Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 228:

Forslag til lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 25.04.2018).

Vi åbner forhandlingen med Socialdemokratiets ordfører, nemlig hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Også fra min side en varm velkomst til den nye minister. Vi glæder os til i Socialdemokratiet ikke at skulle grave grøfter, men samarbejde. Når man ikke skal grave grøfter, er det selvfølgelig lidt særpræget at skulle starte med at bygge et hegn, men det må vi jo så tage med her i det første lovforslag, vi har sammen.

Det lovforslag, vi skal behandle nu, er en del af regeringens indsats mod afrikansk svinepest. Det giver ganske simpelt ministeren bemyndigelse til at opføre et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse med henblik på at forhindre, at afrikansk svinepest spreder sig fra vildsvin til svin på de danske svinebedrifter. Da det kan blive nødvendigt at ekspropriere, giver lovforslaget også ministeren bemyndigelse til at gennemføre ekspropriation. Det anslås i lovforslaget, at der skal eksproprieres for ca. 10 mio. kr., hvilket betyder, at det samlet set vil koste ca. 60 mio. kr. at opføre hegnet. Realiteten er, at svinepest er rykket inden for EU's grænser. Samtidig vokser vildsvinebestanden i Tyskland. Det skal vi skele til i Danmark. Derfor er vi fra Socialdemokratiets side også enige i, at vi skal udvise rettidig omhu og forsøge at sikre os imod et udbrud af afrikansk svinepest.

Et svinepestudbrud kan få uoverskuelige konsekvenser for dansk eksport, for dansk landbrug og for svinekødsproduktionen i alle led. Jeg så forbundssekretær Per Hansen fra Fødevareforbundet NNF udtale, at det ville være en katastrofe for beskæftigelsen af deres medlemmer, hvis der kommer et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark. Derfor tager vi også truslen meget alvorligt. Det er set med vores øjne afgørende, at verdensmarkedet kan have tillid til, at fødevarer fra Danmark både er sunde og sikre. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at beskytte os imod den afrikanske svinepest.

Derfor bakker vi også op om, at man laver hegnet. Vi vil gerne være tæt på processen og kunne følge den i de led, der nu er omkring sådan et arbejde. Det er også for at sikre, at det er en omkostningseffektiv model. Med de bemærkninger skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Lise Bech. Værsgo.

Det her lovforslag er rigtig godt, og Dansk Folkeparti støtter det selvfølgelig, fordi vi er med i aftalen. Et vildsvinehegn som en del af flere indsatser for at forebygge afrikansk svinepest er et godt tiltag.

I de her år rykker afrikansk svinepest tættere og tættere på Danmark. Antallet af vildsvin, der er smittet med afrikansk svinepest i Østeuropa, er på bare 3 år mere end tolvdoblet, så der i 2017 var næsten 4.000 tilfælde. Her i 2018 er tallet allerede oppe på 2.350. Men for ikke at gøre nogen urolig, vil jeg gerne lige pointere, at den her meget smitsomme virussygdom ikke smitter mennesker, men den smitter aggressivt både vild- og tamsvin. I løbet af 5-10 dage bliver dyret sygt og dør, og et dødt dyr kan smitte i rigtig lang tid. F.eks. er blod fra syge dyr smittefarlig i op til 1½ år, hvis det opbevares ved lave temperaturer. Hvis det er i pølser og sådan noget, kan det faktisk smitte i op til 9 måneder.

Det er af afgørende betydning for vores svinelandbrug, at vi ikke får afrikansk svinepest i Danmark. Vores eksportmarkeder vil øjeblikkelig lukke ned, og det er en eksport til tredjelande på omkring 11 mia. kr. om året, vi taler om – for ikke at tale om de mange arbejdspladser både i landbruget og på slagterierne, vi vil miste. Det er omkring 33.000 arbejdspladser.

Kritikere af projektet om vildsvinehegn har anført, at hegnet ikke vil forhindre vildsvin i at krydse grænsen. Nej, vildsvinehegnet gør det ikke alene – det er derfor, vi har flere initiativer, der iværksættes, så vi kan holde afrikansk svinepest ude af Danmark. Heraf er vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse et af tiltagene, og vi støtter det selvfølgelig varmt.

Så kom der lige et enkelt ønske om en kort bemærkning, nemlig fra hr. Øjvind Vilsholm fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at hegnet også kunne bruges til at holde andre end vildsvin ude af Danmark, og har udtalt, at han ville rette henvendelse til justitsministeren for at få undersøgt, hvordan man kan udnytte det nye hegn, så det også kan bruges til at styrke grænsekontrollen. Vil ordføreren her bekræfte, at Dansk Folkeparti vil arbejde aktivt for at få udbygget grænsehegnet, så det kan fungere som en styrkelse af grænsekontrollen, og er det en linje, man vil finde opbakning til i regeringen?

Ordføreren.

Det her hegn er et vildsvinehegn. Og jeg kan bare sige, at hvis det så holder ulve ude, har jeg ingen problemer med det – det ville glæde mig meget. Hvad der ellers er i tankerne, må man tale med Justitsministeriet om og dem, der har med det at gøre – det har jeg ikke noget med at gøre. Jeg er interesseret i at holde afrikansk svinepest ude af Danmark.

Tak til ordføreren. Så er det Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi en stærk tradition for produktion af fødevarer. Vi kan se det på vores madkultur, hvor flæsk, leverpostej, grillpølser og mange, mange andre rigtig gode fødevarer har en særlig plads i danskernes hjerter og maver. Vi ser det på den dygtighed, hvormed danske landmænd adskiller sig fra udenlandske producenter, hvad angår ressourceeffektivitet, brug af antibiotika og meget andet – kort og godt: I Danmark producerer vi nogle af verdens allerbedste fødevarer, og de er også efterspurgt verden over, og det glæder vi os selvfølgelig meget over. Vi ser det også på den globale efterspørgsel af dansk svinekød, smågrise og en masse andre produkter. Senest så vi også et godt resultat for året 2017, hvor fødevareeksporten igen er steget, og det trækker jo mange nye arbejdspladser med, også her i Danmark, og betyder rigtig meget for hele samfundet.

Den danske svineproduktion har vi gode grunde til at værne om og selvfølgelig også om hele fødevareproduktionen samlet set. Og det er netop, hvad der er behov for at gøre lige nu med den, som det ser ud til, nærmest ukontrollerede udbredelse af afrikansk svinepest til flere EU-lande. Der står vi over for en øget trussel, som jo er rykket tættere på. Afrikansk svinepest er en utrolig smitsom sygdom og rammer svin af alle racer med høj dødelighed til følge, og der findes ikke nogen vacciner. Derfor er det også vigtigt, at vi handler med det samme, som vi så også gør nu med det her lovforslag, som ligger fra regeringens side, så vi gør alt, hvad vi kan, for at hindre, at svinepesten kommer ind i landet.

Det er netop, hvad vi gør nu med det her lovforslag fra regeringens side med en samlet indsats imod afrikansk svinepest. Spredningen af sygdommen sker jo bl.a. ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin, eller ved indirekte kontakt, hvorved sygdommen kan trænge ind i stalde osv. En vigtig del af indsatsen er derfor at mindske sandsynligheden for, at vildsvin bærer sygdommen med sig ind i Danmark, og netop opførelsen af et hegn langs den dansk-tyske grænse, hvor vildsvinene får væsentlig sværere ved at komme ind i landet, er vigtigt. Dimensionerne forventes at være sådan, at hegnet bliver ca. 1½ m højt i forhold til synlighed og så ½ m under jorden, da vildsvin jo også har visse egenskaber for at grave. Så det er måden at gøre det på.

Hvis sygdommen først når ind i en dansk besætning, er konsekvenserne jo selvsagt alvorlige. Man har andre steder set hele besætninger, der har skullet aflives, og at al eksport til tredjelande stopper. Det drejer sig ikke kun om eksport af svin, men kan i mange tilfælde også ramme eksporten af andre levende dyr og andre produkter, hvilket gør, at de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser selvfølgelig så vil blive alvorlige.

Der er rigtig mange arbejdspladser og eksportindtægter på spil, og derfor tager vi ingen chancer. Vi skal tage truslen og de her bekymringer og den usikkerhed, der er, alvorligt, og med det vildsvinehegn, som foreslås nu, reducerer vi sandsynligheden for, at vi får sygdommen ind i Danmark, og derfor stemmer Venstre selvfølgelig for det her lovforslag. Tak.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Flere med kendskab til vildsvin og forholdene i Sønderjylland har udtalt, at de fleste vildsvin ikke lever i området mellem Flensborg og Tønder, men at vildsvinene derimod lever øst for Flensborg og krydser Flensborg Fjord for at komme til Danmark, hvilket man for nylig kunne se skete med 14 vildsvin. Hvordan har Venstres ordfører det med at poste 80 mio. kr. af skatteborgernes penge i et projekt, der formentlig ikke vil virke efter hensigten?

Ordføreren.

Jamen jeg har også godt set en af de videoer. Om det er den samme video, vi har set, ved jeg ikke, men jeg har ladet mig fortælle, at den omtalte video ikke er fra Flensborg og omegn. Så jeg tror lige spørgeren skal tjekke sit bevisgrundlag en gang til.

Så er der en kort bemærkning fra fru Trine Torp.

Det vil jeg da egentlig gerne følge op på, så jeg vil høre, om ordføreren er enig i, at hegnet ikke vil forhindre vildsvin i at komme ind i Danmark.

Ordføreren.

Jeg går varmt ind for, at vi får etableret det her hegn; det tror jeg med al tydelighed fremgik af min ordførertale. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at de kommer ind, og det må da undre mig, at der er nogle, der ikke vil bakke op om det.

Så blev det Trine Torp igen. Værsgo.

Jamen jeg vil bare høre, hvad det er for en dokumentation, som partierne bag den her aftale har på, at et hegn overhovedet også vil forhindre vildsvin i at komme ind i landet. Og så bare sådan et helt konkret spørgsmål: Kan vildsvin svømme?

Ordføreren.

Jamen jeg tror da, at det er tydeligt for enhver, at hvis man rejser et hegn som det, der er skitseret her, vil det selvfølgelig være en forhindring for dem. Om det totalt kan forhindre det, er der overhovedet ikke nogen, der er i stand til at garantere. Jeg vil da håbe, at det forhindrer, at de kommer ind, med de konsekvenser, vi ellers har set her. Jeg tænker da bare på den danske slagteriarbejder og alle dem, der arbejder i hele fødevaresektoren, alle dem, der arbejder i maskinsektoren, alle dem, der arbejder i hele følgesektoren, for alle deres job vil jo pludselig være i farezonen. Det vil vi ikke være med til. Derfor vil vi i Venstre selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at de her vildsvin kommer ind, og at den her sygdom kommer ind.

Så er der en kort bemærkning fra fru Lise Bech, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at med de her 80 mio. kr. betaler erhvervet altså selv omkring de 30 mio. kr., fordi det er så vigtig en sag. Det var bare lige et kort spørgsmål.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og for at gøre opmærksom på det. Det er jo dejligt at konstatere, at erhvervet er enig og bakker op og støtter. Det burde alle jo sådan set gøre, men jeg er da glad for, at det ser ud til, at vi i hvert fald har et ret bredt flertal. Men det undrer mig, at der ikke er fuldstændig flertal.

Så er det hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Det er også bare et enkelt spørgsmål, fordi der nu bliver rejst lidt debat om, om det her virker, og hvordan det virker. Kan ordføreren ikke bekræfte, at man arbejder med lignende tanker i visse dele af Tyskland? Jeg tror, at man nord for Kielerkanalen arbejder med overvejelser om, at man på præcis samme måde vil holde den her pest ude af det tyske marked. Det er bare et opklarende spørgsmål. Tak.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte. Det har jeg også ladet mig fortælle, altså at virkeligheden er ved at gå op for mange flere end os. Vi var måske nok nogle af dem, der var først med det og begyndte at stille spørgsmål til det. Men så kan vi jo glæde os over, at der er flere, der beder om at få kopieret vores danske løsning. Så jeg er glad for, at der også fra Socialdemokratiets side er opbakning til at gå videre ad den her vej og få det klaret.

Dermed kan vi sige tak til Venstres ordfører, og så er vi faktisk nået til Enhedslistens ordfører, nemlig hr. Øjvind Vilsholm, der er på vej på talerstolen. Og som jeg har det registreret, er det sådan set jomfrutalen, der skal holdes. Selv om der er taget tilløb fra pladsen med korte bemærkninger, er det jo alligevel første gang fra Folketingets talerstol – så værsgo til det første gang.

Tak for det. Ja, det er netop første gang, og det er også med en vis ydmyghed, at jeg træder op ad trinene her på talerstolen. Men jeg vil dog sige, at det her lovforslag ikke kalder på en ydmyg ordførertale, for jeg er mildest talt dybt forundret over, at regeringen kan fremsætte et lovforslag som det her. Regeringen vil med det her lovforslag sætte 70 km hegn op tværs gennem fredede landskaber og beskyttet natur i Sydjylland for at forhindre, at danske svinebesætninger rammes af afrikansk svinepest. Bevares, der er ingen, der ønsker, at afrikansk svinepest breder sig til danske svinebesætninger, men problemet er, at det her forslag helt åbenlyst ikke er den rigtige måde at håndtere det på.

For det første er vildsvin ikke den primære smittekilde, og hegnet er i øvrigt ikke nogen garanti for, at vildsvin ikke vil komme ind i Danmark. For det andet er der ikke nogen dokumentation for, at hegnet vil virke, og for det tredje er der ikke lavet en konsekvensvurdering af, hvad det her hegn kommer til at have af negative indvirkninger på naturen. Og vi kan dermed heller ikke vurdere, om det er i strid med EU's naturdirektiver.

Lad os lige dvæle et øjeblik ved baggrunden for, at regeringen nu vil plastre Sønderjylland til med et stadionlignende hegn. Baggrunden er selvfølgelig, at den afrikanske svinepest nu er observeret i Polen og Litauen, og man er forståeligt nok bekymret for den danske svineeksport, hvis den afrikanske svinepest skulle komme til Danmark. Men faktum er, at vildsvin ikke er den primære smittevej for afrikansk svinepest. Det er derimod dyretransporter, mennesker og fødevarer, der kan bære smitten videre til ikkeinficerede svin. At levende svin oftere end nogensinde før transporteres over den dansk-tyske grænse udgør en langt alvorligere smitterisiko. Og dertil kommer, at chaufførerne på disse transporter f.eks. dropper en inficeret pølsemad på en rasteplads. Et vildsvinehegn kan nu engang heller ikke stoppe fluer og flåter, der også anses for at udgøre en større risiko for at bære smitte.

Alligevel udnævnes vildsvin som hovedfjenden af den danske svineindustri, og vildsvinene skal derfor bare bekæmpes og udryddes, uanset hvor svagt et fagligt belæg der er for projektet. Men det er helt åbenlyst et større problem, at det her lovforslag hastes igennem, selv om der ikke er konstateret smittebærende vildsvin i Tyskland og nærmeste smitteland ligger over 1.000 km væk. At man alligevel haster det her lovforslag igennem med kun 13 dages høringsfrist henover påsken og uden nogen form for reel vurdering af konsekvenserne for naturen er noget, der heller ikke i orden. Det er ellers en ubetinget forudsætning i habitatdirektivet, at der er foretaget en konsekvensvurdering af en plan og et lovforslag, før det vedtages. På grund af hastværket og for at få presset det her lovforslag igennem er vurderingen af de berørte Natura 2000-områder noget, der kommer senere, og man kan ikke se det af lovforslaget.

Det vil sige, at Folketinget i dag skal forholde sig til et lovforslag, som vi på ingen måde har et ordentligt grundlag for at kunne tage stilling til. Folketinget har med det materiale, der er blevet præsenteret for os, ikke set nogen som helst vurdering af, hvad et 70 km langt hegn fra kyst til kyst vil betyde for hjemmehørende beskyttede arter som odder og ulv. Dertil kommer, at effektiviteten af hegnet er yderst tvivlsom, og jeg har forsøgt at sætte mig ind i sagen, og jeg har ikke kunnet finde anden dokumentation af hegnets effektivitet i forhold til at bremse afrikansk svinepest, end at der i lovforslaget står en sætning om, at erfaringer fra Tjekkiet har vist, at et hegn er en velegnet løsning til at holde vildsvin ude af et område. Men jeg mangler simpelt hen at se noget dokumentation, der reelt godtgør, at hegnet vil have en effekt i forhold til at bremse afrikansk svinepest.

Det er helt uhørt, at regeringen ikke fremlægger et minimum af dokumentation for, at hegnet er effektivt, og lægger en uvildig vurdering af konsekvenserne for naturen frem, før man iværksætter den til dato mest indgribende spredningsbarriere for et større antal naturligt hjemmehørende arter i Danmark. Hegnet vil højst sandsynligt have store negative konsekvenser for beskyttede naturområder som Vadehavet, Frøslev Mose og Sønder Ådal, og endelig vil det her formentlig betyde, at man vil bryde med internationale aftaler og hensigter i EU-lovgivningen.

Enhedslisten kan selvsagt ikke støtte forslaget. Og nu kan jeg se, at Alternativet er til stede, så jeg behøver vel ikke hilse fra hr. Christian Poll og sige, at Alternativet heller ikke kan støtte forslaget.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske ordføreren for Enhedslisten velkommen i Folketingssalen og tillykke med en veloverstået første ordførertale. Det er jo et meget vigtigt emne, som ordføreren for Enhedslisten faktisk belyser rigtig fint. Jeg kunne godt tænke mig, hvis ordføreren måske kunne uddybe, hvilke eventuelle negative konsekvenser for naturen i Danmark ordføreren kunne forestille sig et sådant vildsvinehegn kunne have.

Ordføreren.

Tak. Først og fremmest er de negative konsekvenser, som jeg også nævnte i min ordførertale, at der ikke bliver mulighed for, at arter som odder og ulv kan færdes frit i området. Der er også de konsekvenser, som det vil få at føre hegnet igennem et Natura 2000-område. Det er jo heller ikke nogen smuk gerning.

Spørgeren.

Tak. Det er jo et rigtig fint svar, som jeg tænker er fuldstændig rigtigt, selv om jeg ikke er naturekspert. Jeg ved ikke, om ordføreren er det. Men når det kan have konsekvenser for mobiliteten for ulv og odder, kan det vel også have konsekvenser for mobiliteten for vildsvin, hvilket jo faktisk er hele formålet med det her vildsvinehegn. Derfor undrer det mig måske en lille smule, at ordføreren savner den her dokumentation for effektiviteten og – kan man sige – hele formålet med vildsvinehegnet, som jo netop er at holde vildsvin ude af Danmark.

Ordføreren.

Vi kan jo netop tale om effektiviteten, da vildsvin faktisk kan svømme, så de svømmer selvfølgelig bare uden om hegnet. Og uanset om der er fotodokumentation for, at de har svømmet i Flensborg Fjord eller ej, så er det faktisk en reel mulighed.

Der er en kort bemærkning yderligere fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med al respekt for, at det er første gang, ordføreren er i salen og på talerstolen – tillykke med det – og med baggrund i, at ordføreren jo selv spillede lidt kontant ud, og det også fremgik fint og godt, at det var en tale skrevet på forhånd, så hæftede jeg mig ved en bestemt ting, ordføreren læste op, nemlig at den nærmeste smittekilde var over 1.000 km væk. Det synes ikke lige at stemme helt med virkeligheden, men det stemmer måske meget godt med, at den tale, ordføreren har fået stukket i hånden, er skrevet i kælderen et eller andet sted ude på Christiania. Men lad nu det ligge. Jeg synes bare, man lige skulle prøve at komme frem til virkeligheden og forholde sig til de problemer, vi står over for.

Ordføreren.

Tak. Jeg skal ikke kunne sige, hvor Venstres ordfører får skrevet sine taler, men vi plejer at benytte os af vores faglige medarbejdere her på Christiansborg. Men om smittekilden er tæt på eller ej, vil jeg nu sige, at den jo ikke er tæt på, og der er ikke konstateret afrikansk svinepest i Tyskland. Men jeg ved ikke, om Venstres ordfører og jeg skal tage en tur med målebåndet og måle, hvor langt der så er til nærmeste udbrud.

Hr. Erling Bonnesen.

Til orientering skriver jeg sådan set mange af mine egne taler selv. Men for så vidt angår det med geografien, vil jeg da anbefale, at ordføreren så lige tjekker sammen med dem, der har skrevet ordførerens tale, hvor langt der egentlig er til nærmeste smittekilde. For der tror jeg ikke at den med de 1.000 km holder. Det er jeg ret sikker på at den ikke gør.

Ordføreren.

Jamen tak, det vil jeg så gøre, og så kan vi jo bagefter tale om, hvor langt der nu er.

Tak. Der er korte bemærkninger. Det er fru Lise Bech, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi skal jo være søde her første gang, man er på talerstolen. Jeg kan godt selv huske det. Men ordføreren siger, at der ikke er dokumentation for, at det er effektivt. Nu skal vi jo huske på, at det her er en del af en samlet pakke. Men i Tjekkiet har de et område, hvor der er et hegn, og der har ikke været udbrud af afrikansk svinepest, siden man etablerede det her hegn.

Så vil jeg også gerne høre, hvordan ordføreren kan sige, at han heller ikke er den store biolog osv., men at det måske kan gå ud over naturen. Det er vel ikke mere håndfast end det, man mener kommer fra regeringen omkring det her med hegnet. I 1980'erne var der mund- og klovsyge, og der havde man også et hegn. Det ved jeg ikke om ordføreren er klar over. Men er det gået ud over naturen?

Ordføreren.

Jeg har ikke sat mig ind i effekterne af hegnet fra mund- og klovsygen i 1980'erne, så det må vi gemme til en anden dag. Men jeg er fuldt ud bekendt med det hegn, der er i Tjekkiet. Om det er effektivt i Tjekkiet eller ej, er jo sådan set heller ikke relevant. For det, der er relevant, er jo spørgsmålet om, om et hegn i Sønderjylland vil være effektivt. Jeg ved ikke, om der i Tjekkiet er nogen floder – hav er der i hvert fald ikke – lige ved siden af, hvor hegnet er. Men min store anke imod hegnets effektivitet er jo, at vildsvinene faktisk kan svømme uden om. Når jeg så taler om dokumentation af, hvor meget hegnet gør skade på naturen, er det jo i høj grad et spørgsmål om, at vi skal have dokumentation for, at det ikke vil gøre skade.

Tak. Så er det hr. Orla Østerby for en kort bemærkning.

Tak. Først og fremmest tillykke til ordføreren med debuten. Jeg må sige, at det jo var og er lidt skarpt at sige, at det her hegn ingen betydning har og ikke kan holde vildsvinene tilbage. Jeg vil godt høre Enhedslistens ordfører om, hvordan Enhedslisten vil sikre den danske eksport på den landbrugsproduktion, vi har. Har det ingen betydning for Enhedslisten, om slagteriarbejdere bliver arbejdsløse, på grund af at vi får svinepesten? Hvordan vil Enhedslisten, hvis det her ikke er det rigtige, sikre, at vi ikke får svinepesten til Danmark?

Ordføreren.

Først og fremmest er jeg enig i, at det er bekymrende med afrikansk svinepest, og det skal vi undgå kommer til Danmark. Men sagen er jo, om det er et hegn, der vil hjælpe os – altså om det er det rigtige middel. Det tror vi ikke på. Hvad der er af andre midler, kommer vi jo til at tale om lige om lidt. Det er jo f.eks. at sikre, at folks adfærd er den rigtige i forhold til at undgå svinepest – altså, er der den fornødne respekt for at overholde reglerne?

Dermed siger vi tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Vildsvinehegnet, som lovforslaget her handler om, er en af flere sikkerhedsforanstaltninger mod, at afrikansk svinepest spredes til Danmark. Svinepest spredes bl.a. med vildsvin, og hegnet vil være med til at reducere vandringen af vildsvin fra syd og ind i Danmark.

Vi har allerede taget alle midler i brug for at få udryddet den eksisterende bestand af vildsvin i Sønderjylland og vil med hegnet forsøge at stoppe nye vildsvin i at vandre over grænsen fra Tyskland. Og hvorfor så det? Ja, som sagt spredes svinepest bl.a. via vildsvin, men det springer over lange afstande, ofte på grund af menneskelig aktivitet, og derfor ønsker vi ikke en stor og varig bestand af vildsvin i Danmark, der vil kunne pådrage sig smitte fra inficerede madvarer ulovligt indført i Danmark og efterladt i naturen.

Derfor er et vildsvinehegn med til at begrænse eller forhåbentlig helt udrydde bestanden af vildsvin i Danmark og dermed også minimere risikoen for, at afrikansk svinepest kommer til Danmark og spredes rundt i Danmark. Målet er at beskytte dansk eksport af grisekød ud af EU, en eksport, der, så vidt det er mig oplyst, andrager 11 mia. årligt. Det er ret væsentligt for vores landbrugserhverv, at vi kan opretholde den eksport, og derfor støtter Liberal Alliance selvfølgelig lovforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg må jo indrømme, at jeg troede, det var løgn, da jeg så det som et lovforslag. For jeg havde slet ikke forestillet mig, at man kunne komme med det forslag at bygge et hegn hele vejen langs grænsen i Jylland for at holde vildsvin ude. Vildsvin er i mine øjne en kærkommen del af den danske natur. Vi har brug for mere vild natur. Ligesom vi har brug for ulven i den danske natur, har vi også brug for vildsvinene. Vildsvinene er med til at øge biodiversiteten i skovene.

Når vi nu snakker om den her risiko, det hele handler om, altså risikoen for afrikansk svinepest, kan jeg sige, at det, jeg har læst mig til, er, at risikoen for det første er ekstremt lav generelt, og at den for det andet stort set ikke er knyttet til vildsvin. Den er knyttet til menneskelig adfærd både privat og i den professionelle sektor i landbruget og i forbindelse med svineproduktionen. Så derfor er vi selvfølgelig lodret imod i Alternativet.

Så vil jeg godt lige sige til den nye minister, at der jo faktisk er en mulighed for at rette en fejl her. For så vidt jeg har forstået, skal vi nu vænne os til, at svin hedder grise, og derfor burde det måske også være et »vildgrisehegn«, vi snakker om i dag. Men Alternativet støtter altså ikke forslaget.

Det gør Alternativet så ikke. Den næste i rækken er hr. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Også fra Radikale Venstre tillykke til den nye minister, og jeg vil også gerne sige en personlig tak til hr. Esben Lunde Larsen som tidligere minister. Jeg havde et rigtig godt samarbejde med ham især om at lette gebyrerne for små fødevareproducenter, så også en tak til ham.

Vi kan ikke støtte lovforslaget her. Vi har i Radikale Venstre været i kontakt med nogle af de eksperter og nogle af de borgergrupper i det sønderjyske, som arbejder med det her, bl.a. en person, der hedder Hans Kristensen, som jeg har skrevet en del med, og vi mener, det er overvejende sandsynligt, at der stadig er en risiko for, at et vildsvin, der bærer den her sygdom – afrikansk svinepest – kan passere grænsen og også passere det her hegn, fordi det typisk er enlige vildsvin, som ikke vil være bange for at prøve at forcere et hegn.

Som vi har forstået det, har den nu tidligere minister også sagt i Sønderjylland, at det her mest handler om symbolsk at sige til eksportmarkederne, at man gør, hvad man kan, også ved at sætte et hegn op, og vi synes, at det er mange penge. Man vil bruge 80 mio. kr. Jeg er orienteret om, at de 30 mio. kr. betaler erhvervet selv, men det er så stadig væk 50 mio. kr., som skatteborgerne skal bære. Samtidig laver man, hvad skal vi sige, jo også nogle forhindringer for andre dyr for at komme over, ved at man bygger et stort hegn hen igennem nogle naturområder. Så vi er ikke overbevist om, at effekten er stor nok til at bære de udfordringer, det her hegn også skaber, og den pris, det koster.

Så derfor kan vi ikke støtte det her tiltag, men vil gerne være med til at støtte en række af regeringens andre tiltag for at bekæmpe den her sygdom.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er det fru Trine Torp, SF. Værsgo.

Jeg kan med det samme sige, at SF ikke støtter det her forslag. Vi vil rigtig gerne være med til indsatser, som reelt forhindrer smitte med afrikansk svinepest blandt danske svin. Alle er vist enige om, at den største risiko for spredning af svinepesten er via menneskelige aktiviteter: madaffald, inficerede transporter osv. Det er altså ikke vildsvin, der spreder svinepest, men mennesker, og det er bl.a. noget af det, som det næste lovforslag, vi skal behandle, adresserer, og som der er meget mere sund fornuft i.

Men det her forslag giver altså ingen mening. Det er forbundet med udgifter til anlæg af hegnet og ekspropriation og løbende vedligeholdelsesudgifter, som overhovedet ikke står mål med, hvad formålet egentlig er, og gud ved, hvad vores europæiske kollegaer egentlig vil sige til det her forslag? For der er ingen saglighed bag ved det. Ja, man kan nærmest få det indtryk, at det overhovedet ikke er på grund af vildsvinene, at hegnet etableres. Det er 70 km hegn, men primært på land, og vel at mærke når vi ved, at den vildsvinebestand, der er syd for grænsen, er syd for Flensborg Fjord. Det er altså helt ude af proportioner i forhold til problemet, og vil vildsvinene så ikke bare forsøge at komme uden om hegnet, f.eks. ved at svømme over Flensborg Fjord og søge via vejene, hvor risikoen for påkørsel er stor?

Så lovforslaget rejser en række spørgsmål, først og fremmest: Hvor er det faglige grundlag, i forhold til at sådan et hegn vil virke? Som flere af høringssvarene også påpeger, er der ikke dokumentation for, at et hegn vil kunne forhindre vildsvin i at komme ind i Danmark. Regeringen skylder at vise, at prisen på hegnet og de negative konsekvenser for landskab og dyrearter står mål med den ønskede effekt. Til kritikken af hegnet i høringssvarene er ministeriets bemærkninger, at det skal ses sammen med de andre tiltag, men der er, så vidt jeg kan se, overhovedet ikke nogen argumenter for hegnet.

Et andet spørgsmål er: Hvordan vil der blive taget hensyn til naturlokaliteter – det er bl.a. det, der står i forslaget – altså Natura 2000 og andre beskyttede naturområder? Og hvordan kan man leve op til habitatdirektivet, når en konsekvens af hegnet er, at andre beskyttede dyrearter hindres i at bevæge sig frit? Hegnet kan måske have den effekt, at det bliver nemmere at skyde vildsvin. Men det er en dyr måde at nedlægge vildsvin på. Hvad har regeringen gjort for at lave en løsning sammen med tyskerne, som må antages at have den samme interesse som Danmark i at forhindre spredning af svinepesten?

Som høringssvarene også påpeger, er det en meget kort høringsfrist, der er, og forslaget virker i det hele taget ikke særlig gennemtænkt, så SF kan ikke støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach.

Tak. Ordføreren nævner selv i sin ordførertale, at der i et høringssvar er nævnt, at andre arter vil blive forhindret i at krydse grænsen. Det antager jeg så at ordføreren faktisk tager for gode varer, og dermed må ordføreren så også antage, at hegnet vil forhindre vildsvin i at krydse grænsen. Og hele formålet med det her hegn er jo, at vi skal forhindre vildsvin i at krydse grænsen. Det vil selvfølgelig ikke forhindre alle vildsvin i at krydse grænsen. Mig bekendt er det faktisk 90 pct. af dem, der forsøger at krydse Flensborg Fjord ved svømning, som omkommer ved det, men det kan ordføreren måske også lige kommentere.

Men det, der er målet med det her samlede kompleks af tiltag over for vildsvin er jo, at vi ikke skal have en fast bestand af vildsvin i Danmark, der netop kan påføres smitte via menneskelig aktivitet, hvilket ordføreren også selv er inde på. Vil ordføreren ikke godt prøve at sætte nogle ord på, hvorfor det så er, man er så negativt stemt over for et vildsvinehegn langs med grænsen?

Ordføreren.

Først er der de konsekvenser, som jeg har nævnt i min ordførertale, men det er jo også, fordi den strækning, hvor man har tænkt sig at lave et vildsvinehegn, altså ikke er dér, hvor der er vildsvin, nemlig syd for grænsen. De er nemlig syd for Flensborg Fjord, og om de omkommer undervejs, når de svømmer over, ved jeg ikke. De kan jo i det hele taget bevæge sig gennem de vandområder, der er, og som mig bekendt ikke er en del af den strækning, hvor vildsvinehegnet skal være. Jeg savner simpelt hen, også ud fra de svar, der er i høringsnotatet, og den kritik, der er af lovforslaget, en saglig begrundelse og en ordentlig dokumentation for, at det her skulle virke. Jeg er meget optaget af, at vi ikke får afrikansk svinepest til Danmark, men jeg kan bare ikke se, hvordan det her løser det. Og når vi nu har Vildtforvaltningsrådet og det grønne kontaktråd, undrer det mig, at de overhovedet ikke har været involveret i det her. Det er, som om man er fuldstændig ligeglad med den ekspertise, vi har i det her land, når man skal lave et forslag som det her, og derfor kommer det til at fremstå meget meningsløst.

Hr. Carsten Bach.

Jeg er meget glad for, at SF's ordfører rent faktisk tilkendegiver, at man i SF heller ikke ønsker afrikansk svinepest til Danmark. Det er dog positivt. Men der er jo bevisligt vildsvin i Danmark. Der er bevisligt vildsvin i Sønderjylland, så de er jo kommet på en eller anden måde. Jeg tænker ikke, at de alle sammen er svømmet over Flensborg Fjord. Det er jo, kan man sige, vildsvin som art, vi ønsker at begrænse og faktisk helst helt udrydde i Danmark, sådan at de netop ikke ved de her spring via menneskelig aktivitet er i stand til at sprede afrikansk svinepest yderligere i Danmark.

Ordføreren.

Okay, så blev jeg lidt klogere på formålet med det her. Det er en generel forhindring af, at vildsvin kommer til Danmark. Det er også noget af det, jeg siger, altså at det formål, som bliver beskrevet, nemlig at forhindre afrikansk svinepest, er der ingen dokumentation for at det her overhovedet vil virke på. Men det vil forhindre dyr i at kunne færdes frit over grænsen, det er jo fuldstændig korrekt. Så hvis formålet alene er ikke at få vildsvin til Danmark, kan jeg bare stadig væk ikke se, at de skulle være forhindret i at komme ind ad andre veje – altså, hvis det er det, man ønsker.

Med det siger vi tak til fru Trine Torp. Og så er det hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Først og fremmest vil jeg ønske ministeren tillykke med det nye job. Jeg glæder mig til samarbejdet, og jeg synes også, det er værd at bemærke, at ordføreren for Socialdemokratiet bød ministeren velkommen og meddelte, at man ikke ville grave grøfter. Så vi står over for et godt samarbejde og et godt samarbejdsklima, og jeg håber, at det er det, der bliver samarbejdsformen fremover. Så vil jeg også lige sige tak til Esben Lunde Larsen for en god ministertid og et godt samarbejde.

Omkring vildsvinehegnet vil jeg sige, at det, vi gør her med L 228, jo sådan set bare er rettidig omhu. Ja, vi vil stoppe vildsvinene i at komme ind i Danmark; det er det, det her hegn skal bruges til, og det skal det, fordi man i Europa lige nu konstaterer, at mængden af vildsvin med svinepest er eksploderet – i Polen, i Tjekkiet – og den eksplosion af svinepest frygter vi kommer til Tyskland, og når først den er der, kan den hurtigt være i Danmark. Derfor er det, regeringen gør her, udtryk for rettidig omhu.

I Danmark vil det medføre enorme tab, milliarder af kroner, af eksport. Og ikke nok med det, det vil også være sådan, at der vil være tab af arbejdspladser. Derfor er det jo forståeligt, at venstrefløjen ikke vil støtte det her projekt.

Hegnet skal være 1,5 m højt og skal graves ½ m ned i jorden. Vil det så stoppe samtlige vildsvin? Formentlig ikke. Men det skal også støttes op af andre indsatser, og her kan jo nævnes en jagtindsats med henblik på udryddelsen af vildsvin i dansk natur. Det her 70 km hegn skal gå mellem Vadehavet og Flensborg Fjord og fortsætte lidt ud begge steder. Udgiften til etableringen er dels statsfinansieret, dels finansieret af erhverv, og det er en fornuftig løsning. Løbende vil der være en udgift på 5 mio. kr. om året til hegnet.

Konsekvensen af ikke at gøre det her er næsten ikke til at tænke til ende. Det, vi gør nu, er at lave en indsats, sådan at vi, hvis svinepesten breder sig i Tyskland, kan sige, at vi har været på forkant, og det støtter Det Konservative Folkeparti.

Dermed støtter vi lovforslag nr. L 228.

Tak til hr. Orla Østerby. Og så kan vi nu byde velkommen til miljø- og fødevareministeren, den nye miljø- og fødevareminister. Det er ikke første gang, ministeren er på talerstolen, men det er det dog som minister. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for de venlige bemærkninger fra mine kolleger. Først vil jeg gerne takke ordførerne for indlæggene, og jeg kan konstatere, at der heldigvis er et nogenlunde bredt flertal for lovforslaget. Lovforslaget er, som det er blevet nævnt af flere, en samlet pakke af tiltag mod afrikansk svinepest. Det er en del af den aftale om en styrket indsats mod afrikansk svinepest, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i marts 2018.

Afrikansk svinepest er en alvorlig og smitsom virussygdom. Den rammer alle racer af svin, og den har en høj dødelighed. Der er ikke nogen vaccine mod afrikansk svinepest, men til gengæld rammer den altså kun svin og ikke mennesker eller andre dyrearter. Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark, men sygdommen har siden 2014 spredt sig til flere EU-lande. I dag findes sygdommen i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Rumænien og Italien. Senest er sygdommen så konstateret i Ungarn i sidste uge.

Ved et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark vil al eksport til tredjelande lukke ned. I 2016 eksporterede Danmark for i alt 11 mia. kr. til lande uden for EU. Vi står derfor over for et betydeligt økonomisk tab, hvis der kommer afrikansk svinepest til Danmark, ikke bare for erhvervet, men for samfundet som helhed, og således som den socialdemokratiske ordfører gjorde opmærksom på, er det altså noget, som vil ramme mange faggrupper meget alvorligt, hvis vi mister den her indtægt i en længere periode.

Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der skal handles nu, hvis Danmark fortsat skal holdes fri for afrikansk svinepest, og derfor igangsætter vi den her indsats, som skal styrke det forebyggende arbejde, for at forhindre afrikansk svinepest i at komme til Danmark.

Vildsvin er en af de primære årsager til spredning af afrikansk svinepest i et område. I Ungarn er det et vildsvin, som er fundet, med afrikansk svinepest. Derfor er vi i regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at de vildsvin, der findes i den danske natur, skal udryddes. Det er vi nødt til at gøre af hensyn til den risiko, som et udbrud medfører.

Indsatsen for at udrydde vildsvin består af en række initiativer, hvoraf de to lovforslag, vi kommer til at behandle i dag – først det her og siden et andet – er to elementer. Jægerne har herudover fået lov til at jage vildsvin hele døgnet, og der gennemføres en intensiveret indsats for at bekæmpe vildsvin på statens arealer i Sønderjylland. Den her indsats er selvfølgelig forgæves, hvis der hele tiden kommer nye forsyninger til fjendes tropper i form af vildsvin fra Nordtyskland. Nordtyskland har nemlig en stor vildsvinebestand, som er vokset kraftigt i de senere år, og derfor skal der altså nu opsættes et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse, som vil minimere antallet af vildsvin, der kommer til Danmark fra Nordtyskland.

Lovforslaget her giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at meddele tilladelse til vildsvinehegn, og samtidig giver den hjemmel til at ekspropriere de arealer, hvor hegnet skal placeres. Lodsejerne vil naturligvis få erstatning for at skulle tåle et sådant hegn på deres ejendom. Inden opførelsen af hegnet vil dets konsekvenser for dyr og natur selvfølgelig blive vurderet. Hegnet vil blive placeret, så det er mindst muligt generende for både dyr, natur og mennesker. Men det kan ikke afvises, at hegnet kan komme til at påvirke biodiversiteten i en periode, fordi der er nogle dyr, som, indtil vi får udbedret det, ikke har mulighed for at passere hegnet, og vi skal leve op til vores internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet, når vi sætter det her hegn op. Der vil blive taget hensyn til de arter, som er omfattet af EU-reguleringen på naturområdet. Det er en pris, som regeringen og Dansk Folkeparti er villige til at betale for at sikre den milliardeksport og de mange arbejdspladser, som er forbundet med det her.

Hegnet er en midlertidig foranstaltning, som skal nedtages, hvis afrikansk svinepest kommer under kontrol i Europa, hvilket vi jo sådan set alle sammen håber på.

Den nationale indsats kan ikke og kommer ikke til at stå alene. Regeringen arbejder derfor også på at styrke den fælleseuropæiske indsats for at udrydde afrikansk svinepest. Konkret har min forgænger på posten her på et rådsmøde den 16. april 2018 opfordret til, at der nedsættes en international ekspertgruppe til at udarbejde en udvidet plan for, hvordan afrikansk svinepest kan bekæmpes og udryddes i EU. Det har vi i den grad en fælles interesse i. Der var på mødet bred opbakning fra de andre medlemsstater til yderligere fælleseuropæiske initiativer.

Konkret vil det være Naturstyrelsen, som er bygherre på projektet, og det vil være Naturstyrelsen, som skal indsende en ansøgning om anlægstilladelse. Selve opgaven bliver sendt i EU-udbud, og vi forventer, at opsætningen af hegnet kan starte til efteråret i år.

Ekspropriationsprocessen gennemføres af indehaveren af den flotte titel Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland , på samme måde som det sker ved større infrastrukturprojekter. Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, for det har været nævnt nu et par gange i løbet af debatten, at regeringen ønsker fri bevægelighed i EU, og vildsvinehegnet vil ikke udgøre nogen form for grænsekontrol for andre end vildsvin.

Som nævnt vil man fortsat frit kunne passere ved både de officielle grænseovergange og de øvrige passager, hvor man i dag kan passere grænsen. Og uanset om man er kommet til Danmark ved at kravle over hegnet eller ved at gå over en mark eller ved at bruge en grænseovergang – og jeg vil anbefale det sidste – er det nøjagtig de samme regler, der gælder, i forhold til udlændingelovgivningen.

Så regeringen og Dansk Folkeparti og – lyder det til – også Socialdemokratiet vil ikke løbe nogen risiko, når det gælder om at beskytte den danske produktion og eksport af svin. Derfor handler vi med rettidig omhu. Vi gennemfører en bred indsats, hvor vildsvinehegnet altså indgår som et væsentligt element. Med de ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Jeg takker for debatten og takker for ordet.

Der er lige de første spørgsmål her, og de falder prompte. Hr. Øjvind Vilsholm, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det nærmeste udbrud af svinepest er i Warszawa. Det er i øvrigt 999,56 km herfra, og svinene kommer jo i hvert fald næppe flyvende. Men det er der andre – faktisk insekter – der gør, nemlig fluer og flåter. Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at fluer og flåter ikke spreder svinepest?

Ministeren.

Jeg kender simpelt hen ikke tilstrækkeligt til fluers og flåters mulighed for at viderebringe smitte med svinepest til at kunne svare. Men hvis vi ser på andre smittekilder, er det jo selvfølgelig også noget, som vi skal imødegå. For som jeg nævnte det her til sidst: Hegnet er ét element i det her. Der er mange andre elementer – vi behandler et af de andre elementer her om lidt. Først og fremmest handler det jo altså om at sikre, at der ikke kommer smitte ind, og der er mange måder, vi kan undgå det på. Kloge forslag modtages med kyshånd.

Tak. Så er det fru Trine Torp.

Tak for det, og først og fremmest velkommen til ministeren. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet, og ministeren er jo blevet kastet hovedkulds ud i det første forslag her om vildsvinehegn. Jeg hæftede mig ved, at ministeren i går sagde, at natur ville komme til at stå før fødevarer. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren: Er ministeren enig i, at hovedbegrundelsen for forslaget er hensynet til eksportmarkedet?

Ministeren.

Ja.

Det var simpelt hen så kort svar, at jeg dårligt nåede at få trykket mig ind igen, men det lover jo godt for debatten.

Så vil jeg også spørge ministeren, om ministeren også er enig i, at hegnet ikke forhindrer vildsvin i at komme ind i landet. Det andet spørgsmål er: Det kan godt være, at ministeren ikke har nået lige at sætte sig ind i den del, men hvordan har man involveret jægere og Vildtforvaltningsrådet osv. i tankerne om, hvilke konsekvenser det kunne have, og hvordan man ellers kunne regulere det her område?

Ministeren.

Lad mig lige starte med at uddybe lidt. Mit første svar var et ønske om at være kort og præcis – spørgeren stillede et kort og præcist spørgsmål, og det tilstræbte jeg at svare på.

At miljøet kommer før fødevarerne, betyder ikke, at fødevarerne ikke eksisterer og ikke er vigtige; det betyder noget i forhold til prioriteringen. Og deraf kan man ikke udlede, at det ene er det eneste, der tæller.

Derudover: Nej, et hegn kan ikke udelukke alting. Det kan det heller ikke derhjemme, altså at jeg har en lås på min hoveddør, men jeg låser den alligevel, selv om tyveknægtene også kan komme ind ad vinduet. Og tilsvarende skal vi også have et hegn, selv om vildsvinene kan gå hen til grænseovergangen og gå over der. Der bliver opsat vildtkameraer, så vi bedre er i stand til at holde øje med, hvad der foregår. Jeg hører også, at nogle af de her svin åbenbart kan svømme, og det er også træls. Men vi minimerer stadig væk risikoen ved at opsætte et hegn, ligesom jeg minimerer risikoen for indbrud ved at låse min dør og minimerer risikoen for, at min hund stikker af, ved at bygge et hegn – han kan godt hoppe over det, han ved det bare ikke.

Med det siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.