L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 223 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. april 2018

Strafferetskontoret

Tue Vemmelund

2017-731-0021

715326

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straf-

feloven (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod

børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i

nære relationer)

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. til den 29. marts 2018 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Kom-

munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-

sten, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Ju-

stitia, KL, Kvinderådet, Landsforeningen for Voldsramte Kvinde, Landsor-

ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen KRIM, Offer-

rådgivningerne i Danmark, Retspolitisk Forening, SAVN.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Børnesagens Fælles-

råd, Dansk Kvindesamfund, Det Kriminalpræventive Råd, Hjælp Voldsofre,

Institut for Menneskerettigheder, KL, Joan-Søstrene, Landsorganisationen

af Kvindekrisecentre (LOKK), Offerrådgivningen i Danmark, Retspolitisk

Forening

Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Børnerådet og

Børns Vilkår, som ved en fejl ikke var på ministeriets høringsliste.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.

II. Høringssvarene

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiforbundet, KL

Landsorganisa-

tionen af Kvindekrisecentre (LOKK)

har ikke bemærkninger til lovudka-

stet.

Østre Landsret

anfører, at landsretten har de samme betænkeligheder i for-

hold til forslaget om udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold

mod børn, som landsretten udtrykte i sit høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om er-

statningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Op-

hævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om

seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndighe-

der for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tort-

godtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i

sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.).

I den forbindelse bemærkede landsretten, at det er et retspolitisk spørgsmål,

om og i givet fald hvilken forældelsesfrist, der skal gælde for den enkelte

forbrydelse, men at en lang eller ingen forældelsesfrist kan have stor betyd-

ning for afviklingen af konkrete sager. Landsretten bemærkede endvidere,

at en afskaffelse af forældelsesfristerne i sager om seksuelt misbrug af børn

vil indebære betydelige bevismæssige problemer, da sådanne sager ofte vil

skulle afgøres alene på baggrund af anmelderens og den påståede gernings-

mands forklaring. Samtidig bemærkede landsretten, at en afskaffelse af for-

ældelsesfristerne rejser spørgsmål om hensigtsmæssigheden ved at straffe

en gerningsmand mange år efter gerningstidspunktet. I forlængelse heraf an-

førte landsretten, at de nævnte forhold synes at have været medvirkende til,

at Straffelovrådet i betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser af-

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

stod fra at komme med forslag til mere generelle ændringer af forældelses-

reglerne for sådanne forbrydelser.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at der med det foreliggende

forslag ikke lægges op til at afskaffe forældelsesfrister, men til at udskyde

dem så de i visse sager om vold mod børn først løber, fra den dag den foru-

rettede fylder 21 år.

Som anført i lovforslagets pkt. 2.2.2. er det Justitsministeriets opfattelse, at

der i overvejelserne om at udskyde forældelsesfristen må lægges betydelig

vægt på hensynet til barnet, herunder navnlig at barnet kan have svært ved

at tale om volden og dermed også anmelde den, mens barnet stadig bor

hjemme. Dette hensyn skal imidlertid afvejes over for de grundlæggende

hensyn, der ligger bag forældelsesreglerne, herunder at straffens nyttevirk-

ninger i almindelighed aftager i styrke, efterhånden som tiden går. Dette

gælder både med hensyn til almenprævention, gengældelseshensyn og indi-

vidualprævention. I den sammenhæng må der efter Justitsministeriets op-

fattelse også skulle lægges vægt på forholdets grovhed.

Justitsministeriet finder på den baggrund og efter en samlet afvejning af

hensynet til barnet og hensynene bag forældelsesreglerne, at forældelsesfri-

sten bør udskydes i sager om grov vold efter straffelovens §§ 245 og 246,

når volden er begået over for en person under 18 år, og gerningsmanden på

gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand.

Justitsministeriet finder endvidere, at forældelsesfristen bør udskydes i sa-

ger, som omfattes af den nye bestemmelse i § 244, stk. 2, om gentagen sim-

pel vold begået over en periode af en person i eller nært knyttet til foruret-

tedes husstand, uden at der er tale om mishandling efter straffelovens § 245.

Vestre Landsret

anfører, at lovforslaget er af politisk karakter, hvorfor

landsretten som udgangspunkt ikke ønsker at udtale sig om forslaget. Lands-

retten bemærker dog, at det vil kunne give anledning til fortolkningstvivl, at

den foreslåede § 244, stk. 2, efter sin ordlyd omfatter simpel vold begået

”gentagne gange”, mens der i 6. afsnit i bemærkningerne til bestemmelsen

anvendes ”flere gange”.

Justitsministeriet har justeret lovforslaget i lyset af Vestre Landsrets be-

mærkninger, så der konsekvent anvendes ”gentagne gange” i forbindelse

med den foreslåede § 244, stk. 2.

Københavns Byret

henholder sig til bemærkningerne fra Østre Landsret.

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Rigsadvokaten

noterer sig, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt en æn-

dring af de gældende regler i straffelovens § 245, herunder vurderingen af,

hvornår der er tale om mishandling.

Den Danske Dommerforening

anfører, at lovforslaget er af udpræget po-

litisk karakter og derfor som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning

til bemærkninger.

Dommerforeningen bemærker dog generelt, at domstolene gennem årene er

blevet kritiseret for ikke at udfylde strafferammerne, og at det på den bag-

grund forekommer uforståeligt, at man udvider strafferammen fra 3 til 6 år

samtidig med, at man i lovbemærkningerne udtrykkeligt fremhæver, at nor-

malstraffen i stk. 2-tilfældene kun skal være det dobbelte af, hvad der sæd-

vanligvis udmåles i § 244, stk. 1.

Dommerforeningen anfører endvidere, at det ikke fremgår af lovforslaget,

hvorfor strafferammen efter den foreslåede § 244, stk. 2, er fastsat til 6 år,

men hvis dette er sket ud fra et ønske om at kunne anvende indgreb i med-

delelseshemmeligheden, så kunne det være gjort på anden vis.

Dommerforeningen anfører endelig, at et forslag, der omhandler så centrale

straffebestemmelser som det foreliggende, burde gennemgås i et lovforbe-

redende udvalg.

For så vidt angår udformningen af strafferammen har Justitsministeriet lagt

vægt på, at vold i hjemmet kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og

unges udvikling. En opvækst med vold i hjemmet kan endvidere betyde øget

risiko for, at ofrene selv begår vold senere i livet, ligesom vold i hjemmet

kan være medvirkende til at fastholde undertrykkende familiemønstre.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der i sager om tilfælde af gen-

tagen simpel vold, der begås over en periode af en person i eller nært knyttet

til forurettedes husstand – uden at forholdet er omfattet af straffelovens §

245 – bør ske en markant skærpelse af straffen, så straffen afspejler de ska-

devirkninger, volden kan medføre. Det fremgår af lovforslaget, at sådanne

overtrædelser skal straffes med fængsel indtil 6 år. Dette svarer til straffe-

rammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1.

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at en strafferamme på fængsel indtil 6 år

har den afledte konsekvens, at kriminalitetskravet for bl.a. indgreb i med-

delelseshemmeligheden er opfyldt, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2 og 2.1.3.

Foreningen af Offentlige Anklagere

anfører, at lovforslaget må forventes

at medføre en øget mængde af straffesager på området, hvilket bør medføre,

at der tilføres yderligere ressourcer til politi og anklagemyndighed.

Justitsministeriet bemærker, at der ved vurderingen af lovforslagets økono-

miske konsekvenser er taget højde for, at lovforslaget vil medføre både en

øget sagsmængde og en øget strafmasse. Der henvises i den forbindelse til

lovforslagets pkt. 3.

Advokatrådet

anfører, at der i lovforslaget bør angives klarere linjer for,

hvilket strafniveau, der gælder for vold omfattet af lovforslaget.

Advokatrådet anfører derudover, at Advokatrådet finder det betænkeligt, at

begreberne ”gentagne gange”, ”over en periode” og ”jævnligt kommer i

forurettedes hjem” ikke er defineret tydeligere i bemærkningerne. Advoka-

trådet anfører i den forbindelse, at § 244 omfatter mere og andet end det i

lovforslaget under pkt. 2.1.1 anførte, og at den foreslåede § 244, stk. 2, der-

med kan få et anvendelsesområde, der går ud over det tilsigtede.

Advokatrådet anfører endelig, at Advokatrådet finder, at forslaget om ud-

skydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet det giver meget vide muligheder for

at drage gerningsmænd til ansvar for selv meget gamle overtrædelser. Ad-

vokatrådet opfordrer til, at denne del af lovforslaget genovervejes.

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at det er ikke er muligt at an-

give en normalstraf for de overtrædelser, som omfattes af den foreslåede §

244, stk. 2,, da der er tale om meget forskelligartede overtrædelser, der vari-

erer i grovhed, udførelsesmåde, varighed mv. Som anført i lovforslagets pkt.

2.1.3 vil en fordobling af strafniveauet betyde, at der i sager, hvor der i dag

f.eks. udmåles en straf på fængsel i 3 måneder, i stedet vil skulle udmåles en

straf på fængsel i 6 måneder.

Justitsministeriet bemærker, at oplistningen i lovforslagets pkt. 2.1.1 alene

er eksempler på simpel vold. Anvendelsesområdet for bestemmelsen er så-

ledes ikke afgrænset til visser former for voldsudøvelse, men omfatter en-

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hver form for simpel vold som opfylder bestemmelsens øvrige betingelser.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 244, stk. 2 (lovforsla-

gets § 1, nr. 2), at den foreslåede bestemmelse vil omfatte vold eller andre

legemsangreb efter straffelovens § 244, når volden eller legemsangrebet er

begået gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til

forurettedes husstand. Enkeltstående tilfælde af vold eller andre legemsan-

greb begået af personer tilhørende den omfattede persongruppe vil således

stadig skulle straffes efter straffelovens § 244, som med lovforslaget bliver

§ 244, stk. 1.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede § 244, stk. 2,

at volden skal være udøvet over en periode, for at den foreslåede bestem-

melse kan finde anvendelse. Hvor lang denne periode skal være, afhænger

af en samlet konkret vurdering. Er der tale om meget hyppige voldsepiso-

der, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestem-

melse finder anvendelse.

Justitsministeriet finder, at den nærmere udfyldning af de pågældende be-

greber bør ske gennem retspraksis. Det er således ikke hensigtsmæssigt at

sætte et præcist tal på antallet af voldstilfælde eller længden af den periode,

der kræves, for at bestemmelsen finder anvendelse.

For så vidt angår det anførte om udskydelse af forældelsesfristen henvises

til ministeriets bemærkninger til Østre Landsrets høringssvar, jf. ovenfor.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at straffe-

rammen for vold efter straffelovens § 244 for disse sager bliver enslydende

med strafferammen i straffelovens § 245. Landsforeningen bemærker, at den

indbyrdes graduering imellem de to bestemmelser herved synes at blive

skævvredet, og at konsekvensen kan blive, at forhold omfattet af straffe-

lovens § 244 straffes strengere end forhold omfattet af straffelovens § 245.

Landsforeningen bemærker endelig, at en udskydelse af forældelsesfristen

principielt er betænkelig, men at udskydelsen er i tråd med forældelsesfri-

sten for en række andre delikter.

Som anført i lovforslagets pkt. 2.1.2 finder Justitsministeriet, at gentagne

tilfælde af simpel vold begået af en person i eller nært knyttet til forurette-

des husstand bør straffes hårdere end andre overtrædelser af § 244. Det

gælder også i de situationer, hvor volden ikke har en sådan karakter eller

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

et sådant omfang, at der er tale om mishandling efter straffelovens § 245.

Det fremgår endvidere, at strafferammen foreslås fastsat til 6 år, og at dette

svarer til strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk.

Som anført i lovforslagets pkt. 2.1.3 er der ikke med lovforslaget tiltænkt en

ændring af de gældende regler i straffelovens § 245, herunder vurderingen

af, hvornår der er tale om mishandling. Forhold, der i dag straffes som mis-

handling, vil således også fremover skulle straffes efter straffelovens § 245.

For så vidt angår det anførte om udskydelse af forældelsesfristen henvises

til ministeriets bemærkninger til Østre Landsrets høringssvar, jf. ovenfor.

Børnerådet og Børnesagens Fællesråd

tilslutter sig den foreslåede udsky-

delse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet.

Børnerådet og Børns Vilkår

finder det påfaldende, at gerningsindholdet,

der også kaldes revselse, nu skal straffes med en ramme på op til 6 år. Det

anføres i den forbindelse, at det hidtil har været almindeligt accepteret, at

revselse bedst bekæmpes ved forebyggelse og oplysning.

Børnerådet og Børns Vilkår anfører endvidere, at vold i hjemmet, herunder

vold mod børn, ikke alene foregår i etniske miljøer i de såkaldte ghettoer,

men også i etnisk danske familier. De to organisationer minder endvidere

om, at psykisk vold i familier fortsat er et problem, der savner at blive adres-

seret i regeringens initiativer.

Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at de foreslåede ændringer

gælder generelt, det vil sige uanset om overtrædelsen er sket i en ghetto el-

ler ej.

For så vidt angår tiltag imod psykisk vold bemærkes det, at Justitsministe-

riet i næste folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om en selvstændig

bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.

Justitsministeriet har noteret sig organisationernes bemærkninger om fore-

byggelse og oplysning. Det falder dog uden for dette lovforslags formål at

regulere disse forhold.

Dansk Kvindesamfund

tilslutter sig forslaget. Dansk Kvindesamfund be-

mærker dog, at Dansk Kvindesamfund håber, at lovforslaget bakkes op af

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

politisk handling, således at der samtidig tages alle nødvendige skridt for at

forebygge og bekæmpe vold i hjemmet effektivt.

Justitsministeriet har noteret sig Dansk Kvindesamfunds ønske om yderli-

gere tiltag rettet mod forebyggelse af vold i hjemmet. Det falder dog uden

for dette lovforslags formål.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at strafskærpelser hverken kan an-

tages at beskytte børnene eller at forebygge kriminalitet på lang sigt.

Justitsministeriet har noteret sig Det Kriminalpræventive Råds bemærknin-

ger.

Hjælp Voldsofre

er glade for forslaget om at udskyde forældelsesfristen i

visse sager om vold mod børn i hjemmet.

Hjælp Voldsofre bemærker dog, at det er foreningens erfaring, at ofre for

kriminalitet sjældent har fokus på længden af en given straf, men mere har

fokus på, at et overgreb har konsekvenser for gerningsmanden, og at konse-

kvenserne kommer relativt hurtigt. Hjælp Voldsofre anfører i den forbin-

delse, at strafskærpelsen kan få den uheldige konsekvens, at visse personer

vil afholde sig fra at anmelde deres forældre.

Justitsministeriet har noteret sig Hjælp Voldsofres bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

har ingen bemærkninger til de foreslå-

ede ændringer af straffeloven.

Instituttet bemærker dog generelt, at det bl.a. fremgår af FN’s Børnekon-

vention, at staterne skal træffe foranstaltninger for at beskytte børn mod alle

former for fysisk eller psykisk vold. Instituttet noterer sig, at lovforslaget

alene omhandler fysisk vold.

Instituttet anfører endvidere, at vold mod børn ikke kun forekommer i de

områder, som regeringens såkaldte ”ghettoudspil” retter sig imod.

Justitsministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders bemærk-

ninger og kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærkninger til høringssva-

rene fra Børnerådet og Børns Vilkår, jf. ovenfor.

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Joan-Søstrene

tilslutter sig lovforslaget. Joan-Søstrene påpeger dog, at ud-

skydelse af forældelsesfristen og strafskærpelsen ikke i sig selv kan forven-

tes at virke kriminalitetsforebyggende. Joan-Søstrene opfordrer endvidere

til, at politiets forebyggende og hjælpende bistand i forhold til kvinder, der

er udsat for vold i nære relationer styrkes.

Justitsministeriet har noteret sig Joan-Søstrenes opfordring om styrkelse af

politiets forebyggende og hjælpende bistand i forhold til kvinder, der er ud-

sat for vold i nære relationer. Det falder dog uden for dette lovforslags for-

mål.

Offerrådgivningen i Danmark

tilslutter sig lovforslagets udskydelse af

forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet. Offerrådgiv-

ningen har ingen bemærkninger til den foreslåede § 244, stk. 2.

Retspolitisk Forening

tilslutter sig den foreslåede udskydelse af forældel-

sesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet, men gør dog opmærk-

som på, at der i disse sager, som tiden går, vil opstå væsentlige bevismæs-

sige vanskeligheder.

Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede strafskærpelse ikke kan

fastsættes for såkaldte parallelsamfund, og at forslaget dermed vil omfatte

alle handlinger omfattet af forslaget.

Foreningen anfører endvidere, at foreningen har svært ved at forstå menin-

gen med strafskærpelsen, da forholdet ofte allerede vil være omfattet af

straffelovens § 245. Retspolitisk Forening bemærker endvidere, at den fore-

slåede strafferamme vil åbne for adgang til indgreb i meddelelseshemmelig-

heden. Retspolitisk Forening finder på den baggrund, at den foreslåede §

244, stk. 2, bør udgå af lovforslaget.

For så vidt angår forholdet mellem det foreslåede § 244, stk. 2, og straffe-

lovens § 245 kan Justitsministeriet oplyse, at tilfælde af vold udøvet ved flere

lejligheder og gennem en vis periode af personer, som forurettede er i et af-

hængighedsforhold til, efter de gældende regler, ofte være omfattet af straf-

felovens § 245 om mishandling. Der vil imidlertid også være tilfælde, hvor

mindre alvorlig simpel vold anvendes som led i opdragelsen af børn eller

kontrollen af en ægtefælle, uden at forholdet har karakter af mishandling og

derved alene vil kunne straffes efter straffelovens § 244 om simpel vold. Ju-

stitsministeriet finder, at gentagne tilfælde af simpel vold begået af en per-

son i eller nært knyttet til forurettedes husstand bør straffes hårdere end an-

L 223 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dre overtrædelser af § 244. Det gælder også i de situationer, hvor volden

ikke har en sådan karakter eller et sådant omfang, at der er tale om mis-

handling efter straffelovens § 245.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.2.

For så vidt angår Retspolitisk Forenings øvrige bemærkninger, skal Justits-

ministeriet henvise til ministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Den

Danske Dommerforening, Børnerådet og Børns Vilkår, jf. ovenfor.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det

frem-

satte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men der er foretaget visse

mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.