Det her lovforslag ligger jo i lige forlængelse af et godt, konstruktivt og kollegialt samarbejde, der har været transportordførerne imellem, i forhold til først og fremmest at kigge på den måde, vi skruer taksterne sammen på i den kollektive trafik.
Jeg tror, at de fleste har lagt mærke til, at der i mange år har været det problem, at det ikke rigtig var til at forstå den her måde, som taksterne var skruet sammen på.
Folk kunne berette besynderlige historier om, at de betalte én pris for at køre den ene vej og en anden pris for at køre den anden vej, og endnu værre, der var nogle, der kunne fortælle, at de var nødt til at løse billet til en station endnu længere væk end den, som de skulle til, for at spare penge.
Det skreg jo til himlen af uduelighed og manglende logik på det her område.
Derfor har der været bred enighed om, at det var noget, vi skulle have kigget på, at det var noget, vi skulle have ændret, og på et tidspunkt var det også sådan, at selveste Rigsrevisionen faktisk pålagde os at få rettet op på den her ulogiske prisstruktur, som der har været på det her område.
Det satte vi os sammen om at gøre, og det var under tidligere transportminister Hans Christian Schmidt, at vi startede det her arbejde op, hvor vi fik ændret på nogle af de her ting.
Der var faktisk en minister, der tog et stort ansvar på det tidspunkt, også for at tage nogle ret upopulære beslutninger.
Det synes jeg man skal kvittere for.
Det er svære beslutninger at ændre på det her med taksterne, for hvis man skal gøre takstsystemerne mere retfærdige for de fleste, vil nogle af dem, der måske har haft lidt urimelig gode forhold i lang tid, føle, at det går ud over dem.
Så det er en meget, meget svær balance.
Vi startede med at kigge på Takst Sjælland, og nu har vi så efterfølgende kigget på Takst Vest, som handler om Fyn og Jylland, og der har vi så også fået landet en god løsning.
Det, der er sket, er så, at når man ændrer sådan noget, er det svært at gøre det på en måde, uden at der er nogle, der kommer til at opleve prisstigninger.
Der oplevede vi desværre også, at der var nogle, der oplevede lige lovlig voldsomme prisstigninger, og faktisk var der nogle, som oplevede noget med 70-80 pct.
stigninger i deres priser – mange tusind kroner om året.
Det synes vi alligevel var lidt for voldsomt, og hvis det var, at vi skulle have glemt det, har vores ihærdige og allestedsnærværende repræsentant fra Enhedslisten hr.
Henning Hyllested gjort os opmærksom på det og bidt os i haserne og sagt, at det altså er for dårligt, og at det her er vigtigt.
Derfor valgte vi at tage et ansvar på os.
Det var så ikke alle Folketingets partier, men partierne i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik, som jo er et flertal uden om regeringen, som så sagde, at så må vi afsætte 15 mio.
kr.
om året til at afbøde konsekvensen for dem, der bliver ramt hårdest.
Vi er jo helt enige i, at der skal være større retfærdighed, at der skal være større logik i det her, men det skal jo ikke være sådan, at folk oplever kæmpe stigninger, der gør, at hele fundamentet for at få deres privatøkonomi til at hænge sammen kan være udfordret.
Det ansvar har vi taget på os i forligskredsen, og jeg er glad for og stolt af som socialdemokratisk ordfører, at vi er med i det brede forlig uden om regeringen.
Så lægges der også med det her forslag op til, at vi udmønter den aftale, som vi lavede den 9.
juni, hvor vi laver merudbud på en række strækninger.
Vi fornyer udbuddet i Vestjylland, men lægger også op til at lave et udbud på Svendborgbanen, og så lægger vi op til, at der er regionale løsninger rundtomkring i landet.
Det bakker vi op fra socialdemokratisk side.
Vi har været med i aftalen, og vi synes, at det er fornuftigt og positivt.
Der er måske dem, der så vil sige:
Har I ikke haft en melding på Socialdemokratiets kongres, hvor I har meldt bastant ud i forhold til et stærkt DSB?
Jo, det har vi, og det står vi ved, en stærk melding.
Det handler jo lidt om, at vi reagerede på, at midt i, at vi havde fået lavet den her brede aftale ved et godt kollegialt samarbejde, syntes regeringen, at den skulle melde ud med en temmelig liberalistisk privatiseringsstrategi, hvor man skulle sende S-tog og alt muligt andet i udbud.
Der syntes vi at det var på tide at benytte vores kongres til også at sende en klar melding om, at vi fra socialdemokratisk side ønsker et stærkt og et stolt DSB som rygraden i danske jernbaner, og det er sådan set udgangspunktet for os.
Derfor vil vi også gå til de forhandlinger, der kommer her i efteråret, med det afsæt, at vi skal fastholde et stærkt og et stolt DSB som rygraden i den kollektive trafik.
Men en aftale fra 9.
juni om nogle regionale løsninger og andet står vi selvfølgelig ved.
Det er en god, pragmatisk løsning, og det skal have lov til at virke, og så må vi kigge på, hvordan vi gør det derfra.