planer i en helhedsorienteret plan. Dette gives der hjemmel til med dette lovforslag. Årsa-

gen til, at sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2, er omfattet af lovforslaget er, at der i

vurderingen af om en person har komplekse og sammensatte problemer, bl.a. kan indgå personens

behov for indsatser på tværs af sektorområder. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens

familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en hel-

hedsorienteret plan for familien.

Samtidig noterer ministerierne sig ønsket om

en tydeligere definition af begrebet ”komplekse

og sam-

mensatte problemer”,

og dette er defineret i lovforslagets afsnit 2.1.3.2.

2.1.2. Retskrav på en helhedsorienteret plan

Dansk Socialrådgiver, SAND, FSD, Socialpædagogerne,

samt

LO, FTF og

Akademikerne

foreslår, at en helhedsorienteret plan skal være en ret for borgeren,

som kommunen har pligt til at udarbejde, efterleve og følge op på. For så vidt borge-

ren ikke ønsker en helhedsorienteret plan, skal det dokumenteres, borgeren skal vej-

ledes om indholdet i en helhedsorienteret plan og borgeren skal have mulighed for at

klage over ikke at have fået tilbudt en helhedsorienteret plan.

FOA

bemærker, at

lovforslagets kan-bestemmelse kan resultere i uens praksis på tværs af kommunerne,

og at ikke alle i målgruppen for en helhedsorienteret plan får en sådan plan.

Rådet for Socialt Udsatte

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at en

borger selv skal kunne bede om at komme i betragtning til at få en helhedsoriente-

ret plan, og at kommunen i så fald skal være forpligtet til at tage muligheden op til

overvejelse

Retspolitisk forening

ønsker en tydeliggørelse af borgernes retsstil-

ling ift. en helhedsorienteret plan, herunder om personen har ret til at få udarbej-

det en helhedsorienteret plan.

Ministerierne noterer sig ønsket om at gøre en helhedsorienteret plan til et retskrav. Ministerierne

vurderer, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at indføre et sådant krav, herunder i lyset af,

at der lægges op til, at lovforslaget skal træde i kraft d. 1. juli 2018, og at det for kommunerne er

en mulighed (kan-bestemmelse) at arbejde med en helhedsorienteret plan. Det er tydeliggjort i lov-

forslagets afsnit 1.2., at der i forbindelse med evalueringen kan ses på muligheden for at gøre den

helhedsorienterede plan til en skal-bestemmelse og dermed et retskrav for borgerne.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 5 af 17

Samtidig er kommunernes vurdering blevet nuanceret, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 2.1.3.3. samt specielle bemærkninger tilknyttet de nævnte paragraffer. Således fremgår det, at

kommunens vurdering af, om en borger med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, som ud-

gangspunkt beror på en konkret vurdering og bl.a. skal baseres på, om borgeren vurderes at have

komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret

plan. Det er samtidig præciseret, at borgeren kan ytre ønske om en helhedsorienteret plan, hvorefter

det vil være op til kommunerne at vurdere, hvorvidt dette findes hensigtsmæssigt. Hertil er det præci-

seret, at kommunen bl.a. kan inddrage administrative hensyn i vurderingen, og at kommunen kan

beslutte at målrette arbejdet med helhedsorienterede planer mod en eller flere grupper af borgere, såle-

des at der for disse borgere foretages en konkret vurdering af, om de kan tilbydes en helhedsorienteret

plan. Det fremgår endvidere, at borgeren ikke har retskrav på at få udarbejdet en helhedsorienteret

plan, og borgeren kan således ikke klage over ikke at blive tilbudt en helhedsorienteret plan.

Det er samtidig tydeliggjort i bl.a. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3., at kom-

munerne alene kan udarbejde en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker hertil, jf. også

næste afsnit.

2.1.3. Samtykke til en helhedsorienteret plan/involvering af borgeren og deling af

data

Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, FBU ForældreLANDSfor-

eningen, SAND, Ergoterapeutforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, LO, FTF

og Akademikerne, Danske Handicaporganisationer, Børnerådet, Dansk

Flygtningenævnt, Socialstyrelsen og AOF

vurderer det som afgørende for arbej-

det med en helhedsorienteret plan, at borgeren skal give samtykke til udarbejdelsen af

en helhedsorienteret plan, herunder til deling af oplysninger. Dette for at sikre borge-

rens involvering i arbejdet med planen og mhp. at undgå, at oplysninger om enkelt-

borgere eller familie deles mellem forskellige forvaltninger uden at borgeren er in-

formeret tilstrækkeligt, kan gøre indsigelse eller udnytte sine rettigheder efter EU

persondataforordningen. Samtidig vil samtykket understøtte en involvering af og

dialog med borgeren, som er vigtigt i arbejdet med en helhedsorienteret plan. Det

vurderes som afgørende for indsatserne, at borgeren inddrages og har overblik, ejer-

skab og tillid til arbejdet med planen. Generelt understreges det, at det bør tydeliggø-

res i lovforslaget, at borgerne skal inddrages aktivt i arbejdet med en helhedsoriente-

ret plan.

Socialpædagogerne

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at der kan ud-

arbejdes en gradueret samtykkeerklæring, hvori det er muligt at til- og fravælge sam-

tykke i forhold til de relevante parter.

Retspolitisk Forening

bemærker, at en even-

tuel inddragelse af sundhedsoplysninger altid bør foregå gennem samtykke.

Rådet for Etniske Minoriteter

udtrykker betænkelighed ved, hvem der står for at

vejlede borgerne i valget mellem en helhedsorienteret plan eller Integrationskontrak-

ten.

Frikommunenetværket En plan, Dansk Socialrådgiverforening

Retspolitisk

Forening

påpeger, at en hjemmel til datadeling via samtykke bør indebære, at der

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 6 af 17

ikke er behov for at benytte ministerbemyndigelsen i databeskyttelseslovens § 5 stk.

3. Samtidig udtrykker

Dansk Socialrådgiverforening

bekymring for samkøring af

data mhp. udsøgning af borgere. Det vurderes at have negative implikationer for bl.a.

mødet med borgeren. Identifikation af målgruppen via dialog med borgerne vurderes

at være mere hensigtsmæssig end samkøring.

efterspørger, at muligheden for lettere datadeling ikke knyttes snævert til formålet

om udarbejdelse af en helhedsorienteret plan.

FSD

ser det som et vigtigt aspekt, at

der kan udveksles de fornødne data mellem afdelingerne for at sikre, at der ikke fore-

tages parallelindsatser.

Datatilsynet

bemærker, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbej-

delse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har

betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Ministerierne noterer sig ønsket om, at borgeren skal samtykke til udarbejdelsen af en helhedsorien-

teret plan og til den datadeling, der finder sted i forbindelse hermed. På den baggrund er lovforslaget

ændret således, at borgeren skal samtykke til at få sine planer erstattet af en helhedsorienteret plan,

og til at kommunen deler data i forbindelse med udarbejdelsen af planen, jf. lovforslagets §§ 1-6, de

almindelige bemærkninger, herunder afsnit 2.1.3.4., samt specielle bemærkninger tilknyttet de nævn-

te paragraffer. Det fremgår af de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.3.4., at samtykket er et

centralt element i at sikre ejerskab fra og involvering af borgeren. Samtidig er det tydeliggjort i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at planen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Herudover er det præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3., at samtykket giver

hjemmel til datadeling i forbindelse med udarbejdelsen af den helhedsorienterede plan. Ministerierne

bemærker, at det i det videre arbejde med at definere en model for samtykke (i form af f.eks. ret-

ningslinjer eller en instruks til kommunerne) kan overvejes, om samtykket kan udarbejdes som et

gradueret samtykke.

Samtidig bemærkes det, at det påtænkes at give kommunerne mulighed for at kunne samkøre eksi-

sterende data for at identificere borgere i målgruppen for den helhedsorienterede plan ved at benytte

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat. Dette er tydeliggjort i lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 3.3. Bekendtgørelsen udstedt med hjemmel i § 5, stk. 3, i forslaget til databe-

skyttelsesloven vedrørende identifikation af målgruppen vil blive sendt i høring hos bl.a. Datatilsynet,

og det bemærkes, at ordningen i øvrigt indrettes i overensstemmelse med persondatalovgivningens

regler. Bekendtgørelsen forventes sendt i høring umiddelbart, efter databeskyttelsesloven forventes

vedtaget.

Ministerierne bemærker endvidere, at sundhedsoplysninger ville kunne inddrages i arbejdet med en

helhedsorienteret plan, hvis betingelserne i sundhedslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af

helbredsoplysninger m.v. overholdes. Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at det som

udgangspunkt kræver patientens samtykke, hvis sundhedspersoner skal kunne videregive oplysninger

om helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder m.v. til

andre formål end patientbehandling. Dette fremgår ligeledes af lovforslagets almindelige bemærknin-

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 7 af 17

ger afsnit 2.1.3.6.

Endelig bemærkes det, at for personer omfattet af integrationsprogrammet gives der hjemmel til, at

andre sektorspecifikke indsatser kan indarbejdes i integrationskontrakten/integrationsprogrammet

mhp. at understøtte en tværfaglig koordinering af indsatser.

2.1.4. Krav om Én koordinerende sagsbehandler

Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Børnerådet, Bedre Psyki-

atri, FOA, LO, FTF

Akademikerne

foreslår, at det af lovteksten bør fremgå, at

kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler i sager med en helhedsori-

enteret plan, idet borgeren skal opleve, at de har én koordinerende sagsbehandler og

én primær indgang til kommunen. Samtidig foreslås det, at der overfor kommunerne

bør lovgives eller kraftigt opfordres til et lavt antal sager pr. koordinerende sagsbe-

handler. Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at det bør fremgå af lovteksten, at

den koordinerende sagsbehandler skal have tværgående beslutningskompetence ift.

koordinering af planen, og Socialpædagogerne foreslår, at der etableres et netværk

om borgeren.

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at det vigtigste er, at borgeren ople-

ver, at der sker en koordinering af sagen, og at der sker fremdrift i sagen. Dette kan

ifølge Danske Handicaporganisationer opnås ad flere veje, men det er klart, at jo flere

sagsbehandlere borgeren møder, jo mere uoverskueligt og ukoordineret opleves mø-

det med kommunen. Samtidig anbefaler

Rådet for Socialt Udsatte,

at der gennem-

føres forsøg med såkaldt personligt ombud. Hertil opfordrer

Retspolitisk For-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Social Udsatte

FOA

til sik-

ring af kompetenceudvikling af de medarbejdere, som skal sikre implementeringen af

en helhedsorienteret plan.

Ministerierne noterer sig ønsket om én koordinerende sagsbehandler. Ministerierne kan tilslutte sig

argumentet om, at et koordineret forløb (f.eks. i form af en enkelt koordinerende sagsbehandler eller

et team af kontaktpersoner) er et væsentligt element i arbejdet med en helhedsorienteret plan.

Ministerierne vurderer dog, at et lovkrav om én koordinerende sagsbehandler ikke vil være

hensigtsmæssigt, idet et sådant krav vil være en omfattende detailregulering af kommunernes indsats,

som ikke nødvendigvis vil resultere i, at borgeren oplever et koordineret forløb. Regeringen vil i det

videre arbejde med Sammenhængsreformen tage initiativ til at drøfte med bl.a. KL, hvordan der kan

arbejdes for at minimere antallet af sagsbehandlere for den enkelte borger og dermed forenkle forløbet

generelt for de borgere, som får en helhedsorienteret plan. Dette er præciseret i lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 1.2. Samtidig indgår det som et centralt element i lovforslaget, at

kommunerne gives bedre mulighed for at indrette det tværgående arbejde med borgeren, idet

lovforslaget giver mulighed for, at jobcenterets opgavevaretagelse kan henlægges i en anden enhed i

kommunen. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen kan flyttes til en anden enhed, herunder også

funktionen som koordinerende sagsbehandler. Målet er, at indsatsen for borgere med komplekse og

sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er

et koordinationsbehov forbundet hermed, kan samles i en enhed eller forvaltning, som kan være en

anden end jobcenteret.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 8 af 17

2.1.5. Tydeliggørelse af barnets og familiens plan

KL, Børnerådet, FSD, Bedre Psykiatri, Børne- og Kulturchefforeningen

Retspolitisk forening

udtrykker opbakning til muligheden for, at der kan udarbej-

des én samlet familieplan.

Børnerådet

finder det særlig positivt, at barnets eller den

unges handleplan kan indgå i den samlede familieplan, og at barnets selvstændige

rettigheder efter serviceloven fortsat vil blive respekteret.

efterspørger bedre muligheder for, at børnenes plan og udfordringer skal tænkes

ind fra start. Samtidig efterspørges en tydeliggørelse i lovforslaget af, hvordan børn

og unge under 16 år med indsatser efter serviceloven kan indgå i en helhedsorienteret

plan. Der efterspørges en tydeliggørelse af, at en helhedsorienteret plan også kan

være familiens plan.

Retspolitisk Forening

bemærker, at familiens plan kan blive uoverskuelig som følge

af, at indsatserne

”altid vil være individuelt henførbare”.

Samtidig efterspørges stil-

lingtagen til, hvordan kommunen skal forholde sig, hvis ét af familiemedlemmerne

ikke ønsker at indgå i en helhedsorienteret plan for hele familien, herunder spørgs-

målet om, hvorvidt resten af familien i dette tilfælde fortsat vil få en helhedsoriente-

ret plan.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at der er nogle udfordringer ved at gøre

børnesagen til en del af en helhedsorienteret plan, og anmoder derfor om, at det ty-

deliggøres, hvordan man i forbindelse med familieplanen kan sikre, at man ikke anta-

ster børnenes og de unges rettigheder. Herunder hvordan man på en gang kan lave

en familieplan og kan udskille børnenes og de unges planer fra den.

Ministerierne bemærker, at muligheden for at udarbejde familiens plan er tydeliggjort i lovforslagets

almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.2. Samtidig er den unges plan tydeliggjort i afsnit 1 og

2.1.3.1.1.

Samtidig er det tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.2, at kommunen

i samarbejde med familien afgrænser, hvilke familiemedlemmer der indgår i familiens plan. Det er

således ikke en forudsætning for familieplanen, at alle familiemedlemmer vil indgå i dette arbejde.

Samtidig er det tydeliggjort i lovforslagets specielle bemærkninger, at barnet fortsat skal høres og

inddrages ifm. sagen.

2.1.6. Indhold af en helhedsorienteret plan, herunder beskæftigelsesrettet fokus

Dansk Socialrådgiver, Socialpædagogerne

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at en helhedsorienteret plan bør indeholde nogle konkrete elementer, der

skal fremgå af lovteksten. Samtidig foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at en hel-

hedsorienteret plan

skal være en styrende ’overligger’ i stedet for at afløse de speci-

fikke planer, og at det bør fremgå af lovteksten, at der skal ske en løbende opfølgning

på planen.

efterspørger omvendt, at kommunerne gives større frihed til at define-

re indholdet af en helhedsorienteret plan og efterspørger en tydeliggørelse af mulig-

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 9 af 17

hederne for at indtænke indsatser, som ikke er omfattet direkte af lovforslaget, her-

under f.eks. sundhedsindsatser.

Ift. det beskæftigelsesrettede fokus i lovforslaget bemærker

DA,

at det er afgørende,

at det overordnede mål med en helhedsorienteret plan bliver at understøtte, at bor-

gerne kommer tættere på arbejdsmarkedet og i beskæftigelse. Omvendt udtrykker

Dansk Socialrådgiverforening, Bedre Psykiatri

Ergoterapeutforeningen

bekymring for et snævert beskæftigelsesrettet fokus, idet målgruppen for en helheds-

orienteret plan er borgere med komplekse og sammensatte problemer, som kan skyl-

des mange andre og forskellige faktorer end beskæftigelsesproblemer. Bedre Psykiatri

efterspørger en uddybning af overvejelserne om varig beskæftigelse som langsigtet

mål, og

Dansk Socialrådgiverforening

efterspørger, at servicelovens hovedformål

ligeledes fastholdes som hovedformål.

Ministerierne vurderer det ikke hensigtsmæssigt at sætte faste krav til indholdet af en helhedsoriente-

ret plan. Indholdet af planen afhænger af, hvilke indsatser borgeren får. Dette er tydeliggjort i lov-

forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.1., herunder med tydeliggørelse af, at f.eks. for-

mål, delmål, aktiviteter, tilbud, information om aftaler, der er indgået med borgeren m.v., så vidt

muligt vil kunne udarbejdes på tværs af de indsatser, som borgeren modtager, således at borgeren

oplever f.eks. ét samlet mål for indsatserne. Samtidig bemærker ministerierne, at der ikke til noget

til hinder for, at kommunen indtænker indsatser, som ikke er direkte omfattet af lovforslaget.

Sundhedsoplysninger vil eksempelvis kunne inddrages, hvis betingelserne i sundhedslovens regler om

tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. overholdes.

Ministerierne bemærker, at ønsket om et overordnet og langsigtet mål om beskæftigelse ikke er et

udtryk for, at borgeren ikke skal have indsatser på f.eks. socialområdet. Derimod er det netop am-

bitionen, at kommunen ud fra en helhedsbetragtning af borgerens udfordringer tilrettelægger et forløb

af indsatser til borgeren, som kan bringe borgeren tættere på et mål om varig beskæftigelse. Det er

således nuanceret i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. og 2.1.3.1.1., at formålet

med den helhedsorienterede plan er at understøtte en helhedsorienteret indsats for borgere med kom-

plekse og sammensatte problemer. Hensigten er således, at indsatserne

–

i samarbejde med borgeren

–

tilrettelægges og koordineres med henblik på så vidt muligt at understøtte en samlet virksom ind-

sats. I dette arbejde udgør varig beskæftigelse det overordnede og langsigtede mål for unge og voksne

borgere. Indsatserne skal således

–

ud fra borgerens forudsætninger og konkrete behov og i dialog

med borgeren

–

have beskæftigelse som overordnet og langsigtet mål. For nogle borgere vil varig be-

skæftigelse i mindre grad være inde for rækkevidde. For andre borgere vil de forskellige indsatsers

timing og koordinering være afgørende for at nå et mål på sigt om varig beskæftigelse. For forældre

til børn og unge, som har behov for støtte, skal det langsigtede mål om beskæftigelse samtidig ses

under hensyn til barnets eller den unges samlede behov for støtte, så indsatser over for forældrene

tager højde for f.eks. forældrenes nødvendige deltagelse i familiebehandling eller i møder om barnets

eller den unges behov.

Indholdet af en helhedsorienteret plan skal dog fortsat samlet set leve op til de krav, der er til sektor-

specifikke planer, som en helhedsorienteret plan erstatter for den enkelte borger.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 10 af 17

2.1.7. Kommunernes organisering

FBU ForældreLANDSforeningen, Dansk Socialrådgiverforening

Dansk

Flygtningenævn

efterspørger en tydeliggørelse af, hvilken sektor i kommunen

der er ansvarlig for udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Endvidere efter-

spørges en tydeliggørelse af, hvilken kommune som skal udarbejde en helhedsori-

enteret plan i tilfælde af, at borgeren er i kontakt med flere kommuner.

bemærker, at lovforslagets øgede organisatoriske fleksibilitet ift. jobcenterets

opgavevaretagelse er afgørende for en sammenhængende indsats. KL opfordrer

til, at den organisatoriske barriere for sammenhængende indsatser generelt ophæ-

ves.

Bedre Psykiatri

bemærker, at det er uklart, hvordan fleksibiliteten vil bidrage

til én indgang til kommunerne, og hvilken effekt den organisatoriske frihed med-

fører for kommunernes forvaltning af en helhedsorienteret plan. Bedre Psykiatri

foreslår i forlængelse heraf, at en organisering af kommunernes forvaltning af en

helhedsorienteret plan bør hvile på princippet om én indgang, én borger, én an-

svarlig og en helhedsorienteret plan.

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at der i loven indføres en pligt til, at

kommunen tydeligt tager stilling til, hvem der har ansvaret for udarbejdelsen af en

helhedsorienteret plan ved opstarten af samarbejdet med borgeren. Ansvaret kan

ligge hos en koordinerende sagsbehandler eller et lille tværgående team.

Ministerierne vurderer det ikke hensigtsmæssigt at stille krav til kommunernes organisering. Det er

afgørende, at kommunerne har organisatorisk fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen efter lokale

forhold, og at indsatser og den helhedsorienterede plan tilrettelægges i tæt dialog og samarbejde med

borgeren. Med lovforslaget får den enkelte kommune organisatorisk frihed til at tilrettelægge arbejdet

med en helhedsorienteret plan ud fra lokale forudsætninger og behov, så borgeren i højere grad oplever

at have én indgang til kommunen.

Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1., at der kan være borgere,

hvor forskellige kommuner har pligt til at yde hjælp efter sektorlovgivningen. I disse tilfælde vil det

bero på en konkret vurdering, om det vil være relevant at tilbyde borgene en helhedsorienteret plan.

2.1.8. Ikrafttrædelsesdato

Dansk Socialrådgiverforening, Frikommunenetværk En plan, Retspolitisk

Forening

LO, FTF og Akademikerne

opfordrer til, at ikrafttrædelsestidspunk-

tet for loven om en helhedsorienteret plan udskydes, så loven f.eks. først træder i

kraft d. 1. januar 2019 med henblik på at give kommunerne længere tid til omstilling

til arbejdet med en helhedsorienteret plan, før loven træder i kraft. Hertil opfordres

der til, at vejledninger m.v. offentliggøres inden ikrafttrædelsestidspunktet med re-

spekt for, at kommunerne skal have tid til at få de nye regler implementeret, og at der

tages mere eksplicit stilling til, hvordan lovforslaget skal implementeres.

Ministerierne bemærker, at lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt (1. juli) fastholdes ud fra et ønske

om hurtigst muligt at give alle kommuner bedre rammer for at kunne arbejde med helhedsorienterede

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 11 af 17

planer. Nogle kommuner er i regi af frikommunenetværket En plan allerede i gang, og med lov-

forslaget ønsker ministerierne at understøtte, at øvrige kommuner ligeledes kan igangsætte arbejdet

hermed. Dette skal også ses i lyset af, at kommunen ikke får pligt til at tilbyde helhedsorienterede

planer, hvilket giver mulighed for, at de enkelte kommuner kan beslutte igangsættelsen af arbejdet

ud fra lokale forhold.

Det er tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2., at det i forbindelse med en

evaluering, som oversendes til Folketinget i 2021, vil være relevant at overveje, hvorvidt kommunerne

fremadrettet skal udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med sammensatte og komplekse

problemer, hvorved borgere i målgruppen for en helhedsorienteret plan vil få ret hertil.

2.1.9. Dispensationer beskæftigelsesområdet

Frikommunenetværk En plan

efterspørger, at der i lovforslaget medtages

alle de dispensationer på beskæftigelsesområdet, som frikommunenetværket har fået i

forbindelse med frikommuneforsøg II. Det drejer sig blandt andet om muligheden

for fleksibelt at tilrettelægge samtaleforløbet og tilbud, herunder at kunne fravige

første ret og pligt tilbud, når frikommunen i perioden i stedet giver indsats efter an-

den lovgivning f.eks. serviceloven. Kommunerne har behov for færre bindinger og

mere fleksibilitet til at vurdere, hvad planen skal indeholde i samarbejde med borge-

ren.

KL efterlyser, at lovforslaget eksplicit forholder sig til overgangsperioden frem mod

den nye LAB-lovs ikrafttrædelse, herunder også hvad regeringen vil gøre for at sikre

den nødvendige processuelle fleksibilitet, hvis LAB-loven ikke sikrer de nødvendige

forenklinger.

Ministerierne bemærker, at muligheden for øget frihed for kommunerne på beskæftigelsesområdet

søges understøttet via den kommende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. regerin-

gens udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats. Hensigten med forenklingen af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats er bl.a. at harmonisere reglerne på tværs af målgrupper og fjerne en række

proceskrav. Dermed er hensigten at give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for

den enkelte borgere, og det vurderes således ikke hensigtsmæssigt at lave særlige regler for målgruppen

for en helhedsorienteret plan. Det vil være de nuværende regler som vil gælde til en ny og forenklet

LAB-lov træder i kraft.

2.1.10. Vejledning til og evaluering af lovforslaget

Dansk Socialrådgiverforening, KL, Retspolitisk Forening

Socialpædago-

gerne

efterspørger, at der som tillæg til lovforslaget laves en tværministeriel vejled-

ning eller en bekendtgørelse.

Samtidig udtrykker

KL, Bedre Psykiatri, Retspolitisk Forening

Danske Han-

dicaporganisationer

opbakning til, at der gennemføres en evaluering af arbejdet

med en helhedsorienteret plan. Det foreslås, at det præciseres i lovforslaget, hvornår

denne evaluering skal foretages. Det foreslås, at evalueringen foretages løbende, og at

evalueringen inddrager borgernes oplevelser af bl.a. planen og koordineringen heraf.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 12 af 17

Ministerierne bemærker, at det i lovforslaget er tilføjet, at regeringen vil tage initiativ til, at der efter

lovforslagets vedtagen udarbejdes inspirationsmateriale, som kan vejlede om arbejdet med en

helhedsorienteret plan. Dette materiale kan f.eks. indeholde et eksempel til skabelon for planen, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2. Samtidig er det i samme afsnit præciseret, at

evalueringen vil blive foretaget frem mod 2021, og at evalueringen bl.a. vil kunne have fokus på

borgernes oplevelser af og kommunernes erfaringer med arbejdet med helhedsorienterede planer.

2.1.11. Ønsker for det videre arbejde: Videre arbejde med sundhedsplaner, IT-

understøttelse og registrering

Dansk Socialrådgiverforening, Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, Social-

pædagogerne, Ergoterapeuterne, Bedre Psykiatri, SAND, DH, LO, FTF

Akademikerne

påpeger, at mange socialt udsatte også modtager behandling fra det

regionale sundhedsvæsen, og at det derfor er vigtigt at arbejde videre med tankerne

og finde veje til, at der også er sammenhæng og helhed i den kommunale og den

regionale indsats for borgeren. Samtidig efterspørger

Dansk Socialrådgiverfor-

ening, KL

Bedre Psykiatri,

at Kriminalforsorgens planer også inddrages i en

helhedsorienteret plan.

Socialrådgiverforening, Retspolitisk Forening, Frikommunenetværk En plan,

FSD

bemærker, at en øget brug af en helhedsorienteret plan vil forudsætte en

forbedring af IT-systemerne. Det vurderes som essentielt, at der bliver skabt en løs-

ning for et enkelt og effektivt registreringssystem, hvis kommunerne skal kunne ef-

fektuere lovforslagets intentioner om en helhedsorienteret plan.

Samtidig bemærker

KL,

at lovforslaget ikke indebærer et opgør med dobbelt-

registreringer. Lovforslaget fritager udelukkende for registrering af plan-beskrivelse til

Det Fælles it-baserede Datagrundlag (DFDG) på beskæftigelsesområdet. Øvrige op-

lysninger skal dermed fortsat registreres i kommunale fagsystemer og sendes til

DFDG.

Rådet for Socialt Udsatte

foreslår, at der skal stilles de nødvendige krav til

dokumentation i en helhedsorienteret plan, sådan at den er tilstrækkelig ifm. f.eks. en

sag om ansøgning til førtidspension.

Ministerierne noterer sig opbakningen til et videre arbejde med at inddrage sundhedsplaner i en

helhedsorienteret plan. Ministerierne vil som beskrevet i lovforslaget arbejde videre med muligheden

for at inddrage øvrige planer.

Ministerierne er enige i, at anvendelsen af en helhedsorienteret plan kan fremmes af en effektiv it-

understøttelse. Der kan i den forbindelse i varierende omfang være behov for ændringer i de statslige

og kommunale it-systemer således, at der i større omfang kan udveksles oplysninger mellem forvalt-

ningsområder digitalt. Det vil også indgå, om der er behov for ændringer i valideringerne i DFDG.

Tilbud, der afgives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil, jf. bemærkningerne i lovforslaget,

fortsat skulle indberettes til DFDG, blandt andet af hensyn til borgernes samlede overblik over den

aftalte beskæftigelsesindsats, statistisk opfølgning på indsatsen samt af hensyn til anvendelse af op-

lysninger ved opgørelsen af kommunal refusion og medfinansiering, jf. lov om kommunernes finansie-

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 13 af 17

ring af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-

serne.

Der er ikke fastsat statslige krav om fra hvilke it-systemer sådanne tilbud, der afgives efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, der skal indberettes til DFDG. I det omfang en kommune f.eks.

ønsker, at den digitale understøttelse af arbejdet med en helhedsorienteret plan sker i Socialforvalt-

ningens it-systemer, vil indberetning af tilbud, der afgives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

teknisk kunne ske til DFDG fra dette system, hvis kommunen aftaler dette med sin leverandør

inden for rammerne af den enkelte kommunes kontrakt med sine leverandører.

3. Lovforslaget

Der er navnlig foretaget følgende ændringer af lovforslaget i forhold til det udkast til

lovforslag, som blev sendt i høring:



I lovtekst og bemærkninger anvendes termen ’en helhedsorienteret plan’

i stedet

for Én plan. Det er præciseret, at den helhedsorienterede plan i praksis kan omta-

les som Én plan.



I såvel lovtekst og bemærkninger er tydeliggjort, at den helhedsorienterede plan

kan erstatte/træde i stedet for de sektorspecifikke planer.



Ift. målgruppen er det præciseret i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.2., at

hvis borgeren kun har én sektorspecifik plan, kan kommunerne allerede inden for

gældende ret koordinere og sammentænke borgerens indsatser i den konkrete

sektorspecifikke plan. Samtidig er

begrebet ”komplekse og sammensatte proble-

mer” defineret i lovforslagets afsnit 2.1.3.2.



Kommunernes vurdering er blevet nuanceret i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger afsnit 2.1.3.3 og i de specielle bemærkninger tilknyttet de nævnte paragraf-

fer. Således fremgår det, at kommunens vurdering af, om en borger med fordel

kan tilbydes en helhedsorienteret plan, som udgangspunkt beror på en konkret

vurdering og bl.a. skal baseres på, om borgeren vurderes at have komplekse og

sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsori-

enteret plan. Det er samtidig præciseret, at borgeren kan ytre ønske om en hel-

hedsorienteret plan, hvorefter det vil være op til kommunerne at vurdere, hvor-

vidt dette findes hensigtsmæssigt. Hertil er det præciseret, at kommunen bl.a. kan

inddrage administrative hensyn i vurderingen, og at kommunen kan beslutte at

målrette arbejdet med helhedsorienterede planer mod en eller flere grupper af

borgere, således at der for disse borgere foretages en konkret vurdering af, om de

kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Det fremgår endvidere, at borgeren ikke

har retskrav på at få udarbejdet en helhedsorienteret plan.



Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.1., at der

kan være borgere, hvor

forskellige

kommuner har pligt til at yde hjælp efter sektor-

lovgivningen. I disse tilfælde vil det bero på en konkret vurdering, om det vil være

relevant at tilbyde borgene en helhedsorienteret plan.



Lovforslaget er ændret således, at borgeren skal samtykke til at få sine planer er-

stattet af en helhedsorienteret plan, og til at kommunen deler oplysninger om

borgeren i forbindelse med udarbejdelsen af planen, jf. lovforslagets §§ 1-6, de

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 14 af 17



almindelige bemærkninger, herunder afsnit 2.1.3.4. samt specielle bemærkninger

tilknyttet de nævnte paragraffer. Det er således via borgerens samtykke, at kom-

munen får hjemmel til at dele oplysninger om borgeren i forbindelse med udar-

bejdelsen af planen. Det fremgår af de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.3.4.,

at samtykket er et centralt element i at sikre ejerskab fra og involvering af borge-

ren. Samtidig er det tydeliggjort i lovforslagets almindelige bemærkninger, at pla-

nen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.

Det er indføjet i lovforslaget, at det påtænkes at give kommunerne mulighed for

at kunne samkøre eksisterende data for at identificere borgere i målgruppen for

den helhedsorienterede plan ved at benytte den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i § 5, stk. 3, i forslaget til databeskyttelseslov, jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 68 som fremsat. Dette er tydeliggjort i lovforslagets almindelige

bemærkninger afsnit 3.3. Bekendtgørelsen udstedt med hjemmel i § 5, stk. 3, i

forslaget til databeskyttelsesloven vedrørende identifikation af målgruppen vil bli-

ve sendt i høring hos bl.a. Datatilsynet, og det bemærkes, at ordningen i øvrigt

indrettes i overensstemmelse med persondatalovgivningens regler.

Bemærkningerne til lovforslagets afsnit 3.2 om forholdet til reglerne om person-

databeskyttelse er udbygget, således lovforslaget mere udførligt beskriver forhol-

det til de relevante persondataretlige regler, herunder den forventede anvendelse

af bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 3, i databeskyttelsesloven.

Muligheden for at udarbejde familiens plan er tydeliggjort i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger afsnit 2.1.3.1.2. Det er tydeliggjort, at kommunen i samarbejde

med familien afgrænser, hvilke familiemedlemmer der indgår i familiens plan. Det

er således ikke en forudsætning for familieplanen, at alle familiemedlemmer vil

indgå i dette arbejde. Hertil er det i lovforslagets specielle bemærkninger præcise-

ret, at barnet fortsat skal høres og inddrages ifm. sagen. Samtidig er koblingen

mellem den helhedsorienterede plan og uddannelsesplanen (som følge af Aftale

om bedre veje til uddannelse og job) tydeliggjort i lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 1 og 2.1.3.1.

Indholdet af den helhedsorienterede plan er tydeliggjort i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger afsnit 2.1.3.1.1.

I lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. og 2.1.3.1.1. er det beskæf-

tigelsesrettede fokus nuanceret.

Det er tilføjet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2., at det i forbin-

delse med evaluering (som oversendes til Folketinget i 2021) vil være relevant at

overveje, hvorvidt kommunerne fremadrettet

skal

udarbejde en helhedsorienteret

plan til borgere med sammensatte og komplekse problemer, hvorved borgere i

målgruppen for en helhedsorienteret plan vil få ret hertil.

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2. tilføjet, at regeringen

vil tage initiativ til, at der efter lovforslagets vedtagelse udarbejdes inspirationsma-

teriale, som kan vejlede om arbejdet med en helhedsorienteret plan. Dette materi-

ale kan f.eks. indeholde et eksempel til skabelon for planen. Samtidig er det i

samme afsnit præciseret, at evalueringen vil blive foretaget frem mod 2021, og

evalueringen bl.a. vil kunne have fokus på borgernes oplevelser af og kommuner-

nes erfaringer med arbejdet med helhedsorienterede planer.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 15 af 17



Det er tilføjet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.2., at regeringen i

det videre arbejde med Sammenhængsreformen vil tage initiativ til at drøfte med

bl.a. KL, hvordan der kan arbejdes for at minimere antallet af sagsbehandlere og

dermed forenkle forløbet generelt for de borgere, som får en helhedsorienteret

plan.



Med henblik at få en fyldestgørende beskrivelse af gældende ret er der i lovforsla-

gets afsnit 3.1 og 2.1.1.2. indsat afsnit om hhv. forvaltningslov/persondatalov og

frikommunenetværk.

Der er herudover foretaget en række ændringer af lovteknisk og redaktionel karakter.

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 16 af 17

Bilag 1

–

Høringsliste

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Allerød Kommune, Am-

nesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt er-

hvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen

AVS, A2B, Ballerup Kommune, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet,

Bedre Psykiatri BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier,

Business Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns

Vilkår, Børnerådet, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danner,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folke-

oplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk

Psykologforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab

for Indvandrersundhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske

Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Gymnasier,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsy-

net, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Ar-

bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige konsulentforening på

Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Digitaliseringsstyrelsen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscentret

om Racediskrimination, DUKH, Erhvervsstyrelsen, Fabu, FADD

–

Foreningen af

Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Forbrugerrådet TÆNK, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA

–

Fag

og Arbejde, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af kommunale social-,

sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forening for ledere af sundhedsordninger

for børn og unge, ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune, Fre-

derikssund Kommune, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer,

FTF, Furesø Kommune, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gribskov

Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune,

HK/kommunal, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, Ind-

vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-

ening, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, KTO, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen

af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Socialpædago-

ger, Landsforeningen BoPaM, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen

for førtidspensionister, Lederforeningen for VUC, Livsværk, LO

–

Landsorganisati-

onen i Danmark, LOKK

–

Landsorganisationen af kvindekrisecentre, LOS, Lægefor-

eningen, Mødrehjælpen, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, Pleje-

familiernes Landsforening, Politiforbundet, Private Gymnasier og Studenterkurser,

Producentforeningen, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Red Barnet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet

L 232 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for offentlig innovation

Side 17 af 17

for Digital Sikkerhed, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser,

Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet

for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sjældne Diagnoser,

Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Sundhedskar-

tellet, TABUKA, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Ungdomsringen, Ung-

dommens Røde Kors og UNHCR Regional Representation for Northern Europe.