L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231 Bilag 2
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Lovforslag nr. L 231 om ændring af udlændingeloven

(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i

stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 16. marts 2018 til 13. april 2018 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademikernes Central-

organisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Andelsboligforeningernes fæl-

lesrepræsentation, Ankestyrelsen, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,

Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Center for Boligsocial Udvikling,

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Da-

nes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmægler-

forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk

Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Drama-

tikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Lejere, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Universiteter,

Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfor-

eningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Er-

hvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjyl-

land, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Syd-

øst, Erhvervsakademi Århus, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere

ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Statsforvaltnin-

gens direktør, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen til Fremskaf-

felse af Boliger for Ældre og Enlige, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd(FTF), Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Han-

dels, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Husleje- og Beboerklage-

nævnsforeningen, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, ICORN, Indvan-

3. maj 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Maj-Britt Skjoldan

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 21

[email protected]

2017 - 16507

413752

Side

1/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

drermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, International Community / Erhverv Aarhus, Interna-

tional Council for the Exploration of the Sea (ICES), International Organization for

Migration (IOM), Journalistforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-

gelse, Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), Kunststyrelsen, KVINFO, Kvinder-

nes Internationale Liga for Fred og Frihed, Københavns Erhvervsakademi, Køben-

havns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforenin-

gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-

gen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation

af kvindekrisecentre (LOKK), Lands-

organisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisa-

tion i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Parliamentary Assembly of

the Organization for Security and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred,

økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Profes-

sionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter ulykken, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige

byretter, SAS head Office, Socialchefforeningen, SOS mod Racisme, Sundhedskar-

tellet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskabet Movia, Trykkefrihedsselskabet, Ud-

dannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, Udlændingenævnet, UNHCR Regional

Representation for Northern Europe, United Nations Women, Work-live-stay sou-

thern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Social-

forvaltningen, Aarhus Erhverv / International Community og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har pr. 13. april 2018 modtaget svar fra:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Danes Worldwide,

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Universiteter, Datatilsynet, De usynlige Danske-

re, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtnin-

genævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Statsforvaltningens direktør, For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisatio-

nen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Dan-

mark, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten

for Østre Landsret, Refugees Welcome, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige

byretter, Socialchefforeningen, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Under-

visningsministeriet, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Ankestyrelsen, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Datatilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtningenævnet, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Landsorganisationen i Danmark, Politiforbundet i

Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samt-

lige byretter, Statsforvaltningens direktør, Ældresagen og 3F har oplyst ikke at

Side

2/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

have bemærkninger til lovudkastet eller ikke at ønske at udtale sig om lovudka-

stet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-

riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-

ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Danske Universiteter

anfører, at lovforslaget på flere punkter skærper kravene til

ægtefællesammenføring, hvilket samlet set vil få negativ indflydelse på rekrutte-

ring af højtkvalificerede danske og internationale forskere fra udlandet. Samlet set

finder universiteterne, at det sender et forkert og uhensigtsmæssigt signal i for-

hold til tiltrækning og fastholdelse af højtkvalificerede danske og internationale

forskere, herunder særligt hjemvendende udlandsdanskere. Der peges på, at en

dansk forskerkarriere er betinget af ophold i udlandet, hvor både international

erfaring og sprogkundskaber erhverves til gavn for det danske samfund og ar-

bejdsmarked ved hjemvendelse. Der er tale om en attraktiv gruppe af internatio-

nale medarbejdere, som der også er en national politisk interesse i at tiltrække.

Ledernes Hovedorganisation

støtter forslaget om et nyt integrationskrav i stedet

for tilknytningskravet, da forslaget er en forudsætning for, at opholdsordningen

for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige

kvalifikationer kan ophæves i juli 2018. Denne ordning indeholder en uhensigts-

mæssig kobling af beskæftigelsesordningerne og krav til medfølgende familie til

udlandsdanskere. Beskæftigelsesordningerne er regler om udenlandsk arbejds-

krafts adgang til Danmark, som det ikke er hensigtsmæssigt at blande sammen

med generelle integrationskrav for medfølgende familie til udlandsdanskere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det fremgår af udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på

grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2 og 3.

Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig

erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Det

følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1. Lovforslaget vil ikke berøre disse regler.

Side

3/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som anført i pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger blev der ved lov

nr. 505 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven indført en ny opholdsord-

ning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssi-

ge kvalifikationer. Lovændringen medfører, at udlandsdanskere, der i Danmark er

tilbudt en stilling, der er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, kan få

deres udenlandske familie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske

arbejdstagere, der er omfattet af disse beskæftigelsesordninger.

Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere gælder kun frem til

den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017.

I forbindelse med Folketingets behandling i foråret 2017 af bl.a. det lovforslag, der

blev til lov nr. 505 af 23. maj 2017, tilkendegav regeringen over for Socialdemokra-

tiet, at regeringen ville indkalde til forhandlinger om familiesammenføringsregler-

ne. I den forbindelse var der enighed mellem regeringen og Socialdemokratiet om,

at sigtet med forhandlingerne bl.a. skulle være at søge at finde en bredere og me-

re varig løsning i forhold til de udlandsdanskere, der på grund af tilknytningskravet

ikke kan vende hjem til Danmark med deres udenlandske familie.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mel-

lem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancere-

de og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i cen-

trum.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter, at loven træder i

kraft den 1. juli 2018. Lovforslaget indebærer således, at de nye og skærpede reg-

ler om ægtefællesammenføring kan træde i kraft, når opholdsordningen for med-

følgende familie til udlandsdanskere automatisk ophæves den 1. juli 2018.

2.2. Et nyt integrationskrav

2.2.1. Generelt

Danes Worldwide

ser overordnet positivt på ideen med at erstatte tilknytnings-

kravet med et krav om integrationsegnethed, hvor man tydeligt kan læse sig til de

krav, man skal opfylde for at få familiesammenføring. Danes Worldwide har dog

identificeret nogle grupper, som kan få svært ved at opfylde integrationskravet,

herunder medfølgende ægtefæller, hjemmegående ægtefæller, danske statsbor-

gere, der har tilbragt det meste af deres opvækst i udlandet som følge af deres

forældres valg af beskæftigelse, danske statsborgere med beskæftigelse i bran-

cher præget af manglende formalitet, f.eks. kunstnere, og handicappede, der ikke

kan undtages efter FN's Handicapkonvention.

Danske Universiteter

ser positivt på overgangen til et integrationskrav i stedet for

tilknytningskravet og kvitterer for, at der lægger op til, at krav til ægtefællesam-

menføring er klare og gennemskuelige. På danske universiteter vil ægtefælle-

sammenføring oftest komme på tale i tilfælde, hvor der er tale om højtuddanne-

de, som har fundet højtuddannede ægtefæller. Trods dette fremstår kravene høje

selv for denne gruppe.

Side

4/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

De usynlige danskere

anfører, at integrationskravet rammer skævt. Jo yngre og jo

bedre uddannet den herboende er, desto sværere vil det være at få en uden-

landsk ægtefælle hertil. Udlandsdanskere, der ikke har taget deres uddannelse i

Danmark, rammes også uforholdsmæssigt hårdt.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser positivt på ophævelsen af tilknyt-

ningskravet, men finder, at det foreslåede nye integrationskrav på grund af de

integrationsrelevante betingelsers udformning er en skærpelse, der vil vanskelig-

gøre eller umuliggøre familiesammenføring for mange familier, der har haft be-

grænsede muligheder for at tage en kompetencegivende uddannelse. Efter for-

eningens opfattelse vil det foreslåede integrationskrav medføre en urimelig for-

skelsbehandling af ansøgere fra forskellige sociale lag og kan komme til at blive i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Refugees Welcome

hilser det velkomment, at man vil afskaffe tilknytningskravet,

men finder, at det nye integrationskrav er udtryk for forskelsbehandling på bag-

grund af social klasse.

Rådet for Etniske Minoriteter

oplyser, at rådet langt hen ad vejen er meget posi-

tiv over lovforslaget, som ligger fint i tråd med, hvad rådet selv har foreslået.

SOS Racisme

ser positivt på ophævelsen af tilknytningskravet, som har haft man-

ge skadevirkninger for familielivet, muligheden for at lære dansk og integrationen.

SOS Racisme kan dog ikke støtte integrationskravet, bl.a. fordi alle de seks betin-

gelser, der indgår i integrationskravet, lægger op til indirekte diskrimination.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser.

Hertil bemærkes, at der i pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

redegjort nærmere for forholdet mellem det foreslåede nye integrationskrav og

Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår heraf bl.a., at det er regerin-

gens opfattelse, at det foreslåede nye integrationskrav er foreneligt med Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK] artikel 8 og 14. Det, som hø-

ringsparterne har anført, fører ikke til en anden vurdering.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at instituttet ikke har grundlag for at

antage, at det foreslåede integrationskrav vil kunne resultere i ulovlig indirekte

forskelsbehandling på grund af social, national eller etnisk oprindelse. Det er dog

relevant at følge praksis for at se, hvordan kravet vil påvirke forskellige befolk-

ningsgrupper. Instituttet anbefaler derfor, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riet årligt offentliggør statistik om, i hvilket omfang integrationskravet opfyldes

eller ikke opfyldes, opgjort på baggrund af den herboendes henholdsvis ansøge-

rens nationalitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den årlige publikation Tal og

fakta på udlændingeområdet indeholder en række statistiske opgørelser over an-

Side

5/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tallet af afgørelser vedrørende bl.a. opholdstilladelser som ægtefællesammenført

–

herunder bl.a. afgørelsesudfald, nationalitet, alder og herboendes opholdsgrund-

lag. Publikationen, der udarbejdes af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, offentliggøres på Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets hjemmeside

www.uim.dk

samt på

www.nyidanmark.dk.

Herud-

over offentliggør udlændingemyndighederne månedligt statistiske oplysninger på

ægtefællesammenføringsområdet på

www.uim.dk

www.nyidanmark.dk

–

her-

under bl.a. antal ansøgninger om familiesammenføring samt antal afgørelser om

ægtefællesammenføring opdelt på hhv. nationalitet og herboendes opholdsgrund-

lag. Ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at iværksætte tiltag med

henblik på, at der i videre omfang end i dag offentliggøres statistik vedrørende

ægtefællesammenføringsområdet

Danes Worldwide

mener principielt, at alle danske statsborgere skal have mulig-

hed for at vende tilbage til deres hjemland med deres ægtefælle og eventuelle

børn, så længe de som udgangspunkt kan forsørge sig selv. Danes Worldwide pe-

ger på, at det nye integrationskrav tager udgangspunkt i udenlandske statsborge-

re, fordi de integrationsrelevante betingelser, der indgår i integrationskravet, ta-

ger udgangspunkt i betingelserne for permanent opholdstilladelse. Det styrker

følelsen af at være udlænding i sit eget land, når udlændingemyndighederne skal

behandle en dansk statsborgers sag ud fra de krav, der normalt stilles til udlæn-

dinge for at give dem tilladelse til at blive i Danmark. Danes Worldwide mener

bl.a. derfor, at danske statsborgere bør undtages fra det nye integrationskrav, og

at en sådan undtagelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forplig-

telser eller konklusionen i den såkaldte Biao-dom.

Som anført i pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger gjaldt den såkald-

te 28-årsregel, der senere blev til 26-årsreglen, tidligere som en undtagelse til det

gældende tilknytningskrav i udlændingelovens § 9, stk. 7. Reglen indebar, at til-

knytningskravet ikke skulle stilles, hvis den herboende ægtefælle havde været

dansk statsborger i 26 år, eller hvis den pågældende var født og opvokset i Dan-

mark

–

eller var kommet hertil som mindre barn og havde haft sin opvækst i Dan-

mark

–

samt havde opholdt sig lovligt i Danmark i 26 år.

Den 24. maj 2016 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod

Danmark (application number 38590/10). I dommen fandt flertallet i Menneske-

rettighedsdomstolens Storkammer, at 26-årsreglen var udtryk for indirekte diskri-

mination på grundlag af etnicitet i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med

artikel 8.

Ved lov nr. 504 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven blev 26-årsreglen

ophævet. Lovændringens formål var at følge op på Biao-dommen ved at ophæve

det diskriminerende element - 26-årsreglen - i bestemmelsen om tilknytningskra-

vet i udlændingelovens § 9, stk. 7.

Ophævelsen af 26-årsreglen betyder, at tilknytningskravet i udlændingelovens § 9,

stk. 7, skal opfyldes i alle sager om familiesammenføring med ægtefæller, herun-

der i sager, hvor den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år eller

længere, medmindre ganske særlige grunde taler derimod.

Side

6/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov nr. 505 af 23. maj 2017

om ændring af udlændingeloven indført en ny opholdsordning for medfølgende

familie til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lov-

ændringen medfører, at udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt en stilling, der

er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, kan få deres udenlandske fami-

lie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere, der er om-

fattet af disse beskæftigelsesordninger.

I tilknytning hertil kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at spørgs-

målet om at undtage danske statsborgere fra det gældende tilknytningskrav blev

rejst i foråret 2017 under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 162 og lov-

forslag nr. L 163, der blev til den ovennævnte lov nr. 504 af 23. maj 2017 og den

ovennævnte lov nr. 505 af 23. maj 2017. Om baggrunden for, at der ikke blev ind-

ført en sådan undtagelse, kan henvises til besvarelserne af spørgsmål nr. 4, 8, 9,

10 og 11 til L 162 samt spørgsmål nr. 26 til L 163. Det fremgår heraf, at det er vur-

deringen, at der ikke kan indføres en generel undtagelse til tilknytningskravet for

danske statsborgere inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

I forlængelse heraf er der ikke foreslået en generel undtagelse for danske stats-

borgere til det nye integrationskrav, der er foreslået i udlændingelovens § 9, stk. 8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

noterer, at det er vigtigt for regeringen

og aftaleparterne, at der gælder klare og gennemskuelige regler på området, som

den enkelte på forhånd kan indrette sig efter. Foreningen anfører, at lovforslaget

dog indeholder flere nye krav, som er komplicerede at forstå og dokumentere. På

grund af de kontrolforanstaltninger, der må forventes iværksat i forbindelse med

udlændingemyndighedernes behandling af ansøgninger om ægtefællesammenfø-

ring, må yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiderne forventes.

Refugees Welcome

anfører, at omkostningerne ved at kontrollere oplysninger og

dokumenter fra ansøgerens hjemland bliver meget høje, og processen bliver me-

get tidskrævende. I forvejen er ventetiden på familiesammenføring alt for lang og

udgør en stor belastning for familierne både økonomisk og følelsesmæssigt. Dette

forslag går i den forkerte retning og vil formentlig også medføre højere gebyrer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at lovforslaget ikke forventes

at medføre en forøgelse af den sagsbehandlingstid, som borgeren kan forvente på

familiesammenføringsområdet.

2.2.2. Den obligatoriske betingelse vedrørende herboendes sprogkundskaber

Danes Worldwide

anfører, at mange udlandsdanskere gør, hvad der står i deres

magt for, at deres børn bevarer deres danske sprog under udlandsopholdet, og at

det virker urimeligt bureaukratisk, at børn af udlandsdanskere skal bestå en prøve

for at påvise deres færdigheder inden for modersmålet. Børnene bør ikke frem-

medgøres eller straffes for deres forældres livsvalg. Der bør indføres en undtagel-

se for disse såkaldte "third culture kids", som bør kunne dokumentere, at de taler

Side

7/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

dansk på en anden måde end via grunduddannelsespapirer, hvor der er plads til

en fornuftsbaseret skønsvurdering, som tager højde for, at man ikke behøver at

bo i Danmark for at kunne tale dansk.

De usynlige danskere

anbefaler, at man i relation til det obligatoriske krav om

bestået Prøve i Dansk 3 gør store foranstaltninger for at modvirke diskrimination

af folk med indlærings- eller koncentrationshandicap.

Refugees Welcome

anfører, at det ufravigelige sprogkrav om bestået Prøve i

Dansk 3 eller tilsvarende for den herboende i sig selv er ulovlig diskrimination

mod mennesker, der enten pga. begrænsede muligheder i hjemlandet eller pga.

indlæringsproblemer ikke kan visiteres til den mest krævende af de tre danskud-

dannelser. Her udelukkes allerede samtlige analfabeter og mennesker med alene

grundskole i hjemlandet. Syge og traumatiserede mennesker vil kunne søge om

dispensation med henvisning til Handicapkonventionen, men det vil en person

med kort skolegang i hjemlandet ikke kunne. Der nævnes dispensationsmulighe-

der, hvis den manglende skolegang og/eller erhvervserfaring skyldes ansøgers køn

eller religion, men ikke hvis det skyldes dårlig økonomi eller forældrenes holdning

–

og reglerne vil således i praksis ramme ansøgerne vilkårligt.

Refugees Welcome anfører også, at Danskuddannelse 3 er for elever, som har en

længere uddannelse fra hjemlandet og ofte taler flere sprog allerede. Det er ikke

eleven selv, der vælger, hvilken af de tre danskuddannelser man går på. Man kan

efter danskuddannelsen tage andre danskprøver på f.eks. VUC, som ligger på ni-

veau med Prøve i Dansk 3, men det er stadig ikke praktisk muligt for dem, der har

svagest skolebaggrund fra hjemlandet eller har indlæringsvanskeligheder af for-

skellige grunde. Samtlige krav rammer kvinder fra ikke-vestlige lande hårdere.

Rådet for Etniske Minoriteter

lægger vægt på, at de integrationsrelevante betin-

gelser er realistiske at opfylde for de pågældende, og her finder rådet, at barren

er sat højt, navnlig i forhold til kravene til herboendes sprogkundskaber, som er

bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, og ansøgerens uddannelse.

SOS mod Racisme

anfører, at den obligatoriske betingelse vedrørende den her-

boendes sprogkundskaber i mange tilfælde ikke vil kunne opfyldes af personer,

der er kommet til Danmark som unge eller voksne, eller som ikke har nemt ved at

lære sprog.

Socialchefforeningen

anfører, at et obligatorisk krav om bestået Prøve i Dansk 3

synes at være et hårdt krav. Prøven adskiller sig fra Dansk 1+2 ved at være langt

mere skrifttung og eksamensrettet, og den vil for en lang række af udlændinge

være næsten umulig at bestå. Det er en mindre andel af kursisterne på et sprog-

center, som i øvrigt er selvforsørgende og velintegrerede, der går på en uddannel-

se, der afsluttes med Prøve i Dansk 3. De seneste lovændringer om klippekort og

brugerbetaling for undervisningen vil også besværliggøre opnåelse af prøven.

Side

8/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mel-

lem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancere-

de og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i cen-

trum. Det fremgår af aftalens punkt "1. Nyt integrationskrav", at der er enighed

om at indføre et nyt integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun

kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks

integrationsrelevante betingelser. Det fremgår også, at betingelsen vedrørende

den herboendes sprogkundskaber (bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende) skal

være ufravigelig. Det betyder, at ægtefællerne eller samleverne herudover samlet

set skal opfylde mindst tre af de resterende fem betingelser.

Som anført i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger hviler forslaget til

det nye integrationskrav på den antagelse, at jo bedre integreret den herboende

person er, desto bedre vil den herboende person være til at bistå sin udenlandske

ægtefælle (ansøgeren) med at blive integreret i det danske samfund. En af de væ-

sentligste forudsætninger for vellykket integration i det danske samfund er, at

man kan tale og begå sig på dansk.

På den baggrund er det nye integrationskrav udformet således, at kravet bl.a. vil

indeholde den obligatoriske betingelse, at den herboende person har bestået Prø-

ve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,

eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at det, der er anført i hørings-

svarene, kan føre til en ændring af udformningen af den foreslåede obligatoriske

betingelse vedrørende den herboendes sprogkundskaber.

2.2.3. De fem øvrige integrationsrelevante betingelser

Danes Worldwide

foreslår, at der foretages en række ændringer og præciseringer

af de fem øvrige integrationsrelevante betingelser, der vedrører herboendes er-

hvervserfaring og uddannelse samt ansøgerens sprogkundskaber, erhververfaring

og uddannelse. Eksempelvis foreslår Danes Worldwide følgende:



Betingelserne bør i højere grad tilgodese udstationerede medarbejdere ved

at muliggøre, at erhvervserfaringer for danske arbejdsgivere i udlandet under

en udstationering tælles med på lige fod med erhvervserfaring i Danmark.



Betingelsen vedrørende herboendes uddannelse bør omfatte skolegang på

internationale eller almindelige lokale skoler, hvis man som barn var nødsaget

til at følge med forældrene til udlandet.



Betingelsen vedrørende ansøgerens sprogkundskaber: Modersmålsundervis-

ning i engelsk bør kunne godtages som dokumentation for, at den ansøgende

ægtefælle kan tale engelsk på B1 niveau.



Betingelsen vedrørende ansøgerens sprogkundskaber bør omfatte andre

sprog end dansk og engelsk, f.eks. tysk, fransk, portugisisk og spansk.



Betingelsen vedrørende ansøgerens erhvervserfaring bør omfatte frivilligt

arbejde samt deltagelse i foreningslivet.

Side

9/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren



Betingelsen vedrørende ansøgerens erhvervserfaring bør udformes under

hensyntagen til medfølgende ægtefæller, der ender med at følge udlands-

danskeren rundt i verden og eksempelvis passe børnene/hjemmet. Der kan

være situationer, hvor ingen økonomisk fordel er forbundet med, at begge

ægtefæller arbejder, eller situationer, hvor den medfølgende ægtefælle af

forskellige årsager bliver forhindret i at tage et job. Eksempelvis kan det være,

at de ikke har adgang til arbejdsmarkedet, netop fordi det ikke er muligt at få

en arbejdstilladelse som medfølgende ægtefælle. Mens konventionsundta-

gelsen i den nye bestemmelse i en vis grad tilgodeser kvinder med visse kul-

turelle baggrunde, forbigås ægtefæller, som ikke kan komme på arbejdsmar-

kedet af juridiske årsager.

Betingelsen vedrørende ansøgerens uddannelse tager ikke i tilstrækkelig grad

højde for, at mange udlandsdanskere bliver gift i en ung alder og ikke nød-

vendigvis med en faglært person. Dette kan tydeligt ses i et eksempel om en

dansk rederiarbejder, som blev gift med en ufaglært kinesisk kvinde. I eksem-

plet vil der være tale om en familie, som ville få et afslag på familiesammen-

føring, selv om det er svært at forestille sig, at de vil opleve vanskeligheder

med at få hustruen integreret.

Dokumentationskravene bør tage højde for, at det kan være umuligt i visse

tilfælde at fremskaffe beviser for, at man har været beskæftiget i en årrække.

Det kan f.eks. skyldes beskæftigelse i en uformel sektor. En gartneri- eller

landbrugsmedarbejder fra Thailand kan have svært ved at påvise beskæftigel-

se; men hvis hun/han falder for en udlandsdansker, bliver vedkommende ikke

grundet manglende papirer vanskeligere at integrere på det danske arbejds-

marked.

De usynlige Danskere

peger på bl.a. følgende i forhold til de fem øvrige integrati-

onsrelevante betingelser:



Betingelserne vedrørende ansøgerens sprogkundskaber, erhvervsfaring og

uddannelse er betinget af, at parret er i stand til at dokumentere deres for-

hold efter danske dokumentationsstandarder. Det er i mange tilfælde umu-

ligt, fordi man både juridisk og praktisk gør tingene anderledes i andre lande.



Betingelsen vedrørende herboendes beskæftigelse: Det anbefales, at kravet

enten omfatter uddannelse og arbejde, eller at uddannelse ud over sekun-

dært niveau kan medregnes.



Betingelsen vedrørende herboendes uddannelse: Færdiggørelse af en videre-

gående uddannelse i Danmark bør give point, så det at uddanne sig til det

danske arbejdsmarked anerkendes som en integrationsfremmende indsats og

belønnes. Det kan også overvejes, om videregående uddannelse, der er gen-

nemført i udlandet, skal belønnes.



Betingelsen vedrørende ansøgerens sprogkundskaber: Uddannelse på folke-

skolens afgangsniveau eller højere i et land med engelsktalende uddannelses-

system skal kunne erstatte en prøve i engelsk.



Betingelsen vedrørende ansøgerens beskæftigelse: Det bør fremgå af loven,

at der skal tages hensyn til juridisk og bureaukratisk praksis omkring ansæt-

telses- og virksomhedsforhold i ansøgerens hjemland ved vurdering af, om

kravet er opfyldt.

Side

10/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren



Betingelsen vedrørende ansøgerens uddannelse: Det anbefales, at kravet om

sammenlignelighed udgår, så det er nok at kunne bevise, at man har bestået

et års studier ved en videregående uddannelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

peger på bl.a. følgende i forhold til de

fem øvrige integrationsrelevante betingelser:



Betingelsen vedrørende herboende uddannelse: Det er vanskeligt at forstå, at

en ægtefælle, som har fungeret på arbejdsmarkedet i mange år, og som kan

forsørge sig selv og sin familie, nu skal dokumentere et års uddannelse ud

over grundskolen.



Betingelsen vedrørende ansøgeren uddannelse: Det er urimeligt for ansøgere

fra tredjeverdenslande, at der nu skal stilles krav om, ansøgeren har mindst et

års uddannelse, der er på niveau med en dansk videregående uddannelse el-

ler kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse i Danmark.

Socialchefforeningen

anfører, at det for de fleste ansøgere ikke vil være et pro-

blem at bestå prøve i Dansk 1, hvis de har adgang til undervisning inden prøven.

SOS mod Racisme

peger på bl.a. følgende i forhold til de fem øvrige integrations-

relevante betingelser:



Betingelsen vedrørende herboendes erhvervserfaring vil f.eks. ikke kunne

opfyldes af studerende og personer, der i længere perioder har boet i udlan-

det eller i længere perioder har været sygemeldte eller arbejdsløse.



Betingelsen vedrørende herboendes uddannelse vil f.eks. ikke kunne opfyldes

af borgere, der har taget det meste af deres grundskoleuddannelse i et andet

land, og er kommet hertil som 11-årige (svarende til 5. klassetrin), eller som

ikke har videreuddannet sig siden grundskolen, f.eks. personer der er gået di-

rekte i arbejde efter grundskolen og ikke har haft mindst 1 års kontinuerlig vi-

dereuddannelse, men siden arbejdet som ufaglært eller som specialarbejder.



Betingelsen vedrørende ansøgerens sprogkundskaber: Danskuddannelse fin-

des først og fremmest i Danmark og vil normalt have forudsat et ophold af en

vis længde her i landet.



Betingelsen vedrørende ansøgerens erhvervserfaring: Dokumentationskrav

virker overdrevne og vil være meget svære at opfylde i nogle lande, f.eks. i

den 3. verden, eller i lande der er ramt af krig. Mange steder kan ansættelser

være uden papirer.



Betingelsen vedrørende ansøgerens uddannelse: Normalt vil der eksistere

eksamensbeviser i hjemlandet, men det kan tage lang tid at få oversat og

vurderet uddannelser fra andre lande i Danmark, eller at få lavet nye beviser,

hvis de gamle er blevet væk.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mel-

lem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancere-

de og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i cen-

trum. Det fremgår af aftalens punkt "1. Nyt integrationskrav", at regeringen og

aftaleparterne er enige om at indføre et nyt integrationskrav, hvor ægtefælle-

sammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet

set opfylder fire ud af seks nærmere beskrevne integrationsrelevante betingelser

Side

11/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vedrørende såvel den herboendes som ansøgerens sprogkundskaber, erhvervser-

faring og uddannelse. Det fremgår også, at betingelsen vedrørende den herboen-

des sprogkundskaber skal være ufravigelig. Det betyder, at ægtefællerne eller

samleverne herudover samlet set skal opfylde mindst tre af de resterende fem

betingelser.

Som anført i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger hviler forslaget til

det nye integrationskrav på den antagelse, at jo bedre integreret den herboende

person er, desto bedre vil den herboende person være til at bistå sin udenlandske

ægtefælle (ansøgeren) med at blive integreret i det danske samfund. Væsentlige

forudsætninger for vellykket integration i det danske samfund er, at den pågæl-

dende har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet

her i landet. Antagelsen er samtidig, at kravene til den herboende person kan

slækkes, hvis ansøgeren har gode forudsætninger for en vellykket integration i det

danske samfund. Det lægges her til grund, at ansøgere med gode sprogkundska-

ber, erhvervserfaring og/eller uddannelse i almindelighed vil have bedre forudsæt-

ninger for at lære dansk og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt blive

godt integreret i det danske samfund.

På den baggrund er det foreslået, at det nye integrationskrav i udlændingelovens

§ 9, stk. 8, udformes således, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefælle-

sammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til famili-

ens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis den herboende person har bestået

Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og ægtefællerne

eller samleverne samlet set opfylder mindst tre af følgende betingelser:

1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen

om opholdstilladelse.

2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år,

heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og

10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller høje-

re niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere

niveau.

4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om

opholdstilladelse.

5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst 1

års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregå-

ende uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannel-

se, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Side

12/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det afgørende efter det nye integrationskrav er, at den herboende opfylder betin-

gelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, og at parret herudover sam-

let set opfylder mindst tre af de fem øvrige betingelser i den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1-5.

Det betyder eksempelvis, at den herboende persons manglende opfyldelse af be-

tingelsen vedrørende erhvervserfaring eller betingelsen vedrørende uddannelse

kan opvejes ved, at ansøgeren opfylder flere af de integrationsrelevante betingel-

ser vedrørende ansøgerens sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at det, der er anført i hørings-

svarene, kan føre til en ændret udformningen af nogle af de integrationsrelevante

betingelser, der indgår i det foreslåede nye integrationskrav.

2.2.4. Dispensationsmuligheder

Dignity

–

Dansk institut mod tortur

finder, at mulighederne for dispensation for

integrationskravet skal nærmere præciseres for at sikre, at Danmark lever op til

de internationale krav. Det bør bl.a. fremhæves, at torturoverlevere med psykia-

triske diagnoser som PTSD (post-traumatisk belastningsreaktioner) kan fritages fra

integrationskravet. Dokumentationskravene bør endvidere præciseres, idet ansø-

geren skal fremlægge dokumentation for, at den pågældende har en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at

han/hun ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.

Refugees Welcome

anfører, at samtlige integrationsrelevante betingelser rammer

kvinder fra ikke-vestlige lande hårdere end andre, fordi disse kvinder generelt har

kortere skolegang og mindre erhvervserfaring end mænd.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, fastsætter, at opholds-

tilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), kun kan gives, hvis ægtefæl-

lerne eller samleverne samlet set opfylder mindst fire af seks betingelser, medmin-

dre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.

Det betyder navnlig, at integrationskravet i den foreslåede bestemmelse i stk. 8

skal fraviges helt eller delvist, i det omfang Danmarks internationale forpligtelser,

herunder EMRK artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette.

For en nærmere beskrivelse af, hvornår integrationskravet skal fraviges helt eller

delvist henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,

stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 og pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

2.3. Et nyt besøgskrav

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

peger på, at den gældende praksis,

hvorefter ansøgninger om ægtefællesammenføring fra ansøgere fra lande i ho-

Side

13/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vedgruppe 5 i visse tilfælde skal behandles i to omgange, er udtryk for forskelsbe-

handling og urimeligt tidskrævende. Fremgangsmåden er unødigt ressourcekræ-

vende og fordyrende på grund af de høje gebyrer. Foreningen foreslår, at besøgs-

kravet fraviges i de tilfælde, hvor ansøger vil få/har fået afslag på besøgsvisum.

Refugees Welcome

anfører, at besøgskravet udgør en særlig forhindring for ansø-

gere i lande fra i hovedgruppe 5. På trods af forsikringerne om, at der kan gives

visum, såfremt den herboende har en ekstraordinær tilknytning til Danmark, er

der dog ikke desto mindre tale om en forskelsbehandling og højere krav til disse

par end til de par, hvor ansøger kommer fra andre lande.

SOS Racisme

finder det rimeligt, at den ægtefælle, der evt. skal flytte til Danmark,

mindst en gang har oplevet landet, hvis det kan lade sige gøre. Det foreslås dog, at

borgere fra lande i hovedgruppe 5 ikke mødes med besøgskravet, da borgere fra

disse lande

–

for tiden Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Somalia og Syrien

–

ikke

som anført i lovforslaget udgør en risiko for ulovlig indvandring, men er ramt af

krig, borgerkrig og forfølgelse. Det medfører, at mange borgere bruger deres

menneskerettigheder til at søge asyl i et andet land, og at de ikke kan sendes hjem

uden at overtræde EMRK artikel 3.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

støtter det foreslåede besøgskrav, da det er for-

målstjenstligt, at den ægtefælle, der evt. skal flytte til Danmark, mindst en gang

har oplevet landet.

Besøgskravet fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

10, der fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenfø-

ring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,

taler derimod, kun kan gives,

hvis

ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i

Danmark i medfør af §§ 1-4 b, § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en

opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

10, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at ordlyden af den foreslåede

bestemmelse i § 9, stk. 10, vedrørende besøgskravet er blevet ændret i forhold til

det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring. Formålet hermed har været

at præcisere, hvornår der er tale om et lovligt ophold, der opfylder besøgskravet.

Præciseringen er sket ved i lovbestemmelsen udtrykkeligt at anføre de opholds-

grundlag, der opfylder kravet.

Det foreslåede besøgskrav i § 9, stk. 10, vil herefter være opfyldt, hvis ansøgeren

(mindst) én gang har opholdt sig i Danmark på baggrund af et af de opholds-

grundlag, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at det, der er anført i hørings-

svarene, kan føre til en ændret udformningen af besøgskravet.

Side

14/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som anført i pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslås det i

tilknytning til besøgskravet at videreføre den visumpraksis, der er nærmere be-

skrevet i pkt. 2.3.1.2 i de almindelige bemærkninger, således at der kan meddeles

visum i de tilfælde, hvor det tidligere i forbindelse med behandlingen af en ansøg-

ning om ægtefællesammenføring er konstateret, at ægteparret opfylder alle be-

tingelserne bortset fra det foreslåede besøgskrav og kravet i udlændingelovens §

9, stk. 4, om økonomisk sikkerhedsstillelse, og hvor et afslag på visum ville afskære

ansøgerens reelle mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark på grundlag

af ægteskabet med den herboende person. Den videreførte praksis vil blive be-

skrevet ved en kommende revision af visumvejledningen.

2.4. De overførte betingelser

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at de overførte betingelser med

de foreslåede skærpelser er urimelige, vanskelige for mange at opfylde og i strid

med EMRK artikel 8.

Refugees Welcome

anfører, at de overførte betingelser for tidsubegrænset op-

holdstilladelse er meget vanskelige at opfylde, og at der er tale om en form for

lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Rådet for Etniske Minoriteter

peger på, at reglerne om tidsubegrænset opholds-

tilladelse er blevet alt for restriktive og indviklede, og at det ikke bliver bedre, når

reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse bliver overført til reglerne om æg-

tefællesammenføring, der også uden reglerne om tidsubegrænset opholdstilladel-

se er for restriktive.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mel-

lem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancere-

de og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i cen-

trum. Det fremgår af aftalens punkt "3. Skærpelse af de overførte betingelser for

permanent opholdstilladelse", at det normalt er et krav for at få ægtefællesam-

menføring, at en herboende indvandrer opfylder en række af de tidligere gælden-

de og lempeligere betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse (de så-

kaldte overførte betingelser).

Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet i 2016 og 2017 for så

vidt angår bl.a. kravene til sprog, selvforsørgelse, beskæftigelse og vandel, uden at

tilsvarende skærpelser blev vedtaget i reglerne om ægtefællesammenføring. Rege-

ringen og aftaleparterne er enige om at skærpe de overførte betingelser i reglerne

om ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for

tidsubegrænset opholdstilladelse.

Med skærpelserne af de overførte betingelser sidestilles indvandrere, som har fået

tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende og lempeligere regler,

med indvandrere, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nugæl-

dende skærpede regler, når det gælder retten til ægtefællesammenføring.

Side

15/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at der i pkt. 2.4.4

i lovforslagets almindelige bemærkninger er redegjort nærmere for forholdet mel-

lem de foreslåede skærpelser af de overførte betingelser og Danmarks internatio-

nale forpligtelser. Det fremgår heraf bl.a., at det er regeringens opfattelse, at de

foreslåede skærpelser af de overførte betingelser er forenelige med EMRK artikel 8

og 14. Det, der er anført i høringssvarene, fører ikke til en anden vurdering.

Udlændingenævnet

foreslår, at ordet "kunne" indføjes i et nærmere bestemt

afsnit vedrørende den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 2, i

pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Udlændingenæv-

nets forslag er imødekommet.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

har bl.a. anført, at det som følge af de foreslåede

skærpelser af de overførte betingelser ikke længere vil være muligt selv med en

dansk universitetsgrad at opnå ægtefællesammenføring. Det skyldes, at beskæfti-

gelseskravet i de overførte betingelser skærpes, så uddannelse udgår og kravet

kun kan opfyldes med ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervs-

virksomhed i mindst 3 år og 6 måneder i de seneste 4 år.

Som anført i pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, går forslaget ud

på at skærpe de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, så de kom-

mer til at afspejle de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i

udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4.

Forslaget er udtryk for, at herboende udlændinge for at få en udenlandsk ægtefæl-

le her til landet skal være godt integreret og have tilknytning til det danske sam-

fund. Det skaber det bedst mulige grundlag for en udenlandsk ægtefælles integra-

tion i det danske samfund, at den herboende kan hjælpe og støtte sin ægtefælle

med at finde sig til rette, lære det danske sprog og få adgang til arbejdsmarkedet.

Kravet om, at herboende udlændinge skal have tidsubegrænset opholdstilladelse

som betingelse for ægtefællesammenføring, skal bl.a. ses på den baggrund.

De ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er gennemført

i 2016 og 2017, er med til yderligere at sikre, at udlændinge, der opnår tidsube-

grænset opholdstilladelse her i landet, er godt integreret. De skærpede regler om

tidsubegrænset opholdstilladelse sikrer dermed et godt grundlag for, at den her-

boende udlænding ved ægtefællesammenføring kan bidrage til sin ægtefælles

(dvs. ansøgerens) integration i det danske samfund.

Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter

tidligere gældende regler, vil ikke på samme måde have dokumenteret deres inte-

gration i det danske samfund. Denne gruppe af udlændinge vil have opnået tids-

ubegrænset opholdstilladelse på andre

–

og i nogle tilfælde betydeligt lempeligere

- betingelser.

Skærpelsen af de overførte betingelser vil sidestille de herboende udlændinge, som

har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende og lempeligere

Side

16/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

regler, med de herboende udlændinge, som har fået tidsubegrænset opholdstilla-

delse efter de nugældende skærpede regler, når det gælder retten til ægtefælle-

sammenføring.

Dertil kommer, at der for nogle kan være forløbet en længere årrække siden med-

delelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I sådanne tilfælde vil den pågældende

udlænding, hvis denne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt have do-

kumenteret at være godt integreret.

I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil foreslås det

herefter at skærpe en række af de overførte betingelser i udlændingelovens § 9,

stk. 12, så de kommer til at afspejle de gældende betingelser for tidsubegrænset

opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3.

Således foreslås det bl.a., at beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 12,

nr. 6, skærpes, dels så kravet ikke længere kan opfyldes med uddannelse, dels så

kravet ikke længere kan opfyldes med deltidsbeskæftigelse, og dels så ordinær

fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed skal være udøvet i

mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år, mod i dag mindst 3 år inden

for de seneste 5 år.

Beskæftigelseskravet i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

15, nr. 6, stilles ligesom beskæftigelseskravet i den gældende bestemmelse i § 9,

stk. 12, nr. 6, ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derimod.

Der vil eksempelvis kunne være grundlag for at fravige beskæftigelseskravet i den

foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 6, hvis den herboende udlænding på

grund af længerevarende uddannelsesmæssig tilknytning ikke er i stand til opfylde

beskæftigelseskravet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

15, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og

bemærkningerne

hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.5. Boligkravet

Advokatrådet

opfordrer til, at den foreslåede skærpelse af boligkravet genoverve-

jes. Advokatrådet henviser til, at det fremgår af pkt. 2.5.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, at der ikke foreligger entydig dokumentation for, at en ud-

lændings boligs placering har betydning for vedkommendes vellykkede integrati-

on, og at der også er undersøgelser, hvis resultat taler imod at indføre den be-

skrevne ordning. Advokatrådet henviser endvidere til, at det vil være et alvorligt

indgreb for en person enten at skulle flytte fra et boligområde, hvor vedkommen-

de muligvis har boet det meste af sit liv og har familie og netværk, eller at nægte

vedkommende adgang til familiesammenføring, fordi vedkommende bor i et om-

råde, som er omfattet af boligkravslisten. Set i lyset af indgrebets karakter og den

omstændighed, at det er udokumenteret, at en udlændings boligs placering af

betydning for vellykket integration, jf. det ovenfor citerede, er det Advokatrådets

Side

17/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

opfattelse, at det er tvivlsomt, om boligkravslisten er forenelig med Danmarks

internationale forpligtelser.

De usynlige Danskere

anbefaler, at man fjerner det skærpede boligkrav, da det vil

være uproportionalt at inddrage en opholdstilladelse efter 10-15 år i landet, bare

fordi ægteparret flytter til et bestemt område.

Institut for Menneskerettigheder

finder

–

særligt henset til den meget vide

skønsmargin, staten efter Menneskerettighedsdomstolens praksis har på dette

område

–

ikke grundlag for at antage, at boligkravet, som udgør en begrænsning i

retten til frit at vælge opholdssted, er uproportionalt i forhold til formålet om at

sikre vellykket integration og at modvirke dannelsen af parallelsamfund. Der er

dog anledning til at følge praksis nøje, herunder også for at følge, om boligkravet

vil være indirekte diskriminerende på grund af nationalitet eller etnisk oprindelse.

Instituttet anbefaler derfor, at Udlændinge- og Integrationsministeriet årligt of-

fentliggør statistik om, i hvilket omfang der gives afslag på ægtefællesammenfø-

ring på grund af boligkravet, herunder antal og nationalitet for herboende perso-

ner, som flytter og ansøger på ny fra en anden bopæl.

Indvandrerrådgivningen

anfører bl.a., at den foreslåede skærpelse af boligkravet

er udtryk for forskelsbehandling på boligområdet af etniske mindretal i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der i pkt. 2.5.4. i

lovforslagets almindelige bemærkninger er redegjort nærmere for forholdet mel-

lem den foreslåede skærpelse af boligkravet og Danmarks internationale forplig-

telser. Det fremgår heraf, at det er regeringens opfattelse, at den foreslåede

skærpelse af boligkravet er forenelig med EMRK artikel 8 og 14 samt artikel 2 i

fjerde tillægsprotokol til EMRK. Det, der er anført i høringssvarerne, fører ikke til

en anden vurdering.

Den årlige publikation Tal og fakta på udlændingeområdet indeholder en række

statistiske opgørelser over antallet af afgørelser vedrørende bl.a. opholdstilladel-

ser som ægtefællesammenført

–

herunder bl.a. afgørelsesudfald, nationalitet,

alder og herboendes opholdsgrundlag. Publikationen, der udarbejdes af Udlæn-

dingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, offent-

liggøres på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside

www.uim.dk

samt på

www.nyidanmark.dk.

Herudover offentliggør udlændingemyndighederne

månedligt statistiske oplysninger på ægtefællesammenføringsområdet på

www.uim.dk

www.nyidanmark.dk

–

herunder bl.a. antal ansøgninger om fami-

liesammenføring samt antal afgørelser om ægtefællesammenføring opdelt på

hhv. nationalitet og herboendes opholdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke grundlag for at iværksætte

tiltag med henblik på, at der i videre omfang end i dag offentliggøres statistik ved-

rørende ægtefællesammenføringsområdet.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

er indforstået med, at der kan være betænke-

ligheder ved, at flere udlændinge bor koncentreret i tætte områder. Stiftelsen er

Side

18/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

også klar over, at der i forvejen gennemføres utallige indgreb for at forbedre for-

holdene i ghettoer og udsatte boligområder.

Dignity

–

Dansk institut mod tortur

anfører, at boligkravet vil medføre, at flygt-

ninge, der bor i ghetto-områder, ikke har ret til familiesammenføring. Dignity er

meget kritisk over for det skærpede boligkrav og finder, at det kan være i strid

med forbuddet mod diskrimination.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, skal der i tilfælde,

hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives

ægtefællesammenføring, selvom boligkravet ikke er opfyldt. Der vil således i de

enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er ret til ægtefæl-

lesammenføring, selvom boligkravet ikke er opfyldt. Det vil eksempelvis kunne

være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve familielivet i et

andet land.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil. Og til pkt. 2.5.4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

lægger vægt på, at der skabes tilstrækkelig forudsigelighed og gennemskuelig-

hed i kriterierne for udpegelser af boligområder på den nye liste, så kommunerne

kan opfylde sin pligt til vejledning af borgerne i såvel integrationsindsatsen som i

den boligsociale anvisning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., fastsætter, at udlændinge- og

integrationsministeren fastsætter regler om en boligkravsliste for ægtefællesam-

menføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen.

Det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye

liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 bebo-

ere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, ud-

dannelse og bruttoindkomst. Det forudsættes dog, at kriteriernes konkrete ud-

formning vil kunne justeres, herunder som følge af ændringer af kriterierne i den

nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsæt-

tes endvidere, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere

og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriteriet i den nugældende

bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil.

LLO

–

Lejerne Landsorganisation

kan ikke støtte den foreslåede skærpelse af bo-

ligkravet. LLO mener ikke, at borgernes adresser bør påvirke deres rettigheder,

herunder retten til familieliv og retten til frit at bosætte sig, hvor man ønsker. LLO

har noteret, at der som eksempel på de tilfælde, hvor der kan dispenseres fra det

skærpede boligkrav, nævnes tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er

tilstrækkelige muligheder for at finde en anden bolig i den kommune, hvor den

Side

19/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

herboende persons nuværende bolig ligger. Hertil bemærker LLO, at det nok vil

være tilfældet i landets større byer, hvor det i forvejen er meget vanskeligt at

finde en betalelig bolig. LLO foreslår, at kommunen pålægges at give lejeren hjælp

til at flytte til en anden bolig i nærområdet, der ikke er på boligkravslisten for æg-

tefællesammenføring, så formålet med lovgivningen også kan nås ad frivillighe-

dens vej.

Rådet for Etniske Minoriteter

stiller spørgsmål ved, om det foreslåede boligkrav

er integrationsrettet og relevant. Rådet anfører også, at beboere i udsatte bolig-

områder bør have samme retsstilling som andre, så de kun skal opfylde de betin-

gelser for ægtefællesammenføring, som gælder for alle andre. På den måde vil

det alt andet lige kun blive de ressourcestærke beboere, der opnår familiesam-

menføring i udsatte boligområder, og dermed kan de blive boende i området som

de positive rollemodeller, de må være. Det er efter rådets opfattelse den bedste

løsning for alle. Dertil kommer, at det virker unødigt besværligt at oprette en ny

liste over boligområder frem for at anvende de gældende eller fremtidige lister,

der er fastsat i almenboligloven.

De usynlige Danskere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Refugees Wel-

come

SOS Racisme

har givet udtryk for lignende synspunkter.

Aarhus Universitet

anfører, at universitetet har forståelse for motivationen bag

boligkravet. Universitetet peger dog på, at i de større byer er presset på boligmar-

kedet så højt, at det for nogen i første omgang kan være nødvendigt at bosætte

sig midlertidigt i områder, der er omfattet af boligkravslisten, indtil en mere per-

manent bolig i andre områder er ledig. Universitetet håber på en forståelse for

fleksibilitet i forhold til denne udfordring.

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af aftalen af 7. februar 2018 mel-

lem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancere-

de og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i cen-

trum.

Det fremgår af aftalens punkt "4. Skærpelse af boligkravet", at det normalt

er et krav for at få ægtefællesammenføring, at den herboende person skal råde

over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. Regeringen og aftaleparterne er

enige om at skærpe boligkravet, så boligen fremover ikke må ligge i et boligområ-

de omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to år i træk opfylder to ud

af de fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddan-

nelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte ghettoliste. Udlæn-

dinge- og integrationsministeren fastsætter kriterierne og offentliggør én gang

årligt, hvilke boligområder der omfattes af den nye boligkravliste for ægtefælle-

sammenføring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig det, der er anført i hørings-

svarene. Det, der er anført i høringssvarene, fører imidlertid ikke til ændringer af

den foreslåede skærpelse af boligkravet.

Udlændingenævnet

anfører, at det i bemærkningerne bør præciseres, hvornår en

ansøgning anses for indgivet. Nævnet finder endvidere, at betingelsen om, at an-

søgeren og den herboende i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset

Side

20/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig omfattet den gældende bekendtgørelse

om boligkravet for ægtefællesammenføring, udtrykkeligt bør fremgå af den op-

holdstilladelse, som ansøgeren får fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med den

første opholdstilladelse og evt. efterfølgende forlængelser. Nævnet finder endvi-

dere, at det bør overvejes, om ansøgeren skal pålægges en egentlig pligt til at

orientere Udlændingestyrelsen om en flytning, så Udlændingestyrelsen vil skulle

overveje, om der er grundlag for at inddrage den meddelte opholdstilladelse som

følge af flytningen, når udlændingen giver besked herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er præciseret i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, nr.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvornår en ansøgning anses for indgivet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forudsætter, at betingelsen om, at ansø-

geren og den herboende i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset op-

holdstilladelse, ikke flytter til en bolig omfattet af den gældende bekendtgørelse

om boligkravet for ægtefællesammenføring, fremgår af den opholdstilladelse, som

ansøgeren får fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med den første opholdstilla-

delse og evt. efterfølgende forlængelser.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at den herboende ægtefælle i dag ikke pålægges

specifikt at orientere om en eventuel flytning, idet en flytning ikke nødvendigvis

medfører en manglende opfyldelse af boligkravet. I en række tilfælde orienterer

ansøgeren og/eller den herboende ægtefælle af egen drift Udlændingestyrelsen

om flytning. I andre tilfælde vil styrelsen i forbindelse med en forlængelsesansøg-

ning eller en kontrol i form af registersamkøring i opholdstilladelsens gyldigheds-

periode konstatere, hvis ansøgeren og den herboende ægtefælle er flyttet. Det

vurderes i givet fald, hvorvidt den nye bolig også opfylder boligkravet. Hvis dette

ikke er tilfældet, partshøres ansøgeren herom. Hvis ikke det inden for en vis frist

herefter dokumenteres, at ansøgeren og den herboende ægtefælle igen råder over

en bolig, der opfylder boligkravet, og der ikke på det tidspunkt er grunde til at

fravige boligkravet, vil Udlændingestyrelsen iværksætte en inddragelsessag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på det foreliggende grundlag ikke

anledning til som noget nyt at indføre en generel pligt for herboende personer til

at orientere om flytning.

Udlændingenævnet

opfordrer til, at det uddybes, hvordan et "normalt indflyt-

ningsforløb" skal forstås.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 9, stk. 6, nr. 3, at det i praksis normalt er afgørende, om boligen er omfattet

af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring

på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale om brugsret til boligen, som

der flyttes til. Der sigtes herved til det tidspunkt, hvor der f.eks. indgås en retlig

bindende kontrakt om f.eks. leje eller fremleje af boligen. Det forudsætter dog, at

der herefter er et normalt indflytningsforløb. Går der usædvanlig lang tid fra det

Side

21/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tidspunkt, hvor der indgås en retlig bindende kontrakt om f.eks. leje eller fremleje

af boligen, indtil indflytning uden, at der er en konkret begrundelse herfor, f.eks. at

boligen skal totalistandsættes, skal der i stedet lægges vægt på det flyttetids-

punkt, der er registreret i CPR-registret.

Der henvises herved til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 9, stk. 6, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke grundlag for at præcisere ind-

holdet af et normalt indflytningsforløb yderligere, idet spørgsmålet må afgøres

konkret i hver enkelt sag.

2.6. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse

Ægteskab Uden Grænser

anbefaler, at ordningen med økonomisk sikkerhedsstil-

lelse afskaffes. Ægteskab Uden Grænser henviser herved til en undersøgelse, som

foreningen har gennemført ved at rette henvendelse til de 10 mest folkerige

kommuner i Danmark. Resultatet af undersøgelsen er, at kommunerne i gennem-

snit trak 126 kr. om året fra hver aktiv garanti i årene 2015-2017, men brugte 470

kr. på administration. I gennemsnit var det kun 1 ud af 300 sammenførte ægtefæl-

ler, der i løbet af et år fik offentlige ydelser, således at kommunen fik brug for at

trække på den stillede garanti. På baggrund af resultaterne er det Ægteskab Uden

Grænsers vurderingen, at ordningen medfører krænkelse af EMRK artikel 14 i

forening med artikel 8.

Ægteskab Uden Grænser har sendt den ovennævnte undersøgelse til Folketingets

Udvalg for Udlændinge og Integration samt de øvrige myndigheder og organisati-

oner m.fl., der har modtaget lovforslaget i høring.

Danes Worldwide, De usynlige Danskere, Foreningen af Udlændingeretsadvoka-

ter og Refugees Welcome

anfører under henvisning til den ovennævnte undersø-

gelse fra Ægteskab Uden Grænser, at det ikke er sagligt og proportionalt at hæve

det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Indvandrerrådgivningen

anfører, at forhøjelsen af den økonomiske sikkerhedsstil-

lelse til 100.000 kr. er en direkte strukturel økonomisk forskelsbehandling af etni-

ske medborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der i pkt. 2.6.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger er redegjort nærmere for forholdet mel-

lem den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og Dan-

marks internationale forpligtelser. Det fremgår heraf, at det er regeringens opfat-

telse, at den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er

forenelig med EMRK artikel 8. Det, som er anført i høringssvarene, fører ikke til en

anden vurdering.

Danske Universiteter

er bekymrede for, at den foreslåede skærpelse af kravet om

økonomisk sikkerhedsstillelse vil have en negativ indvirkning på mulighederne for

Side

22/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at rekruttere højtkvalificerede forskere (både danske og udenlandske) fra udlan-

det. Universiteterne foreslår derfor, at kravet til økonomisk sikkerhedsstillelse

fastholdes på det eksisterende niveau.

Rådet for Etniske Minoriteter

oplyser, at rådet grundlæggende er modstander af

kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, idet Danmark som et af verdens rigeste

lande efter rådets opfattelse bør støtte op om grundlæggende rettigheder, her-

under retten til familieliv, og da de samlede omkostninger ved ægtefællesammen-

føring er blevet så høje, at retten til familieliv er blevet en ret kun for de rige.

Dignity

–

Dansk institut mod tortur

anfører, at et beløb i størrelsesordenen

100.000 kr. vil indebære en reel forhindring for familiesammenføring for mange

flygtninge. Dignity er derfor meget kritisk over for skærpelsen af kravet om øko-

nomisk sikkerhedsstillelse og opfordrer derfor Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet til at undlade denne skærpelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig det, der er anført i hørings-

svarene. Det, der er anført i høringssvarene, fører imidlertid ikke til ændringer af

den foreslåede skærpelse af kravet om økonomiske sikkerhedsstillelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal dog bemærke, at kravet om økono-

misk sikkerhedsstillelse ikke skal stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hen-

synet til familiens enhed, afgørende taler derimod. Der vil således i de enkelte til-

fælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er ret til ægtefællesammen-

føring, selvom kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse ikke kan opfyldes. Det vil

eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve

familielivet i et andet land.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.7. Danskkravet til ansøgeren

Danske Universiteter

støtter, at udenlandske forskere skal lære dansk, når de

kommer til Danmark for at bo og arbejde, men er betænkelige ved at skærpe

danskkravet til ansøgeren yderligere og ønsker, at det eksisterende danskkrav til

ansøgeren fastholdes.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

bemærker, at nedsættelsen af den økonomiske

sikkerhedsstillelse med henholdsvis 60.000 kr. og 20.000 kr., når man består de

relevante danskprøver, i sig selv opfattes som motiverende.

De usynlige Danskere

anbefaler, at man i stedet for at skærpe danskprøvekravet

erstatter det med et krav om bestået Prøve i Dansk 1 efter to år, hvor opholdstil-

ladelsen som hovedregel alligevel skal fornys. På den måde kommer mange skar-

pe sprogkrav og risikoen for at få opholdstilladelsen inddraget i langt over et år

ikke til at modvirke motivationen eller overskuddet til at arbejde for sin egen eller

sin ægtefælles integration.

Side

23/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugees Welcome

anfører, at skærpelsen af danskkravet til ansøgeren ikke er

urimeligt, og de færreste vil have problemer med at leve op til det. Det er en for-

del, at den nyankomne lærer dansk hurtigst muligt efter ankomsten, så længe

kravene er mulige at imødekomme. Al danskundervisning bør dog fortsat være

gratis for at sikre adgangen og styrke incitamentet.

SOS Racisme

foreslår, at bestået danskprøve på A2-niveau ikke gøres til en betin-

gelse for fortsat ophold i Danmark, da nedsættelse af sikkerhedsstillelsen med

60.000 kr. vil være tilstrækkeligt incitament til at lære dansk. Alternativt foreslår

SOS Racisme, at udlændingen får længere tid til at lære dansk, og at man får mu-

lighed for at gå op til danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau på en gang efter

f.eks. 15 måneder, så man også kan spare prøvegebyr, rejseomkostninger mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig det, der er anført i hørings-

svarene. Det, der er anført i høringssvarene, fører imidlertid ikke til ændringer af

den foreslåede skærpelse af danskkravet til ansøgeren.

Udlændingenævnet

bemærker, at det i lovbemærkningerne bør præciseres,

hvordan 9-måneders fristen for danskprøven på A2-niveau skal beregnes, dersom

udlændingen har fået inddraget sin opholdstilladelse som følge af, at den pågæl-

dende ikke har bestået danskprøve på A1-niveau senest 6 måneder fra tidspunk-

tet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede

har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af opholdstilladelse efter § 9,

stk. 1, nr. 1, og den pågældende klager over denne inddragelse til Udlændinge-

nævnet. Nævnet melder for tiden en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 må-

neder ud i forbindelse med modtagelse af en klage, og det kan derfor ikke forven-

tes, at udlændingen vil kunne nå at bestå en danskprøve på A2-niveau senest 9

måneder efter meddelelsen af den første opholdstilladelse, hvis klageren får

medhold af nævnet, når sagsbehandlingstiden over klagen medregnes. Lovbe-

mærkningerne bør således forholde sig til beregning af fristen, dersom nævnet

giver klageren medhold i en klage over en inddragelse.

Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,

stk. 35, 2. pkt., præciseret, at fristen på 9 måneder for at bestå danskprøven på

A2-niveau ikke suspenderes i den situation, hvor ansøgeren ikke rettidigt består sin

danskprøve på A1-niveau og som konsekvens heraf får inddraget sin opholdstilla-

delse. Hvis Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse påklages til Udlændin-

genævnet, der omgør afgørelsen, vil fristen på 9 måneder således fortsat skulle

regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis

udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af op-

holdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.

Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Side

24/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.8. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet sørger for løbende at offentliggøre praksisoversigter over tilladelser og

afslag for familiesammenføring for at give et klart og tidssvarende billede af, i

hvilke typer sager der gives tilladelse til ægtefællesammenføring af hensyn til

Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det følger af ud-

lændingelovens § 9, at flere af betingelserne for ægtefællesammenføring fraviges,

hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler

derfor.

Det betyder navnlig, at betingelserne skal fraviges i tilfælde, hvor Danmarks inter-

nationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 eller FN's Handicapkonvention,

tilsiger dette. Der skal efter EMRK artikel 8 i hver enkelt sag, hvor en udlænding

søger om familiesammenføring med en herboende person, foretages en konkret

vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er

proportionalt at meddele afslag på opholdstilladelse. Der lægges i den forbindelse

vægt på en flerhed af momenter, som omtales nærmere i pkt. 3.1.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Hvis den herboende eller ansøgeren på grund af han-

dicap ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne for ægtefællesammenføring,

skal disse fraviges i det omfang den manglende opfyldelse skyldes den herboendes

eller ansøgerens handicap, jf. FN's Handicapkonvention. Dette kan eksempelvis

være relevant i forhold de danskkrav og beskæftigelseskrav, der kan være betin-

gelser for ægtefællesammenføring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at der bl.a. i lovforslagets

bemærkninger til en række af de foreslåede nye bestemmelser i udlændingeloven

er nævnt en række eksempler på, hvornår betingelserne for ægtefællesammenfø-

ring fraviges. Til eksempel kan således henvises til bemærkningerne til de foreslåe-

de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 6-10, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der findes ikke en udtømmende opregning af undtagelserne til betingelserne for

ægtefællesammenføring. Det skyldes, at de ganske særlige grunde, herunder hen-

synet til familiens enhed, der fører til, at betingelserne for ægtefællesammenfø-

ring fraviges i de konkrete tilfælde, er talrige og individuelle.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog henlede opmærksomheden på, at

Udlændingenævnet på sin hjemmeside www.udln.dk offentliggør nævnets praksis

vedrørende bl.a. ægtefællesammenføring.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke grundlag for at iværksætte

tiltag med henblik på, at der i videre omfang end i dag offentliggøres praksisover-

sigter på ægtefællesammenføringsområdet.

Side

25/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

finder under henvisning til Associeringsaftalen

mellem EU og Tyrkiet, at de nye ændringer af udlændingeloven ikke bør gælde for

tyrkiske statsborgere, idet der er tale om skærpelser af reglerne. Stiftelsen har

henvist til den såkaldte Dogan-sag til støtte for, at de integrationsrelevante betin-

gelser vedrørende henholdsvis herboende og ansøgerens sprogkundskaber, der

indgår i integrationskravet, ikke skal stilles over for tyrkiske statsborgere.

Landsforeningen "Et barn to forældre"

anfører under henvisning til Associerings-

aftalen mellem EU og Tyrkiet, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at

de foreslåede nye regler ikke gælder for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den anledning henvise til pkt. 3.1.7 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, der omhandler Danmarks internationale

forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet m.v.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast, der har været sendt i høring,

på navnlig følgende punkter:

Overgangsreglerne er ved lovforslagets § 2, stk. 2-4, udbygget og præciseret.

De foreslåede overgangsregler indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse på

grundlag af ægtefællesammenføring, der er indgivet inden 1. juli 2018, behandles

efter de hidtil gældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og med 1. juli 2018

skal behandles efter de foreslåede nye regler om ægtefællesammenføring.

Overgangsreglerne indebærer endvidere, at hvis en udlænding har ansøgt om

ægtefællesammenføring inden den 1. juli 2018, og Udlændingestyrelsen den 1.

juli 2018 eller senere meddeler afslag på ansøgningen om ægtefællesammenfø-

ring under henvisning til, at tilknytningskravet, der ophæves, ikke er opfyldt, så

skal Udlændingestyrelsen ex officio også træffe afgørelse om, hvorvidt udlændin-

gen kan meddeles opholdstilladelse efter de nye regler om ægtefællesammenfø-

ring. Der skal i givet fald ikke betales gebyr på ny.

Endelig indebærer overgangsreglerne, at Udlændingenævnet skal anmode Ud-

lændingestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan medde-

les opholdstilladelse efter de nye regler om ægtefællesammenføring, hvis Udlæn-

dingenævnet den 1. juli 2018 eller senere stadfæster en afgørelse, hvorefter Ud-

lændingestyrelsen har meddelt en udlænding afslag på en ansøgning om ægtefæl-

lesammenføring under henvisning til, at tilknytningskravet, der ophæves, ikke er

opfyldt. Der skal i givet fald ikke betales gebyr på ny.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, stk. 2-4, og

bemærkningerne

hertil.

Af lovtekniske grunde er boligkravet i det fremsatte lovforslag reguleret i to

lovbestemmelser mod kun en lovbestemmelse i det udkast, der har været sendt i

høring.

Side

26/27

L 231 - 2017-18 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 6, tydeliggør, at bolig-

kravet fremover vil indebære, at der normalt skal stilles tre betingelser for ægte-

fællesammenføring. De tre betingelser fremgår af nr. 1-3 i den foreslåede be-

stemmelse i § 9, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, indeholder herefter

bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende boligkravslisten for ægtefællesam-

menføring.

Der henvises i øvrigt til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 6

og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil.

Af lovtekniske grunde er den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9,

stk. 8, vedrørende integrationskravet ændret, så det tydeliggøres, at den herbo-

ende

skal

opfylde den integrationsrelevante betingelse vedrørende sprogkund-

skaber, dvs. kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, og at parret her-

udover skal opfylde3 ud af de 5 resterende integrationsrelevante betingelser.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

8, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil.

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, ved-

rørende besøgskravet er blevet ændret. Formålet med ændringen er at præcisere,

hvornår der er tale om et lovligt ophold, der opfylder besøgskravet. Præciseringen

er sket ved i lovbestemmelsen udtrykkeligt at anføre de opholdsgrundlag, der

opfylder kravet.

Besøgskravet i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 10, vil

herefter være opfyldt, hvis ansøgeren (mindst) én gang har opholdt sig i Danmark

på baggrund af et af de opholdsgrundlag, der er nævnt i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.

10, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkningerne

hertil.

De økonomiske og administrative konsekvenser er blevet beskrevet i pkt. 4, 5, 6

og 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen med Tyrkiet m.v. er beskrevet i

pkt. 3.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er herudover foretaget præciseringer af lovforslagets bemærkninger og

mindre ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.

Side

27/27