Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 226:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 25.04.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Per Husted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til formanden. Lovforslaget her er en del af det omfattende arbejde med at få inddrivelsen til at fungere og skattegælden til at falde – altså inddrivelse af de mange forskellige typer gældsposter, som skattevæsenet har til opgave at sikre kommer i kassen.

Forhistorien er jo ganske velkendt med standsningen af inddrivelsessystemet EFI, der blev påbegyndt tilbage under Kristian Jensen, og som SRSF-regeringen arvede og iværksatte, men som viste sig at have betydelige problemer med at fungere og i forhold til at inddrive på et grundlag, man kunne være sikker på var lovligt. Derfor måtte stikket trækkes på EFI, og det var nødvendigt med ekstra ressourcer til mere manuelt arbejde med inddrivelse, gennemgang af fordringer, forlængelse af forældelsesfrister, afskrivning, forenklingstiltag, organisatoriske ændringer, og vi kan blive ved.

Socialdemokratiet har medvirket i de forskellige politiske aftaler om oprydningen efter EFI. Vi tager medansvar og presser på, for at inddrivelsen kommer til at fungere hurtigst muligt. Det er slet ikke holdbart, hverken i forhold til statskassen eller skattemoralen, at der sammenlagt er over 100 mia. kr. ude at svømme i gæld i øjeblikket, og at vi er kommet i en situation, hvor der må foretages afskrivninger, der i nogen grad kunne have været undgået. Vi mener fortsat, der er behov for at styrke skattevæsenet betydeligt, når det handler om inddrivelse, og vi følger tæt med i udviklingen af det nye systems understøttelse, også på kontrol- og vejledningsområdet i forhold til de små og mellemstore virksomheder, der er den primære kilde til manglende skatteindtægter på i hvert fald 25 mia. kr. om året.

Lovforslaget er en udmøntning af den del af den politiske aftale fra juni 2017, der bebuder flere forenklingstiltag. Det er et større lovforslag med flere elementer, som overordnet skal forenkle reglerne, så gældsinddrivelsen bliver mere effektiv og egnet til at bruge it til, samt i det hele taget gøre reglerne nemmere at administrere i det nye system, der altså skal understøtte inddrivelsen af gældsposter fra 800 forskellige fordringshavere, der hvert år modtager 5-8 millioner gældsposter til inddrivelse. Det er temmelig omfattende.

Der skal skabes mere entydige særregler for forældelse, klarere og enklere regler om f.eks. beregning af betalingsevnevurdering og forskellige tiltag til at undgå datafejl i de gældsposter, som skattevæsenet skal inddrive på vegne af forskellige andre fordringshavere som DR, DSB, forsyningsselskaber osv. Vi kan generelt støtte disse tiltag. Vi er dog meget opmærksomme på de kritikpunkter, der f.eks. er kommet fra FSR - danske revisorer vedrørende forældelsesregler, og det må vi så overveje under den videre udvalgsbehandling.

I forbindelse med de politiske drøftelser om tiltagene her var det vigtigt for Socialdemokratiet at få tilføjet flere elementer end dem, der først blev forelagt fra regeringens side. Det kunne vi heldigvis blive enige om partierne imellem, og de indgår også i forslaget her. Det drejer sig om, at vi ikke vil acceptere, at det kan lade sig gøre at stikke af fra regningen, så at sige, altså at folk med skattegæld kan rejse til udlandet og bosætte sig, og at skattemyndighederne derfor så godt som ingen chancer har for at inddrive de penge, bl.a. fordi skattevæsenet ikke aner, hvor folk befinder sig. Vi taler om ca. 8 mia. kr. ud af de omtrent 100 mia. kr., som staten og de øvrige fordringshavere har ude at svømme i øjeblikket. Derfor skal der indføres en pligt til at oplyse, hvor man flytter hen, og man skal så løbende holde sine informationer opdateret. Gør man ikke det, skal man pålægges en bøde. Det er blevet aftalt, og det indføres med lovforslaget her. Det er vi selvsagt glade for. Vi kan dog være lidt skeptiske ved, om sanktionsmulighederne er tilstrækkelige. Men skatteministeren har bebudet et ændringsforslag om det. Det vil vi støtte, og så vil vi i øvrigt vende tilbage og holde øje med, om det er nødvendigt at skærpe sanktionerne.

Et andet emne, vi mener er vigtigt at få gennemført, er, at skattevæsenet skal kunne inddrive gæld hurtigere fra folk med høje indkomster, som dermed har en høj betalingsevne. Lønindeholdelsesprocenten hos folk med høje indtægter vil da også blive sat i vejret af skatteministeren, sideløbende med at lovforslaget her bliver behandlet i Folketinget.

I lovforslaget ligger også, at forsøgsordninger med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper skal ophæves. Det er vigtigt for os at understrege, at det ikke er, fordi der skal være ringere muligheder for at kunne hjælpe håbløst forgældede socialt udsatte borgere til en ny start, men fordi den hidtidige ordning ikke har været ret god til at hjælpe med netop det. Alt for få har gavn af de faktisk ganske mange millioner, der har været afsat på finansloven, men som faktisk ikke er blevet brugt. (Formanden (Pia Kjærsgaard): Nu må vi nok stoppe. Ordføreren er gået meget over taletiden.) Jeg skal beklage over for formanden, men til slut vil jeg lige sige, at vi kan støtte op om forslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi har nu over flere gange og gennem temmelig lang tid behandlet inddrivelsen i SKAT. Det er naturligt for at få det til at fungere igen, hvilket jo er overordentlig vigtigt for os som samfund, nemlig at vi får nedbragt gælden, som jo er historisk høj, både af rent økonomiske årsager for staten, men sådan set også for retsfølelsen blandt borgerne, fordi det selvfølgelig godt kan være krænkende for nogle, at man har en fornemmelse af, at man bare kan lade være med at betale det, man skylder, og så ligger det bare og putter sig inde ved SKAT. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, så det handler også i høj grad om tillid til skattevæsenet.

Det her lovforslag er så endnu et i rækken for at få rettet op på det ret så grundlæggende dårlige forløb, vi har haft, siden inddrivelsessystemet EFI brød sammen og aldrig kom op at køre. Lektien med det – ja, der var flere ting, men en af dem – var jo sådan set, at i den lovgivning, vi havde, var reglerne simpelt hen for komplicerede, og det var næsten umuligt at lave it-understøttelse. Derfor handler det her lovforslag jo meget positivt, kan man sige, om, at vi prøver at forenkle lovgivningen, så det gør det nemmere at lave en it-understøttelse, som kan være mulig, og derved også få inddrivelsen til at fungere.

I alt er der 13 tiltag i det her lovforslag. Jeg vil ikke gå i dybden med dem alle sammen, men vil sige, at det sådan fordeler sig i tre grupper, noget om forældelsesfrister, noget om, at der skal være nogle mere enkle regler, og så også hvad man gør, hvis der opstår datafejl, altså hvis der er nogle, der indberetter nogle data, der er forkerte, hvad gør man så, og hvem har ansvaret for at få rettet op på det?

Et af tiltagene er jo, hvis man skal tage et ud, at der bliver sådan en foreløbig afbrydelse af forældelsen, når inddrivelsesmyndighederne modtager det. Man kan sige, at hvis det typisk er 3 år i dag, som man har, inden den bliver forældet, kommer der en ny periode fra den dato, man rammer, indtil skat, og det er simpelt hen for, at man bedre kan håndtere sagerne. Det kan selvfølgelig godt være surt for nogle af de mennesker, som måske normalt ville have sluppet for at betale den efter 3 år, men omvendt er det også penge, som folk trods alt stadig væk skylder SKAT. Så vi synes altså, at det giver god mening, at man får lavet den her nulstilling af forældelsen, når man rammer skat, og får en mulighed for at inddrive det.

Så er der en ting, som jeg også lige vil understrege, som den tidligere ordfører også var inde på, nemlig det med, at den her forsøgsordning, der har været om eftergivelse af gæld til socialt udsatte, fjernes, en forsøgsordning, der trods alt har varet i 17 år. Jeg ved ikke, hvor meget man kan snakke om, at det er en forsøgsordning, men det er altså en ordning, der bruges meget lidt og har været meget lidt hjælpsom i forhold til de socialt udsatte, hvilket faktisk var meningen med den. Så derfor synes jeg også, at det kan give mening, at man nu får den afskaffet, fordi vi, de partier, der er bag aftalen, så samtidig også har tilkendegivet, at man får undersøgt, hvordan vi så i stedet for kan bruge de her penge og få lavet en ordning, som så kan understøtte de her mennesker, så de kan komme videre med deres liv. Vi ser selvfølgelig frem til, at den analyse foreligger.

Så er der et par ting, som ikke er med i lovforslaget, bl.a. at der bliver en øget progressiv lønindeholdelse, så dem med de højeste indtægter også kan afdrage noget mere på deres gæld, fordi de trods alt har et større råderum. Der er en øget indsats mod skyldnere i udlandet. Derfor synes vi samlet set, at det er blevet en god aftale og et godt lovforslag, som vi kan støtte. Jeg kan se, at alle partierne er bagved, hvilke også giver en tilkendegivelse af, at det måske er en fin balance, der er landet her, i og med at alle partier kan se sig selv i det.

Så jeg skal sige, at fra Dansk Folkepartis side kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Nu behandler vi igen et forslag omkring SKAT og genoprettelsen af SKAT. Jeg tror, at jeg havde været skatteordfører i en måned eller to, da hele SKAT brød sammen midt i sommerferien, lige efter at vi havde fået regeringsmagten. Og det har nok sat en lidt anden dagsorden, end vi oprindelig havde regnet med, da vi gik til valg, for det er blevet en af de største økonomiske prioriteringer for den her regering at få genoprettet SKAT.

Jeg er glad for, at alle partier i Folketinget nu er med til at tage ansvar for, at vi får forenklet reglerne omkring inddrivelse. Det er strengt nødvendigt. En af de ting, vi så gik galt med det gamle inddrivelsessystem, var, at vi havde en alt for kompliceret lovgivning. Det er noget af det, som vi her er i gang med at prøve at forenkle og gøre lettere, så vi undgår lignende problemer i fremtiden. Så jeg vil egentlig fra Venstres side takke de andre partier, som her er med til at tage ansvar for at forenkle reglerne, så vi kan få et velfungerende skattevæsen fremover.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Som andre ordførere har været inde på, er det her lovforslag jo en del af oprydningen, efter at SKAT specielt siden 2005 har været ødelagt af besparelser, sparet i stykker og faktisk også decideret smadret af evindelige omstruktureringer. Der er også en masse gode ting i, som man kan sige at man kunne have gennemført alligevel. Og Enhedslisten er også med i den her aftale, og vi vil selvfølgelig også gerne være med i de fortsatte diskussioner af, hvordan vi kan indrette skattevæsenet bedst muligt – både hvordan vi rent teknisk og praktisk laver en lovgivning, der er fornuftig, men selvfølgelig også hvordan vi får tilført de nødvendige ressourcer til SKAT.

Der er vi jo stadig væk ikke helt i mål, selv om der er blevet taget en række gode beslutninger. Og der er det jo specielt skattekontrollen, som mangler en opnormering. På vegne af Enhedslisten har jeg bl.a. stillet spørgsmål til de konkrete kontrolprojekter i SKAT, det har jeg gjort rigtig meget, og vi kan jo se, at når den enkelte medarbejder går på arbejde, skovler de simpelt hen penge ind, som for længst burde have ligget i fælleskassen. Det vil sige, at der er et kæmpe potentiale, ikke mindst på bl.a. momsområdet, for at ansætte flere folk for at få de penge ned i fælleskassen, som burde have ligget der for længst, og som kan bruges til at ansætte flere pædagoger i børnehaverne, flere sygeplejersker på hospitalerne eller flere folkeskolelærere i folkeskolen.

I forhold til lovforslaget har både hr. Per Husted fra Socialdemokratiet og hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti gennemgået meget af indholdet, og jeg vil dvæle lidt ved de to ting, som jeg synes måske udestår lidt, i forlængelse af de høringssvar, vi har fået i forbindelse med lovforslaget. Det er den automatiske forlængelse af forældelsesfrister, og det er nedlæggelsen af den her forsøgsordning for eftergivelse af gæld til det offentlige.

Vi kan se, at Advokatrådet i deres høringssvar vedrørende den foreslåede bestemmelse om foreløbig afbrydelse af forældelsen af gældsposter bemærker, at forslaget jo har den konsekvens, at den 3-årige forældelse i praksis udvides til en 6-årig forældelse, dvs. 1 år længere end den tidligere forældelsesfrist på 5 år, mens den 10-årige forældelsesfrist i praksis udvides til en 13-årig forældelse. Og Advokatrådet mener, at behovet for en så drastisk forlængelse af de almindeligt gældende forældelsesfrister er problematisk.

Vi har også revisorerne, FSR, som særlig skriver, at den foreløbige forældelse bør betegnes som en forlængelse af forældelsesfristerne, og FSR mener, at den er unødig og begrundet med forhold, som det må kunne forventes at et helt normalt og funktionsdygtigt inddrivelsessystem skal kunne håndtere – og det er jeg egentlig enig i. Der bør efter FSR's opfattelse ikke være tvivl om fastsættelsen af den præcise forældelsesdato, og eventuel tvivl bør kunne afklares med lovgivningsmæssig tilpasning, sådan at fordringshaveren – altså, den, der har penge til gode – og restanceinddrivelsesmyndigheden – dem, der skal hive pengene hjem – har fuld sikkerhed for, hvornår forældelsesfristen løber fra.

Det handler grundlæggende om, om man kan lave en automatisk forlængelse af forældelsesfristerne med begrundelsen om, at det ikke er sikkert, at der bliver givet præcise oplysninger til myndighederne, når gælden skal inddrives, eller at man på andre måder ikke har lavet et it-system, som kan håndtere de her ting. Der er nogle retssikkerhedsmæssige problemer i det og også en problemstilling om, om etableringen af it-systemer skal stå foran borgernes retssikkerhed eller almindelig sund fornuft. Og der er jeg ikke sikker på at balancen er helt rigtig. Jeg vil stille nogle spørgsmål under udvalgsarbejdet, og så kan vi måske blandt partierne tage en diskussion af, om snittet kunne lægges anderledes, eller om vi kunne gøre tingene på en mere fornuftig måde. Det vil jeg i hvert fald gerne lægge op til.

Så har vi det med forsøgsordningen for eftergivelse af gæld til det offentlige, og det hedder så, at det er for socialt udsatte. Det var noget, som blev indført helt tilbage til under Anders Fogh Rasmussen, da han var statsminister i sin tid. Og det er jo en ordning, som er blevet brugt meget lidt, bl.a. fordi den – selv om det hedder, at den er målrettet socialt udsatte – ikke rigtig er målrettet socialt udsatte, fordi man skal være i arbejde vældig længe. Og vi har jo eksisterende lovgivning og paragraffer, som faktisk kunne bruges til at hjælpe den samme målgruppe. Det, som jo så også er vigtigt i aftalen, er jo, at vi har aftalt, at vi skal se på, hvordan vi kan forbedre lovgivningen, sådan at vi kommer ud af den situation, vi har i dag, hvor der er masser af mennesker, som har meget små indtægter og er for fattige, og som aldrig nogen sinde vil have en jordisk chance for at kunne betale deres gæld tilbage. Deres gæld skal vi have bedre muligheder for at eftergive, så de kan starte på en frisk, og så vi ikke har en masse gæld, som ikke bliver eftergivet, og som vi ikke har en jordisk chance for at få ind. De diskussioner synes jeg der er perspektiv i, i forhold til at vi ser på, hvordan vi laver en fornuftig lovgivning.

Så er der nogle bemærkninger, bl.a. fra Rådet for Socialt Udsatte, om at videreføre den her ordning, som ganske få mennesker bruger, indtil man får de nye regler på plads. Det har også været Enhedslistens ønske, men vi er til gengæld sikre på, at det, der kommer i stedet for – med de snakke, vi har haft, og de forhandlinger, der har været – vil være væsentlig bedre end den meget lille og meget lidt brugte ordning, som der er her.

Så der bliver et udvalgsarbejde, og vi vil stille nogle spørgsmål, men vi er selvfølgelig positivt indstillet over for et lovforslag, som ligger i forlængelse af en politisk aftale, som vi har været med til at indgå.

Tak for det. Tak til ordføreren, der er ingen kommentarer. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her lovforslag fortsætter vi med at udmønte aftalen om en styrkelse af den offentlige inddrivelse, som vi indgik i juni 2017. Som flere har været inde på, er det jo ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsen af gæld til det offentlige har været meget mangelfuld – faktisk ikke har fungeret – og det er naturligvis et kæmpestort problem, som vi skal have løst.

En af de store årsager hertil er, at vi igennem tiden her i Folketinget har vedtaget en meget kompleks lovgivning på skatteområdet, som har gjort det meget svært at digitalisere inddrivelsen, og det er jo det, der i høj grad er i fokus med det her lovforslag, altså en forsimpling af lovgivningen, så det bliver nemmere at inddrive gæld til det offentlige i fremtiden. Så er jeg også, som andre har givet udtryk for, glad for, at der har kunnet findes et bredt flertal i Folketinget for at få løst de her problemer.

Men jeg kan simpelt hen ikke lade være med at blive irriteret over den her helt ufattelige ansvarsforflygtigelse, der er fra oppositionspartiernes side. Vi kan jo ikke diskutere det her spørgsmål, uden at der skal nævnes, hvornår EFI blev gennemført, og at skylden skal lægges på tidligere ministre. Jeg kunne bare lade være med at tale om det, for vi var slet ikke i Folketinget dengang, men jeg synes bare det er så uskønt, når jeg kunne have taget en liste med citater op fra den tidligere socialdemokratiske regering, hvor man bakkede op om det her, og hvor man forsvarede, at man skar ned i SKAT og reducerede antallet af medarbejdere osv. Men sådan er politik, det tager vi selvfølgelig med, men jeg synes bare ikke, det er specielt kønt. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. René Gade, Alternativet.

Tak for det. I Alternativet bakker vi naturligvis også op om den aftale, vi indgik, om at styrke inddrivelsen i det offentlige. Vi havde et krav, da vi gik ind til de her drøftelser, og det var nok blevet til virkelighed alligevel, selv om vi ikke var gået med, men vi syntes, at det var vigtigt at være med netop for også at tage ansvar for, at vi kom godt videre med SKAT. Så vi er rigtig glade for, at de her investeringer bliver foretaget – også i så stort et omfang, som regeringen og skatteministeren har været fortalere for.

Vores krav var, at der skulle nedsættes en skattekommission, der netop, som min tidligere ordførerkollega, hr. Joachim B. Olsen, pointerede, ikke placerede ansvar på nogen partifarve eller blok, men fandt ud af, hvad det egentlig var, der var sket, hvad vi kunne lære af, og at det sikres, når vi så investerer så massivt, som vi vælger at gøre, at det bliver gode investeringer, der så også løser problemerne fremadrettet. Det er vores klare opfattelse, at det er det, vi er i gang med, så vi bakker op om forslaget.

Jeg vil foretage to nedslag, som jeg synes er af oplysende og væsentlig karakter. 1) Vi kunne faktisk godt sikre meget større åbenhed i de valg, vi træffer, når vi indkøber systemer, også på det her område. Vi har jo adgang til informationer om netop de systemer, som vi indkøber, når vi sidder her som folketingsmedlemmer og er med i Skatteudvalget. Jeg kan kun sige, at jeg er fuld af fortrøstning i forhold til de dispositioner, der er truffet fra ministeriet og skatteministerens side. Det er, efter hvad jeg kan se, best practice, når man går ud og indkøber. Vi har indkøber og sælger siddende tæt på hinanden, vi arbejder agilt, og man gør faktisk alt det, der skal til, for at skabe de rigtige forudsætninger for at kunne bruge systemer fremadrettet.

Problemet med, at man ikke er mere åben om, hvordan processen faktisk er – også i offentligheden – altså hvordan indkøbene bliver foretaget og hvordan arbejdet foregår, kan skyldes en frygt for, og det kan der være alle mulige politiske årsager til, at man så bliver kigget efter i kortene, og at hammeren falder tungere, når der er noget, der går galt. Men tænk nu, hvis vi stod sammen i alle partierne om at sige, at når vi køber store it-systemer ind, når vi udvikler, så vil der ske fejl – det skal der, for ellers tester man ikke barriererne og mulighederne godt nok. Så måske kunne vi godt skabe en lidt større åbenhed.

Så ville det også være nemmere at sige, når der så sker fejl igen, også i SKATs it-systemer: Ja, men både ministeren og de folkevalgte kolleger havde faktisk gjort alt, hvad de kunne, på daværende tidspunkt med den bedst mulige viden og med fagfolkenes ekspertise. Det undskylder det ikke, men det forklarer det, og så kan vi arbejde videre uden at skulle stå og kæmpe om håneretten.

Det var egentlig noget, vi godt kunne gøre på mange områder, tror jeg. Transparensen omkring de valg, vi træffer, vil egentlig bare sikre, at der også er større respekt for det arbejde, vi leverer. Så vi er glade for at være med i aftalen – og jeg tror, at jeg fik koblet de to punkter sammen til et enkelt.

Tak. Der er ingen kommentarer. Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Der er ingen tvivl om, at det for hele Folketinget og for hele vores samfund og også for den samfundsmodel, vi har valgt, nemlig velfærdssamfundet, er et meget stort problem, at skattevæsenet har været så dårlig til at sørge for at få inddrevet de penge, som vi har vedtaget herinde at folk skal betale i skat. Det mindsker jo tilliden, det mindsker fællesskabet, at nogle kan slippe for at betale deres skatter og afgifter, fordi de simpelt hen ikke bliver krævet ind, og at det ikke bliver kontrolleret. Det er vi jo alle sammen enige om.

Jeg vil gerne takke regeringen og skatteministeren for at tage det her meget alvorligt og både investere penge, men også investere tid i at mødes med Folketingets partier og finde nogle løsninger – både, som Alternativets ordfører sagde, med at lave en skattekommission, men også ved at lave det lovforslag, vi står med her, og også finde penge til at investere i både nye it-systemer og flere medarbejdere, så det kan komme til at virke i modsætning til tidligere.

Det her lovforslag støtter vi også op om i Radikale Venstre. Vi er med i aftalen ligesom alle andre partier, og det er et lovforslag, der skal gøre lovgivningen mere enkel, så det bliver nemmere at lave et it-system, der kan kræve pengene ind, så SKAT f.eks. kan trække i indkomstskatten, hvis en person har glemt at betale en afgift eller en bøde et andet sted, og at det kan ske automatisk. Det er en rigtig god idé at prøve at lave lovgivning sådan, at den bliver nemmere at føre ud i livet. Det er måske noget, vi skulle overveje at gøre på endnu flere områder her i Folketinget. Men derfor støtter vi i hvert fald lovforslaget og takker alle for samarbejdet om at lave de aftaler, vi har lavet.

Tak. Der er ingen kommentarer. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Man siger, at sejren har mange fædre, men at nederlaget er forældreløst, og sådan skal det jo ikke være i den her sag. Det er også derfor, jeg er glad for, at vi er så mange partier, der tager ansvaret på os for det, der skete med skattevæsenet over lang tid, over mange forskellige ministre og regeringsperioder, og at vi fra den ene ende af salen til den anden går sammen om at sige, at der skal være et robust skattesystem i et land. Uanset om man er Liberal Alliance eller SF, så mener man, at der skal være det. Det er også, som tidligere ordførere har været inde på, et spørgsmål om ret og rimelighed, altså at folk ved, at der er lighed for loven, og at det, der skal opkræves – og det er politisk bestemt herinde, hvad niveauet skal være – også bliver det.

Så er der en anden diskussion, en politisk uenighed, om, hvad vores skattesatser skal være. Men det er ikke kun et økonomisk problem, at der har været så mange problemer i SKAT. I sidste ende blev det også et demokratisk problem, fordi tilliden til vores fælles institutioner falder og har været faldende og været for lav i den periode. Det har rigtig mange af os et ansvar for.

Dog vil jeg så også sige, at når jeg tænker tilbage – jeg har været skatteordfører siden 2011 – på den periode, i 2011, i 2012, i 2013, inden det gik op for os, hvor store problemer der egentlig var på det her område, var den store skattepolitiske diskussion ikke, om der var ressourcer nok i SKAT, men det var, om SKAT var for emsig, for aggressiv, for meget efter nogle, der skulle betale SKAT. Der var en række højt profilerede sager. Der er bare for at sige, at meget hurtigt kan dagsordenen jo ændre sig, og godt for det. Der skal være en fairness og en ordentlighed i det, men vi må også bare sige, at SKAT blev udsultet i en høj grad, fordi man havde et overoptimistisk syn på, hvad digitalisering kunne gøre – og inden det var klart med EFI. Og igen: Det er vi mange, der har ansvaret for, og vi har også taget det på os, mener jeg. Derfor er det også alle Folketingets partier, der støtter op om skatteministerens bestræbelser på at få genrejst SKAT, både af hensyn til, at der skal penge i kassen for at drive et velfærdssamfund, men i endnu højere grad, og hvad der er vigtigere, for at sikre opbakning til den samfundsmodel, vi har valgt.

Jeg plejer også – det er en tradition – at rose skatteministeren fra talerstolen, når vi diskuterer det her, og det vil jeg også gøre i dag. Jeg synes, vi har en god skatteminister på det her område. Dog vil jeg også sige, at jeg er enig med min kollega fra Enhedslisten i, at vi ikke er i mål i forhold til at sikre ressourcer til skattekontrollen. Vi får løbende opdateringer om, hvor relativt få procenter, der bliver udtaget til kontrol, og jeg tror, at ingen af os i dag kan garantere, at der ikke vil komme nye sager, som simpelt hen smutter, fordi der er en for lille kontrol.

Men det, det drejer sig om i dag, er jo netop den aftale, som vi har lavet, omkring inddrivelse af gæld og også eftergivelse af gæld. Der vil jeg også gerne pege på bare to ting i den aftale. Da vi lavede aftalen, var det jo en overordnet aftale. Nu ser vi den udmøntet helt konkret i lovforslaget og med bemærkningerne. Men jeg har også lagt mærke til, at flere høringssvar peger på det her med forældelsesfrister. Er der en retssikkerhed i forståelsen og definitionen af dem, altså hvor præcise er de, og er de for lange? Det håber jeg også vi kan diskutere. Vi vil i hvert fald også bringe det op i udvalgsarbejdet. Det samme gælder eftergivelse af gæld, altså den forståelse, vi havde, da vi lavede aftalen, nemlig at det på den ene side ikke giver mening at bruge en masse ressourcer på at inddrive noget gæld, som ikke kan inddrives, fordi folk ikke har de økonomiske muligheder for det, men på den anden side at finde den rigtige gruppe, vi vil hjælpe. Det er også derfor, vi i aftalen sagde, at der altså er nogle grupper, som man selvfølgelig stadig væk af hensyn til retsfølelsen og retssikkerheden skal forsøge at inddrive fra, men på dem, der helt legitimt og reelt ikke har betalingsevne, vil vi ikke fokusere vores energi. Det er der ingen grund til. Og der tror jeg, der udestår at få en forståelse, i forhold til hvordan lovforslaget helt præcist bliver udmøntet.

Men SF stemmer for og støtter selvfølgelig den aftale, vi har indgået.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan sådan set bakke op om rigtig meget af det, der er blevet sagt af de foregående ordførere. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at der har været rigtig store udfordringer med SKAT, og vejen til at få genopbygget danskernes tillid til SKAT er lang. Men det er så den vej, vi tager endnu et skridt på i dag med det her lovforslag.

En af de ting, der har været en ret stor udfordring i forhold til EFI, er jo, at lovgivningen på skatteområdet har været meget kompliceret. Med det lovforslag, som vi så nu helt konkret behandler, handler det jo om at få forenklet reglerne, sådan at man kan sikre en mere effektiv inddrivelse i fremtiden, som lettere kan it-understøttes, så vi undgår, at vi havner i en lignende situation i fremtiden. Alt andet lige er det jo uheldigt, at man har lavet en lovgivning, som er så kompleks, at man faktisk ikke kan udvikle et it-system, som kan understøtte lovgivningen.

Jeg vil ikke gå ind i detaljerne, for det synes jeg de tidligere ordførere har gjort ganske fint, men jeg vil bare sige, at fra konservativ side er vi rigtig glade for, at vi står sammen om det her på tværs af Folketinget, i alle Folketingets partier, for det er vigtigt, at vi laver det her oprydningsarbejde ordentligt, så vi får skabt det bedst mulige og bredest mulige fundament for at kigge fremad og få genopbygget det, som vi synes er allervigtigst, nemlig danskernes tillid til SKAT.

Det er faktisk tilliden til SKAT, som det er afgørende at vi får genskabt nu. I Danmark har vi et samfund, hvor vi betaler en ret høj skat, synes vi, og så synes vi også, det er vigtigt, at man som borger har tillid til, at alle bidrager og betaler det, de skal, i skat. Det synes vi faktisk er kernen i et tillidsbaseret skattevæsen. Tilliden er blevet brudt, og det bliver også et langt, sejt træk at få den genskabt, men med det lovforslag, vi så behandler nu, tager vi et lille skridt på den vej i forhold til at få genskabt tilliden. Det er noget, som vi fra Det Konservative Folkepartis side synes er rigtig vigtigt. Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så nu er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg er som skatteminister rigtig glad for, at alle partier bakker op om forslaget, for forslaget er afgørende for at få skabt en velfungerende, men også effektiv inddrivelse, hvor der inddrives på lovlig og retssikkerhedsmæssig forsvarlig vis. Der var også stor opbakning til det lovforslag, som vi vedtog den 29. marts sidste år, og som var det første forenklingsforslag på inddrivelsesområdet. Som jeg har sagt mange gange før, er det hverken ret eller rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige.

Som bekendt – det har flere ordførere også været inde på – var en af grundene til, at Ét Fælles Inddrivelsessystem, med forkortelsen EFI, ikke kom til at fungere fejlfrit eller i det hele taget ikke fungerede, at systemet skulle tage højde for en lang række særregler og et indviklet regelgrundlag, som Folketinget har vedtaget, ud fra hensyn til mange andre ting, end at man it-mæssigt kunne understøtte det. Den læring – som jo er en kedelig læring – har vi selvfølgelig taget ned i udviklingen af et nyt inddrivelsessystem.

Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den 8. juni sidste år en aftale om en styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse, og det var her, hvor vi blev enige om, at det er en helt afgørende forudsætning for etableringen af en effektiv inddrivelse af gæld, at der tilvejebringes de her yderligere forenklinger af inddrivelseslovgivningen, så vi får noget lovgivning, som it-mæssigt kan understøttes. I forlængelse heraf foreslår vi altså en række lovgivningsinitiativer, der skal sikre grundlaget for en sikker, lovlig og effektiv fremtidig inddrivelse af gæld til det offentlige. Som nævnt har vi allerede vedtaget den første lov, som forenkler inddrivelseslovgivningen.

Nu er vi så nået længere med udviklingen af it-systemet til inddrivelse, og på den baggrund foreslår vi regelforenklinger, der bidrager til at understøtte det nye og nu mere udbyggede it-system. Det lovforslag, som vi førstebehandler her i dag, skaber således klarere og langt mere digitaliserbare og entydige regler for forældelse og altså også regler, der tager sigte på at undgå problemer med datafejl. Det lyder kedeligt, og det er det muligvis også for dem, der måtte følge med på tilhørerrækkerne eller ude bag tv-skærmene, men det er helt afgørende for at få inddrivelsen til at fungere. Fremadrettet kan der også være behov for at fremsætte andre lovforslag, der tager sigte på at understøtte den videre udvikling af det nye it-system og samtidig bidrager til en effektiv administration af inddrivelsesområdet.

Jeg vil også gerne nævne, at lovforslaget ikke står alene. Aftalepartierne og regeringen har også aftalt nogle ændringer af bekendtgørelsen på området, og det drejer sig om en forhøjelse af den øvre grænse for procentsatsen for, hvor meget der kan inddrives ved lønindeholdelse, en ændring, der blev aftalt, og som handler om, at hvis man tjener meget, kan vi tilbageholde en større del af pengene end med den bekendtgørelse, der gælder i dag. Det er en ganske rimelig ændring af inddrivelsesreglerne og inddrivelsesbekendtgørelsen.

Med de ord vil jeg godt sige tak for en god modtagelse af lovforslaget og kvittere for det gode forhandlingsforløb og den proces, vi har haft, der har ledt frem til aftalen, vi indgik sidste år. Jeg ser også frem til en konstruktiv udvalgsbehandling ud over de spørgsmål, der måtte være til mig her i dag.

Hvis jeg kort skal kommentere noget, er det første, jeg vil kommentere, noget, som den socialdemokratiske ordfører ikke fik sagt, men som jeg ved ligger Socialdemokratiet på sinde. Derfor vil jeg tillade mig at kommentere det, og det er, at der har været et ønske fra Socialdemokratiet – og jeg tror også, det blev fremført af Enhedslisten og en række andre partier – i forhold til den ordning til socialt udsatte, som vi nu afskaffer, og hvor vi jo har aftalt, at vi skal finde en ny ordning. Der har været et ønske fra Socialdemokratiet om, at vi finder den ordning hurtigst muligt, og det tilsagn vil jeg godt give. Vi arbejder i Skatteministeriet på højtryk på at strikke en anden ordning sammen, sådan at vi i næste folketingssamling kan lovgive og erstatte den ordning, som vi har i dag, og som ikke virker og ikke giver meget mening, og som også er ganske svær at understøtte administrations- og it-mæssigt, og som vi nu med lovforslaget her fjerner, og vi får en god erstatning for den, som rent faktisk kan hjælpe nogle socialt udsatte med at få afskrevet deres gæld. Så det tilsagn vil jeg gerne give både til Socialdemokratiet og de andre partier, der har rejst spørgsmålet.

Så stiller Enhedslisten og hr. Rune Lund et spørgsmål om forældelse og rejser også et retssikkerhedsmæssigt flag i forhold til det, og det er en bekymring, jeg selv har haft. Jeg vil gerne dykke lidt dybere ned i den problemstilling og egentlig opfordre hr. Rune Lund til at stille nogle spørgsmål til lovforslaget, og så kan vi, når vi har et oplyst grundlag, tage stilling til, om man har fundet den rigtige balance i forhold til den her yderligere adgang til at lave forældelsesafbrydende træk, når en fordring flytter fra en fordringshaver, det kunne være en kommune eller DSB, f.eks. i forbindelse med en bøde for ikke at have løst billet, over til skattevæsenet, og om der i forbindelse med de beføjelser, vi giver her, er nogle retssikkerhedsmæssige udfordringer i det. Det synes jeg vi skal kigge på i udvalgsbehandlingen.

Så vil jeg til sidst sige tak for de pæne ord både fra SF's ordfører og også fra De Radikales ordfører i forhold til min rolle som skatteminister, og jeg opfordrer til, at det breder sig til resten af Folketingets partier. Det sidste var sagt i spøg, men jeg vil godt kvittere for en god førstebehandling af det her lovforslag og et godt samarbejde.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.