Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231
Offentligt
1899700_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 231:
Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med tilhørende
bemærkninger, der sikrer, at kravet om at ansøgers bolig ikke må ligge i et
boligområde, der er på boligkravslisten og at ansøger ikke må flytte til et sådant
område udgår af lovforslaget?
Svar:
1.
Nedenfor er anført ændringsforslag med det indhold, som spørgeren beder om,
idet det dog skal bemærkes, at der herved ikke er taget højde for alle
henvisninger til bestemmelser, der rykker som følge heraf:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet
for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.)
[af […]]
Til § 1
1)
Nr. 3
affattes således:
»3.
§ 9, stk. 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den
herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, og ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst
tre af følgende betingelser:
23. maj 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 8928
435469
Side
1/4
L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at kravet om at ansøgers bolig ikke må ligge i et boligområde, der er på boligkravslisten og at ansøger ikke må flytte til et sådant område udgår af lovforslaget, til udlændinge- og integrationsministeren
1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i
mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse
ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve
på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.
4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år
forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af
mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau med
1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles
med en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
Stk. 8.
Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland, medregnes
pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 7, nr. 4.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren
har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse i medfør af §§ 7-9 f, 9 i-9 n
eller 9 p.«
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 10-14.«
[Skærpelser af boligkravet udgår]
2)
Nr. 35
affattes således:
»35. I
§ 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt.,
ændres »§ 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt.,
og stk. 20, 3. pkt.,« til: »§ 9, stk. 6, stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt.,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3)
Nr. 37
udgår.
[Hjemler til inddragelse af opholdstilladelse som følge af manglende opfyldelse af
det skærpede boligkrav udgår]
Side
2/4
L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at kravet om at ansøgers bolig ikke må ligge i et boligområde, der er på boligkravslisten og at ansøger ikke må flytte til et sådant område udgår af lovforslaget, til udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Formålet med ændringsforslag nr. 1 er at lade de foreslåede skærpelser af
boligkravet udgå af lovforslaget.
Med ændringsforslag nr. 1 nyaffattes lovforslagets § 1, nr. 3, så de foreslåede nye
bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 6 og 7, udgår.
Ændringsforslaget nr. 1 indebærer således, at
de foreslåede nye betingelser om,
at boligen på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et boligområde omfattet af
den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring,
og at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,
ikke må flytte til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse, udgår af lovforslaget.
Ændringsforslaget nr. 1 indebærer også, at den foreslåede nye
bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, udgår af lovforslaget.
Boligkravet vil herefter som hidtil fremgå af den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 6. Efter denne bestemmelse skal opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. For så vidt angår
gældende ret om boligkravet henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ændringsforslag nr. 1 indebærer endvidere, at de foreslåede bestemmelser
vedrørende et nyt integrationskrav i udlændingelovens § 9, stk. 8 og 9, bliver til §
9, stk. 7 og 8, mens den foreslåede nye bestemmelse vedrørende et besøgskrav i
udlændingelovens § 9, stk. 10, bliver til § 9, stk. 9.
Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer af de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9, stk. 8-10, der med ændringsforslaget bliver til § 9, stk. 7-9.
For så vidt angår indholdet af disse foreslåede bestemmelser henvises således til
lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 1 vil bestemmelserne i udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., skulle henvise til den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, og ikke den foreslåede nye
bestemmelse i § 9, stk. 6, nr. 1, der udgår.
Side
3/4
L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at kravet om at ansøgers bolig ikke må ligge i et boligområde, der er på boligkravslisten og at ansøger ikke må flytte til et sådant område udgår af lovforslaget, til udlændinge- og integrationsministeren
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 1 vil udlændingelovens § 9, stk. 15 og 20,
blive til stk. 18 og 23, og ikke til stk. 19 og 24.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det derfor at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 3
I forlængelse af de foreslåede skærpelser af boligkravet er det i lovforslagets § 1,
nr. 37, foreslået at indføre to nye bestemmelser i udlændingelovens § 19, stk. 1,
der giver hjemmel til at inddrage en opholdstilladelse som ægtefællesammenført,
hvis det skærpede boligkrav ikke opfyldes.
Ændringsforslag nr. 3 indebærer, at de foreslåede nye hjemler til at inddrage en
opholdstilladelse som ægtefællesammenført udgår.
Ændringsforslag nr. 3 er en konsekvens af ændringsforlag nr. 1, hvorefter de
foreslåede skærpelser af boligkravet udgår.
***
2.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslagene, der går ud på, at de foreslåede
skærpelser af boligkravet udgår af lovforslaget.
For så vidt angår begrundelsen for de foreslåede skærpelser af boligkravet
henvises til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og mit svar på
spørgsmål nr. 3.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
4/4