Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 231:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen,
jf. L 231 - bilag 4, specielt mhp. om parret kan flytte til Danmark og bo på Stære-
vej, eller om de bliver nødt til at sælge deres andelslejlighed for at kunne flytte til
Danmark?
Svar:
1.
Henvendelsen fra Bo Finsen og Lene Nielsen omhandler et dansk-amerikansk
ægtepar, der bor i USA og overvejer at flytte til Danmark, men hidtil har afholdt
sig herfra på grund af tilknytningskravet. Det fremgår af henvendelsen, at Ida, der
er dansk statsborger, og Bashir, der er amerikansk statsborger, har kendt hinan-
den siden 2009 og været kærester på langdistance indtil 2015, hvor de blev gift og
slog sig ned i USA.
I henvendelsen oplyses det bl.a., at Ida og Bashir kan opfylde alle seks betingelser
i det nye integrationskrav. Der redegøres i den forbindelse nærmere for ægtefæl-
lernes sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
I henvendelsen anføres det bl.a., at en ændring fra 2017 betyder, at positivlisten
nu også gælder for den herboende person, så der er mulighed for familiesammen-
føring. Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår henvendelsen således, at
der herved henvises til den nye opholdsordning for medfølgende familie til ud-
landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, der blev indført
ved lov nr. 505 af 23. maj 2017. Det oplyses, at Ida er uddannet sygeplejerske og
allerede sikret et job på Rigshospitalet.
Herudover anføres det bl.a., at Ida for fem år siden erhvervede en andelslejlighed
på Stærevej, der betegnes som et udsat boligområde.
28. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 9156
437849
Side
1/5