Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 221 Bilag 1
Offentligt
1882462_0001.png
- A T 505076 -› BILAG 1 ›- [ Sagsnr.2017 - 1186 ] -
Til: Jette Jacobsen ([email protected])
Cc: Vinoth Paramasamy ([email protected])
Fra: Betina Johansen ([email protected])
Titel: Sagsnr.2017 - 1186
Sendt: 21-09-2017 13:44:09
Ankenævnet for Bus, Tog og Metros kommentarer til lovforslaget:
Der findes for såvel tog- som buspassagerer EU-forordningsbestemmelser om, hvorledes
trafikvirksomhedeme skal forholde sig i relation til handicappede og bevægelseshæmmede. I
begge forordninger er desuden fastsat bestemmelser om oprettelsen af nationale klageorganer, og
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet tillagt
kompetencen til at behandle klager, der vedrører forhold omfattet af forordningerne. I de tilfælde
hvor ankenævnet ikke har kompetence, er denne tillagt henholdsvis Jernbanenævnet (f.s.v.a
togpassagerer) og Trafikstyrelsen (f.s.v.a buspassagerer).
Ifølge ankenævnes vedtægter § 4 falder sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er
henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, uden for ankenævnels
kompetence. Ankenævnet vil på baggrund af lovforslaget om forbud mod forskelsbehandling
herefter hen se klager vedrørende handicappedes forhold i kollektiv trafik til
Ligebehandlingsnævnet efter den 1. januar 2018, hvor loven forventes at træde i kraft.
Børne- og Socialministeriet opmærksomhed henledes på bestemmelserne i forordningerne - særligt
artikel 30 i togpassagerrettighedsforordningen og artikel 28 i buspassagerrettighedsforordningen
om oprettelsen af nationale hândhævelsesorganer, idet det bør overvejes, om
Ugebehandlingsnævnet skal indmelde sig til Kommissionen som nationalt hândhævelsesorgan i
relation til handicapklager.
De relevante bestemmelser er gengivet nedenfor.
Bekendtgørelse om Jernbanenævnetn
I medfør af§ 102, stk. 1, § 103, stk. 7, § 111, stk. 8, § 113, stk. 4, og § 114, i jembaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015,
fastsættes:
Jembanenævnets opgaver
§ 1. Jembanenævnet behandler klager over afgørelser og bælumlnger i medfør af §§ 4-8, §§ 17-18 og § 21 i jembaneloven
og regler fastsat I medfør heraf, eller nâr deri henhold til lov er fastsat regler om klageadgang til Jembanenævnet.
Stk. 2. Jernbanenævnel: fører tilsyn som fastsat i § 103, stk. 3 og 4, i jembaneloven. Jembanenævnet fører herunder tilsyn
med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 869/2014 af 11. august 2014 om nye jembanepassagerruter.
Stk. 3. Jernbanenævnet gennemfører revisioner som fastsat i § 104 i jembaneloven.
§ 2. Jembanenævnet behandler klager vedrørende Europa-Parlamentet: og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23.
oktober 2007 (passagerrettighedsforordningen), der falder uden for Ankenævnet for Bus, Tog og Metros afgørelseskompetence.
Bekendtgørelse om klageadgang og tilsyn med transportører og
forvaltningsorganer for busterminaler m.v.
I medfør af§ 28 b i lov om tiañlselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, som ændret ved lov nr. 745 af 25.
juni 2014, hssættæ efter bemyndigelse i henhold til § 11 I bekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2015 om Tmñkstyrelsens
opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser, der er nødvendige for at anvende Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr.
2006/2004.
Stk. 2. Tmñlstyrelsen behandler klager i henhold til forordnlngen nævnti stk. 1, der ikke kan behandles af Ankenævnet for
Bus, Tog og Metro.
Fra Togpassagerrettighedsforordningen:
"KAPITEL v
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0002.png
IIANDICAPPEDE OG BEVÆGEISESIIÆMNIEDE PERSONER
Artikel l9
Ret til befordring
1. .lemhanevirksomheder og stationsledere sikrer under aktiv
inddragelse af repræsentative organisationer for handicappede og
bevægelseshæmmede personer, at der findes eller fastsættes ikkediskriminerende
adgangsregler for befordring af handicappede og
bevægelseshæmmede personer.
L 315/20 DA Den Europæiske Unions Tidende 3.12.2007
2. Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og
bevægelseshæmmede personer uden ekstra omkostninger. En
jembanevirksomhcd, en billetudsteder eller et rejsebureau kan
ikke nægte at acceptere en reservation eller at udstede en billet til
en handicappet eller bevægelseshæmmet person eller kræve, at
denne ledsages af en anden person, medmindre dette er strengt
nødvendigt for at overholde de i stk. l omhandlede adgangsregler.
Artikel 20
Oplysninger til handicappede og bevægelseshæmmede
personer
l. På anmodning skal en jembanevirksomhcd, en billetudsteder
eller et rejsebureau oplyse handicappede og bevægelseshæmmede
personer om jembanetjenestemes tilgængelighed og om
adgangsbctingelser til rullende materiel i overensstemmelse med
adgangsregleme i artikel 19, stk. 1, samt om faciliteter om bord.
2. Når en jembanevirksomhed, en billetudsteder oyeller et rejsebureau
gør brug af undtagelseme i artikel 19, stk. 2, meddeler
den eller det på anmodning skriftligt den pågældende handicappede
eller bevægelseshæmmede person sin begrundelse herfor
inden for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen
er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsaL
Artikel 2/
Adgang og tilgængelighed
l. Jembanevirksomheder og stationsledere sikrer ved anvendelsen
af TSl for bevægelseshæmmede personer, at stationer, patroner,
vogne og andre faciliteter er tilgængelige for handicappede
og bevægelseshæmmede personer.
2. Er der ikke ledsagende personale på toget, eller er stationen
ubemandet, træfferjembanevirksomheder og stationsledere passende
foranstaltninger til at sikre handicappede og bevægelseshæmmede
personer adgang til at rejse med tog.
Artikel 22
Assistance på jernbanestationeme
l. Når en handicappet eller bevægelseshæmmet person afrejser
fra, foretager togskiile på eller ankommer til en bemandet
jembanestation, skal stationslederen vederlagsfrit sørge for, at den
pågældende får tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det
afgående tog eller stige af det ankommende tog, som han eller
hun har købt billet til,jf. dog adgangsregleme i artikel 19, stk. l.
2. Medlemsstaterne kan gore en undtagelse fra stk. 1 i tilfælde
af personer, der benytter forbindelser, der er omfattet af kontrakter
om offentlig tjeneste indgået i overensstemmelse med gældende
fællesskabslovgivning, forudsat at den kompetente
myndighed har sørget for altemative faciliteter eller ordninger, der
garanterer en tilsvarende eller hojere grad af adgang til transport.
3. På ubemandede stationer sikrer jembanevirksomheden og
stationslederen, at information gores let tilgængelig i overensstemmelse
med adgangsregleme i artikel 19, stk. l, for så vidt
angår de nænnestliggende bemandede stationer og direkte tilgængelig
assistance for handicappede og bevægelseshæmmede.
Artikel 23
Assistance i toget
En jembanevirksomhcd yder vederlagsfrit handicappede og bevægelseshæmmede
personer assistance i toget og under ind- og
udstigning, jf. dog adgangsregleme i artikel 19, stk. l.
1 denne anikel forstås ved assistance i toget alle rimelige foranstaltninger,
der træffes for at give en handicappet eller bevægelseshæmmet
person adgang til samme tjenester i toget som andre
passagerer, hvis personen er så handicappet eller bevægelseshæmmet,
at vedkommende ikke har uafhængig og sikker adgang til
disse tjenesteydelser.
Artikel 24
Betingelser for ydelse af assistance
Jembanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0003.png
samarbejder om at yde assistance til handicappede og
bevægelseshæmmede personer i henhold til artikel 22 og 23 i
overensstemmelse med det nedenfor anførte:
a) Assistaneen ydes på den betingelse, at den jembanevirksomhed,
den stationsleder, den billetudsteder eller det rejsebureau,
hos hvem billetten er købt, lår besked om den
pågældendes behov mindst 48 timer, før der er behov for
denne assistance. Når billetten gælder for flere rejser, er en
meddelelse tilstrækkelig. fomdsat at der gives passende oplysninger
om planlægningen af de efterfølgende rejser.
b) Jembanevirksomheden stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer
skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
kunne modtage besked.
e) Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med
litra a), trælTerjembanevirksomheden og stationslederen alle
rimelige foranstaltninger for at yde den handicappede eller
bevægelseshæmmede person tilstrækkelig assistance til at
kunne rejse.
3.12.2007 DA Den Europæiske Unions Tidende L 315 Zl
d) Med forbehold af andre enheders beføjelser med hensyn til
omrâder uden for jembanestationen an er stationslederen
eller en anden bemyndiget person steder I og uden forjembanestationen,
hvor handicappede og bevægelseshæmmede
personer kan melde deres ankomst på jembanestationen og
bede om assistance, hvis de har behov for det.
e) Assistance ydes på betingelse af, at den handicappede eller
bevægelseshæmmede person er til stede på det sted og tidspunkt,
der er angivet af den jembanevirksomhed eller stationsleder,
der tilbyder denne assistance. Det angivne tidspunkt
må højst være 60 minutter før den offentliggjorte afgangstid
eller indcheekningstidspunktet for alle passagerer. Hvis der
ikke er angivet noget mødetidspunkt, skal den handicappede
eller bevægelseshæmmede person være til stede på det
angivne sted senest 30 minutter før den offentliggjone
afgangstid eller indcheekningstidspunktet for alle passagerer.
Artikel 25
Erstatning for hevægelseshjælpemidler eller andre
specifikke hjælpemidler
Hvis jembanevirksomheden er ansvarlig for helt eller delvist tab
eller beskadigelse af handicappede eller bevægelseshæmmede personers
bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke hjælpemidler,
er der ingen økonomisk begrænsning.
KAPITEL VI
SIKKERHED, KLAGER 0G SERVICEKVALITET
Artikel 26
Passagerers personlige sikkerhed
Efter aftale med de offentlige myndigheder skal jembanevirksomhedeme,
infrastrukturforvalteme og stationsledeme på deres
respektive ansvarsområde: træffe passende foranstaltninger og tilpasse
dem til det sikkerhedsniveau, som de offentlige myndigheder
har fastlagt, for at sikre passageremes personlige sikkerhed på
jcmbanestationeme og i togene og forvalte risici. De skal samarbejde
og udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til
at afværge handlinger, der kan forringe sikkerhedsniveauet.
Anika! 27
Klager
l. .lembanevirksomheder skal indfore en klageordning vedrørende
de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning.
Jembanevirksomheden skal informere passagererne
grundigt om, hvor de skal henvende sig, og om dens arbejdssprog.
2. Passagereme kan indgive klage til en hvilken som helst jembanevirksomhed,
der er berart. Modtageren af klagen skal inden
for én måned give et begrundet svar eller i begnindede tilfælde
underrette passageren om, hvomår der inden for en periode pñ
højst tre måneder fia indgivelsen af klagen kan forventes svar.
3. Jembanevirksomheden skal i den årsberetning, der nævnes
i artikel 28, oplyse om antallet og arten af modtagne og behandlede
klager, besvarelsestid og eventuelle foretagne forbedringer.
Anikel 28
Standarder for servicekvalitet
l. Jemhanevirksomhedeme skal opstille servicekvalitetsstandarder
og indføre et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af
servieekvaliteten. Servieekvalitetsstandardeme skal som minimum
omfatte punkterne i bilag lll.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0004.png
Fra præamblen:
"Bustransporttjenester bør komme alle borgere til gode. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor, uanset om
årsagen til deres handicap eller reducerede mobilitet er invaliditet, alder eller andre forhold, have samme mulighed for at
rejse med bus som andre borgere. Handicappede og bevægelseshæmmede har samme rettigheder som alle andre
borgere med hensyn til fri bevægelighed, valgfrihed og ikke-diskriminering.
(8) l lyset af artikel 9 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder bør der, for at kunne give
handicappede og bevægelseshæmmede samme muligheder for at rejse med bus som alle andre borgere, fastsættes regler
for ikke-diskriminering og assistance under deres rejse. Handicappede og bevægelseshæmmede bør derfor kunne blive
befordret og ikke nægtes befordring som følge af deres handicap eller bevægelseshæmning, undtagen af årsager, der er
berettigede af sikkerhedsmæssige grunde eller på grund af køretøjernes eller infrastrukturens udformning. Inden for
rammerne af den relevante lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere bør handicappede og bevægelseshæmmede have
ret til assistance ved busterminaler og om bord i busser. Af hensyn til den sociale integration bør denne assistance ydes
gratis for de pågældende. Transportørerne bør fastsætte adgangsvilkâr, fortrinsvis efter det europæiske
standardiseringssystem.
(9) Ved fastlæggelse af, hvordan nye busterminaler skal indrettes, og i forbindelse med større ombygninger bør
busterminalernes forvaltningsorganer bestræbe sig på at tage hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov
i overensstemmelse med kravene om »design for alle«. Busterminalernes forvaltningsorganer skal under alle
omstændigheder udpege ankomstmødesteder, hvor handicappede kan meddele deres ankomst og anmode om
assistance.
Transportørerne bør tilsvarende sa vidt muligt tage hensyn til disse behov, når de træffer afgørelse om nye og nyligt ombyggede køretøjers
udstyr, uden at dette berører gældende eller fremtidig lovgivning om de tekniske krav for busser
(l l) Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forbedre den eksisterende infrastruktur, hvis dette er nødvendigt for gøre det muligt for
transponøreme at sikre adgang for handicappede og bevægelseshæmmede og yde passende assistance.
(12) For at imødekomme handicappedes og bevzegelseshæmmedes behov bør personalet vaere passende uddannet. Med henblik på at lette den
2. Jembanevirksomhedeme skal overvåge deres eget præstationsniveau
pll grundlag af servieekvalitetsstandardeme. Jembanevirksomhedeme
offentliggør hvert år en rappon om deres
servieekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning. Rapponeme
om servicekvalitetsniveauet skal olTentliggøres på jembanevirksomhedemes
websted. Disse rapporter skal endvidere gøres
tilgængelige på Det Europæiske .lembaneagenturs websted.
KAPITEL Vll
OPLYSNING 0G IIÅNDHÆVEISE
Artikel 29
Information til passagerer om deres rettigheder
l. Nürjembanevirksomheder, stationsledere og rejsearrangører
sælger billetter til befordring med jembane, skal de oplyse de
rejsende om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne
forordning. Med henblik på at opfylde dette informationskrav kan
jembanevirksomheder, stationsledere og rejsearrangører anvende
et sammendrag af bestemmelseme i denne forordning, som Kommissionen
udarbejder på Den Europæiske Unions institutioners
oflieielle sprog og stiller til rådighed for dem.
2. .lembanevirksomhcder og stationsledere infonnerer pil passende
vis de rejsende på stationen og i toget om kontaktoplysninger
for det eller de organer, der er udpeget af medlemsstaterne, i
henhold til artikel 30.
Anika] 30
Håndhævelse
l. Medlemsstaterne udpeger hver især et eller llere organer,
som skal være ansvarligt/e for hilndhzevelsen af denne forordning.
Ethvert organ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at passageremes rettigheder respekteres.
L 315/22 DA Den Europæiske Unions Tidende 3.12.2007
Ethvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig
form og beslutningstagning være uafhængigt af infrastmkturforvaltere,
opknevningsorganer, tildelingsorganer eller
jembanevirksomheder.
Medlemsslateme underretter Kommissionen om det eller de organer,
som udpeges i overensstemmelse med dette stykke, og om
dets eller deres respektive ansvarsomrâder.
2. Enhver passager kan klage til det passende organ, som er
udpeget i henhold til stk. l, eller til ethvert andet passende organ,
som er udpeget af en medlemsstat, over påstået overtrædelse af
denne forordning."
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0005.png
gensidige anerkendelse afchaufføremes nationale kvalifikationer kan der gives handieapbevidstgorende uddannelse som en del af de
gmndlæggende kvalilikationskrav eller elleruddannelseskrav,jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003 59 EF af l 5. juli 2003 om
grundlæggende kvalilikationskr-av og eltemddannelseskmv for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordnng
ad vej ( r ). For at sikre sammenhæng mellem indførelsen afuddannelseskravene og tidsfristeme i nævnte direktiv bor der åbnes mulighed for
ñ-itagelse i en begrænset periode. Organisationer, der repræsenterer handicappede eller bevægelseshæmmede, bør høres eller inddrages i
tilrettelæggelsen a ' dholdet af handieaprelateret uddannelse.
(l4) Buspassagerers rettigheder bor omfatte modtagelse af oplysninger om den service, der ydes før og under rejsen. Alle væsentlige
oplysninger til buspassagereme bør på anmodning også formidles i alternative formater, som er tilgængelige for handicappede og
bevægelseshæmmede, såsom stor skrift, klart sprog, blindskrin, elektronisk kommunikation, der er tilgængelig gennem fleksibel teknologi,
eller lydbånd.
(IS) Denne forordning bør ikke begrænse transportøremes ret til at søge erstatning hos enhver person, herunder tredjemand, i
overensstemmelse med gældende national lovgivning.
(16) Ulemper, som passagerer oplever som følge af aflysning eller betydelig forsinkelse af deres rejse, bør mindskes. Med dette for øje bør der
sorges passende for passagerer, der afrejser fra terminaleme, og de bør gives fyldestgørende oplysninger pa en milde, der er gængelig for
alle passagerer. Passagerer bar også kunne annullere deres rejse og lä billetterne refunderet eller lä tilbudt en anden rejsemte pil
tilfredsstillende vilkår. Hvis transportoreme ikke yder passagereme den nødvendige assistance, bor passagererne have ret til pengeerstatning.
( I7) Transportøreme bor samarbejde for at træffe foranstaltninger på nationalt eller europæisk plan, hvori de inddrager interesseparter, faglige
sammenslutninger og kunde-, passager- og handieaporganisationer samt organisationer for bevægelseshæmmede. Sådanne foranstaltninger
bør have til fomrñl at forbedre informationen til, omsorgen for og assistaneen til passagererne, ntlr deres rejse afbrydes, især i tilfælde aflange
forsinkelser eller aflysning afrejsen, med særlig fokus pa passagerer med særlige behov pñ grund af handicap, bevægelseshæmning, sygdom.
hoj alder og graviditet, herunder ledsagende passagerer og passagerer, der rejser med småbam. Nationale hândhævelsesorganer bør
underrettes om disse foranstaltningenDA L 55/2 Den Europæiske Unions Tidende 28.2.2011
( r) EUT L226 afl0.9.2003, s. 4.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0006.png
(lis) Denne forordning bør ikke berøre de passagerrettigheder, der er fastlagt ved Rådets direktiv 90/3l4/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser,
pakkeferier og pakketurc ( r). Denne forordning bor ikke finde anvendelse, hvis en pakketur aflyses af andre årsager end aflysning af
busafgangen.
(19) Der bør gives udtømmende oplysninger til passagererne om deres rettigheder i medfør af denne forordning, således at de er i stand til reelt
at udøve disse rettigheder.
(20) Passagereme bør kunne udøve deres rettigheder ved egnede klageprocedurer hos transportøreme, eller ved at klagen indgives til det eller
de organer, som den relevante medlemsstat har udpeget dert .
(21) Medlemsstateme bør sikre overholdelse af denne forordning og udpege et eller flere kompetente organer til at forestå overvågning og
håndhævelse. Dette berører ikke passagerers ret til domstolsprøvelse i henhold til national ret.
(22) Klinger over assistance bør fortrinsvis indbringes for det eller de organer til håndhævelse af denne forordning, som er udpeget af' den
medlemsstat, hvor påstigningsstedet eller udstigningsstedet er beliggende, idet der tages hensyn til de procedurer, der er fastsat i
medlemsstateme for indgivelse af klager.
(23) Medlemsstateme bør fremme anvendelsen af offentlig transport, integreret infonnation og integrerede billetter med henblik på at optimere
anvendelsen af og interoperabiliteten mellem de forskellige transportfonner og transportører.
(24) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelser af denne forordning, og sikre, at disse sanktioner anvendes. Sanktioneme bør
være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
(25) Målet for denne forordning, nemlig at sikre et ensartet niveau for beskyttelse af og ydelse af assistance til buspassagerer overalt i
medlemsstateme, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på gmnd af handlingens omfang og virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. l overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf'. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
(26) Denne forordning bør gælde med forbehold af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af'
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( z).
(27) Håndhævelsen af denne forordning bør være baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober
2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om
forbmgerbeskyttelsessamarbejdero ( .l ). Nævnte forordning bør derfor ændres i overensstemmelse henned.
(25) Denne forordning respekterer de grundlæggende re heder og overholder de principper. som navnlig anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som omhandlet i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union under
hensyn til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om gebehandling af alle uanset race eller
etnisk oprindelse ( z ) og Rådets direktiv 20M/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med adgang og levering af varer og tjenesteydelser."
Fra buspassagerrettighedsforordningen:
"KAPfTEL lll
HANDICAPPEDES OG BEVÆGELSESIIÆRIMEDES RETTIGHEDER
Añikel 9
Befordringsret
l. Transportører, rejseagenter og rejseanangører må ikke under henvisning til handicap eller bevægelseshæmning nægte at acceptere en
reservation fra, at udstede eller på anden måde levere en billet til eller at lade en person stige på.
2. Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og bevægelseshæmmede uden ekstra omkostninger.
Anika! 10
Undtagelser og særlige bestemmelser
l. Uanset artikel 9, stk. I, kan transporterer, rejseagenter og rejsearrangører under henvisning til handicap eller bevægelseshæmning nægte at
acceptere en reservation fra, at udstede eller på anden måde levere en billet til eller at lade en person stige på:
a) hvis dette er nødvendigt af hensyn til gældende sikkerhedsmæssige krav i folkeretten, EU-retten eller den nationale ret eller af hensyn til
sundheds- og sikkerhedsmæssige krav, der er fastsat af de kompetente myndigheder
b) hvis karetøjets konstruk n eller infrastrukturen, herunder busstoppesteder og tenninaler, gør det fysisk umuligt at lade den handicappede
eller bevægelseshæmmede stige på eller ud eller befordre vedkommende på en sikker eller operationelt gennemførlig måde.
2. Nægtes det at acceptere en reservation eller at udstede eller på anden måde levere en billet under henvisning til de forhold, der er nævnt i
stk. l, informerer transportøren, rejseagenten eller rejsearrangøren den berørte person om eventuelle aeceptable alternative befordringer, der
udføres af transportøren.
3. Hvis en handicappet eller en bevægelseshæmmet, der er i besiddelse af en reservation eller en billet og har opfyldt kravene i artikel l4, stk.
1, litra a), alligevel nægtes tilladelse til påstigning under henvisning til vedkommendes handicap eller bevægelseshæmning, skal denne person
og en eventuel ledsagende person i henhold til nærværende artikels stk. 4 tilbydes valget mellem:
a) ret til tilbagebetaling og, hvis det er relevant, en gratis returrejse til det første afrejsested ifølge befordringskontrakten ved førstgivne
lejlighed, samt
b) bortset fra når det ikke er muligt, fortsættelse eller omlægning afrejsen med rimelige altemative transporttjenester til det bestemmelsessted,
som er fastsat i befordringskontrakten.
Retten til tilbagebetaling af det beløb, der er betalt for billetten, påvirkes ikke af manglende meddelelse i overensstemmelse med artikel l4,
stk. l. litra a).
4. Hvis en transporter, rejseagent eller rejsearrangør under henvisning til handicap eller bevægelseshæmning nægter at acceptere en
reservation fia, at udstede eller på anden måde levere en billet til eller at lade en person stige på køretøjet af de i stk. l nævnte årsager, kan
denne person forlange at blive ledsaget af en anden person eñer eget valg, som eri stand til at yde den nødvendige assistance til den
handicappede eller bevægelseshæmmede, således at årsagerne i stk l ikke længere finder anvendelse.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0007.png
En sådan ledsagende person befordres gratis og har, hvor det er muligt, plads ved siden af den handicappede eller bevægelseshæmmede
5. Hvis transporterer, rejseagenter eller en rejsearrangører benytter sig af den undtagelse, der er fastsat i stk. l, skal de straks infonnere den
handicappede eller bevægelseshæmmede om tlrsageme hertil og skal på anmodning meddele vedkommende disse oplysninger skriftligt inden
for fem arbejdsdage efter, at anmodningen er indgivet.
Anika! l I
Tilgængelighed og information
l. Transportøreme og bustenninalemes forvaltningsorganer sikrer, hvor det er hensigtsmæssigt gennem deres organisationer, i samarbejde
med organisationer repræsentative for handicappede eller bevægelseshæmmede, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende
adgangsvilkñr for befordring af handicappede og bevægelseshæmmede.
2. Transponører og busterrninalemes forvaltningsorganer gør adgangsvilkñrene i stk. l, hemnder teksterne til folkeretlige, EU-retlige eller
nationale regler, der fastsætter sikkerhedskrav, som udgør grundlaget for disse ikke-diskriminerende adgangsvilkñr, offentligt tilgængelige
fysisk eller på internettet, eller anmodning i tilgængelige fonnater, på de samme sprog, som oplysninger normalt gives til alle passagerer på.
Når disse oplysninger gives, tages der særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.
3. Rejsearrangøreme gør de adgangsvilkâr tilgængelige, der er nævnt i stk. I, og som linder anvendelse på rejser, der indgår i pakkerejser,
herunder pakkeferier og pakketure, som de tilrettelægger, sælger eller udbyder til salg.
4. Den i stk. Z og 3 nævnte infonnation om adgangsvilkñr skal udleveres fysisk pa anmodning fra passageren.DA L 55/6 Den Eumpæiske
Unions Tidende 282.201!
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0008.png
S. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører sikrer, at alle relevante generelle oplysninger om rejsen og befordringsbetingelseme
foreligger i formater, der er egnede og tilgængelige for handicappede og bevægelseshæmmede; dette gælder. hvor det er relevant, også
onlinereservation og -infonnation informationen udleveres fysisk på passagerens anmodning.
Artikel 12
Udpegning af terminaler
Medlemsstateme udpeger bustenninaler, hvor der skal ydes assistance til handicappede og bevægelseshæmmede. Medlemsstaterne
underretter Kommissionen herom. Kommissionen gør en liste over de udpegede bustenninaler tilgængelig på intemettet.
Artikel 13
Ret t assistance på udpegede terminaler og i busser
l. Transportøreme og bustenninalemes forvaltningsorganer yder inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder på tenninaler
udpeget ufmedlemsstateme gratis assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i mindst det omfang, der er specificeret i del a) i bilag
l, jl'. dog adgangsvilkårene i artikel l l, stk. l.
2. Transportører yder på busser gratis assistance til handicappede og bevægelseshæmmede i mindst det omfang, der er specificeret i del b) i
bilag l, jf. dog adgangsvilkårene i artikel ll, stk. l.
Artikel 14
Betingelser for ydelse af assistance
1. Transponører og busterrninalemes forvaltningsorganer samarbejder om at yde assistance til handicappede og bevægelseshæmmede på
betingelse af', al:
a) den pågældendes behov for assistance meddeles transportaren, bustenninalemes forvaltningsorganer, rejseagenten eller rejsean-angaren
senest 36 timer, før der er behov for den, og
b) de pågældende møder op på det udpegede sted
i) på det tidspunkt, transportoren på forhånd har meddelt, og som højst må være 60 minutter før det offentliggjorte afgangstidspunkt,
medmindre en kortere periode er blevet analt mellem transportøren og passageren, eller
ii) senest 30 minutter før det offentliggjorte afgangstidspunkt, hvis der ikke er meddelt noget tidspunkt.
2. l tillæg til stk. l skal handicappede og bevægelseshæmmede give transportøren, rejseagenten eller rejsearrangøren meddelelse om deres
særlige behov med hensyn til siddepladser, når de reserverer eller forhåndskøber deres billet, hvis de har kendskab til behovene på dette
tidspunkt.
3. Transponoreme, busterrninalemes forvaltningsorganer, rejseagenleme eller rejsearrangøreme skal træffe alle nødvendige foranstaltninger
for at kunne modtage handicappedes og bevægelseshæmmedes meddelelse om behov for assistance. Denne forpligtelse gælder alle udpegede
tenninaler og deres salgssteder, herunder telefonsalg og salg via internettet.
4. Hvis der ikke er givet meddelelse i overensstemmelse med stk. l, litra a), og stk. 2, træffer transportøreme, bustenninalemes
forvaltningsorganer, rejseagenleme og rejseanangøreme alle rimelige foranstaltninger for at yde den handicappede eller bevægelseshæmmede
tilstrækkelig assistance til at kunne stige på den afgående bus, skifte til en anden forbindelse eller stige ud af den ankommende bus, som
vedkommende har købt billet til.
S. Bustenninalemes forvaltningsorganer udpeger et sted inden for eller uden for tenninalen, hvor handicappede og bevægelseshæmmede kan
melde deres ankomst og anmode om assistance. Dette sted skal være klart markeret og stille de vigtigste oplysninger om terminalen og den
assistance, der kan ydes, til rådighed i tilgængelige fonnater.
Artikel 15
Videregivelse af oplysninger til tredjepart
l-lvis rejseagenter eller rejsearrangører modtager en meddelelse som nævnt i artikel 14, stk. l, litra a), skal de, inden for deres normale
kontortider, så hurtigt som muligt videregive denne oplysning til transportoren eller busterrninalemes forvaltningsorganer.
Anikel 16
Uddannelse
l. Transportører og, hvis det er relevant, busterrninalemes forvaltningsorganer udarbejder handicaprelaterede uddannelsesprocedurer,
hemnder vejledning, og sørger for:
a) at deres eget personale bortset fra chauffører og det personale. der er ansat af eventuelle andre involverede parter, som yder direkte
assistance til handicappede eller bevægelseshæmmede, er uddannet eller har modtaget vejledning som beskrevet i bilag ll, del a) og b), og
b) at deres personale, inklusive chauffører, der tager sig direkte af' de rejsende eller af spørgsmål relateret til de rejsende, er uddannet eller har
modtaget vejledning som beskrevet i bilag ll, del a).
2. En medlemsstat kan for en periode på hojst fem år fra den l. marts 20|3 indrømme en fritagelse fra anvendelsen af stk. l, litra b), for så
vidt angår uddannelse af' chaufforenDA 282.201 l Den Europæiske Unions Tidende L 55/7
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0009.png
Anikel l7
Erstatning for kørestole og andre bevægelsesltjælpentidler
l. Transportorer og busterminalemes forvaltningsorganer er ansvarlige, når de har forårsaget tab af eller skade på karestole, andre
bevægelseshjælpemidler eller hjælpeanordninger. Den transportør eller bustenninalens forvaltningsorgan, der er ansvarlig for tab eller skade,
erstatter dette tab eller denne skade.
2. Den i stk. l omhandlede erstatning skal svare til omkostningen ved erstatning eller reparation at' de tabte eller beskadigede hjælpemidler
eller anordninger.
3. Når det er påkrævet, sættes der alt ind på hurtigt at fremskaffe midlertidige erstatningshjælpemidler eller anordninger. Kørestole, andre
bevægelseshjælpemidler eller hjælpeanordninger skal, når det er muligt, have tekniske og funktionelle egenskaber, der svarer til egenskabeme
ved de tabte eller beskadigede hjælpemidler eller anordninger.
Artikel 18
Fritagelser
l. Medlemsstaterne kan fritage indenlandsk rutekørsel fra anvendelsen af alle eller nogle af bestemmelserne i dette kapitel, forudsat at de
sikrer, at beskyttelsen afhandieappede og bevægelseshæmmede i henhold til deres nationale regler mindst er den samme som i henhold til
denne forordning, jf. dog anikel 2, stk. 2.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser, der indrømmes i medfør af stk. 1. Anser Kommissionen en
fritagelse for ikke at være i overensstemmelse med denne artikel, træffer den de nødvendige foranstaltninger. Senest den 2. marts
2018 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fritagelser, der er indrømmet i medfør af stk. 1.
KAPITEL Vl
IIÅNDIIÆVEISE OG NATIONALE HÅNDHÆVELSESORGANER
Artikel 28
Nationale håndhxevelsesorganer
l. Hver medlemsstat udpeger et eller flere nye eller eksisterende organer, der har ansvaret for håndhævelse af denne forordning for så vidt
angâr mtekorsel fra steder, som er beliggende på medlemsstatens område, og rutekorsel fra et tredjeland til sådanne steder. Hvert organ
træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestemmelseme i denne forordning overholdes.DA 282.201 l Den Europæiske
Unions Tidende L 55/9
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0010.png
Hven organ skal med hensyn til organisation. linrrnsiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af transportøreme,
rejsearrangareme og husterrninalemes forvaltnlngsorganer.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilket organ eller hvilke organer der er udpeget i overensstemmelse med denne artikel.
3. Enhver passager kan indgive en klage i overensstemmelse med national lovgivning over påstået overtrædelse af denne forordning til det
pågældende organ, som er udpeget i medfør af stk. l, eller til ethvert andet passende organ, som er udpeget af' en medlemsstat.
Medlemsstaterne kan beslutte, at passageren i første omgang skal indgive en klage til transportøren, hvorved det nationale handhrevelsesorgan
eller et andet relevant organ, som medlemsstaten har udpeget, fungerer som appelinstnns for klager, som der ikke er fundet en løsning på i
henhold til artikel 27.
Ant/iel 29
Rapport om håndhævelse
Senest den 1. juni 2015 og herefter hvert andet år offentliggør de hândhævelsesorganer, der er udpeget i medfør af artikel 2B, stk.
1, en rapport om deres virksomhed i de foregående to kalenderår, som særligt indeholder en beskrivelse af, hvad der er gjort for at
iværksætte bestemmelserne i denne forordning, samt statistikker over klager og anvendte sanktioner.”
Med venlig hilsen pâ ankenævnets vegne
Betina Johansen
Chefkonsulent, cand.jur., daglig leder af
Sekretariatet for Ankenævnet for Bus, Tog og Metro
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Ankenævnet no
for Bus, Tog og Menu i n
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0011.png
- AKT 507192 ›- BILAG ›- [ Horrngssvar fra Ankestyrelsen [DOK8637451]]
Q Ank
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
Ankestyrelsen har lngen bemærkninger.
Venllg hilsen
Ankestyrelsen
20. september 2017
Lnr. 2017-0017-46617
Cpnnr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservlce
Tel +45 3341 1200
EAN-nr:
57 98 O00 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Soclalmlnlsterlet
lssâsmdx
KOPI:
nmnvgnmwmmä
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0012.png
rl. i\l
rnwliu. _. .
,iii-i
.r t
_ Fu. .,
k modtaget:
Udkast til forslag til:
Lou om forbud mod forskelsbehandling pga. handicap
til horing og skal i den anledning afgive folgende høringssvar:
Indledningsvis skal vi tilkendegive, at vi finder det væsentligt, at handicappede
ikke udsættes for forskelsbehandling og at loven vil fremme ligebehandling for
personer med handicap.
vu-
Vi er betænkelig ved § 9 med delt bevisbyrde, hvor indklagede også skal bevise,
at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.
Indklagede skal naturligvis forsvare/forklare sig, men omvendt bevisbyrde hører
ikke hjemme i en retsstat.
Denne lov vil gælde for al offentlig og privat virksomhed på alle i samfundet",
dvs. også hele det folkeoplysende område og de frivillige foreninger. En omvendt
bevisbyrde vil være omkostningstungt i såvel penge som tid for det frivillige
arbejde.
Vi skal derfor henstille, at den delte bevisførelse ikke gennemføres.
Vgg, Lgvhgmgrlminggmg;
Vi må forstå det sådan, at der ikke kan rejses sager vedr. tilgængelighedsproblem
- hvilket vi Ender hensigtsmæssigt, at da vores folkeoplysende aktiviteter finder
sted i anviste lokaler, hvor vi ikke har nogen indflydelse på tilgængelighed.
›- AKT 507192 - BILAG 27 - [ Flnrinassvar p
a forbud mod fcrskelsktehandling af handicappede -
VIDEN - UDVIKUNG - SAMVÆR
Til Bome- og
. . . . John hlcinzrtJumbscn
Socxalmmlstenet Admdirmnr
_ ADFDanmurk
Att: ][email protected] og
[email protected] +45/
.Inhnêanjidk
AOF Danmark
Molcstien 7
2450 Kobenhavn SV
Telefon 41 88 77 70
[email protected]
wwwaoñdk
20m Dagmar rm.. ...om .m
E. unäuaanunañ
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0013.png
n'
Vi skal henstille, at dette tydeliggøres i lovbemaarkningerne, at der ikke kan
rejses tilgængelighedssag mod arrangører af undervisning og aktiviteter i
anviste lokaler.
Vi finder, at lovbemærkninger ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til
pædagogiske situationer, hvor eksempelvis en psykisk syg har meldt sig til
undervisning. men har en adfærd, som fører til, at de øvrige på holdet intet får
ud af undervisningen. Der omtales i lovbemærlmingeme som sagligt hensyn
alene hensynet til den handicappedæ sikkerhed eller andres sikkerhed.
Vi skal derfor henstille, at lovbemærkninger - som jo er en del af
fortolkningsgrundlaget i en sag - bliver uddybet med. nt saglige hensyn ogsä
kan være hensynet til andres muligheder for læring eller oplevelse.
Venlig hilsen
“v”
John Meinert Jacobsen
Adm. direktør, AOF Danmark
VIDEN - UDVIKLING - SÅMVER
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0014.png
'I1I: Jette Jacobsen ([email protected])
cc: Vlnoth Paramasamy ([email protected])
Fra: Kancemjuahøringer ([email protected])
Titel: SV: Høring over forslag m løv om forbud mod forskelsbehandling pá al handicap
sendt: 19-09-201713:47:14
Barns og Socialministeriet
Attention .l alle Jacobsen
Borne- ng Socialministzrlcl hnrscndl utllclsl lil forslag til lov om forbud mod lbrskclsbchandlmg på nflnndicap I Imi-ing og i den farbmdclsc nnnlotlel om
Arbqdsmnrkzdets Txllægspuvsiam (ATP) bemærkninger.
Jeg skal i den forbindelse aplyse. nt ATP ikke har herude-ninger til udhulet
Venllg hilsen
Thoma: Moltke Thybo
-u
atp -
Sanlor Legal Cuunsel - Knncamlura
Dimkle nummer +45 4B 20 37 70 ' Mobil 'O45 21 14 59 3G
E-rnall
ATP - Kongens Vænge 8 - 3400 Hlllemd
TQleIon+457O 11 1213 - - CVRN. 43405810
Følg ATP Koncernen på
.:.=..r ...r v.:
..__=_._r.:.:..._
U20 u usnånue _ q
HrnnLmuM nx.
dE-'Ilpüiq J? Ed ñüllpüêllöqslënslo; pmu pnqJo; um m; 1g 521510; .nano ñupnu :auung
uasuar cgaqasga luasqnøe: anac :;3
lällälsmpuuepos 60- aumg u; asppuaspn :m
Iwot uoz :snñne 'R :mms
mmm] uauompadsxa/sm :sug
.nmdlndh
Enumuuuenm
opmnmgmno :denne o-rml uan vmm mmol-ge og e udelukker-du bevcgrel hl tung (nr de ovenfor aogwn personer eller vzriscmmednr VI om cçmmvksanl på, at udbredelse
clmlcirlg eler knnnenng u! uprysrunnqcme ehcr umskzndqhçdmrc n intim!! H- u du har :malaga denna e-ma! ved en lcjhngclse bedes du meddek- del H almndeuun og dumner
Heim den Pa (cvhánu tai
B
Holmens Kanal U
M60 Knbenhavn K
Tlf 3392 9300, Fu 3393 25l8,
E-vnail [email protected]
J.nr. 2017- U86
- AKT 537152 - BILAG 41 ›- [ SV Hcnng over forslag h ov om forbud rrod forskelsbehardhng pa af handczap ] -
Buääamëmaaa
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0015.png
›-AKT 507192 - BllAG 40 ›- [ Høring over forslag lil lov om lcrbud mod forskelsbehandling pá grund af handicap j-
Tll: Jette Jacobsen ([email protected])
cc: Vlnolh Palamasamy ([email protected])
Fra: Sørine NIelsen-Jexen ([email protected])
Titel: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Sendt: 19-09-2017 12:01 128
BUPL henviser til FTFs høringssvar.
Med venllg hilsen
SØRINE NIELSENJEXEN
JURlDISK KONSULENT
Dlnlll.: 3546 5159
Mobll: 4139 3737
E-rnall: [email protected]
BUPL
BØRNE- OG
UNGDOMSPÆDÅGOGERNES
LÅNDSFDRBUND
Elopdamsve] 114 | 210D Kebanhavn Ø
'rn- 3545 5000 | rum;
Denne Hun! h: BUPL ar kun beregne! lov mamæwna modlagarlo). Meien kan lndoholda ladmligl malcriala. Hvb du har modlagal o-maian ved en ML bader vl dig
venligst Hannah: :lander og I nvrlgl slette o-mnllan Incl. eventuel: løplerog vedhæftede dokunenlar pennamsm lm du compmenyslem. På lavhánd lak.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0016.png
Børnerådets kommentarer til lov om forbud mod forskelsbehandling pga.
handicap
Bømerådet hilser som udgangspunkt forslaget om et forbud mod forskelsbehandling pga. handicap
uden for arbejdsmarkedet og den tilhørende klagemulighed velkomment, dog med nedenstående
kommentarer
Til de enkelte bestemmelser
Handicapkonventionens art. 2 definerer diskrimination som enhver sondring, udelukkelse eller
begrænsning, der svækker eller umuliggør lige rettighedsopfyldeise. Hermed følger en forpligtelse for
deltagerstaten til at tage aktive initiativer og tiltag for at sikre, at personer med handicap kan
deltage. Til opfyldelsen af denne forpligtelse hører også etablering af rimelig tilpasning i situationer,
hvor personer med handicap ellers ikke vil kunne deltage. Konventionens art. 5 fastslår, at der skal
tages ”alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning". Rimelig tilpasning på
børneområdet kan fx være, at personalet i en daginstitution kan overvåge blodsukkerniveauet hos et
barn med sukkersyge og give den nødvendige insulin.
Når lovforslaget i § 3 udtrykkeligt undtaget ”rimelig tilpasning” fra forpligtelsen, udgør dette efter
Børnerådets opfattelse en omgåelse af de nævnte artikler l konventionen, der som nævnt ovenfor
udtrykkelig fastslår, at nægteise af rimelig tilpasning er diskrimination.
Lovforslaget er på dette område utilstrækkeligt og løser ikke en række specifikke problemer, hvor
rimelig tilpasning vil være aktuel. Børnerådet foreslår, at lovforslaget ændres, så det anerkender
konventionens bestemmelser, og at exempler på den konkrete forståelse af begrebet indarbejdes i
bemærkningerne til forslaget.
Børnerâdet tilslutter sig videre etableringen af en klageadgang til Ligebehandiingsnævnet. Det følger
af ovenstående, at spørgsmål om rimelig tilpasning også bør kunne behandles her.
Med forbuddet mod chikane l 5 S, stk. 4, vil der formentlig opstå snitfiader til behandlingen af
komplicerede sager I den nyetablerede Klageinstans mod Mobning, og Eørnerâdet foreslår, at deri
bemærkningerne indarbejdes betragtninger herom mhp en koordineret og effektiv klagebehandling
- AKT 507192 - BILAG 29 -[
#46 BSN! forskelsbehand ng 210917 sgh ] -
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København
G
C
monåmwwnwn
S. man.. med
h:... wwä ku:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0017.png
e
e
wonäonwnwn
V
Per Larsen
Formand for Børnerâdet
225:. æeên
mocmnsm..
.sma <m==m 2.3..
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0018.png
nu
enhavn d. 21. september 2017
Til
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsend! som EDG!! tllielêsmdk med kopi til vipaêsmdk
Høringssvar vedrørende:
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
I høringsbrev af 25. august 2017 anmoder Børne- og Socialministeriet om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående.
Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til
kende.
Vi har ingen væsentligste bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet.
- AKT 5071 v- BILAG 3D - l Høring over forslag .xl [cv om fcrbud mod fcrskelsbehandllng på af handicap 21.09.17 ] -
Danmarks Private Sælejr
qmndsknler a. qvmnaslur
V er organisationen lur private grundska er. qyrnnas er uq sl denmk rser fordelt uverhele Danmark På vores sknler har godt 55 uuu elever deres
dag! u gang oq undervisning W udv klar muligheden lur at dnve fria skoler. der uddanner og danner bom ng unge lll fremtidens fællesskaber.
wwwprivateskolemjk
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, farmand
ÆPO
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0019.png
5.1.." ...m u Haar x th; _rhvn.u7.rl.n;ml.t.›.,h.il
Høringssvar om forslag til lov forbud mod forskelsbehand-
ling på grund af handicap
Børne- og Socialministeriet har den 25. august 2017 via Styrelsen for Fasthol-
delse og Rekruttering sendt udkast til forslag tIl lov om forbud mod forskelsbe-
handling på grund af handicap i høring.
DA har følgende bemærkninger til forslaget:
DA noterer sig, at forslaget indfører et generelt forbud mod forskelsbehandling
på grund af handlcap uden for arbejdsmarkedet. Lovforslaget omfatter således
ikke områder, der er omfattet af den eksisterende lov om forbud mod forskels-
behandling på arbejdsmarkedet m.v.
DA noterer slg endvidere, at forslaget ikke stiller yderligere krav om tilgængelig
og pllgt tll rimelig tilpasning, end hvad der allerede gælder elter anden lovgiv-
ning. Det betyder, at der med loven eksempelvis ikke kan stllles krav om at
opsætte en rampe, en lift eller lignende for at slkre tilgængelige forhold.
På den baggrund kan DA støtte op om forslaget.
DA mener, at lovforslaget er et positivt skridt hen Imod en styrket ligebehand-
ling af personer med handlcap I samfundet. Muligheden for at klage over en
overtrædelse af forbuddet vil styrke retssikkerheden for borgerne.
DA mener samtidig, at udeladelse af krav om tilgængelighed og pllgt til rimelig
tilpasning er nødvendigt for at udgå en risiko for betydelige samfundsøkonomi-
ske merudglñer.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
21. september 2017
MBl
Dok lD: 109123
›- AKT 507192 - BIUÅG 25 - [E dellgl har gssvar om folhud mod forskelsheha ' ng på grund af handlc... ] -
DANSK ÅRBEIDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 0D
DK-1790 København V www.da.dk
muäm- om mon_m_35_mnm1mn
n<m 23.35
m.3m= QmQnmhx
:man man :uma
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0020.png
Høringssvar
Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM, fremsender her sit høringssvar vedrørende Forslag til lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
DCUM hilser indledningsvist forslaget velkomment, idet de tanker, som det giver udtryk for, vil være
relevante ændringer i måden, vi ophtter handicappedes rettigheder i vores samfund. Hertil styrker
lovforslaget lige muligheder for alle i form af forberede børne- og undervisningsmlljøer.
Dansk Center for undervisningsmiljø varetager interesser omkring det fysiske, psykiske og æstetiske
undervisningsmiljø, og huser siden 1/8-2017 også Den Nationale Klageinstans mod Mobning, og DCUM
læser derfor det nye forslag med begge opgaver for øje.
Nedenstående er kommentarer til dele af forslaget med citater fra konkrete passageri lovforslaget.
5 5. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekteforskelsbehandling på
grund af den pågældendes handicap.
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af den
pågældendes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville
blive behandlet l en tilsvarende situation.
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral
bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre
personer.
Stk. 4. chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation
til en person med handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke den
pågældendes værdighed og skabe et truende, jendtligt, nedværdigende, ydmygende eller
ubehageligt klima for den pågældende.
§ 5 og bemærkningerne hertil læser DCUM umiddelbart sådan, at det nye lovforslag ikke omfatter
lovgivning, som forskelshehandler, men udelukkende lokale beslutninger i form af anstaltsforhold. Det vil
være en fordel, at forslaget ligeledes omfatter lovgivning. DCUM kan i den forbindelse nævne et par
eksempler på regler, som forskelsbehandler handicappede personer i det fysiske undervisningsmiljø:
Bygningsreglementet varetager handicap før køn, idet der etableres handicaptoiletter, som ikke er
kønsopdelte. En konstatering af, at piger og drenge har brug for at være kønsopdelt slår dermed ikke
igennem til handicappede. l stedet burde man også for handicappede tilbyde kønsopdeling og fx etablere
j.
maa? om won_m_a_:_m.m1m.
ancS.
sno: .__ Runa...
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0021.png
en handicapfaci itet på både pigetoiiettet og drengetoilettet.
Et andet eksempel er, at det i den fysiske planlægning af bygninger er sædvanligt, at personer med kørestol
er anvist omveje og dermed ikke kan følges med andre. Fx vil en pige i kørestol, som følges med sine
klassekammerater, være henvist til at dreje fra og anvende en rampe, som typisk er placeret skævt for
trappen eller via en helt anden adgang.
Bemærkningerne side 17 Ø: "Forbuddet mad chikane, jf. det foreslåede § 5, stk. 4, omfatter
ligeledes enhver tlI myndigheden eller den offentlige og private virksomhed knyttet person,
der som led i udførelsen af opgaver inden far lovforslagets anvende/sesområde udøver
chikane overfor en anden person. Sam eksempel herpå kan nævnes en lærer, deri
forbindelse med gennemførelse af undervisning udøver chikane overfor en elev med
handicap."
DCUM læser forslaget sådan, at der i forslaget dermed også er indeholdt en forpligtelse for en
lærer til at gribe ind, nâr mobningen foregår mellem elever, så en lærers passivitet kan bevirke at
skolen bliver holdt ansvarlig for manglende indgriben overfor chikane mellem elever. Skolen har
også forpligtelser jf. undervisningsmiljølovens regler om mobning. DCUM foreslår, at der
bemærkes noget herom, så man som skole ikke er i tvivl om, hvilke forpligtelser, der gør sig
gældende.
Bemærkningerne side 23 m: "chikane kan eksempelvis være gentagne drillerier eller
nedværdigende vittigheder om personer med handicap."
Der er med de seneste ændringer af undervisningsmiljøioven indsat en klageadgang for elever der
oplever mobning. DCUM bemærker derfor, at der kan forekomme et overlap i sager, i det elever
som oplever chikane (som l definitionen ofte vil kunne betegnes som mobning efter
Undervisningsmiljøloven) også vil være omfattet af klageinstans mod mobning.
DCUM foreslår, at der tages s g til overlappet i lovforslaget. Enten i form af
procesforudsætninger eller procesbegrænsninger eller ved at det tydellggøres, at der netop er
adgang til at klage i begge instanser, såfremt dette måtte være lovgivers hensigt.
Bemærkningerne ad 5 5, stk. 3: ”loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat
karakter Handlinger af rent privat karakter er eksempelvis valg af venner ag
omgangskreds, udlån af private ejendele, gaver og testamentariske dispositioner”
DCUM bemærker at det er vanskeligt at adskille private og offentlige aktiviteter, særligt på
undervisnlngsmiljøområdet. DCUM arbejder i sin myndighedsudøveise med en mobbedefinition
der bl.a. indeholder udstødelseshandlinger i form af eksklusion fra fællesskabet. Dette er et særligt
stort problem i forpligtende fællesskaber (som f.eks. en folkeskole) hvor en elev ikke har mulighed
for at trække sig. Eksklusion og udstødelseshandlinger kan have alvorlige psykiske konsekvenser
og forværre psykiske såvel som fysiske mén for den handicappede.
QncB.
:nu: z. 205i
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0022.png
bemærkningerne til § 4:"Der kan ikke lovligt laves modgáende regler eller aftaler, der
fraviger lovens bestemmelser"
Som DCUM læser dette, vii det ikke være muligt for Den Nationale Klageinstans mod Mobning at
forlige parterne i en klage om mobning. Dette vil være uhensigtsmæssigt, da den
medieringsfunktion, som bliver udsendt i bekendtgørelsesform inden længe, netop har til formål
at forlige parterne, hvilket i sá fald ikke vil kunne lade sig gøre, hvis der er tale om mobning pá
baggrund af et handicap.
Venlig hilsen
Jannie Moon Lindskov
Direktør
DCUM
anes.. .
:in: z. ...aiu
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0023.png
.ål irâáæ .nüvi kan.. nnvüwvæx._njil
19. september 2017
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
Dansk Erhverv skal hermed fremkomme med vores kommentarer til Børne- og Socialministeriets for-
slag til lov om forbud mød forskelsbehandling på grund af handicap.
Dansk Erhverv repræsenterer en lang række forskellige typer virksomheder inden for blandt andet de-
tailhandel, trnnspørterhverv, hoteller, feriehusudlejere, restauranter og turismeattraktioner. På den
baggrund har Dansk Erhverv følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget sigter mod at indfore et generelt forbud mod forskelsbehandling pä grund af handicap,
som gælder for al offentlig og privat virksomhed pä alle områder i samfundet. Dog gælder lovforslaget
ikke pä områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.,
samt for udøvelsen af aktiviteter af rent privat karakter. Forbuddet mod forskelsbehandling foreslås at
omfatte såvel direkte som indirekte forskelsbehandling, ligæom chikane og repressalier er omfattet af
forbuddet
Dansk Erhverv støtter, at borgere med handicap beskyttes mød forskelsbehandling, herunder indirekte
forskelsbehandling, chikane og repressalier. Det er ligeleds positivt, at lovforslaget indfører klagend-
gang til Ligebehandlingsnævnet.
Dansk Erhverv støtter derfor det foreliggende forslag til lov mod forskelsbehandling, herunder af-
grænsningen til ikke at omfatte områder omfattet af lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
mv. Det er dog samtidig vigtigt at bemærke, at der kan være fysiske forhold, der er indrettet for år til-
bage, sørn ikke er handicapvenlige uden at dette skyldes noget ønske om forskelsbehandling. Ligeledes
vil der være aktiviteter, som ikke kan gennemføres af handicappede. uden at dette kan anses for før-
skelsbehandling.
ngpuaq ;e pumñ gd ñ1_|pueqsqs1a›qsJo;poLu pnqmg ñujmH ;5-50-5051- 9 syng ›- zsLgüg
Borne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 Kobenhavn K
Sendt pr. mail til: , cc:
DANSK EHNVENV
JENSEN
Dit-lil? KØBENHAVN K
WWW DANSKERNVERV DK
T 015 3374 EDU!!
INFUQUINSKEHNVEHV BK
s._._..®ma..=.
...unaqmzrar
min å
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0024.png
z.
Det er i det lys væsentligt, at der er proportionalitet, således forstået at lovforslaget forpligter private
virksomheder til at give adgang på lige vilkår inden for de eksisterende rammer - ikke at påføre dem
krav om at bygge om eller lukke aktiviteter, som alle ikke kan gennemføre.
l bemærlmingeme til lovforslaget nævnes en række konkrete eksempler på direkte og indirekte for-
skelsbehandling, som lovforslaget har til fonnñl at hindre i fremtiden.
Blandt elsemplerne er:
o en blind, der bliver afvist af en restaurant, der ikke onsker forerhunden i rætauranten.
o en diskotelsejer, der beder sine ansatte afvise kunderi korestol, selv om der både er plads og
mulighed for at komme ind med karate]
o en sommerhusejer der beder udlejningsbureauet om ikke at udleje til personer med udvik-
lingshazmning.
- Familien, der afvises på en rätaurant fordi et af bomene er spastiker og sidderi kørestol
Dansk Erhverv ñnder lovforslaget proportionelt i forhold til de værktøjer hvonned man vil sikre, at
borgere med handicap ikke oplever lignende forskelsbehandlingi fremtiden.
Det fremgâr, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke omfatter en pligt til en rimelig tilpasning eller
tilgængelighed (53). Del: betyder, jf. bemærlmingeme til lovforslaget, at regler om tilgængelighed fort-
sat skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. Dansk Erhverv støtter denne opfattelse, der sik-
rer virksomhedeme klarere sektorspecifikke regler, der gor det lettere for virksomhedeme at efterleve
også dette lovforslags intentioner om ligebehandling og forebyggelse af diskrimination.
Dansk Erhverv er optaget af, at lovforslaget og dels intentioner om at forebygge og forhindre diskrimi-
nation mod borgere med handicap også reelt gor en forskel og at løsningerne sker i samarbejde med de
relevante parter. Dansk Erhverv deltager gerne i dialog mellem de relevante myndigheder, branchefor-
eninger, virksomheder og handicaporganisationer om oplysning om og implementering af lovgivnin-
gen.
Virksomhedeme bstræber sig helt generelt på at være åbne for alle kunder uanset eventuelle handi-
cap. l markedsføring af sommerhuse og hoteller vil man meget ofte kunne finde detaljerede oplysnin-
ger om fx sommerhuse eller hotelværelser, der fx er særlig korestolsvenlige, udstyret med særlige hjæl-
pemidler eller har særligt tilgængelige adgangsforhold.
Dansk Erhverv ser på den baggrund frem til dialog med politikere og handieaporganisationer om lov-
forslaget, sä vi sikrer transparens og rimelighed, således at tingene kan fungere for alle parter i hverda-
gen.
min næ
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0025.png
Speáñlckc bemærkninger
53
Dansk Erhverv støtter §3, som er særdeles vigtig at fastholde Virksomhederne skal ikke pålægges
yderligere pligter til rimelig tilpasning eller tilgængelighed ud over det, som allerede er reguleret gen-
nem lov om forbud mod forskelsbehandling pä arbejdsmarkedet mv. samt sektorspeciñk lovgivning.
Dansk Erhverv noterer sâledes med tilfredshed, at lovforslaget ikke vurdercs at have okonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet (jf. Bemærkningeme til lovforslaget, afsnit 6 om Økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvenrslivet mv.).
Med venlig hilsen
Christian Sestoft
Chefkonsulent
Dansk Erhverv
man ma
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0026.png
Via vores repræsentant i VEU-rádet er Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) blevet gjort
opmærksom på lovforslaget om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
DFS har 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer som medlemmer. Vi har
videresendt lovforslaget lil de af vores medlemsorganisationer, som ikke var på ministeriets
høringsliste og som kunne tænkes at have en interesse i sagen.
DFS bakker op om lovforslaget og henviser i øvrigt til høringssvar fra hhv. Dansk Oplysnings
Forbund (DOF) og Efterskoleforeningen.
7192 -« BILAG B - [ Høringssvar fra DFS vedr udkast txi lov om fcrbud ntod fcrskelsbehzárxdling pga handJcH
llunlhüuphullln Saudi 33151155 wwnllln
rntlcnqnvjiä Z hv. mean:
IEIDKIDNUMV
Høringssvar vcdr. udkast til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
Med venlig hilsen
7ri
Trine Bendix Knudsen
Selcrelariatsleder
Børne- og Socialministeriet
An: [email protected]
Cc: [email protected]
.Aavnarmâr
N _ -..På _ q
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0027.png
Høringssvar vedr. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap
Dansk Handicap Forbund vi indledningsvis kvittere for al man fremlægger et
lovforslag. som forbyder diskrimination på grund af handicap Forbundet har
igennem mange år påpeget det problematiske l at vores medlemmer ikke nyder
nogen beskyttelse imod diskrimination medmindre det er relateret til et
ansættelsesforhold.
Den manglende beskyttelse har blandt vores medlemmeri sig selv været et
udtryk for en forskelsbehandling. og det har skabt l skaber stor fonrndring, at
netop denne gruppe har stået uden retlig beskyttelse nâr det gælder
forskelsbehandling.
Det er derfor meget vigtigt for os. at få et forbud idet det vil sende et signal i
samfundet om, at mennesker med handicap er ligeværdige borgere, son1 man
skal vlse det samme hensyn. som man skal over for andre grupper
ores vigtigste fokus er dog, at den nye lov Ikke bliver en syrnbollovgivnlng med
egraanset effekt
erfor er der en række forhold. som v, gesom DH mener bør sikres
) Forbuddet skal afspejle diskrimlnationsforbuddet i FN's handicapkonvention
erfor mener vi også. at begrebet 'rimelig tilpasning' bør være centralt i loven
) Forbuddet skal omfatte tllgængelighedsomrâdet idet dette er et af de
mráder, hvor netop vores medlemmer med bevægelseshandicap oftest
plever forskelsbehandling. (Til uddybelse at dette vedlægger vi et
Ilægsdokument fra forbundets bygge- og tratikpolitiske udvalg).
) Forbuddet skal sikre. at man kan få behandlet klager administrativt med
ulighed for at få udbetalt en godtgørelse.
) Et forbud bør iølges af en større strategi for, hvordan samfundet økonomisk
an understøtte, at der kan ske 'rimelig tilpasning' og gradvis markant
rbedring af tilgængeligheden og transportområdet. Dette bør ske med et
ensyn til, at loven skal anerkendes bredti samfundet og derfor ikke skal have
orholdsmæssig negativ effekt på andre enkettparter Denne betragtning
- AKT 507192 - BILAG 21 ›«[ Høringssvar vedr lov om forbud mod forskelsbehandling pä grund af handzcap 2809171-
Dansk Handicap Forbund
Blaklnga Baulavam Z DK-263D Taastrup Talølon +45 39 29 35 55 E-mall dhiâdanskhandlcaphrbund dk
wwwjanskhnndlcaplutbund uk CVR 55 25 9B 15 Dnnskø Bank. reg nr 4180 kontant. 600 3435
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
An.: Jette Jacobsen. [email protected]
Cc: [email protected]
u m. =< an.. :nu aczaåam.
...mmmcañ an: å. mmuñåum.. m.: q
5=a=› _
3°' con 54 U U<
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0028.png
Ud ybende tillæg fra bygge- og trafikpolltisk udvalg
At udforme en entidlskriminatlonslov uden et medtage den fysiske
tilgængelighed, giver ingen mening for mennesker med bevægelseshandicap
som er afhængige af at kunne bevæge sig trit uden et støde på fysiske
forhindringer. I vores optik bør en antidisknminationslov være fremadrettet og
fremtidssikre Iigest ngen og være langt mere ambitiøs.
En antidiskrimlnationslov skal efter vores mening fungere i tast samspil sammen
med de andre lovgivnlnger.
Lige nu har vi Bekendtgørelse 1250. fra december 2004. som omhandler krav til
ombygninger. og som langsomt fremtidssikrer tilgængeligheden, men idet nye
BR 1B er det uklart om bekendtgørelsen stadig er med.
For nylig så vi. at kravet om. at niveaufri adgang til nybyggede huse forsvandt
noget der vil opleves som diskri inerende på sigt og heller ikke fremtidssikrer
muligheden for et selvstændigt liv på lige fod med andre, som FN's
handlcapkonvenlion har som et princip.
Hvis antidiskrimination skal virke, skal den gælde lor samtlige sektorer som
noget overordnet -ikke mindst til transportomrádel. hvor mennesker med
handicap oplever det som diskriminerende, at de ikke kan benytte den kollektive
tratik ved egen hjælp, da hele sektoren investerer i løsninger, der kræver. at
man her en ledsager eller en personlig hjælper med.
Det er vigtigt. at en antidiskrimlnationslov gennemsyrer samtlige love -
herunder også bygningsreglementet og lovene lor tratikselskaber etc.
mener vi er afgørende, blandt andet fordi vi i forhold til forbuddet imod
diskrimination på beskæftigelsesområdet har set, at virksomhedernes angst for
sagsanlæg (mytedannelse) har medført tilbageholdenhed l forhold til at ansætte
mennesker med handicap (se i øvrigt vedlagte anbefalingr fra bygge- og
lrafikpolitisk udvalg).
Med udgangspunkt l ovenstående samt vedlagte tillægsdokument støtter vi op
om DH's udkast til høringssvar.
Med venlig hilsen
âusnwe@sa.«___
Susanne Olsen
landsfonnand
88x :moeomu .noñacä
s 2 :< så :um asaânm.
man u m.. u
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0029.png
D k Handicap Forbund
Vi frygter. al en antidiskriminationslov, hvor tilgængeligheden ikke er medtaget
ikke vil fungere i praksis for mennesker med et bevægelseshandicap.
Det nuværende udkast til forbud mod diskrimination indeholder ikke nogen pligt
til at yde tilpasning i rimeligt omfang for de særlige behov. som personer med
handicap måtte have.
I sommer kunne man via pressen læse en historie om en ung kvinde. som sad i
kørestol. som mke iik adgang til et podium med de andre elever, da hun skulle
modtage sli eksamensbevis. En sag. der rystede mange borgere. men den nye
lov sikrer ikke. at skolen sørger for en rampe næste gang. en elev i kørestol
skal have sit diplom.
VI mener. at et krav om rimelig tilpasning er nødvendigt
Vi er bekendt med. at frygten for store økonomiske udgifter har betydet, at man
ikke har medtaget tilgængelighed i lovudkastet, men vi mener, at man kan
lovgive sig ud af det ved, et pligten til at yde tilpasning i rimeligt omfang skal
indeholde en begrænsning og fx ikke má være urimeligt byrdefuld for den, som
skal opfylde den, og på den måde sikre. at ingen vil kunne kræve noget. som vil
være urimeligt omkostnlngsfuldt.
Vi foreslári lighed med instituttet for Menneskerettigheder (IMR), et Folketinget
starter med at indføre lorpligtelsen på begrænsede omrâder. Fx som en sten at
den kun gælder for offentlige myndigheder, skoler og pâ
uddannelsesområdeme på gmnd af deres store betydning. Offentlige
myndigheder er allerede forpligtede til at yde tilpasning i rimeligt omfang i kraft
af god iorveltningsskik, Iighedsgrundsætningen, den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og FN's Handicapkonvention. Et krav om
rimelig tilpasning vil derfor ikke være en ny forpligtelse, men et spørgsmål om at
sikre effektiv overholdelse af et eksisterende krav.
Alt i alt er det ekstremt vigtigt. at Folketlngeli den nye lov om forbud mod
diskrimination sikrer en pligt til tilpasning i rim 'gt omfang.
u m. :< sä :nu 35.03.32
man u ma u
SUB
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0030.png
Roskilde. 19. september 2017
Vedrørende udkast til lorulag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
Dansk Oplysnings Forbund (DOF) erfarer at ovennævnte udkast er udsendt til høring men
ingen Oplysningsforbund herunder DOF er angivet på horingsiisten Som Danmarks største
udbyder al folkeoplysende voksenundervisning for personer med handicap, har vi en stor
interesse i udkastet til lovforslag og tillader os et indsende nedenstående bemærkninger
DOF ñnder forslaget rigtigt og nødvendigt, og vi kan tilslutte os forslaget.
Vi finder. at det markant v | kunne modvirke lorskelsbehand ing og styrke retsslkkerheden for
personer med handicap alder. hvis lovelorslagel vedtages, kan klages til
Llgebehandlingsnævnet ligesom der indlores et princip om delt bevisbyrde
På baggrund af vores erfaringer skal DOF dog henlede opmærksomheden på at der
Folkeoplysningsloven er bestemmelser som ganske givet vil udløse klager til
Ligebehandlingsnævnel.
DOF skal her konkret pege pá Især Folkeopiysningslovens 5 8 stk 2 hvoral det fremgår at
kommunalbestyrelsen Iran yde supplerende grundtrlskud irl udgifter til aflønning m.v al ledere
og lærere inden tor den folkeoplysende voksenundeNtsning efter regleme i kapitel 4 for
deltagere med handicap i relation til undervisningen l et konkret emne.
Baggrunden lor denne bestemmelse er at undgå forskelsbehandling med hensyn til
deltagerbetalingens størrelse. men en 'kan-bestemmelse' giver ingen sikkerhed, og i DOF har
vi nere eksempler på. at kommuner bruger bestemmelsen til at indføre ændringer, der har som
konsekvens. at personer med handicap l relation til undervisning l det konkrete emne kommer lrl
at betale en hoiere deltagerbetaling end ikke-handiappede deltagere for kurser af samme
længde - altså en forskelsbehandling på gnrnd af handicap.
Pa baggrund af en konkret sag i Bomholms Regionskommune forelagde DOF den pågældende
sag for ombudsmanden, der dog ikke kunne gore nogel, bla. med henvisning til at
Folkeopiysningslovens § 8 stk. 2 er en 'kan-bestemmelse'. Ombudsmandens svar er dateret
19.1 2201 2 med dokm. 12/040D5-4lKG.
Handicappede deltagere vil i princippet kunne klage over DOF's medlemsskoler, der pá grund
al kommunale retningsl er fastsat I medfør af Folkeoplysningsloven er tvunget til at opkræve
en højere deltagerbetaling af personer med handicap.
En sådan situation finder DOF ikke holdbar!
-AKT 07192 ›- ske
ind for
BILAG T1 - [ Hnrzngssvar forbud n
Ishehaándhng ] -
DANSK OPLYSNINGS FORBUND
Ny østagade 7. 1 sal
4000 Roskilde
TIL 70 20 6020
mwlchnsknplymlng (I
paskodanslcnplysnlng dk
Bøme- og Soclalmlnlsleriel
Att Specialkonsulent Jena Jacobsen
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0031.png
DOF skal derfor henstiile I, at der som et led i implementeringen ai lovændringen iages initiativ
lii at sikre, al anden lovgivning, herunder Folkeoplysningsloven, udformes på en sådan måde, ai
vi undgår en række klagesager på området. Del vil være særdeles uhensigtsmæssigt. hvis
afienskoler kommer til at stå i en situation, hvor de enten skal undlade at lave folkeoplysende
voksenundervisning for handiappede eller risücerer klagesager, da de på grund ai kommunale
retningslinjer for tilskud ikke kan undgå at skuiie opkræve en højere deltagerbetaling for
handicappede end fra Ikke-handicappede.
DOF står naturligvis iii rådighed inr en uddybning af ovenstående og bidrager genre iii al sikre
en optimal implementering ai lovændringen.
Med venlig hilsen
Æ! ááø
Henrik Christensen
Sekreiariaisieder
Kopi er sendl til [email protected]
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0032.png
Høringssvar til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap
Danske Socialrådgiverforening har modtaget forslag til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap, som gælder for al offentlig og
privat virksomhed på alle området af samfundet, til horing.
Danske Socialrådgiverforening hllser det meget velkommet, at der er frem-
sat en lov om forbud mod diskrimination på grund af handicap i alle sam-
fundets sektorer.
Danske Socialrådgiverforening er bekendt med de forbehold Danske Handl-
caporganlsationer og Institut for Menneskerettigheder hari forhold til lov-
forslagets utilstrækkelighed l forhold til lovforslaget bestemmelser om RI-
meilg tilpasning. Dansk Socialrådgiverforening kan tilslutte sig disse forbe-
hold.
Herudover har Danske Socialrådgiverforening en bekymring for det øgede
pres på Llgebehandlingsnævnet, som vil være en konsekvens af loven.
Ifølge lovforslagets § 12 skal klager over overtrædelse af forbuddet mod
forskelshandiing på grund af handicap m.v. indbringes for Ligebehandlings-
naevnet. Vores egen erfaring med Ugebehandlingsnævnet er, at der er en
sagsbehandlingstid på mere en 6 måneder, efter at en sags præmisser lig-
ger klar. Ligebehandllngsnævnet samler sagen efter at en klage er Indgi-
vet, og hører parterne under en sags forberedelse. Det er erfaringen, at
denne omfattende proces udføres meget tilfredsstillende af sekretariatet
for ugebehandlingsnævnet. Men det tager op til et halvt år at udrede en
klagesag. Herefter er det op til nævnet at træffe afgørelse. Afgørelsen skal
herefter meddeles parterne med en udførlig begrundelse. Hele denne be-
slutningsproces tager oftest op til yderligere 6 måneder. En sagsbehand-
llngstid l alt på et år er således ikke usædvanlig.
I forhold til den slags sager der i dag kan behandles af Ligebehandlings-
nævnet, vll der Ifølge lovforslaget blive tale om en tilsyneladende udvidet
bevlsaficlaring mellem en klager og Indklagede. Det vll sige en større ar-
bejdsopgave for nævnets sekretariat. Der er i bemærknlngemes afsnit 5
om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige regnet
- AKT 507192 - BILAG 37 - [ Høringssvar Socia
Dato 19.09.2017
Dansk Soclalrâdgwerforenlnq
faglig handlekmft
Børne- og Socialministeriet
Yddndgah 198 - DK 1253 Kobenhavn K - T 70101099 - dsêsuxialldgnk - WWW satialvdg dk - CVR DK 6335 bUlB
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0033.png
med der afsættes 0,5 mlo. kroner årligt i de næste tre år til ligebehand-
ilngsnævnet og dets sekretariat. Det beløb forslår slet ikke.
Der må forudses et øget pres på behandlingen af klager. Da der I forvejen
er lange ventetider på behandlingen af klagesager, rnå der forventes endnu
længere ventetider inden Ligebehandiingsnævnet vil være l stand til at af-
slutte de lndhragte sager. Det vll hverken klagere, indklagede eller organi-
sationer der sædvanligvis repræsenterer parterne være tjent med. Derfor
bør der fra starten afsættes væsentlig større beløb til sekretarlatsbetjenin-
gen i Ugebehandllngsnævnet.
Med venlig hilsen
Æa/Akçøf
Niels Christian Barkholt
Næstformand
man m mm N
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0034.png
Den 28. september 2017
Vedr.: Lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap uden for arbejdsmarkedet
Børne- og Socialministeriet har den 30. august 2017 sendt udkast til lovforslag om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet i
høring med anmodning om bemærkninger.
Forslaget går ud pâ at indføre et generelt forbud mod forskelsbehandling pä grund af
handicap, som gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i
samfundet. Dog gælder lovforslaget ikke på områder, der er omfattet af lov om
forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at Danmark i forbindelse med
ratiñceringen af FN's handicapkonvention ikke gennemførte generel lovgivning i
Danmark. Efterfølgende har Danmark modtaget anbefalinger fra FN og Institut for
Menneskerettigheder om at indføre et generelt forbud mod forskelsbehandling på
gmnd af handicap.
Danske Advokater har noteret sig, at lovforslaget ikke finder anvendelse i det
omfang, forholdet er omfattet af forskelsbehandlingsloven (2017-08-24 nr. 1001), jf.
lovforslagets § 2, stk. 2.
Danske Advokater finder anledning til at afgive følgende høringssvar:
1. Handicapdefiniüonen
Lovforslaget indeholder ikke en deñnition af begrebet handicap, men det fremgår af
bemærkningerne til § 1, at domstolene ved vurderingen af begrebet handicap skal
tage udgangspunkt i forståelsen af begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven og
EU-domstolens praksis. EU-Domstolen har ddineret handicap på følgende måde (i
Ring/Werge-sageme):
'begrebet »handicap« i beskæjiigelsesdirektivet skal fortolkes således, at det
omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægelig: diagnosticeret helbredelig eller
uhelbredelig sygdom, nár denne sygdom medfører en begrænsning som følge af
\Ie5lerl):ox|nd› J:
161.0 Knhenha-I I L'
TUER' i LH
.l 'zll G0
_ lx-:r ,x Ik
www,nmnskennaukatsnz .u
DD!- 01.0 "U17 01115111
>c<ox>4mz
wanna. om mon_m_5_=w§_a.
o>zmxm
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0035.png
bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer
kan hindre den berørte person i jllldi og efektivt at deltage i arbejdsliuetpá lige fod
med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed".
Handicnpkonventionen indeholder følgende definition:
"enhver sondring, udelukkelse eller begrænsning pá grund af et handicap, hvis
formål eller virkning er at svække eller ophæue den ligelige anerkendelse, nydelse
eller udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder pä
det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet
område. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder nægtelse af
rimelig tilpasning".
Denne definition har et bredere anvendelsesomräde, end den EU-domstolen
anvender i forhold til heskæftigelsesdirektivet (og forskeIsbehandlingsloven). Danske
Advokater konstaterer samtidigt, at Børne- og Socialministeriet har tilkendegivet i
bemærkningerne (pkt. 3.2), at bestemmelser og formuleringer i lovforslaget så vidt
muligt bør lægge sig tæt op ad gældende forskelsbehandlingslovgivning, herunder
forskelsbehandlingsloven (der er et ønske om parallelitet).
Det er Danske Advokaters opfattelse, at ministeriet ldart bør tilkendegive i
bemærkningerne, at domstolene (og Ligebehandlingsnævnet) skal anvende
definitionen på handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven. Den nuværende
formulering i bemærkningeme, hvorefter der lægges op til, at domstolene "skal tage
udgangspunkt i', indebærer efter Danske Advokaters opfattelse en risiko for, at
domstolene vil lade handicapkonventionens definition få afsmittende effekt på
fastlæggelsen af lovforslagets anvendelsesomrâde.
Hertil kommer, at Lovforslaget ikke indebærer en pligt til
tilpasningsforanstalminger, jf. lovforslagets § 3. Dette er i modsætning til
forskelsbehandlingsloven, hvor arbejdsgiver skal undersøge
tilpasningsforanstaltninger forud for, at en handicappet person kan opsiges.
Det er pä den baggrund Danske Advokaters opfattelse, at behandlingen af sager i
henhold til lovforslaget bør holdes adskilt fra behandlingen af sager i henhold til
forskelsbehandlingsloven, idet det på baggrund af lovbemærkningerne ikke kan
afvises, at lovforslagets delinitoriske udgangspunkt adskiller sig fra
forskelsbehandlingsloven udgangspunkt.
2. ljgebchandlingsnævnet
Danske Advokater har noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at sager om
overtrædelse af forbud mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet skal
behandles af Ligebehandlingsnævnet. Danske Advokater bemærker, at dette
indebærer risiko for, at afgørelser vedrørende sager om forskelsbehandling på grund
af handicap uden for arbejdsmarkedet kan tillægges betydning vedrørende spørgsmål
om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Dette vurderes uhensigtsmæssigt, hvis
anvendelsesområdet for forskelsbehandlingsloven og det konkrete lovforslag er
forskelligt, herunder i forhold til definition og betydningen af
tjlpasningsforanstalminger (se § 3).
Endelig må det forventes, at den øgede sagsmængde hos Ligebehandlingsnævnet vil
medføre en forlængelse af den nuværende sagsbehandlingstid.
Det sene svar beklages.
2/3
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0036.png
I n = anna
§ 1%..
Sonmmnmwne..
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0037.png
Til: Børne- og Socialministeriet
Høringssvar vedrorende forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund al'
handicap
Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen Danske Døvblinde (FDDB). Høreforeningen og
Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) vil geme takke for muligheden for at komme med
høringssvar vedrørende forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Diskriminationsforstâelsen
Danske Døves Landsforbund (DDL), Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), Høreforeningen og
Danske Døves Ungdomsforbund (DDU) hilser også lovforslaget velkommen. Dog er vi enige i, at
lovforslaget har to alvorlige mangler idet rimelig tilpasning og tilgængelighed helt er undtaget.
Dette mener vi bør rettes op på i den videre proces. Endvidere er vi enige om Danske
Handicaporganisationers opfattelse, at manglende tilgængelighed i Handicapkonventionens brede
forstand bidrager til begrænsninger i samfundsdeltagelsen for personer med handicap.
Vi ønsker at give eksempler på hvor vigtigt det er, at rimelig tilpasning og tilgængelighed kommer
med i loven. Især vores visioner omkring tolkeomrâdet for tegnsprogs-, skrive- og
døvblindetolkning kræver en omstrukturering i lovgivningen. Vores mål er, at døve, døvblinde og
mennesker med høretab har samme muligheder som alle andre. Det betyder bI.a. at gruppen skal
være i arbejde og have karrieremuligheder, der matcher deres uddannelsesniveau og
erhvervserfaringer. Samtidig skal døve, døvblinde og mennesker med høretab have samme adgang
til infonnation og kommunikation som deres jævnaldrende l fonn af tegnsprogstolkning.
døvblindetolkning, skrivetolkning, taIe-til-tekst oyeller altemative former for kommunikation.
herunder også stemme tolkning.
Rimelig tilpasning og tilgængelighed på tolkeomrâdet
Vi mener, at tolkebrugeme på alle områder selv skal bestemme, hvornår og i hvilket omfang de har
behov for tolkning, også ved akutte situationer. Det sker ofte, at tolkebmgeme får afvist ønske om
tolk selvom Forvaltningslovens § 7, fastlægger at de offentlige myndigheder i fornødent omfang
skal yde vejledning og bistand til personer, der rener henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde. Det betyder i praksis, at det er andre end tolkebrugeme selv, der
vurderer om kommunikation er muligt uden tolk. Det gælder særligt på de områder, der er underlagt
sektoransvarsprincippet. Princippet foreskriver, at den myndighed, som en tolkebruger skal have
kontakt med, skal godkende bntgen af tolk, da det er myndigheden, som skal betale.
Vi kræver, at det skal være en ret at få tolk, hvis man ønsker det, og ikke blot en mulighed, som det
er nu. Vi anbefaler derfor at lovgivningen ændres, så den fremmer en ikke-diskriminerende tilgang
til brugen af tolkning, som nævnt i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.
Desuden at lovgivningen ændres med den begrundelse, at et afslag på tolkning, i henhold til
konventionen om rettigheder for personer med handicap, er diskriminerende.
23. wojmm I E50 mm .. H Ic1:,amm<m;_ ma. H
xavnarms. Maaske:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0038.png
At inddrage personer med handicap ag handicaporganisationer
Hidtil har vi handicaporganisalioneme kun i meget begrænset omfang haft indflydelse på
udviklingen af tolkeområdel og arbejdet mod at delinere hvorfor/hvordan ct afslag på tolkning er
diskriminerende. Begrænsningen ses blandt andet ved, at brugerorganisationeme ikke inddrages i
udarbejdelse af udbudsmateriale ved udbud på tolkeområdet. Samtidig opleves den nuværende
dialog mellem os og regeringen mest som et orienteringsfomm, og ikke som et beslulnings- og
rädgivningsorgan. Handicapkonventionen fastslår, at regeringen er forpligtet til at inddrage personer
med handicap og deres organisationer på de områder, som skal sikre lige deltagelse i samfundet.
Lovforslagets bemærkninger indeholder ingen referencer til den passus. Vi opfordrer til, at
lovforslaget kommer til at indeholde en bestemmelse om inddragelse af Handicaporganisationer
som i Handicapkonventionen. Vi ønsker fremover at blive inddraget i udarbejdelse af de politiske
retningslinjer og udbudsstmktur vedr. tolkeomrâdet for at sikre tolkebrugemes perspektiv.
Positive elementer
Vi er enige med Danske Handicaporganisationer om at lovforslaget rummer en række elementer,
som vi ser som positive og nødvendige. Men uden forpligtelsen til rimelig tilpasning vil
lovgivningen, for os, ikke i praksis sikre, at personer med handicap opnår ligebehandling og ikke-
diskrimination.
På forhånd, tak, på vegne nl' DDL, FDDB, Høreforeningen og DDU
Formand DDL Formand FDDB Fønnand HF Formand DDU
Lars Knudsen Anders Fransson Majbritt Garbul Tobberup Emelie Mahler
åhøreforeningen m
på.
ruamle-wcau
ñucnsrmå. Noövuo:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0039.png
I-:Jv om forbud :nød frzrskelsbehandling pá af handicap]
- AKT 507192 ›- BiLAG 55 - [ Re Pfming over forslag
Til: Jette Jacobsen ([email protected])
Fra: 'Info@danskeerhvervsakademlendk' (info@danskeerhvervsakademlendk)
11ml: Re: Høring over forslag lil lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
Sendt: 04-09-2017 09:09.12
Kære Jette Jacobsen,
Danske erhvervsakademler takker for muligheden for at kommentere forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
af handicap.
Jeg skal meddele, at foreningen ingen kommentarer har til lovforslaget
Med venllg hllsen
Michael Rugaard
Sekmmluschel
Nansensgade 19
1356 København K
TW.: 232! 1548
Mai: nn cndk
Skype: mlduehøgaarltdkea
Ykvnypmflc on [kinda
Har du tllmeldt dig vores nyhedsbrev?
Ellers gør det på:
hnnJldanskeethnemaka dem1eme/
danske
1 erhvervs
akadernier
Fm Lnvekspedillonen <puhl|[email protected]›
Dato: fredag den 25. august 1017 kl. 10.40
Til: Udsendelse Ira Børne -og Sodalmlnlnevlel dpudsendeâsvmdb
Ge: Jette Jacobsen <[email protected]›, Elsebeth Jensen <[email protected]|<›
Emne: Høring over forslag lil lav om forbud mod Iurskelsbehandllng på af handicap
Holmens Kanal 2.2
l060 Knbcnhavn K
Til' 3392 9300, Fax. 3393 25m.
E-mnil [email protected]
lm' 2017-1186
==_.=..r. v=nma__=._=mm_e_.mn.
Smäén uonsnrianæm.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0040.png
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap
Danske Gymnasier har den 28 august 2017 modtaget Bome- og
Socialministeriets udkast til lov om forbud mod forskelsbehandling i
horing og har i den forbindelse folgende bemærkninger:
En kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på gmnd af
handicap vil være relevant for gymnasieskolemes behandling af
handicappede elever og deres forældre.
Gymnasieskoleme er allerede i dag underlagt princippet om lighed for
loven, samt for så vidt angår de offentlige skoler, forvaltningsretlige
lighedsgrundsætnirzger, som pålægger skolerne at behandle alle elever
lige uanset et eventuelt handicap.
Danske Gymnasier hilser dog forslaget velkomment, da skolerne med
loven får en klarere hiemmel at agere efter.
Det fremgår af det fremsendte forslag, nt overtrædelse af loven kan
sanktioneres med en godtgørelse. Af bemærkningerne til lovens § ll
fremgår det, at der for så vidt angår udmåling af godtgorelsens størrelse
skal skeles til den praksis, der følges i suger ved tilkendelse af
godtgørelse for overtrædelse af lovgivningen om forskelsbehandling i
ovngt.
Danske Gymnasier vurderer, at formuleringen i lovbemærkningeme er
for uklare, og at der er behov for en nærmere præcisering af
godtgørelsesniveau og udmåling.
- AKT 507192 - BILAG 15 -[ Danske Gym
iers høringssvar] -
DÅNSKE Ny Vcslugndc 13, sx.
GYMNASIER l-l7 l Kuhcnhavn K
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal K
1060 København K
Att: Jem: Jacobsen
0958 Elif Slut
ap nlsuummaqsunp 131mm
puagsuumiâaqsuua
qpumtuumâiáqiunpâunlu
0958 HIEL SH* U
m. _
u _. #23572. å:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0041.png
Danske Gymnasier skal derfor forslå, at der skeles til
godtgørelsesbestemmelsen i § 9 i lov om etnisk ligebehandling, som
hjemler adgang til godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Som det er tilfælde i 10v om emisk ligebehandling, vil
forskelsbehandling efter det fremsatte forslag til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap ikke indebære en økonomisk
krænkelse, men i stedet en særlig krænkelse af den skadelidte person,
herunder personens selvværd. Tilsvarende gør sig gældende for den
person, der med henblik på at sikre princippet om ligebehandling
udsættes for repressalier.
På den baggrund bør godtgørelsesbcstcmmelsen i det fremsendte
lovforslag have til formål at sikre, at den skndelidte person kan få
godtgørelse for ikke-økonomisk skndc som følge af forskelsbehandling
eller repressalier, herunder mulighed for godtgørelse i henhold til, hvad
der følger af den generelle regel i ctstatningsansvarslovens§ 26 om
godtgørelse for tort.
Det er på denne baggrund Danske Gymnasiers vurdering, at det skal
fremgå tydeligt af lovbemterkningeme til det fremsendte lovforslag, at
der ved udmålingen af godtgørelsen skal skeles til
erstatningsansvarslovens§ 26 om godtgørelse for tort i
overensstemmelse med godtgorelscsprincippet i lov om etnisk
ligebehandling. Hermed vil det fremgå direkte, at ikke skal skeles til
godtgørelsesniveauet efter bl.a. lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet, hvor godtgørelsesniveauet er væsentligt højere end
efter lov om etnisk ligebehandling, idet godtgørelsen ud over at dække
den ikke-økonomiske skade også godtgør et eventuelt økonomisk tab.
Mcd venlig hilsen
Åâ/é/á,
Anne-Birgitte Rasmussen
_F0nnand
m. u
u.. .n-:någ
S:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0042.png
Taastrup, den 2 l. september 2017
Sug l4-20l6-00l60 Dok. 337868 sth dh
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedrørende
lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap
Fra Danske Handicaporganisationers side har vi længe arbejdet for vedtagelse af et forbud
mod handicapbetinget diskrimination i alle samfundets sektorer. Derfor hilser vi
lovforslaget velkommen. Danske Handicaporganisationer ser forslaget som et vigtigt signal
om, at et bredt flertal i folketinget ønsker at tage afstand fra diskrimination og fremme
ligebehandling af mennesker med handicap. Lovforslaget har dog alvorlige mangler idet
rimelig tilpasning og tilgængelighed helt er undtaget, og lovens undtagelsesbestemmelse
ikke er tilstrækkeligt beskrevet. De forhold bør der rettes op på i den videre proces.
D1 l
FN's Handieapkonvention har som overordnet formål at ligestille mennesker med handicap
med befolkningen generelt. En sådan ligestilling kan naturligvis ikke finde sted, hvis
personer med handicap diskrimineres i nogen af livets forhold. Handicapkonventionens
Artikel 2, "Definitioner", slår fast, at diskrimination skal forstås som enhver sondring,
udelukkelse eller begrænsning, der svækker eller umuliggør lige rettighedsopfyldelse. Det
betyder bl.a. at der er en forpligtelse til at tage aktive tiltag for at sikre
deltagelsesmuligheder for personer med handicap. Det er denne forståelse af ikke-
diskrimination og ligebehandling, der ligger til grund for DH's arbejde for ligebehandling
og ikke-diskrimination og dermed for dette høringssvar.
Ri ell til
Rimelig tilpasning for personer med handicap blev indført i Darunark med lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra 2004. Rimelig tilpasning er således
gældende på alle arbejdspladser i Danmark - både private og offentlige. Set i det lys er
Danske Handicaporganisationer uforstående overfor, at man ikke i lovforslaget vil indføre
nu Bladet-lamina-
p Forbund - Dansk
n c Hjunosegen
united - Cyxlllk '
en - Ulykker?
Iolsilllelovzvtlrum
DPhnudkmsanuMmbuIrADHDLwedrmn-Mlnm-NMHDmnuk-Dnun
DnvBlnda ' Epllepslluldøwm - Dansk FhumyduLFuuiru - Dank Handlen
Dkionulorlrlnuun - Sluvwuluunlmm I Dunham - Stauning;
' mmummumm LEV - SMD - Lnnddumnltucn var ;man n
Dyatønllønninçln I Dana-muh - Onuwcmniuturimln - Pnhwnlnrudm
Handling - Sduuxeiumvlngm - Spulllnmuruinuon - Siumut-alive« CDPA - 5
new dun I' »MwmmN-u-s - mmnüwawd lo nedan-Insuran-
nwwnm - WNINWI-IM - uumsnmtmmw unowms "Mu
many uompuwqsnun . unmpmamnu . mummnvlxiüam .
- pmwnwn min Ninna - 'WWW-mmm Bo *nu n: Mnnmkm
:man nam-mos - nmturmw ra uma - WWIWWFFWDK« . uunoau-nnmm
- AKT 507192 -› BILAG 2 H [ Huringsr-337868]
ED
umñæm Imasnuvoñmamuznamq
Blekinge Boulevard 2
2530 Taaslrup, Danmark
TII +45 3675 1777
Fax +45 3575 1403
dh@handltzp dk
WWW handicap dk
.u_=..::=u=o=mno.ämman:
5 .m . vmmaäm
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0043.png
rimelig tilpasning generelt. Hvorfor skal en privat arbejdsplads foranstalte rimelig
tilpasning, mens en offentligt finansieret daginstitution, uddannelsesinstitution eller museum
ikke har en tilsvarende forpligtigelse? I nogle tilfælde vil rimelig tilpasning betyde, at der
skal skabes adgang til en scene, således at en nybagt student kan komme på podiet og
modtage sit eksamensbevis sammen med klassekammemteme
h z//ekstrabladehdk/n heder/samfund/isabella-student-etter-selkam men-hun-maatte-
ikke-komme-o - aa- odiet/67l9007 Eller at personen på anden måde kan blive en
ligeværdig del af en sådan fejring. I andre tilfælde kan rimelig tilpasning at være udførelse
af opgaver fx at personale i dagtilbud giver et bømehavebam den nødvendige insulin
h s:/www.mx.dkn heder/danmark/sto / 10890126 I endnu andre tilfælde er der allerede
krav om at forberede tilpasningen, men ikke om at anvende den. Det er tilfældet, når
regelgrundlaget stiller krav om, at nye danske biograffilm skal forsynes med tekster, men
der ikke er krav om, at teksterne anvendes i biograferne. Resultatet er, at biograferne alene
anvender teksterne ved særforestillinger, og personer med hørenedsættelse dermed ikke har
samme valgmuligheder og spontanitet som andre.
Handicapkonventionens Artikel 2 fastslår, at nægtelse af rimelig tilpasning er
diskrimination. Lovforslagets bemærkninger indeholder ingen referencer til den passus.
Dermed er det uafklaret, hvordan lovforslaget forholder sig til den i denne sammenhæng
helt afgørende bestemmelse i Handicapkonventionen.
I henhold til Handicapkonventions artikel 5(2), har de ratiñcerende stater en forpligteles til
at vedtage lovgivning, der giver effektiv retlig beskyttelse mod handicapbetinget
diskrimination. Eneste undtagelse er, når rimelig tilpasning "(...)indebærer en
uforholdsmæssig stor eller unødvendig ibyrde(...)". Eksempleme overfor kan på ingen måde
siges at indebære en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde.
Handicapkonventionens Artikel 5(3) slår fast, at der skal tages "alle passende skridt til at
sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning." Efter DH's opfattelse opfyldes
Handicapkonventionens principper ikke, når rimelig tilpasning helt er undtaget i
lovforslagets § 3, og uden forpligtelsen til rimelig tilpasning vil lovgivningen i praksis ikke
sikre, at personer med handicap opnår ligebehandling og ikke-diskrimination.
Vi anerkender helt og fuldt, at rimelig tilpasning kan være et vanskeligt begreb at arbejde
med, og foreslår derfor, at deri lovbemærkningeme gives anvisninger på, hvordan begrebet
"rimelig tilpasning" mere konkret skal forstås i den danske sammenhæng.
Vi finder, at det er en afgørende og alvorlig mangel at lovforslaget ikke anerkender
manglende rimelig tilpasning som diskrimination. Lovforslaget bør ændres, således at dette
sker og lovbemærkningeme bør tilføjes overvejelser over, hvordan formuleringen om en
uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde skal forstås i den danske sammenhæng.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0044.png
u.
øv
Tilgængelighed
Det er DI-Ps opfattelse, at manglende tilgængelighed i Handicapkonventionens brede
forstand bidrager til begrænsninger i samfundsdeltagelsen for personer med handicap. Vi
anerkender, at samfundets syn på personer med handicap gradvist er blevet mere
inkluderende, og at der har været mange og væsentlige fremskridt for at sikre generel
tilgængelighed. Det betyder, at nyt byggeri har en langt bedre tilgængelighed end ældre
bygninger.
Nybyggeri
Alligevel ser vi eksempler på, at nybyggeri ikke opfylder bygningsreglementeme. For at
gøre op med de begrænsninger, som manglende tilgængelighed medfører, må fremadrettet
manglende opfyldelse af bygningsreglementer og andre regler og anbefalinger vedrørende
tilgængelighed (bl.a. digital tilgængelighed) i Handicapkonventionens brede
tilgængelighedsforstâelse anses for diskrimination.
Regleme skal håndhæves ved at give Ligebehandlingsnævnet mulighed for at behandle
sager om ingen eller manglende tilgængelighed for nybyggeri, anlæg og digitale løsninger
etableret efter vedtagelsen af lovgivningen om ligebehandling af personer med handicap.
Ældre byggeri
DH er på det rene med, at det er forbundet med endog store omkostninger at skabe generel
tilgængelighed. Vi vil derfor foreslå, at der etableres en plan for langsigtede investeringer, i
tilgængelighed. Her bør offentlig transport og boligmassen prioriteres. På den måde får
personer med handicap de samme muligheder for autonomi og selvbestemmelse, som
befolkningen som helhed.
Undtagelser fra forbuddet
Efter DH's opfattelse lægges der op til meget åbne fortolkningsmuligheder i lovforslagets §
7. Der kan anvendes forskelsbehandling, når denne er: "objektivt begrundet i et sagligt
fonnål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede
mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de, som bliver stillet
dårligere." (DH's kursivering). I en og samme paragraf gives en lang række muligheder for
vurderinger, der alle kan bidrage til at lovgivningen nemt fraviges og forskelsbehandling
muliggøres på en måde, der fører til at en eller flere borgere med handicap stilles dårligere.
Vi mener derfor, at bemærkningeme til lovforslagets § 7 i langt højere grad må uddybe
hvori proportionalitetsbeuagmingeme består. Eksempelvis i relation til ny lovgivning og
andre myndighedstiltag, der kan have indirekte og direkte diskriminerende effekt for
personer med handicap.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0045.png
. Æ-L-HIITÅTISH-u aiëi-'x-:u
Råd r r
Institut for Menneskerettigheder har tre mandatområder: køn, race og etnicitet samt
handicap. l forhold til race og etnicitet samt køn har Instituttet en forpligtelse til at yde
individuel rådgivning for personer, der mener at have været udsat for diskrimination og
forskelsbehandling. Det er i sig selv en nedprioritering af beskyttelsen mod
forskelsbehandling for personer med handicap, at der ikke ydes en tilsvarende rådgivning til
mennesker med handicap, der mener at have været udsat for diskrimination.
Vi vil foreslå, at Institut for Menneskerettigheders bevilling justeres, således at der kan ydes
samme rådgivende indsats i forhold til personer, der har spørgsmål og oplevelser, der
relaterer til handicapbetinget forskelsbehandling og diskrimination, som Instituttet har i
forhold til køn samt race og etnicitet. En sådan opnormering kan betragtes som en
forebyggende indsats, der bidrager til at begrænse antallet af sager ved
Ligebehandlingsnævnet, da Instituttet vil have viden om lovgivningens rækkevidde og
konsekvenser, og efterhånden også om sager, der er afgjort i Ligebehandlingsnrevnet og
dermed danner præcedens.
Evalue
Lovforslaget omhandler en stor og kompliceret problemstilling. Det er afgørende at vide,
om lovgivningen reelt vil give den rette og tilstrækkelige beskyttelse mod
forskelsbehandling. DH anbefaler derfor, at der indsættes en evalueringsbestemmelse i
loven, således at erfaringerne med lovgivningen bliver indsamlet og vurderet efter tre år, og
at der på baggrund heraf foretages den nødvendigejustering.
Positive elementer
Der er mange elementer i lovforslaget, der opretholder gældende dansk retstilstand, som er
helt nødvendig for at opretholde den gældende retstilstand for personer med handicap. Et
eksempel herpå er traditionen for at gennemføre specifikke foranstaltninger, der har til
formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til et handicap.
Desuden rummer lovforslaget en række elementer, som DH ser som positive og nødvendige.
Det drejer sig særligt om:
- at lovforslaget omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling.
- at lovforslaget definerer chikane som forskelsbehandling.
- at lovforslaget omfatter forskelsbehandling af personer, der har relationer til en person
med handicap.
- at der kan tilkendes godtgørelse.
- at der er klageadgang til Ligebehandlingsnzevnet.
mxâäm S: amwmarszo..
...nm u.. :za:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0046.png
For os skal det grundlæggende formål med lovforslaget være at skabe lige muligheder for
mennesker med og uden handicap og mellem mennesker med forskellige handicap.
Anden lovgivning må rettes til, sâledes at den er i overensstemmelse med hensigteme i
ligebehandlingslovgivningen, herunder med rimelig tilpasning og tilgængelighed.
Med venlig hilsen
www
Thorkild Olesen
fannand
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0047.png
.i ii nu F, w af" er... .MT i .. nu. EU.: ;3 n
Danske SOSU-skoler takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte forslag lil lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Foreningen bifalder fuldt ud lovens formål, herunder præciseringerne af henholdsvis forskelsbehandling og
chikane I lovforslagets 5 S.
For så vidt angâr bestemmelserne om den delte bevisbyrde I lovforslagets § 9, nærer foreningen dog en vis
bekymring for, at handicappede ansøgere, der får en ansøgning om optag til en uddannelse afvist på et
fuldt ud sagligt grundlag, vil kunne pålægge skolerne ekstra administrative byrder med at tilvejebringe do-
kumentationen for det saglige grundlag i forbindelse med indbringelse af en evt. klage for iigebehandlings
nævnet.
Foreningen har ikke øvrige bemærkninger til udkastet.
- AKT :› 1792 - BILAG 34 - f Danske SOSU-skuler u fcrhud med forskelsbehandling september 2017 ] -
Danske
SOSU-skoler
Børne- og Socialministeriet
Att.: specialkonsulent, Jette Jacobsen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danske SOSU-skoler
Ny Vestergade 17. z. sa| 1471 Køb n
ur. 42 41 35 D1, e-rnall: 1
Høring over forslag tIl lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Med venlig hilsen
På foreningens vegne
e.b.
København, den 20. september 2017
Z=n__mm_ :E531
nsmæozmciå
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0048.png
Lystrup d. 18. September 2017
Høringssvar Forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
LOS- De prlvate sociale tilbud takker for muligheden for al: afgive høringssvar til Forslag til lov
om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. LOS mener, at lovforslaget er et godt
initiativ, til at imødekomme eventuel forskelsbehandling på grund af handicap.
LOS kan dog være bekymret for om lovens uklarheder om ansvarsgrundiaget kan medføre
unødige sagsanlæg, og mener derfor at grundlaget for hvornår der ifaides ansvar bør
præciseres. Ukiarhederne beskrives nedenfor.
LOS læser forslaget således, at den der udøver forskelsbehandling er ansvarlig herfor, uanset
om dennes hensigt har været forskelsbehandling eller ej. Dette understøttes i forslagets § 5,
stk.3, hvor der i bemærkningerne fremgår følgende:
For både direkte og indlrektefarskelsbehandling i henhold til stk 2 og 3 er det uden betydning, om
den person, der udøver forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at
forskelsbehandle en person med handicap eller ej
0g videre i forslagets § 5, stk.4, hvoraf det fremgår, at det er tilstrækkeligt, at chikane har
den virkning at krænke den pågældendes værdighed.
Disse formuleringer forstår LOS som om, det ikke er et krav, at den der udøver
forskelsbehandlingen har haft til hensigt at forskelsbehandle, og at der derfor má der være tale
om en form for objektivt ansvar.
Dog står der senere i bemærkningerne til § 5, stk.4 følgende:
Det foreslås, at det efter bestemmelsen er en betingelse, at adfærden har været uønsket. Om en adfærd
har været uønsket, beror dels på en subjektiv vurdering af; om den pågældende adfærd har været uønsket
af den eller de konkrete enkeltpersoner med handicap, der udsættes far den påståede chikane, dels pa' en
mere objektiv vurdering af den pågældende adfærd. Det indgår i den objektive vurdering, am den person,
der udøver krænkelsen, indså eller burde indse, at adfærden var uønsket. Sam eksempler på forhold, der
kan indgå i denne vurdering, kan foruden den krænkende persons eget udsagn nævnes krænke/sens
grovhed, den krænkede persons reaktion, ag om der er tale am en gentagen adfærd. Det indgår således l
den objektive vurdering, om krænke/sen er af så mild karakter, at adfærden ikke kan karakteriseres som
chikane. En meget fintfølende person, der føler sin værdighed krænket på grund af en enkelt bemærkning
af forholdsvis mild karakter, vll sâledes ikke være omfattet af det foreslåede § 5, stk. 4.
opholdssteder. botilbud og skole
- AKT 507192 - BILAG 20 - [ høring forslag
ov mod forskelsbehandling ] »
LOS
;L (T)
\l( De private sociale tilbud
Emdmpve] IIS A 5. etage
2400 København NV
Tlf nr +45 7023 340D
E-mail IOSDIoS dk
CVR nr 15906987
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Eêâäm E.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0049.png
Denne formulering trækker I retning af, at der er tale om et culpa ansvar, og ikke objektivt
ansvar. LOS mener det bør afklares hvad der er gældende.
Såfremt der er tale om et objektivt ansvar, mener LOS dette kan give problemer i forhold til den
todeite bevisbyrde. Den der mener at have været udsat for forskelsbehandling (skadeiidte) skal
påvise de faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte
eller indirekte forskelsbehandling. Herefter skal den formodede udøver bevise, at der ikke er sket
forskelsbehandling. LOS mener, at der vil kunne være en del tilfælde. hvor udøverens bevis bliver
overflødigt, Idet det objektive ansvar allerede er ifaidet, nár den formodede skadeiidte har løftet
sin bevisbyrde.
Med venlig hilsen
Karina Hjemitslev
Juridisk konsulent, LOS
pnquzaloxs 50 pnmuoq 'Japazssploudo
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0050.png
Børne- og Soclalrnl isteriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt t '[email protected] med kopi tll [email protected]
Den 21. september 2017
.Lnr 2017-167-3
å rund af handica
Det Centrale Handicapád vil gerne rose regeringen og børne- og Socialministeren for at
fremlægge dette forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Det sender et vigtigt signal om ligebehandling, respekt og tolerance. Rådets forhåbning er,
at loven på sigt kan være med til ændre holdninger og adfærd, så det i endnu højere grad
bliver muligt at deltage på lige vilkår, når man har et handicap.
Rådet har følgende bemærkninger til forslaget:
Rimelig tilpasning
Rådet mener, det er afgørende at få et forbud som sikrer personer med handicap beskyt-
telse pâ niveau med andre diskriminationstruede grupper.
I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet har man vurderet, at der, i
forhold til personer med handicap, skal være et krav til arbejdsgivere om at sikre rimelig
tilpasning. l forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,
står blandt andet følgende:
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indeholder et krav om rimelig
tilpasning. Den forpligtelse, arbejdsgiveren har i henhold til at foretage tilpasninger, skal
efter omstændighederne indgå i vurderingen af, hvorvidt en person med handicap udsættes
for indirekte forskelsbehandling. [....] Konsekvensen af lovforslaget vil derfor være, at en
ansøger med handicap fremover skal vurderes på lige fod med andre ansøgere. Det sprin-
gende punkt iforhold til en eventuel ansættelse vil være, om den tilpasning, derskalforeta-
ges, vll være urimelig byrdefuld og derfor ikke kan kræves foretaget. Såfremt dette er til-
fældet, vil arbejdsgiveren lovligt kunne afvise at ansætte vedkommende.
På arbejdsmarkedet har spørgsmålet om, hvorvidt der er foretaget rimelig tilpasning, be-
tydning for vurderingen af, om der foreligger indirekte diskri 'nation. Det er også inde-
holdt, at der tages konkret st' ing til om en tilpasning vil være urimelig byrdefuld for ar-
bejdsgiveren. l det foreliggende forslag til forbud mod forskelsbehandling på grund af han-
dicap uden for arbejdsmarkedet er indirekte usaglig forskelsbehandling omfattet, men lo-
ven omfatter ekspli it ikke, at der skal foretages rimelig tilpasning.
Dermed ser der ud til at være forskel i beskyttelsesniveauet for personer med handicap på
de to omrâder.
-AKT SU
7192 - BILAG t? ›-[ Høringssvar om forbud mod
Bredgade 25 F, 4. salv DK-IZGO København K v Telefon 4415/33 11 1044 - Hjemmeside: v/wxs/.ddndk - M dchrâldch dk - CVRm: 33 25 79 61
om" nmanäm xånäuaa
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0051.png
Det skal derudover bemærkes, at et lovforslag uden krav om rimelig tilpasning ikke imøde-
kommer FN's handicapkomites opfordring om et forbud, hvor manglende rimelig tilpasning
anses for diskrimination:
Komitéen opfordrer indtrængende regeringerne I Danmark, pá Færøerne og i Grønland til at
vedtage ny generel, tværgående lovgivning mad diskrimination, sam udvider beskyttelsen
til at gælde uden for arbejdsmarkedet og bekræfte, at manglende rimelig tilpasning er at
betragte som en form for diskrimination pa' grund af handicap.
(Fra komiteens afsluttende bemærkninger til Danmarks eksamination.)
Kommunikationsindsats
Når loven er vedtaget anbefaler rådet, at der iværksættes en kommunikationsindsats mål-
rettet alle aktører og interessenter, herunder handicaporganisatloner og brancheforenin-
ger, så både personer med handicap og private og offentlige virksomheder fâr viden om de
rettigheder og pligter, der følger af loven.
Evaluering af lovens effekt
Rådet anbefaler, at der efter tre år foretages en evaluering af, om loven har haft den øn-
skede effekt I forhold til at beskytte mennesker med handicap mod usaglig forskelsbehand-
ling. Evalueringen bør derudover fokusere pâ lovens betydning for udvikling af befolknin-
gens og samfundets holdninger til handicap.
Det Centrale Handicaprâd skal blandt andet vurdere samfundsudviklingen på grundlag af
FN's handicapkonvention og bekæmpe fordomme og stigmatisering. Rådet kan på den
baggrund bidrage til at evaluere og følge op på effekten af loven.
Med venlig hilsen
Whäa*
Anette Laigaard
Formand
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0052.png
Bemærkninger til udkast til forslag om lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af handicap
Social- og bømeministeriet har den 25. august sendt udkast til forslag om lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund ai handicap i høring med en svarfrist til
21. september. DSB skal udtrykke sin tilfredshed med at blive inddraget i denne
horing, da forslaget muligvis kan få væsentlig betydning for hele
Jembanesektoren.
lernbanesektoren, herunder DSB. er allerede i dag underlagt en betydelig
regulering på handicapområdet, herunder også forbud med diskriminering på
grund af handicap i medfør af forordningen om Jernbanepassageremes rettigheder
(EU/1371l2007). der trådte i kraft i 2009. se blandt andet præambel 10, præambei
11, artikel 1d, artikel 5,14, artikel 3,15, hele kapitel S, der udelukkende dreier sig
om særlige forhold til sikring af handicappedes relsemuligheder (retten til
transport, information til handicappede, tilgængelighed, assistance på
iembanestationer, assistance i tog, betingelser for assistance og særlige
erstatningsregler for handicapudstyr). Herunder harer også TSI'erne Tekniske
specifikationer for interoperabilitet, PRM-TSi (standarder for sikring af
tilgængelighed på stationer og i tog) og TAP-TSI (standarder for trafikinformation,
rejseinformation, salgsudstyr med videre), der også indeholder bestemmelser om
tilgængelighed for handicappede på disse områder. Det er endvidere i artikel 30
fastsat, at der skal etableres hândhævelsesorganer, hvortil der kan klages over
iernbaneseiskabemes forvaltning af bestemmelserne I forordningen. l Danmark er
det Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, der behandler individuelle klager af
civilretlig karakter, og Jernbanenævnet, der påser overholdelsen af forordningen,
enten på eget initiativ eller på baggrund ai henvendelser herom fra enkeltpersoner
eller organisationer. Det er DSB's opfattelse, at lovforslaget netop på
lernbaneområdet ikke føler noget til de forpligtelser, iembaneselskaberne
allerede har til at sikre handicappede muligheder ior at benytte togtransport på
ikke diskriminerende vilkår (artikel 19).
På den baggrund ñnder DSB, det vil være af væsentlig betydning for den almene
forståelse af det foreliggende lovforslag, at det bliver præciseret i
bemærkningerne, at jernbaneselskabeme har de forpligtelser. der til enhver tid
fremgår af de pågældende retsakter og at opfyldelsen heraf ikke sig selv kan være
i strid med lovforslagets §3. Der kan således heller ikke træffes afgørelser, der
Direktions-
sekretariatet
21. september Z017
DSB
Telezade Z
Dk 2630 Taastrup
Danmirk
CVR 25 05 O0 55
Direkte Ø45 ZÆGBSEQZ
Mobil 045 210GB 5892
[email protected]
www.dsb.dk
- AKT 507192 - BILAG 7 - [ Bemærkninger til lovforslag mod fnrskelsbchandl ng pa grund af handicap J ›-
men:..- om maämäimñaö.
EISCI
20mm"
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0053.png
rækker ud over indholdet af disse forpligtelser. hverken i henseende til indhold
eller til tidsrammer for iværksættelse af foranstaltninger om forbedret
tilgængelighed. Det er særligt vigtigt for jernbanesektoren, at det aftalte indhold
og de tidsmæssige rammer for implementering af europæiske standarder kan
fastholdes for at sikre, at også danske jembanevirksomheder kan købe og
anvende europæisk standardudstyr. herunder togmateriel. i modsat fald risikerer
iernbaneselskaber. der skal operere på det danske marked, at det vii blive
nødvendigt at udvikle speciallosninger med uønskede konsekvenser for både
servicekvalitet og anskaffelses- og driftsøkonomi.
De eventuelle afledte økonomiske konsekvenseri form af meromkostninger for
jembanesektoren af forslaget i sin helhed med baggrund i de afgørelser der evt.
kan træffes med baggrund i lovudkastet gør. at DSB má tage et forhold for
omfanget af de nye drifts og aniægsomkostninger. lovforslaget kan udløse for
iernbanesektoren.
Togpassagerer er omfattet af lernbanepassagerrettighedsiorordningens forbud
mod diskrimination. De kan indbringe klager herover og andre forhold i
forbindelse med togrejsen for det eller de organer. deri de enkelte medlemsstater
etableres i henhold til forordningens artikel 30. I Danmark er det Ankenævnet for
Bus, Tog og Metro, der behandler individuelle klager i sager af civiiretiig karakter.
herunder også individuelle klager over overholdelsen af forordningens
bestemmelser om diskrimination, og lembanenævnet, der behandler klager
vedrørende overholdelse af iembanepassagerrettighedsforordningen, herunder
blandt andet dennes bestemmelser om diskrimination, som måtte falde udenfor
Ankenævnet for Bus, Tog og Metros kompetence. Der eksisterer sáledes allerede
et klagesystem, der kan sikre behandling af klager fra lernbanepassagerer i sager
af den karakter. som her foreslâs behandlet af ligebehandlingsnævnet. Det er
DSB's opfattelse, at vii vanskeliggøre klagegangen for kunder, hvis der samtidig
findes flere kanaler for indbringelse ai klager på jernbaneomrâdet. DSB finder det
mest hensigtsmæssigt, at klager over Jembaneseiskaber udelukkende behandles
af de organer, der allerede er nedsat med det formål. Det vil sikre et enstrenget
klagesystem på jembaneområdet til gavn for både de borgere/passagerer,
virksomheder og organer, der skal behandle klager.
Med venlig hilsen
Bjarne Lindberg Bak
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0054.png
Vedr. lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Efterskoleforeningen takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget om
forbud mod forskelsbehandl ng på grund af handicap
Efterskolerne hllser det velkomment. at handicappedes retsstil ing forbedres
generelt Specielt for vores område forventer vi at det nu bl ver entydigt slået fast
overfor kommunerne, at unge med handicap, som ønsker at gå på efterskole, har
ret til personlig og praktisk hjælp l samme omfang som de får eller ville have
kunnet få i hjemmet
Vi oplever desværre, at kommunerne giver afslag med henvisning til at der ikke
foreligger en individuel begrundelse for efterskoleopholdet Dette sker på trods af.
at Ankestyrelsen har fastslået, at en individuel begrundelse hverken er relevant eller
nødvendig i forhold til de unges retskrav på personlig og praktisk hjælp under
opholdet Særligt I kraft af§ 5 tydeliggøres de unges retsstllling og deres ret til frit
skolevalg på samme vilkår som andre unge, hvilket vi er meget tilfredse med.
[decgpueq ;c puruö ged pucuaqsjaxmo) pClU pnqJc; LUO ñmmomo] JEMO fmuøH 1- pg 9mm - 35110-5' D1
V lig hll en (i)
k
Anette Ingemanse
Vkedlrekmv
Direkt: 33 17 95 Bl
Mobil 30 S7 9919
amefxusknlufnrenlngen dl:
efterskoleforeningen
Børne og So
Holmens Kanal 22
1060 København K
Efterskolelnrtnlngen - Vartov - Farveruade 27 H. I - HG! Knbanhavn K - m 33 l? IG E0
Infoieflznkoleforenlngendk - wtvwelluxkulelarenlngendk
m 322...... me. u
5550....:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0055.png
- AKT 5071.92 ›- BILAG 5 - [ Vedrørende høring over forslag til lov om forbud rrrzzd forskelsbehandling pá grund af
Til' Jette Jacobsen ([email protected])
F 2 Danielle Brlsson Berggreen ([email protected])
11ml: Vedrørende høring over forslag lll lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Sendt: 21-09-2017 16:14:37
Vedrørende Forbrugerombudsmandens sag med nr.: 17/10430
Kaere Jette Jacobsen
Forbrugerombudsmanden har Ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.
man
dnhxüklândk
dn
Curl ;anullsvns \ :i 35
2500 Valby
'IH 4H4l7l 5151
Dull.: ma:... unaawnn:
auñon s apumusnn
na* nu ñquaa un”
Sav:...
.Z J m.. z..
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0056.png
- AKT 507152 ›- BILAG 3 - [ Ve r. Bornc- og Socialminisierlels horing over forslag til lnv om forbud mod fnrskelsh...
Til: ][email protected]
Cc: [email protected]. [email protected] (Pia Saxild). vj@l'br.dk (Vagn Jelsøe). [email protected] (Troels Hauer Hoimberg), [email protected]
(Helen Amundsen)
Fra: Helen Amundsen ([email protected])
Titel: Vedr. Børne- og Socialministeriets høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap,
sagsnr. 2017 - 1166
Sendt: 21-09-201711:11:44
Bilag: Høringssvar vedr. forslag til lov om forbud mod forskeisbehampdf; DHhøringssvar335645oocx; image001 jpg;
Vedr. Børne- og Socialministeriets høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap,
sagsnr. 2017 - 1185
Der findes mangel Danmark, deri et vist omfang er ramt af et handicap, og tallet vil formodentlig stige støt i takt med, at
antallet af ældre øges. For at kunne deltage aktivt i samfundet på lige fod med andre, er tilgængelighed i bred forstand en
nødvendighed. Danmark har sammen med de andre medlemslande i EU underskrevet FN konventionen, der taler om
rettigheder og tilgængelighedsforpllgtelser for personer med handicap. 0g endelig har man i Kommissionen vedtaget en
europæisk handicapstrategl 2010-2010 COM(2010) 636 final. Alt dette pegerl høj grad på et øget og efter Forbrugerrådet
Tænks opfattelse nødvendigt og vigtigt fokus på, at samfundet generelt skal være tilgængeligt for alle forbrugere. Det er
derfor Forbrugerrådet Tænks klare opfattelse, at forslaget til lov om forbud mod forskelsbehandling bør indeholde krav
om, at udbydere at varer og tjenesteydelser skal foretage en rimelig tilpasning, der kan sikre forbrugere med handicap
adgang til markedet på lige fod med andre forbrugere. Forbrugerrådet Tænk vil desuden gerne benytte lejligheden til at
udtrykke vores støtte til høringssvarene fra Danske Handicaporganlsatloner og Institut For Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Vagn Jclsm: Helen Amundsen
Vicedirektør / Deputy Btecutive Director Seniorrñdgiver/SenlorTechniml Advisor
T +45 7741 77:0/ M +45 2280 6x06 / teenkdk T +45 7741 7732 / M +45 2715 7431
l-'nalstræde 17 B / Postbolu 1188 / 10:7 Kobenhavn K
Pcfrb d t
få?? °
DnHtCa-nucnna
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0057.png
l???
Høringssvar vedrørende forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Foreningsfællesskabet Ligeværd hilser på flere omrâder lovforslaget velkommen. Vl kan se, alen lov som
denne, kan være med til at støtte et forbud mod handlcapbetlnget diskrimination i flere af samfundets
sektorer. Vi finder det dog interessant at rette fokus på borgernes evne til at håndhæve denne lov. Denne
anke gør sig dog ikke kun gældende for denne lovgivning.
Med Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 9 påhviler det modparten at bevise, at
ligebehandllngsprlnclppet ikke er blevet tilsidesat. Dette retsprlnclp er i hø] grad med til at højne
retssikkerheden for en udsatgruppe borgere. En stor del af vores målgruppe, børn, unge og voksne med
særlige behov, er dog kognitiv: udfordret, de har svært ved at læse og skrive og forstå komplekse
problemstillinger, de vil derfor have vanskeligt ved at rejse en klage.
I bemærkningerne til lovforslaget understreger regeringen, at det ervlgtigt, at lovens
händhævelsesmuligheder er effektive. Forenlngsfællesskabet ligeværd anbefaler at der rettes fokus på
hvorledes der kompenseres for de kognitive udfordringer när loven skal händhæves. En lov om
forskelsbehandling er ikke meget bevendt, hvis dem der bliver forskelsbehandlet, ikke evner at gøre brug af
den.
- AKT 507192 - B AG 39 -[ H angssvar Llgcværd. Lov om forbud mod fnrskelsbcixanciluxg. ] -
LIGEVÆRD 0 MEREVÆRD
Risskov, den liseptember 2017
Med venlig hilsen
Esben Kullberg
sekretariatschef
Forenlngsfællesskabet ligeværd
Vejlbjergvej Ba
8240 Risskov
DHI Netværket Den Helhedsorienlevede Indsats
aus ao- og udvlkllngsrnnden lm borgere med zulu behuv
SL slxolesarnmenslulnlngen ligeværd
ligeværd:
Vel hjemve] l Å
824D Risskov
Tlf 86 2D BS 70
www llgevierd dl:
Ilgwaerdêllgevaerd dl
Japausanauutppn ;e winning sn;
;ulnalnWHWü 'un
;uæulnuaauuaznppun 'n
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0058.png
5-;
Høring - Forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap
Forsikring a Pension (PaF) har modtaget udkast tl lov om forbud mod forskels-
behandling på grund af handicap i høring. FErP takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
Baggrund
Børne- og Socialministeriet har den 25. august 2017 sendt forslag til lov om for-
bud mod forskelsbehandling på grund af handicap l horing.
Lovforslaget vil indfore et generelt forbud mod forskelsbehandling på gmnd af
handicap, som gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i sam-
fundet. Forslaget indebærer, at der indføres klageadgang til Ligebehandiingsnaev-
net over overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handi-
cap, og at personer, som er krænket, kan få tilkendt en godtgørelse.
ifølge lovforslaget er det Børne- og Socialministeriets opfattelse, at forskelsbe-
handling i forhold til personer med handicap skal være mulig, såfremt forskelsbe-
handlingen har et sagligt formål. saglige formål kan være af hensyn til sikkerhed,
positiv særbehandling eller tilfælde, hvor forskelsbehandling er nødvendig for at
opnå et konkret formål. Her skal nødvendigheden af forskelsbehandling vurderes
I forhold til, hvor indgribende forskeisbehandiingen er for de, der bliver stillet dår-
ligere. Samlet set skal forskeisbehandiingen i så fald fremstå søm en rimelig los-
ning.
FlP's generelle kommentarer
Forslkrings- og pensionsbranchen leverer vigtige forsikringsprodukter, der efter-
spørges af størstedelen af den danske befolkning, f.eks. bilforsikringer, husforsik-
ringer og Iivsforsikringer. Disse forsikringer fungerer på basis af forsikringstekni-
ske mekanlsmer, hvor grupper af personer med risikoproñler, deri et vist omfang
rninder om hinanden, går sammen I solidariske fællesskaber, hvor medlemmerne
betaler for trygheden om, at de kan få hjælp, hvis de bliver ramt af en ulykke.
Hvor meget den enkelte betaler for at være med l forslkrlngsfællesskabet afhæn-
ger af, hvordan den enkeltes rlslkoprofil er. Hvis man årligt kører mange kilometer
i sin bil, er ens bilforsikring dyrere. Hvis man bor i et hus med stråtag, er ens
husforsikrlng dyrere. og hvis man dyrker faldskærmsudspring l fritiden, er ens
- [ b' ipuetga
115153519 Pol-U 971(119) ' d' J 531) JFMSSMIJUH] ' EL DVTIE ”' E LLQE .DW "
qgrucgsuadbvnuuqxsznjmem
51061 619 'ild
xuunsunx
WS-WPWHIV III!! IWWIN
npmouuadnodupnmnrwm
xruoxsuadbaouuuuunmd;
ZE TE 16 l? "J
16 16 l5 IP 11H.
"NWPH 006!
i PIIV sutwMH UIINd
ucpsuaa 1 ñuprusuu
T6011
woqmmâam
Øumsmö:
Børne- og Socialministeriet
Sendt til:
Kopi:
vare: ret. Mal/sl
Sagsnr. SES-ZM 5-0010!
DuIdD 345552
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0059.png
ulykkesforsikring typisk dyrere. i nogle tilfælde kan man også købe forsikringer
med særlige vilkår, hvor bestemte typer af forslkringshændelser ikke dækkes af
en forsikring.
Forsikrings- og pensionsbranchen har en Interesse i at tilbyde forsikringer til flest
mulige mennesker under hensyntagen til denne forsikringsteknik. Såfremt forsik-
rings- og pensionsselskaber ikke risikodifferentierer ved at tage højde for den en-
keltes risikoprofii, vil de personer, der har den mindste risiko, forlade risikofæi-
iesskabet, fordi den pris, de skal betale, ikke er rimelig i forhold tii den risiko, de
repræsenterer. Effekten heraf vil være, at fællesskabet vil risikere at bryde sam-
men. Differentiering efter rislkoprofii er derfor nødvendig, for at få et forsikrings-
fæliesskab til at fungere, og for at forsikrings- og pensionsbmnchen kan udbyde
forskellige former for forslkringsprodukter.
Personer med psykiske iideisers mulighed for at købe forsikringer
I 2014 var der fokus på personer med psykiske lideisers adgang til at kobe forsik-
ringer. Det var fremme, at personer med psykiske lidelser ikke kunne kobe for-
sikringer og derfor ikke havde adgang til forsikringsfæilesskabet. Dette postuiat
var ikke sandt. Personer med psykiske lidelser har adgang til at kobe almindelige
forbrugerforsikringer som hus-, bll- og indboforsikringer, hvor helbredsoplysnin-
ger er irrelevante. Personer med psykiske lidelser har typisk også adgang til at
købe ulykkesforsikringer. Forsikringsteknisk gores der heller ikke forskel på for-
skellige typer af lidelser, psykiske eller somatiske.
For så vidt angår livsforsikringer, er danskere ofte dækket via de pensionsordnin-
ger, de er tilknyttet via arbejdsmarkedet. i pensionsordninger på arbejdsmarke-
det spørges der sjældent til helbredsopiysninger, hvis man blot skal have en stan-
dardforsikring. Hvis man helt individuelt ønsker at tegne en livsforsikring, bliver
der ofte spurgt til helbredsopiysninger. Visse psykiske lidelser, der påvirker risi-
koen for at do tidligt, kan betyde, at Iivsforsikringer bliver dyrere, at de kun kan
tegnes under skærpede vilkår, eller at man ikke kan købe den ønskede livsforsik-
ring.
Som følge af den fokus, der i 2014 var på personer med psykiske lideisers adgang
til at købe forsikringer, tog forsikrings- og pensionsbmnchen initiativ til tættere
dialog med en ække aktører med særlig interesse for området, bl.a. institut for
Menneskerettigheder, Etisk råd og fiere patient- og pårørende organisationer. Di-
alogen havde det formål for oje at blive klogere på de oplevelser, som personer
med psykiske lidelser havde fra kontakt med forsikrings- og pensionsbranchen,
og på at opnå en fælles forståelse af forsikringsteknik og sagligheden i at diffe-
rentiere på baggrund af rislkoprofii. Dialogen var konstruktiv og har fortsat siden
2014.
Ifølge institut for Menneskerettigheder er det diskrimination, når personer med
handiæp stilles ringere end andre, uden at det er sagligt og forholdsmæssigt be-
grundet. Institut for Menneskerettigheder har i et policy brief i'm 2015 endvidere
skrevet, at jo tættere forbindelsen er mellem den hændelse, som personen vil
sikre sig Imod, og det pågældende handicap, jo mere rimeligt er det at forskels-
behandle på grund af handicap. Forsikrings- og pensionsbranchen har en meget
faglig tilgang til risikodifferentiering og bmger blandt andet Information fra Viden-
center for Helbred li: Forsikringer i sit arbejde. Videncenter for Helbred a. Forsikring
er en selvstændig forening, der rådgiver forsikringsselskaber og pensionskasser
Sidol
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0060.png
z nm
om medicinsk helbredsvurdering I forbindelse med tegning af forsikring. Viden-
center for Helbred at Forsikring kombinerer erfaring og opsamlet indsigt gennem
mere end 30 år med den nyeste viden på det medicinske område. På den måde
sikres, at helbredsvurderingerne tager udgangspunkt I den seneste lægelige og
statistiske viden.
For at skabe større fælles forståelse mellem forsikrings- og pensionsbranchen og
patient- og pårørendeorganisationer, har FEP også taget initiativ til at oprette et
Dialogforum, hvor organisationerne Sind, En-af-os og Psykiatrifonden deltager.
i-ier drøftes bi.a. hvordan forsikrings- og pensionsseiskaber bedst muligt tager
højde for de behov og oplevelser, som personer med psykiske lidelser har.
Som opfølgning på det fokus, deri 2014 var på personer med psykiske lidelsers
muligheder for at købe forsikringer, har Finanstilsynet gennemført en undersø-
gelse af forsikrlngsselskabers håndtering af personer med psykiske lidelser. Un-
dersøgelsen, der blev offentliggjort i december 2015, konkluderede, at forsik-
rings- og pensionsbranchen overholder dansk lov (forbrugerbeskyttelsesregleme,
herunder god-skik bekendtgørelsen) og FN's handicapkonvention. En gennem-
gang af klagesager viste også, at selskaberne havde truffet korrekte afgørelser,
når de havde afvist potentielle kunder. FBnP var tilfredse med Finanstilsynets kon-
klusion, men arbejder kontinuerligt videre på at optimere forsikrings- og pensi-
onsbranchens håndtering af eksisterende og potentielt nye kunder med såvel psy-
kiske som somatiske lidelser. Det seneste indsatsområde har haft fokus på opti-
mering af kommunikationen med personer rned psykiske eller somatiske lidelser,
således at denne bi.a. tager udgangspunkt i den pågældende persons egne ord
og forklaringer.
:n:
For at et solidarisk forsikrlngsfællesskab skal fungere, er det nødvendigt at risiko-
differentiere således, at medlemmer af fællesskabet betaler en pris, der afspejler
deres personlige rlsikoprofll. Denne differentiering skal selvfølgelig være fuldt ud
fagligt funderet og kun tage relevante risikoparametre med i betragtning.
Personer med psykiske eller somatiske lidelser har typisk adgang til at købe de
samme forsikringer, som personer uden psykiske eller somatiske lidelser. Hvor
differentiering forekommer, sker dette på et fagligt grundlag, der er nødvendigt,
for at forsikringsfæliesskabet kan fungere og opretholdes. FBuP vurderer derfor, at
differentiering efter rislkoproñl på forsikrings- og penslonsområder falder ind un-
der lovforslagets beskrivelse af forskelsbehandling med et sagligt fområl. Denne
vurdering er også baseret på lovforslagets sammenfattende skema (punkt 11 un-
der de almindelige bemærkninger), hvoraf det fremgår, at det ikke vurderes, at
lovforslaget vil have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet. Såfremt differentiering efter risikoprofii på forsikrings- og pensionsområdet
ikke falder ind under lovforslagets beskrivelse af forskelsbehandling med et sagligt
grundlag, vil de økonomiske og administrative konsekvenser for forsikrings- og
pensionsbranchen være betydelige.
Forsikrings- og pensionsbranchen er opmærksomme på, at personer med psyki-
ske eller somatiske lidelser udgor en gruppe, der i nogle tilfælde har en særlig
rislkoprolll. Branchen gør en stor indsats, for at inkludere denne gruppe og korn-
munikere konstruktivt og forståeligt med patienter, pårørende og andre interes-
senter.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0061.png
m;
FEnP stlller slg gerne tIl rådighed for uddybende forklaringer, såfremt dette ønskes.
729mm. m.: Rmxmannüm:
:nu <m:__u :in:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0062.png
- AKT 507192 - BlLAG12 - l FSD - Høringssvar vedr, udxas
forslag til Iov um forbud mod forskelsbehandling p... -
ingen af kommunal
social- Sundheds og
edschefer i Danm rk
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer I Danmark (FSD) takker for rnullghe
den for at kommentere på udkast tii lovforslaget.
Foreningen finder det positivt, at man med lovforslaget forsøger at styrke beskyttelsen mod forskelsbehand
ling på grund af handicap. Foreningen har herudover Ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
11!
Børne- og Socialministeriet
[email protected]
[email protected]
Wnâåmaââå
.ar mm um nu mo
Vordingborg
18. september 2017
mono:
uncmEmBmnx
m=m :a:
5 :ammozamum
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0063.png
a;
lov om forbud mod forskelsbehandling pá grund af handicap] -
-« AKT 507192 - BILAG 24 a [ SV Hering over forslag
11I: Jette Jacobsen ([email protected]). Vinolh Peramasamy ([email protected])
Fra: Kirsten Kvist ([email protected])
Titel: SV: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund al handicap
Sendt: 21-09-2017 09:41:06
FTF har ingen bemærkninger til denne horing.
Venlig hilsen
Kirsten Kvist
Sekretær
'l1f: +45 33 36 88 22 - Mobil: +45 2B 55 22 50 - E-man. [email protected]
t-TF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
11t: +45 33 36 8B 00 - CVR: 62557419 - E-mall: [email protected] - www.ftf.dk
Fra: Lone Thomasen [rnallto:[email protected]]
Sendt: 25. august 2017 11:20
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Til BER
Børne- og Socialministeriet har anmodet STAR om at sende vedhæftede udkast til ovennævnte lovforslag til høring.
Boma- og Socialministeriet anmoder om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er ministeriet I hænde senest to§dag_d.2_1.
septemhBLZOJLJLLJZJID.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected].
Med venlig hilsen
Lone Thomasen
Direktionssekretær
Direkte telefon: 72 21 75 29
E-maiI:ll@slaLdk
Styrelsen for Danish Agency for
om
.d u* Arbejdsmarked og Rekruttering Labour Market and Recruitment
t' D; Njalsgade 72 A Njalsgade 72 A
j Q? u 2300 København s. 2300 København s.
r* '-' 3 Tlf.: +45 72 21 74 0D Phone: +45 72 21 74 00
*u , 1 s* Sikker e-mall: star@s1aLdk Secure e-mail:
Hjemmeside: mmestandk Website: mmrestandk
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0064.png
Muluuâr ai
Taastrup, den 21. september 2017
Bemærkninger til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Høreforeningen har modtaget ministeriets høring over ovennævnte lovforslag via Danske
Handicaporganisationer. Danske Handicaporganisationer har fremsendt et fælles høringssvar,
som Høreforeningen fuldt ud står bag. Med nærværende høringssvar vil vi gerne sætte fokus
på en række problemstillinger, der illustrerer vigtigheden af, at den nye lov er med til at
modvirke eksklusion og sikre lige muligheder mellem mennesker med og uden handicap.
Sundhedstilbud på lige vilkår
Handicapkonventionens artikel 25 fastslår, at "personer med handicap har ret til at nyde
den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination pga. handicap" og at
"deltagerstaterne i særdeleshed skal give de sundhedsydelser, som personer med handicap
specifikt har brug for pga. deres handicap".
I dag er der en generel behandlingsgaranti på 4 uger på sundhedsområdet, men lige præcis
behandling med høreapparater er IKKE omfattet. Det betyder, at én bestemt
handicapgruppe bliver holdt ude af den behandlingsgaranti. som rnan giver på stort set alle
andre områder. Samtidig er ventetiden på at få et høreapparat urimelig lang. l gennemsnit
venter man 1 år på at få et høreapparat gennem det offentlige sundhedsvæsen og i nogle
regioner over 2 år. Det private alternativ er for dyrt for mange mennesker, ligesom de
mange mennesker med forskellige former for komplicerede høretab skal behandles på
offentlige klinikker med specialviden ifølge Sundhedsstyrelsen. Det er vores opfattelse, at så
lang ventetid på adgang til en basal sundhedsydelse ikke eri overensstemmelse med
principperne i Handicapkonventionen, hvilket vi håber det nye lovforslag vil være med til at
rette op på. Der er 325.000 danskere, deri dag bruger hareapparat, og tallet stiger.
Rimelig tilpasning og tilgængelighed
Høreforeningen skal kraftigt opfordre til, at rimelig tilpasning og tilgængelighed også
omfattes af den nye lov. Det virker besynderligt, at man kan kræve rimelig tilpasning af
arbejdsgiverne, men ikke af gymnasier, daginstitutioner, biografer og museer. Det handler
om at tage et rimeligt hensyn plus lidt mere til handicappede mennesker, så man føler sig
fuldt inkluderet i samfundet.
- AKT
507152 - BILAG T8 -«[ Høringssvar vedr lov om forskelsbehan
Blekinge Boulevard Z
2630 Taastrup
Tlf.: 0-15 3675 4200
Fax: 045 3638 8580
mailcâhoereforexungemdk
wwwhoereforennngemdk
:vr-nr : â10323l2
Innmmoumåsmm:
._.=
wanzm. om moniâammnmnnn
Pmteklor: Hans Knngellge Højhed Kranprinsen
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0065.png
Vi har derfor samlet en række konkrete eksempler, som illustrerer, at et lovkrav om
tilgængelighed og rimelig tilpasning vil kunne hjælpe rigtig mange mennesker uden at koste
en masse midler, og at Ligebehandlingsnævnet derfor bør have mulighed for at behandle
sager som dem:
1. Dansksprogede TV-programmer, der vises i Danmark på både licensfinansierede og
kommercielle TV-kanaler, bør som hovedregel være tekstede, så mennesker med høretab
ikke er ekskluderet fra at have glæde af dem. Mange af de kommercielle TV-stationer
(undtagen TV2) har ingen forpligtelse hertil. DR og TV2 har forskellige forpligtelser, der
sagtens kan styrkes. Det bør være en rimelig tilpasning at øge mængden af tekstede TV-
udsendelser på dansk.
2. Der er blevet et krav, at nye danske biograffilm skal tekstes, men der er ikke regler
for, at biograferne rent faktisk skal vise filmene med tekster. Faktum er, at de fleste
biografer helt undlader at vise dem med undertekster - eller kun viser dem ved
særforestillinger på tidspunkter, hvor de fleste mennesker går på arbejde. Det betyder, at
mange mennesker med høretab er ekskluderet fra at se danske film, fordi de ikke kan følge
med. I Sverige havde man tilsvarende problem, indtil man indførte lovkrav på området, og
det har vist sig at være helt uden problemer. Det bør være en rimelig tilpasning, at også
danske biografer fremviser tekstede danske film helt generelt - og det koster dem ingenting.
da filmproducenterne/distributørerne allerede afholder udgifterne til tekstningerne.
3. Ved museumsbesøg o.lign., hvor der udlånes iPads til at infonnere om de forskellige
ting, der vises på museet, er der oftest ikke tekster, hvis der tales dansk. Mange
hørehæmmede kan ikke bruge audio-guides, men har også brug for tekstede "video-guides".
4. l tog, metro, bus og på stationer savnes stadig visuel information om de ændringer,
der formidles via højttalere. Højttalerlyd er vanskelig at forstå for mange mennesker med
høretab. 0g der er jo skærme de fleste steder, der kan bruges til denne formidling. Det
handler blot om rimelig tilpasning.
5. Kommunerne afslår generelt ansøgninger til anordninger til røgalarmer, så de kan
kobles til eksisterende hjælpemiddelsystemer, under henvisning til, at det ikke afhjælper
handicappet væsentligt i dagligdagen. Men skal man have installeret hjælpemiddelsystemer
til dørklokke, telefon osv. for at få en anordning til røgalarm kan det være dyrt for den
enkelte - men samtidig et livsvigtigt hjælpemiddel.
Med venlig hilsen
Leon Carlsen
Næstfonnand
Prorektor: Hans Kongelige Højhêd Kronprinsen
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0066.png
- P-.KT 507192 - BILAG 43 - [VS Hunng over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap ] -
'l'II: Jette Jacobsen [email protected])
cc: Lone Ellegaard ([email protected]), Bircan Eker ([email protected]), [email protected]. ([email protected].)
Fra: Birnn Eker ([email protected])
11ml: VS: Høring over forslag til lov om forbud mod lorskelsbahandling på al handicap
Sendt: 18-09-201718215111
Bilag: Høringsbrewdacx; Hødngslisledocx; Forslag til lov om forbud mod lcrskelbehandllng på grund af handicaodocx,
Kære J e
Ingenl renlngen 'gheden for at g ve b
forske handling p p.
Ingenl reningen h inger.
Med v g hilsen
Bircan r
Chlef A sor
Interna nal Relat o ket
The Da Society o
Kalveb rygge 31
DK-17 Københav
Phone. S 33 1B 48
Direct: S 33 1B 47
Mail to Qldadk
Web pa z httpz//Id
Bmcnnuâåwwnøpmnëähw.
mans? om monmu_5.:_m»m1m.
Du.: muhgacano. .N
Fra: Lovekspeditionen [
Sendt: 25. august Z017 10:41
Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>
cc: Jette Jacobsen <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mad forskelsbehandling på af handicap
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 930D. Fax 3393 2515.
E-nrall
J.nr. 2017 -1185
m:
310
.ucm
sno
ma:
ma
n.:
.a
an...
o.. m
æo
.+a
+a
nm
IDA takker for muh
â grund af handica
ar ingen bemærkn
I ns and Labour Mar
fEngIneers, IDA
-33
nV
48
2D
' a.dk
.S Monica... 2:5
emærkninger til forslaget tIl lov om forbud mod
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0067.png
uniq
...;5 E... .
.. _
gu...
- KT 507192 - BILAG 23 - [ Høringssvar vecir. forslag ' :w om forbud mod lorskelsbeha.
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22 ,moms Fun, ,x
1060 København K 1403 KØBENHAVN x
Danmark TELEFON 3259 anna
DIREKTE 9131 5718
Sendt til [email protected] med kopi til [email protected] MvLenuMANnIeHrs nu
MENNESKERET DK
DUK. NR. 17/01788 Z
HØRING OVER UDKAST Til. LOVFORSLAG OM FORBUD
MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUND AF 2LSEPTEMlER1017
HÅNDICAP
Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 25. august 2017 anmodet om Institut for
Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen vil indføre et forbud mod
handicapdiskrlmination uden for arbejdsmarkedet. Forbuddet udgør et vigtigt skridt i retningen af
at sikre personer med handicaps ret tll ligebehandling.
Samtidig finder instituttet det kritisabelt, at udkastet til lovforslag undtager særdeles væsentlige
elementer af diskriminationsforbuddet, herunder særligt pligten til rimelig tilpasning. Hvis
udkastet gennemføres uændret, er der efter instituttets opfattelse en væsentlig risiko for, at
forbuddet ikke vil være et effektivt middel i forhold til at sikre ligebehandling af personer med
handicap.
Danmark er i medfør af FN's Handicapkonventlon og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) retligt forpligtet til at forhindre, at der sker diskrimination
af personer med handicap, herunder den diskrimination som består i nægtelse af rimelig
pasning. Forpligtelsen til at yde tilpasning i rimeligt omfang udgør en del af kernen af
beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap, fordi det ofte er i form af manglende
rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver forskelsbehandlet.
Efter instituttets opfattelse bør pligten til rimelig tilpasning som minimum indføres pâ skole- og
uddannelsesområdet, fordi dette område er særligt vigtigt for personer med handicaps deltagelse
l samfundslivet og mulighed for at opnå beskæftigelse. Endvidere finder instituttet, at den pligt,
som offentlige myndigheder i kraft af forpligtelsen til at efterleve handicapkonventionen og EMRK
er underlagt til at foretage rimelig tilpasning, bør sikres effektiv håndhævelse ved at lade pligten til
rimelig tilpasning indgå l dlskriminationsforbuddet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0068.png
I At den kommende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at
omfatte en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for
offentlige myndigheder og generelt på skole- og uddannelsesområdet.
Med udkastet til lovforslag foreslås det ligeledes, at tilgængelighed ikke skal være omfattet af
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap,
Formålet med diskriminatlonsforbuddet er at afskaffe barrierer for personer med handicaps fulde
deltagelse og inklusion l samfundet. l den henseende udgør manglende tilgængelighed en
væsentlig barriere.
Der er allerede på flere områder fastsat krav til både fysisk og digital tilgængelighed, men der
eksisterer fortsat et stort problem med tilgængelighed blandt andet på grund af manglende
opmærksomhed på og overholdelse af eksisterende regler.
For at sikre personer med handicap en effektiv beskyttelse mod diskrimination i form af
tilsidesættelse af eksisterende tilgængelighedskrav er det instituttets vurdering, at
Ligebehandlingsnævnet bør have kompetence til at behandle sådanne sager.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:
- At forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte
tilgængelighed med den begrænsning, at der alene foreliggerforskelsbehandling ved
tilsidesættelse af eksisterende krav til tilgængelighed.
Institut for Menneskerettigheder har endvidere følgende anbefalinger:
o At der i udkastet til lovforslag indsættes en bestemmelse om, at et uafhængigt organ for
fremme af ligebehandling kan yde rådgivning om diskrimination på grund af handicap og bistå
ofre herfor med at fá behandlet deres klager,
c At § 7 i udkastet lovforslag ændres, så det alene er indirekte forskelsbehandling, der kan
være undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, samt
- At der indsættes en revisionsbestemmelse i udkastet til lovforslag, således at erfaringerne med
lovgivningen bliver indsamlet og vurderet efter et passende antal år med henblik på en
eventuel justering af forbuddet.
2. UDKASTETS INDHOLD
Med udkastet foreslås et generelt forbud mod forskelsbehandling pâ grund af handicap, som
gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle omráderi samfundet. Udkastet til lovforslag
gælder dog ikke for områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven), samt for udøvelse af aktiviteter af rent privat
karakter.
Udkastet til lovforslag indebærer, at der indføres adgang til at klage til Ligebehandlingsnævnet
over overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, og at personer,
som er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, kan få tilkendt en godtgørelse.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0069.png
m:
Forbuddet mod forskelsbehandli g foreslâs at omfatte både direkte og indirekte
forskelsbehandling samt chikane, instruktion og repressalier. Derimod undtaget udkastet til
lovforslag udtrykkeligt rimelig tilpasning og tilgængelighed fra forbuddet mod forskelsbehandling.
3. RIMELIG TILPASNING
3.1. HVAD ER RIMELIG TILPASNING?
Rimelig tilpasning er en retlig forpligtelse til at foretage tilpasninger over for en person, der på
grund af sit handicap er stillet ringere end andre personer. 'iilpasningsforpligtelsen angår således
en individuel tilpasning møntet på den enkelte persons specifikke kompensationsbehov i en
konkret situation. Rimelig tilpasning adskiller sig derved fra generelle tiltag, der sigter mod at sikre
lige muligheder for en gruppe af personer med handicap. Det Ilggerl selve begrebet rimelig
tilpasning, at forpligtelsen ikke omfatter foranstaltninger, som medfører en uforholdsmæssig stor
byrde for den, som pligten gælder for.
Som eksempel på en sag om rimelig tilpasning inden for dagtilbudsområdet kan nævnes, at en
dreng med diabetes bliver smidt ud af en privat børnehave, fordi børnehaven ikke ønsker at tage
ansvar for hans medicin. Børnehavens afv ing af at give drengen insulin er et afslag på at yde
rimelig tilpasning, medmindre børnehaven kan bevise, at det vil være urimeligt byrdefuldt for
institutionen at varetage medlcingivningen.
Et eksempel på manglende rimelig tilpasning på skole- og uddannelsesområdet kan være den
situation, hvor en mor, der på grund af en hjerneskade er forhindret i at bruge forældreintra, og
får afslag på at få Information fra skolen pâ papir.
Endelig kan som eksempel på rimelig tilpasning fra offentlige myndigheders side nævnes, at en
person med kommunikationshandicap har behov for, at der afsættes ekstra tid til et møde med
kommunens jobcenter eller en privat aktør på beskæftigelsesområdet, men får afslag herpå.
Ved at medtage et krav om rimelig tilpasning under diskr minationsforbuddet vil der i de nævnte
eksempler, skulle foretages en vurdering fra den offentlige myndigheds eller private aktørs side af,
hvorvidt det vil være urimeligt byrdefuldt at foretage tilpasning, når en konkret borger anmoder
om det. Hvis der gives afslag vil personen med handicap kunne få prøvet sagen ved
Ligebehandlingsnævnet. Ved at undtage pligten til rimelig tilpasning, sâledes som udkastet lægger
op til, så er der ikke adgang for nævnet til at tage stilling til denne type sager.
3.2. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
3.2.1. Beskyttelsen efter i'-N's Handicapkonventlon
FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap (handicapkonventionen) artikel S,
stk. 2, fastslår, at der skal gælde et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.
Handicapkonventionen forudsætter sáledes, at deltagerstaterne har eller indfører en retlig
beskyttelse mod diskrimination på gmnd af handicap på alle områder, eksempelvis i forhold til
uddannelse, sundhed og offentligt tilgængelige steder. Denne forpligtelse understøttes af, at
forbuddet mod diskrimination er ophøjet til et generelt princip for konventionen, jf. artikel 3.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0070.png
un
Bestemmelsen i handicapkonventionens artikel 5, stk. 2, suppleres af artikel 5, stk. 3, som angiver,
at deltagerstaterne skal sikre, at der tilvejebringes tilpasning i rimeligt omfang.
Rimelig tilpasning defineres i konventionens artikel 2 som "nødvendige og passende ændringer og
justeringer, der ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, nár dette er
nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre".
Det præciseres endvidere i artikel 2, at diskrimination på grund af handicap "omfatter alle former
for diskrimination, herunder nægtelse af rimelig tilpasning”. Manglende opfyldelse af pligten til at
yde tilpasning i rimeligt omfang udgør således diskrimination efter handicapkonventionen.
3.2.2. Beskyttelsen efter Den Europæiske Men neskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonventlon (EMRK) indeholder i artikel 14 et
diskriminationsforbud, der finder anvendelse inden for konventionens anvendelsesområde. Det vil
sige, at diskriminationsforbuddet ikke har et selvstændigt anvendelsesomrâde, men finder
anvendelse i sammenhæng med en af de andre rettigheder i konventionen.
Diskrimlnationsforbuddet i artikel 14 dækker en ikke-udtømmende liste af diskriminationsgrunde,
herunder handicap. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstoi (EMD) hari sin praksis fastslået,
at handicap udgør et særligt beskyttet kriterium på I'nje med køn, etnicitet og race! Det vil sige, at
statens skønsmargin i forhold til handicapdiskrimination er væsentligt indskrænket sammenlignet
med andre former for diskrimination, eksempelvis alder.
Rimelig tilpasning er ikke nævnt i EMRK. EMD har imidlertid i dommen çam mod Tyrkiet lagt
afgørende vægt på, at de tyrkiske myndigheder ikke havde overvejet m heden for at foretage
rimelig tilpasning (reasonable accommodation) af en uddannelse på et musikkonservatorium,
sáledes at en blind pige kunne optages på uddannelsen.
Domstolen udtalte i den sag under henvisning til forståelsen af begrebet rimelig tilpasning i de
internationale konventioner, at:
'The Court conslders that Article 14 of the Convention must be read in the light of the
requirements of those texts regarding reasonable accommodation - understood as ”necessary
and appropriate modification and adjustments not imposing a disproportionate or undue
burden. where needed in a particular case" - which persons with disabiiities are entitled to
expect in order to ensure "the enjoyment or exercise on an equai basis with others of all human
rights and fundamental freedoms" (Article Z of the Convention on the Rights of Persons with
Disabilitles ...). Such reasonable accommodation helps to correct factuai inequalities which are
unJustified and therefore amount to discrimination [...]".'
Domstolen udtalte endvidere, at ”discrimination on grounds of disability also covers refusal to
make reasonable accommodation” og fandt på den baggrund, at pigen var blevet diskrimlneret i
strid med artikel 14 sammenholdt med artikel 2 itiilægsprotokoi 1 (retten til uddannelse).
1 Se Glor v. Schweiz afgørelse af G. november 2009 app. nr. 13444/04 pr. 84 og Guberiani v.
Kroatien afgørelse af 12. september 2016 app. Nr. 23682/13 pr. 73
1 Cam mod Tyrkiet, afgørelse af 23. februar 2016, app. nr. 51500/08, pr. 65
3 lbid. pr. 67
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0071.png
m;
Domstolen har dermed fastslået, at rimelig tilpasning er et krav under diskriminationsforbuddet i
EMRK artikel 14 i forhold til retten til uddannelse; og der er ikke noget grundlag for at antage, at
dette ikke også skulle være gældende på andre centrale rettighedsomráder som retten til
retfærdig rettergang, demokratisk deltagelse mv.
3.3. MANGLENDE RIMEIJG TILPASNING UDGØR DISKRIMINATION PÅ GRUND AF
HANDICAP
Som det fremgår af ovenstående er rimelig tilpasning en central del af beskyttelsen mod
diskrimination på grund af handicap efter såvel EMRK som handicapkonventionen. At rimelig
tilpasning udgør en del af kernen af beskyttelsen mod diskrimination på grund af handicap
understøttes endvidere af, at der efter forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-
direktiv om generelle rammebestemmeiser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv (beskæftigelsesdirektiveti' gælder en tilpasningsforpligtelse for arbejdsgivere. Herudover
kan fremhæves, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til et direktiv, som vil forpiigte
medlemsstaterne til at indføre et forbud mod diskrimination på grund af handicap uden for
arbejdsmarkedet (det horisontale direktiv).5 Direktivforslaget lægger op til, at manglende
tilpasning i rimeligt omfang skal anses for forskelsbehandling på grund af handicap, jf. forslagets
artikel 2, stk. 5. Under den nærmere redegørelse for forslagets enkelte bestemmelser er det
fremhævet, at den nævnte bestemmelse er i overensstemmelse med FN's Handicapkonvention og
beskæftigelsesdirektivet, jf. begrundelsen for direktivforslaget afsnit 5.
3.4. OFFENTLIGE MYNDIGHEDER ER ALLEREDE FDRPLIGTEDE, MEN DER ER INGEN
EFFEKTIV BESKVTTELSE EFTER DANSK RET
Offentlige myndigheder er allerede forpligtede til at yde rimelig tilpasning i kraft af EMRK og
handicapkonventionen. Hvis det kommende forbud mod forskelsbehandling kommer til at omfatte
en forpligtelse til rimelig tilpasning for offentlige myndigheder vil det dermed ikke betyde en
udvidelse af de krav, der i forvejen gælder efter de to konventioner. indførelsen af en pligt til
rimelig tilpasning for offentlige myndigheder vil derfor ikke være udgiftsdrivende, da der alene vil
være tale om at sikre en effektiv håndhævelse af allerede eksisterende forpligtelser. På
nuværende tidspunkt eksisterer der ingen effektiv mulighed for håndhævelse af pligten til rimelig
tilpasning og ingen mulighed for at få anerkendt en krænkelse.
Det skal bemærkes, at det ved indførelsen af forskeisbehandiingslovens § 2 a om arbejdsgiverens
tilpasningsforpligtelse blev vurderet, at den økonomiske forpligtelse for arbejdsgiverne ville være
"meget begrænset som følge af den måde eksisterende kompensationsordninger administreres
4 Rådets direktiv Z0OO/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
igebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
5 Forslag til Rådet for Den Europælske Unlons direktiv om gennemførelse af princippet om
igebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM
(2008) 426). Tilgængelig på: htt
content DA ?uri=CELEX:52008PC0426
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0072.png
m!
pâ".° Det må efter instituttets opfattelse antages, at den samme vurdering må gælde for så vidt
angår indførelse af pligten til rimelig tilpaning for offentlige myndigheder, der som nævnt allerede
er underlagt denne forpligtelse i kraft af de internationale konventioner.
For så vidt angår Børne- og Socialministeriets overvejelser om, hvorvidt det kommende lovforslag
skal indeholde en tilpasningsforpligtelse, henviser ministeriet til forslag til folketingsbeslutning B
194 om Danmarks ratifikation af handicapkonventionen7 uden at begrunde denne henvisning
nærmere, jf. udkastets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.
Instituttet formoder, at Børne- og Socialministeriet med henvisningen sigter til, at det i forbindelse
med Danmarks ra cering af handicapkonventionen l 2009 blev vurderet, at konventionens artikel
S, stk. 2, ikke stiller krav om indførelse af et generelt dlskriminationsforbud i dansk ret. Som
begrundelse anførte den daværende regering, at der efter dansk ret gælder et grundlæggende
princip om, at alle er lige for loven, og at offentlige myndigheder er bundet af den
forvaltningsretlige Iighedsgrundsætning. Den daværende regering henviste desuden til
Folketingsbeslutning B 43 af 2. april 1993 om ligebehandling og ligestilling mellem handicappede
og andre borgere.
Det grundlæggende princip om lighed for loven og den forvaltningsretlige Iighedsgrundsætning
ads er sig imidlertid fra forbuddet rnod diskrimination. Først og fremmest ved ikke at sikre en
særlig beskyttelse af bestemte udsatte grupper. Hverken princippet om lighed for loven eller den
forvaltningsretlige Iighedsgrundsætning indebærer en forpligtelse til at yde tilpasning i rimeligt
omfang. Hertil kommer, at princippet om lighed for loven og den forvaltningsretlige
Iighedsgrundsætning hovedsageligt er rettet mod forvaltnlngsmyndigheder og dømmende
myndigheder i modsætning til private virksomheder og borgere. Endelig yder disse generelle
principper ikke nogen mulighed for godtgørelse eller opreisning.
Folketingsbeslutning B 43 om ligebehandling og ligestilling af handicappede med andre borgere er
ikke bindende for hverken offentlige myndigheder eller private aktører. Foiketingsbeslutningen
kan derfor i sagens natur ikke yde samme beskyttelse mod diskrimination som et retligt forbud
mod diskrimination, der omfatter en tilpasnlngsforpligtelse.
3.5. SKOLE- OG UDDANNELSESOMRÅDET BØR SOM MlNlMUM 0M FATTES AF
PLIGTEN TIL RIMELIG TlLPASNlNG
Skole- og uddannelsesområdet udgør et særligt centralt område for personer med handicaps
mulighed for at deltage i samfundslivet, herunder mulighed for beskæftigelse pä arbejdsmarkedet.
Retten til uddannelse er en menneskerettighed, der blandt andet er beskyttet efter EMRK
tillægsprotokol 1, artikel 2 og handicapkonventionens artikel 24.
51t Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling pä arbejdsmarkedet m.v.
(Indsættelse af alder og handicap som kriterier I loven), 2004/1 L 92, lovforslag som fremsat,
almindelige bemærkninger
7 Folketingsheslutnlng nr. B 194 om Danmarks ratiñkation af FN's konvention af 13. december
2006 om rettigheder for personer med handicap, jf. Folketingstidende 2008-09, A, B 194 som
fremsat, s. 7878
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0073.png
Danmark er i medfør af FN's Handicapkonvention og EMRK retligt forpligtet til at forhindre, at der
sker diskrimination af personer med handicap iform af manglende rimelig tilpasning. For så vidt
angår beskyttelsen efter EMRK har EMD betonet, at der særligt på skole- og uddannelsesområdet
gælder en forpligtelse til rimelig tilpasning.
VIVE - Det Nationale Forsknlngs- og Analysecenter for Velfærd (daværende SFI) har i 2014
dokumenteret, at uddannelsesgraden er væsentligt lavere blandt personer med handicap, samt at
dette har stor betydning for beskæftigelsesgraden.”
Hertil kommer, at selvom offentlige myndigheder vil være forpligtet til at foretage rimelig
tilpasning direkte i henhold til menneskeretten, så vil private udbydere af uddannelse, herunder
friskoler mv., ikke på samme vis være forpligtet direkte af konventionerne.
Det er på den baggrund instituttets opfattelse, at uddannelsesområdet udgør et kerneområde i
forhold til at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om rimelig tilpasning.
Efter instituttets opfattelse bør lovgiver som minimum skele til, hvad der gælder efter
Iigebehandlingslovene ide lande, som vi normalt sammenligner os med, dvs. de øvrige nordiske
lande. Eksempelvis kan der hentes inspiration fra den norske lov om forbud mot dlskriminering på
grunn av nedsatt funksjonsevne (diskriminerings- og tilgjengelighetsloven). Forpligtelsen til at yde
tilpasning i rimeligt omfang er her afgrænset til områderne arbejdsliv, skole og uddannelse,
børnepasning og visse andre kommunale tilbud.
3.6. SAMMENFATTENDE 0M RIMELIG TILPASNING
i lyset af Danmarks menneskeretlige forpligtelser finder instituttet det kritisabelt, at Børne- og
Socialministeriet vll holde et så centralt aspekt af beskyttelsen mod diskrimination på grund af
handicap som rimelig tilpasning uden for den nye lov.
Det er helt afgørende. at den kommende lov kommer til at omfatte rimelig tilpasning for at sikre
personer med handicap en lige og effektiv beskyttelse mod diskrimination. Muligheden for at
klage til Ligebehandlingsnævnet og få tilkendt en godtgørelse er i den forbindelse en vigtig og
effektiv håndhævelsesmekanisme. indførelse af en pligt til rimelig tilpasning sender desuden et
stærkt signal om lige muligheder for personer med handicap.
Den særlige situation, som personer med handicap kan befinde sig i, gør, at et sædvanligt forbud
mod direkte og indirekte diskrimination langtfra altid er tilstrækkeligt til at sikre, at personer med
handicap ikke forskelsbehandles uretmæssigt. Ofte er det nemlig i tilfælde af mangel på rimelig
tilpasning, at personer med handicap udsættes for diskrimination.
o institut for Menneskerettigheder anbefaler, at den kommende lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte en forpligtelse til at yde
tilpasning i rimeligt omfang, som minimum gældende for offentlige myndigheder og generelt
på skole- og uddannelsesområdet.
"Jan Høgelund og Malene Rode Larsen: "Handicap uddannelse beskæftigelse" SFI 14:26
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0074.png
4. TILGÆNGELIGHED
4.1. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE
Danmark er i medfør af handicapkonventionens artikel 9 om retten til tilgængelighed forpligtet til
at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre
har adgang til fysiske omgivelser og transportmuligheder, information og kommunikation, samt
øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden.
Retten til tilgængelighed er en nøglerettighed i l-landicapkonventionen Konventionen hviler på en
anerkendelse af, at lgængelighed er en grundlæggende forudsætning for, at personer med
handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår med
andre. Dette understreges af, at tilgængelighed er en selvstændig rettighed efter artikel 9 og et
grundlæggende princip for hele konventionen, jf. artikel 3.
Hvor forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning konkret kan fjerne nogle af de barrierer, der
gør, at personer med handicap ikke kan deltage i samfundet på lige vilkår med andre, indebærer
tilgængelighedsforpligtelsen en forpligtelse til ændring af nogle generelle samfundsmæssige
strukturer.
'nlgænge ' hed til samfundet hænger dermed tæt sammen med det handicapbegreb, som
handicapkonventionen bygger på - det såkaldte samfundsrelaterede handicapbegreb, der
beskriver et handicap som resultatet af mødet mellem en funktionsnedsættelse og barrierer!
samfundet. l modsætning hertil står det medicinske handicapbegreb, der alene fokuserer på
funktlansnedsættelsen som årsagen til, at en person med handicap ikke kan deltage i
samfundslivet. Med det samfundsrelaterede handicaphegreb flyttes fokus dermed fra individet til
samfundets indretning. Dette er baggrunden for, at retten t 'lgængeiighed står så centralt l
handicapkonventionen.
4.2. EFFEKTIV BESKVTTELSE MOD TILSIDESÆTTELSE AF TILGÆNGELIGHEDSKRAV
Det følger af udkastet til lovforslag § 3, at tilgængelighed ikke er omfattet af forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af handicap, jf. udkastets §§ 5 og 6.
Som eksempel på en situation, der ikke vil være omfattet af det nuværende udkast til lovforslag,
nævner ministeriet, at "Ligebehandiingsnævnet ikke vil kunne træffe afgørelse om, at en
restaurant eller et museum skal opsætte en rampe eller lignende for at sikre tilgængelige
adgangsforhold", jf. udkastets punkt 3.3. Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem en kompetence
til at pålægge en positiv forpligtelse til at iværksætte et tilgængelighedstiltag med kompetencen til
at konstatere, at manglende opfyldelse af eksisterende tilgængelighedskrav udgør diskrimination i
en konkret situation.
Konsekvensen af den foreslåede afgrænsning vli være, at eksempelvis den butiksejer, der med
skiltning nægter kørestolsbrugere adgang til sin butik vil kunne indbringes for
Ligebehandiingsnævnet, hvorimod den butiksejer, der piller en rampe ned eller på anden måde
gør sin butik utilgængelig, ikke vil kunne indbringes for nævnet.
Dette skaber en højst usikker retstilling for personer med handicap.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0075.png
:vi
Børne- og Socialministeriet påpeger i udkastets bemærkninger, at der efter gældende ret på flere
omrâder er fastsat krav til digital og fysisk tilgængelighed med henblik på at afhjælpe nogle af de
barrierer, som personer med handicap oplever i hverdagen. Der er imidlertid betydelige
problemer med at overholde eksisterende regler i praksi .
Som eksempel kan nævnes bygningsreglementets tilgængeiighedsbestemmeiser, der ganske
udførligt regulerer udformningen af byggeri på en sådan måde, at det er tilgængeligt for alle. Til
trods herfor påviste en rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) fra 2012 store mangler!
forhold til tilgængelighed inybyggeri? Af rapporten fremgik det, at kun omkring halvdelen af de
målepunkter, der var defineret for tilgængelighed var opfyldt l færdige bygninger.
Som begrundelse for, at det kommende forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap ikke
skal omfatte tilgængelighed, henviser Børne- og Socialministeriet til forslag til folketingsbeslutning
B 194 om Danmarks ratlfikation af handicapkonventionenf” hvoraf det blandt andet fremgår:
”Iüeltogerstaterne vurderer selv), hvilke midler der er passende for at sikre gennemførelsen of
[artikel 92s] indhold, og hvilket tllgængelighedsniveau der er passende l en konkret situation. Det er
sáledes væsentligt at vurdere konventionens målsætninger i overensstemmelse med specielt
frednings- og samfundsøkonomiske hensyn".
Børne- og Socialministeriet anfører endvidere, at det forhold, at en klager mener, at der er regler
om tilgængelighed, som ikke bliver overholdt, skal behandles efter den pågældende sektors
regelsæt, hvilket indebærer, at klagen skal rettes til de klageinstanser, der måtte være I den
pågældende sektor.
Det forhold, at handicapkonventionens artikel 9 overlader deltagerstateme et vidt spillerum med
hensyn hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at sikre den gradvlse virkellggørelse af
retten til tilgængelighed, er ikke ensbetydende med, at staten ikke skal sikre, at eksisterende
regler og foranstaltninger efterleves i praksis og håndhæves effektivt.
Formålet med diskrimlnationsforbuddet er at afskaffe barrierer for personer med handicaps
deltagelse og inklusion l samfundet. I den forbindelse udgør manglende tilgængelighed en massiv
barriere. Netop derfor er det centralt, at sikre personer med handicap en effektiv beskyttelse mod
diskrimination i form af tilsidesættelse af eksisterende tllgæng ' hedsregler.
De klagemuligheder, der består inden for de enkelte sektorer giver ikke enkeltpersoner mulighed
for at få en afgørelse, der fastslår, at den manglende overholdelse af eksisterende krav til
tilgængelighed, de har oplevet, udgør forskelsbehandling på grund af handicap. Klageinstanserne
inden for de enkelte sektorer kan nemlig kun tage stilling til, om kravene til tilgængelighed på et
givent område er overholdt, men ikke til spørgsmålet om forskelsbehandling. Ved at benytte disse
kiageveje kan personer med handicap sâledes alene opnå en anerkendelse af, at gældende krav til
tilgængelighed er blevet tilsidesat.
5 Anne Kathrine Frandsen m.fi ' Bygningsreglementets tilgængeIighedsbestemmelser set i forhold
til byggeprocessen, SBi 2012:16. htt :
til aen ell hedsbestemmelser-set-i-forhold-til-b e rocessen.as x
1° Forslag til folketingsbeslutning B 194 om Danmarks ratifikation af FN's konvention af 13.
december 2006 om rettigheder for personer med handicap jf. Folketingstldende 2008-09, A, B 194
som fremsat, s. 7878
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0076.png
um
Hvis det kommende forbud rnod forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte
tilsidesættelse af eksisterende krav til tilgængelighed, betyder det, at Ligebehandlingsnævnet vil
kunne foretage en vurdering af, om der ved tilsidesættelse af eksisterende krav til tilgængelighed
er sket diskrimination på grund af handicap. I bekræftende fald vil nævnet kunne tilkende en
godtgørelse. Enkeltpersoner kan sâledes få en anerkendelse af, at de har været udsat for en
individuel krænkelse. Hvis ligebehandlingsnævnet fâr en sådan kompetence vil det desuden
bidrage til en øget bevidstgøreise om retten tilgængelighed og lige muligheder for personer
med handicap.
Omkostningerne ved at medtage tilgængelighed bør ikke anses som konsekvenser af den nye lov,
men bør i stedet tilskrives opfyldelse af eksisterende lovgivning.
Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, at nævnet er afskåret fra at behandle klager, der
kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Muligheden for at klage til Ligebehandlingsnævnet over manglende tilgængelighed kommer
således ikke til at være et alternativ til klageadgangene inden for de enkelte sektorer, men en
efterfølgende mulighed for at få prøvet spørgsmålet om forskelsbehandling. Klageinstanseme
inden for de enkelte sektorer vil således forinden have tagets ng til, om eksisterende krav til
tilgængelighed har været tilsidesat eller ej.
o Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at den kommende lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap kommer til at omfatte tilgængelighed med den
begrænsning, at der ikke indføres nye krav til tilgængelighed, men at der alene foreligger
forskelsbehandling, hvis eksisterende krav til tilgængelighed ikke bliver overholdt.
5. RÅDGIVNING Til OFRE FOR DISKRIMINATION
Uden for arbejdsmarkedet gælder der et civilretligt forbud mod forskelsbehandling på grund af
køn samt race og etnicitet, jf. lov om ligestilling af mænd og kvinder, if. lovbekendtgørelse nr. 1678
af 19. december 2013 (ligestllllngsloven) og lov om etnisk ligebehandling. jf. lovbekendtgørelse nr.
438 af 16. maj 2012 (etnisk ligebehandiingslovl.
Med henblik på at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk
oprindelse følger det af disse ligebehandlingslove, at institut for Menneskerettigheder - som
nationalt ligebehandlingsorgan - har kompetence til at rådgive ofre for diskrimination og bistå
dem med at få behandlet klager over forskelsbehandling, jf. ligestiliingslovens § 14 og den etniske
Ilgebehandlingsiovs § 10.
Udkastet til lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indeholder ikke en
tilsvarende bestemmelse, hvorefter et uafhængigt organ kan yde rådgivning om diskrimination på
grund af handicap samt bistå ofre herfor med at få behandlet deres klager.
Det er instituttets opfattelse, at det manglende mandat til et uafhængigt organ i udkastet til
lovforslag vil indebære en ringere beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap end
den beskyttelse, der gælder indenfor områderne køn, race og etnicitet.
Hvis udkastet kommer til at indeholde et sådant mandat vil det først og fremmest fremme
ligebehandling af personer med handicap ved atgive den enkelte borger bedre mulighed for at få
uvildig rådgivning og mulighed for at få behandlet en klage. Samtidig må det forventes, at en
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0077.png
um
sådan rådgivningsfunktion vil kunne bidrage til at begrænse antallet af klager til
Ligebehandlingsnævnet i sager, hvor der ikke er sket forskelsbehandling.
n Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der l udkastet til lovforslag indsættes en
bestemmelse om, at et uafhængigt organ for fremme af ligebehandling kan yde rådgivning om
diskrimination på grund af handicap og bistå ofre herfor med at få behandlet deres klager.
S. UNDTAGELSE TIL DIREKTE FORSKELSBEHANDLING
Det følger af udkastet til lovforslag 5 7, at både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af
handicap er lovlig. når forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne
til at opfylde dette er nødvendige og hensigtsmæssige.
Indirekte forskelsbehandling bør i mange tilfælde være lovligt, fordi forskelsbehandlingen forfølger
et sagligt formål. Som eksempel kan nævnes, at der stilles krav om kørekort for varetagelse af et
bestemt erhverv, fx chauffør. En sådan betingelse stiller personer med synshandicap ringere end
personer uden synshandicap, men er utvivlsomt berettiget af hensyn til chaufførens egen og
andres sikkerhed.
Børne- og Socialministeriet har imidlertid ikke i bemærkningerne til udkastet til lovforslag anført
nogen nærmere begrundelse for, hvorfor det er ministeriets opfattelse, at også direkte
forskelsbehandling skal kunne undtages fra forbuddet mod forskelsbehandling. instituttet
bemærker i den forbindelse, at ministeriet ikke har fremført noget eksempel på en situation, hvor
direkte forskelsbehandling vil være saglig og proportionel.
i udkastets almindelige bemærkninger pkt. 3.3. hedder det: ”Forslaget vil give personer med
handicap somme beskytte/se mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, som gælderi
forhold til kriterierne køn, race og etnisk oprindelse". Dette er imidlertid ikke tilfældet for så vidt
angâr kriterierne race og etnicitet. Efter lov om etnisk ligebehandling er det nemlig alene indirekte
forskelsbehandling, der efter omstændighederne kan være lovlig, mens direkte forskelsbehandling
i alle tilfælde er ulovligt, jf. lovens § 3, stk. 1, 2 og 3. Det samme er gældende for så vidt angår
handicapdiskriminatlon Inden for arbejdsmarkedet i henhold til forskeisbehandlingsloven.
Efter ligesti ingslovens § 3 a kan såvel direkte som indirekteforskelsbehandling på grund af køn
være lovlig, hvis forskelsbehandlingen er begrundeti et legitimt mål og m' lerne til at opfylde
dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Denne undtagelse fra forbuddet mod direkte
forskelsbehandling på grund af køn er begrundet l hensyn til blandt andet privatlivets fred og
biufærdighed, fremme af ligesti ng mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders
interesser samt beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold. Som eksempler på lovlig direkte
forskelsbehandling kan nævnes kønsopdelte omklædningsrum, krisecentre forbeholdt det ene køn
og frivillige organisationer, hvor kun det ene køn er repræsenteret.
Efter instituttets opfattelse er der ikke tilsvarende hensyn, der gør sig gældende på
handicapområdet og som kan berettige en undtagelse fra forbuddet mod direkte
forskelsbehandling på grund af handicap. Instituttet finder sâledes, at beskyttelsen mod
forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet bør sidestilles med den
beskyttelse, der gælder i forhold race og etnicitet.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0078.png
nm
Et fuldstændigt forbud mod direkte forskelsbehandling pâ grund af handicap vil desuden have en
stærk signalværdi i forhold til ligebehandling af personer med handicap.
- institut for Menneskerettigheder anbefaler, at § 7 i udkastet til lovforslag ændres, således at
det alene er indirekte forskelsbehandling, der kan være undtaget fra forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
En sådan ændring kan med fordel ske ved at lade § 7 udgå af udkastet og samtidig tilføje
undtagelsesbetingelserne om sagligt formål, nødvendighed og hensigtsmæssighed til
bestemmelsen i udkastets § 5, stk. 3, om indirekte forskelsbehandling. Den kommende lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap vil dermed lægge sig endnu tættere op af
den struktur, der er anvendt i gældende ligebehandlingslove, såvel inden for som uden for
arbejdsmarkedet.
7. EVALUERING AF LOVEN
Med udkastet til lovforslag er der tale om et nyt Iovglvningsinitiativ, der står centralt i forhold til
implementeringen og overholdelsen af FN's Handicapkonvention, og som givetvis kommer til at få
stor betydning på ligebehandlingsomrádet.
Som følge heraf er det efter instituttets opfattelse afgørende at vide, om lovgivningen reelt
kommer til at yde den rette og tilstrækkelige beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap.
v institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indsættes en revisionsbestemmelse i loven,
således at erfaringerne med lovgivningen bliver indsamlet og vurderet efter et passende antal
år, og at der på baggrund heraf foretages den nødvendige justering.
Der henvises til ministeriets Sagsnummer 2017-1186.
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt Liisberg
LIGEBEHANDLINGScHEF
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0079.png
'DI
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap
Børne- og Socialministeriet har den 25 august 2017 sendt udkast ti for
stag lll lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap i hø
ring Nedenfor følger KL's bemærkninger til udkastet
KL's bemærkninger afgives med forbehold for efterfølgende pol tisk be
handling i KL. da det ikke har været muligt at få høringssvaret behandlet
inden høringsfristen
Indledning
KL støtter forslaget om at indføre et generelt forbud mod forskelsbehand
ling på grund al handicap. som gælder for al offentlig og privat virksom-
hed på alle områder i samfundet (undtagen områder omfattet af forskels
behandllngsloven og aktiviteter af rent privat karakter) Det kan give et
positivt bidrag til den oplevede og reelle livskvalitet hos grupper af handi
cappede.
KL har imidlertid en række bemærkninger til lovforslaget. som lager sigte
på at lette forståelsen af de foreslåede regler og denned lette den fremtl
dige administration af lovforslagets regler. KL opfordrer således bl.a. til.
et der flere steder i bemærkningerne tll lovforslaget anføres yderligere
om den rette forståelse af reglerne. herunder at der tilføjes yderligere ek
sempler på reglernes anvendelse.
KL skal af samme grund opfordre til, at Børne- og Socialministeriet. når
lovforslaget er vedtaget. udarbejder en vejledning om loven - svarende t
den vejledning om forskelsbehandlingsloven som Beskæltigelsesmlnlste-
riet udgav efter Indførelse af lovens forbud mod forskelsbehandling pâ
grund af handicap og alder.
Handicapbegrebet
Med lovforslaget foreslås indført et generelt forbud mod forskelsbehand-
ling pá grund af handicap. Der er imidlertid ikke i lovforslaget fastsat en
definition af begrebet 'handicap'.
I de almindelige bemærkninger tll lovforslaget. afsnit 3.2. anføres. at der
Danmark ikke findes en entydig og formelt vedtaget definition af handl-
capbegrebet, og der henvises l forlængelse heraf til deñnttionen al begre-
bet i henholdsvis FN's handioapkonvention. forarbejderne til forskelsbe-
-« AKT 507192 -« BILAG 35 - [ KL høringssvar]
Diva 2D scnlcmbel 2017
Sans ID SAG-EOIFOOSDO
Dck 1D 2409859
Email NIJIJQMJI:
Diiekie 3370 3379
we-delmrnpsgadø m
Pnslbok s 3170
2300 København S
wwwhldk
Side I aid
Børne- og Socialministeriet
[email protected], cc [email protected]
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0080.png
'DI
handlingslovan og EU-Domstolens praksis vedrørende beskæftigelsesdl-
rektlvet (2000/78). Der konkluderes imidlertid ikke i de almindelige be-
mærkninger. afsnit 3.2. noget om. hvordan handlcapbegrebet skal forslås
l den foreslåede lov. Dette synes uhensigtsmæssigt. og KL foreslår der-
for, at der tilføjes en konklusion på afsnittet om forståelsen af begrebet
handicap.
I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 anføres. at der ved an
vendelsen af begrebet handicap lægges op til. at vurderingen af lovens
anvendelsesomráde skal tage udgangspunkt i forståelsen af begrebet
handicap i forskeisbehandiingsloven. Det anføres videre. at forskeisbe
handlingsloven har sit udspring i direktiv 2000/78, og at EU-Domstolen i
sin praksis har fastslået. at begrebet handicap, som omhandlet i direktiv
2000/78, skal forstås sáledes, at det omfatter en begrænsning som følge
af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskel-
lige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i
arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.
Det skal iforlængeise heraf bemærkes. at der i de specielle bemærknin-
gers gengivelse af EU-Domstolens definiiion af handicapbegrebet i direk-
liv 2000/78 er udeladt to væsentlige elementer af definitionen' Lægeligt
diagnosticeret sygdom og begrænsning af lang varighed. Se hertil C-
335/11 og C-337l11 (RlngNVerge) og 0-354/13 (FOAIKL). præmis 53 og
59. KL finder dette meget uhensigtsmæssigt. Det bemærkes dog i øvrigt,
at de to manglende elementer er medtaget i genglveisen af EU-Domsto-
lens definition i de almindelige bemærkninger afsnit 3 2, hvorfor det alene
synes at være en forglemmelse. at de ikke er medtaget i de specielle be-
mærkninger.
KL finder det dog I øvrigt problematisk. at man i lovforslagets bemærknin-
ger Iægger op til, at man ved fortolkningen af lovforslagets handlcapbe-
greb skal tage udgangspunkt i forskeisbehandiingsiovens handlcapbe-
greb - og denned i EU-Domstolens definiiion af handlcapbegrebet i di-
rektiv 2000/76.
Det er muligt- som fremført i lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.2 - at det til en vis grad kan lette forståelsen og fortolkningen af
lovforslagets handicapbegreb, hvis man på grund af parallelilet til for-
skelsbehandlingsiovens handicapbegreb I et vist omfang kan støtte sig til
den eksisterende rets- og iigebehandlingsnævnspraksis herom. Erfarin-
gen med administrationen i henhold til forskelsbehandlingsloven handl-
capbegreb har dog vist. at begrebet har været og fortsat er meget svært
at forstå og håndtere i praksis. hvorfor anvendelse af det samme begreb
blot på et nyt område synes at være en dårlig idé. Derudover synes det
uhensigtsmæssigt at gøre handlcapbegrebet i en dansk lov afhængig af
EU-Domstoiens ofte dynamiske fortolkning af EU-direktiver. Endelig be-
mærkes. at forskeisbehandiingslovens handlcapbegreb er rettet mod ar-
beidstageres begrænsning i forhold til arbeidslivet. hvilket kan udgøre en
forhindring i sig selv I forhold til at fortolke begrebet i henholdsvis for-
skeisbehandiingsloven og lovforslaget på samme måde, da lovforslaget
jo ikke retter sig mod hverken arbejdstagere eller arbeJdsiivat.
Data. 20 september 2017
Sag: ID SAG 2D|7›009D0
DnIuJD 2409559
Emau: NIJUQNIUh
Dtrehlu 31703379
Vve-Idctampsgzdc ID
Fñibaks 33 70
2300 København 5
www M dk
Side 2 nl 4
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0081.png
'DI
Med henblik på at lette forståelsen af lovforslagets handlcapbegreb - og
dermed lette den fremtidige administration af lovforslagets regler- skal
KL på denne baggrund opfordre til, at man l lovforslaget fastsætter en en«
tydig og klart forståelig definition af det handicapbegreb. som lovforslaget
forudsætter anvendt.
Aesoclaret diskrimination (§ 5)
Det foreslås med lovforslagets § 6. at forbuddet mod forskelsbehandling
også skal omfatte forskelsbehandling af en person på grund af den på-
gældendes forhold til en person med handicap, såfremt forskelsbehand-
ilngen sker på gmnd af den anden persons handicap (såkaldt associeret
diskrimination).
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3, at det med lov-
forslaget vil blive slået fast. at fx en forælder er beskyttet mod forskelsbe-
handling, såfremt forskelsbehandilngen sker på gmnd af et barns handi-
cap.
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6 fremgår, al den foreslå-
ede bestemmelse omiatter. at personen bliver forskelsbehandlet. fordl
den pågældendes mor. kæreste. nevø. ven. kusine, søster, llvspartner el-
ler kollega mv. har et handicap. Hvor tæt et forhold, der skal være tli per-
sonen med handicap. må afgøres l den konkrete situation. Som eksempe
nævnes en familie, som afvises på en restaurant, fordi et af deres børn er
spastiker og sidder i kørestol.
KL bemærker. at det vil besværliggøre administrationen af den foreslå-
ede regel. al der l hver konkret situation skal tages stilling. hvor tæt et
forhold der skal være til personen med handicap - særligt l lyset af at der
lægges op til, at også venner. nevøer, kusiner. søstre og kollegaer kan
være omfattet af reglen.
Med henblik på at lette forståelsen ai lovforslaget - og dermed lette den
fremtidige administration af reglerne - skal KL derfor opfordre til, at det i
bemærkningerne til bestemmelsen uddybes yderligere, hvilke personer
der vil være omfattet af den foreslåede regel. herunder om der stilles
krav om et særligt tæt forhold. og i givet fald hvilke momenter der skal
indgå i en vurdering af, om der foreligger et tæt forhold.
Det kan i forlængelse heraf nævnes, at iorskeisbehandllngslovens forbud
mod direkte forskelsbehandling og chikane af ansatte på grund af handl-
cap også gælder direkte forskelsbehandling og chikane et ansatte på
grund af handicap hos den pågældendes barn. som den ansatte yder ho-
vedparten af den pleje, barnet har brug for. Se hertil 6-303/06 (Cole-
man).
undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling (5 7)
Det er i de almindelige bemærkninger. afsnit 3.2, anført. at hvad. der er
et sagligt formål. skal afgøres i den konkrete situation. men at det fx kan
være et sagligt formål at forskelsbehandle både af hensyn tll personens
egen sikkerhed og af hensyn til andres sikkerhed.
Dale 20 Scplcmbcr 2017
Sag: ID SÅGQIJW-OOQOO
Dok ID 2405869
E-nuu NIJUQHIdH
Dilaklc 317mm!!
Vleidukampsgaue In
Fasmoks 3370
2300 Knbenhavn S
www hl dk
SIM 3 al 4
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0082.png
'DI
l de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7 er desuden anført, at det
vil afhænge al den konkrete sag, hvad der er et sagligt formål, fx vil hen-
synet til andres sundhed og sikkerhed typisk være et sagligt tom-råt. som
eksempel nævnes sager på forældreansvarsomrádet. hvor der på grund
af et handicap hos en forældre eller barnet vil kunne være behov for lov-
lig forskelsbehandling af hensyn til bamels bedste og dermed også bar-
nets slkkerhed. Som eksempel nævnes også. at et handicap kan inde-
bære. at en person med handicap ikke kan varetage bestemte erhverv.
Endelig nævnes også. at et formål om økonomisk vinding kan være sag-
ligt. idet virksomheder her et berettiget behov for at sikre et økonomisk
udbytte. Det má bero pá en konkret vurdering om det pågældende formål
er sagligt.
Det bemærkes. at eksemplet med varetagelse af bestemte erhverv umid-
delbarl synes at ligge meget tæt op ad forskelsbehandllngslovens anven-
deisesomráde. Eksemplet bør derfor uddybes yderligere for at undgå for-
virring om anvendelsesomrádet for henholdsvis forskelsbehandlingsloven
og lovforslaget.
Det bemærkes desuden. at eksemplet vedrørende økonomisk vindinglud-
bytte bør uddybes sådan, at det fremgâr. om også offentlige myndigheder
kan begrunde forskelsbehandling sagligt i økonomiske hensyn.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelses kriterier om nødvendig-
hed og proportionalitet anføres l de specielle bemærkninger til § 7 - lige-
som vedrørende saglighedskrlteriet- at hvad der anses som henholdsvis
ulovlig og lovlig forskelsbehandling beror på en konkret skensmæsslg
vurdering.
På den baggrund - og med henblik på at lette forståelsen al lovforslaget
og dermed lette den fremtidige administration øf reglerne - skal KL opfor-
dre til, at Iovbemærknlngerne tilføjes yderligere eksempler på. hvornår
forskelsbehandling vil være henholdsvis lovlig og ulovlig.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Der tages forbehold for eventuelle kommunaløkonomiske konsekvenser.
Dala 20 september 2017
Saas ID SAGAZOW-DDQM
Dok ID 2405869
E mail NIJU@|\I di
Buckle 317D 3379
Weidekampsgade!!!
Postboks 3370
230D København S
wwwildk
Sidcdald
Med venlig hilsen
Qbm u« QIZ-\
P rnille Christensen
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0083.png
Vedr.: Høringssvar vedr. udkast til lov om forbud mod forskelsbehand-
ling på grund af handicap
Landsforeningen LEV repræsenterer mennesker med udviklingshæmning og de-
res pårørende. Mennesker med udviklingshæmnlng udgør en mangfoldig gruppe
af børn, unge og voksne, der på forskellig vis - og i forskelligt omfang - erl risi-
ko for forskelsbehandling og dermed krænkelse af deres muligheder, værdighed
og rettigheder, som følge af deres handicap.
LEV ønsker i det lys at udtrykke anerkendelse af regeringens initiativ med frem-
sættelsen af lovforslaget. Den hidtidige situation, hvor der I Danmark alene har
været et iovfæstet forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap på ar-
bejdsmarkedet, er uacceptabelt. Nærværende lovforslag er således et skridti
den rigtige retning.
Selvom vi således anerkender det positive signal, som lovforslaget repræsente-
rer, finder vi, at udkastet til lovforslag er kendetegnet ved flere alvorlige mang-
ler, som tilsammen giver anledning til bekymring for om loven reelt vil få meget
andet end symbolsk betydning.
LEV er bekendte med Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar på ud-
kastet til lovforslaget, og har også bidraget til udarbejdelsen af dette. LEV er
enige l de meget væsentlige kritikpunkter, som udtrykkes dette høringssvar.
På den baggrund vil nedenstående bemærkninger Især fokuserer på to forhold,
der har særlig betydning for Landsforeningen LEVs målgruppe, mennesker med
udvlkiingshæmning. Det drejer sig om a) rimelig tilpasning og tilgængelighed (§
3), samt b) det betydelige rum for undtagelse fra forbuddet mod forskelsbe-
handling (§ 7).
a) Rimelig tilpasning og tilgængelighed § 3
LEV finder det stærkt problematisk, at forslagets § 3 angiver, at forbuddet mod
forskelsbehandling ikke omfatter en pligt til rimelig tilpasning og tilgængelighed.
Det er helt uforståeligt, at en anti-diskriminatlonslov ikke indeholder en sådan
pligt.
KT 507192 - BILAG 13 - [ Høringssvar vedr. udkast uv om forbu
nd med forskelsbehandling pá grund-33721w.
Landsforeningen
LEV
Lnndslareningen LEV
Den 21 D9 Z017 Blclungo Boulevard '2
2630 Tuslrup
D.nr .337218 m' 3535 “ie
Sagsbeh. tg_lev h'@'°'-dk
wwwlavnk
Børne- og Socialministeriet
Sendt med e-mail I'[email protected] og [email protected]
Fzaxekxcr
Hondus Mamalml
Dronning Margrethe
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0084.png
LEV anerkender, at en pligt til rimelig tilpasning og tilgængelighed, vil kræve en
fortolkning af, hvordan en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde skal for-
stås i en dansk sammenhæng. Men en sådan fortolkning burde kunne indarbej-
des l lovforslaget således, at loven reelt kan understøtte gradvise fremskridt i
nedbrydningen af barrierer for mennesker med handicaps aktive og lige deltagel-
se i samfundet.
b) Undtagelser fra forbud mod forskelsbehandling § 7
Det fremgår af forslagets § 7, at forskelsbehandling (diskrimination) af menne-
sker med handicap er lovlig, når forskeisbehandlingen er "objektivt begrundeti
et sagligt formål, er nødvendig for at opnå fonnålet, og der er et rimeligt forhold
mellem det ønskede mål, og hvor Inc/gribende forskeisbehandlingen er for den
eller de, som bliver stillet dårligere. "
Forsiagets § 7 indeholder således en ganske vidtstrakt hjemmel til diskrimination
af mennesker med handicap, så længe eksempelvis en virksomhed, en lokal eller
en national myndighed vurderer, at der er objektive, saglige og proportlonale
begrundelser for diskrimlnatlonen.
i bemærkningerne angives eksempler på saglige fgrmål, herunder eksempelvis
andres sundhed og sikkerhed samt virksomheders økonomiske udbytte. Kravet i
§ 7 om, at diskrlminationen af mennesker med handicap skal være nggvendig
fgr a; gpgå dgt saglige formål er Imidlertid ikke forsynet med eksempler. Her
anføres blot en rummelig formulering om, at det ska indgå I overvejelserne om
formålet kan opnås på anden måde. Endelig anføres det, at
skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, og at "forskeisbehandlingen [skal] fremstå
som en rimelig løsning”. Eksemplerne på afvejningen af om diskrlminationen af
mennesker med handicap er "rimelig" drejer sig om behovet for ro på en læsesal
samt sikkerheden i offentlig transport.
LEV finder, at forslagets udlægning af de hensyn, som kan retfærdiggøre diskri-
mination af mennesker med handicap giver endog meget vide rammer for fravi-
geise af forbuddet mod forskelsbehandling. Dette bidrager til en markant udvan-
ding af forslagets overordnede formål, idet virksomheder og myndigheder i en
lang række tilfælde vil kunne påberåbe sig, at der er foretaget vurderinger af et
formåls saglighed og proportionalitet samt, at formålet ikke vil kunne opnås på
anden måde end ved diskrimination af mennesker med handicap.
Bemærkningernes manglende eksemplificering af hvordan det afgøres om "det
saglige forrnåi kan sikres på anden måde" skærper dette probiern. Det anføres
blot, at forskeisbehandlingen skal være nødvendig, og at en "centml overvejelse"
vil være om formålet kan sikres på anden måde.
Det er ligeledes problematisk, at bemærkningerne ikke indeholder eksempler på
brug af undtagelsesbestemmelsen i relation tii offentlige myndigheders politiske
og administrative beslutninger. Kriteriernes anvendelse i forbindelse med eksem-
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0085.png
pelvls kommunale myndigheders anlægsprojekter, tilrettelæggelse af offentlig
service mv., burde således være oplagte områder til at illustrere rækkevidden af
udtagelsesbestemmelsen i praksis. Det samme gør sig gældende i relation til Fol-
ketingets vedtagelse af ny lovgivning, som også må formodes fremadrettet at
være underlagt et forbud mod diskrimination af mennesker med handicap.
Et nyligt eksempel på de meget vide fortolkningsmuiigheder, der gives myndig-
hederi relation til undtagelser fra diskrlminationsforbuddet, findes i et nyligt
svar fra Børne- og Socialministeren i Folketingets Soclaludvalg (spørgsmål nr.
478, alm. del).
Spørgsmålet refererer til økonomiaftalen 2018 mellem Regeringen og KL, som
indeholder et ønske om at give kommunerne mulighed for at indsætte en særlig
klausul i lejekontrakter eller boligdokumenter for mennesker I botilbud. Klausu-
Ien skal give kommunen mulighed for at opsige beboere i disse tilbud, såfremt
kommunen vurderer beboerens behov er ændret og bedre kan imødekommes I
en anden bolig/botilbud.
Forslaget har åbenlyse dlskriminerende effekter for mennesker med handicap,
idet langt hovedparten at' beboerne i de berørte botilbud har et handicap - og at
disse særlige og markant forringede rettigheder til egen bolig, alene kan henfø-
res tii netop det forhold, at de har et handicap. Mennesker uden handicap vil
ikke blive omfattet af klausuieme.
Spørgsmåiets fulde ordlyd er: "Er det ministerens opfattelse, at ministerens pla-
ner om indførelsen af et generelt diskrlmlnatlonsforbud er l tråd med Intent/oner-
ne [Aftale om kommunernes økonomi for 2018 mel/em regeringen og KL om
lndskrænkning af mennesker med handicaps lige ret til deres egen almene bolig
på linje med alle andre borgere?
[sit svar på udvalgsspørgsmåiet imødegår Børne- og Socialministeren Ikke, at
forslaget dlskrlmlnerer mennesker med handicap. Derimod argumenteres der -
om end ufuldstændigt og kortfattet- for, at dlskriminatlonen af mennesker med
handicap i botilbud har g; sagligt formål, at det er for at opnå dette
formål samt, at der er et rimelig; fgrhgid mellem det ønskede formål og graden
af hvor indgribende forskelsbehandilngen er for de, som bliver stillet dårligere.
Baggrunden for afvejnlngerne, der berettiger til dlskriminatlonen af tusindvis af
mennesker med handicap i forhold til deres bollgrettlgheder er ikke udfoldet i
ministerens svar. Det konstateres blot, at det er ministeriets vurdering, "...at
Initiativerne i aftalen om kommunernes økonomi for 2018 har et sagligt formål
og er nødvendige for at opnå formålet - nemlig, at glve borgerne den fagligt
bedste indsats, herunder særligt mulighederne for at arbejde rehabI/iterende
med borgerne samt at tilpasse indsatsen til den enkelte borgers "livsfaser".
Dette eksempel viser efter LEVs opfattelse, at nærværende lovforslags undtagel-
sesbestemmelse i § 7, reelt giver myndigheder og virksomheder nærmest ulnd-
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0086.png
skrænkede muligheder for at "vurdere", at forbuddet mod forskelsbehandling
kan fraviges.
LEV opfordrer til, al: der foretages en markant skærpelse af forslagets § 7, som
reelt beskytter mennesker med handicap mod, al: myndigheder og virksomheder
kan foretage vage og svagt begrundede "vurderinger", som grundlag for en und-
tagelse. El: element i en sådan skærpelse kunne være tydelige krav til, hvilken
dokumentation en myndighed eller en virksomhed skal tilvejebringe for sIn på-
stand om, at der skal ske undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling.
Me venlig hilsen
Anni Sørensen
Landsforrnand, Landsforeningen LEV
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0087.png
"Eu
..mn
5.;
Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af handicap
LO har følgende kommentarer til forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling
pga. handicap:
LO hilser lovforslaget velkomment
LO foreslår, at det i lovforslaget præciseres, hvordan loven forholder sig til
situationer, hvor udøveren ikke har kendskab til eller viden om den krænkedes
handicap.
Det bor præeiseres, om det er tilstrækkeligt, at den krænkede med et ikke-synligt
handicap påpeger pågældende handicap uden yderligere dokumentation, for derved at
være omfattet af reglerne.
Er det eksempelvis forskelsbehandling eñer loven, hvis en person med en lettere
hjerneskade smides af bussen, fordi chaufføren uberettiget tror, at den pågældende er
påvirket?
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
- AKT 507192 - BILAG 38 - [ Hur gssvar fra LO vedr. Luv cm forskelsbehandling af handicappede j -
Landsorganisationen I Danmark
Bømc- og Socialministeriet
[email protected] og vipa@sm dk
Islands Brygge 32B
2300 København S
TI! 3524 6000
Fax 3524 630D
Maul 106m dk
Sagsnr. 17-2399
Vores ref. EKHlANl/sea
Dcrcs ref. 2017 - l 186
Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber
an.. G. moving.. å:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0088.png
9°
Høringssvar vedrørende forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
af handicap
Landssamrádet af PPR-Chefer fremsender dette høringssvar, da Landssamrâdet er
hørlngspartjf. udsendte hørmgsllste.
Landssamrádet af PPR-Chefer har ingen bemærkninger til forslag UI lov om forbud mod
forskelsbehandling på af handicap.
Med venlig hilsen
Kari Rune Jakobsen
Formand for Landssamrádet af PPR-Chefer
11. september Z017
PPR Chef
Kari Rune Jakobsen
Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning
Aalborg Kommune
Skoleforvaltnlngen
Godthåbsgade 8
940D Aalborg
Telefon:
9352 0200
Mail:
[email protected]
- AKT 5D'/'192 -BILAG
4..
Hor
I
ngssvar vedrørende forslag ti! lav cm forbud rund forskelshehandliwg på af hand
manga. om mon_m_3_:_mnm1mn
Innmsmmmä..
Szomuåicü
å nuañzmwmx
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0089.png
- AKT 507192 ›- BILAG 28 - I Høring .nr. 2017-1156 j
Børne- og Socialministeriet Lelemes Landsorganisation
Holmens Kanal 22
1060 København K Formandskabet
Sendt pr. e-mail til og [email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af
handicap
Ministeriets sagsnr. 201 7-11 B6
Vi skal indledningsvist takke for at have fået lovforslaget i høring.
Lovforslaget forbyder forskelsbehandling på grund af handicap, men forbuddet undtager pligt
til, at der foretages en "rimelig tilpasning eller tilgængelighed", jf. lovforslagets § 3.
Ved "rimelig tilpasning" forstås, at ”tilbud og ydelser skal tilpasses; sdledes at personer med
handicap kan benytte tilbuddene eller ha ve samme udbytte af ydelserne, som personer uden
handicap".
Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO) ser overordnet set positivt på indførslen af et
forbud imod diskrimination personer med handicap, men det er vores bekymring at den
foreslåede lovgivning ikke vil opnå formålet Især ikke for lejere med handicap.
Indledende bemærkninger.
Der er i Lejeloven allerede mulighed for at kommunen kan foretage tilpasninger af lejemål, jf.
§ 29,stk. 9:
[LL § 29, stk. 9]" Lejeren af en beboelseslejlighed eller et værelse til heldrsbebaelse
har ret til at installere hjælpemidler mv. i det lejede og efter udlejerens anvisning
på ejendommens kllesarealer efter bestemmelserne i lov om social service, hvis
kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af retableringsudgiñer ved lejerens
fraflytning. Lejeren skal forudgående skriftligt anmelde de påtænkte installationer
m.v. til udlejeren. Lejeren har ret til at lade installationerne udføre, hvis udlejeren
ikke har gjort skriftlig, begrundet indsigelse senest 6 uger efter lejerens anmeldelse
af arbejderne Udlejeren kan nægte lejeren at lade installationerne på
hllesarealerne udføre, hvis de er til væsentlig ulempe for ejendommen eller de
øvrige lejere"
Der er således allerede mulighed for at foretage ændringer i det lejede, og fællesarealer.
Der opstår dog ofte problemer i forbindelse med større bygningsarbejderi ejendommen
(både vedligeholdelses- og forbedringsarbejder), hvor lejere med handicap bliver ramt
væsentligt hårdere end lejere uden handicap. Vi harsamlet nogle eksempler på dette l det
følgende, og forklaret hvorfor loven ikke er tilstrækkelig i sin nuværende form.
' Lovforslaget: bemærkninger til § 3, s. 1B.
Revenllnvagade I4. 4 1651 København V telefon: 33 B6 0910
2.59 .âëaârnæ
in? Eâåanäluhr
main nu.: S.: :m
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0090.png
Ved større ombygningsarbejder er der ofte en begrænset adgang til at bruge ejendommen,
som man tidligere har gjort. Det kan eksempelvis være, at badeværelset ikke kan benyttes i en
længere periode. og udlejer indsætter bad- og toiletvogne i gården istedet.
Det kan ligeledes være at en elevator ikke kan benyttes i en længere periode og beboerne er
henvist til at benytte trappen i stedet.
Under byggeprocessen kan der være behov for at tage særlige hensyn til beboere med
handicap, men efter lejelovene gælder der ikke på nuværende tidspunkt en forpligtelse til
dette. Et krav om rimelig tilpasning vil indebære en pligt til at udlejer foretog rimelig
tilpasning, eksempelvis tog højde for bevægelseshandicap i forbindelse med etablering af et
midlertidigt toilet/bad under byggeriet.
Gener under byggeriet vil normalt ikke udløse et lejenedslag, men være noget som lejeren skal
tåle i en kortere periode, med mindre det lejede bliver decideret ubeboeligtl. l vurderingen af
om en mangel gør det lejede ubeboeligt anvendes en "objektiv" bedømmelse3, der ikke tager
hensyn til om lejemålet er beboeligt for den konkrete lejer, men istedet om det ville være
beboeligt for lejere uden handicap'. Disse gener kan dog medføre at boligen reelt bliver
ubeboelig for personer med handicap.
Der er således ingen tvivl om, at disse lejere ikke vil kunne bo der. men de kan end ikke få sat
deres leje ned, fordi en person uden handicap, godt ville kunne bo i lejemålet.
Dette er en urimelig retsstilling. som udgør forskelsbehandling på grund af handicap.
Hvis udlejer ikke får en pligt til at sørge for rimelig tilpasning, vil denne 'forskelsbehandling
formentligt kunne fortsætte, og lovens hensigt vil ikke blive opfyldt.
Det bemærkes endvidere, at lejere i privat udlejning som udgangspunkt ikke har krav på
genhusning l disse sager. På det almene område er der krav pä genhusning under visse
forhold. Denne retsstilling medvirker til at personer med handicap kan have svært ved at
benytte den private udlejningssektor.
När arbejderne er færdiggjort, kan de i visse tilfælde medføre en lejestigning. særligt nâr
arbejderne har medført en øget brugsværdi for lejeren5.
Når man skal måle om et arbejde har haft en øget brugsværdi, tager man dog ikke
udgangspunkt i brugsværdiforøgelsen for den enkelte lejer, men henviser i stedet til
"objektive" bedømmelserâ
3 Lejeluven med Kommentarer. l. udgave,2015 af Martin Birk. Claus Rohde og Marianne Kjær Stolt,
(herehenmirk, Rohde. K: Stolt, 2015]]s. 202
1(Blrk, Rohde, & Stolt. 2D1S)s. 203
4 (Birk. Rohde, Ba Stolt. 2015) s. 203 Her nævnes astmadkere som eksempel.
5 If. princippeti LL § SE
6 (Birk. Rohde. K: Stolt. 2015) s. 538. her nævnes handicap direkte.
Reventlawsgade 14. 4 ISS! København V telefon: 33 B6 09 10 e-maü: llødløllodluik web: wwwJejamesludk
situationer hvor personer med handicap oplever forskelsbehandling i lejeforhold.
Ombygningsarbejder - under byggeprocessen.
Ombygnlngsarbejder - efter arbejderne er faar nggjort.
maar.. mus nu.: :nu
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0091.png
Dette medfører eksempelvis, at hvis et ældre handicapegnet køkken udskiftes med et nyt
køkken, der ikke er handicapvenligt, kan dette medføre en lejestigning, uanset at lejeren ikke
kan benytte det".
Lejeren har med andre ord ikke samme udbytte af forandringen i hans lejemål/ydelsen, som
andre lejere, og efter den foreslåede regulering vil der stadig være mulighed for at
gennemføre forbedringer, der reelt gør lejemålet ubrugellgt for den eksisterende lejer, fordi
der ikke lægges op til at medtage et krav om rimelig tilpasning.
Det spiller ingen rolle om den oprindelige handicapvenlige indretning af lejemålet er
finansieret ved brug af kommunale byfornyelsesmidler, og at kommunen i øvrigt vil blive nødt
til at ændre de gennemførte arbejder umiddelbart efter, for at tilpasse køkkenet til lejerens
behov9. Dette er rent kommunalt værdispild. som kommunen ikke kan undgå som følge af de
nuværende regler.
Sammenfatning
intentionen med lovgivning er god, men det er vanskeligt at se i hvilket omfang den vil gøre en
forskel på flere punkter indenfor Iejeretten. Det er vores vurdering, at retstillingen vil blive
kraftigt forbedret såfremt man fjernede begrænsningerne rimelig tilpasning og
tilgængelighed”. l modsat fald vil flere lejere med handicap fortsat skulle leve med at blive
nægtet lejenedslag. genhusning eller en for lejer hensigtsmæssig ændring af lejemålet
Vi henviser l øvrigt til høringssvar afgivet af Institut for menneskerettigheder.
Med venlig hilsen
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Helene Toxværd
Landsformand
/Anders Svendsen
7 Se Retten på Frederlkshergs dum af 10. juli Z017 sag nr. BS 6-1644/2015 (utrykt).
i Sagen er refereret l Politiken 10. februar under overskriñen "Han ñk nyt køkken og huslejestigning - men kan
ikke lave mad." httpz//politlkendk/lndIand/artSBZ7624/ Han-ñk-nyt-k%C3%BBkken-0g-l1uslejestignlng-
%E2%80%93-men-kau-lkke-llyac3%A6ngere-lave-mad
9lf. LL§ 29, stk.9
"' IE lovforslagets § 3
Revemluwsgnde 14. 4. |65l Kobenhavn V telefon: 33 86 09 IO email: Ilodltolodkdk web: wwmlejemaslmdk Berk 530103811423
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0092.png
Høringssvar fra Ligebehandlingsnævnet til forslag til lov
om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Ligebehandllngsnævnets indledende bemærkninger
Nævnet finder det naturligt, at klagesager eiter lovforslaget skal kunne
indbringes for nævnet ligesom klagesager efter de øvrige forskelsbe-
handllngsiove. Nævnet påtager sig gerne denne opgave og værdsætter
den tillid, der hermed er vist nævnet.
Nævnet har med tilfredshed konstateret, at man i lovforslaget har valgt
at tage udgangspunkt I handlcapbegrebet fra EU-retten og den intemati-
onale ret. Handlcapbegrebet uden for arbejdsmarkedet vll skulle define-
res gennem nævns- og retspraksis. Nævnet vil
en vis grad kunne tage
udgangspunkt I det EU-retllge handicapbegreb, der er udviklet I EU-
domme og I Højesteres domme for så vidt angår forskelsbehandlingslo-
ven .
Nævnet har endvidere med tilfredshed konstateret, at de begreber, der
henvises til i loven, svarer til begreberne i de øvrige forskelsbehandlings-
Iove, der bygger på EU-dlrektlver. Nævnet har over årene arbejdet med
disse begreber, og den praksis og forståelse af begreberne, der er udvik-
let på de øvrige lovområder, vil kunne anvendes på dette nye område.
Det drejer sig bl.a. om begreberne direkte og indirekte forskelsbehand-
ling, delt bevisbyrde, chikane og repressaiier.
Nævnet bemærker, at lovforslaget efter dets ordlyd og bemærkninger
lægger op tll en række ganske komplekse skøn.
20-09-2017
J.nr. 2017-0017-46617
Ankestyrelsen
Sekreta riatet for
Llgebehandlingsnævnet
7995 Statsservice
Tel +45 3341 1200
;smask
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
- AKT 5071Q2 - BILAG 10 -[ Høringssvar fra Lgekxahandhngsrævne! [DOKHSUEVÅUH
Q Fmnnümäninumäwmbæaxümn
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0093.png
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger til de enkelte bestem-
melser
De love, som nævnet har kompetence til at træffe afgørelse efter, er
love, som har implementeret EU-direktlver. EU-retten og de bagvedlig-
gende direktlver indgår ved nævnets fortolkning af disse love.
Dette lovforslag har Ikke sit udspring i et EU-direktiv, og der er således
tale om en national lov.
Nævnet har imidlertid med tilfredshed konstateret, at deri forslaget
henvises til handicapbegrebeti forskelsbehandlingsloven, der over årene
er fastlagt i domspraksls fra EU og l Højesteretsdomme på området. Et
begreb, som knytter an til handicapbegrebetl FN's Handicapkonvention
og international ret.
Handlcapbegrebet, som beskrevet i bemærkningeme tll lovforslaget, vil I
de kommende år Igennem nævnets praksis og retspraksis skulle udvikles
og tage form I forhold til de særlige forhold, som et forbud mod forskels-
behandling uden for arbejdsmarkedet vll betinge. Nævnet vll til en vis
grad kunne læne sig op ad praksis fra forskelsbehandilngslovens område.
Nævnet forventer, at det begreb, der er oprldset i lovforslaget vil kunne
fungere i praksis parallelt med begrebet I forskelsbehandlingsloven, og at
det med dette begreb vil være muligt at foretage en rimelig klar af-
grænsning af den personkreds, som skal være omfattet af loven.
- H nvn
Loven gælder for private og offentlige virksomheder på alle omâder af
samfundslivet bortset for aktiviteter af rent privat karakter eller områder
omfattet af forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 og stk.
3.
Ifølge bemærkningerne omfatter lovforslaget ”således ikke alene offent-
lige forvaltnlngsmyndigheder, men også domstolene samt Folketinget og
institutioner med tilknytning dertil l det omfang, de pågældende myndig-
heder udfører opgaver inden for lovforslagets anvendeisesområde", jf.
lovforslagets s. 16. Det fremgår samme sted, at forbuddet mod forskels-
behandling gælder undtagelsesfrit på tilfælde, der er inden for lovens
anvendelsesområde, og at der derfor ikke lovligt kan laves regler, der
strider mod lovens bestemmelser.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0094.png
Nævnet kan således konstatere, at deri udkastet til loven er en meget
vld afgrænsning af lovens anvendelsesområde i modsætning til fx lige-
stiillngsloven § 1 a og lov om etnisk ligebehandling § 2.
Nævnet kan oplyse, at nævnet har set flere eksempler på klager over
folketlngsbeslutninger, lovgivning mv.
Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det i loven
eller iovbemærknlngeme nærmere angives, hvilke opgaver der falder
uden for lovforslagets anvendeisesområde.
Det fremgår af lovforslaget, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke
omfatter en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
I lovforslaget er begreberne "rimeiig tilpasning" og "tiigænge|lghed" be-
skrevet. Imidlertid fremgår det ikke klart, hvornår der er tale om en kla-
ge over manglende tilgængelighed og/eller tilpasning, der falder uden for
lovens anvendeisesområde, og forskelsbehandling på grund af handicap
omfattet af loven.
Det er nævnets vurdering, at mange af de klagesager, som vil blive Ind-
bragt for nævnet, vil dreje sig om bl.a. tilgængelighed og rimelig tilpas-
ning, og nævnet vii dermed skulle foretage en afgrænsning af, om klage-
sagen er omfattet af loven eller ej. Nævnet vil således skulle foretage en
ganske kompliceret skonsmæssig afgrænsning heraf.
Ifølge bemærkningerne skal der ikke med lovforslaget stilles yderligere
krav til rimelig l:i pasning og tilgængelighed, end hvad der følger af de til
enhver tid gældende regler, som findes på en række forskellige områder.
Nævnet forstår § 3 og bemærkningerne hertil således, at nævnet ikke
har kompetence til at behandle klagesager, der drejer sig om, hvorvidt
iovreguiering om tilgængelighed og tilpasning er opfyldt eller ej.
Nævnet er enigt i, at klager over manglende opfyldelse af Iovkrav i sær-
skilte love om tilgængelighed og tilpasning ikke vil være egnede til be-
handling ved nævnet.
-ni
Det fremgår af § 6 i lovforslaget, at forbuddeti § 5 omfatter forskelsbe-
handling af en person på grund af den pågældendes forhold til en person
med handicap, såfremt forskelsbehandlingen sker på grund af den anden
persons handicap.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0095.png
I bemærkninger tIl bestemmelsen fremgår, at det betyder, at personen
bliver forskelsbehandlet, fordi pågældendes mor, kæreste, nevø, ven,
kusine, søster, livspartner eller kollega m.v. har et handicap, og at det
må afgøres i den konkrete situation, hvor tæt et forhold der skal have
været tII personen med handicap, jf. lovforslagets side 20.
Det fremgår af EU-Domstolens afgørelse l Coleman-sagen (C-303/2006),
der vedrører handicap inden for arbejdsmarkedet, at det er i strid med
forbuddet mod forskelsbehandling, hvis en ansat, der ikke selv har et
handicap, behandles ringere end en anden ansat, når det er bevist, at
den ringere behandling skyldes et handicap hos den pågældendes barn,
som vedkommende yder hovedparten af den nødvendige pleje for.
I sager, der vedrører tilknytningshandicap Inden for arbejdsmarkedet, er
det - I overensstemmelse med EU-Domstolens praksis - nævnets prak-
sis, at det er en forudsætning for beskyttelsen i forskelsbehandlingslo-
ven, at klager yder hovedparten af den nødvendige pleje for en person,
der er omfattet af handlcapbegrebet I loven.
Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det i bemærk-
ningerne præciseres, hvornår der foreligger den fornødne tilknytning
mellem en person, der mener at være blevet forskelsbehandlet på grund
af sit forhold til en person med handicap, og den pågældende person
med handicap, herunder om der også på dette punkt tilstræbes en paral-
Ielltet tII reglerne om forskelsbehandling på grund af handicap inden for
arbejdsmarkedet.
Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at forskelsbehandling ikke er i strid
med forbuddet mod forskelsbehandling, når den har et sagligt formål, er
nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det
ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller
de, som bliver stillet dårligere.
Der eri bestemmelsen tale om en proportionalitetsafvejning, og økono-
miske betragtninger vil kunne inddrages i den skønsmæsslge vurdering.
Efter bestemmelsen vil nævnet l de konkrete klagesager skulle foretage
en ganske kompleks skønsmæssig afvejning. I lovforslaget er deri et
vist omfang anført, hvilke hensyn der skal indgå i skønnet. Det fremgår
dog ikke, med hvilken vægt disse hensyn skal indgå l skønnet.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0096.png
Det fremgår af § B, at loven ikke er til hinder for at opretholde eller ved-
tage specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller op-
veje ulemper knyttet tii handicap.
Denned indeholder lovforslaget en bestemmelse om positiv særbehand-
ling, som ligger på linje med f.eks. lov om etnisk ligebehandling § 4 og
llgestllllngslovens § 3, stk. 1 (efter ansøgning) og stk. 2 (efter bekendt-
gørelsen).
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at der foreligger direkte for-
skelsbehandling, når en person på grund af den pågældendes handicap
behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive
behandlet i en tilsvarende situation.
Efter lovforslagets § 5, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling,
hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil
stille personer med handicap ringere end andre personer.
Nævnet forstår disse definitioner af direkte og indirekte forskelsbehand-
ling således, at en person med handicap efter loven vii kunne klage over
forskelsbehandling I forhold til en anden person med handicap. En person
med handicap vil fx kunne klage over, at en anden person med handicap
har fået længere tid til en eksamen på grund af sit speciñkke handicap.
-vl l
Det fremgår af § 9 og bemærkningerne hertil, at bevisbyrden efter loven
er delt, og klager skal således kunne påvise faktiske omstændigheder,
der giver en formodning for, at han/hun er blevet forskelsbehandlet.
Højesteret harl flere afgørelser vedrørende handicap på arbejdsmarke-
det slået fast, at det er klager, der har bevisbyrden for, at han/hun har
et handicap i lovens forstand, og at arbejdsgiveren vidste eller burde
vide, at han/hun havde et handicap, jf. bl.a. UfR2015.3301H og
UfR2015.3B27H.
Klager skal kunne dokumentere, at han/hun var handicappet i lovens
forstand på det tidspunkt, hvor han/hun påstår at være blevet forskels-
behandlet, og at Indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et
handicap.
Nævnet vil ved vurderingen af, om klager har dokumenteret at have et
handicap i lovens forstand, foretage en samlet vurdering af de forelig-
gende lægelige oplysninger. Nævnet vil ved vurderingen også inddrage
relevante oplysninger fra kommunen og andre.
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0097.png
Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at det af lovbe-
mærknlngeme fremgår, at det påhviler klager at bevise, at han/hun er
omfattet af lovens handicapbegreb og dermed af beskyttelsen i loven.
Det fremgår af lovforslagets § 10, at ingen må udsættes for ufordelagtlg
behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller no-
gen fonn for retsforfølgnlng, der iværksættes med dei: fonnåi at sikre, at
prlnclppet om ligebehandling iagttages.
Nævnet har med tilfredshed konstateret, at det fremgår af iovbemærk-
ningerne, at forbuddet mod repressaiier også gælder den situation, hvor
den forurettede udsættes for ugunstig behandling som følge af en direkte
henvendelse til den offentlige eller private virksomhed, der påstås at
have udøvet forskelsbehandling, jf. lovforslagets s. 23.
Nævnet bemærker, at det kunne overvejes at lade dette fremgå direkte
af § 10, således at man i stedet anvender formuleringen "ufordeiagtig
behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling", hvil-
ket svarer til bestemmelserne i ligebehandlingsiovens § 15, stk. 1, og
forskelsbehandlingsiovens § 7, stk. 2.
Det fremgår endvidere af bemærkninger tIi lovforslaget, s. 23, at be-
stemmelsen også omfatter personer, der udsættes for repressaiier, fordi
de nægter at følge instrukser, som er fremsat i strid med lovforslagets §
5, stk. 5.
Herved adskiller anvendeissområdet for bestemmelsen sig fra de tilsva-
rende bestemmelseri lov om etnisk ligebehandling § B og iigestillingslo-
vens § 2 b.
Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det fremgår
direkte af bestemmelsens ordlyd, at den også omfatter personer, der
udsættes for repressaiier, fordi de nægter at følge instrukser, som er
fremsat i strid med lovforslagets § 5, stk. 5.
Venlig hilsen
Ligebehandiingsnævnet
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0098.png
Høringssvar vedrørende forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen ser med stor tilfredshed på, at regeringen nu
fremsætter et lovforslag mod handlcapbetinget diskrimination i ol e områder af samfundet. Vores
tidligere formand, landsdommer Holger Kallehauge, var med til at få gennemført FN's
handicapkonvenlion, og vi ser lovforslaget som en naturlig forlængelse af dette arbeide. Tak for
lovforslaget, som har været længe savnet.
Overordnet set rummer forslaget en række gode elementer, men der er to elementer, som
fremstår problematiske. Det handler om ”rimelig tilpasning" samt "tilgængelighed".
Vi har forståelse for, at der ikke foreligger en egentlig domspraksis eller definition af rimelig
tilpasning, men vi vil anbefale, at der i lovbemærkningeme bliver angivet, hvordan man mere
konkret skal forstå begrebet. I værste fald kan man risikere, at lovforslaget ikke får den ønskede
virkning ift. at forbyde diskrimination af mennesker med handicap. Især bør det af
bemærkningerne fremgå, hvordan uforholdsmæssig/unødvendig byrde skal forstås.
En stor del af den danske byggemosse er af ældre dato, hvor det vil være svært og dyrt at sikre
fuld tilgængelighed. Vi foreslår derfor, at regeringen udarbeider en plan over, hvordan man på
sigt kan sikre den tilstrækkelige finansiering til at sikre tilgængelighed i den ældre del al
byggemassen. Vores egne medlemsundersøgelser peger på, at adgang til offentlig transport og
adgang til forskellige offentlige bygninger, herunder læge/speciallægepraksis er mangelfuld.
t nybyggeri er tilgængelighed i stort omfang sikret via byggereglementet, men vi oplever
desværre fra tid til anden, at der bliver givet dispensation/ bygget forkert, så nybyggeriet ikke
fremstår tilgængeligt. Vi anbefaler derfor, at nybyggeri, herunder adgang til udearealer, bliver
en del af lovforslaget, og at der dermed er mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet over
manglende adgang.
›- AKT 507192 w BILAG 44 ›- [ UlykkesPahenlForeningenj-'olinI-'0reningcn_5ep201'f f -
Specialistnri bømelammalsa “HP 'i' HV, 'WP 09
FORENINGEN ULYKKESPATIENT
FORENINGEN
Rødovre, d. 18. september 2017
Fieldhammervai 8 ' 2610 Rødovre ' T 3673 9000 ' CVR 63457817
D 8741 5598 - man@po|io.dl<;manêulyklcespclienl.dk - www.po|io.dk / ulykkaspatientdk
Prcleldor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik
Børne- og Socl Iminisieriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
19:0
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0099.png
Specialisteri bemelnrnmalse Hiælp til liv, krop og siæl
FORENINGEN ULYKKESPATIENT
FORENINGEN
Far vores medlemmer er lysisk tilgængelighed et kerneområde. Tilgængelighed giver mennesker
med handicap samme mulighed lor at leve et selvstændigt liv sam andre borgere uden fysiske
Funktionsnedsæltelser.
Evaluering
UlykkesPalientForeningen anbefaler, at det i forbindelse med vedtagelsen al loven bliver
indskrevet, at loven skal evalueres om fx tre Gr. Det giver mulighed for, at loven kan blive
justeret i forhold til de erfaringer, som man har giart sig i bLa. Ligebehandlingsnævnei og
handicaporganisationerne i lorbindelse med sagsbehandlingen al eventuelle indkomne
diskriminalionssager.
Venlig hilsen
Janus Tarp, formand for PolioForeningen og ülykkesPatientForeningen
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0100.png
- AKT 507 x92 ›- BlLAG 56 ›- [VS Høring over forslag hl lov om forbud med forskelsbehandling på af handicap]
Til: Jette Jacobsen [email protected])
cc: Vlnolh Paramasamy (vipa@sm dk)
Fra: Jan Hempel (Jan.Hempel@pa orbundeLdk)
mel: VS: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling pá ai handicap
Sendt: 304164017 12:56:01
Bilag: Høringsbremdocx; Høringsllsledocx; Forslag lll lov om forbud mod forskelbehandllng på grund af handicapxiocx;
Til Børne- og Socialministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Politiforbundets jr.nr. 2017430582.
På lorbmdeu vegne - og med varig riser:
Jan Humpcl
Furbundssakralmr
POLITI
roneunosr
4./
Fra: Lovekspeditionen [mailtm irmdk]
Sendt: 25. august 2017 10:41
Til: Udsendelse fra Børne -ag Socialministeriet <[email protected]>
cc: Jette Jacobsen <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling pâ af handicap
d. nu uw äâmân :euiuåuä munens
deagpueq ;e gd Buupueqaqsgaxuo; pow pnqno; mo MJ] m Basso; Jann BupøH
Holmens Kana! 22
1060 København K
11t. 3392 9300. Fax. 3393 2518.
E-mal!
J.nr. 2017 -1185
sum; u
qmapunxqnoyrxadâjuw mur-g M “ a" "w"
GDGS SSU'. Sr« HL
f- UAUHUWJDV. (SSPMU
a: nuaqnvs :nxaszapuv 'g H
S5.: :en
maanm. om monirqzqzmäzm.
UmS nmbguçmânoå
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0101.png
- AKT 507192 - BIUXG 64 ›- [ SV Høring over forslag til Iuv om forbud nzod forskelsbehan« ng på af handicap] -
Til: Jette Jacobsen ([email protected])
Fm: PASD03@p0|lti.dk (PASOO3@po|iü.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til lov om forbud mad forskelsbehandling på af handicap
Sendt: 23-08-2017 14:13:35
Kære Jette Jacobsen
Tak for din tilbagemelding
Rigspolitiet har ingen bemæ
u...
:m:
im..
NIWI
Kaere Pa rycja Sosfa
Lovforslaget om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er sendt meget bredt ud, da det vedrører både
offentlig og privat virksomhed på alle samfundsområder. Derfor har Børne- og Socialministeriet indhentet forslag til
høringsparter fra alle ministerier. Det kan desværre ikke udelukkes, at nogle af høringsparterne ikke vil ñnde lovforslaget
af relevans.
Med venlig hilsen
Jette Jacobsen
S ialko
H dicap
D ie tee 41 B5 1
'[email protected]
i
W
NE D SOCIÅ ISHRIEI
B e- og S 'sier el
H ens
0 Kube v
eeron 33
1
dealpueu ;e gd Buupueqaqqaxszo; pom pnqJo; um A0] m 621510; .IaAo ñuuøH :As .auma
131911531335511911319110 dd 50M :lil
lñilT LIDZ 3571559 'BZ 319935
[HP'W5@19F°JI|5W] 119549391' 31191' 59H
Med venlig hilsen
Patrycja Sosfa
Pulitifuldmægiig
Rigspolitiet
Direktionssekretariatet
Polititorvet 14
1780 København V
Dir.tlf.nr. 4174 7477
03 nn_m_55_
0.3 xmaä mm
. mc :rm _._ x
._. _ 8 8 8
Ek 9B .E
133mm.... _o<..na_unmn.
3:52
.S392
_ :u: + ä
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0102.png
Rigspolmcl har modugcl ncdcnslâmde haring og skal I dal forbindelse anmode om. al Bonus og Socialminislcrim pnzcisaet, hvad l unskcr Ruppolilicls
shllingtngm lil. da Rigspalmcl ikke umiddelbar! kan fastslå Rigspolilisu mulige inn-tusse i hunngen.
Rngspohucl skal api frmmlmilcl Anmode om. nl hnnngcr alm: sendes nl Rngspolnicl. hvis lmringcn vurducs m hmm havt: relevans for Rxgspolnicl
825.3 uonspåzaäun«
2...:... :u 9:.. __a._r,_:r..
Du... uwsëmüo. q
Fra: kaxnuektlnnssekcetadamlëpnltmdk lmallnnk nlItLdkl
Sendt: 28. august 2017 11:04
Til: Jette Jacobsen <[email protected]›
Emne: VS: Høring over forslag tIl lov om forbud mad forskelshehandllng på af handicap
deagpueu ;e gd ñuupueqaqqauuo; pøuJ pnqJo; tuo AO] m 521510; .IaAo Eupøu :auula
uasuac maqaslg luasqoaer ane: :s3
zapawugmyepas 60- ;møg u; asppuaspn nu
IHOI LIOZ 1505"! 'SZ :IP1135
[ l uauoszInadaa/sm :eu
Med venlig hilsen
Patrycja Sosfa
Polilifuldmægtig
Rigspolitiet
Direktionssekretariatet
Politltnrvel 14
1780 København V
Dir.tlf.nr. 4174 7477
B
Hnlmms Knnal 22
IDGO Knbcnlnvn K
Tlf 3392 9300, Fax. 3393 151K.
E-mml snükmdk
.Lnr 2017-1186
._.__ n.. .a 5.5.90 rnznuåm... minn..
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0103.png
- AKT 507192 - BILAG GU - [VS Høringssvar fra REEF-rådet over iorsiag til Icv om forbud mod forskelsbehandling .. »-
Tll: Jette Jacobsen ([email protected])
Ge: 'Conni Edith Simonsen (æ[email protected] ' ([email protected]), Vlnoth Paramasamy ([email protected])
Fra: UFM FP SFU - Rådet for Erhvervsakademlnuddannelser og Prolesslonsbachelomddannelser ([email protected])
Titel: VS: Høringssvar fra REP-rådel over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Sendt: 28-08-2017 19:35:11
Bilag: Høringsbrewdocx: Hørlngsllstedocx; Forslag lll lov om forbud mod lorskalbehandling pá grund af handiearxdocx;
Til Børne- og Socialministeriet
Rådet for Erhvervsakadcmiuddnrmclscr og Professionsbachelomddannelscr (REP) takker for tilsendte
høringsudkast. Rådet som sådan har ingen specifikke kommentarer til forslaget til lov, som følger af dansk
tiltrædelse af FN's konventioner om rettigheder for personer med handicap. Det fremgâr endvidere, at en række at'
de centrale medlemmer af REP-râdet er selvstændige høringsparter.
Ud i'm de anførte i hnñngslislen skal det dog pâpeges angående et af REP-rådets medlemmer, FTF, at det ikke
virker logisk, at l-TF ikke er blandt disse høringsparter, hvilket Bomc- og Socialministeriet opfordres til at
overveje.
Venlig hilsen
Carsten Aabo
Sekretariatet lor Rådet for Erhvervsekademluddannelser og Prolassionsbacheloruddannelser
Kontoret for Prolesslons- og Emvervsvetlede Videregående Uddannelser
Direkte telefon: +45 7231 7865. mobiltelefon: +45 2518 6640
E-rnall (ny): eaaäulrndk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Bredgade 40. 1260 København K
Fra: Lovekspeditionen [mallto:[email protected]]
sendt: 25. august 2017 10:41
Til: Udsendelse fm Børne -og Socialministeriet
cc: Jette Jacobsen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
12:53 5:5. N..
:å: ëeaâs. N
d.. us 33. ...nu BS 3:..
mâu.. unåuuhw
_ 575m
Daa uweâneuc:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0104.png
- l UEWPUEHJE\SS5'JIJOH 1- 99 evne - 25 LLUE .mv
IQEZØMMSÆÆ
U29
X036:
muumvnz..
å. 322:5« å:
mnrimamñ.
:zm
.så .$26 åmm:
Hen-ned fremsender Rådet for Etniske Minoriteter svar pá ovenstående høring.
Rådet ior Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger tii det fremsendte udkast.
Høringasvar over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
soknlarlalol for Ridat lor Elnlnkn Mlnodtolar
Strandgade 25C
1401 København K
Yasar Cakmak
Formand for Rådet for Etniske Mlnorileler
4110..: 4m 3 nu S
2..... EEE
in! 25.2.83.?
._.= mani. ou uon_ø_5_=_u.o.._o.
E65 mom mqzöxm :_zo...=._.m...mm
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0105.png
VEU-rádets høringssvar over forslag til lov om forbud mod for-
skelsbehandling på grund al' handicap
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (V EU råder) har den 25. august
2017 modtaget Borne og Socialministeriets udkast Lil forslag til lm om
forbud mad forskelsbehandling på grund af handicap.
VED-rådet har haft høringen i skriftlig heling og har ingen hemzerknin
ger.
VEU-ridet henviser i øvrigt til de høringssvar. der måtte komme fm de
organisationer, der cr repræsenteret i VEU rådet.
Kjeld Møller Pedersen
Formand
v AKT SLYFTBIÅ - BILAG 26 - [ VEU Skriftlig høringssvar forbud mad for
Rådet for Voksen - og Efteruddannelse (VEU-rådet)
Rådcl fur Vnkscn og
Efteruddannelse (VEU rldcl
Sclutlnnal.
Undervumngsxmnastcmr
Fr. Holms Kanal 25
1210 Kobenhavn K
Tlf. 3392 5065
E-mnil VEU nadcx@uvm dk
Til Bomc- og Socinlministcdct
ved spccinlkonsulcmjcnc Jacobs n
sendt med c mail til
med kopi til
r.. = 7.5;;
1 237:5?
m. .mnvåäcnn No. u
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0106.png
SIMAC gør opmærksom på, nt deri adgangsbekcndtgørelscn kan være objektive lcritcricr for
adgang til de enkelte uddarmelser, herunder f.eks. at ansøgerne af en søfartslæge vurderes egnede
og opnår sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsning.
SlMAC ñnder den samlede indgangsportal for klager over forskelsbehandling hensigtsmæssig.
SIMAC har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Dir tør
Bemærkninger til høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap
s
Gunna) 31
DK-MOO Snndbøxu
'HL +45 72 il 5! 00
man Q druncdk
Amuák
mâuncoqw. an: S. M3333.. NS q
man- om moommruåupnnn.
u 23. .W518 u min mm L ASKER.. T
min u mn H
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0107.png
Høringssvar over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for det tilsendte forslag
Skole og Forældre finder det meget positivt. alder nu arbejdes på at vedtage en konkret lov mod
forbud mod forskelsbehandling og som fremmer ligebehandling af personer med handicap.
Vi finder det endvidere positivt. at loven også omfatter forskelsbehandling af personer. der har et
forhold til en person med handicap. såfremt forskelsbehandlrngen sker med baggrund i denne persons
handicap. samt at loven giver mulighed for at få prøvet en sag ved indførelse af Klageadgang til
Ligebehandlingsnaavnet
Skole og Forældre mener dog, som folkeskolens foraaldreorganisation at loven bør tage højde for
folkeskoleområdet, hvor det handler om børn med handicap Her finder vi ikke. at lovforslaget vil
ligebehandle disse børn eller beskytte dem mod forskelsbehandling.
§3 og bemærkningeme hertil poienterer ligefrem, at forbuddet Ikke omfatter en pligt lil lime/ig
tilpasning eller tilgængelighed
Vi mener, at denne fonnulering er direkte i strid med grundprlnclppeme for folkeskolen og folketingets
intentioner om at inkludere børn med handicap lfolkeskolen, i den udstrækning det er til gavn for det
pågældende barn.
Skole og Forældre foreslår derfor. at loven foreskriver, et der skal være en pligt til rimelig tilpasning
og tilgængelighed
Med venlig hilsen
Mette With Hagensen Morten Kmse
Fon-nand for Skole og Forældre sekretariatschef for Skole og Forældre
Dlr. m. 31716378 Dir m :ma: 0507
SKO
O
FO
Børne- ag Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar er sendt via mail til [email protected] med kopl til
[email protected]
np mpgaunpapns mm
XP' WPIUWQPWWFQFW
ZZIJ SZSE *Ed
ZLL QZEC ILI.
/\ UÅNUWUM UlLl
g apeâsuonöænx
annum; 50 along
mhrunm
NBTUMSEWIM l EIUEHWUOd 80:! NOLLVSINVSHDSUNW
- [ dasxpueu paLu Jauusuazi J? Buupueuaq
X5157) PUW WQJUJ U13 M7! IJPÅSWUUUH 1*' 527 EJVTIE " ZGLLUS 1.2V "
1B. september 2017
Sagsnr.: 2017 - 1186
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0108.png
ÆHF
Å r. u'
a«-
(nu
m*
3790026
SagJIr.: SJ-STD-LAB
20-09-2017
Høringssvar til lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
Soclaipædagogeme har modtaget lovforslag om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap l horing med svarfrist den 21. september 2017.
Lovforslaget rummer et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som
gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder l samfundet. Dog gælder
lovforslaget ikke på områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet mv. samt for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Sociaipædagogerne er positive over for, at der nu ligger et længe ventet lovforslag om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap. Sær gt er Socialpædagogerne positive over
for, at lovforslaget omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling samt deñnerer
chikane som forskelsbehandling.
Sociaipædagogerne finder det dog problematisk, at lovforslaget ikke omfatter en pligt til
rimelig tilpasning eller tilgængelighed. For de borgere soclalpædagoger arbejder for og med,
har en dei borgere med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser problemer med at begå
sig i en mere digital verden og i el: samfund, der i hojere grad bliver kontantløst. Ligeledes er
der en større gruppe af borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der også har fysiske
funktionsnedsættelser. Disse borgere oplever i kraft af manglende tilgængelighed eller fravær
af rimelig tilpasning i højere glad barrierer for deltagelse i samfundet, og dermed et større
behov for hjælp og støtte. Vi ñnder det derfor kritisabeit, at lovforslaget ikke omfatter rimelig
tilpasning eller tilgængelighed.
Endvidere mener vi, at deri iovteksten skal stå, at loven lever op til FN's
handicapkonventlon. Endelig mener vi, at loven skal monitoreres og samles op efter en
periode på fx tre år.
Venlig hilsen
Ø41 myg
Marie Sonne
Forbundsnæstformand
HPWUS IA
u: 3
*IPTSWIS :IIWJS 1
IO 09 8V ZL *EJ
O0 D9 ib ZL unPlll.
M "ÅWHVWUX IIZI
5 apwmabñæmg
au-Ialob-nrdleuøos 3 N B3 D O DVCI Bid V l O O S
- i dengmeu ,ve pumö ñuupueqaqsgaxsnu; puLu pnmog Jenss ugmH ] -« v; gym; - ag, 0g xv ›-
Hzmä E
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0109.png
›- AKT 507192 - BILAG 47 ›- [ Høring over forslag til lov om forbud med furskeisbettandiing pá af handicap]
'l1I: Jette Jacobsen ([email protected])
cc: Heiie Haxgart ([email protected]). 'Inge Maria Frydendahl Jakobsen' (infrja@statsforvaltningemdk).
Rasmus Kruse (raskru@statsforvaltningemdk). Wnoth Paramasamy ([email protected])
Fra: Direktion ([email protected])
1'lteI: Høring over forslag til lov om forbud mod lorskeisbehandiing på af handle-ep
Sendt: 15-09-2017 09:11:00
Bilag: Høringsbrevxiocx; Høringsiistedocx; Forslag til iov om forbud mod torskeibehandiing på grund af handicapdocx,
srnime.p7s;
Til Børne- og Socialministeriet
Under henvisning til mail af 25. august 2017 (Sagsnr. 2017-1185) om høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på
gmnd af handicap, skal det meddeles, at statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Rikke Hinrichsen
direktiansasslstent
STATSFORVALTNINGEN
statsforvaltningen
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 72 S6 70 OU
Direkte telefon: 72 55 79 77
Mail: tnlnzmrlk
web: mmutatslnmattnlngeoák
Fm: Lovekspeditionen [[email protected]]
sendt: 25. august 2017 10:41
Til: Udsendelse fra Borne -og Socialministeriet
cc: Jette Jacobsen; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
EZESÅEH-
Holmens Kanal 2
I060 Knbenlmn K
Tlf 3392 9300. Fax. 3393 ZSIB.
E-nunl smâmdk
1m' 10l7-ll86
._.= no uw 5233 :uzsmåmi mango
.Pa
=_:.=T :n m_.:=____:__.,=_ .E
Un.: u gren. å:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0110.png
ӯ/y/
-AKT 07192 -
BILAG 33 - [ Høringssvar -forslag om fcrb d 0d forskelsbchand :q pá af han
nn
Høringssvar over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap
Hermed fremsendes høringssvar fra UU DANMARK. Hoslagte er fremsendt på mail til ][email protected] med kopi
til [email protected] k.
UU DANMARK takker for muligheden for at afgive høringssvar og meddeler, at vi ingen kommentarer har.
VESTERBROGADE 6D, 4. SAL, 1780 KBH. V. I UUDANMARK.DK I [email protected] ICVR: 32 91 78 01
DANMARK
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Mark Jensen
Formand for UU DANMARK
København d. 20. september 2017
.så <m==n 3:3:
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0111.png
4m
Fra: Tine Klovborg Schou [m tnztks@dk ni.dk]
Sendt: 25. august 2017 12:45
Til: Annika Yderstræde; AU ([email protected]); CBS ([email protected]); adm-ahr-DTU; ITU (joumalen@itu ), Jesper Langergaard;
Kim Vinberg; Laust Hallund; Lea Rosa Kvist; Nikolaj Heim-Petersen; Rektorsekretarlatet KU
( .dk); RUC (mc@nu:dk); Sara Tvlle Marker; SDU (sdunud .dk); Sofie Thaagaard Hyllested;
Tine Klovborg Schou; Vanæa Jessica Soña Vsten-nark; AAU/ESDH-sekretariatet
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap . frist 21. september
Danske Universiteter
Jr. 17/12908
Den 25. august 2017
TKS
'Fl universiteterne
Emne: Høring over forslag til lov om forbud mod f rskelsbehandiing på grund af handicap
Borne- og Socialministeriet har den 25. august 2D 7 via e-mail sendt ovennævnte i høring.
Vedhæftet følger kopi af det af ministeriet udsend e materiale: Høringsbrev, Forslag til lov om forbud mod
forskelsbehandling pá grund af handicap og høringsliste.
Bemærkninger til udkastet bedes sendt direkte ti Børne- og Socialministeriet pâ adressen jetâsmxik med kopi
til vinâümdk (og gerne dkuniQdkunLdk) sene t torsdag den 21. september kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Tine Klovborg Schou
Fuldmægtig
Danske Universiteter
Til: Jelte Jacobsen (][email protected])
cc: Helle Ejersbo ([email protected]), Anya H. Jensen (ah]@adm.aau.dk), Charlotte Spliid Knudsen ([email protected]).
'[email protected]' ([email protected]), Vinolh Pammasarny ([email protected])
Fra: Camilla Skjødt Jakobsen ([email protected])
mel: Svar på høring over forslag lil lov om forbud mod forskelsbehandling på af handicap . irlsl 21. september
Sendt: 2009-2017 11:55:47
Aalborg Unlversilel har modlagel nedestående mail vedr. høring om forslag til lov om forbud med forskelsbehandling på grund af
handlap.
Aalborg Universitet vil på den baggrund meddele. al vi ikke har bemærkninger lil udkaslellforslagel.
Med Venlig Hilsen
Camilla Skjødt Jakobsen
Specialkonsulent. candmercJur
AALBORG UNIVERSITET
C a nu l l l a s k J e dl .I e k o h s e n
5 p e c i p IHkRa-nasludleelnlln g e n
T e l e f a n El l 9d| QMJLMJAH Se 4d alu k
A a l b o r i r ll n l v IQ ümdzlün lAsa|lVhen|r Ø s l |
En ekspert er el menneske, som har begáel alle de fejl. der kan begås Inden fbr el meget snævert område.
- AKT 507'92 -« BILAG 32 - [ Svar pá horing over forslag W lov om forbua mad forskelsbehandling pa af handicap
:anmwëa annan;
 L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1882462_0112.png
1a1a1gsJa/uun BHSUEU
'TWWW
II 86 SE EE 'JLl
x unequaqøx ILII
'm 'I 'w öpællilüld
:aqdmwmalmu Dmmåmwm