Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 225
Offentligt
1901260_0001.png
2017-18
S 687 endeligt svar
Offentligt
Ministeren
Folketingets Præsidium
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Holger K. Nielsen (SF) har den 6. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 687 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål S 687:
Mener ministeren, at en deltagerbetaling på 12.000 kr. for danskundervisning,
som kun omkring 30 pct. af kursisterne vil være i stand til at betale hos Dansk
Flygtningehjælp, der er den største leverandør af danskuddannelse til flygtninge
og udlændinge, vil være gavnlig for integrationen?
Begrundelse
Den 6. februar 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger. I den indgå-
ede aftale fremgår det, at der aftales en ændring af danskuddannelsesloven,
hvorved der indføres deltagerbetaling for danskuddannelse for udenlandske ar-
bejdstagere, studerende m.v. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Flygtningehjælp,
som er den største private leverandør af danskuddannelse for flygtninge og ud-
lændinge, vil kun omkring 30 pct. af deres kursister være i stand til at betale det
foreslåede gebyr på 12.000 kr. Den økonomiske barriere for udenlandske arbejds-
tagere, studerende mv. vil ifølge Dansk Flygtningehjælp få negative konsekvenser
for disse menneskers integration i det danske samfund. I juni 2017 udtalte mini-
steren følgende på DI Skive/Viborgs erhvervstræf: >> Vi er forhåbentlig kommet
dertil, hvor jeg kan koncentrere mig mere om at være integrations- end udlæn-
dingeminister. Det skal forstås på den måde, at jeg ønsker at sætte langt mere
kraft ind på de mennesker, der er kommet hertil, til at bidrage på arbejdsmarke-
det og til at blive en del af det danske samfund.<<.
Svar:
Jeg vil gerne starte med at understrege, at deltagerbetaling på danskuddannelse
ikke
vil omfatte flygtninge og familiesammenførte, som har pligt til at deltage i et
integrationsprogram inkl. danskundervisning. Disse grupper vil fortsat kunne del-
tage gratis.
13. april 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
407358
Side
1/2
L 225 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om det understøtter integrationen i Danmark at indføre brugerbetaling på dansk, til udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget omfatter gruppen af selvforsørgede udlændinge
arbejdstagere, stude-
rende m.v.
hvis ophold i Danmark som udgangspunkt er af kortere varighed.
Jeg mener, at man med rimelighed kan forvente, at folk, der ønsker at komme til
Danmark for at arbejde eller studere, selv gør en indsats og tager ansvar for, at
det bliver vellykket. Det er den indstilling, som delvis deltagerbetaling netop vil
være med til at styrke og understøtte. Formålet med forslaget om deltagerbeta-
ling er at lægge øget vægt på incitamenter for den enkelte til at tage ansvar for
egen integration.
Og ønsker man at blive en del af det danske samfund og lære det danske sprog, så
har jeg svært ved at forstå, at en deltagerbetaling på 2.000 kr. ud af en gennem-
snitspris for et danskmodul, der i 2016 var på ca. 16.000 kr., kan stå i vejen for
det.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2