L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
L 226 Bilag 1
Offentligt

25. april 2018

J.nr. 2018-2

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskel-

lige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offent-

lige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til dette of-

fentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.).

Karsten Lauritzen

/ Annemette Ottosen

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet bemærker om den

foreslåede bestemmelse om indfø-

relse af en pligt for skyldnere med

gæld under inddrivelse til at oplyse

den udenlandske adresse ved fra-

flytning fra Danmark, at det findes

uhensigtsmæssigt og stridende

mod regelforenklingsformålet at

pålægge borgere oplysningsfor-

pligtelser i forhold til adresse i ud-

landet efter både CPR-loven og

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Alle relevante oplys-

ningsforpligtelser burde kunne

samles i CPR-loven.

Adresseoplysningspligten

gælder

ifølge lovforslaget alene personer,

der har gæld på mindst 100 kr. un-

der inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, hvorimod lov

om Det Centrale Personregister

(”CPR-loven”) pålægger alle bor-

gere en pligt til inden deres udrejse

at anmelde flytningen til deres bo-

pælskommune. Der er efter denne

lov dog intet krav om, at anmeldel-

sen skal indeholde oplysning om

den fremtidige udenlandske adresse.

Da den foreslåede pligt til at oplyse

og vedligeholde oplysningerne om

den udenlandske adresse har det

specifikke formål at gøre det muligt

for restanceinddrivelsesmyndighe-

den at opfylde sin inddrivelsesop-

gave i forhold til udrejste skyldnere,

og da Det Centrale Personregister

har karakter af et nationalt grundre-

gister, som indeholder grundlæg-

gende oplysninger om bl.a. perso-

ner, som har bopæl her i landet, og

personer, som tager ophold i udlan-

det, idet disse registreres som væ-

rende udrejst, findes den foreslåede

adresseoplysningspligt at skulle

fremgå af lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige.

Forslaget om, at der sker foreløbig

forældelsesafbrydelse, når en gælds-

post er modtaget hos restanceind-

drivelsesmyndigheden (RIM), tager

sigte på fremadrettet at sikre, at det

ikke igen bliver nødvendigt at fore-

tage en ekstraordinær stor afskriv-

ning. Forslaget indebærer således, at

der fastsættes en klar regel for be-

regning af forældelsesfristen for

Vedrørende den foreslåede be-

stemmelse om foreløbig afbrydelse

af forældelsen af gældsposter, der

modtages hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden til inddrivelse,

hvorefter forældelse tidligst ind-

træder 3 år fra modtagelsen, be-

mærker Advokatrådet, at forslaget

har den konsekvens, at den 3-årige

forældelse i praksis udvides til en

6-årig forældelse, dvs. 1 år længere

Side 2 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

end den tidligere forældelsesfrist

på 5 år, mens den 10-årige foræl-

delsesfrist i praksis udvides til en

13-årig forældelse. Behovet for så

drastisk en forlængelse af de almin-

deligt gældende forældelsesfrister

er ifølge Advokatrådet reelt uom-

talt i lovforslaget.

gældsposter, der sendes til inddri-

velse. Dermed har RIM et klart

grundlag for at tilrettelægge en ef-

fektiv og hensigtsmæssig inddri-

velse.

Det fremgår af lovforslaget, at det

for den fremtidige systemunderstøt-

telse af inddrivelsen er vigtigt, at re-

stanceinddrivelsesmyndigheden har

pålidelige data, og det gælder i sær-

deleshed de data, der har betydning

for forældelsen. Fordringshaverne

har ikke altid over for RIM oplyst

den korrekte startdato for forældel-

sesfristen. Forslaget om en forelø-

big afbrydelse ved modtagelsen har

derfor til formål at fjerne betydnin-

gen af data med betydning for for-

ældelsen, idet forslaget indebærer, at

gældsposter, der modtages til ind-

drivelse, tidligst forældes på 3-årsda-

gen fra modtagelsen. Det er dog en

forudsætning, at gældsposten var

retskraftig, da den blev modtaget.

Betragtningen om, at de almindeligt

gældende forældelsesfrister med

forslaget reelt vil blive forlænget fra

henholdsvis 3 til 6 år og fra 10 til 13

år, kan af flere grunde ikke tiltrædes.

Det fremgår af lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, at gældspo-

ster overdrages til restanceinddri-

velsesmyndigheden, når betalings-

fristen er overskredet, og sædvanlig

rykkerprocedure forgæves er gen-

nemført. For en gældspost, der

overdrages kort tid efter betalings-

fristens udløb, vil udskydelsen af

den tidligste forældelsesdato derfor

Side 3 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

være beskeden, fordi forældelsesfri-

sten løber fra betalingsfristens ud-

løb, hvor en sådan frist er fastsat.

I visse tilfælde modtager RIM dog

en gældspost, kort tid før forældelse

vil indtræde. Da det jo ikke er tan-

ken, at disse gældsposter skal foræl-

des, men derimod skal indgå i et

inddrivelsesforløb, er RIM derfor

nødt til meget hurtigt at foretage

inddrivelsesskridt, der kan afbryde

forældelse, for netop at undgå for-

ældelse. Er der meget kort tid, inden

forældelse vil indtræde, har RIM

vanskeligt ved at tilrettelægge foræl-

delsesafbrydelsen

–

og dermed til-

rettelægge inddrivelsen effektivt og

hensigtsmæssigt. Til illustration

heraf kan det oplyses, at RIM efter

idriftsættelsen af EFI den 1. sep-

tember 2013 i en periode anvendte

ca. 80 pct. af sine ressourcer på for-

ældelsesafbrydelser og således kun

20 pct. på den egentlige inddrivel-

sesopgave. Dette misforhold i res-

sourceanvendelsen skyldes den

store og komplicerede opgave med

at redde fordringer fra forældelse i

forbindelse med modtagelsen. Det

vurderes derfor som en relevant

praktisk foranstaltning at indføre en

fast forældelsesfrist målt fra modta-

gelsestidspunktet.

RIM har efter gældende regler bl.a.

følgende muligheder for at afbryde

forældelsesfristen for gældsposter

under inddrivelse:



Gældserkendelse fra skyldner

Iværksættelse af lønindeholdelse

Modregning

Udlægsforretning

Side 4 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer



Konkursbegæring

For alle disse forældelsesafbrydende

skridt gælder, at forældelsesfristen

forlænges med 3 år.

I forhold til den store andel af skyld-

nere uden betalingsevne har det i

praksis vist sig vanskeligt at afbryde

forældelsen. I juli 2017 var 43 pct. af

skyldnerne, svarende til 368.712

skyldnere, således uden betalings-

evne, hvorfor afbrydelse af foræl-

delsen gennem f.eks. lønindehol-

delse ikke ville have været en mulig-

hed i forhold til disse skyldnere.

Over for disse skyldnere vil afbry-

delse i praksis alene kunne ske ved

gældserkendelse eller gennemførel-

sen af en omkostningskrævende ud-

lægsforretning. På baggrund af en

udsøgning foretaget af RIM for

2014 og 2015 vurderer RIM, at der i

knap 30 pct. af sagerne kan opnås

forældelsesafbrydelse via en gælds-

erkendelse, mens det i godt 70 pct.

af sagerne ikke lykkes at opnå en

forældelsesafbrydelse på baggrund

af et udsendt gældserkendelsesbrev.

Anvendes denne procentandel på

de 368.712 skyldnere uden beta-

lingsevne, vil der således skulle gen-

nemføres ca. 260.000 udlægsforret-

ninger alene for at få afbrudt foræl-

delsen i forhold til dette skyldner-

segment. Udlægsforretningen vil

medføre øget gæld for skyldner

(retsafgift og tilsigelsesgebyr)

–

som

heller ikke har betalingsevne til at

betale denne nye gæld

–

og omkost-

ninger for RIM, idet udlægsforret-

ninger er en omkostningstung ind-

drivelsesform.

Side 5 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Forslaget om, at der sker foreløbig

forældelsesafbrydelse, når en gælds-

post er modtaget hos RIM, er såle-

des vigtigt, i lyset af at der hermed

sikres en ”mildere” forældelsesaf-

brydelse over for en skyldner uden

betalingsevne.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at

skyldnere ikke har noget retskrav

på, at deres gældsposter forældes.

Derimod har de et retskrav på, at

gældsposter afskrives, når først de

er ramt af forældelse.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bemærker, at lovforslaget falder

uden for

DA’s

virkefelt, hvorfor

DA ikke har ønsket at afgive be-

mærkninger.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri har ingen kommen-

tarer.

Dansk Energi

Dansk Energi påpeger, at de kom-

munale forsyningsselskaber er

tvunget til at anvende SKAT ved

inddrivelse af deres fordringer. Da

overdragelse af fordringer til ind-

drivelse i praksis har betydet, at

fordringerne er tabt, har de kom-

munale forsyningsselskaber et øn-

ske om, at der i lovforslaget skabes

mulighed for, at forsyningsselska-

berne selv forsøger at inddrive for-

Som led i styrkelsen af inddrivelsen

af gæld over for skyldnere med gæld

til det offentlige er Skatteministeriet

i dialog med advokat- og inkasso-

brancheforeningerne samt forsy-

ningsselskaberne som opfølgning

på aftalen af 8. juni 2017 om styr-

kelse af den offentlige gældsinddri-

velse for at høre deres forslag til, på

hvilke områder parterne kan og øn-

sker at bidrage til opgaveløsningen

Side 6 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dringerne gennem private inkasso-

virksomheder og samtidig, hvis

denne inddrivelse ikke viser sig

mulig, har mulighed for at sende

fordringerne til inddrivelse hos

SKAT.

og under hvilke betingelser. Rege-

ringen og aftalepartierne vil følge op

herpå i overensstemmelse med afta-

len.

Det har ikke været muligt inden for

de givne tidsrammer at nå at tage

stilling til, hvorvidt reglerne bør æn-

dres, og

–

i givet fald

–

hvad ændrin-

gerne skal gå ud på. Der er igangsat

dialog med branchen omkring dette

forslag som led i opfølgningen på

aftalen.

Regeringen og aftalepartierne vil

selvfølgelig følge op herpå i over-

ensstemmelse med aftalen.

Dansk Energi bemærker ligeledes,

at de kommunale forsyningssel-

skaber ser frem til en drøftelse af

kompensation til forsyningsselska-

berne som led i regeringens og alle

Folketingets partiers aftale fra den

8. juni 2017 om bl.a. den ekstraor-

dinære afskrivning af et større an-

tal gældsposter i de kuldsejlede

EFI/DMI.

Dansk Energi forstår den foreslå-

ede bestemmelse om negative kor-

rektioner således, at den modreg-

ning, som restanceinddrivelses-

myndigheden kan foretage i for-

hold til beløb, der kan kræves til-

bage fra en fordringshaver, kan

blive gennemført på tværs af debi-

torer. Dansk Energi anfører, at der

i denne situation vil være et stort

behov for på enkeltsagsniveau at

kunne se, hvad der er sket i den

konkrete sag, gældens størrelse,

hvilke betalingsaftaler der er ind-

gået, og hvilke fejl der efterføl-

gende er reguleret, fordi det ellers

bliver overordentligt vanskeligt for

fordringshaverne at spejle egne de-

bitorkrav i de krav, der ligger til

Det kan bekræftes, at den pågæl-

dende modregning sker over den lø-

bende mellemregningskonto over

betalinger mellem restanceinddri-

velsesmyndigheden (RIM) og Ud-

betaling Danmark. Mellemregnings-

kontoen føres på saldoniveau

–

altså

på tværs af debitorer.

RIM sender dagligt meddelelser til

fordringshaverne om foretagne

transaktioner på de enkelte gælds-

poster, som fordringshaver har

sendt til inddrivelse. Disse medde-

lelser sker fordring for fordring,

hvilket giver fordringshaverne mu-

lighed for dagligt at opdatere deres

debitorregnskab med aktuelle oplys-

Side 7 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

inddrivelse, og afstemme disse be-

løbsmæssigt.

ninger om dækninger af gældspo-

ster. Disse daglige meddelelser på

fordringsniveau vil også omfatte de

situationer, hvor der sker ophævel-

ser af tidligere dækninger, fordi der

sker nedsættelse af tidligere indbe-

rettede lønindeholdelsesbeløb.

Dansk Energi bemærker endelig,

at de støtter lovforslaget om fore-

løbig afbrydelse af forældelse.

Dette vil give fordringshaverne tid

til at udføre et ordentligt opkræv-

ningsarbejde, ligesom det også vil

give SKAT tid til at sikre inddrivel-

sen.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv anerkender vigtig-

heden af et sikkert og effektivt sy-

stem til inddrivelse af gæld til det

offentlige.

Dansk Erhverv bemærker, at for-

slaget om foreløbig afbrydelse af

forældelsen af gældsposter, der

modtages hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden til inddrivelse,

hvorefter forældelse tidligst ind-

træder 3 år fra modtagelsen, har

den konsekvens, at den 3-årige for-

ældelse i praksis udvides til en 6-

årig forældelse, dvs. 1 år længere

end den tidligere forældelsesfrist

på 5 år, mens den 10-årige foræl-

delsesfrist i praksis udvides til en

13-årig forældelse.

Dansk Erhverv mener, at der

mangler en nærmere redegørelse

for, hvor det er nødvendigt at rulle

den i 2007 gennemførte reform af

forældelsesreglerne tilbage, hvor

forældelsesfristen blev nedsat fra 5

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Side 8 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til 3 år, og ligefrem udvide foræl-

delsesfristen i forhold til den tidli-

gere gældende 5-årige forældelse.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme værdsætter, at

SKAT har inviteret til en møde-

række med forsyningsselskaberne

til drøftelse af inddrivelsen af deres

krav. Dansk Fjernvarme beklager,

at muligheden for enten at vælge

privat inddrivelse gennem foged-

retterne eller at vælge at bruge

SKAT, der er et af de punkter, der

har været drøftet, ikke er taget i be-

tragtning i lovforslaget, men ser

frem til på ny at drøfte en sådan

mulighed.

Som led i styrkelsen af inddrivelsen

af gæld over for skyldnere med gæld

til det offentlige er Skatteministe-

riet, som Dansk Fjernvarme også

selv bemærker, i dialog med advo-

kat- og inkassobrancheforeningerne

samt forsyningsselskaberne som

opfølgning på aftalen af 8. juni 2017

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse for at høre deres

forslag til, på hvilke områder par-

terne kan og ønsker at bidrage til

opgaveløsningen og under hvilke

betingelser. Regeringen og aftale-

partierne vil følge op herpå i over-

ensstemmelse med aftalen.

Det har ikke været muligt inden for

de givne tidsrammer at nå at tage

stilling til, hvorvidt reglerne bør æn-

dres, og

–

i givet fald

–

hvad ændrin-

gerne skal gå ud på. Der er igangsat

dialog med branchen omkring dette

forslag som led i opfølgningen på

aftalen.

Dansk Fjernvarme imødeser også

en indledende drøftelse af spørgs-

målet om kompensation til for-

dringshaverne som følge af den

ekstraordinære afskrivning af ud-

valgte gældsposter.

Det fremgår af den politiske aftale

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, at aftalepartierne

er enige om at drøfte omfanget af

kompensation til de ikke-statslige

fordringshavere, herunder kommu-

ner og forsyningsselskaber, for

gældsposter, der afskrives ekstraor-

dinært. Regeringen og aftaleparti-

erne vil følge op herpå i overens-

stemmelse med aftalen.

Side 9 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Til lovforslaget bemærker Dansk

Fjernvarme, at dette virker meget

komplekst, hvorfor der opfordres

til, at der sker en formidling gen-

nem vejledninger til loven.

Dansk Fjernvarme finder, at det af

bemærkningerne til lovforslaget

bør fremgå, at det er SKAT, der

har ansvaret for EFI’s opbygning

m.v. og dermed ansvaret for at re-

ducere risikoen for fejlindberet-

ninger m.v.

Den juridiske vejledning fra SKAT

bliver halvårligt opdateret med alle

relevante lovændringer m.v. og vil

derfor også skulle redegøre for lov-

ændringerne.

Det fremgår allerede af indlednin-

gen til lovforslaget, at en række ana-

lyser af EFI/DMI havde påvist fejl

af funktionel, teknisk og datamæssig

karakter, og disse fejl førte til, at

SKAT besluttede at suspendere ind-

drivelsen via EFI/DMI den 8. sep-

tember 2015.

Med samlingen af inddrivelsesopga-

ven hos restanceinddrivelsesmyn-

digheden overtog restanceinddrivel-

sesmyndigheden (RIM) kreditorbe-

føjelserne og ansvaret for inddrivel-

sen af den offentlige gæld. Det lig-

ger uden for nærværende lov-

forslags ramme at give fordringsha-

verne detaljerede oplysninger om,

hvordan RIM løser denne opgave.

Dansk Fjernvarme efterlyser fuld

transparens mellem fordringsha-

verne og restanceinddrivelsesmyn-

digheden i forhold til den foreslå-

ede regel om håndtering af nega-

tive korrektioner, således at for-

dringshaverne altid kan se, hvilke

konkrete inddrivelsesskridt restan-

ceinddrivelsesmyndigheden iværk-

sætter for at inddrive fordringsha-

verenes tilgodehavender.

Dansk Fjernvarme bemærker des-

uden, at det vil være naturligt, at

det nye system opbygger porteføl-

jeoversigter, så fordringshaveren

ikke skal slå hver eneste sag op.

Alle fordringshavere har mulighed

for at få genereret rapporter af RIM

med status for de gældsposter, som

fordringshaveren har sendt til ind-

drivelse. Med de daglige meddelel-

ser om transaktioner på de enkelte

gældsposter er det desuden muligt

for fordringshaverne at føre et op-

dateret debitorregnskab over dæk-

ninger på de enkelte gældsposter.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Dansk Fjernvarme forstår den fo-

reslåede bestemmelse om negative

korrektioner således, at den mod-

regning, som restanceinddrivelses-

myndigheden kan foretage i for-

Side 10 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hold til beløb, der kan kræves til-

bage fra en fordringshaver, kan

blive gennemført på tværs af debi-

torer. Dansk Fjernvarme anfører,

at der i denne situation vil være et

stort behov for på enkeltsagsni-

veau at kunne se, hvad der er sket

i den konkrete sag, gældens stør-

relse, hvilke betalingsaftaler der er

indgået, og hvilke fejl der efterføl-

gende er reguleret, fordi det ellers

bliver overordentligt vanskeligt for

fordringshaverne at spejle egne de-

bitorkrav i de krav, der ligger til

inddrivelse, og afstemme disse be-

løbsmæssigt.

Dansk Fjernvarme bemærker en-

delig, at de støtter lovforslaget om

foreløbig afbrydelse af forældelse.

Dette vil give fordringshaverne tid

til at udføre et ordentligt opkræv-

ningsarbejde, ligesom det også vil

give SKAT tid til at sikre inddrivel-

sen.

Dansk Industri

Dansk Industri har ingen bemærk-

ninger.

DANVA

DANVA påskønner tiltaget, der

har til formål at fastsætte enklere

og klarere regler i loven, der under-

støtter den fremtidige administra-

tion og udvikling af det nye it-sy-

stem.

DANVA beklager, at man ved læs-

ning af lovforslaget kan få opfattel-

sen af, at det fordringshavernes

manglende datakvalitet, der er år-

sag til problemerne med tvivl om

retskraften. DANVA bemærker, at

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarme.

Side 11 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det er Skatteministeriet, der er an-

svarlig for EFI’s opbygning af ind-

beretningen, og det vil være oplagt,

at lovbemærkningerne også afspej-

ler dette ansvar.

DANVA efterlyser fuld transpa-

rens mellem fordringshaverne og

restanceinddrivelsesmyndigheden

i forhold til den foreslåede regel

om håndtering af negative korrek-

tioner, således at fordringshaverne

altid kan se, hvilke konkrete ind-

drivelsesskridt restanceinddrivel-

sesmyndigheden iværksætter for at

inddrive fordringshaverenes tilgo-

dehavender.

DANVA forstår den foreslåede

bestemmelse om negative korrek-

tioner således, at den modregning,

som restanceinddrivelsesmyndig-

heden kan foretage i forhold til be-

løb, der kan kræves tilbage fra en

fordringshaver, kan blive gennem-

ført på tværs af debitorer.

DANVA anfører, at der i denne si-

tuation vil være et stort behov for

på enkeltsagsniveau at kunne se,

hvad der er sket i den konkrete sag,

gældens størrelse, hvilke betalings-

aftaler der er indgået, og hvilke fejl

der efterfølgende er reguleret,

fordi det ellers bliver overordent-

ligt vanskeligt for fordringsha-

verne at spejle egne debitorkrav i

de krav, der ligger til inddrivelse,

og afstemme disse beløbsmæssigt.

DANVA bemærker desuden, at

det vil være naturligt, at der opbyg-

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarme.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Fjernvarme.

Side 12 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ges porteføljeoversigter, så for-

dringshaveren ikke skal slå hver

eneste sag op.

Datatilsynet

Datatilsynet understreger generelt,

at behandlingen af personoplys-

ninger

–

herunder ved udveksling

af oplysninger mellem modtagel-

ses- og afgørelseskommunen

–

skal ske under behørig iagttagelse

af persondatalovens og sikker-

hedsbekendtgørelsens regler. Da-

tatilsynet peger navnlig på person-

datalovens § 5 om god databe-

handlingsskik m.v., § 6 om almin-

delige personoplysninger, §§ 7 og 8

om følsomme personoplysninger,

§ 11 om personnumre, kapitel 8-10

om de registrerede personers ret-

tigheder, §§ 41 og 42 om datasik-

kerhed, kapitel 12 og 13 om anmel-

delse til og tilladelse/udtalelse fra

Datatilsynet samt § 10, stk. 3, og §

27, stk. 4, om tilladelse fra Datatil-

synet.

Datatilsynet har i øvrigt ikke kon-

krete bemærkninger til lovforsla-

get.

Skatteministeriet er opmærksom på

persondatalovens regler om be-

handling af personoplysninger.

DSB

DSB har ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering

(TER)

TER vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser under 4 mio. kr. årligt for

erhvervslivet, hvorfor de ikke bli-

ver kvantificeret yderligere.

FSR - Danske Revisorer

FSR

–

Danske Revisorer (FSR) ser

med stor skepsis på flere elementer

Som det fremgår af lovforslaget, har

regeringen og partierne bag ”Aftale

Side 13 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

i lovforslaget. FSR synes, at lov-

forslaget umiddelbart ses at være et

forsøg på at imødegå fejl og mang-

ler i et nyt inddrivelsessystem, som

efter en grundig forberedelse og

test burde kunne håndtere de på-

gældende forhold.

FSR mener, at hovedreglen bør

være, at det er statens it-systemer,

der tilpasser sig lovgivningen, og

ikke omvendt, da den eksisterende

lovgivning er vedtaget på bag-

grund af en bred række af hensyn,

herunder retssikkerhedsmæssige

hensyn, som ikke bør tilsidesættes.

om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse” fra 8. juni 2017

besluttet at skabe det nødvendige

grundlag for at få inddrivelsen på

fode igen efter suspenderingen af

det

fejlbehæftede

it-system

EFI/DMI. Aftalen er indgået på

baggrund af grundige vurderinger

af, hvad der skal til for at få et it-sy-

stem til inddrivelsen til at virke.

Et af de forhold, der er peget på, er

netop nødvendigheden af en for-

enkling af den ofte komplicerede

inddrivelseslovgivning. For at sikre,

at et nyt inddrivelsessystem virker,

er det derfor nødvendigt at gøre

reglerne mere ”it-venlige”

og der-

med mere administrerbare, såfremt

dette ikke strider imod evt. modsat-

rettede politiske ønsker. Dette sker

selvfølgelig efter nøje vurdering af

retssikkerhedsmæssige hensyn. Det

er vurderingen, at der med lov-

forslaget er fundet en passende ba-

lance mellem disse hensyn og hen-

synene til systemunderstøttelsen.

Der henvises i øvrigt til regeringens

initiativ for digitaliseringsklar lov-

givning.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Særligt den foreløbige forældelse,

som FSR mener bør betegnes som

en forlængelse af forældelsesfri-

sten efter fordringshaverens valg,

synes FSR er unødig, og den er be-

grundet med forhold, som det må

kunne forventes, at et helt normalt

og funktionsdygtigt inddrivelsessy-

stem skal kunne håndtere.

I forhold til den foreslåede be-

stemmelse om restanceinddrivel-

sesmyndighedens mulighed for at

Side 14 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

suspendere inddrivelse af fordrin-

ger, hvis der er kendskab til eller

mistanke om fejl, mener FSR ikke,

at det er rimeligt, at forrentningen

af fordringen ikke suspenderes,

når det skyldes fejl hos fordrings-

haveren.

Uagtet skyldneren ikke har betalt

fordringen, kan sådanne fejl med-

føre forsinkelser af inddrivelsen og

dermed en rentebelastning for

skyldneren. FSR mener, at det bør

være fordringshaveren, der bærer

denne risiko.

Indledningsvis skal det bemærkes,

at en skyldner når som helst kan be-

tale sin gæld og dermed undgå for-

rentning.

Herudover bemærkes, at gældspo-

ster, der suspenderes fra inddrivelse,

fortsat er under inddrivelse og der-

for fortsat skal forrentes.

Forrentningen kan dog efterføl-

gende ophæves, hvis restanceinddri-

velsesmyndigheden tilbagesender

samtlige berørte gældsposter og i

den forbindelse vurderer, at de fejl,

som mistanken vedrører, har en så-

dan karakter, at restanceinddrivel-

sesmyndigheden (RIM) efter gæl-

dende regler vil have pligt til at op-

hæve såvel dækninger på gældspo-

sterne som tilskrevne inddrivelses-

renter.

Det igangværende arbejde med at

udvikle et nyt it-system til inddri-

velse og fastlægge arbejdsprocesser

m.v. tilrettelægges naturligvis med

øje for, at sådanne fejlsituationer

skal undgås. I forhold til fordrings-

haverne vil RIM give tilstrækkelige

oplysninger til at muliggøre en iden-

tifikation af, hvilke dækninger og

rentetilskrivninger der er ophævet i

forhold til den enkelte skyldner.

FSR påpeger også, at forslaget om,

at restanceinddrivelsesmyndighe-

den ved tilbagesendelse af fordrin-

ger med fejl kan træffe beslutning

om at ophæve dækninger og ind-

drivelsesrenter på fordringen, gi-

ver risiko for fejl, idet der i sådanne

tilfælde kan opstå uklarheder med

hensyn til omfanget af dækninger

og fordeling af dækninger på for-

skellige fordringer samt risiko for

alt for store rentetilskrivninger.

FSR anser den foreslåede bestem-

melse om at give opkrævningsren-

ter fra visse fordringshaversyste-

mer status som hovedkrav for pro-

blematisk.

Renter er per definition accessori-

ske, og at gøre dem til selvstændige

hovedfordringer med egne foræl-

Som det fremgår af lovforslaget, er

der for visse opkrævningssystemer

ikke mulighed for at relatere op-

krævningsrenter og gebyrer til den

gældspost, som de vedrører, når de

sendes til inddrivelse. Systemerne er

indrettet i overensstemmelse med et

ønske om at skabe færrest mulige

Side 15 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delsesregler vil medføre komplek-

sitet og indebære, at renter og ge-

byrer opkræves særskilt, selv om

hovedkravet er forældet.

FSR synes umiddelbart, at begrun-

delsen for forslaget alene bæres af

it-mæssige hensyn, hvilket findes

højst betænkeligt.

I forhold til oversendelse af acces-

soriske krav uden samtidig at over-

sende hovedkrav til inddrivelse be-

mærker FSR, at det findes betæn-

keligt, hvis offentlige krav ikke op-

gøres samtidigt. FSR beder i den

forbindelse om en redegørelse for,

om det er udgangspunktet, at an-

dre myndigheder skal opgøre krav

samlet, inden de oversendes til

inddrivelse.

FSR spørger også, om det er øn-

sket at oprette et princip om ad-

skillelse af hovedkrav og accessori-

ske krav, og anfører, at der i givet

fald bør indføres en særlig oplys-

ningsforpligtelse herom.

FSR mener, at det under alle om-

stændigheder må gælde, at renter

og gebyrer bortfalder, hvis hoved-

kravet, som de udspringer af, for-

ælder. At ændre på dette, ud fra at

der er et mangelfuldt grundlag fra

fordringshaveren, er retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt.

FSR anmoder på denne baggrund

om, at bestemmelsen genoverve-

jes.

I forhold til forslaget om, at restan-

ceinddrivelsesmyndigheden ikke

opkrævninger hos borgere og virk-

somheder, hvilket dog medfører, at

denne relation ikke kan oplyses ved

overdragelse til inddrivelse.

Det er blevet grundigt vurderet, om

det ville være muligt at tilrette syste-

merne, så relationen kan oplyses,

når disse renter og gebyrer sendes til

inddrivelse. Det vurderes imidlertid,

at det for en stor del af fordringsha-

versystemerne vil være forbundet

med væsentlige omkostninger og ri-

sici, vil tage relativ lang tid, og at det

ikke kan siges med sikkerhed, om

tilretningen kan lade sig gøre. På

baggrund heraf og for at sikre, at der

ikke må ske afskrivninger af væsent-

lige beløb som følge af tvivl om,

hvorvidt renterne og gebyrerne er

accessorisk forældede, er det fundet

nødvendigt at foreslå, at opkræv-

ningsrenter og

–gebyrer

fra disse sy-

stemer skal betragtes som selvstæn-

dige hovedfordringer ift. forældelse.

Side 16 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

er forpligtet til at oplyse om for-

dringens sidste rettidige betalings-

dag, finder FSR det meget betæn-

keligt at begrænse offentlige myn-

digheders oplysningsforpligtelse

med den begrundelse, at der er for-

tolkningstvivl om det forhold, der

skal oplyses. FSR finder ikke, at en

løsning på fejlagtige oplysninger er

at fjerne oplysningsforpligtelsen.

FSR opfordrer til, at oplysnings-

forpligtelsen fastholdes.

I forhold til forslaget om forældel-

sesafbrydelse ved modtagelse af

fordringer hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden bemærker FSR,

at forslaget ligner endnu en for-

holdsregel, der skal imødegå man-

gelfuld inddrivelsesprocedure hos

det offentlige og usikkerheder om

fortolkning af grundlæggende be-

stemmelser om forældelse.

Der bør efter FSR’s opfattelse ikke

være tvivl om fastsættelse af den

præcise forældelsesdato, og even-

tuel tvivl bør eventuelt afklares ved

lovgivningsmæssig tilpasning, såle-

des at både fordringshaveren og

restanceinddrivelsesmyndigheden

har fuld sikkerhed for, hvornår

forældelsesfristen løber fra.

FSR finder det helt uacceptabelt at

afbøde denne usikkerhed ved ind-

førelse af en bestemmelse, der re-

elt udvider forældelsesfristen i for-

hold til de almindelige regler i for-

ældelsesloven og i øvrigt medfører

vilkårlighed, i forhold til hvornår

forældelsesfristen løber fra. En

Formålet med forslaget er at sikre

en formelt korrekt begrundelse ved

lønindeholdelse og modregning.

Som det fremgår af lovforslaget,

kan gældsposter kun være under

inddrivelse, hvis sidste rettidige be-

talingsdag er overskredet. Ved at

henvise til, at en gældspost er mod-

taget til inddrivelse, sikres på dette

punkt en korrekt begrundelse, som

ikke vil foreligge, hvis sidste retti-

dige betalingsdag er forkert oplyst af

fordringshaver. Oplysningspligten

fjernes således ikke, men opfyldes i

stedet, ved at der henvises til, at

gældsposten er under inddrivelse.

Der henvises til kommentaren til

Advokatrådet.

Side 17 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

retsbeskyttelse af skyldneren som

angivet i forældelsesloven bliver

efter FSR’s mening herved illuso-

risk, og det er i strid med grund-

læggende retssikkerhedsmæssige

principper.

Det er ifølge FSR meget betænke-

ligt at fravige de almindelige foræl-

delsesregler til fordel for det of-

fentlige, og der er en betydelig ri-

siko for, at forældelse indtræder

langt senere end efter forældelses-

lovens 3-årige forældelsesfrist.

FSR mener ikke, at usikkerhed om

fastsættelse af forældelsesdato kan

bære en sådan fravigelse af de al-

mindelige forældelsesregler.

FSR finder også, at det kan med-

føre stor vilkårlighed, at fejl og

mangler fra fordringshaveren ud-

skyder forældelsesperiodens ind-

træden til det tidspunkt, hvor op-

lysningerne er rettet eller bekræf-

tet. Fejl bør berigtiges uden unødig

forsinkelse.

På baggrund heraf finder FSR

ikke, at ændringen er proportional,

og finder, og at den bør udgå.

KL finder det vigtigt, at der hur-

tigst muligt sikres en effektiv ind-

drivelse af fordringshavernes, her-

under kommunernes, restancer, og

har derfor forståelse for behovet

for forenklings- og tilpasningstil-

tag med henblik på at sikre en mere

effektiv it-understøttelse og admi-

nistration af inddrivelsesopgaven.

Skatteministeriet har noteret, at KL

har forståelse for vigtigheden af for-

enklingstiltag med henblik på at

sikre en mere effektiv it-understøt-

telse og administration af inddrivel-

sesopgaven. En effektiv og lovlig

inddrivelse er nødvendig, og det kan

ikke udelukkes, at visse tilpasninger

også vil være nødvendige hos for-

dringshaverne. Spørgsmålet om de

Side 18 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dette må dog ikke ske på bekost-

ning af fordringshaverne, og KL

forudsætter, at kommunerne kom-

penseres, i det omfang den kom-

mende opgaveløsning for kommu-

nerne medfører administrative og

økonomiske konsekvenser, der af-

viger fra den oprindeligt planlagte.

KL bakker op om forslaget om fo-

reløbig afbrydelse af forældelsen.

Lovforslaget indeholder ifølge KL

enkelte forslag, som skaber uklar-

hed.

KL påpeger, at det fremgår af lov-

forslaget, at fordringshaverne er

tilsluttet det nye inddrivelsessy-

stem medio 2018. KL mener dog,

at Skatteministeriet har oplyst, at

tilslutningen vil være tilendebragt

medio 2019.

KL finder det bl.a. uklart, hvilke

krav der er omfattet af forslaget

om foreløbig afbrydelse af foræl-

delsen, f.eks. hvorvidt kommunale

krav, som SKAT tilbagesender, vil

være omfattet af den foreløbige af-

brydelse, når kommunerne gen-

indsender dem, efter at fejlene er

blevet rettet.

KL finder det også uklart, hvorvidt

forslaget om ændrede regler for

inddrivelsen af de fortrinsberetti-

gede krav ligeledes vil omfatte

kommunale pantefogeders praksis

med at inddrive disse, da de har

opgaven, indtil SKAT igen kan

overtage den i 2021.

administrative konsekvenser drøf-

tes med KL, når det fornødne over-

blik er etableret i forventeligt 2019,

og som led i de sædvanlige procedu-

rer for forhandling af kommuner-

nes økonomi.

Tilslutningen af fordringshaverne

forventes tilendebragt i løbet af

2019. Lovforslaget er justeret på

dette punkt.

Det fremgår af lovforslaget, at den

foreløbige afbrydelse af forældelsen

fastholdes, selv om fordringen tilba-

gesendes til fordringshaveren. Lov-

forslaget er siden høringen blevet

ændret, således at en fordring, der

genindsendes, fastholder den fore-

løbige afbrydelse, der blev opnået

ved fordringens første modtagelse.

Der sker dermed ikke nogen ny fo-

reløbig afbrydelse ved en genind-

sendelse.

De foreslåede regler om lempelse af

kravene til forkyndelse af udlægs-

forretninger omfatter alene restan-

Side 19 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig finder KL, at lovforslaget

bør skrives i et klarere og enklere

sprog for at undgå uklarhed for så-

vel administrationen som borgere.

ceinddrivelsesmyndighedens

ud-

lægsforretninger. Kommunerne an-

ses ikke at have de samme proble-

mer med uklarheder om kravets

grundlag m.v., idet de også selv står

for opkrævningen.

Der er tale om et kompliceret lov-

forslag på et kompliceret lovområ-

det. Visse dele af forslaget kan der-

for være vanskelige at forstå, selv

om lovforslaget er forsøgt affattet,

så indholdet er så letlæseligt som

muligt.

En række foreslåede ændringer vil

ifølge KL stille fordringshaverne

ringere.

Forslaget om at muliggøre, at pen-

sionsindbetalinger skal kunne fra-

trækkes ved betalingsevnevurde-

ringen, indebærer en lavere beta-

lingsevne og dermed en længere

inddrivelsesperiode.

Forslaget om reguleringen af nega-

tive korrektioner af lønindehol-

delse indebærer, at SKAT kan

hente beløbet hos kommunen,

uanset hvor mange år der er gået.

Med henvisning til at op- og ned-

skrivninger af indbetalinger tidli-

gere har vist sig som en tung og

manuel

administrationsopgave,

vurderer KL, at forslaget hos

SKAT kan medføre en forenkling,

der opnås på bekostning af for-

dringshaverne, og at forslaget der-

for kan føre til øget sagsbehand-

ling i kommunerne. Der bør derfor

i det mindste foretages en regule-

ring af, hvor længe en sådan regu-

lering kan foretages.

Til forslaget om datakvalitet, hvor-

efter SKAT kan tilbagesende for-

dringer til fordringshaverne, be-

mærker KL, at det er afgørende, at

Som det fremgår af lovforslaget, er

forslaget nødvendigt for at sikre en

automatiseret betalingsevnebereg-

ning og for at undgå unødigt res-

sourceforbrug på at afdække, hvor-

vidt en pensionsindbetaling sker

som led i en obligatorisk ordning.

Arbejdsgiveres krav på at få tilbage-

betalt et for højt indeholdt beløb

omfattes af forældelseslovens reg-

ler. Et sådant krav vil således som

udgangspunkt forældes 3 år efter

den fejlagtige indbetaling til SKAT.

Inddrivelsen vil derfor som hoved-

regel alene kunne blive ramt af en

negativ korrektion i en periode på 3

år fra tidspunktet for lønindeholdel-

sen. Tilsvarende vil et tilbagebeta-

lingskrav mod en fordringshaver

være omfattet af forældelseslovens

almindelige frist på 3 år.

Side 20 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

der sker en løbende kontrol af og

opfølgning på, hvor mange krav og

hvilke typer af krav SKAT sender

retur til fordringshaverne, så evt.

fejl hurtigere afklares.

Som følge af at der venter kommu-

nerne en omfattende oprydnings-

opgave vedrørende fejlbehæftede

krav, er det vigtigt, at forslaget om

foreløbig afbrydelse omfatter krav,

uanset om de ligger hos SKAT el-

ler øvrige fordringshavere.

Endelig anmoder KL om, at lov-

forslaget sendes i økonomisk hø-

ring, da lovforslaget forventes at få

økonomiske konsekvenser og ad-

ministrative konsekvenser for

kommunerne.

KL har herudover fremsendt et

skema med en række tekniske be-

mærkninger til lovforslaget.

Ved mistanke eller kendskab om fejl

i data vil restanceinddrivelsesmyn-

digheden (RIM) inden en evt. tilba-

gesendelse af gældsposter være i di-

alog med fordringshaverne, med

henblik på at fordringshaverne hur-

tigt kan afklare og rette fejl. RIM vil

give tilstrækkelige oplysninger til

fordringshaverne om, hvilke gælds-

poster der omfattes af suspensionen

og evt. tilbagesendes, hvis for-

dringshaverne ikke identificerer og

tilbagekalder de fejlbehæftede

gældsposter.

Se den første kommentar ovenfor.

KL’s anmodning

noteres, og Skatte-

ministeriet vil på den baggrund fo-

retage en økonomisk høring i inde-

værende DUT-sæson.

De tekniske bemærkninger til lov-

forslaget vil blive afklaret i dialog

med SKATs fordringshaverkontor.

Landsorganisationen i

Danmark

Landsorganisationen i Danmark

(LO) oplyser, at LO-forbundene i

praksis oplever, at kommunerne

også sender omtvistede krav til

inddrivelse, og LO finder det pro-

Den rejste problemstilling er ikke en

del af nærværende lovforslag. Det

bemærkes i øvrigt, at indsigelser

vedrørende en fordrings eksistens

skal afklares af fordringshaver, jf. §

2, stk. 2, 2. pkt., i lov om inddrivelse

Side 21 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

blematisk, at lønmodtagerne såle-

des er henvist til den klageadgang,

der er i §§ 17 og 18 i lov om ind-

drivelse af gæld til det offentlige

vedrørende Landsskatteretten og

fogedretten.

I forhold til forslaget om ophæ-

velse af forsøgsordningen med ef-

tergivelse af gæld til det offentlige

for socialt udsatte grupper finder

LO det problematisk, at man ram-

mer de socialt udsatte, hvis mulig-

hed for eftergivelse af gæld i forve-

jen er restriktiv, fordi der kræves

en stabil og afklaret erhvervsmæs-

sig situation.

LO foreslår, at man i stedet for at

ophæve forsøgsordningen lemper

betingelserne, så også personer,

der modtager ressourceforløbs-

ydelse, vil kunne anses at have af-

klarede forhold og dermed kan be-

nytte ordningen. Denne vil der-

med også blive mere i tråd med

hensigten om at hjælpe socialt ud-

satte.

af gæld til det offentlige. Der er som

udgangspunkt ikke noget til hinder

for, at en fordringshaver sender et

sådant krav til inddrivelse.

Som det fremgår af lovforslaget, er

baggrunden for forslaget om ophæ-

velse af forsøgsordningen med ef-

tergivelse af gæld til det offentlige

for socialt udsatte grupper, at for-

søgsordningen i løbet af de hidtidige

11 år kun har været anvendt i meget

begrænset omfang i forhold til det

forventede. Hertil kommer, at ord-

ningen er meget vanskelig at it-un-

derstøtte, og at der allerede findes

andre regler i inddrivelseslovgivnin-

gen, der kan tilgodese de samme

hensyn til de socialt udsatte grup-

per, som var tiltænkt med den eksi-

sterende forsøgsordning.

En ophævelse af forsøgsordningen

vurderes ikke at være betænkelig,

fordi der fortsat vil være en bestem-

melse

–

§ 13, stk. 6, i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige

–

der

giver mulighed for eftergivelse af

gæld til det offentlige, når sociale el-

ler andre forhold i særlig grad taler

for eftergivelse. Denne regel vil

kunne tilgodese de samme hensyn

til de socialt udsatte grupper, som

det var tiltænkt med den eksiste-

rende forsøgsordning. Eksempelvis

nævnes det i forarbejderne til § 13,

stk. 6, bl.a., at eftergivelse efter be-

stemmelsen vil kunne ske, hvis det

vurderes, at gælden til det offentlige

er en varig barriere for, at skyldner

kan opnå varig tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Side 22 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I øvrigt skal det bemærkes, at for-

søgsordningen ikke er en ”ren” ef-

tergivelsesordning for socialt ud-

satte. For at kunne få eftergivet sin

gæld efter ordningen er det en be-

tingelse, at den pågældende person

overgår fra en overførselsydelse til

fast beskæftigelse og holder sig i be-

skæftigelse i en periode på 4 år.

I Skatteministeriets regi iværksættes

der nu som nævnt i lovforslaget et

analysearbejde med henblik på fast-

læggelse af en fremtidig strategi for

eftergivelse og afskrivning af gæld til

det offentlige. Der vil i den forbin-

delse også blive set på, om de nuvæ-

rende regler bedre kan målrettes de

socialt udsatte grupper ud fra rele-

vante kriterier, og herunder hvor-

dan eventuelle nye regler i givet fald

vil kunne it-understøttes.

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte (Rådet)

er opmærksomme på, at SKAT har

en stor opgave med at få ryddet op

på inddrivelsesområdet.

Rådet påpeger, at det er afgørende,

at oprydningsarbejdet ikke rammer

socialt skævt.

Rådet konstaterer, at forsøgsord-

ningen med eftergivelse af gæld til

det offentlige for socialt udsatte

grupper, der kommer i varig be-

skæftigelse, har for ringe effekt.

Meget få personer opfylder kriteri-

erne, og for få bliver vejledt fyl-

destgørende om deres muligheder.

Rådet ser dog ingen grund til, at re-

geringen ophæver ordningen, uden

Der henvises til kommentaren til

LO.

Side 23 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der er sat en anden ordning i ste-

det, idet behovet for at få lettet

gældsbyrden for socialt udsatte

grupper med ubetalelig gæld er

stort.

Rådet er enig i, at reglen i § 13, stk.

6, i lov om inddrivelse af gæld til

det offentlige om eftergivelse af

gæld til det offentlige, når sociale

eller andre forhold i særlig grad ta-

ler for det, potentielt kan være god,

men reglen kendes af meget få og

finder, så vidt vides, også meget

lidt anvendelse, jf. rapporten

”Gæld, gældsrådgivning

og gælds-

sanering for socialt udsatte” fra

2014. Rådet savner viden om,

hvorfor denne regel ikke bliver

brugt mere, herunder om, hvorfor

så få socialt udsatte bliver vejledt

om deres muligheder.

Rådet anbefaler, at den nuværende

forsøgsordning bevares, indtil en

anden ordning kan sættes i stedet.

Rådet anbefaler endvidere, at det

skrives ind i lovens bemærkninger,

at regeringen vil iværksætte en uvil-

dig analyse, som skal munde ud i

anbefalinger til enten en ny for-

bedret ordning eller til, hvordan de

eksisterende regler, bl.a. § 13, stk.

6, kan komme langt flere socialt

udsatte til gavn, herunder i forhold

til bedre vejledning om muligheder

samt mere realistiske kriterier for

eftergivelse.

Ifølge Rådet bør analysen gennem-

føres inden udgangen af 2018, og

relevante aktører bør inddrages.

Side 24 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES

SEGES ser positivt på, at der med

lovforslaget sker en sikring af

grundlaget for en sikker og effektiv

inddrivelse af gæld til det offent-

lige, og ser positivt på, at det præ-

ciseres, at restanceinddrivelses-

myndigheden forpligtes til at over-

holde officialmaksimen.

SEGES anfører, at der ikke bør

ske forrentning af fordringer, som

er suspenderet fra inddrivelse

grundet mangelfulde data leveret

fra fordringshaverne. Suspensio-

nen gør, at inddrivelsesforløbet

forlænges, hvorved renter påløber

over en længere periode end nød-

vendigt, hvis alle oplysninger

havde været til stede ved oversen-

delse af fordringen til restanceind-

drivelsesmyndigheden. Renter bør

alene påløbe i suspensionsperio-

den, hvis det kan tilskrives skyld-

ners forhold, at ikke alle oplysnin-

ger var til stede på tidspunktet for

oversendelse af fordringen til ind-

drivelsesmyndigheden.

SEGES finder, at det bør være

muligt at fastsætte objektive krite-

rier for, hvornår fejl i datagrundla-

get kan tilskrives skyldner, og

hvornår fejlen kan tilskrives for-

dringshaver.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

Danske Revisorer.

Den Sociale Retshjælps

Fond

Den Sociale Retshjælps Fond

(DSRF) er overordnet set enig i, at

den nuværende forsøgsordning

med eftergivelse af gæld til det of-

fentlige for socialt udsatte grupper

langtfra er optimal. Ifølge DSRF er

Der henvises til kommentaren til

LO.

Side 25 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den reelle mulighed for eftergi-

velse af gæld begrænset af betingel-

sen om en stabil og afklaret er-

hvervsmæssig situation, hvilket i

praksis udelukker personer, der

modtager ydelser som f.eks. dag-

penge og kontanthjælp.

DSRF støtter derfor op om, at der

skal udformes nye og bedre regler

for eftergivelse af gæld, som i langt

højere grad målrettes socialt ud-

satte. DSRF fraråder stærkt, at

man ophæver forsøgsordningen,

førend der foreligger et alternativ.

Denne opfordring sker i tråd med

LO og Rådet for Social Udsatte.

DSRF stiller sig ikke tilfreds med

skatteministerens udtalelse om, at

man må leve med, at der er en pe-

riode, hvor denne mulighed for ef-

tergivelse af gæld ikke gør sig gæl-

dende. DSRF bemærker, at man

efterlader en gruppe stærkt udsatte

borgere uden mulighed for eftergi-

velse af gæld, indtil man har fundet

en ny løsning.

DSRFs egen erfaring fra Den So-

ciale Retshjælp samt international

og national forskning indikerer, at

personlig gæld har signifikant ind-

flydelse på andre områder som bo-

lig, uddannelse, job, misbrug osv.

DSRF ser hellere, at man i stedet

–

som foreslået i LOs høringssvar

–

indtil videre lemper betingelserne i

forsøgsordningen, således at per-

soner i ressourceforløb får mulig-

hed for at anvende ordningen.

Side 26 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DSRF stiller endvidere sine kom-

petencer til rådighed i relation til

de fremadrettede bestræbelser på

at finde en alternativ ordning for

eftergivelse af gæld til det offent-

lige for socialt udsatte personer.

SRF Skattefaglig For-

enings Skatteudvalg

SRF Skattefaglig Forenings Skatte-

udvalg har ingen bemærkninger.

Udbetaling Danmark

Udbetaling Danmark går ud fra, at

den suspension af inddrivelsen,

der foreslås indført som en mulig-

hed, også kan ophæves, hvis det vi-

ser sig, at ingen fordringer har væ-

ret omfattet af en datafejl, og der

derfor ikke sker tilbagekaldelse af

fordringer efter endt undersøgelse.

Udbetaling Danmark henstiller til,

at det overvejes, hvordan uenighed

mellem restanceinddrivelsesmyn-

digheden og fordringshaver om

rigtigheden af data skal håndteres.

Det kan bekræftes, at suspensionen

også vil blive ophævet i denne situ-

ation.

Formålet med forslaget er at sikre,

at inddrivelsen sker på et lovligt

grundlag på baggrund af korrekte

oplysninger om fordringerne. En

eventuel uenighed mellem restance-

inddrivelsesmyndigheden (RIM) og

fordringshaveren om fejl eller mis-

tanke om fejl i data vil blive håndte-

ret i en dialog mellem RIM og for-

dringshaveren. Der vurderes ikke at

være behov for at opstille formelle

regler for løsningen af eventuel

uenighed om rigtigheden af data.

RIM udsender dagligt oplysninger

til fordringshaverne om betalinger

og ophævelse af dækninger på de

enkelte gældsposter, der er sendt til

inddrivelse. På baggrund af disse

oplysninger kan fordringshaveren

opdatere sit debitorregnskab, så for-

dringshaveren kan se, hvilke bor-

gere der har betalt deres gæld, og

Udbetaling Danmark anfører, at

det ved automatiseret modregning

over for fordringshaver er af væ-

sentlig betydning, at fordringsha-

verne automatisk informeres på

cpr-nr.-niveau om dette, når det

sker. Dette er vigtigt, af hensyn til

at Udbetaling Danmark kan se,

hvilke borgere der har betalt deres

Side 27 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gæld, og hvilke gældsposter der

ikke længere er dækket.

Udbetaling Danmark bemærker, at

det ikke er helt korrekt, når det af

lovforslagets bemærkninger frem-

går, at afgørelser om afdragsvis be-

taling eller henstand ikke kan ind-

bringes for højere administrativ

myndighed.

Udbetaling Danmark går ud fra, at

hjemlen til at kræve lønindeholdte

beløb tilbage fra fordringshavere

ikke skal anvendes over for private

fordringshavere (f.eks. bidragsbe-

rettigede). Udbetaling Danmark

oplyser, at de i dag som udgangs-

punkt ikke kræver lønindeholdte

beløb tilbage fra bidragsberetti-

gede.

hvilke gældsposter der ikke længere

er dækket.

I lovforslagets bemærkninger henvi-

ses alene til den generelle regel i § 2

i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige. Det er korrekt, at der på

Udbetaling Danmarks område fin-

des særlige klageregler.

Det kan bekræftes, at det efter lov-

forslaget ikke er hensigten at kræve

lønindeholdte beløb tilbage fra pri-

vate fordringshavere (f.eks. bidrags-

berettigede). Det skal bemærkes, at

RIM alene har relation til Udbeta-

ling Danmark, som forestår op-

krævningen på vegne af den private

fordringshaver og derfor selv har

opgaven med at afregne over for

den private fordringshaver.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Udbetaling Danmark anfører, at

det er af afgørende betydning, at

Udbetaling Danmark rettidigt får

oplysning på cpr-nr.-niveau om

beløb, som tilbagekaldes som følge

af nedsættelse af et lønindeholdt

beløb.

Udbetaling Danmark anfører, at

det af bemærkningerne til lov-

forslaget fremgår, at Udbetaling

Danmark posterer tilbagebetalte ej

forskudsvist udlagte bidrag på en

mellemregningskonto, som udlig-

nes, i takt med at beløbene inddri-

ves på ny. Udbetaling Danmark

anfører, at den beskrevne praksis

ikke kan honoreres.

Udbetaling Danmark anfører, at

det er af væsentlig betydning, at

Lovbemærkningerne er tilrettet som

følge heraf.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Energi.

Side 28 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oplysninger om en gennemført au-

tomatisk modregning er tilgænge-

lige senest samtidig med modreg-

ningen, da fordringshaveren ellers

ikke har mulighed for at oplyse de

berørte borgere om, hvem der fak-

tisk har betalt deres gæld ved ind-

drivelse, og hvilke gældsposter der

ikke længere er dækket.

Udbetaling Danmark anfører end-

videre, at såfremt restanceinddri-

velsesmyndigheden holdt en mel-

lemregningskonto til brug for situ-

ationen i eget regi og i øvrigt selv

kommunikerede med den berørte

bidragspligtige, vil Udbetaling

Danmark formentligt kunne

undgå at opdatere berørte borge-

res sager, idet der kunne tages et

generelt forbehold for ”genopli-

vede” krav hos restanceinddrivel-

sesmyndigheden.

Udbetaling Danmark anfører, at

det medfører en administrativ

meropgave for Udbetaling Dan-

mark, når restanceinddrivelses-

myndigheden kræver beløb retur,

som allerede er brugt til dækning af

privatretlige krav.

Det ligger uden for nærværende lov-

forslags rammer at overføre en så

stor administrativ opgave fra Udbe-

taling Danmark til RIM.

Antallet af beløb, som vil blive kræ-

vet retur af RIM grundet negative

korrektioner til indeholdte beløb,

søges begrænset, ved at nedsættel-

serne fragår i A-skatten forud for

lønindeholdte beløb, jf. kildeskatte-

bekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Udbetaling Danmark forstår lov-

forslaget således, at det er restan-

ceinddrivelsesmyndigheden, der

forestår kommunikationen og

træffer eventuelle afgørelser over-

for skyldner, når skyldners gæld

forøges på grund af nedsættelse af

tidligere lønindeholdte beløb.

Udbetaling Danmark bemærker, at

restanceinddrivelsesmyndigheden

Det kan bekræftes, at RIM varetager

kontakten med skyldnerne om ned-

sættelser af tidligere lønindeholdte

beløb, der indebærer en ophævelse

af tidligere dækning af gæld eller

genopkrævning af tidligere udbe-

talte beløb.

Side 29 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

løbende har foretaget modregnin-

ger i de tilgodehavender, der til-

kommer Udbetaling Danmark el-

ler de bidragsmodtagere, som Ud-

betaling Danmark opkræver på

vegne af. Udbetaling Danmark har

været i dialog igennem 1 �½ år med

restanceinddrivelsesmyndigheden

med henblik på en afklaring af

hjemmelsgrundlaget herfor.

Udbetaling Danmark finder, at

forslaget om oplysningspligt om

udenlandsk adresse for skyldnere

med gæld under inddrivelse er

uhensigtsmæssigt, fordi bestem-

melsen kun gælder for borgere,

som har gæld under inddrivelse, og

ikke for borgere, som har gæld, der

er under opkrævning hos offent-

lige fordringshavere. Offentlige

fordringshavere har udfordringer

ved manglende kendskab til borge-

rens adresse i udlandet i forbin-

delse med opkrævning af fordrin-

ger. Hvis en fordringshaver ikke

har mulighed for at gennemføre et

opkrævningsforløb, f.eks. grundet

manglende kendskab til borgerens

adresse, kan fordringen ikke sen-

des til inddrivelse.

Udbetaling Danmark bemærker

yderligere, at det vil være hensigts-

mæssigt, hvis pligten til at oplyse

om udenlandsk adresse udvides til

at gælde borgere, der modtager of-

fentlige ydelser, og som er fraflyt-

tet Danmark

–

uanset om bor-

gerne har gæld til det offentlige.

Dette skyldes, at kendskab til ydel-

sesmodtagerens opholdsland kan

have betydning for udbetalingen af

ydelsen.

Det bemærkes hertil, at hvis der er

sket uretmæssig betaling til Udbeta-

ling Danmark, vil beløbet skulle til-

bagebetales. Dette kan ske ved

modregning, hvis de almindelige

modregningsbetingelser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse er

målrettet borgere med gæld under

inddrivelse. RIM har ikke viden om

borgeres gæld under opkrævning el-

ler om, hvilke borgere der modtager

offentlige ydelser. RIM kan således

ikke varetage sådanne hensyn. Den

foreslåede ændring af bestemmel-

sen kan derfor ikke tiltrædes.

Der henvises til ovenstående besva-

relse om udvidelse af samme be-

stemmelse.

Side 30 af 31

L 226 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ingen bemærk-

ninger.

Side 31 af 31