L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 228 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 3551119 -- BILAG 1 -- [ Fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ] --

Høringssvar ift. udkast til forslag om lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den

dansk-tyske landegrænse (jnr. 2018-2437).

Forslaget om ”Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske

landegrænse” er velbegrundet i det fremsendte høringsmateriale, og vi støtter forslaget.

Danmarks mangeårige målrettede indsats fra myndigheder og erhverv i forebyggelse af

introduktion af smitsomme sygdomme til den danske svinepopulation har været af

grundlæggende betydning for at opretholde og fremme en stor eksport af landbrugsprodukter af

høj kvalitet. Men det kræver en vedvarende indsats med forebyggende tiltag for at holde

sygdomme, herunder afrikansk svinepest, ude af landet. Udgiften til denne vedvarende indsats er

lille, i forhold til de enorme tab, erhvervet og Danmark vil blive udsat for, hvis afrikansk svinepest

introduceres. Der skal kun ganske få fejltrin til for at ødelægge status med frihed for Afrikansk

Svinepest og andre smitsomme sygdomme; og det vil være et fejltrin ikke at etablere et

vildsvinehegn, når det er muligt. Det er derfor vigtigt, at alle erhvervsdrivende og også

privatpersoner har en tilstrækkelig viden om smitterisiko og smitteveje til den danske

svinepopulation for at forebygge indslæbning af virusholdige materialer, herunder transportvogne

og medbragte fødevarer fra udlandet.

Frihed for stærkt smitsomme sygdomme har endvidere stor betydning for landbrugsdyrenes

generelle sundhed og velfærd og for kvaliteten af arbejdet i landbrugserhvervet som helhed.

Forslaget er meget velbegrundet og meget grundigt belyst i ”Bemærkninger til lovforslaget”.

Udredningen er også et godt eksempel på, hvor komplekst det er at gennemføre etablering af det

foreslåede vildsvinehegn i et demokratisk og gennemadministreret retssamfund internt i Danmark

og eksternt i relation til Tyskland og til EU i det hele taget. Høringsprocessen og herunder

offentlighedens adgang til www.hoeringsportalen.dk er med til at sikre, at alle har mulighed for at

ytre sig om etablering af et vildsvinehegn. Endvidere er hørings- og lovgivningsprocessen i sig selv

med til at sætte fokus på og oplyse om problemet med stigende risiko for introduktion af afrikansk

svinepest, jo længere infektionen bevæger sig mod vest fra allerede smittede områder i Polen og

Tjekkiet.

Selv om lovforslaget specifikt handler om etablering af et hegn mellem Danmark og Tyskland, kan

det undre, at der ikke er nævnt overvejelser om indkredsning af de områder i Danmark, hvor der

menes at befinde sig ca. 50 vildsvin jf. bemærkninger til lovforslaget. En regulering under

medvirken af jægere er selvfølgelig relevant, men overvejelser om hegning andre steder nord for

den dansk-tyske landegrænse burde også indgå i forslaget, og udgifter hertil ville være små i

forhold til de enorme tab, en introduktion af ASP vil give. Endvidere bør det overvejes, om det

foreslåede hegn også kan strække sig længere ud i Flensborg Fjord i øst og i marsken i vest end

skitseret for at reducere muligheden for, at vildsvin kan migrere ind i Danmark ad disse vandveje,

som nævnt i bemærkningerne.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Udtrykket ”et højt veterinært stade” er almindeligt anvendt, og det anvendes også i

bemærkningerne til lovforslaget. Selv om de fleste nok har en fornemmelse af, hvad der menes,

bør det defineres klart. Menes der med højt veterinært stade, at Danmark er fri for en lang række

smitsomme sygdomme, at Danmark har en velreguleret og velfungerende og effektiv veterinær

administration, at veterinæruddannelsen og danske dyrlægers viden om sygdomme og

smitteforebyggelse og sygdomsbekæmpelsesmetoder er af høj kvalitet? En præcisering af, hvad

der menes med udtrykket, kunne styrke lovforslagets gennemslagskraft.

Venlig hilsen

Jens Frederik Agger

Lektor i veterinær epidemiologi og retsmedicin

P.v.a. Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 2 -- [ Fra Dansk Pattedyrforening ] --

D. 3. april, 2018

Høringssvar vedr. Lov om projektering og anlæg af vildthegn langs den dansk-tyske

landegrænse.

Dansk Pattedyrforening (DPF) anerkender den alvorlige problematik, der er forbundet med

spredning af den afrikanske svinepest (African Swine Fever – ASF) samt den alvorlige effekt det

kan have på den danske svineproduktion. Svinepest er for nuværende kun beskrevet som værende

dødelig for tamsvin. DPF mener dog at et vildsvinehegn på tværs af landet fra kyst til kyst har

alvorlige komplikationer for flere af de danske pattedyrarter, der vil blive forhindret i deres

naturlige bevægelsesmønstre, ikke mindst det nye medlem af den danske fauna, ulven, for hvilken

et hegn vil have endog meget uheldige konsekvenser bestandsstørrelsen taget i betragtning.

Ann Sofie Olesen et al. (2017) konkluderer i et studium at smittevejene for den afrikanske svinepest

foregår både ved direkte kontakt samt gennem luft. Sidstnævnte spredningsvej er dog ikke så hurtig

som førstnævnte. Smitte kan endvidere spredes via blodmider samt kødtransport fra sygdomsramte

områder. Set i dette lys kan de utilsigtede effekter af et vildsvinehegn fra kyst til kyst være langt

større end effekten af hegnet. Danmark har tidligere været ramt af fugleinfluenza, som heller ikke

lader sig stoppe af vildhegn. DPF mener at der mangler en gennemgang af alternative

foranstaltninger til at beskytte den danske svineproduktion, samt opfordrer Miljø- og

fødevareministeren til at indgå et tæt internationalt samarbejde med ikke mindst tyske og polske

ministerier. Der er pt et stort forskningsprojekt omkring ASF i samarbejde mellem J. Craig Venter

Institute (USA) og International Livestock Research Institute (Kenya) samt eksternt med Friedrich

Loeffler Institute (Tyskland) (ref. 2). I EU er der under Horizon 2020 afsat midler til lignende

initiativer under overskriften

A vaccine against African swine fever

(ref. 3). Udgifterne til et

vildsvinehegn kunne meget vel være langt bedre og mere langsigtet anvendt i udviklingen af en

vaccine.

Reference

Ann Sofie Olesen, Louise Lohse, Anette Boklund, Tariq Halasa, Carmina Gallardo, Zygmunt Pejsak, Graham J.

Belsham, Thomas Bruun Rasmussen, Anette Bøtner ,2017. Transmission of African swine fever virus from infected

pigs by direct contact and aerosol routes. . Veterinary Microbiology 211 (2017) 92–102

Ref. 2

https://www.idrc.ca/en/article/accelerating-vaccine-development-african-swine-fever-virus-through-synthetic-biology

Ref. 3.

http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/h2020/topics/sfs-12-2019.html

Thomas Bjørneboe Gomes Berg

Formand for Dansk Pattedyrforening

c/o Naturama

Dronningemaen 30

5700 Svendborg

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 3 -- [ Fra Det Veterinære Sundhedsråd ] --

MFVM - Veterinærkontoret ([email protected])

Til:

Fra:

Det veterinære Sundhedsråd (FVST) ([email protected])

Titel:

Deres j.nr. 2018 -2437 Høring af udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske

landegrænse

Sendt:

03-04-2018 13:41:21

Det Veterinære Sundhedsråd har ingen kommentarer til høringen.

Med venlig hilsen

P. v. R.

Lissi V. Karlsen

Specialkonsulent lDyrlæge l Sekretariatet for Det Veterinære Sundhedsråd

[email protected]

direkte tlf.: 72276711

www.DetVetSund.dk

Miljø- og Fødevareministeriet

Det Veterinære Sundhedsråd l Stationsparken 31 l 2600 Glostrup l Tlf. +45 72 27 69 00

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 4 -- [ Fra biolog ] --

Miljø og Fødevareministeriet

[email protected]

sagsnummer 2018 -2437.

Høringssvar

Klage over ”vildsvinehegn” på grænsen til Tyskland.

Nedenstående beskrives hvor et 1,5 m højt grænsehegn vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtigelser.

Citat - Forvaltningsplanen for ulv i Danmark

”De ulve, der befinder sig i Danmark, er som nævnt biologisk set en del af den centraleuropæiske bestand,

og Danmark er derfor en del af bestandens naturlige udbredelsesområde og skal bestandsmæssigt

håndteres herefter. Arten skal frit kunne ind- og udvandre og påvirke den danske natur, jf. kapitel 5.5. om

EU’s habitatdirektiv. Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes en nedre eller øvre grænse for antallet af

ulve i Danmark, herunder heller ikke geografiske begrænsninger”

Habitatlovgivningen betyder at en høj hegning til Tyskland er habitatstridig og vil risikere indavl i den

danske ulvebestand.

Et 1,5 m højt hegn må betragtes som et ikke proportionalt indgreb, hvor et hegn målrettet vildsvin i

litteraturen angives som effektivt ved 90 cm højde,

Med venlig hilsen

Biolog Jakob Larsen

Helgolandsgade 21

7500 Holstebro

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 5 -- [ Fra DI ] --

4. april 2018

MOLO

DI-2018-00635

Deres sagsnr.: 2018-2437 & 2018-34-30-00104

Miljø- og Fødevareministeriets Departement

samt Fødevarestyrelsen

Sendt elektronisk til:

[email protected],

[email protected]

cc.

[email protected]

Høring om udkast til lovforslag om tiltag mod spredning af afrikansk

svinepest; sagsnr. (departementet) 2018-2437 og (Fødevarestyrelsen) 2018-

34-30-00104

DI har modtaget udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den

dansk-tyske landegrænse og udkast til ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer

og lov om foderstoffer i høring. Vi tager disse udkast til efterretning.

Dette høringssvar er også afsendt på vegne af DI Fødevarer.

Med venlig hilsen

Morten Løber

Chefkonsulent

*SAG*

*SAGDI-2018-00635*

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 6 -- [ Fra Danmarks Naturfredningsforening ] --

Dato: 5. april 2018

Skrevet af: Bo Håkansson [email protected]

Miljø- og fødevareministeriet

[email protected]

Høring over udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs

den dansk-tyske landegrænse og udkast til ændring af lov om hold af dyr, lov

om fødevarer og lov om foderstoffer (strafskærpelse som led i indsatsen mod

afrikansk svinepest)

Miljø- og fødevareministeriet har den 22. marts udsendt lovforslagene i høring med frist den 5.

april. Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkast til forslag om

lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse (MFVM

sagsnummer 2018 - 2437).

Baggrunden for høringen

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en

aftale

om etablering af et hegn langs den

dansk tyske grænse og herunder besluttet at afsætte i alt 123,9 mio. kr. til den styrkede ind-

sats mod afrikansk svinepest, heraf vil 30 mio. kr. blive tilvejebragt som medfinansiering fra

erhvervet.

Ifølge aftalen er baggrunden for etableringen af et hegn at

”Der er for nylig blevet konstateret et spring i sygdommen i Polen længere mod vest (novem-

ber 2017) og Tjekkiet (juli 2017), tættere ved den danske grænse.

ASP spredes ved direkte kontakt med inficererede svin, herunder vildsvin. Smitte via menne-

skelige aktiviteter vurderes som den mest sandsynlige spredningsfaktor og den største risiko-

faktor. I disse situationer kan smitten tage store og pludselige geografiske spring, som oftest

forbindelse med transport over betydelige afstande. Smitte via sådanne spring kan ske til hver

en tid og kan ikke forudses.

Smitte via menneskelige aktiviteter kan blandt andet ske ved indirekte kontakt med bl.a. fo-

der, strøelse, m.v., fx på utilstrækkeligt rengjorte transportvogne. Smitten kan endvidere ske,

hvis fx en udenlandsk lastvognschauffør medbringer ASP-inficeret mad til egen forplejning og

derefter smider resterne på dansk jord.

Resterne kan blive spist af et vildsvin, som smittes med afrikansk svinepest, og derved intro-

ducerer smitten til Danmark. Udryddelse af vildsvin kan således være et virkemiddel for at

begrænse smitterisikoen – særligt gennem menneskelig aktivitet”.

Vildsvin kan dermed potentielt udgøre et reservoir for afrikansk svinepest, hvis mennesker

bringer smitten til Danmark.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Om utilsigtede konsekvenser af hegningen

Af lovforslagets afsnit 3.1.1 fremgår at hegnets ”dimensioner ikke er fastlagt”.

Det fremgår heller ikke af forslaget, om hegningen tænkes at være permanent eller midlerti-

dig.

Begge dele vil have afgørende betydning for omfanget af utilsigtede naturmæssige konsekven-

ser af hegningen.

Hegnet kan imidlertid under alle omstændigheder forventes at ville udgøre en absolut barriere

for mindre og mellemstore pattedyr (f.eks. grævling, ræv), der ikke vil kunne krydse et vild-

svine-sikkert hegn.

Afhængig af højden vil hegnet også kunne udgøre en absolut barriere for større pattedyr, som

f.eks. krondyr.

De her nævnte arter er ikke omfattede af internationale beskyttelsesforpligtelser, så fravigelse

af hensynet til disse arter vil alene være et dansk politisk spørgsmål.

Om lovforslagets indhold i relation til EU direktiver

Ifølge

lovforslagets

§ 1 stk. 3, 6 og 7 skal foretages konkrete konsekvensvurderinger af hegnets

indvirkning på de berørte natura 2000 områder.

Vi tager til efterretning at der vil blive foretaget konkrete vurderinger i forhold til de berørte

natura 2000 områder og har en forventning om at offentligheden senere, før forslagets vedta-

gelse, vil kunne kommentere på disse. Det er i henhold til habitatdirektivets artikel 6.3 en ube-

tinget forudsætning at konsekvensvurderingerne er gennemført, før en plan (loven) vedtages.

Lovforslaget angiver endvidere specifikt i bemærkningerne til § 1 (side 40) at

”Miljø- og fødevareministeren skal ved meddelelse af anlægstilladelsen overholde de EU-retlige

forpligtelser, der er relevante for projekteringen og anlægget af vildsvinehegnet, herunder EU-

direktiver og EU-beslutninger på natur- og miljøbeskyttelsesområdet”.

Udgangspunktet for DNs bemærkninger nedenfor er derfor at det er en forudsætning for etab-

leringen af et sådant hegn, at det i forhold til naturhensyn sker inden for rammerne af habitat-

direktivet.

Hegnet har i sagens natur til formål at afholde en dyreart fra at krydse grænsen til Danmark.

Omvendt har

habitatdirektivet

netop til formål at skabe et sammenhængende net af naturområ-

der, til gavn for bl.a. de dyrearter, der er listet i direktivets bilag II, IV og V.

Habitatdirektivets artikel 2.2 angiver således at formålet er at ”opretholde eller genoprette en

gunstig bevaringsstatus” for dyrearterne af fællesskabsbetydning, mens artikel 3.1 angiver at

formålet med direktivet er at ”oprette et sammenhængende europæisk økologisk net af særli-

ge bevaringsområder”.

Det er derfor DNs forståelse at etableringen af et sådant hegn, inden for rammerne af EU lov-

givningen, vil forudsætte vurdering af, om hegnet vil være et problem for de dyrearter direkti-

vet søger at tilgodese med et sammenhængende net af naturområder. Med andre ord - om

hegnet vil være et problem for beskyttede arters muligheder for at sprede sig fra Tyskland til

Danmark og omvendt.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

I den forbindelse er hegnets højde naturligvis afgørende. Af lovforslagets afsnit 3.1.1 fremgår

imidlertid at ”dimensionerne ikke er fastlagt”.

Hvilke arter, der vil blive omfattede af den nødvendige konsekvensvurdering, fremgår heller

ikke af lovforslaget.

Efter DNs vurdering vil et hegn langs grænsen kunne udgøre en barriere for en række pattedyr

listede på et eller flere af habitatdirektivets bilag II, IV og V. I særdeleshed odder, guldsjakal

og ulv, der potentielt ikke vil kunne sprede sig fra Tyskland til Danmark og omvendt.

Med henvisning til de i lovforslaget angivne forudsætninger om, at EU lovgivningen også på

naturområdet vil blive overholdt, henleder DN opmærksomheden på behovet for



Afklaring af hegnets højde, som led i planlægning og gennemførelse af de fornødne kon-

sekvensvurderinger, før loven vedtages.



Forudsætningen om overholdelse af EU forpligtelserne på naturområdet indebærer blandt

andet, at de beskyttede dyrearters passage af hegnet ikke hindres (arter listet på direk-

tivets bilag II, IV og V).

Danmarks Naturfredningsforenings holdning og anbefaling

DN bakker naturligvis op om ønsket om at undgå at Afrikansk Svinepest spredes til Danmark.

Vildsvin er imidlertid ikke det grundlæggende problem. Det er risikoen for at mennesker brin-

ger smitten til Danmark. At udrydde en dyreart og hegne langs grænsen er et meget voldsomt

tiltag, alene rettet mod at undgå ”opbevaring” af smitten hos vildsvin, hvis mennesker bringer

smitten til Danmark.

Derfor bør det primære fokus rettes mod at undgå at mennesker bringer smitten til Danmark.

I den sammenhæng har Regeringen bebudet en række forbyggende tiltag. Men vi undrer os

over at forebyggelse af en af de største risici - at jægere bringer smitte tilbage til Danmark -

ikke nævnes eksplicit i hverken selve aftalen eller i lovforslaget om skærpet bødestørrelse.

Det kan virke paradoksalt at der fortsat

annonceres ihærdigt for vildsvinejagt i Polen,

når jagt i

Polen er en primær risikofaktor. Samtidig med at man vil hegne langs grænsen for at udrydde

og udelukke vildsvin, der en afledt risikofaktor?

Ønsker man at vedtage en lov om etablering af et dyrehegning langs den dansk-tyske grænse

bør loven klart fastsætte, at det er et midlertidigt tiltag. Hegnet bør forudsættes fjernet igen

om få år.

De utilsigtede konsekvenser for andre dyrearter bør minimeres, og hegnet må ubetinget forud-

sættes at tillade passage for de dyrearter, hvor EU forpligtelserne indebærer at disse arter skal

kunne passere.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

[email protected]

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 7 -- [ Fra Bogjagt.dk ] --

Lydersholm, den 5. april 2018

HØRINGSSVAR

ift. udkast til forslag om lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-

tyske landegrænse

Undertegnede indgiver hermed indsigelse mod vildsvinehegnet, der ikke kan forventes at have nogen mærkbar effekt i

forhold til at begrænse indvandringen af vildsvin (se f.eks. Schumann, 2018), men som vil have markant, visse steder

formodentlig kritisk, indflydelse på den lokale fauna.

Den negative effekt af den barriere i landskabet, som et vildsvinehegn vil udgøre i forhold til at hindre vildtets frie

bevægelighed gælder for hele strækningen, der indeholder flere særligt beskyttede områder, og der protesteres derfor mod

opførelsen af hele hegnet på dette grundlag.

Desuden henvises der i særlig grad til de problemer, der vil gøre sig gældende ved at føre et vildthegn gennem EF-

fuglebeskyttelsesområde nr. 60, Vidå, Tøndermarsken og Saltvandssøen, hvor de vigtigste fuglearter nyder særlig og

uomgængelig beskyttelse efter regler, der er fastsat af EU.

Ved opførelsen af et trådhegn, der føres gennem kogene og helt ud til Vadehavet, opstår en umiddelbar og indlysende fare

for fuglekollisioner med det opsatte hegn.

Hvor stor risikoen for fuglelivet reelt er, ved man ikke, da der mangler tilsvarende eksempler fra andre steder i verden i

forhold til vildthegn tværs gennem marskområder.

Men fra visse dele af Skandinavien kendes store problemer med ryper, der flyver sig ihjel mod tilsvarende vildthegn, som er

sat op for rensdyrene i fjeldene (se f.eks. Bevanger et al, 1996).

Lignende problemer kendes med urfugl og grouse på de skotske og nordengelske heder og med forskellige hønsefugle i

USA (bl.a. Baines et al, 2003).

Desuden henvises til, at man ved vadehavsøerne indtil for ca. 100 år siden satte stager med lange rækker af net op ude på

vaderne. På den måde kunne man fange store mængder ænder og gæs, der fløj ind i nettene om natten (f.eks beskrevet af

Kristensen, 2017).

Nutidens fugle i Nationalpark Vadehavet, som Tøndermarsken er en del af, flyver næppe anderledes end datidens.

Og effekterne af en vandfuglearternes kollision med hegnet er næppe mindre end de ovenfor beskrevne tilfælde med

hønsefugle.

På den baggrund må man forvente kollisionsfare for en række arter i marsken, hvor bekymringen naturligvis i særdeleshed

gælder de større flokke af f.eks. bramgæs og hjejler samt ikke mindst Natura 2000-områdets ynglende udpegningsarter

såsom rørdrum, rørhøg, brushane og mosehornugle.

Bevaringen af vildtets frie bevægelighed og beskyttelsen af fuglelivet, herunder hensynet til Danmarks internationale

forpligtelser på det punkt, er efter min vurdering så tungtvejende forhold, at de ikke kan ignoreres. Dette ikke mindst i

betragtning af, at indvandring af vildsvin i området, hvor hegnet skal etableres, har et meget beskedent omfang, der ikke på

nogen måde kan berettige dette drastiske indgreb.

Derfor udtrykkes der hermed tvivl om, at miljø- og fødevareministeren ved hegnssætningen som helhed, og i særdeleshed

ved hegnssætningen gennem marsken, kan efterleve Danmarks EU-retlige forpligtelser, herunder EU-regler om natur og

miljøbeskyttelse samt administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Det opfordres til, at det beløb, der spares ved at undlade opsætning af hegnet, anvendes til tiltag som veterinær kontrol,

forskning og oplysning i relation til afrikansk svinepest.

Mvh.

Hans Kristensen

Jæger, jagtforfatter

Østergårdsvej 2, Lydersholm

6270 Tønder

Hans Tonnesen

Naturvejleder

Vidågade 85A

6270 Tønder

LITTERATUR:

Bevanger, K. og G. Henriksen: "Faunistiske

effekter av gjerder og andre menneskeskapte barrierer"

NINA Oppdragsmelding 1996, 393: 1-26.

Baines, D. og M. Andrew: "Marking

of deer fences to reduce frequency of collisions by woodland grouse".

Biological Conservation 110(2), 2003, s.

169-176.

Kristensen, Hans: ”Hertugræve

og køkkenharer – jagt, vildt og jægere i Sønderjylland før Genforeningen”.

Lydersholm, 2017, side 181.

Schumann, Thomas:

”Vildsvin kan via Flensborg Fjord svømme udenom hegn”.

Flensborg Avis, 3.4. 2018, side 1.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 8 -- [ Fra Dansk Skovforening ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Amalievej 20

1875 Frederiksberg C

Danmark

Telefon 3324 4266

[email protected]

www.skovforeningen.dk

5. april 2018

Skovforeningens høringssvar til

forslag om lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn

langs den dansk-tyske landegrænse

Vi takker for muligheden for at kommentere på forslag om lov om projektering og anlæg af et

vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

Forslaget indeholder bestemmelser om adgang til private udendørsarealer med henblik på at

foretage forundersøgelser. Det er positivt at der i loven er indeholdt en bestemmelse om at

myndighederne minimum 14 dage før skriftligt skal varsle de berørte lodsejere.

Derudover indeholder loven en bestemmelse om at afgørelser efter denne lov ikke kan påklages til

anden administrativ myndighed. Derfor mener vi, at det er vigtigt at myndighederne ved

projektering og udarbejdelse af forslag til endeliglig linjeføring af hegnet pålægges en forpligtelse

til en seriøs involvering af de berørte lodsejere om indgåelse af frivillige aftaler, hvor de enkelte

lodsejers behov for tilpasninger af fx hegnslinen så vidt muligt imødekommes.

Med venlig hilsen

Tanja Blindbæk Olsen

Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 9 -- [ Fra WWF Denmark ] --

WWF Verdensnaturfonden

Svanevej 12

2400 København NV

Tlf. 35363635

[email protected]

www.wwf.dk

Miljø og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K.

[email protected]

København 4. april 2018

WWF Verdensnaturfondens høringssvar

på udkast til Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den

dansk-tyske landegrænse (sagsnummer 2018 -2437)

Den 22. marts 2018 blev det kendt, at Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 80 mio skattekroner på at

opsætte et formentlig 1�½meter højt grænsehegn mod Tyskland af endnu ukendt udformning med det formål

at forhindre vildsvin at vandre ind sydfra. I dag

–

5.4 - udløb høringsfristen.

WWF Verdensnaturfonden skal indledningsvist beklage

den uhørt korte høringsperiode

som endda har

forløbet hen over en Påskeferie. Korte høringsfrister er en uskik og demokratisk beklageligt da de

høringsberettigede parter bl.a. har yderst vanskeligt ved at indhente eksterne informationer og supplerende

oplysninger.

Fx har WWF Verdensnaturfonden samme dag som høringsmaterialet blev udsendt (22.3) bedt Miljø- og

Fødevareministeriet om supplerende oplysninger og aktindsigt, hvorom departementet allerede den 23.3

uden nærmere begrundelse meddelte: ”Ministeriet

har desværre ikke mulighed for at færdigbehandle din

anmodning inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Miljø- og Fødevareministeriet forventer at

færdigbehandle din anmodning inden 14 arbejdsdage fra i dag”

(Ref:

MFVM Id nr.: 3502467). Dvs at det

ønskede materiale vil komme EFTER høringsfristens udløb

WWF Verdensnaturfonden har ovennævnte anmodning forsøgt forud for dette høringssvar at indhente

nærmere oplysninger fra ministeriet om hegnets udformning, samt ikke mindst dets effektivitet

–

fx i form af

artikler, rapporter eller notater. Disse oplysninger må vi forvente ministeriet allerede er i besiddelse af forud

for lovforslaget, men altså ikke har ønsket at udlevere i tide. Dette er uacceptabelt.

Endvidere må WWF Verdensnaturfonden konstatere, at hele

forarbejdet mht lovforslaget om opsættelse af

vildsvinehegnet er foregået uden forudgående dialog eller information af fx Det Grønne Kontaktudvalg

eller Vildtforvaltningsrådet,

hvilket ligeledes må anses for stærkt beklageligt og uhensigtsmæssigt.

Vi kan kun tolke forløbet som et ønske om at haste dette lovforslag igennem med mindst mulig offentlig

indsigt og inddragelse af naturbeskyttelsesinteresser.

Generelle bemærkninger om vildsvinehegn

Vildsvin er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, som er vigtig for natur og biodiversitet. Vildsvin er én

af de nøglearter, som mangler for at skabe mere dynamik i naturen. Det dyrene ved fx at rode i skovbunden

og på skov-enge, så der bliver plads til bl.a. lys- og varmekrævende planter og insekter.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Af samme grund sættes vildsvin ud flere hegnede privatejede naturområder herhjemme. De forbedrer

områdernes biodiversitet.

Regeringen og DF har erklæret udryddelse af den dansk, hjemmehørende økologisk nøgleart

–

samarbejde med jægere, der kan skyde vildsvin døgnet rundt. Det er beklageligt og set fra WWF

Verdensnaturfonden side en meget utidssvarende biodiversitetspolitik, i et land som mangler store pattedyr,

vildere natur og natulig dynamik

–

alle faktorer som der er videnskabelig evidens for fremme andre vilde

arter.

WWF Verdensnaturfonden opfatter hegnet som symbolpolitik

med uhensigtsmæssige og uønskede

konsekvenser for den danske natur. At det vitterligt er symbolpolitik synes også bekræftet af miljø- og

fødevareminister Esben Lunde Larsen på det offentligt møde i går i Tønder. Et dyrt hegn som alene skal

berolige eksportmarkederne.

Endelig, så er det oplyst på det samme offentlige møde i Tønder, samt af ministeren på dennes Instagram-

profil,

at hegnet er midlertidigt.

Det forekommer som en uigennemtænkt og meget dyr beslutning

–

der

endda muligvis vil vise sig at være i strid med internationale aftaler og EU-regler.

Det skal dog understreges, at WWF Verdensnaturfonden anerkender værdien af svinekødseksporten og at

tilfælde af afrikansk svinepest vil kunne stoppe eksporten fra ramte besætninger, hvis det skulle komme så

vidt.

Berørte arter

WWF Verdensnaturfonden er af den holdning, at vilde arter skal have levesteder, plads i naturen, og

muligheder for at spredes naturligt. Det danske og Europæiske landskab er allerede gennemskåret af mange

menneskeskabte barrierer. Det anvendes store samfundsressourcer til fx faunapassager for at sikre også helt

almindelige arters spredning over fx motorveje.

Et vildsvinehegn som det foreslåede

på tværs

af Sønderjylland er den til dato mest indgribende

spredningsbarriere for en række større, naturligt hjemmehørende pattedyrearter i Danmark. Og det

modsætter WWF Verdensnaturfonden sig.

Alt efter hegnet udformning

–

dvs såvel højde som afstand mellem tråde eller maskestørrelse, frygter WWF

Verdensnaturfonden at en række vilde pattedyrarter og fugles spredning og vandringer vil blive påvirket:

Odder

Omfattet af

Habitatdirektivets bilag II og IV,

samt

Bernkonventionens liste II.

Odderen vil ikke kunne forcere hegnet, hvis maskestørrelsen bliver for lille. Det vil være et alvorligt indbreb i

denne arters spredningsmuligheder i det sønderjyske område.

Guldsjakal

Arten vil formentlig

ikke

kunne forcere hegnet og videre spredning af arten ind i Danmark vil blive forhindret.

Ræv

Arten vil som ovenstående formentlig

ikke

kunne forcere hegnet og udveksling af gener mellem populationer

på tværs af hegnet formentlig umuligt.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Ulv

Ulv er omfattet af

Habitatdirektivets bilag V,

samt

Bernkonventionens liste II.

Ulve vil formentlig kunne spredes ind i Danmarks på trods af hegnet, hvis det ikke bliver konstrueret for højt,

men dyrene vil givetvis opleve hegnet som en barriere for spredning.

Hjortevildt

Hjorte vil kunne forcere hegnet, men vil alt efter hegnet konstruktion i sjældnere tilfælde kunne hænge fast i

hegnet, eller overse det og komme til skade ved at løbe ind i hegnet.

Vildsvin

Vildsvin vil formentlig ikke kunne forcere hegnet

–

hvilket er hele hensigten med det.

Hare

Arten vil som ovenstående formentlig

ikke

kunne forcere hegnet og udveksling af gener mellem populationer

på tværs af hegnet formentlig umuligt.

Los

Omfattet af

Bernkonventionens liste III.

Der er ingen tvivl om at los breder sig i Europa

–

og i Tyskland

–

bl.a. gennem målrettede

udsætningsprogrammer, samt indvandring østfra. På sigt og indenfor en årrække vil los givetvis begynde at

forekomme naturligt ganske tæt på den dansk-tyske grænse Los kan springe højt og vil kunne forcere et lavt

hegn, men bygges hegnet højt, vil arten få problemer med at spredes ind i Danmark

Fugle

Større fugle vil kunne forulykke i hegnet, hvis det kommer til at skære igennem fuglerige natur- og

vådområder, hvor der fx i træksæsonen vil være høje fuglekoncentrationer. Her vil særligt gæs og ænder

væe i riskozonen.

Naturfredning

Vildsvinehegnet vil gennemskære landskaber og natur og hindre såvel menneskers og vilde arters

bevægelsesfrihed.

Hegnet skal skære sig igennem det sønderjyske landskab, gå igennem en lang række §3- og EU-beskyttede

naturområder, f.eks. Natura2000-områderne Tøndermarsken og Frøslev Mose/Jardelunder Moor.

Hegnet vil skæmme landskab og naturområder, samt fredede kulturminder som jord- og stendiger.

Turistbranchen har allerede protesteret. 320 privatejede matrikler vil blive påvirket, da ca 60 af de 70 km

hegnet skal løbe hen over privatejet jord.

Internationale forpligtelser

Bern-konventionen - Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder

af 19. september 1979,

der trådte i kraft den 1. januar 1983 i Danmark.

Formålet med konventionen er at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder med særlig fokus på

truede og følsomme arter - samt migrerende arter:

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

”The

Convention aims to ensure conservation of wild flora and fauna species and their habitats. Special

attention is given to endangered and vulnerable species, including endangered and vulnerable migratory

species specified in appendices”

Odder

er omfattet af konventionens liste II: ”STRICTLY

PROTECTED FAUNA SPECIES”

Los

er omfattet af konventionens liste III: ”PROTECTED FAUNA SPECIES”

Det er WWF Verdensnaturfondens opfattelse at det foreslåede vildsvinehegn helt eller delvist vil

kompromittere Bern-konventionens beskyttelseshensigter af disse to arter. Særligt for odder synes der er

være et problem og Miljø- og Fødevareministeriet må klarlægge entydigt om dette er tilfældet.

Habitatdirektivet

Direktivet skal sikre at der ikke foretages tiltag i eller i nærheden af det ikke hindrer opretholdelse af den

N2000-områder, der påvirker beskyttede arters bevaringsstatus i deres

naturlige udbredelsesområde”.

For så vidt angår ulv er Danmark en del af dens naturlige udbredelsesområde. Såfremt vildsvinehegnet

forhindrer ulv eller odders naturlige spredning vil det påvirke arternes bevaringsstatus.

WWF Verdensnaturfonden vil insistere på en uafhængig og troværdig vurdering af disse forhold.

Hegnets udformning

På gårsdagens møde i Tønder, oplyste ministeren iflg de referater WWF Verdensnaturfonden har

modtaget, at hegnets endelig udformning eller højde ikke er fastlagt. Det kan blive højere end

lovforslagets 1�½ meter. Derudover oplyste ministeren at hegnet ikke vil være et el-hegn. Desuden

skulle hegnet være et stadionlignende hegn. WWF Verdensnaturfonden viser her at hegn af

lignende karakter, og med den anlægspris på 35 mio kr, der budgetteres med, vil et meterprisen

være ca. 515 kr/løbende meter. Dvs der formentlig vil være tale om et langt kraftigere udformning,

end det som ministeriet viser på sine fotos og langt mere synligt i landskabet og naturen end

almindelige vildthegn. I flg. de referater vi har modtaget fra Tønder-mødet, har ministeren på oplyst

at der vil være tale om et stadionlignende hegn

–

et eksempel ses her:

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

WWF Verdensnaturfonden mener at hegnets udformning efter alt at dømme vil være særdeles

skæmmende i landskabet og naturen

–

ud over de problemer det vil skabe for vilde arters

spredning og beboere, turister og erhvervs bevægelsesfrihed.

Hegnets effektivitet

WWF Verdensnaturfonden har noteret sig at

eneste dokumentation for vildsvinehegnets effektivitet

overfor afrikansk svinepest i det 50 sider lange høringsmateriale er flg. ene sætning:

”Erfaringer fra Tjekkiet har vist, at et hegn er en velegnet løsning til holde vildsvin ude af et område”.

WWF Verdensnaturfonden naturligvis bedt om en uddybning heraf i forbindelse med anmodning om

aktindsigt, men dette kan ikke oplyses nærmere inden høringsfristens udløb.

Vi anser det for helt uacceptabelt at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har offentliggjort en samlet og

evidensbaseret redegørelse for et vildsvinehegns effektivitet i forholdt til målsætningen for den meget store

offentlige investering på 80 mio kr.

Dvs at anlægsloven ophæver fx stort set alle naturfredninger og kulturmindebeskyttelser, samt bryder med

internationale aftaler og hensigter med EU-lovgivning på noget nær det tyndest mulige grundlag, uden

offentligheden i høringsperioden kan få fyldestgørende oplysninger.

Ud over hegnet, skal der sættes låger ved alle stier, graves ud til færiste på alle veje til gene for lokale

borgere, erhverv og tilrejsende turister.

Hertil kommer det løbende tilsyn og vedligeholdelsen af hegnet, som der årligt jf budgettet afsættes 3,5-4,5

mio. kr. til.

I flg tyske veterinærer og sågar vores egen fødevarestyrelse er de primære smitteveje for afrikansk svinepest

ikke vildsvin, men derimod dyretransporter, mennesker og fødevarer som kommer i kontakt med ikke-

inficerede svin. At levende svin transporteres oftere end nogensinde over den dansk-tyske grænse, udgør

langt den alvorligste spredningsrisiko, samt at disse transporters chauffører fx dropper en inficeret pølsemad

på en rasteplads.

Langt størstedelen af den danske svinekødsproduktion foregår i lukkede staldsystemer med minimal

smitterisiko. Det er helt usandsynligt at vildsvin skulle komme i kontakt med sådanne isolerede

svinebesætninger.

Hvis der endelig er danske svinebesætninger som er i ”risikozonen”, så er det

frilandsbesætningerne, hvorfor effektiv hegning omkring disse dyr, naturligvis burde prioriteres. Præcis som

man gør det i Tyskland.

I det hele taget kunne vi gøre som i Tyskland og fokusere på rengøring og desinfektion af lastbiler,

foretage kontrol af affaldshåndtering, sikring af affaldsspande, samt øget informationsmateriale ved

færgelejer og motorvejsrastepladser.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Afsluttende bemærkninger

WWF Verdensnaturfonden vil insistere på, at Miljø- og Fødevareministeriet fremlægger

fyldestgørende evidens for hegnet effektivitet i henhold til formålet

–

at hindre afrikansk svinepest i

Danmark

–

set i lyset af den forventede meget omfattende landskabsmæssige, rekreative og

naturmæssige betydning dette vildsvinehegn formentlig vil få.

Generelt vil WWF Verdensnaturfonden dog vende sig i mod dette 68 km lange kyst-til-kyst hegn, før

andre og mere effektive tiltag er gennemført.

Med venlig hilsen

Thor Hjarsen, M. Sc.

Seniorbiolog, biodiversitet og naturpolitik

Miljøfaglig Afdeling

WWF Verdensnaturfonden

[email protected] / 2212 9360

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 10 -- [ Fra biolog ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Cecilie Sabina Weng Steglich-Petersen ([email protected])

Christian Buch Østrup ([email protected])

VS: Vildsvinehegn - sagsnummer 2018 -2437.

05-04-2018 11:26:58

Til sagen

Venlig hilsen

Christian Østrup

Chefkonsulent | Koncern Jura

+45 41 96 94 39 | [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Facebook

Twitter

Instagram

Fra:

Niels Kanstrup [mailto:[email protected]]

Sendt:

5. april 2018 06:56

Til:

Veterinær Dyresundhed 14

Cc:

Mette Kirstine Vilhelmsen (FVST)

Emne:

Vildsvinehegn - sagsnummer 2018 -2437.

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Hermed tillader jeg mig at kommentere forslaget om at etablere et vildsvinehegn langs den dansk-tyske

landegrænse.

1. Jeg går ind for, at vildsvin etablerer sig mere fast i Danmark dels som en del af vores biodiversitet, som en

nøgleart og som et vædifuldt jagtobjekt. Derfor er jeg modstander af forsøg på at bremse dyrene i at genindvandre

fra bestande i Tyskland.

2. Der findes ikke belæg for, at vildsvin udgør nogen særlig risiko for at sprede sygdomme, og forslaget er på det

grundlag i strid med princippet om proportionalitet.

3. Jeg anser ikke dansk industri-svineavl for et gode. Den har i den form, som vi kender den i dag, alt for mange

omkostninger såvel i form af naturødelæggelse, landskabsforarmelse og dyrevelfærdsproblemer.

4. Jeg ser hellere, at samfundet bruger ressourcer på at udvikle et bæredygtigt landbrug, der kan leve side om side

med bevarelse af naturinteresser.

Alt i alt er jeg stærkt imod vildsvinehegnet og skal anbefale, at regeringen frafalder planerne om etablering heraf.

Mvh.

Niels Kanstrup, biolog

Dansk Jagtakademi

Skrejrupvej 31

8410 Rønde

Email:

[email protected]

Tel. +4520332999

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 11 -- [ Fra borger ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Miljø- og fødevareministeriet ([email protected])

Annette Kyneb ([email protected])

Indsigelse mod det planlagte vildsvinehegnet langs den dansk/tyske grænse - sagsnummer 2018-2437

05-04-2018 09:00:01

Miljø-og Fødevarerministeriet

Jeg skal hermed på det kraftigste protestere mod opsætning af vildsvinehegnet, fordi det vil være i strid med de

internationale og nationale forpligtelser vi har i forhold til fredede dyrs frie bevægelighed og beskyttelse af disse

fredede dyr i henhold til EUs habitatsregler.Det foreslåede hegn vil berøre fredede områder på en ødelæggende

måde.

Så vil jeg endvidere protestere mod, at ministeren har sagt at hegnet er

midlertidigt.

Det står ingen steder i lovforslaget at hegnet skal være midlertidigt!

Jeg vil gerne have jeres bekræftelse på at min indsigelse er modtaget.Jeg går samtidig ud fra, at jeg senere får et

svar fra jer med en begrundelse, således som forvaltningsloven kræver.

Annette Kyneb

Rampen 4

8240 Risskov

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 12 -- [ Fra Dyrenes Beskyttelse ] --

Til:

Miljø- og Fødevareministeriet

Att:

[email protected]

cc. [email protected]

5. april 2018

D18-295598

Dyrenes Beskyttelses svar på høring over udkast til lov om

projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske

landegrænse

Journalnummer 2018-34-30-00104

Baggrund

Et lovforslag, som bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at projektere og meddele tilladelse

til anlæg af et hegn langs den dansk-tyske landegrænse som værn mod, at vildsvin kommer til

Danmark fra Nordtyskland, er sendt i høring. Hegnets formål er at forhindre indvandring af

vildsvin til Danmark som et forsøg på at reducere risikoen for at få Afrikansk Svinepest til landet.

Generelle bemærkninger

Helt overordnet mener Dyrenes Beskyttelse, at det foreslåede vildsvinehegn er en usædvanligt

dårlig idé.

Et sådant hegn vil have en negativ effekt på mange arter af vilde dyr – ikke bare vildsvin – af en

lang række årsager, som vi kommer ind på nedenfor. Endvidere vil hegnet kunne koste

menneskeliv og endelig er det alligevel ikke effektivt ifht. til dets erklærede formål.

Specifikke bemærkninger

Vildtets fri bevægelighed

Det foreslåede hegn vil ikke bare være en hindring for vildsvins frie bevægelighed hen over den

dansk-tyske grænse. Det vil være en hindring for alle store og mellemstore pattedyrs fri

bevægelighed hen over grænsen. Dette vil have negative konsekvenser for genudveksling og

dermed for genetisk variation og sundhed i de berørte bestande. Effekten vil formentlig være

størst på den danske side af grænsen, da hegnet til dels (afhængigt af hvor effektivt det i praksis

Dyrenes Beskyttelse

Buddingevej 308

2860 Søborg

Tlf. +45 3328 7000

[email protected]

dyrenesbeskyttelse.dk

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

holder dyr ude af Danmark) vil isolere de danske bestande af store og mellemstore pattedyrarter

fra de mellemeuropæiske bestande.

Denne effekt vil kunne få stor lokal betydning, hvor danske naturområder afskæres fra tilsvarende

naturområder på den tyske side af grænsen. Eksempelvis vil Frøslev Moses naturværdi reduceres

når hegnet forhindrer store og mellemstore pattedyr i mosen i frit at bruge Fröslev-Jardelunder

Moor på den anden side af grænsen.

Kollisionsrisiko for fugle

Især i den vestlige ende af det planlagte hegn, hvor det løber over flade engområder og ud på

selve vadefladerne, vil opførelsen resultere i en kollisionsrisiko for fugle. Ude på de flade områder

flyver både enkeltindivider og flokke af fugle meget ofte helt lavt. Da disse fugle primært har

øjnene placeret på siden af hovedet og i øvrigt orienterer sig efter landskabets generelle struktur

og ikke så meget ved at kigge ligeud, så fører opførelsen af strukturer i deres normale flyvehøjder

til kollisioner. Denne risiko stiger selvsagt ved at hegnet løber kontinuert over 50 meter vadeflade.

Forhøjet påkørselsrisiko ved grænseovergangene

Hegnet vil betyde at ikke bare vildsvin men også hjortevildt i området vil bevæge sig langs hegnet.

Hegnet vil derfor overordnet lede dyrene i to retninger: Mod øst eller vest langs hegnet. Dette

betyder en stigning i antallet af vildt-krydsninger ved de omkring 20 grænseovergange med

vejtrafik. Områderne på hver side af en grænseovergang samt i selve overgangen vil blive

hotspots for vildt-krydsninger. At lade hegnet løbe lidt væk fra overgangen på hver side vil blot

flytte dette hotspot en tilsvarende afstand væk fra overgangen.

En påkørsel af vildt i rådyrstørrelse og op er en alvorlig sag – ikke bare for det påkørte dyr, men

også for menneskene i det køretøj, der rammer dyret. Hegnet vil på denne måde medføre en

stigning i lidelser for dyrene, da flere vil blive påkørt. Det vil samtidig medføre øgede

omkostninger i form af skader på køretøjer og i sidste ende en risiko for en omkostning i form af

personskader og tab af menneskeliv.

Risikoen for sådanne påkørsler kan reduceres ved en betragtelig nedsættelse af

hastighedsbegrænsningerne i grænseovergangene.

Hegnet vil ikke være effektivt i opfyldelsen af dets erklærede formål

Hegnet vil reducere vildtets fri bevægelighed – ikke forhindre vildsvin i at krydse grænsen.

Vildsvin vil have mange muligheder for at slippe over grænsen. De kan omgå hegnet ved

Vadehavets mudderflader, de kan krydse grænsen via grænseovergangene, de kan gå igennem

haver og lignende, hvor der er manglende hegn pga. bymæssig bebyggelse og endelig kan de

svømme over Flensborg Fjord.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Andre smitteveje indebærer større risiko

Afrikansk svinepestvirus er levedygtig i måneder og smitter ikke blot ved kontakt mellem

individer. Det smitter også ved kontakt med blod, væv og afføring fra smittede dyr – herunder ved

kontakt med utilstrækkeligt opvarmede svinekødsprodukter. Virus kan således overleve i lang tid i

rester af blod, afføring etc. på lastbiler, redskaber, tøj, fodtøj. Vognmænd, jægere og andre, der

har besøgt områder med udbrud af svinepest, er derfor potentielle transportører af virus. Der er

derfor ikke så stor sandsynlighed for at virus kommer til Danmark med inficerede vildsvin, som for

at virus kommer ad anden vej (dvs. menneske-båret).

Indstilling

Samlet set vil vildsvinehegnet være til stor gene for de vilde dyr både i grænseområderne men

også via afledte effekter længere op i Jylland, samtidig med at det ikke er videre effektivt i

opfyldelsen af det erklærede formål med at opføre det.

Dyrenes Beskyttelse vil derfor indtrængende opfordre til, at udkastet til lov om anlæggelse af et

vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse forkastes og at planerne om at opføre et sådant

hegn skrinlægges.

I stedet bør der være fokus på andre metoder til at forhindre smittespredning, herunder

mulighederne for udvikling af en vaccine.

Med venlig hilsen

Britta Riis, direktør

Michael Carlsen, projektleder

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 13 -- [ Fra Naturbeskyttelse.dk ] --

Til Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Sagsnummer:

2018-34- 30-00104.

4. april 2018

Høringsvar til udkast til lov om projektering og anlæg af et

vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

Regeringen ønsker at etablere et hegn langs hele den tyske grænse for at hindre vildsvin i

at komme ind i landet. Udover at hegnet er problematisk i forhold til en række nationale

og internationale beskyttelser, og antageligvis direkte i strid med dem, så kan hegnet ikke

kun isoleres til et spørgsmål om lovgivning.

Det er vores opfattelse, at skal hegnet holde vildsvin ude effektivt, vil det få en markant

negativ indflydelse på en række arter lokalt, men også på arter, der i et europæisk

perspektiv vandrer på tværs af landegrænser.

Som det fremgår af artiklen her, så er hegn internationalt ved at udvikle sig til en alvorlig

trussel mod vilde arter. (se bilag og link)

”Danske forskere forsøger at bremse »gigantisk tragedie« i Afrika”

https://videnskab.dk/naturvidenskab/danske-forskere-forsoeger-at-bremse-gigantisk-

tragedie-i-afrika

I Danmark har vi ikke

gnuer, zebraer, elefanter, løver og giraffer, men vi har andre arter,

der udover vildsvinet også vil blive påvirket af hegnet.

Hvis Danmark etablerer hegnet for at hindre vilde arters frie bevægelighed, så vil vi ikke

kunne argumentere for, at andre lande ikke også gør det samme, eks. de afrikanske. Det,

vi gør lokalt, kan altså få alvorlige konsekvenser internationalt, og svække arbejdet med,

at stoppe tabet af biodiversitet lokalt, nationalt og globalt.

Arter kender ikke til landegrænser og matrikelskel. Danmark bør, i stedet for at hegne

vilde arter ude, argumentere for, at det bliver et grundlæggende internationalt princip, at

natur og arter sikres på tværs af landegrænser, også mod kortsigtede privatøkonomiske

og politiske interesser.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Derudover

det

Naturbeskyttelse.dks

klare opfattelse, at hegnet på ingen måde vil

hindre

en eventuel spredning af svinepest. Det er veldokumenteret,

at spredningen er

forårsaget af mennesker.

Et menneskabt problem

bør ikke føre til,

at vi skader naturen og

de vilde arter i den yderligere.

Vi vil på den baggrund kraftigt opfodre til, at hegnet

ikke etableres.

Med venlig hilsen

Peder Størup

Naturbeskyttelse.dk

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag:

Videnskab.dk

25 januar 2017

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 14 -- [ Fra L&F ] --

Dato

Side

5. april 2018

1 af 2

Til Miljø- og Fødevareministeriet

Sendt via mail til

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Svar vedr. høring over udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den

dansk-tyske landegrænse og udkast til ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og

lov om foderstoffer (strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)

Spredningen af afrikansk svinepest fra Rusland til Baltikum og Østeuropa udgør en meget alvorlig

trussel mod den danske og den europæiske griseproduktion, der kan få meget vidtrækkende

samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Landbrug & Fødevarer støtter entydigt de 12

initiativer Regeringen og Dansk Folkeparti har fremlagt, med henblik på at mindske risikoen for et

udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Der skal lyde en stor ros til Regeringen og Dansk

Folkeparti for at udvise rettidig omhu, og sætte fokus på det forebyggende arbejde for at undgå

udbrud af afrikansk svinepest i Danmark.

Landbrug & Fødevarer finder det fuldstændig afgørende at arbejde på ethvert tænkeligt spor, der

kan minimere risikoen for et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Et udbrud af sygdommen på

dansk jord, vil lukke hele den danske eksport af grisekød til lande udenfor EU. 85 procent af den

danske griseproduktion går til eksport, og mere end 120 lande importerer dansk gris. I alt skaber

griseproduktionen beskæftigelse til mere end 33.000 personer i Danmark og leverer et årligt bidrag

til BNP på 18-19 mia. kroner.

Et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil ramme ekstremt hårdt. Som det fremgår at

bemærkningerne til lovforslaget til ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om

foderstoffer har DTU vurderet, at det kan koste 2-4 mia. i tabt eksport ved ét enkelt udbrud på

dansk jord. Dertil kommer, at der kan gå lang tid, før alle lande igen åbner op for dansk grisekød,

og i mellemtiden er der en risiko for at Danmark mister betydelige markedsandele, som har taget

mange år at opbygge. Der vil være meget store tab for erhvervet med mærkbare konsekvenser for

landets samlede økonomi.

En bestand af vildsvin i Danmark øger risikoen for, at der kan komme sygdomsudbrud i Danmark.

Dertil kommer, at en vildsvinebestand i Danmark vil gøre det betydeligt mere vanskeligt at udrydde

sygdommen. Det vil betyde, at eksportmarkederne forbliver lukket med eskalerende negative

samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. Hvis sygdommen etablerer sig i Danmark, vil det

tilmed have langt mere vidtrækkende konsekvenser end et enkeltstående udbrud.

Med det nuværende trusselsbillede er det ikke forsvarligt at have en vildsvinebestand i Danmark.

Landbrug & Fødevarer støtter derfor entydigt, at der opføres et vildthegn ved den dansk-tyske

landegrænse.

Indsatsen mod vildsvin kan ikke stå alene. Det er lige så vigtigt at gennemføre de øvrige initiativer,

der kan miniminere risikoen for overhovedet at bringe smitten til Danmark. For at smitten kan

komme ind i landet, kræver det, at den bliver bragt ind i landet, fx i form af inficerede fødevarer eller

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Side 2 af 2

en beskidt lastbil. Erhvervet har allerede selv taget ansvar og indført obligatorisk vask og

desinficering af dyretransporter ved den danske grænse, for de dyretransporter der har været

udlandet. Øget kontrol og skærpet sanktionering vil være med til at styrke den indsats.

Der bør være fokus på forebyggende foranstaltninger. Landbrug & Fødevarer ser derfor positivt på,

at der lægges op til skærpet sanktionering for overtrædelse af regler, der beskytter mod

introduktion af afrikansk svinepest.

Landbrug & Fødevarer har ikke specifikke bemærkninger til lovforslagene, men det bemærkes, at

der naturligvis bør tages hensyn til gældende lovgivning om miljø- og naturbeskyttelse, ligesom det

er en forudsætning, at berørte lodsejere inddrages i opførelsen af hegnet i passende omfang.

Med venlig hilsen

Flemming Nør-Pedersen

Direktør

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 15 -- [ Fra Tønder Kommune ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmgade 12

1216 København K

Sendt pr. E-mail til

[email protected]

Team Plan, Byg og Trafik

Direkte tlf.: +45 74 92 92 76

Mail:

[email protected]

Sags id.:

01.00.00-K04-1-18

05-04-2018

Høringssvar vedrørende sag 2018-2437

Tønder Kommune har den 22. marts 2018 kl. 13:48 modtaget høringsbrevet vedrørende

Ud-

kast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

Eventuelle høringssvar ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at modtage inden den 5. april

2018 kl. 12:00.

I praksis betyder ovenstående, at Tønder Kommune - på grund af påsken - blot havde 6 ar-

bejdsdage til at kommentere det fremsendte lovforslag. Derudover falder høringsperioden i en

klassisk ferieperiode. Et forhold, der anses som uacceptabelt, da der hverken er tale om en hø-

ringsperiode på mindst 14 dage eller en ’passende frist for høringer’.

Tønder Kommune har dog umiddelbart følgende kommentarer til

Udkast til lov om projektering

og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

Naturforhold

Der er ikke taget stilling til samtlige dyr, der er indeholdt på Habitatdirektivets bilag II og bilag

IV. Eksempelvis er der ikke taget stilling til konsekvenserne for bilag II- og IV-arten

ulv

dens mulighed for migration.

Vedligeholdelse

Af bemærkningerne til lovforslaget, kapitel 4, fremgår, at der til og med 2022 er afsat løbende

årlige udgifter på 4-5 mio. kr. til vedligehold af hegnet. Hvad vil der ske efter 2022 og hvem

skal udføre den fysiske vedligeholdelse af hegnet?

Vandløbsloven, Overenskomsten fra 1922 og Lov om fremskudt dige for Tønder Marsk

Ved gennemgang af udkastet til loven forstår kommunen, at Miljø- og Fødevareministeren va-

retager de afvandingsmæssige hensyn og de øvrige hensyn efter Vandløbsloven, for så vidt

angår hegnsarealerne. Vi forstår også, at Ministeren i den forbindelse kan tilsidesætte lovens

bestemmelser, herunder forbudsbestemmelser. Endelig forstår vi, at Ministerens varetagelse

af hensynene vil ske under forbehold af, at bestemmelserne i Overenskomsten mellem

Danmark og Tyskland fra 1922 bliver overholdt.

Efter gennemgang af bemærkningerne til lovforslaget skal Tønder Kommune, som supplement

til bemærkningernes resumé af loven og overenskomsten, understrege, at kommunen lægger

til grund, at Ministeren ved udøvelsen af sine beføjelser sikrer, at hegnets placering er forene-

TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf. 74 92 92 92 · E-mail

[email protected]

www.toender.dk

Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13

Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

ligt med de rettigheder og pligter, som påhviler lodsejere og bredejere såvel som Tønder

Kommune.

Rettigheder og pligter udgøres af - ud over de generelle bestemmelser i Vandløbsloven og

Overenskomsten fra 1922 - fastsat i regulativerne for vandløbene, der er vedtaget i henhold til

Vandløbsloven og Overenskomsten fra 1922. Rettighederne og pligterne vedrører særligt grø-

deskæring, opgravning, bortskaffelse af grøde og fyld, græsklipning på ådiger, reparationsar-

bejder og lignende, og er af væsentlig betydning for hensynet til de afvandingsmæssige for-

hold og sikkerhed mod oversvømmelse.

Tønder Kommune lægger derudover til grund, at der - ved Ministerens tilladelse til anlæg af

vildsvinehegnet - stilles passende vilkår, der sikrer, at den fremtidige drift og vedligeholdelse

af hegnet sker i overensstemmelse med hensynet til vandløbene og ådigerne.

Tønder Kommune foreslår i den forbindelse, at der - på Miljø- og Fødevareministeriets foran-

ledning - tages initiativ til en fælles og detaljeret gennemgang af placering og indretning af

hegnet, herunder de nødvendige foranstaltninger til sikring af hensynet til drift og vedligehol-

delse af vandløb og ådiger.

Tønder Kommune skal endvidere gøre opmærksom på de forpligtelser, der påhviler kommunen

i tilknytning til Lov om fremskudt dige for Tønder Marsk, hvor ovenstående forhold tilsvarende

gør sig gældende.

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken

Tøndermarsklovens forbud mod hegning gælder - som det også er anført i lovbemærkningerne

til udkastet til en lov om vildsvinehegn - ikke for hegn langs landegrænsen. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at Tønder Kommune, som myndighed for Tøndermarskloven, normalt for-

tolker lovens hegnsbestemmelser som gældende for ”sædvanlige hegn”.

Idet Tønder kommune lægger til grund, at vildsvinehegnet vil få en karakter, så det må beteg-

nes som et ”usædvanligt hegn”, vil kommunen lægge vægt på, at Miljø- og Fødevareministe-

ren i sin tilladelse til anlæg af hegnet begrunder nødvendigheden af at tilsidesætte Tønder-

marsklovens generelle forbud mod opførelse af faste konstruktioner og anlæg (lovens § 10).

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), LBK nr. 448 af 10/05/2017

Af bemærkningerne til lovforslaget, kapitel 3, fremgår, at

”Et projekt, der omfatter opsættel-

sen af et vildsvinehegn, er ikke i sig selv omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvur-

dering af konkrete projekter (VVM).”

Og videre er det formuleret i afsnit 8.4, at

”Det er vurde-

ringen, at opsætning af hegn ikke er en aktivitet omfattet af Espoo-konventionen.”

Tønder Kommune er ikke enig i denne betragtning. Projektet er ikke omfattet af bekendtgørel-

sens bilag 1 eller bilag 2, men af bestemmelserne i § 38 samt bestemmelserne, der er formu-

leret i Bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på

miljøet på tværs af landegrænserne, Espoo-konventionen (BKI nr. 71 af 04/11/1999).

Tønder Kommune blev af Miljøstyrelsen i 2016 pålagt at gennemføre en Espoo-proces i forbin-

delse med opstillingen af seks vindmøller nær den dansk-tyske landegrænse. Et projekt med

en visuel og geografisk marginal indflydelse på vores tyske naboer. Etableringen af et vildsvi-

nehegn langs den komplette landfaste landegrænse til Tyskland, har - efter kommunens opfat-

telse - en klar og væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, der udløser en egentlig

Espoo-proces samt ligeledes berører § 38 i LBK nr. 448 af 10/05/2017.

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

Afslutningsvist anmoder Tønder Kommune om, at de ovenfor nævnte forhold tages til efterret-

ning, og ser frem til at hegnets endelige placering fastlægges i en tæt dialog med kommunen.

Venlig hilsen

Jan Daniel Fandrey

Byplanlægger

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 16 -- [ Fra Aabenraa Kommune ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

[email protected]

Natur & GIS

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Tlf.: 7376 7676

Dato: 5. april 2018

Sagsnr.: 18/10810

Kontakt: Tine Fricke

Direkte tlf.: 7376 7785

E-mail: [email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag om lov om projektering og anlæg af et

vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse

Med henvisning til ministeriets brev af 22. marts d.å., sagsnummer 2018-2437,

fremsendes hermed Aabenraa Kommunes bemærkninger til udkast til lovforslag vedr.

projektering og anlæg af vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Aabenraa Kommune har stor forståelse for ønsket om at forhindre udbredelsen af

svinepest.

Kommunen finder imidlertid, at der er tale om et meget vidtgående projekt.

Helt konkret er det nødvendigt at opretholde mulighed for tilsyn med og

vedligeholdelse af grænsevandløbene, som finder sted i fællesskab på tværs af

grænsen. Der er her behov for at sikre uhindret adgang til fods og med køretøjer

inden for en afstand af ca. 8 m fra vandløbenes kronekant.

Projektet vil imidlertid ikke alene påvirke natur, vandløb og landskab, men vil også

have indflydelse på befolkningens muligheder for fri færdsel på tværs af grænsen og

derved udgøre en såvel fysisk som psykologisk barriere.

Der er dermed en risiko for at påvirke mulighederne for et smidigt dansk-tysk

samarbejde, som kommunen lægger stor vægt på.

Kommunen skal derfor opfordre til, at de nævnte forhold tages i betragtning, og at

den konkrete placering af hegnet fastlægges i tæt dialog med kommunen.

Venlig hilsen

Tine Fricke

Teamleder

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 17 -- [ Fra Danmarks Jægerforbund ] --

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Koncern jura

Att.: [email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CRV-nr. 15 79 61 46

dato 2016

april 2018

Vedr. høring over udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn

langs den dansk-tyske landegrænse og udkast til ændring af lov om hold af dyr,

lov om fødevarer og lov om foderstoffer sagsnummer 20182437

Danmarks Jægerforbund har den 22. marts 2018 modtaget jeres notat vedr. høring

over udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-

tyske grænse med høringsfrist i dag den 5. april 2018.

Fra Jægerforbundets side vil vi indledningsvist gøre opmærksom på, at vi anser det

for yderst uheldigt, at et så grundlæggende indgreb i den danske natur med så stor

betydning for vildtets frie bevægelighed og dermed for jagten i området sket med

så kort tidsfrist. Vi forbeholder os derfor ret til efterfølgende at komme med

bemærkninger.

Fra Jægerforbundets side ønsker vi generelt en vild bestand af vildsvin i den

danske natur. Jægerforbundets Natursyn fastslår, at naturligt hjemmehørende

arter, som har været udryddet, og som selv finder tilbage, skal have lov til at være

her

–

det gælder også for vildsvinet. Vi er helt ekstraordinært gået på kompromis

med dette natursyn, under hensyn til de mange arbejdspladser og de

eksportindtægter, som er på spil for det danske samfund. Vi har derfor taget

udmeldingen om hegnet til efterretning og vil fortsat bistå med reduktionen af

vildsvin, som tidligere udmeldt.

Vi ser dog en lang række problematikker forbundet med at rejse og vedligeholde et

hegn, og med vores kendskab til vildsvin, vil effekten forventeligt være begrænset.

Men vi har ikke - med den tid, der har været til rådighed - haft mulighed for at

uddybe dette yderligere.

Vi betragter

–

som ministeren også udtrykte - hegnet som værende en midlertidig

løsning. Der ud over kan vi konstatere, at den endelige projektering af hegnet ikke

er tilendebragt, og i den kommende proces ser vi det som en selvfølge, at vi

endeligt involveres i den endelige placering og udformning af hegnet.

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand

Direkte tlf. + 45

27 80 28 55

E-mail

[email protected]

L 228 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar, fra miljø- og fødevareministeren

-- AKT 3551119 -- BILAG 18 -- [ Fra DCE, Aarhus Universitet ] --

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Bemærkninger til udkast til lov om projektering og anlæg af et vildsvine-

hegn langs den dansk-tyske landegrænse

Sagsnummer 2018-2437

Miljø- og Fødevareministeriet har den 23. marts 2018 fremsendt udkast til lov om

projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse (Sags-

nummer 2018-2437) i høring hos DCE, Aarhus Universitet.

DCE har ikke været involveret i udarbejdelse af materiale, som danner grundlag for

lovudkastet, men har læst det fremsendte materiale igennem og har følgende kom-

mentarer:

Hegn, der begrænser vildsvinets bevægelighed, må også forventes at have en effekt på

den naturlige spredning af den øvrige flora og fauna. Derudover kan der være en ef-

fekt af anlæggelsen af hegnet igennem naturområder, herunder Natura 2000 områ-

derne Vadehavet, Frøslev Mose og Sønder Ådal (101, 97 og 89).

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, om der er foretaget en vurdering af,

hvilke konsekvenser etablering af hegnet vil have for vildsvin, andre vilde dyr og na-

turtyper, herunder arter og naturtyper på EU’s Habitatdirektiv, og da hegnets nær-

mere udformning (bortset fra tråd og nedgravning) ikke er nærmere angivet i hø-

ringsmaterialet, kan vi ikke ud fra det foreliggende vurdere konsekvensen.

DCE står gerne til rådighed i forhold til en mere specifik konsekvensvurdering.

DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi

Susanne Boutrup

Chefkonsulent

Dato: 11. april 2018

Direkte tlf.: 87158794

E-mail: [email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Side 1/1

Med venlig hilsen

Aksel Bo Madsen

Sektionsleder, seniorforsker

DCE - Nationalt Center for Miljø

og Energi

Aarhus Universitet

Vejlsøvej 25

Postboks 358

8600 Silkeborg

Tlf.: 8715 5000

Fax: 87152068

E-mail: [email protected]

http://dce.au.dk