Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 223:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 25.04.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi lægger ud med hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Man må ikke slå sine børn uanset hvad, heller ikke hvis det er en del af opdragelsen. Det er vi heldigvis blevet enige om her i Folketinget, og det er nu efterhånden 21 år siden, at det blev forbudt fysisk at afstraffe sine børn. I Socialdemokratiet er vi enige i, at det skal have hårde konsekvenser at slå sine børn, og at kulturelle forskelle i den sammenhæng ikke er en undskyldning. Med lovforslaget her slår vi hårdt ned over for de familier, hvor vold er en del af hverdagen. Ingen børn skal leve med frygten for at blive slået eller opleve, at søskende eller forældre bliver udsat for vold.

Det foreslås derfor at fordoble straffet for gentagen simpel vold, når volden er blevet begået af personer i eller nært tilknyttet den forurettedes husstand. I den nuværende lovgivning skelnes der mellem § 244 og § 245, når det gælder vold i hjemmet, men med lovforslaget ændres der ikke ved § 245. Vi er enige med regeringen i, at vold mod børn, der ligger inden for anvendelsesområdet af § 244 om simpel vold, skal straffes hårdere end andre forhold omfattet af § 244. På den måde mener vi at man sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere vold i hjemmet – ikke bare fysisk vold, men også psykisk. Der er simpelt hen større chance for, at et barn udøver vold senere i livet, hvis barnet vokser op med vold i hverdagen. Det er en ond cirkel, som vi har et politisk ansvar for at gøre noget ved.

Med lovforslaget foreslås det yderligere at udskyde forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod børn, når volden er begået af personer i eller nært knyttet til den forurettedes husstand. Det betyder, at forældelsesfristen først skal tælles med fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Det mener vi i Socialdemokratiet er godt, for barnet skal have mulighed for at opnå retssystemets anerkendelse, når barnet bliver selvstændigt og får de tilstrækkelige ressourcer og muligheder.

Børn skal være børn, og fortæller et barn, at det bliver udsat for vold af mor eller far, skal barnet hjælpes med støtte og have den fornødne hjælp. Men vi skal også hjælpe de børn, der først senere i livet får mod og ressourcer til at stå frem og kræve retfærdighed. Derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo på rigtig mange måder et fornuftigt og godt lovforslag, vi behandler nu, som rummer et par elementer.

For det første lægger man op til, at der sker en ændring i § 244, hvor der indsættes et nyt stk. 2, hvor man fordobler straffen, hvis det handler om vold mod børn, der er sket i nære relationer. Samtidig skrues der på strafskruen, hvis vi kigger på den straf, man normalt vil blive idømt for at have begået det her, altså fra 3 måneder til 6 måneder, hvis det foregår i de her nære relationer, og på mange måder er det her jo et rigtig, rigtig godt skridt i den rigtige retning. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at vi er i mål på det her område, i forhold til hvor hård straffen skal være, hvis man gør det her, men det er ubetinget et skridt i den rigtige retning, og vi anerkender alle positive skridt, alt det, der går i den rigtige retning. Så det vil jeg gerne rose regeringen for.

Det andet element i forslaget er at udskyde forældelsen, netop hvis man har begået den her forbrydelse, den her vold, over for børn, som jo er under 18 år, og som derfor er i en mere følsom situation end alle andre. Det synes vi er fornuftigt. Da regeringen for nylig fremsatte et lovforslag, hvor man kiggede mere bredt på forældelsesfristerne og jo særlig arbejdede med forældelsesfrister, når det kom til seksuelle krænkelser over for børn, ærgrede det os jo lidt, at man ikke havde taget det her element med, hvorfor vi også stillede et forslag, som nogenlunde lignede det, regeringen har fremsat her, som ændringsforslag, der skulle gøre helt op med forældelsesfristen.

Jeg er godt klar over, at det ikke helt er det, der lægges op til her, fordi man jo ikke fjerner forældelsesfristen, men man gør noget for, at folk, der har været udsat for noget, på et senere tidspunkt i livet, når man er blevet klar over, hvad man er blevet udsat for, i videre omfang, end man har i dag, kan have mulighed for at få oprejsning i systemet og lade retfærdigheden ske fyldest. Det synes vi er godt, og jeg er glad for, at regeringen har ladet sig inspirere af det ændringsforslag, som vi har stillet, og har fremsat det her forslag.

Så jeg kan meddele, at Dansk Folkeparti selvfølgelig bakker forslaget op.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi nået til Venstres ordfører, og det er hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Tak for ordet. Dette lovforslag er en del af regeringens udspil mod parallelsamfund og et vigtigt skridt på vej mod et Danmark uden parallelsamfund.

Forslaget handler overordnet set om, at vi skal slå hårdere ned på vold i hjemmet, da vold i hjemmet kan medvirke til at fastholde børn og især kvindelige ægtefæller i undertrykkende familiemønstre, ligesom vold kan have vidtrækkende negative konsekvenser for børn og unges udvikling.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, er i større omfang end andre jævnaldrende parate til selv at begå vold senere i livet. Det viser alle undersøgelser. Det giver samtidig et dårligt udgangspunkt for at gennemføre en uddannelse og senere blive en del af et arbejdende fællesskab.

Regeringen ønsker derfor at skærpe straffen for vold i hjemmet, og vi ønsker samtidig at udskyde forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold i hjemmet mod personer under 18 år. Vi skal i højere grad sikre, at en voldelig forælder eller ægtefælle bliver stillet til ansvar for sine handlinger.

Med dette lovforslag kan vi forhåbentlig hjælpe med at bryde den negative spiral, som vold i hjemmet altid medfører, og vi kan som samfund gøre det endnu mere klart, at vold i hjemmet selvfølgelig er fuldstændig uacceptabelt. Derfor støtter Venstre naturligvis forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi videre, og vi er nået til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vold mod børn er modbydeligt, og vi skal som samfund sætte ind for at forebygge og forhindre, at det forekommer. Man kan dog, som det også sker i flere af høringssvarene, undre sig over, at det her lovforslag om bl.a. strengere straffe for vold mod børn kommer i kølvandet på regeringens såkaldte ghettoudspil.

Vold mod børn findes desværre i mange slags familier, uanset hudfarve og religion. Lad mig minde om, at da Danmark i 1997 omsider, 18 år efter nabolandet Sverige, afskaffede revselsesretten, skete det med én stemmes flertal, og Folketingets nuværende formand, fru Pia Kjærsgaard, kaldte i sin grundlovstale i 1997 denne lov, der afskaffede revselsesretten, for – og jeg citerer – en uhyrlig socialistisk lov, som betød, at det blev – og jeg citerer igen – slut med forældrenes ret til at bestemme over deres børn og forældrenes ret til at opdrage deres børn. Nå, det er heldigvis 21 år siden, og enhver har ret til at blive klogere. Jeg nævner det blot for at sige, at vold mod børn ikke er fremmed for den danske kultur, desværre.

Forslaget består af to hovedelementer: en skærpelse af straffene for vold i hjemmet og en udskydelse af forældelsesfristerne. I Enhedslisten tror vi ikke på, at det løser nogen problemer, hvis man bevidstløst skruer op for straffene. Hvis voksne udøver vold mod børn, bekæmpes det bedst med forebyggelse og oplysning, sådan som Børnerådet og Børnesagens Fællesråd påpeger i deres høringssvar. Vi siger altså nej til strafskærpelsen, fordi det ikke virker, og fordi det ikke hjælper de børn, der er blevet udsat for vold. Forebyggelse, oplysning og en social indsats vil virke langt bedre, og den slags tiltag vil vi meget gerne støtte i Enhedslisten.

Den anden del af lovforslaget om udskydelse af forældelsesfristen har vi det mere blandet med. På den ene side er det let at forstå, når Østre Landsret skriver, at udskydelsen kan medføre bevismæssige problemer, når en retssag handler om forhold, der ligger adskillige år tilbage. Omvendt er vi enige med regeringen, når den påpeger, at det kan være svært for børn, der er udsat for vold i hjemmet, at tale om volden og anmelde den, mens den foregår. Det har gjort indtryk på os, at bl.a. Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Hjælp Voldsofre og Retspolitisk Forening støtter en udskydelse af forældelsesfristen.

Vi er nået frem til, at vi kan støtte en udskydelse af forældelsesfristen i sager om vold mod børn i hjemmet som foreslået af regeringen. Vi vil derfor foreslå en deling af lovforslaget og vil, hvis delingen gennemføres, støtte udskydelsen af forældelsesfristen, men stemme imod strafskærpelsen.

Dermed tak til hr. Christian Juhl. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Tidligere ordførere har jo gennemgået lovforslaget, og hvad der ligger i det, både at man vil skærpe straffen, og at man vil udskyde forældelsesfristen, og vi synes i Liberal Alliance, at det er et rigtig, rigtig godt lovforslag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi især har været optaget af netop forældelsesfristen, og her vil jeg da også gerne kvittere over for Dansk Folkeparti for et super, super godt samarbejde. Vi har været fuldstændig enige om den her dagsorden, og vi er nok også enige om, at vi skal gå længere, end hvad der bliver lagt op til her. Men retningen er god, retningen er rigtig, og vi tager nogle skridt, og jeg er helt sikker på, at vi kommer til at samarbejde om den her dagsorden i en del år frem.

For det, som man kan se, er jo en ny tendens. Vi er jo begyndt at tale meget mere om børns rettigheder. Det kan man se i den her debat, både når det kommer til seksuelle overgreb, børns rettigheder i forhold til myndigheder, som svigter dem, og børns rettigheder i forhold til forældre, som forgriber sig på dem, og vi kan sådan set se det på tværs af ressortområder. Vi kan se det i social- og børnepolitikken, hvor vi netop har ændret formålsparagraffen i forældreansvarsloven til udelukkende at tage udgangspunkt i barnets tarv. Vi kan også se det i den debat, som vi har i øjeblikket, om omskæring af drengebørn.

Vi begynder at tale meget mere om børns rettigheder, og det synes jeg er rigtig godt. Der er ikke nogen tvivl om, at mange af emnerne splitter os. Det er nye etiske dilemmaer, vi står over for, om, hvornår staten skal gå ind og beskytte børn mod deres forældre, og hvornår man som forældre har ret til at opdrage sine børn og i hvilken udstrækning. Men det er spændende og gode debatter, vi har, og også selv om der både internt i de enkelte partier og på tværs af partierne er enigheder og uenigheder, synes jeg, at det er rigtig godt, at vi begynder at drøfte børns rettigheder meget mere. Så med de bemærkninger støtter vi selvfølgelig det her lovforslag, og vi glæder os til at bevæge os meget længere ned ad den her vej.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg lige for en god ordens skyld sige, at jeg står her på vegne af vores retsordfører fru Josephine Fock, som desværre ikke kan være her i dag. Jeg vil derfor læse den her tale op på hendes vegne:

Med dette lovforslag foreslår regeringen for det første at skærpe straffen for gentagne tilfælde af simpel vold begået af en nært tilknyttet person eller en person tilknyttet forurettedes husstand. Det betyder, at strafferammen for sådanne handlinger fastsættes til fængsel indtil 6 år, hvilket svarer til den nuværende strafferamme for bl.a. mishandling i straffelovens § 245, stk. 1. Herudover fordobles strafniveauet for denne type sager. Fremover skal det f.eks. koste 6 måneders fængsel for denne type sager mod 3 måneders fængsel i dag.

For det andet foreslår regeringen, at forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod personer under 18 år begået af en person i eller nært tilknyttet forurettedes husstand udskydes. Det får den virkning, at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når lovovertrædelsen begås over for en person under 18 år.

Vi er meget positive over for den del af lovforslaget. Børn, der har været udsat for vold i nære relationer, kan have svært ved at stå frem med overgrebet, når de stadig væk har en nær afhængighedsrelation til voldsudøveren. Ved at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år, sikrer vi, at barnet har opnået en vis alder og afklarethed. Anmeldelse af overgreb begået i barndommen forudsætter nemlig ikke alene opnåelse af en vis alder og afklarethed, men også indsigt i, at der reelt er begået overgreb, og hvad konsekvenserne af disse er. Vi mener, det vil styrke børns retssikkerhed at udskyde forældelsesfristen for på den måde at sikre barnet oprejsning på et tidspunkt, hvor kontakten til voldsudøveren er mindre, eller hvor barnet har større tilknytning til andre, som det har tillid til. Vi støtter derfor den del af lovforslaget.

Vi er omvendt skeptiske over for den del af lovforslaget, der omhandler strafskærpelsen. Vores kritik er overordnet set todelt. For det første stiller vi os tvivlende over for den foreslåede strafferamme på fængsel indtil 6 år i det, der bliver straffelovens § 244, stk. 2. Vores kritik deles af flere høringsparter. Bl.a. skriver Landsforeningen af Forsvarsadvokater i sit høringssvar:

»Det forekommer Landsforeningen vanskeligt at få øje på tilfælde af gentagen vold efter den foreslåede § 244, stk. 2, der uden at være omfattet af straffelovens § 245 skulle nødvendiggøre et strafniveau, der ikke er indeholdt i den nuværende strafferamme i § 244, fængsel indtil 3 år, og i særdeleshed at skulle nødvendiggøre en strafferamme på 6 år.«

Sagt med lidt andre ord er det vanskeligt at forestille sig en situation, hvor gentagen eller grov vold, der ikke betragtes som mishandling, ikke skulle være omfattet af den nugældende § 244 , der hjemler fængsel indtil 3 år. Og endnu mere vanskeligt bliver det at forestille sig en situation, hvor den gentagne eller grove vold vil nødvendiggøre en strafferamme på foreslået 6 år, uden at handlingen betragtes som mishandling, hvilket allerede i dag kan straffes efter straffelovens § 245.

Jeg springer lige lidt videre her, for jeg har rigtig meget at læse op.

Den anden del af vores kritik går på, hvordan vi som samfund bedst bekæmper vold i nære relationer. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi som samfund skal bekæmpe vold i nære relationer med alle de fornuftige midler, vi har, herunder også straf. Men vi skal også kigge lidt bredere på problemstillingen. Flere børneorganisationer skriver i høringssvarene, at strafskærpelsen måske ikke er svaret. F.eks. skriver Børns Vilkår, at det er den generelle opfattelse, at revselse, der bl.a. er gerningsindholdet i lovforslaget, bedst bekæmpes med oplysning og forebyggelse i stedet for straf, hvorfor forbuddet mod revselse også er skrevet ind i forældreansvarsloven. I et andet høringssvar skriver Børnerådet bl.a., at straf sandsynligvis ikke er løsningen på sociale problemer, og at de ramte børn vil være bedre tjent med sociale eller sundhedsfaglige indsatser, der søger at løse problemer, end med at have en far eller en mor i fængsel.

I Alternativet deler vi den opfordring om, at vi søger at hjælpe familierne med sundheds- og socialfaglige indsatser. Vi mener, at vi skal sætte massivt ind med de indsatser og en generel samfundsoplysning om voldens konsekvenser for både offeret og udøveren og sikre en bedre myndighedsindsats og bevidsthed om vold i nære relationer. Derfor kan vi ikke støtte den del af lovforslaget.

Jeg skal afslutningsvis bemærke, at vi, ligesom Enhedslisten, ønsker, at lovforslaget deles op. Vi støtter udskydelsen af forældelsesfristen, men vi er imod strafskærpelsen.

Tak til fru Pernille Schnoor. Så er vi nået til fru Zenia Stampe, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er nu 21 år siden, at revselsesretten blev afskaffet, og mange af os lever måske i en forestilling om, at det der med vold i hjemmet ikke rigtig er noget, der foregår i Danmark, og når det foregår, er det i meget udsatte familier. Der er ingen tvivl om, at det er i udsatte familier, der oftest forekommer vold, men det er også et mere udbredt problem, end vi måske gerne vil tro. En undersøgelse, SFI lavede for et par år siden, viste, at en sjettedel af alle børn oplever vold i hjemmet, mens Børns Vilkår lavede en undersøgelse, der viste, at 9 pct. af danske drenge har oplevet grov vold, og at det var 19 pct., når det handler om drenge med anden etnisk baggrund, der har oplevet grov vold, mens det er 21 pct. af børn i misbrugsfamilier, der har oplevet vold. Så det er altså rigtig høje tal, selv om det ikke er flertallet, og derfor bakker vi fuldstændig op om forslaget.

Vi er enige i de kommentarer, der har været heroppe, i forhold til at det her jo ikke er det eneste middel. Når vi ser på, hvad det er for nogle familier, der udøver vold, kan vi jo se, at det er familier med misbrug, familier med dårlig økonomi, familier med anden etnisk baggrund, hvor man måske har noget med fra en anden kultur, og det er særlig børn med diagnoser. Derfor har vi også en fornemmelse af, at man kunne sætte særligt ind i nogle af de her familier, og at straf altså ikke er det eneste instrument. Men det er et område, som er vigtigt og også så vigtigt, at vi synes, at det fortjener en større indsats også i vores retssystem.

Vi støtter også den del af forslaget, der handler om forældelsesfristerne, fordi det her selvfølgelig er noget, som nogen først taler åbent om, når de er blevet større, og så skal man selvfølgelig også have mulighed for at retsforfølge de forældre, der har udsat deres børn for gentagen vold. Og når vold er så alvorligt, er det ikke kun, fordi det efterlader ar og mærker, blå mærker, blåt øje, eller hvad det nu kan være, det er også, fordi det grundlæggende er et brud med to meget vigtige principper, som vi hylder i forbindelse med børneopdragelsen i Danmark.

Om end børneopdragelsen selvfølgelig er et familieanliggende, er der jo nogle værdier, som vi synes vi som samfund skal fremme, og det er tryghed og frihed. Børn har krav på at være trygge i deres nære relationer, og det ved vi er noget, som volden belaster. Børn, der bliver udsat for vold, har mindre tiltro til, at deres forældre også vil hjælpe dem, hvis de får brug for hjælp. Med hensyn til frihed, så er børn, der er udsat for vold, mindre tilbøjelige til at sige, hvad de mener i deres familie, og har derfor også, ja, både mindre frihed til at sige, hvad de mener, men også mindre frihed i almindelighed, fordi de så ikke kan komme frem med ønsker til deres ønsker og hverdag. Derfor er vold et stort problem, ikke kun så længe de blå mærker er der, det er simpelt hen et problem, fordi det skaber børn, som ikke oplever tryghed og frihed, og det er noget, som sætter ar på sjælen og præger de voksne mennesker, der i sidste ende kommer ud af den her type relationer.

Derfor er det et meget alvorligt problem, og vi støtter op om forslaget, som er den retspolitiske vinkel på det, kan man sige, men vi synes også, det fortjener en større socialpolitisk satsning, især da det er et problem, der rammer så bredt, men som også, som vi kan se, rammer nogle familiegrupper mere end andre, og man burde derfor kunne sætte meget målrettet ind der. Det er så også den eneste anke, jeg har over for til forslaget, nemlig at det bliver nævnt i forbindelse med regeringens ghettostrategi.

Det er rigtigt, at der i familier med anden etnisk baggrund er en øget tilbøjelighed til, at vold finder sted, men det er også et problem, vi har i danske familier, for i misbrugsfamilierne er det 20 pct. af børnene, der bliver udsat for vold. Derfor kan vi ikke bare isolere det her til en problemstilling, som gælder i indvandrerfamilier med mørkhårede børn, det er en generel problemstilling, der altså også rammer lyshårede børn med etnisk danske forældre, og derfor kræver det en bred indsats og ikke bare en snæver indsats i forhold til minoritetsfamilier.

Tak til fru Zenia Stampe. Så er det hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Det er jo en interessant detalje i debatten, at Dansk Folkeparti, som er det parti, der var voldsomt imod det, da vi indførte forbud mod revselse i familien, nu er meget begejstrede for et forslag, fordi det nok bliver sat ind i en sammenhæng, hvor de lettere kan se sig selv, fordi det nu bliver lanceret som et initiativ mod parallelsamfund. Sådan er verden jo så sjovt skruet sammen en gang imellem.

Det, der skulle være familiens trygge rammer, er for nogle børn og kvinder i stedet for et sted fyldt med usikkerhed, frygt og vold. Som Børnerådet og Børns Vilkår skriver i høringssvarene, skal vi sætte ind med forebyggelse og oplysning. Det er SF helt enig i. Vi skal blive langt bedre til at se verden fra ofrenes vinkel. Det er en samfundsopgave at passe bedre på mennesker, som har en svag placering i magthierarkier og også i familiehierarkier. Vold er dagligdag for alt for mange.

SF støtter at udskyde forældelsesfristen, da det jo er indlysende svært for børn at anmelde vold begået af forældre eller ældre søskende. Vold er modbydelig, uanset hvilken sammenhæng det foregår i. Men mange års mishandling inden for familien sætter sig ikke bare som fysiske spor, men sætter også ofte dybe spor i psyken. Mange kæmper med eftervirkningerne resten af livet. Forebyggelse og oplysning er vigtig, og det kan fint suppleres med en strengere straf. SF støtter en hårdere strafferamme, som vil være samfundets klare signal til de familier, hvor vold er en del af dagligdagen.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er vi nået til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi skal have gjort op med parallelsamfund. Der er desværre nogle dele af Danmark, hvor der åbenbart ikke gælder de samme regler som i resten af landet. Der er områder, hvor kriminalitetsraten er høj og beskæftigelsesraten lav; det er områder, hvor man ikke taler dansk, og hvor frihed og demokrati og ligestilling ikke er en selvfølge. Parallelsamfund er en af Danmarks største økonomiske og sociale udfordringer. Det skal vi gøre noget ved nu.

Derfor præsenterede regeringen i marts udspillet »Èt Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«. Udspillet tager fat på mange politiske områder, hvor der er behov for, at der bliver sat ind. Der er en række sociale og forebyggende tiltag, og der er en række stramninger af de retlige og økonomiske sanktioner. Der skal både bløde og hårde tiltag til, men frem for alt skal vi være ambitiøse. Ghettoerne forsvinder ikke af sig.

I dag behandler vi et lovforslag, som omhandler de retlige konsekvenser ved at bryde loven. Vold imod børn giver ar for livet, vold mod ens familie kan vi ikke acceptere. Det er et af de problemer, vi desværre ser i parallelsamfund. Derfor er et af regeringens foreslåede tiltag, at vi hæver straffen for gentagen, simpel vold i nære relationer. Der skal være en konsekvens, hvis man tror, at det er i orden at slå sin kone eller sine børn. Samtidig udskyder vi forældelsesfristen, så personer, der er blevet udsat for vold som børn, nu får bedre muligheder for at få sagen for domstolene senere i livet. Ofte ser vi, at børn fortrænger de forfærdelige oplevelser, som de har haft i et voldeligt hjem, til langt ind i voksenalderen.

Det Konservative Folkeparti ønsker, at alle børn skal være trygge, også selv om man lever i et socialt udsat boligområde. Vold i hjemmet er uacceptabelt og skal føre til hårdere straf. Derfor bakker vi i Det Konservative Folkeparti op om lovforslaget. Tak.

Vi siger tak til hr. Naser Khader, og så er vi faktisk nået til, at justitsministeren skal komme på talerstolen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for indlæggene. Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark, et Danmark, som bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling, og derfor lancerede regeringen den 1. marts 2018 udspillet »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«.

Et af initiativerne i udspillet er en hårdere kurs over for vold i hjemmet. Vold i hjemmet kan have vidtrækkende negative konsekvenser for børn og unges udvikling, og samtidig kan det medvirke til at fastholde f.eks. børn eller ægtefæller i undertrykkende familiemønstre. Børn, der er vokset op med vold i hjemmet, er også i større omfang end andre parat til at begå vold senere i livet. Og derfor skal vi sætte hårdt ind over for vold i hjemmet.

Med lovforslaget foreslås det at fordoble straffen for gentagen, simpel vold, når volden er begået af personer i eller nært tilknyttet til offerets husstand. En fordobling betyder, at strafferammen hæves fra 3 til 6 års fængsel. Samtidig foreslås det, at strafniveauet også fordobles i forhold til i dag. Bestemmelsen skal som nævnt omfatte gentagen vold, som er begået af personer i eller nært tilknyttet til offerets husstand. Det vil f.eks. kunne være forældre, stedforældre, plejeforældre eller søskende, men også personer, der ikke bor sammen med offeret, men jævnligt kommer i hans eller hendes hjem, f.eks. en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene.

Det foreslås også, at forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold mod børn udskydes, når volden er begået af en person i eller nært tilknyttet offerets husstand. Med forslaget vil forældelsesfristen tidligst begynde at løbe, når barnet er fyldt 21 år. Det betyder, at hvis en far udsætter et 10-årigt barn for grov vold, hvor forældelsesfristen er 10 år, vil forældelsesfristen først løbe fra, når barnet fylder 21. Forældelsesfristen vil således ikke som i dag indtræde, når barnet er 20 år, men først, når barnet er fyldt 31. Udskydelsen af forældelsesfristen vil omfatte grov vold og særlig grov vold samt gentagen simpel vold i hjemmet.

Social kontrol, æresrelaterede konflikter og vold er helt uacceptabelt. Det skal vi som samfund sige klart fra over for. Vi skal sikre, at gerningsmændene bliver stillet til ansvar for deres handlinger, og derfor ønsker regeringen at sætte hårdt ind over for vold i hjemmet.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for indlæggene og ser frem til den videre behandling, og jeg står naturligvis til rådighed for spørgsmål.

De kommer lige her. Den første er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Mit spørgsmål går på, om justitsministeren vil mene, at man måske skulle tage en lidt bredere overflyvning på forældelsesfrister. Det er jo et principielt emne, som mange mennesker har nogle stærke holdninger til – der er i hvert fald nogle stærke holdninger blandt partierne. Så måske var det en idé, at vi satte os ned og kiggede ud over de forældelsesfrister, vi har i straffeloven, og så ser på, om der er noget af det, vi skal justere, så man gør noget mere samlet i stedet for at justere nogle få af dem, som vi har gjort. Det er bare en opfordring til justitsministeren – altså at vi får ministerens kommentarer til det.

Ministeren.

Jeg er enig i, at det kan give god mening. Vi har afskaffet forældelsesfristerne på et punkt, og nu gør vi noget her på et andet punkt. Det kunne måske være meget godt at få den der generelle drøftelse. Og jeg er helt sikker på, at spørgeren ikke mener, at det skal forsinke det her lovforslag, men at vi skal have en bredere drøftelse. Det synes jeg giver rigtig god mening, for der er jo også en skål at veje det her på i den sammenhæng; det synes jeg da er relevant, og det er sådan et lidt større arbejde.

Så er det hr. Christian Juhl.

Jeg synes, den regering, vi har nu, stort set altid snakker om det, der er sådan populistisk, og siger: Mere straf, så ordner vi tingene. Er ministeren enig i, at når voldelige mennesker, der straffes ofte, kommer i spjældet, bliver de mere rå og nogle gange mere voldelige af at være der, og at man så ikke får ret meget ud af det, når man ikke har den anden og måske vigtigste ting med, nemlig at man prøver at sætte ind over for de familier, hvor der hersker vold, og at det måske er der, vi svigter alt, alt for meget i kommunerne og rundtomkring, altså at vi bare siger, at så straffer vi dem, så det nærmest er sådan en hævnaktion fra samfundets side? Kunne vi ikke få en lille smule mere socialpolitisk indsats fra den her regering, så der er lidt balance i tingene?

Ministeren.

Vi har jo ikke sat den sociale indsats ud af kraft – altså, de regler, der gælder i dag, gælder også i morgen, og efter det her lovforslag er vedtaget, i forhold til hvad det er for en opgave, kommunerne faktisk har i de relationer. For jeg er da helt enig i, at det her også kræver, at man socialt tager sig af det her, altså at hvis man opdager, der sker noget i hjemmet, skal man da ind og lave en indsats. Det kan der i min verden ikke være to meninger om. Men det behøver ikke at betyde, at man så ikke skal straffes og straffes hårdt, for der er altså nogle miljøer, hvor vi i højere grad end andre steder ser, at nogle bruger vold som redskab, og det synes jeg ikke vi skal se på. Men det ene udelukker jo ikke det andet.

Jeg kan forstå, at hr. Christian Juhl ønsker ordet. Værsgo.

Jeg skulle lige høre ministerens svar, altså om det var fyldestgørende, inden jeg ville spørge igen.

Min kone har arbejdet med udsatte familier i en menneskealder, og hun tog altid cyklen derud, hvis manden var doven eller voldelig, og så skældte hun ud og sagde: Og i øvrigt skal vi i gang med at få sat noget system i det her, og du skal i arbejde. Og jeg vil tro, at hun har haft en større succesrate, end fængslerne har haft, i forhold til dem, der kom i spjældet – det er derfor, jeg spørger. Og ja, i morgen er den sociale indsats, ligesom den er i dag, og det er det, der er problemet, for den er ikke tilstrækkelig, den er faktisk meget utilstrækkelig.

Mit bispørgsmål er: Kan vi få opdelt det her lovforslag, sådan at vi kan stemme for det, vi synes er fornuftigt, og at det, der ikke er så fornuftigt, kan man så lade være med at stemme for?

Ministeren.

For mig handler det om, at det her er ret principielt, og jeg mener, det vil være forkert at adskille det, for jeg mener simpelt hen, det hører sammen – det, der handler om, at vi gør noget ved forældelsesfristerne, og det, at vi skal se det i en sammenhæng med en bredere indsats, der også har nogle konsekvenser, og som betyder en skærpet straf. Så det vil bestemt ikke være min tilgang, at det var det, vi skulle.

Når det så er sagt, mener jeg også, at der foregår masser af godt socialt arbejde, som hr. Christian Juhl også er inde på, men det skal da bare fortsætte. Altså, vi kan da bare alle sammen håbe, at den her lov aldrig bliver aktuel. Det er bare superdejligt, for så er der jo en indsats, der virker. Det her er jo noget, vi sætter ind med, når der er nogle, der ikke kan opføre sig ordentligt, og så skal man selvfølgelig blive ved med den sociale indsats. Men vi skal saftsuseme – hvis man må sige det her – ikke se på, at der er mennesker, der bruger vold i meget voldsom grad, vold i det hele taget, over for deres børn, og vi skal simpelt hen sætte ind over for det, også med straf.

Jeg tror, justitsministeren var ude på kanten af, hvad man kan sige (Justitsministeren (Søren Pape Poulsen): Det beklager jeg), men nu er der i hvert fald ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.