Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L225) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til L 225:
Sidestiller regeringen med dette lovforslag grønlændere og færinger med
udlændinge, eller hvordan skal formuleringen i lovforslagets bemærkninger
opfattes?
Svar:
I den gældende lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er
grønlændere og færinger sidestillet med øvrige grupper af danske statsborgere,
der kan tilbydes danskundervisning i henhold til loven.
Lovforslaget om indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til
udenlandske arbejdstagere, studerende m.v. ændrer ikke ved, at grønlændere og
færinger fortsat skal sidestilles med øvrige grupper af danske statsborgere, der
kan tilbydes danskundervisning i henhold til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Det fremgår af § 2, stk. 3, i den gældende lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., at følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med
udlændinge, jf. stk. 1:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke
behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske
samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet
ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det
danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i
udlandet.
Der lægges ikke op til en ændring af denne bestemmelse med det foreliggende
lovforslag.
29. maj 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 9072
437116
Side
1/2