-- AKT 288768 -- BILAG 2 -- [ Høring over udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber ] --
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet
Att.: Lea Lykke Andersen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Arriva Danmark A/S
Skøjtevej 26
2770 Kastrup
+45 7230 2500
www.arriva.dk
CVR 18429101
Kastrup, 18. august 2017
Høring over udkast til lov om ændring af lov om trafikselskaber
Arriva Danmark takker for muligheden til at kommentere på overstående udkast til lov.
Takster og billetteringssystemer
Det foreslås i høringsudkastet (§ 6 stk. 4 og 5), at:
”For rejser over Storebælt har, medmindre andet er
aftalt med trafikselskabet, de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten, takstkompetencen for togrejser samt for alle typer af rejser med mere end et transportmiddel,
hvor tog indgår…”.
Hertil skal Arriva bemærke, at lovteksten efter vores opfattelse bedre bør udtrykke, at takstkompetencen
for disse rejser lovfæstes til at ligge hos togoperatørerne, men at et trafikselskab ved aftale kan indtræde
i togoperatørernes kompetence. Den nuværende formulering udtrykker efter vores opfattelse, at
togoperatørernes kompetence vil fortabes ved en sådan aftaleindgåelse (og ikke midlertidigt stilles til
rådighed, som det efter vores opfattelse burde være intentionen).
I opregning af takstkompetencer finder Arriva at forholdet for rejser i Vest, der krydser en
trafikselskabsgrænse, er utilstrækkeligt redegjort for. Lovforslagsteksten fastsætter, at togoperatørerne
og trafikselskaberne deler takstkompetencen inden for trafikselskaber. På rejser mellem
trafikselskabsområder må i medfør af stk. 4 forstås, at kompetencen ligger hos togoperatørerne for
rejser, hvor tog indgår. For at undgå en tvivl om kompetenceforhold for produktet tværgående
periodekort, som giver ret til benyttelse af både bus og tog, men efter kundernes valg
kan
benyttes
eksklusivt i den ene eller den anden transportform, finder vi, at det eksplicit bør lovfæstes, at
takstkompetence for trafikselskabskrydsende periodekort tilfalder togoperatørerne.