Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. (Implementering af takstreformer i Øst- og Vestdanmark samt mulighed for overdragelse af trafikkøberansvar m.v.).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 04.10.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Det her lovforslag ligger jo i lige forlængelse af et godt, konstruktivt og kollegialt samarbejde, der har været transportordførerne imellem, i forhold til først og fremmest at kigge på den måde, vi skruer taksterne sammen på i den kollektive trafik.

Jeg tror, at de fleste har lagt mærke til, at der i mange år har været det problem, at det ikke rigtig var til at forstå den her måde, som taksterne var skruet sammen på. Folk kunne berette besynderlige historier om, at de betalte én pris for at køre den ene vej og en anden pris for at køre den anden vej, og endnu værre, der var nogle, der kunne fortælle, at de var nødt til at løse billet til en station endnu længere væk end den, som de skulle til, for at spare penge. Det skreg jo til himlen af uduelighed og manglende logik på det her område.

Derfor har der været bred enighed om, at det var noget, vi skulle have kigget på, at det var noget, vi skulle have ændret, og på et tidspunkt var det også sådan, at selveste Rigsrevisionen faktisk pålagde os at få rettet op på den her ulogiske prisstruktur, som der har været på det her område. Det satte vi os sammen om at gøre, og det var under tidligere transportminister Hans Christian Schmidt, at vi startede det her arbejde op, hvor vi fik ændret på nogle af de her ting. Der var faktisk en minister, der tog et stort ansvar på det tidspunkt, også for at tage nogle ret upopulære beslutninger. Det synes jeg man skal kvittere for.

Det er svære beslutninger at ændre på det her med taksterne, for hvis man skal gøre takstsystemerne mere retfærdige for de fleste, vil nogle af dem, der måske har haft lidt urimelig gode forhold i lang tid, føle, at det går ud over dem. Så det er en meget, meget svær balance.

Vi startede med at kigge på Takst Sjælland, og nu har vi så efterfølgende kigget på Takst Vest, som handler om Fyn og Jylland, og der har vi så også fået landet en god løsning. Det, der er sket, er så, at når man ændrer sådan noget, er det svært at gøre det på en måde, uden at der er nogle, der kommer til at opleve prisstigninger. Der oplevede vi desværre også, at der var nogle, der oplevede lige lovlig voldsomme prisstigninger, og faktisk var der nogle, som oplevede noget med 70-80 pct. stigninger i deres priser – mange tusind kroner om året.

Det synes vi alligevel var lidt for voldsomt, og hvis det var, at vi skulle have glemt det, har vores ihærdige og allestedsnærværende repræsentant fra Enhedslisten hr. Henning Hyllested gjort os opmærksom på det og bidt os i haserne og sagt, at det altså er for dårligt, og at det her er vigtigt. Derfor valgte vi at tage et ansvar på os. Det var så ikke alle Folketingets partier, men partierne i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik, som jo er et flertal uden om regeringen, som så sagde, at så må vi afsætte 15 mio. kr. om året til at afbøde konsekvensen for dem, der bliver ramt hårdest.

Vi er jo helt enige i, at der skal være større retfærdighed, at der skal være større logik i det her, men det skal jo ikke være sådan, at folk oplever kæmpe stigninger, der gør, at hele fundamentet for at få deres privatøkonomi til at hænge sammen kan være udfordret. Det ansvar har vi taget på os i forligskredsen, og jeg er glad for og stolt af som socialdemokratisk ordfører, at vi er med i det brede forlig uden om regeringen.

Så lægges der også med det her forslag op til, at vi udmønter den aftale, som vi lavede den 9. juni, hvor vi laver merudbud på en række strækninger. Vi fornyer udbuddet i Vestjylland, men lægger også op til at lave et udbud på Svendborgbanen, og så lægger vi op til, at der er regionale løsninger rundtomkring i landet. Det bakker vi op fra socialdemokratisk side. Vi har været med i aftalen, og vi synes, at det er fornuftigt og positivt.

Der er måske dem, der så vil sige: Har I ikke haft en melding på Socialdemokratiets kongres, hvor I har meldt bastant ud i forhold til et stærkt DSB? Jo, det har vi, og det står vi ved, en stærk melding. Det handler jo lidt om, at vi reagerede på, at midt i, at vi havde fået lavet den her brede aftale ved et godt kollegialt samarbejde, syntes regeringen, at den skulle melde ud med en temmelig liberalistisk privatiseringsstrategi, hvor man skulle sende S-tog og alt muligt andet i udbud. Der syntes vi at det var på tide at benytte vores kongres til også at sende en klar melding om, at vi fra socialdemokratisk side ønsker et stærkt og et stolt DSB som rygraden i danske jernbaner, og det er sådan set udgangspunktet for os.

Derfor vil vi også gå til de forhandlinger, der kommer her i efteråret, med det afsæt, at vi skal fastholde et stærkt og et stolt DSB som rygraden i den kollektive trafik. Men en aftale fra 9. juni om nogle regionale løsninger og andet står vi selvfølgelig ved. Det er en god, pragmatisk løsning, og det skal have lov til at virke, og så må vi kigge på, hvordan vi gør det derfra.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo ikke alt her i livet, der nødvendigvis skal være nemt. Det må man sige at den her øvelse altså heller ikke har været. Det har været en svær proces vel primært affødt af, at man har så mange aktører i København og på Sjælland, som man har. Jeg har i flere år plæderet for, at der skulle være ét trafikselskab på Sjælland, men sådan er det ikke gået. Man lavede på et tidspunkt sådan en overbygning, et ekstra lag på lagkagen – det er den så ikke blevet mere spiselig af, det har bare givet lidt ekstra bureaukrati, men så beholdt alle direktørerne jo deres stillinger.

Men det er så glædeligt, at man nu trods alt har fået sat sig sammen og fået den her takstharmonisering udvirket. Og som hr. Rasmus Prehn så glimrende var inde på, er det jo sådan, når man laver sådan noget, at man måske ikke altid rammer lige i plet. Der er nogle, der oplever meget store prisstigninger, og så er der nogle, der heldigvis også har oplevet besparelser, og dem hører vi jo sjældent fra. Hr. Rasmus Prehn har også så glimrende været inde på, at vi i forligskredsen har forsøgt at tage toppen af de værste prisstigninger med 15 mio. kr. årligt med aftalen om bedre og billigere offentlig trafik over de kommende år. Så det er glædeligt, og vi håber, at det her i hvert fald på den lange bane, også når vi kommer til Vestdanmark og skal lave den samme øvelse, trods alt vil give et mere retfærdigt takstsystem.

Så bliver der også i lovforslaget åbnet op for, at nogle DSB-strækninger nu kan køres af regionerne. Man har jo lavet øvelsen oppe i Nordjylland, og det går efter sigende rigtig, rigtig godt deroppe. Det er bare en skam, at man ikke har kørt den helt til Hobro, men det er jo sådan et lille ønske, som jeg kunne have som lokal mand deroppe, så man dækkede hele Region Nordjylland og ikke skar det nederste af. Men det er trods alt en succes i Nordjylland. Nu gør man det samme med Køge-Roskilde, overdrager den til Østbanen, og vi laver en øvelse ovre i det vestjyske med VLTJ-banen, der nu også får mulighed for at køre på nogle af de nuværende Arrivastrækninger.

DF kunne som sådan sagtens se yderligere strækninger på samme måde – f.eks. Holbæk-Kalundborg. Man kunne få et glimrende nærbanenet med Tølløsebanen og Odsherredsbanen og så eventuelt hægte Kalundborg på. Så det er noget, der giver mulighed for flere afgange, bedre regional trafik, og det har vi brug for.

I forhold til at styrke DSB – og hr. Rasmus Prehn var lige inde på det, men nu skal jeg ikke klandre hr. Rasmus Prehn for de udtalelser, der kom på kongressen, for de kom jo tydeligvis fra en, der ikke vidste så meget om kollektiv trafik, som hr. Rasmus Prehn gør – vil jeg sige, at vi også går ind for et stærkt DSB. Vi skal bare finde den rolle, de skal have fremadrettet. Og jeg ser dem meget som, hvad skal man sige, en stor spiller på hovedlinjerne – de linjer, som vi sammen er i gang med at elektrificere – og så tror jeg omvendt også, at resten kommer til at blive udbudt, hvor andre aktører så vil kunne byde ind og spille en rolle der. Hvis man kan finde det rigtige miks, tror jeg, det vil være til gavn for den kollektive trafik. Så Dansk Folkeparti kan selvfølgelig støtte forslaget.

Der er spørgsmål. Hr. Henning Hyllested.

Det er lige til hr. Kim Christiansens bemærkninger om den del af lovforslaget, som handler om muligheden, der er åbnet op for i aftalen, om udbud eller genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland, den mulighed, der åbner op for, at VLTJ kan begynde at køre på nogle af Arrivas strækninger. Der ligger jo et rigtig interessant, synes jeg, høringssvar fra Dansk Industri og deres medlemsorganisationer og også fra Arriva, som gør opmærksom på, at hvis man splitter jernbanetrafikken op, som man jo vil gøre, hvis man begynder at gøre indhug i Arrivas strækninger, så gør man det sværere at koordinere indsatsen, og man mister og også de der stordriftsfordele. Det er et lidt interessant høringssvar, for Arriva har ikke de samme bekymringer, når det handler om DSB-strækninger – tilsyneladende. Ikke desto mindre mener jeg, at det er en rigtig betragtning. Det vil jeg da gerne høre hr. Kim Christiansens kommentar til.

Ordføreren.

Jeg har jo været bannerfører for VLTJ, som er den sidste del af de midtjyske jernbaner, i og med at Odderbanen jo blev til letbane. Jeg synes, at hvis man kunne styrke den her bane, er det rigtig sund fornuft. Så på den ene side er det jo i hvert fald en styrkelse af VLTJ-banen og deres aktiviteter og måske også en lille sikring af, at vi så også i fremtiden har den der togtrafik ud til det yderste af Danmark, og så er jeg på den anden side altså mindre bekymret, for nu er det jo ikke Arriva som sådan, vi går ind og er nogle slemme mennesker over for. Det her bliver jo udbudt, og der er ingen, der siger, at det er Arriva, der vinder det udbud, men det er da rigtigt, at den kommende aktør vil få en lille smule mindre kørsel i det vestjyske, men til gengæld kommer Svendborgbanen og andre linjer med. Så jeg er helt tryg ved den måde, vi har strikket det sammen på.

Hr. Henning Hyllested.

Bekymrer det slet ikke hr. Kim Christiansen, at man på den måde får splittet jernbanetrafikken op, i stedet for at vi har nogle store operatører, der er i stand til at koordinere indsatsen? Der er jo næsten ingen grænser for, hvor små bidder man så i virkeligheden kan dele den op i. Vi kender det også fra Vestbanen, som hr. Kim Christiansen jo i øvrigt har været en voldsom fortaler for, og godt for det, men hvor det jo er Arriva, der er, hvad skal man sige, underentreprenør, eller det er Arriva, der ligger og kører på den bane på opdrag fra Region Syd.

Ordføreren.

Den sidste løsning kunne man også have valgt, ligesom man har gjort nede på Vestbanen. Nu har man så valgt den her løsning, og så kan man jo sige, at man så i hvert fald styrker en lille aktør, så aktøren ikke er så lille mere. Så jeg er stadig ikke bekymret.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre, som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Med lovforslaget her laver vi jo nogle tekniske ændringer, som gør det lettere at ensrette priserne på Takst Sjælland og Takst Vest. Der er jo tale om præciseringer og justeringer, og det gør, at priserne i det her pris- og taksthierarki og standardprodukterne harmoniseres på logisk vis. Som andre ordførere har redegjort for, var det nogle rigtig ulogiske og uigennemskuelige takster, vi havde, ikke mindst på Sjælland, men også nogle steder i Vestdanmark, og det har vi jo haft et rigtig godt samarbejde på tværs af partier om at få ryddet op i og et godt samarbejde med de pågældende trafikselskaber, og det vil jeg gerne kvittere for og sige tak for. For der skal ryddes op i taksterne; det skal være sådan, at de er gennemskuelige, og at de også er forståelige og logiske for passagererne, og det opnår vi nu, bl.a. i kraft af den her lovændring.

Så har der også været nævnt, at der har været nogle ret voldsomme virkninger for et antal passagerer, og dem har vi jo været enige om at ønske at afbøde. Jeg vil godt kvittere for Enhedslistens indsats i den forbindelse, og vi bakker op om det, der nu ligger. Jeg synes, det er en rigtig fornuftig løsning, der ligger, og selv om pengene er skaffet i »Bedre og Billigere«-forligskredsen, som vi andre jo dog sådan har et venskabeligt forhold til efterhånden, så bakker vi selvfølgelig op om det, der ligger her.

Den anden del er, at der bliver hjemmel til, at ministeren kan overdrage statens ansvar for trafikkøb på strækningen mellem Køge og Roskilde til Region Sjælland og på strækningen mellem Skjern og Holstebro til Region Midtjylland, og det hilser vi også velkommen. Vi ser på Sjælland, at der kan blive en rigtig god og sammenhængende togdrift ud af det her, og vi noterer os, at regionen er interesseret i at løfte den opgave. På tilsvarende vis er det ovre i det nordvestjyske. Der hænger det naturligt sammen, når det gælder strækningen mellem Skjern og Holstebro, når nu man ændrer trafikmønsteret i hele landsdelen. For det er jo det, der sker med den aftale, der er indgået. Så det er ganske naturligt, og personligt har jeg en stærk forkærlighed for VLTJ. Det er jo helt fantastisk at køre med den jernbane ud over klitterne og op mod til Thyborøn, specielt for os, der elsker tørfisk. Så jeg synes, det er rigtig fint, at den bane dermed bliver styrket.

Vi indgik jo, som det også er nævnt, en aftale i juni 2017 om udbud af den midt- og vestjyske togdrift sammen med Svendborgbanen, og det var jo en bred aftale, så jeg må nok sige, at jeg fik kaffen galt i halsen, da Socialdemokratiet forud for deres kongres pludselig meddelte, at udbud af togdrift var noget af det værste, der fandtes. Det skulle simpelt hen rulles tilbage – måtte man forstå – vi skulle tilbage til en tid, hvor DSB havde totalt monopol, og hvor det hele var støbt i beton. Jeg har tilladt mig at kalde det sovjetisk jernbanekommunisme. Det var simpelt hen en utrolig omgang at høre på af et parti, der lige havde indgået en aftale med alle os andre. Jeg er glad for, at hr. Rasmus Prehn her har blødt lidt op på det og fortolket på det, for det var vist en skævert med den melding dér. Jeg synes, det er fint med et stærkt DSB – der er masser af dygtige medarbejdere – men jeg vil hellere have et konkurrencedygtigt DSB, og det er jo lige præcis det, vi er ved at få. DSB er i fuld gang med at gøre sig mere effektiv.

I den socialdemokratiske melding var der også en idé om, at nu skulle man sammenlægge DSB og Banedanmark. Altså, to kæmpestore organisationer skulle lægges sammen igen, måtte man forstå, efter at de for mange år siden blev adskilt. Det vil jeg tillade mig at kalde for billedligt talt som at parre to hanelefanter. Det kan godt være, at der kommer en masse trompeteren og støven og trampen ud af det, men der kommer intet som helst godt ud af det. Så jeg håber ikke, at Socialdemokratiet holder fast i det element dér.

Men med den lille kurre på tråden vil jeg sige, at jeg er glad for, at vi med det her lovforslag får på plads, at vi kan føre den aftale ud i livet, vi har indgået med et bredt politisk flertal. Med disse ord skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget, og jeg skulle også hilse fra Liberal Alliance og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er jo blevet til på baggrund af den politiske aftale også først Takst Sjælland og siden Takst Vest, som er indgået af samtlige andre partier end Enhedslisten. Det er ligesom i gamle dage. Det er en aftale, som jo kom i stand efter meget, meget krads kritik fra Statsrevisorerne, altså en kritik af, at takstsystemerne i den kollektive trafik simpelt hen var umulige at gennemskue for de rejsende og uden logisk sammenhæng og koordinering. Især med indførelsen af Rejsekortet gik det faktisk helt galt, skønt netop Rejsekortet gav muligheden for at få et enkelt, ensartet og overskueligt billetsystem.

Problemet var og er efter vores mening i første række den her takstkompetence, nemlig retten til at fastsætte takster, takstsystemer, rabatsystemer osv. Det ideelle ville efter vores mening være at samle det hele, køreplaner og takster, ét sted, og det gav Rejsekortet netop en historisk mulighed for at gøre. Men uha da da, det ville jo kræve, at trafikselskaber og togoperatører skulle afgive magt og kompetence, altså at man skulle opgive sit lille kongerige eller i hvert fald dele af det – og så skidt da med passagererne. Man forsøgte så også at få Rejsekortet til at gabe over alle de mange forskellige takstsystemer, og det var det jo slet ikke gearet til, tværtimod. Det var skabt til enkle, ensartede systemer styret ét sted fra. Jeg henviser bare til det londonske Oystercard. Så endnu en historisk mulighed for at styrke den kollektive trafik herhjemme blev forpasset.

Så kan man spørge, om det bliver bedre med det her lovforslag. Måske, men ved gennemlæsning kommer jeg alligevel noget i tvivl, og det er jo igen den her forbistrede takstkompetence, som det handler om, og som trafikselskaber og togoperatører fortsat ikke vil give fra sig. Derfor fører lovforslaget efter min mening til forskellige ikke ensartede indretninger. I Takst Sjælland deler man takstkompetencen mellem operatørerne, som så skal blive enige om takster og systemer. For Takst Vest skal der hele 6 stk. under § 6 til for at beskrive, hvor takstkompetencen ligger, fordi man her har valgt delvis at adskille takstkompetencen mellem trafikselskaber og operatører, men også kun delvis. Det gør det selvfølgelig ekstra indviklet.

Jeg bemærker naturligvis, at hvis der opstår uenighed mellem operatørerne om takstfastsættelsen, er det jo så transportministeren, der kan fastsætte taksterne. Det kan der efter min mening snildt blive brug for, når man vælger at opretholde konsensus i beslutningsprocessen. Det var jo faktisk det, vi i Enhedslisten syntes man skulle undgå ved at lægge både takst- og køreplanskompetence ét sted i ét selskab eller i én organisation. Så jeg mener faktisk ikke, at man med den her aftale for alvor imødekommer Statsrevisorernes kritik, men det må jo blive op til Statsrevisorerne at kigge på.

Nå, den største anstødssten for Enhedslisten for at tilslutte sig aftalen om Takst Sjælland og Takst Vest var imidlertid de ret voldsomme prisstigninger for en hel del rejsende, som begge systemer ville og vil føre med sig. Vi gjorde allerede under forhandlingerne om Takst Sjælland opmærksom på, at det ikke var nødvendigt med de prisstigninger, i og med at vi i forligskredsen om bedre og billigere kollektiv trafik faktisk på det tidspunkt rådede over et ganske anseligt beløb på 429 mio. kr. Det er et beløb, som kunne have været anvendt til at imødegå de takststigninger, der var indbygget i Takst Sjælland og senere i Takst Vest. Var vi dengang blevet enige om dette, ville Enhedslisten have tilsluttet sig aftalen, men der var ikke rigtig nogen, der reagerede på vores henvendelse til forligspartierne, i hvert fald ikke i første omgang, og man lavede en aftale med den daværende Venstreregering uden om Enhedslisten. Vi undrede os en del over, at ingen var interesseret i at undgå de prisstigninger, der var lagt op til, i den kollektive trafik. At man så senere så at sige har givet os ret i, at prisstigningerne for en del rejsende var for voldsomme, fremgår vel af trafikaftalen fra februar i år, hvilket andre også har været inde på, og som jo afsætter 60 mio. kr. over 4 år til at imødegå takststigninger over 5 pct.

Jeg har nogle spørgsmål i forbindelse med det her. Nogle egner sig måske mest til skriftlig besvarelse, men det må ministeren ligesom prøve at vurdere. Det slås fast i § 6 b, stk. 5, at taksterne for standardbilletter i gennemsnit ikke må stige mere end pris- og lønudviklingen. Og i § 6 b, stk. 8, fastsættes transportministerens mulighed for nærmere at fastsætte regler om den gennemsnitlige stigning. Jeg skal lige spørge: Er det her et opgør med takststigningsloftet, som vi kender det, hvor der reguleres efter flere parametre, og som har betydet, at taksterne i den kollektive trafik er steget mere, end den almindelige pris- og lønudviklingen tilsiger? Hvis det er det, der er tilfældet, så synes jeg faktisk, at det er fint.

I § 6 c bemyndiges transportministeren til at fastsætte nærmere regler om Ungdomskortet. Kunne ministeren løfte sløret for, hvad man påtænker af regelændringer, således at mulighederne for frirejse og rabat på øvrige rejser for de unge med Ungdomskortet ikke forringes? Og så har vi jo lige her i går modtaget en orientering fra transportministeren om såkaldte forenklingstiltag i DSB's produktportefølje – som det dog kan siges – i forbindelse med ikrafttrædelsen af Takst Vest. Det korte af det lange er, at DSB udfaser en lang række rabatordninger, og det vil alt andet lige betyde takststigninger for de rejsende, der har haft mulighed for at benytte sig af de nedsatte priser. Det synes jeg måske også taler lidt til det, vi hele tiden har sagt, nemlig at der er nogle skjulte prisstigninger i de her takstsystemer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Som det er blevet forklaret af flere af ordførerne, er grundlaget for lovforslaget jo, at der skal være en større ensretning og et fast prishierarki i forhold til forskellige billettyper. Hvis man som kunde ikke kan gennemskue et takstsystem, går det jo ud over den offentlige transport og lysten til at bruge den offentlige transport. Så vi ser det jo som et positivt tiltag og det muliges kunst. For jeg kan godt være enig med hr. Henning Hyllested i, at hvis der var en større samordning på det her område, var det også mere positivt. Men det foreliggende lovforslag er, hvad der har været muligt, og mange af de uforståeligheder i forhold til billetpriserne, vi tidligere har været udsat for, bliver udlignet med det her forslag.

Heldigvis har der også været fokus på, at det visse steder har givet voldsomme prisstigninger, og det har »Bedre og billigere«-forligskredsen, som vi desværre ikke er en del af, hjulpet til med at udligne, og tak for det. Derudover gives der også med forslaget mulighed for, at Region Sjælland og Region Midtjylland kan overtage trafikkøberansvaret på nogle strækninger, hvis der ellers kan blive fuld enighed om vilkårene. Og det er regionernes eget ønske, så det støtter vi naturligvis også.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marianne Jelved, De Radikale, som ordfører. Værsgo.

Tak. Da vores ordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg gøre rede for Det Radikale Venstres indstilling til de tre lovforslag, som vi førstebehandler i Folketinget i dag.

Det første er som bekendt L 23. Hertil vil jeg sige, at Rigsrevisionen og forbrugerne har kritiseret, at taksterne i den kollektive trafik har været forskellige uden nogen ordentlig grund. Det skyldes, at taksterne har været forskellige i de gamle amter og på tværs af trafikselskaber. Det gør det uigennemskueligt og urimeligt for borgerne, fordi tilskud til offentlig trafik i praksis så bliver ulige fordelt. Derfor er Radikale Venstre meget glad for at få skabt ensartethed i forhold til taksterne, og vi er med i de aftaler, der ligger til grund for den lov, vi behandler nu. Loven gør det også muligt at decentralisere nogle jernbaner rundtom i landet, hvor regionerne gerne vil overtage driften. Det støtter vi i Radikale Venstre, fordi vi mener, at beslutninger helst skal ligge så tæt på borgeren som muligt. Derfor kan vi støtte L 23.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin, SF. Værsgo.

Tak for det. Der er blevet sagt rigtig mange fornuftige ting her fra talerstolen. Jeg har jo ikke været med i forløbet op til, så jeg skal ikke stå og kede jer med en rigtig lang tale. Lovforslaget her harmoniserer og ensretter taksterne og lovfæster harmoniseringen. Det er fornuftigt, og det er til gavn for passagererne. Med forslaget åbnes der derudover for at decentralisere trafikkøberansvaret, så Region Sjælland kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på jernbanestrækningen mellem Køge og Roskilde og Region Midtjylland kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på strækningen mellem Skjern og Holstebro. SF er en del af aftalen, der ligger til grund for lovforslaget, og vi støtter derfor også forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordførererne for den positive modtagelse af lovforslaget. Dette lovforslag er som bekendt bl.a. foranlediget af takstreformen Takst Sjælland og den forestående Takst Vest-reform.

Takstreformerne udspringer af en kritik fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne af det tidligere uigennemskuelige takstsystem. Det har derfor været en bunden opgave at gøre det tidligere takstsystem mere ensartet, logisk og overskueligt. Det er trafikvirksomhederne, der med hjemmel i trafikselskabsloven har kompetencen til at fastsætte taksterne. Sammen med transportordførerne lod den tidligere transport- og bygningsminister det derfor være op til trafikvirksomhederne at komme frem til en fælles løsning, der skulle gøre takstsystemet mere enkelt.

I Østdanmark er trafikvirksomhederne blevet enige om en reform. Takst Sjælland trådte som bekendt i kraft den 15. januar 2017. I Vestdanmark er de trafikale parter ved at lægge sidste hånd på en tilsvarende øvelse, den forestående Takst Vest-reform, der ventes at træde i kraft den 18. marts 2018. Begge takstreformer nyder bred opbakning i Folketinget.

Det primære formål med lovforslaget er at sikre den ønskede harmonisering af taksterne, så der skabes et logisk og overskueligt takstsystem. Med lovforslaget vil de opnåede harmoniseringer blive lovfæstet til gavn for kunderne i den kollektive trafik.

Et andet formål med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til en overdragelse af statens ansvar for trafikkøb på udvalgte strækninger. Det drejer sig om muligheden for at overdrage strækningen mellem Køge og Roskilde til Region Sjælland og strækningen mellem Skjern og Holstebro til Region Midtjylland.

Overdragelsen af trafikkøberansvaret for strækningen mellem Køge og Roskilde til Region Sjælland er politisk besluttet.

Overdragelsen til Region Midtjylland forudsætter, at forligskredsen godkender driftsoplægget for Lemvigbanens kørsel på strækningen Skjern-Holstebro. Dette spørgsmål skal drøftes på mødet den 7. november 2017 i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Baggrunden herfor er aftalen af 9. juni 2017 om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v., som er indgået med et bredt flertal – regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i samme positive ånd som ved første behandlingen her.

Tak. Der er et spørgsmål. Hr. Henning Hyllested.

Det er sådan set bare en gentagelse af mit spørgsmål fra min ordførertale, for jeg studsede lidt over formuleringen af teksten i lovforslagets bemærkninger vedrørende fremtidige takststigninger. I dag reguleres taksterne ved hjælpe af takststigningsloftet, og dermed er det sådan en meget præcis fastlæggelse af, hvad det er for nogle parametre, man kigger på. Man kan faktisk med god vilje, synes jeg, læse i bemærkningerne til lovforslaget, at det der takststigningsloft forlader man, og at taksterne nu bare i al almindelighed skal følge pris- og lønudviklingen.

Ministeren.

Det er et rigtig godt spørgsmål, og det er også et spørgsmål, som jeg rigtig gerne vil besvare skriftligt i udvalgsbehandlingen.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.