Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 228
Offentligt
1898694_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. maj 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 228, forslag til lov om projektering
og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse stillet den 18. maj 2018 af Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 30 til L 228
”Vil ministeren, i lyset af den svage dokumentation for nytteværdien af et vildsvinehegn
i forhold til at
holde svinepest ude af Danmark, for en god ordens skyld bekræfte, at ingen af partierne bag den
politiske aftale har udtrykt ønske om, at hegnet skal opfylde andre formål? Spørgsmålet skal ses på
baggrund af, at et hegn på samme måde som med vildsvin
teoretisk
kan besværliggøre adgang for
ulve eller styrke grænsekontrollen.”
Svar
Som oplyst i min besvarelse af spørgsmål nr. 2 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti i marts 2018
Aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest, som indeholder dels en veterinær indsats og dels en
indsats for at udrydde vildsvin i den danske natur, hvor et af initiativerne er opsætning af et
vildsvinehegn langs den dansk/tyske grænse.
Vildsvinehegnet opsættes således med det formål at holde vildsvin ude fra Danmark og dermed
medvirke til at forebygge, at der kommer afrikansk svinepest til Danmark.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk