Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 230:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Gennemførelse af Marrakeshdirektivet m.v.).

Af kulturministeren (Mette Bock).

(Fremsættelse 25.04.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak. Som formanden sagde, handler det her lovforslag om, hvordan vi i Danmark skal implementere det såkaldte Marrakeshdirektiv. I Marrakeshdirektivet fastlægger man retningslinjer for, hvordan personer med syns- eller læsehandicap, herunder ordblinde, får bedre adgang til litteratur i form af lydbøger og andre former for materialer, ved at der gennemføres ændringer i bl.a. ophavsretsloven på baggrund af direktivet. Det omfatter også den udveksling af materialer, der sker på tværs af EU, og i øvrigt andet beskyttet materiale i den sammenhæng.

Grundlæggende er det selvfølgelig meget vigtigt og dermed også positivt set med Socialdemokratiets øjne, at vi giver bedre adgang til litteratur for personer med syns- eller læsehandicap, for det sikrer jo, at de mennesker i vores samfund kan deltage med læsning og viden på samme måde som personer, der ikke har de her handicap. Samtidig lægger den danske implementering af det her op til, at vi benytter direktivets muligheder for at fastsætte en kompensation til de rettighedshavere, hvis materiale fremover gøres tilgængeligt for personer med syns- eller læsehandicap, hvilket selvfølgelig også er væsentligt og hører helt inden for dansk ophavsretstradition.

Så grundlæggende synes Socialdemokratiet, at lovforslaget er godt, fordi det sikrer bedre muligheder for adgang til litteratur for personer med syns- eller læsehandicap, herunder ordblinde, og det gøres på en balanceret måde, hvor der altså også tages hensyn til rettighedshaverne, og den balance, der er fundet i hensynet til de syns- og læsehandicappede og rettighedshaverne, synes vi er fornuftig i forhold til den måde, lovgivningen gennemføres på. På den baggrund kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til hr. Mogens Jensen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, det er hr. Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti mener følgende om forslag L 230 om det såkaldte Marrakeshdirektiv: Forslaget indeholder faktisk nogle gode tiltag, men samtidig er direktivet også noget, der vækker bekymring hos os, og det bliver påpeget i høringssvarene.

Alle former for tiltag, der giver folk med syns- og læsehandicap de samme muligheder for at tilgå litteratur, bakker vi op, specielt da de her grupper er stærkt voksende. Hvorfor skal de ikke have mulighed for de skønne oplevelser, man kan få via litteraturen? Vi kender jo alle den fornemmelse, når man har læst en god bog, og hvordan man bagefter danner sig et godt indtryk i hovedet af det, man har læst.

Vi i Danmark har altid kunnet finde en løsning, hvor vi prøver at tilgodese alle parter, så både de synshandicappede, forfatteren og ophavsrettighederne tilgodeses. Her har vi endnu et eksempel, hvor EU via et direktiv blander sig i noget, der fungerer. Det er nu sjovt, at hver gang noget fungerer i Danmark, skal EU blande sig, og tit fører det ikke noget godt med sig.

Vi forstår godt, at det vækker bekymring hos forfatterne og rettighedsindehaverne, om de får en stor nok kompensation, da antallet af syns- og læsehandicappede er stærkt stigende. Samtidig skal der også være en kompensation til forfatterne og rettighedsindehaverne, så de ønsker at producere litteratur, både i tekst og tale, som giver de syns- og læsehandicappede de samme muligheder som os andre. Samtidig, hvis de nu har produceret noget materiale, skal det være sådan, at der ikke gives mulighed for at kopiere eller producere noget tilsvarende.

Vi forstår også godt bekymringen hos syns- og læsehandicappede. De undrer sig over, at kompensationen, som forfatter og rettighedsindehaver skal have, betyder, at der kunne blive produceret færre materialer, og samtidig gør det dyrere at benytte sig af litteraturen, da meget vil komme via de kommercielle tjenester og mindre via de gratis tjenester, der findes i dag.

Så vi stemmer for forslaget, men vi vil samtidig opfordre ministeren til at indarbejde de kritiske bemærkninger fra høringssvarene i det endelige lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Nu var det så den gammelkendte svada mod EU, vi fik at høre. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at hæve den lidt mere op og snakke om Marrakeshtraktaten – om Dansk Folkeparti mener, det er fornuftigt, at Danmark gennem EU har ratificeret den traktat, som faktisk løfter mulighederne for syns- og læsehandicappede på tværs af landene, altså også andre end kun Danmark.

Ordføreren.

Vi ser de positive muligheder i forhold til samarbejde, men det, vi også mange gange ser, er jo, at man i Danmark altid godt har kunnet finde nogle løsninger sammen. Vi har jo et system i Danmark, der gør, at man mange gange finder de her ting sammen. Så vi mener sådan set, det er noget, som EU ikke skal blande sig i, og vi mener, det fungerer fint nok i dag.

Spørgeren.

Jamen nu er traktaten jo sådan set ikke et EU-spørgsmål. Det er jo meget bredere. Vi har bare valgt, at det er i EU-regi, at man har ratificeret den her traktat. Så mener Dansk Folkeparti, hvis det nu havde været en national kompetence, at Danmark så skulle have tiltrådt Marrakeshtraktaten?

Ordføreren.

Vi er jo sådan set i forhold til EU-traktaten koblet på, og det vil jo så sige, at vi må forholde os til den situation, der er. Men vi er stadig væk kritiske over for mange af de ting, som kommer i forhold til direktiver.

Tak til hr. Carsten Kudsk. Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Britt Bager fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, udspringer som tidligere nævnt af Marrakeshtraktaten.

Formålet er at sikre en bedre adgang til værker og andre beskyttede emner for de personer, der har et syns- eller et læsehandicap. Det skal ske, ved at det bl.a. gøres nemmere at fremstille litteratur i handicapegnede formater for både personer med syns- og læsehandicap og bemyndigede organisationer, og det er en vigtig dagsorden. For det er ikke rimeligt, at lydbøger og e-bøger kun i et meget begrænset omfang kan produceres til syns- og læsehandicappede, når produktet er kommercielt tilgængeligt på markedet. Her har vi nogle helt særlige hensyn at tage.

På den anden side har vi også nogle meget centrale hensyn at tage til ophavsretten. Derfor er det også væsentligt, at der tages de bedst mulige hensyn til rettighedshaverne, og jeg er glad for, at kompensationsspørgsmålet er integreret i det her lovforslag. For det er afgørende, at vi finder en rimelig balance mellem hensynet til rettighedshaverne og hensynet til de bemyndigede enheder og ikke mindst hensynet til de personer, der har et syns- og et læsehandicap. Det kan vi også læse i de høringssvar, vi har modtaget om lovforslaget her. Der er mange hensyn og interesser på spil, og vi skal sikre den bedst mulige balance, når vi implementerer det her direktiv. Derfor ser jeg også frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan drøfte høringssvarene nærmere.

Til sidst vil jeg bare understrege, at Venstre bakker op om det her lovforslag.

Tak til fru Britt Bager. Der er ingen korte bemærkninger, og velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Tak, formand. Som det er blevet sagt flere gange allerede, er udgangspunktet for det her forslag jo Marrakeshtraktaten, som blev vedtaget den 27. juni 2013. Den traktat har til formål at fremme adgangen til offentliggjorte værker for personer, som er blinde, synshæmmede eller på anden måde har et læsehandicap. Ifølge høringssvaret fra Dansk Forfatterforening har de 285 millioner blinde og synshæmmede på verdensplan kun adgang til mellem 1 og 7 pct. af verdens bøger i tilgængelige formater.

Som udgangspunkt kan Enhedslisten derfor kun støtte formålet, og det burde egentlig kun kunne gå for langsomt med at få den her traktat omsat i dansk lovgivning. Hvor svært kan det være? Tilsyneladende noget sværere, end man umiddelbart skulle tro. I hvert fald er det fremsatte lovforslag, som skal udmønte det EU-direktiv, der bygger på Marrakeshtraktaten, umådelig kompliceret og indviklet. For at være ærlig bliver jeg nødt til at sige, at der er afsnit, jeg ikke fatter en brik af – altså ikke en bjælde. Jeg ved jo godt, at det er meget kloge ordførere, der er i Kulturudvalget, og derfor er jeg selvfølgelig den eneste i Kulturudvalget, som har det på den måde. Men det kan være, der er enkelte andre folketingsmedlemmer, for slet ikke at tale om andre, der skal læse det, der har det på samme måde – at der er noget af det, der simpelt hen virker som sort snak.

Set med Enhedslistens briller burde en dansk opfølgning på Marrakeshtraktaten opfylde to grundformål: For det første bør den gøre det lettere for blinde og synshæmmede at få adgang til offentliggjort materiale i en tilgængelig og funktionel form. Og for det andet bør rettighedshaverne sikres en rimelig kompensation i det omfang, deres rettigheder antastes i betydeligt omfang.

Er det så tilfældet med det forslag, som ligger her? Jeg kan i hvert fald konstatere, at det har høringsparterne lidt forskellige opfattelser af. Og når jeg læser forslaget, bliver jeg også en smule i tvivl. F.eks. indeholder forslaget på side 17 et sammenfattende skema, som næsten lyder for godt til at være sandt. For heraf fremgår, at forslaget – og jeg citerer – forventes at medføre et øget udbud af tilgængelige formater for personer med syns- eller læsehandicap. Citat slut. Altså det er et plus – mere ud til de syns- og læsehandicappede. Men samtidig står der, at forslaget forventes at føre til færre offentlige udgifter – citat – som følge af administrative besparelser samt eventuelle begrænsninger af betaling af kompensation. Så tænker man: Hvis vi på den ene side får en masse mere ud – for det er vel det, der er formålet; det er jo ikke detaljer, vi snakker om her, vel, men en masse mere – og at det på den anden side skal kunne gøres til færre penge, er der så nogen, der kommer i klemme her?

Det her problem om flere tilgængelige formater, men færre udgifter er noget, som vi vil dyrke. For selv om vi altså er vildt positive over for både formålet med Marrakeshtraktaten og med intentionen i det her forslag, er der altså nogle spørgsmål, som vi vil tage stilling til. Nu kan ministeren jo i sin svarreplik her i første omgang prøve at belære os. Men ellers vil vi tage det videre til udvalgsbehandlingen.

Det fører mig så frem til den sidste pointe, som også berøres i høringssvaret fra Blindefonden, nemlig hvor hurtigt det her forslag kan vedtages og træde i kraft. I dag skriver vi den 2. maj. Ifølge regeringen skal forslaget træde i kraft den 11. oktober. Jeg går ud fra, at det så betyder, at det skal vedtages, inden Folketinget går på sommerferie om 33 dage inklusive weekender, kristihimmelfartsferie og pinseferie. Så kan folk selv regne ud, hvor mange arbejdsdage der er tilbage. Det spørgsmål, som selvfølgelig rejser sig, og som jeg straks vil stille direkte videre til ministeren, er, om det er muligt, og i givet fald: Er det fornuftigt?

Tak til hr. Søren Søndergaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Jeg blev helt glad, da jeg hørte hr. Søren Søndergaard, og det er jo ikke noget, jeg nødvendigvis altid bliver, men det blev jeg faktisk i dag. For jeg har sådan taget mig selv i, at jeg begyndte at læse noget af det et par gange for ligesom at prøve at finde sammenhæng eller forståelse, eller hvad det nu var, man skulle finde i det her. Så det er åbenbart svært tilgængeligt, når det er en traktat, der her overføres til dansk lovgivning. Så det med at kloge sig på sammenhængen og på detaljerne tror jeg at jeg vil lade være med og så håbe på, at jeg ikke får ubehagelige spørgsmål i den retning.

Men jeg vil gerne sige, at formålet er fremragende. Syns- og læsehandicappede er udelukket fra meget information, hvis ikke de bliver hjulpet, så langt det overhovedet er muligt. Derfor er det et godt og rigtigt forslag at vedtage. Jeg tror faktisk, at det er svært at sætte sig ind i, hvor vanskeligt det er at have et sådant handicap med at tilegne sig viden, have oplevelser osv. Så derfor er det rigtig godt at gøre det. Og vi bør i øvrigt altid være opmærksomme på, at handicappede bliver hjulpet på vej, så langt som det er muligt. Så på den baggrund – selv om jeg ikke forstår det hele – vil vi gerne støtte forslaget.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger eller spørgsmål. Vi går videre til hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at starte et lidt andet sted end bare ved det lovforslag, vi står og snakker om i dag, netop om Marrakeshtraktaten. For jeg synes faktisk, det er rigtig glædeligt, at vi behandler en lov, der i dag skal implementere det i Danmark. For det er noget af det gode, når verden går sammen om at sige, hvordan vi kan gøre det bedre for rigtig mange. Det var også derfor, at jeg i sin tid pressede lidt på i Europaudvalget omkring Danmarks støtte til, at den skulle ratificeres i EU-regi. Det, vi bare må se, er, at vi med den her traktat og med EU's ratifikation af traktaten faktisk løfter et område for borgere på tværs af de europæiske lande – og med traktaten også ud over Europas grænser. Vi giver mulighed for, at folk med syns- og læsehandicap faktisk får bedre mulighed for at få adgang til litteratur, og det synes jeg er rigtig, rigtig glædeligt.

Så er det jo, som andre ordførere har været inde på, et meget, meget komplekst lovforslag, når man så går ned i det, fordi der er rigtig meget teknik i det. Jeg studsede også over det skema, som hr. Søren Søndergaard var inde på, omkring meget mere, men ikke nogen konsekvenser rent økonomisk. Man må jo sige, at det i hvert fald er et spørgsmål, hvordan man præcis kan ramme det. Men alt i alt, når jeg har læst høringsnotatet og også set ministeriets svar, så synes jeg også, at man har prøvet at gå ind og have en forståelse for de bekymringer, der er, og prøver at finde løsninger på det. Det er også det, jeg ser vi skal i udvalget, altså lige tage de sidste knaster op, der er i nogle af høringssvarene, og spørge, om de nu er rigtigt besvaret, eller om man lige skal dreje lidt mere på nogle knapper.

Men alt i alt er det en god dag i dag, fordi vi også i Danmark nu igennem EU kommer med ind under Marrakeshtraktaten. Og så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ligesom Alternativet også støtter op omkring L 230.

Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Rasmus Nordqvist: Når man nu tænker på, at sådan en dreven politiker som Søren Søndergaard – man må vist sige, at han har været i politik i en del år – stiller sig op på talerstolen og siger, at der er noget af det her, han ikke fatter en brik af, sætter det så ikke nogle tanker i gang hos ordføreren? Altså, man snakker faktisk om at få implementeret et direktiv, som drevne politikere faktisk ikke forstår. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg tænker lige præcis det, jeg sagde i min ordførertale, nemlig at der stadig væk er nogle ting, som jeg synes at vi lige skal gå ned i i nogle af høringssvarene og se om vi har svaret ordentligt på, hvad angår den måde, som ministeriet har tilrettet lovforslaget på. Så vil jeg bare gerne igen minde Dansk Folkepartis ordfører om, at det her altså er en international traktat, som EU har ratificeret, og derfor er der et direktiv. Man må lige løfte blikket ud over en anti-EU-dagsorden og se på, hvad det her går ud på. Det er en international traktat, der skal løfte syns- og læsehandicappedes vilkår på tværs af verdens lande.

Spørgeren.

Vi støtter absolut også at lave nogle gode værktøjer til syns- og læsehandicappede. Vi ser bare noget problematisk i, at man, hvis man har noget, der fungerer i dag – og det sker tit i Danmark – så lige pludselig implementerer et direktiv, som selv hr. Søren Søndergaard ikke forstår. Så tænker vi jo bare: Hvad er det lige, der sker? Og der er jo mange eksempler på i EU-lovgivningen, at vi sådan set implementerer noget, som vi ikke forstår.

Ordføreren.

Men med al respekt for ordføreren tror jeg lidt, at vi havde stået med de samme udfordringer, hvis det var Danmark, der ratificerede Marrakeshtraktaten. Der er et internationalt perspektiv i den, så vi ville stå med de samme udfordringer, som vi gør, når det er EU, der ratificerer det her. Jeg synes bare, det er lidt synd at skulle stå at diskutere den her euroskepsis fra Dansk Folkepartis side i stedet for at forholde sig til den traktat, som vi egentlig snakker om, nemlig Marrakeshtraktaten, som løfter på tværs af landene i verden. Vi havde haft akkurat de samme udfordringer, netop fordi den går på tværs af landegrænserne, hvis det havde været en dansk ratificering.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Der er ikke flere kommentarer eller spørgsmål. Velkommen til hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I SF er vi positive over for lovforslaget. Det har hele tiden været vigtigt for SF, at vi forbedrede de blindes adgang til læsematerialer. Med Marrakeshtraktaten, som det her lovforslag jo udspringer af, skabes der en lovramme, der gør det muligt for biblioteker og lignende organisationer at lave og formidle tilgængelige formater af bøger og andre trykte værker samt at dele disse kopier over landegrænser med andre lande, der har ratificeret traktaten. Det er rigtig positivt, at Marrakeshtraktaten skaber mulighed for at sikre øget tilgængelighed til gavn for bl.a. syns- og læsehandicappede på tværs af europæiske lande. Forslaget handler om en undtagelse fra de almindelige copyrightregler for en ganske smal målgruppe, nemlig de syns- og læsehandicappede, som udgør en lillebitte del af det samlede marked i Europa. Det er denne gruppe, Marrakeshtraktaten søger at hjælpe. Faktisk er det hele formålet med den.

Blindefonden er bekymret for lovforslaget og finder det ubalanceret. Faktisk mener de, at forslaget vil ende med at give adgang til færre værker i tilgængelige formater. Det er et problem, hvis forslaget betyder, at f.eks. Blindefonden vil skulle ophøre med at producere e-bøger til syns- og læsehandicappede. Det er ikke meningen med traktaten, og her er det vigtigt, at vi får afklaret rækkevidden af bl.a. § 17 c, som er i direktivet. I betragtning 14 i direktivet fremgår det, at hvis en rettighedshavers skade er minimal, bør der ikke opstå nogen pligt til at betale kompensation. Skulle det være relevant, har rettighedshaver bevisbyrden til at bevise, at en skade i så fald er mere end minimal. Da markedet for læsemateriale er meget, meget minimalt for syns- og læsehandicappede, vil en eventuel skade dog aldrig føre til en pligt til at betale kompensation.

Det er også positivt, at det kommercielle marked ikke skal afsøges for tilgængeligt materiale, hvilket netop er centralt i direktivet. I modsat fald ville det i praksis betyde, at syns- og læsehandicappede ikke fik adgang til læsemateriale. Så vi er i udgangspunktet positive over for forslaget. Det var det, jeg prøvede at sige med alt den her lidt tunge juridiske snak.

Vi er bekymret over nogle af de uklarheder, som Blindefonden anfører. Det er også noget af det, vi har rejst, både fra den grønne gruppes side i EU og i forskellige samråd med ministeren, og det vil vi have afklaret i udvalgsbehandlingen. Dog er vi positive over for § 17 d, der klart siger, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis skaden for ophavsmand er minimal. Det vil sige, at det i praksis vil dække alt materiale til blinde og synshandicappede på grund af det minimale marked. Og det mener vi er i tråd med Marrakeshtraktaten.

Så efter en proces, der har været meget teknisk – og jeg synes sådan set, det er fair nok at sige fra talerstolen, at noget er ret teknisk, for vi er jo folkevalgte – så synes jeg alt i alt, at det virker til, at vi er ved at lande på rette sted. De problemer, der måtte være, mener jeg godt vi kan finde løsninger på i udvalgsbehandlingen sammen med folk, der er klogere end os.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er ingen korte bemærkninger og spørgsmål. Velkommen til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Det lovforslag, vi behandler i dag, er et eksempel blandt mange på de fordele, vi har af EU-samarbejdet. Med lovforslaget indføres Marrakeshdirektivet i dansk lov. Det er en international aftale, som EU har tilsluttet sig, som handler om at gøre det lettere at producere indhold til personer med syns- og læsehandicap. Når direktivet er gennemført i hele EU, får vi harmoniserede regler om ophavsret på dette område. Det vil gøre det nemmere at producere og distribuere indhold til personer med læsevanskeligheder.

En af vores vigtige roller i Folketinget er at sørge for, at personer med handicap har bedst mulig adgang til de samme goder som personer uden handicap. Personer med læsebesvær skal have rig mulighed for at få adgang til det samme indhold, som er så let tilgængeligt for os andre, der ikke har læsevanskeligheder. Og med Marrakeshdirektivet har vi mulighed for at samarbejde internationalt om så vigtig en sag. Det bakker vi selvfølgelig op i Det Konservative Folkeparti, og derfor støtter vi lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Det er bare, fordi jeg sådan set er enig med hr. Rasmus Nordqvist i, at der ikke er nogen grund til ligesom at køre den helt store EU-diskussion frem i spørgsmålet om Marrakeshtraktaten, for det er jo en international traktat. Derfor er implementeringen af den i dansk lovgivning ikke i sig selv et problem, der rejser EU-spørgsmål eller kritik af EU – måske måden, som det gøres på, men selve faktum gør ikke. Omvendt synes jeg bare heller ikke, at der er nogen grund til specielt at gøre det her til noget EU-positivt. Vil ordføreren ikke bekræfte, at hvis Danmark ikke var medlem af EU og vi havde underskrevet Marrakeshtraktaten, kunne vi bare selv implementere den? Det er jo ikke nødvendigvis EU, der behøver at implementere alt det, som Danmark tilslutter sig internationalt. Verden er jo større end EU.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at verden er meget større end EU. Der er rigtig, rigtig mange fordele ved EU-samarbejdet. Det er der. Så er der også nogle udfordringer. Jeg synes, at det i forhold til direktivet var relevant lige at nævne, at der er fordele ved EU-samarbejdet. Det er rigtigt nok, at vi godt kunne have tilsluttet os, også selv om vi ikke var medlem af EU. Men der er en del EU-direktiver, der også er til vores fordel.

Spørgeren.

Jamen det er ikke for at rejse en større EU-diskussion. Det er bare, fordi ordføreren selv sagde, at det, at vi nu implementerer Marrakeshtraktaten i dansk lovgivning, kunne vi ligesom takke EU for. Det synes jeg da ikke at der er nogen grund til. Det er da ikke noget særlig positivt ved EU. Hvis vi ikke havde haft EU, havde vi gjort det direkte. Nu går vi så den omvej, der hedder EU. Det gør det hele lidt mere besværligt, og det kan man have forskellige holdninger til. Men det her har vel dybest set ikke noget at gøre med, om vi er positive eller negative over for EU.

Ordføreren.

Nu var jeg ikke totalt taknemlig og bøjede mig i støvet. Jeg nævnte bare, at der også er noget positivt ved EU-samarbejdet. Så nu skal man ikke overdrive.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke flere korte bemærkninger eller spørgsmål, og så er det mig en glæde at byde velkommen til landets kulturminister.

Tak for det, og tak for de gode kommentarer. Uden at jeg nu skal tage tråden op i form af den helt store EU-diskussion, vil jeg bare sige, at bagtæppet for, at vi står her i dag, jo sådan set er, at vi har en Marrakeshtraktat, og så er der et direktiv, som vi nu har skullet implementere i Danmark. Det, der er problemstillingen, som vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere og har haft gode diskussioner om, og som gør det lidt teknisk kompliceret, er, at intentionen sådan set er rigtig god, men at der er kæmpestore forskelle også inden for EU-medlemsstaterne på, hvor godt og hvor dårligt man gør det her. Vi har faktisk haft et meget velfungerende system i Danmark, som man af gode grunde gerne har villet beholde så vidt som overhovedet muligt, uden at man af den grund kommer direkte i konflikt med det, som det her direktiv handler om.

Jeg synes faktisk, at det er lykkedes undervejs at finde nogle åbninger og balancer, der gør, at vi implementerer direktivet, men samtidig fastholder de gode ting i det aftalebaserede system, som vi i vidt omfang har i Danmark. Så på den måde kan det jo lade sig gøre med gode viljer og alt mulig andet at få tingene til at hænge sammen, og det synes jeg er lykkedes. Og jeg vil også gerne sige i forhold til udvalgsarbejdet, at hvis der er yderligere ting, som skal belyses eller opklares, så står vi selvfølgelig til rådighed med hensyn til det.

Men helt generelt er det jo sådan, at der er rigtig meget god litteratur på verdensplan, og der står personer med syns- og læsehandicap i en anden situation, end vi andre gør, fordi en meget, meget stor del af verdens tekster er låst, simpelt hen fordi de kun findes i et format, som gør, at mennesker med funktionsnedsættelser ikke har adgang til dem. Det kan være et problem i studiesammenhæng, hvor man ikke kan få adgang til at læse de bøger, der skal læses, eller det indhold, som skal læses, hvis man er syns- eller læsehandicappet. Og det kan sådan set også være en helt normal dagligdagsting for mennesker med funktionsnedsættelser. Hvis man gerne vil have en opdateret rejsebog om et sted, hvor man gerne vil rejse hen, kan det være problematisk at finde ud af, hvad man så gør.

Så det forslag, som er fremsat her efter mange forberedelser, skal altså være med til at forbedre situationen, forbedre de retlige rammer for fremstilling og udveksling af litteratur i handicapegnede formater, altså ikke kun i Danmark, men også uden for landets grænser.

Det gør vi så ved at øge forsyningssikkerheden. Når f.eks. Nota i dag bruger de nye regler, kan rettighedshaverne ikke sige nej til, at handicapegnede formater stilles til rådighed for personer med syns- og læsehandicap, og det synes jeg er et stort fremskridt.

Reglerne her kommer ikke til at være særlige for Danmark, men kommer jo til at gælde også i alle andre lande i EU og alle andre lande, som har ratificeret Marrakeshtraktaten, også selv om de ikke er medlem af EU. Det har efter min mening en meget stor værdi, når vi taler om grænseoverskridende udveksling af tilgængelige formater, bl.a. fordi de ensartede regler smidiggør det internationale samarbejde. Prisen for det kan være, at det er ret kompliceret og teknisk at få det formuleret på en måde, som gør, at man faktisk kan navigere i det.

Samtidig vil det her også betyde, at Nota og andre aktører ikke længere først skal afsøge markedet, før der laves et handicapegnet format. Det tror jeg vil mindske de administrative omkostninger for organisationer, som servicerer personer med syns- og læsehandicap, og jeg tror også, at det vil kunne være med til at begrænse den tid, som det faktisk tager at få lavet et handicapegnet format.

De fordele for mennesker med funktionsnedsættelser her skal selvfølgelig afvejes imod hensynet til rettighedshaverne, som har skabt den litteratur og de værker, som der bliver lavet handicapegnede formater af. Det direktiv, som lovforslaget her bygger på, giver kun begrænsede muligheder for at tilpasse reglerne til danske forhold, hvilket ellers var noget af det, som vi fra dansk side ønskede os under forhandlingerne og kæmpede ret meget for. Men til gengæld blev der altså i det endelige direktiv indsat en mulighed for, at man under en række forudsætninger kunne give en kompensation til rettighedshaverne. Det er faktisk noget, vi har kæmpet os frem til.

Lovforslaget her lægger så op til, at den mulighed udnyttes inden for de rammer, som direktivet tillader. Derfor bliver systemet altså, at enten indgås der frivillige aftaler imellem f.eks. Nota og rettighedshaverne, og så sker der betaling på den måde, eller også kan Nota vælge selv at producere de handicapegnede formater, og så træder kompensationsreglerne i kraft.

Jeg glæder mig til den videre behandling i udvalget, og jeg vil sige til hr. Søren Søndergaard, at vi altså forventer, at vi kan blive færdig med det her inden sommerferien, men det vil jo vise sig. Der kan opstå ting, som gør, at der skal arbejdes videre med noget, besvares spørgsmål osv., som gør, at vi ikke når i havn. Det kan man jo aldrig forudse i et politisk system. Men målsætningen er, at vi kommer i havn med vedtagelsen, som jeg jo fornemmer at der er en bred opbakning til, inden sommerferien, så vi kan komme i gang med implementeringen af det. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mogens Jensen.

Tak, og tak til ministeren for besvarelsen og gennemgangen af lovforslaget. Det, jeg vil spørge ind til, og det synes jeg også er noget vi kan vende tilbage til i udvalgsarbejdet, er den såkaldte tretrinstest, som sætter nogle ydre rammer for, hvordan der kan undtages i forhold til rettighedshaverne. Som jeg forstår det, er den indarbejdet i direktivteksten, men ikke indarbejdet i den danske lovtekst, og jeg skal bare lige høre, hvilke overvejelser der ligger bag det fra ministeren og ministeriets side.

Ministeren.

Jeg vil gerne komme tilbage til det med et skriftligt svar, men man kan jo sige, at en lovtekst ikke må stride imod direktivet, og dermed – også i forbindelse med at få tingene beskrevet på en måde, som er overskuelig – har vi valgt ikke at tage det med ind der. Men jeg vil meget gerne komme med en mere udførlig redegørelse for det i et skriftligt svar, hvis jeg må få lov til det, således at det kan indgå i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Det er jo, fordi jeg forstår – og det her er jo også teknik, og det er også berørt i høringssvarene – at den findes i direktivteksten, men ikke er medtaget i den danske lovtekst, og begrundelsen for, at det forholder sig sådan, vil jeg selvfølgelig gerne have, og det kan jo gerne komme via et skriftligt svar. Jeg forstår, at det også har noget at gøre med balancen i hensynet til de læsehandicappede og læsesvage og rettighedshaverne.

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt. Men jeg oversender et svar så hurtigt som muligt, så det kan komme med i udvalgsbehandlingen.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak til ministeren. Altså, jeg forstår, hvorfor det her vil føre til nogle administrative besparelser. Så den del af det er klar nok.

Det, forundringen gik på for mit vedkommende, var, at man snakker om begrænsning af betaling af kompensation, samtidig med at det her gerne skulle føre til flere tilgængelige og anvendelige materialer for de synshandicappede – og det er vel en fælles forståelse. Det er lige præcis den modsætning, som jeg godt vil bede ministeren om at sætte ord på. Altså, hvordan kan vi få begge dele på en gang? Det lyder næsten som noget, der er opfundet i Moderniseringsstyrelsen. Men altså, har ministeren ikke selv studset over det tilsyneladende paradoks?

Ministeren.

Jeg havde ikke studset over det, før den årvågne ordfører påpegede det. Men min læsning af det er, at når dette bliver implementeret i samtlige EU-lande, vil vi simpelt hen få et markant løft i tilgængeligheden til det her materiale. Mange lande, som er langt bag efter i forhold til Danmark, får simpelt hen løftet andelen af materiale, som bliver tilgængeligt for mennesker med funktionsnedsættelse. Så sådan læser jeg det med, at der vil blive en større tilgængelighed i forhold til antal titler, der bliver adgang til.

I forhold til det med selve kompensationen og betalingen, altså at det skulle blive billigere, vil jeg også meget gerne have lov til at oversende et svar, for jeg kan godt forstå, at det virker ulogisk, at det hænger sammen på den måde. Men det vender vi tilbage til, og jeg skal nok sørge for, at vi kommer hurtigt tilbage, så det kan komme med i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Jamen det siger jeg tak for. Og jeg siger sådan set også tak for det, ministeren sagde i sin tale om, hvilket hastværk vi har. For jeg forstod ministeren på den måde – og ministeren behøver slet ikke at kommentere det – at det, man har lagt op til med at sætte en bestemt dato i oktober, er at opfylde sine forpligtelser i forhold til traktaten. Og hvis Folketinget så forlanger mere tid, er det jo ikke regeringens ansvar; så må Folketinget tage den på sin kappe. Så jeg takker også for den del af svaret.

Ministeren.

Intet over og intet ved siden af Folketinget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)