L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 221 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

Enhed

Handicap

over

Sagsnr.

2017-1186

Doknr.

457090

Dato

15-03-2018

forslag til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 25. august 2017 med svarfrist den 21. september

2017 sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for statens Ud-

dannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva,

ATP, Beskæftigelsesrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, BUPL - Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund, Bus & Tog-samarbejdet, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Børnerådet, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Private Skoler, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Kunst-

nerråd, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard,

Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-

ske Busvognmænd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og –

Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugs-

skoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske

Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter,

DDA (Danish Design Association), De private sociale tilbud (LOS), De Samvirkende

Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet, Det Centrale Handicapråd, DGI, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, DSB, Efterskoleforeningen, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet Tænk, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsik-

ring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening (HL),

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Jernbane-

nævnet, Klagenævnet for specialundervisning, KL, Kulturministeriets Rektorer (KUR),

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsfor-

eningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamrådet

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

af PPR-chefer, Lederforeningen for VUC, Lejernes Landsorganisation i Danmark

(LLO), Ligebehandlingsnævnet, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler,

Lærernes Centralorganisation, Metroselskabet I/S, Politiforbundet i Danmark, Private

Gymnasier og Studenterkurser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkol-

legiet Danske Universiteter, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddan-

nelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rå-

det for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademi-

uddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Sikker Trafik, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sjældne Diag-

noser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialt lederfo-

rum, SOSU-Lederforeningen, Statsforvaltningen, Team Danmark, Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark (TiD), Transporterhver-

vets Uddannelser, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddan-

nelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og Ungdomsskolefor-

eningen. Herudover har udkastet til lovforslag været tilgængeligt på høringsportalen.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankestyrelsen, AOF Danmark, ATP, BUPL –

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Børnerådet, Danmarks Private

Skoler, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk

Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Oplys-

ningsforbund (DOF), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Dø-

ves Landsforbund, Danske Døves Ungdomsforbund, Danske Erhvervsakademier,

Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske SOSU-skoler, De priva-

te sociale tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, DSB, Efterskoleforeningen, For-

brugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Døvblinde, For-

eningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Foreningen af Kommunale So-

cial-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), FTF, Høreforeningen,

Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen LEV,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamrådet af PPR-chefer, Lejernes

Landsorganisation i Danmark (LLO), Ligebehandlingsnævnet, Polioforeningen og

Ulykkespatientforeningen, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet, Rådet for Erhvervs-

akademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, SIMAC, Skole og Forældre, Socialpæda-

gogerne, Statsforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, og Aalborg Uni-

versitet.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar

med indholdsmæssig tilknytning til lovforslaget.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-

gende ændringer efter høringsrunden:



I bemærkningerne til lovforslagets § 6 er tilknytningskravet tydeliggjort

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren



I bemærkningerne til lovforslagets § 9 er indføjet, at det påhviler klager at be-

vise, at han/hun er omfattet af lovens handicapbegreb og dermed af beskyt-

telsen i loven

I bemærkningerne til lovforslagets § 12 er præciseret, at Ligebehandlings-

nævnet ikke efter lovforslaget kan behandle klager for så vidt angår anvendel-

se og fortolkning af anden lovgivning

3. Høringssvarene

Ankestyrelsen, ATP, BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Dan-

marks Private Skoler, Danske Erhvervsakademier, Forbrugerombudsmanden, FTF,

Ingeniørforeningen IDA, Landssamrådet af PPR-chefer, Politiforbundet i Danmark,

Rigspolitiet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-

nelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Statsfor-

valtningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Aalborg Universitet, har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget og yderligere ønsker

Generelt er høringsparterne positive over for intentionerne med lovforslaget og hilser

det velkomment, at der er taget initiativ til at fremlægge et lovforslag om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap. Det nævnes bl.a. andet, at det er et vigtigt

skridt i retning af at sikre personer med handicaps ret til ligebehandling.

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk

Oplysningsforbund (DOF), Efterskoleforeningen, FSD - Foreningen af kommunale

social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark og SIMAC udtrykker alene en

positiv holdning til lovforslaget og elementerne heri.

En række høringsparter har yderligere ønsker til lovforslaget. Disse samler sig primært

om følgende punkter, som uddybes nedenfor:



Tilgængelighed og rimelig tilpasning, herunder klage over manglende over-

holdelse af tilgængelighedsbestemmelser



Uafhængig vejledning og bistand til at få behandlet klager over overtrædelser

af forbuddet



Evaluering af loven



Henvisning til FN’s handicapkonvention i lovteksten

Ad tilgængelighed og rimelig tilpasning

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og AOF Danmark finder, at det er vigtigt,

at virksomhederne ikke pålægges yderligere pligter til rimelig tilpasning eller tilgænge-

lighed ud over det, som allerede er reguleret i den øvrige danske lovgivning, da der

ellers ville være risiko for betydelige samfundsøkonomiske merudgifter. Derudover

udtrykker Dansk Erhverv tilfredshed med, at bestemmelser om tilgængelighed fortsat

skal behandles i den pågældende sektor.

I modsætning hertil finder flere høringsparter, herunder Børnerådet, Dansk Handicap-

forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale

Handicapråd, Forbrugerrådet Tænk, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Landsforeningen LEV, Lejernes Landsorganisation – LLO, Polioforeningen og Ulyk-

kesforeningen, Skole og Forældre samt Socialpædagogerne, at lovforslaget burde

have været mere vidtgående og indeholde krav om både tilgængelighed og rimelig

tilpasning.

De pågældende høringsparter finder, at tilgængelighed og rimelig tilpasning udgør

væsentlige elementer i et forbud mod forskelsbehandling, ligesom det sikrer, at perso-

ner med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Derudover hen-

vises til FN’s handicapkonvention, som indeholder bestemmelser om både tilgænge-

lighed og rimelig tilpasning, herunder at rimelig tilpasning ikke må indebære en ufor-

holdsmæssig stor eller unødvendig byrde.

Tilgængelighed fremhæves som en grundlæggende forudsætning for, at personer

med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på

lige vilkår med andre. Danske Handicaporganisationer anerkender dog også, at der er

sket mange og væsentlige fremskridt for at sikre generel tilgængelighed. Bl.a. frem-

hæves det, at nyt byggeri har en langt bedre tilgængelighed end ældre bygninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler specifikt, at lovforslaget kommer til at om-

fatte tilgængelighed med den begrænsning, at der alene foreligger forskelsbehandling

ved tilsidesættelse af eksisterende krav til tilgængelighed.

For så vidt angår rimelig tilpasning anser høringsparterne dette som særlig vigtigt, idet

det ofte er i form af manglende rimelig tilpasning, at personer med handicap bliver

forskelsbehandlet. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget kommer

til at indeholde en bestemmelse herom, som minimum gældende for offentlige myn-

digheder, der allerede er forpligtet til at overholde FN’s handicapkonvention, samt

generelt gældende på skole- og uddannelsesområdet, da dette er et særlig centralt

område for muligheden for, at personer med handicap kan deltage i samfundslivet,

herunder muligheden for at opnå beskæftigelse.

Derudover finder bl.a. Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskeret-

tigheder det problematisk, at eksisterende krav til nybyggeri i bygningsreglementerne

ikke overholdes.

Høringsparterne anbefaler derfor, at Ligebehandlingsnævnet skal have mulighed for at

behandle sager om ingen eller manglende tilgængelighed for nybyggeri, anlæg og

digitale løsninger, som opstår efter vedtagelsen af lovgivningen om ligebehandling af

personer med handicap.

I modsætning hertil finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at klager over manglende

lovkrav i særskilte love om tilgængelighed og rimelig tilpasning vil være egnede til

behandling ved nævnet.

Uafhængig vejledning og bistand til at få behandlet klager

Danske Handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder udtrykker ønske

om, at Institut for Menneskerettigheder eller et uafhængigt organ for fremme af ligebe-

handling kan yde rådgivning om forskelsbehandling på grund af handicap og bistå ofre

herfor med at få behandlet deres klager.

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

I relation hertil retter Foreningsfællesskabet Ligeværd fokus på borgernes evne til at

håndhæve loven. En stor del af Ligeværds målgruppe er kognitivt udfordret og vil der-

for have vanskeligt ved at rejse en klage.

Evaluering af loven

Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskeret-

tigheder, Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen og Socialpædagogerne udtryk-

ker ønske om, at der bør indsættes en bestemmelse i loven om, at den skal evalueres

efter f.eks. tre år.

Henvisning til FN’s handicapkonvention

Endelig finder Socialpædagogerne, at der i lovteksten skal stå, at loven lever op til

FN’s handicapkonvention.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Tilgængelighed og rimelig tilpasning

Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund

af nedsat funktionsevne og at fremme ligestilling af personer uanset nedsat funktions-

evne. Det sker ved, at der indføres et forbud mod såvel direkte som indirekte forskels-

behandling på grund af nedsat funktionsevne, som gælder for alle områder i sam-

fundslivet, bortset fra områder, der er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på arbejdsmarkedet m.v., samt for udøvelsen af aktiviteter af rent privat karakter.

Ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at en person

med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som

personer uden handicap. Tilpasningsforpligtelsen angår en individuel tilpasning møn-

tet på den enkelte persons specifikke kompensationsbehov i en konkret situation.

Rimelig tilpasning er således ikke det samme som tilgængelighed. Rimelig tilpasning

er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet

mod grupper og er forudgående, dvs. at tilgængelighed skal sikres, allerede inden en

person har fremsat et ønske om at gøre brug af f.eks. en service.

Det vurderes ikke, at der bør stilles yderligere krav til tilgængelighed og rimelig tilpas-

ning, end hvad der gælder efter anden lovgivning.

Både krav om tilgængelighed og ret til rimelig tilpasning vil - uanset en bestemmelse

om, at forslaget ikke må indebære en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde -

medføre samfundsøkonomiske udgifter, herunder for både offentlige institutioner og

private virksomheder, som det vil være stort set umuligt at beregne størrelsen af.

Hvis rimelig tilpasning af offentlige ydelser medtages i lovforslaget, vil der således

skulle tilvejebringes finansiering af de offentlige udgifter, der følger af tilpasningen.

Byrden på samfundsøkonomien kan dog ikke opgøres på forhånd, da der vil være tale

om et forbud, der spænder over alle dele af den offentlige sektor koblet med, at krav

om rimelig tilpasning er individbaseret.

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med hensyn til klager over manglende overholdelse af tilgængelighedskrav, bør det i

overensstemmelse med sektoransvarlighedsprincippet høre under de pågældende

sektormyndigheder at håndhæve bestemmelserne inden for deres eget sektorområde.

En klage bør derfor indgives til den relevante sektormyndighed. Det er sektormyndig-

heden, som har det mest dybtgående kendskab til de relevante bestemmelser. Der-

udover er det en fordel for sektormyndigheden gennem klagesagsbehandlingen lø-

bende at kunne følge, hvordan lovgivningen implementeres og om, der er noget, som

bør ændres.

Uafhængig vejledning og bistand til at få behandlet klager

Rådgivning og bistand fra Institut for Menneskerettigheder eller et andet uafhængigt

organ vil betyde, at der skal afsættes finansiering hertil. Derudover vil det pågældende

organ – helt legitimt - have en interesse i at få prøvet så mange sager som muligt, så

der bliver fastlagt en praksis. Dette vil imidlertid betyde udgiftsglidninger i forhold til

Ligebehandlingsnævnet i form af udvidelse af antallet af medarbejdere i sekretariatet,

og udgifter til ansættelse af ekstra dommere og nævnsmedlemmer. Der er ikke afsat

midler hertil.

Evaluering af loven

Det vil på baggrund af høringssvarene blive skrevet ind i loven, at der vil ske en årlig

opfølgning via oplysninger fra Ligebehandlingsnævnet, og at der efter tre år vil ske en

evaluering af, hvordan loven har virket.

Henvisning til FN’s handicapkonvention

Ved udarbejdelsen af lovforslag forholder ministeriet sig til relevante internationale

konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder også FN’s handicapkonvention,

således at der sikres overensstemmelse med internationale forpligtelser. Allerede ved

ratificeringen af FN’s handicapkonvention blev det vurderet, at Danmark levede op

hertil. Sædvanligvis henvises der ikke i en lovtekst til, at Danmark lever op til internati-

onale konventioner, hvilket der heller ikke findes grundlag for i dette tilfælde.

3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.2.1. Lovens handicapbegreb

KL opfordrer til, at der i lovforslaget fastsættes en entydig og klart forståelig definition

af det handicapbegreb, som lovforslaget forudsætter anvendt, idet foreningen finder,

at dette vil lette forståelsen og den fremtidige administration af lovforslagets regler.

Ligebehandlingsnævnet har med tilfredshed konstateret, at der i forslaget henvises til

handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, der over årene er fastlagt i domspraksis

fra EU og i Højesteretsdomme på området. Et begreb, som knytter an til handicapbe-

grebet i FN’s handicapkonvention og international ret. Nævnet forventer, at begrebet

vil kunne fungere i praksis parallelt med begrebet i forskelsbehandlingsloven og at det

med dette begreb vil være muligt at foretage en rimelig klar afgrænsning af den per-

sonkreds, som skal være omfattet af loven.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Der findes ikke i dansk ret en entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handi-

cap, og det vurderes ikke, at der i lovforslaget bør fastlægges en entydig definition.

Begrebet handicap er et dynamisk begreb, som defineres i overensstemmelse med

national praksis. Lovforslaget lægger sig op ad det handicapbegreb, der anvendes i

FN’s handicapkonvention og i forskelsbehandlingsloven.

3.2.2. Lovens anvendelsesområde

Ligebehandlingsnævnet konstaterer, at der i udkastet til loven er en meget vid af-

grænsning af lovens anvendelsesområde i modsætning til f.eks. ligestillingslovens § 1

a og lov om etnisk ligebehandling § 2.

Ligebehandlingsnævnet oplyser, at nævnet har set flere eksempler på klager over

folketingsbeslutninger, lovgivning mv.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det i loven eller lovbemærk-

ningerne nærmere angives, hvilke opgaver der falder uden for lovforslagets anvendel-

sesområde.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Det er rigtigt, at både ligestillingsloven og lov om etnisk ligebehandling har et snævre-

re anvendelsesområde end indeværende lovforslag. F.eks. gælder lov om etnisk lige-

behandling for offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, her-

under social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og

levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentlighe-

den. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og del-

tagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de forde-

le, sådanne organisationer giver medlemmerne.

I modsætning hertil foreslås lovforslaget at gælde for alle områder i samfundet og for

al offentlig og privat virksomhed, idet det findes væsentligt, at forbuddet mod forskels-

behandling dækker så bredt som muligt.

Både offentlige og private virksomheder og offentlige myndigheder, herunder domsto-

lene, Folketinget og institutioner med tilknytning hertil er omfattet af lovforslaget i det

omfang de pågældende myndigheder udfører opgaver inden for lovforslagets anven-

delsesområde. Hermed lægger lovforslaget sig op ad lov om etnisk ligebehandling.

Det vil ikke være muligt at afgrænse anvendelsesområdet nærmere. Men ministeriet

har i bemærkningerne til § 12 om klage til Ligebehandlingsnævnet tydeliggjort, at

nævnet alene kan tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af bestem-

melserne i dette lovforslag, og at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivnin-

gen afvises af nævnet, jf. nærmere under punkt 3.2.9.

3.2.4. Kendskab til eller viden om den krænkedes handicap

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder, at det bør præciseres, hvordan loven

forholder sig til situationer, hvor udøveren ikke har kendskab til eller viden om den

krænkedes handicap.

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Samme problemstilling rejses af De private sociale tilbud (LOS), som finder, at grund-

laget for, hvornår der ifaldes ansvar bør præciseres. Såfremt der er tale om objektivt

ansvar finder LOS, at dette kan give problemer i forhold til den delte bevisbyrde, idet

der vil kunne være en del tilfælde, hvor udøverens bevis bliver overflødigt, idet det

objektive ansvar allerede er ifaldet, når den formodede skadelidte har løftet sin bevis-

byrde.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, at det for både direkte

og indirekte forskelsbehandling er uden betydning, om den person, der udøver for-

skelsbehandlingen har være motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en person

med handicap eller ej. Det har således ingen betydning, om udøveren har kendskab til

eller viden om den krænkedes handicap.

Derimod kan det have betydning ved udmålingen af en evt. godtgørelse, jf. bemærk-

ningerne til lovforslagets § 11 om, at det bl.a. kan indgå i udmålingen af godtgørelsens

størrelse, om den, der har udøvet forskelsbehandlingen, har været motiveret af et

ønske om at udøve forskelsbehandling.

3.2.5. Associeret diskrimination – spørgsmål om tilknytningsforhold

KL anfører, at det vil besværliggøre administrationen af den foreslåede regel, at der i

hver konkret situation skal tages stilling til, hvor tæt et forhold der skal være til perso-

nen med handicap – særligt i lyset af, at der i bemærkningerne lægges op til, at også

venner, nevøer, kusiner, søstre og kollegaer kan være omfattet af reglen. KL finder

derfor, at det bør uddybes, hvilke personer der vil være omfattet af den foreslåede

regel, herunder om der stilles krav om et særlig tæt forhold og i givet fald, hvilke mo-

menter der skal indgå i en vurdering heraf.

Ligebehandlingsnævnet anfører, at i sager, der vedrører tilknytningshandicap inden

for arbejdsmarkedet, er det – i overensstemmelse med EU-domstolens praksis –

nævnets praksis, at det er en forudsætning for beskyttelsen i forskelsbehandlingslo-

ven, at klager yder hovedparten af den nødvendige pleje for en person, der er omfattet

af handicapbegrebet i loven. Nævnet finder det derfor hensigtsmæssigt, hvis det i

bemærkningerne præciseres, hvornår der foreligger den fornødne tilknytning mellem

en person, der mener at være blevet forskelsbehandlet på grund af sit forhold til en

person med handicap og den pågældende person, herunder om der også på dette

punkt tilstræbes en parallelitet til reglerne om forskelsbehandling på grund af handicap

inden for arbejdsmarkedet.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Formålet med bestemmelsen er at sikre en god beskyttelse mod forskelsbehandling.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 6, at det må afgøres i den konkrete

situation, hvor tæt et forhold, der skal være til personen med handicap. Det findes ikke

hensigtsmæssigt i et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at

indsnævre beskyttelsen til, at den pågældende skal yde hovedparten af den nødven-

dige pleje for en person, der er omfattet af handicapbegrebet i loven. Det kan være

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

relevant i forhold til arbejdsmarkedet, men vil være en for snæver afgrænsning på

andre områder.

Der skal naturligvis foreligge en nødvendig tilknytning mellem personen med handicap

og den person som forskelsbehandles, men det findes vigtigt, at beskyttelsen mod

associeret diskrimination både gælder, hvor der er tale om nære relationer som

slægtsskab, venskab eller ægteskab og i mere tilfældige relationer, som at man ek-

sempelvis er i en gruppe med en person med handicap, som nægtes adgang til et

alment tilgængeligt sted.

Ministeriet vil præcisere bemærkningerne til lovforslagets § 6, således at det tydelig-

gøres, at der skal foreligge en nødvendig tilknytning, som dog ikke behøver at inde-

bære, at den pågældende skal yde hovedparten af den nødvendige pleje for en per-

son, der er omfattet af handicapbegrebet i loven.

3.2.6. Undtagelse fra forbuddet om forskelsbehandling

Institut for Menneskerettigheder finder, at direkte forskelsbehandling ikke bør kunne

være lovlig, og at det derfor alene er indirekte forskelsbehandling, som kan være und-

taget fra forbuddet.

Bl.a. Danske Handicaporganisationer og Landsforeningen LEV finder, at der lægges

op til meget åbne fortolkningsmuligheder i forhold til, hvornår der er tale om lovlig for-

skelsbehandling. Danske Handicaporganisationer finder derfor, at det bør uddybes,

hvori proportionalitetsbetragtningerne består. I relation hertil bemærker Ligebehand-

lingsnævnet, at det ikke fremgår af lovforslaget med hvilken vægt, de forskellige hen-

syn skal indgå i skønnet.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Det kan ikke udelukkes, at direkte forskelsbehandling kan have et sagligt formål, f.eks.

hvis den direkte forskelsbehandling sker af hensyn til sikkerheden for den pågælden-

de person med handicap eller sikkerheden for andre. I tilknytning hertil bemærkes, at

også den norske lovgivning om forskelsbehandling indeholder bestemmelse om, at

direkte forskelsbehandling kan have et sagligt formål.

Derudover fremgår det af lovforslagets § 7, at der er tre betingelser, som skal være

opfyldt, for at forskelsbehandlingen er lovlig, nemlig 1) der skal være et sagligt formål,

2) forskelsbehandlingen skal være nødvendig for at opnå formålet og 3) der skal være

et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen

er for den eller de, som bliver stillet dårligere. Det er inden for disse rammer, at Lige-

behandlingsnævnet skal fastlægge en praksis på området.

Med hensyn til vægtningen mellem de forskellige hensyn, som skal indgå i bedøm-

melsen af, hvorvidt forskelsbehandlingen kan være lovlig, bemærkes, at der vil være

tale om skøn, og at det er meget svært på forhånd at fastlægge med hvilken vægt, de

forskellige hensyn skal indgå i skønnet, da det vil afhænge af den helt konkrete sag.

Det forventes, at der, såfremt lovforslaget vedtages, efterfølgende vil blive udarbejdet

en vejledning med flere konkrete eksempler, herunder eksempler på lovlig forskelsbe-

handling, som vil kunne bidrage til fortolkningen.

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3.2.7. Princippet om delt bevisbyrde

AOF Danmark er betænkelige ved forslaget om delt bevisbyrde, hvor indklagede også

skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat. Det anføres, at ind-

klagede naturligvis skal forsvare/forklare sig, men AOF Danmark finder ikke, at om-

vendt bevisbyrde hører hjemme i en retsstat. En omvendt bevisbyrde vil være om-

kostningstung i såvel penge som tid for det frivillige arbejde.

Omvendt finder Foreningen Ligeværd, at princippet om delt bevisbyrde i høj grad er

med til at højne retssikkerheden for en udsat gruppe borgere.

Ligebehandlingsnævnet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at det i bemærknin-

gerne til loven indføjes, at det påhviler klager at bevise, at han/hun er omfattet af lo-

vens handicapbegreb og dermed af beskyttelsen i loven. Dette anføres at være i

overensstemmelse med flere afgørelser vedrørende handicap på arbejdsmarkedet,

hvor Højesteret har slået fast, at det er klager, der har bevisbyrden for, at han/hun har

et handicap i lovens forstand.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Formålet med at anvende princippet om delt bevisbyrde, er, at dette princip vil bidrage

til en effektiv gennemførelse af princippet om ligebehandling. Dermed lægger lov-

forslaget sig også op ad bevisbyrdereglerne i bl.a. lov om etnisk ligebehandling og

forskelsbehandlingsloven.

Ministeriet er enig i bemærkningen fra Ligebehandlingsnævnet om, at det er en del af

den delte bevisbyrde, at det påhviler klager at bevise, at han/hun er omfattet af lovens

handicapbegreb og dermed af beskyttelsen i loven.

Dette er indføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 9, jf. punkt 2.

3.2.8. Repressalier og nægtelse af at følge instruks

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

bestemmelsen i § 10 om repressalier også omfatter personer, der udsættes for re-

pressalier, fordi de nægter at følge instrukser, som er fremsat i strid med lovforslagets

§ 5, stk. 5. Ligebehandlingsnævnet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at dette

fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Såfremt det af bestemmelsen direkte skal fremgå, at den også omfatter personer, der

udsættes for repressalier, fordi de nægter at følge instrukser, som er fremsat i strid

med lovforslagets § 5, stk. 5, vil der være tale om dobbeltregulering. Det fremgår alle-

rede af bestemmelsen, at ingen må udsættes for repressalier. Ordlyden af bestem-

melsen svarer i øvrigt fuldstændigt til en tilsvarende bestemmelse i lov om etnisk lige-

behandling.

3.2.9. Klager og snitflader til andre klageinstanser

DSB nævner, at der allerede findes klagenævn, som sikrer behandling af klager fra

bl.a. jernbanepassagerer, og at det vil vanskeliggøre klageadgangen for kunder, at der

er flere kanaler for indbringelse af klager på jernbaneområdet.

L 221 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro nævner, at nævnet er tillagt kompetence til at be-

handle klager, der vedrører forhold omfattet af EU-forordningen om tog- og buspassa-

gerer. Det nævnes endvidere, at ifølge vedtægterne for Ankenævnet falder sager,

hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller

andre tvistløsningsorganer, uden for Ankenævnets kompetence. Ankenævnet vil på

baggrund af lovforslaget om forskelsbehandling på grund af handicap herefter henvise

klager vedrørende forhold for mennesker med handicap i kollektiv trafik til Ligebe-

handlingsnævnet.

Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø finder, at der ved klager over

chikane efter lovforslagets § 5, stk. 4, vil kunne opstå snitflader til behandlingen af

komplicerede sager i den nyetablerede klageinstans mod mobning. Børnerådet fore-

slår, at der i bemærkningerne indarbejdes betragtninger herom med henblik på en

koordineret og effektiv klagebehandling.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Ligebehandlingsnæv-

net ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed,

før denne har truffet afgørelse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet vil således ikke kunne gå ind i en sag, såfremt sagen vil kun-

ne indbringes for f.eks. Jernbanenævnet eller Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Særligt i relation til bemærkningerne fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro bemær-

kes, at Ligebehandlingsnævnet alene kan tage stilling til spørgsmål og fortolkning af

den lovgivning, der er omfattet af nævnets kompetenceområde, dvs. om klagen reelt

vedrører forskelsbehandling efter indeværende lovforslag. Nævnet kan således ikke

tage stilling til anvendelse og fortolkning af andre regler, herunder regler i EU-

forordninger om bus-, tog- og flytransport.

Ligeledes vil Ligebehandlingsnævnet, såfremt der måtte være snitflader til lovforsla-

gets bestemmelse om chikane, ikke kunne gå ind i en sag, hvor forældre og elever i

grundskoler og på ungdomsuddannelser vil kunne klage til den nationale Klageinstans

mod Mobning, før denne har truffet afgørelse i sagen.

Ministeriet har på baggrund af høringssvarene tydeliggjort i bemærkningerne til lov-

forslagets § 12, at Ligebehandlingsnævnet efter gældende ret alene kan tage stilling til

spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning m.v., som er omfattet af

Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, jf. § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over over-

trædelse af andre regler i lovgivningen afvises af nævnet. For så vidt angår klager

over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnæv-

net tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene

drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.