Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231
Offentligt
1901557_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 231:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen,
jf. L 231 - bilag 4, specielt mhp. om parret kan flytte til Danmark og bo på Stære-
vej, eller om de bliver nødt til at sælge deres andelslejlighed for at kunne flytte til
Danmark?
Svar:
1.
Henvendelsen fra Bo Finsen og Lene Nielsen omhandler et dansk-amerikansk
ægtepar, der bor i USA og overvejer at flytte til Danmark, men hidtil har afholdt
sig herfra på grund af tilknytningskravet. Det fremgår af henvendelsen, at Ida, der
er dansk statsborger, og Bashir, der er amerikansk statsborger, har kendt hinan-
den siden 2009 og været kærester på langdistance indtil 2015, hvor de blev gift og
slog sig ned i USA.
I henvendelsen oplyses det bl.a., at Ida og Bashir kan opfylde alle seks betingelser
i det nye integrationskrav. Der redegøres i den forbindelse nærmere for ægtefæl-
lernes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
I henvendelsen anføres det bl.a., at en ændring fra 2017 betyder, at positivlisten
nu også gælder for den herboende person, så der er mulighed for familiesammen-
føring. Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår henvendelsen således, at
der herved henvises til den nye opholdsordning for medfølgende familie til ud-
landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, der blev indført
ved lov nr. 505 af 23. maj 2017. Det oplyses, at Ida er uddannet sygeplejerske og
allerede sikret et job på Rigshospitalet.
Herudover anføres det bl.a., at Ida for fem år siden erhvervede en andelslejlighed
på Stærevej, der betegnes som et udsat boligområde.
28. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 9156
437849
Side
1/5
 L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I forlængelse heraf spørger Bo Finsen og Lene Nielsen, om reglen om, hvor boligen
ikke må ligge, også gælder, hvis parret vælger at blive ægtefællesammenført med
udgangspunkt i positivlisten.
Bo Finsen og Lene Nielsen spørger også, om ægteparret skal sælge den lejlighed,
som de er glade for.
2.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at sager om ægtefællesammenføring efter de
almindelige regler om familiesammenføring i udlændingeloven behandles af Ud-
lændingestyrelsen i første instans. Sager om opholdstilladelse efter opholdsord-
ningen for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer behandles af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI) i første instans.
Udlændingenævnet er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som henholds-
vis Udlændingestyrelsen og SIRI træffer i sådanne sager.
Udlændingenævnet er et uafhængigt sagkyndigt domstolslignende organ, hvis
afgørelser er endelige inden for det administrative system. Jeg har derfor ikke
mulighed for at udtale mig om eller gå ind i den konkrete sag.
Generelt kan jeg imidlertid oplyse følgende:
3.
Udlændingelovens § 9 indeholder de almindelige regler om familiesammenfø-
ring. En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles
familiesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge
parter eksempelvis være fyldt 24 år (24-årsreglen). Endvidere stilles normalt krav
om bl.a. økonomisk sikkerhedsstillelse, selvforsørgelse, en selvstændig bolig af
rimelig størrelse og krav om, at ægteskabet er indgået eller samlivet etableret
efter begge parters eget ønske.
Endvidere stilles der normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknyt-
ningskravet). Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet stilles. Således vil hensynet til
det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft, der er be-
skæftiget inden for områder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejds-
kraft, føre til, at udlændingemyndighederne fraviger tilknytningskravet i de tilfæl-
de, hvor herboende er beskæftiget på et område, der er omfattet af den efter
udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste, jf. Folketinget 2010-11, A, L 168 som
fremsat, side 20, 25 og 52. Der henvises endvidere til pkt. 3 (side 10) i notat af 1.
december 2005 om anvendelse af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring,
jf. udlændingelovens 9, stk. 7, der er udarbejdet af det daværende Ministerium
for Flygtninge, Indvandrere og Integration & Udlændingestyrelsen.
Side
2/5
 L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Med lovforslaget foreslås det at indføre et nyt integrationskrav, der træder i ste-
det for tilknytningskravet, som afskaffes, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at skærpe boligkravet, jf. udlændingelo-
vens § 9, stk. 6, således at boligen på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring, og således at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flytte til en bolig i et boligområde om-
fattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter, at loven træder
i kraft den 1. juli 2018. De foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., fast-
sætter, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikraft-
træden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf.
dog stk. 3 og 4. Dette indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag
af ægtefællesammenføring, der er indgivet inden 1. juli 2018, behandles efter de
nugældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og med 1. juli 2018 skal be-
handles efter de foreslåede nye regler om ægtefællesammenføring.
De skærpelser af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, der er foreslåede i
lovforslaget, vil ikke finde anvendelse i de sager, der behandles efter de nugæl-
dende regler om ægtefællesammenføring, herunder tilknytningskravet. Fra den 1.
juli 2018 kan der ikke længere søges om ægtefællesammenføring efter de nugæl-
dende regler, herunder tilknytningskravet.
4.
Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven blev indført en
ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse be-
skæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lovændringen medfører, at udlandsdanske-
re, der i Danmark er tilbudt en stilling, der er omfattet af positivlisten eller be-
løbsordningen, kan få deres udenlandske familie med til Danmark på samme vil-
kår som udenlandske arbejdstagere, der er omfattet af disse beskæftigelsesord-
ninger. Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere gælder
kun frem til den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017.
Det boligkrav, der er fastsat i udlændingelovens § 9, stk. 6, stilles ikke i sager om
opholdsholdstilladelse efter opholdsordning for medfølgende familie til udlands-
danskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.
De skærpelser af boligkravet i udlændingelovens § 9, stk. 6, der er foreslået i lov-
forslaget, vil derfor ikke have betydning i de sager, hvor der søges om opholdstil-
ladelse efter opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere med
visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer.
I lovforslagets § 2, stk. 1, er det foreslået, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2018. Det vil sige, at de nye og skærpede regler for ægtefællesammenføring, her-
Side
3/5
 L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
under de foreslåede skærpelser af boligkravet, vil træde i kraft på det tidspunkt,
hvor opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere ophører.
Efter 1. juli 2018 vil udlandsdanskere således ikke længere kunne benytte op-
holdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere.
5.
For en nærmere beskrivelse af de foreslåede skærpelser af boligkravet henvises
til lovforslagets § 1, nr. 3, bemærkningerne hertil samt pkt. 2.5 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Der henvises endvidere til mit svar på spørgsmål nr. 1.
Som det fremgår af pkt. 3 i mit svar på spørgsmål nr. 1 er det hensigten, at de
boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye liste, er fysisk sammen-
hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfylder krite-
rierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5,
vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og brutto-
indkomst.
Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018
–
dvs.
samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsat-
te boligområder efter de nye kriterier
–
fastsættes på samme måde som kriterier-
ne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018.
Med aftalen af 9. maj 2018 gælder følgende ghettokriterier for fysisk sammen-
hængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1.
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-
bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-
snit over de seneste 2 år.
2.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-
dannelse, overstiger 60 pct.
3.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4.
Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe-
loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gan-
ge landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5.
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.
På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områ-
delister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes.
Det drejer sig dels om
udsatte boligområder,
dvs. boligområder der opfylder
mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels
ghettoområder,
dvs. boligområder der
opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.
Det er således en forudsætning for optagelse af et boligområde på boligkravsli-
sten for ægtefællesammenføring, at der er tale om et boligområde, der består af
fysisk sammenhængende
almene
boligafdelinger med mindst 1.000 beboere. Det
gælder, uanset om kriterierne for optagelse af boligområder på listen fastsættes
Side
4/5
 L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
med udgangspunkt i den gældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a eller
de kommende regler, der udmønter aftalen af 9. maj 2018.
Almene boligafdelinger hører under almene boligorganisationer, der udlejer pri-
mært almene familieboliger. Almene familieboliger reguleres i almenboligloven og
defineres i § 3 i samme lov.
De foreslåede skærpelser af boligkravet har ikke betydning for andelsboliger, der i
dag ligger uden for de fysisk sammenhængende almene boligafdelinger, som de
afgrænses efter almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, eller af aftalen af 9. maj
om bl.a. nye ghettokriterier.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
5/5