Til lovforslag nr.
L 228
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 23. maj 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-
tyske landegrænse
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1 Ændringsforslag
Miljø- og fødevareministeren har stillet 1 ændringsfor-
slag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2018 og var til 1.
behandling den 3. maj 2018. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudval-
get.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
22. marts 2018 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del –
bilag 370. Den 25. april sendte miljø- og fødevareministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til miljø- og fødevare-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det
foreslåede hegn i bedste fald vil skabe sympati for indsatsen
i Danmark for at holde afrikansk svinepest ude af Danmark.
Som et konkret virkemiddel med en sandsynliggjort effekt
er hegnet derimod nytteløst og en symbolsk fejlinvestering.
Hegnet vil have en negativ effekt på den lokale fauna ved
at blokere for arternes vandring. Hegnet vil derfor også i ud-
gangspunktet være i grundlæggende strid med EU’s naturdi-
rektiver, og regeringen står over for en stor opgave med bå-
de at sikre, at hegnet ikke har konsekvenser, og at overbevi-
se Europa-Kommissionen og berørte lande om, at hegnet ik-
ke har konsekvenser og derfor ikke opføres i strid med EU’s
lovgivning.
Vildsvin er ikke den primære smittespreder af afrikansk
svinepest. De største smittespredere er dyretransporter, men-
nesker og fødevarer.
Regeringen har oplyst i lovforslaget og i besvarelsen af
spørgsmål, at et vildsvinehegn i Tjekkiet har været inspirati-
onen til det danske hegn. I svaret på spørgsmål 2 »Hvad er
det faglige grundlag for, at det foreslåede vildsvinehegn for-
hindrer, at vildsvinene kommer ind i Danmark, herunder do-
kumentationen for hegnets effektivitet? « henviser ministe-
ren til Fødevarestyrelsen, som oplyser:
» … at grundlaget for vildsvinehegnet bygger på erfarin-
ger fra Tjekkiet, hvor hegning af et område har hindret en
inficeret vildsvinebestand i at spredes.«
I spørgsmål 31 bedes ministeren fremsende dokumenta-
tion for, at hegnet virker. I svaret henviser ministeren igen
til Fødevarestyrelsen, som bl.a. svarer, at det tjekkiske hegn
ikke kan sammenlignes med det danske:
»Det bemærkes, at det tjekkiske hegn dog ikke kan sam-
menlignes med et permanent hegn ved den dansk/tyske
grænse, idet det tjekkiske hegn er etableret for at indespærre
en inficeret bestand, som langsomt vil dø ud, ligesom der
gennemføres jagt indenfor hegnet med henblik på aflivning
af de resterende dyr.«
Der findes heller ikke dokumentation for, at tidligere
hegn har virket. Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 32,
hvor Fødevarestyrelsen bl.a. svarer:
AX021718