L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor boligkravet er nødvendigt, hvis det er en familie, der vurderes at have et godt integrationspotentiale, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 3 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3 til L 231:

Frygter ministeren, at lovforslaget vil forhindre ressourcestærke udlændinge i at

tilflytte udsatte boligområder?

Svar:

Det er en væsentlig forudsætning for en vellykket integration i det danske sam-

fund, at de udlændinge, der kommer hertil, opnår tilknytning til arbejdsmarkedet

og eventuelt uddannelsessystemet, er selvforsørgende og overholder landets

love. Det er herunder vigtigt, at det så vidt muligt sikres, at de ikke i deres første

år i Danmark bosætter sig i områder, hvor der er problemer med flere af disse

parametre. Det kan også modvirke, at der dannes parallelsamfund.

Regeringen foreslår på den baggrund, at boligens placering i sig selv skal under-

støtte udlændingens integration i det danske samfund. Uanset hvor godt integre-

ret den herboende ægtefælle er, bør integrationen af den udlænding, der kom-

mer hertil, således ikke ske med afsæt i et boligområde, hvor der ofte er en høj

koncentration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller uddannelse har kontakt

til omgivende samfund, eller af personer, der har begået kriminalitet. Bosætnin-

gen i et sådant område kan således blive en barriere for den sociale integration,

fordi der kan være færre muligheder for at blive en del af det øvrige samfundsliv.

For den enkelte kan et liv i et udsat boligområde blive et liv, der er præget af fra-

vær af mange af de valgmuligheder, som findes i det øvrige samfund, og i værste

fald tillæring af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Det kan endvidere være problematisk for kommunernes integrationsindsats, når

ægtefællesammenførte indvandrere bor i sådanne udsatte boligområder. De pro-

blemer med isolation fra det øvrige samfund, der kan opstå, bl.a. som følge af

mange beboere uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet, kan her-

under vanskeliggøre kommunernes integrationsindsats for den ægtefælle, der

familiesammenføres til Danmark.

18. maj 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 8609

431707

Side

1/2

L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor boligkravet er nødvendigt, hvis det er en familie, der vurderes at have et godt integrationspotentiale, til udlændinge- og integrationsministeren

Hertil kommer, at det alt andet lige må forventes, at de ægtefællesammenførte,

der er mest ressourcestærke, bosætter sig uden for de boligområder, der optages

på den nye liste, og dermed ikke bidrager til at vende udviklingen i de boligområ-

der, hvor problemets kerne er tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning

af ressourcestærke grupper.

For så vidt angår begrundelsen for den foreslåede skærpelse af boligkravet henvi-

ses i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2