Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
22. maj 2018
Folketingets Kulturudvalg har den 4. maj 2018 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1
(Lov nr. 230), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4. maj 2018 fra Blindefonden,
jf. L 230 - bilag 3.
Svar:
I bilag 3 peger Blindefonden på forskellige aspekter af lovforslaget, som Blindefonden
finder problematiske.
Generelt
Det er vigtigt for mig, at lovforslaget medfører en forbedring ift. personer med syns- og
læsehandicap, når det gælder adgang til litteratur mv. i tilgængelige formater. Det er
samtidig vigtigt, at der er tale om en løsning, der også tilgodeser dem, som skaber
denne litteratur. Denne hensynsafvejning, synes jeg, er fornuftigt afspejlet i
lovforslaget.
De tekniske problemer for praktikere
Blindefonden henviser til forslagets § 17 c, stk. 2, hvoraf følger, at der ikke skal betales
kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark, fremstiller
tilgængelige formater i punktskrift eller andre formater, der normalt kun anvendes af
personer med syns- eller læsehandicap.
Jeg forstår Blindefondens bekymringer således, at den ikke finder, at omfanget af
bestemmelsen er tilpas klar, og at den burde være udtrykt mere konkret. For en
beskrivelse af formålet med bestemmelsen skal jeg henvise til det Kommenterede
Høringsnotat, side 11, hvoraf følger:
”Som det følger af de almindelige bemærkningerne i lovudkastet,
afsnit 2.3.3, er
intentionen med § 17 d, stk. 2, at sikre, at produktionen af tilgængelige
formater i punktskrift mv. kan fortsætte med at ske uden, at der skal indgås
Dok. nr. 17/03670-107