Vedrørende l230 Lov om ændring af lov om ophavsret (Gennemførelse af
Marrakeshdirektivet m.v.).
Vi har med interesse fulgt folketingsdebatten om l230 ved 1. behandlingen af lovforslaget. Vi finder det
glædeligt at alle ordfører går ind for formålet med Marrakesh Traktaten, nemlig at sikre syns- og
læsehandicappede bedre adgang til bøger i et for os tilgængeligt format. Desværre må vi konstatere at
den hidtidige debat om forslaget efter vores mening har handlet alt for meget om hvorvidt man kunne
få en særlig dansk aftalemodel, og om muligheden for at give kompensation til rettighedshaverne i de
tilfælde hvor det er muligt. Det man ikke har taget stilling til er hvordan de meget overordnede
principper og modstående hensyn skal implementeres i praksis. Hvis ikke de praktiske spørgsmål bliver
løst er det langt fra sikkert at lovforslaget vil have den effekt det var meningen det skulle, nemlig at sikre
syns- og læsehandicappede adgang til flere bøger i tilgængelige formater. Vores erfaring med løsning af
praktiske spørgsmål vedrørende ophavsret er at det ikke sker fra Kulturministeriets side, fordi man har
de klare hold i g at alt skal afgøres via aftaler der så ”blot” godke des i Kultur i isteriet. Når der er så
mange udfordringer med at fortolke de meget abstrakte bestemmelser i
EU’s
direktiv og forordning, er
man nød til at finde et system der i praksis kan få konkretiseret lovens bestemmelser. En anden årsag til
at man fra ministeriets side ikke bare kan læne sig tilbage og glemme alt om implementeringen af
Marrakesh bestemmelserne, er at der i 2023 fra kommissionens side skal offentliggøres en rapport med
status på området og eventuelt forslag til ændrede regler. Som vi læser EU teksterne betyder det at man
forventer at mængden af tilgængelige materialer i medlemslandene skal være større i 2023 end i dag, og
ikke kun fordi tilgængelige materialer bliver udvekslet mellem stater der har tiltrådt Marrakesh
Traktaten, men fordi mængden af tilgængelige materialer forøges.
De tekniske problemer for praktikere.
Vi har i vores høringssvar påpeget at der er en række centrale begreber i lovteksten der ikke er konkret?
Og endnu mere vigtigt hvilke formater kan siges at opfylde følgende forudsætning fra lovforslaget:
”
Stk. 2. Der skal ikke betales kompensation, når en bemyndiget enhed, der er etableret i Danmark,
fremstiller tilgængelige formater i punktskrift eller
andre formater, der normalt kun anvendes af personer med syns- eller læsehandicap,…”.
Var teksten skrevet for 30 år siden gav det teknisk god mening at nævne punktskrift, og man kunne have
tilføjet forstørret skrift, men i dag er punktskrift på papir blot en af de mange måder blinde får adgang til
tilgængelige tekster. Derfor er det ikke nok bare at skrive loven så overordnet, uden at det fastlægges
hvordan det her og andre spørgsmål skal løses i praksis når loven træder i kraft.