Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 23
Offentligt
1820639_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato 20. november 2017
J. nr. 2017-6156
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedr. L23
forslag til lov om ændring af lov om trafik-
selskaber, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 1:
I lovforslaget fastsættes, at taksterne for standardbilletter i gennemsnit ikke må
stige mere end pris- og lønudviklingen. Endvidere bemyndiges ministeren til at
fastsætte nærmere regler. Ministeren bedes uddybe, hvordan dette planlægges
gennemført, herunder om det bliver en ændring eller videreførelse af det nuvæ-
rende takststigningsloft.
Svar:
Der er med lovforslaget ikke lagt op til ændringer i metoden til opgørelsen af de
takstmæssige rammer, som togoperatører og trafikselskaber i dag er underlagt.
Lovforslagets §§6, 6a, 6b, 6c og 6d er en gennemskrivning af den gældende lovs
§§6, 6a og 6b. Baggrunden for revisionen af de pågældende paragraffer er en
tilpasning til takstreformerne på Sjælland og øerne og i Vestdanmark. Det
fremgår således allerede i dag af § 6 a, stk. 6 i gældende trafikselskabslov, at:
”Taksterne,
som trafikselskabet fastsætter eller indgår aftaler med jernbane-
virksomhederne om, må i gennemsnit ikke stige mere end pris- og lønudvik-
lingen. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler herom”.
Herudover påser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i forbindelse med takstre-
formerne på Sjælland og i Vestdanmark, at takstreformerne samlet set ikke
rammer kunderne negativt i form af større takstændringer, og dels at selska-
berne, som følge af de to takstreformer, ikke oplever markante provenuændrin-
ger.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen