MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato 20. november 2017
J. nr. 2017-6156
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedr. L23
–
forslag til lov om ændring af lov om trafik-
selskaber, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Kan ministeren bekræfte, at DSB’s varslede ændringer i produktporteføljen, jf.
TRU alm. del bilag 36, i praksis kommer til at betyde prisstigninger for unge,
pensionister, mini-grupper, brugere af klippekort og grupperabat på rejsekort
for 3-29 personer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB. DSB har i den forbindelse oplyst følgen-
de:
”1.
Unge og pensionister
DSB’s tiltag i forhold til unge og pensionister indebærer, at unge og pensioni-
ster efter Takst Vest fortsat kan rejse med tog i hele landet med mindst 25 pct.
rabat på alle ugens dage. Samtidig indebærer tiltaget, at unge ikke længere skal
betale 125 kr. for et DSB Ung- eller Arriva Ung-kort for at få adgang til ung-
rabatterne over Storebælt. Unge og pensionister vil dog ikke længere kunne
rejse til halv pris på enkeltbilletter over Storebælt mandag-torsdage og lørdage
(billigdage).
Som alternativ til billigdagene kan unge og pensionister rejse på rejsekort i off
peak-perioder
1
, hvor de
–
ud over persontyperabatten på 25 pct. (plus evt.
mængderabat)
–
kan opnå yderligere 20 pct. rabat på alle togrejser. Dermed vil
unge og pensionister fortsat kunne opnå næsten samme rabat på off peak-
tidspunkter, som de i dag får på billigdage.
1
Off peak-tidspunkterne for unge og pensionister i Øst/Vest-relationer er dog afgrænset til følgende:
Hverdage 11-13 og 18-07 (samme som øvrige), lørdage 00-08 og 14-23.59 og søndage 00-12 og 19-23.59